MARTS / APRIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS - 1. 2005 / APRIL"

Transkript

1 HR-News Keeping it real! - det store regnskab Lad os lave et eksperiment. Hvad sker der, hvis vi sætter et døgn ind på kontoen og trækker de nødvendige gøremål som at spise, sove og arbejde fra, hvor meget tid vil der så være tilbage? Røgfri arbejdsplads Den 1. januar 2005 indførte Brøndby Kommune, som den første danske kommune, røgfri arbejdsplads. Herved blev det forbudt for de ansatte at ryge indendørs i såvel bygninger som køretøjer. Topstyring dræber effektiviteten Myten om den stærke leder, der klarer tingene alene, lever i bedste velgående i både små og store virksomheder. Men topstyring er en livsfarlig ledelsesform, hvis virksomheder ønsker at udvikle sig og tjene penge. MARTS / APRIL

2 Leder Vi har gennem de seneste år oplevet flere og flere regler samt anbefalinger i en eller anden retning om hvordan vi bør eller ikke bør leve vort liv, herunder ikke mindst vort arbejdsliv. Eksempelvis var det oprindelig tiltænkt at vi den 1. april skulle have haft røgfrie arbejdspladser, af hensyntagende til den store gruppe ikke rygere. I Californien er de gået lidt længere her er der indført en hensynsfuld grænse på nogle meter fra ethvert offentligt tilgængeligt område. Rygerne må således ikke ryge i deres biler med åbne vinduer og husejere må ofte end ikke ryge i deres egen forhave. På arbejdspladserne tilbydes ofte fitnesskort, sunde frokostordninger, frugtkurve m.m. Tilskudsordninger til alkoholafvendelse, slankekure, stresshåndtering og forebyggelse af sygdomme såsom indsprøjtninger mod influenza. Samtidig gør mange danskere store anstrengelser for at tilkøbe sig effekter m.m. som underbygger deres individualitet et paradoks eller en form for trøstespisning for de mange normer man efterlever i det daglige? Demokratiet og individets ret har i mange år været indforstået på begge sider af Atlanterhavet, men hvornår bliver vor iver for at beskytte eller vise hensyn til en gruppe til en krænkelse af andre? Kan et hensyntagende til andre blive for stort? I England har man netop drøftet om hvorvidt reklamer for slik og sodavand eksempelvis ikke måtte markedsføres før efter kl Hvis man herhjemme annoncerer efter nye medarbejdere må man naturligvis ikke diskriminere andre, hvorfor her er indført regler herom i overgangsfasen har mange dog følt en problemstilling når de annoncerer efter eksempelvis ungarbejdere til den lokale brugs, en problemstilling som efterhånden er blevet løst. Dog vil man i offentligt regi blive mødt med at hvis man eksempel søger efter Studiejob for multimediedesignere så skal man kunne dokumentere det studierelevante ellers betragtes det som diskriminering og hvem tilsigter man reelt at beskytte? Aldersdiskriminering? Hvis ikke en arbejdsgiver vil lave en frigørelsesattest til jobbet, så ender man vel i stedet med at spilde ansøgernes tid i stedet og ikke mindst sin egen. Vælger man at søge efter sælgere via AF/Jobnet bør man også være opmærksom, for der har været en del virksomheder der desværre har misbrugt folks rettigheder, hvilket har bevirket, at tilbyder man sine sælgere fast løn med tilhørende provision, så kræver det offentlige at der i teksten skal anføres, at man bør kontakte sin a-kasse inden man søger jobbet sikkert et udmærket tiltag, men i bund og grund vel også en indirekte diskriminering og unødig mistænkeliggørelse af ellers seriøse virksomheder? Ydermere kan danske virksomheder opleve, at de ikke må annoncere efter almindeligt kontorpersonel, hvis de enten direkte eller indirekte har berøring med strip, pornografisk materiale eller personlige husholdningsartikler, idet retningslinierne hos det offentlige antageligt går på at nogle måske ville kunne finde det anstødeligt, uagtet der er tale om almindeligt kontorpersonel etc. Først og fremmest er det vel kun køberne af sådanne produkter som kender disse distribueringsfirmaer eller byder fremtiden at alle annoncører hos AF/Jobnet i fremtiden skal have sit varelager godkendt forud for indrykning af stillingsannoncer? Hvis en virksomhed driver en ellers legal forretning i Danmark, så er enhver sanktion imod denne vel at betragte som en unødig mistænkeliggørelse eller diskrimination? Hvor går grænsen? Mange institutioner i ens nærområde er begyndt at lukke inden kl. 17, hvorledes skal børnefamilier efterhånden kunne afhente deres børn i tide? I Storkøbenhavn tager transporten hyppigt en time og med det offentlige nemt væsentligt mere i forhold til den ellers fremsendte tidsplan, hvilket vel næsten i bund og grund gør en arbejdstid fra eksempelvis 8-16 umulig? Hvad om det offentlige i fremtiden ikke længere føler en arbejdstid udover kl er acceptabel? Er det offentlige ikke en serviceinstans sat i værk til at bl.a. sikrer forholdet mellem os borgere og efterleve flertallets ønsker samtidig med at beskytte mindretallet? Med andre ord må de mange stramninger og tiltag jo være udsprunget fra os selv. Er det nødvendig indblanding og blot næstekærlighed eller er vi smagsdommere og har en misforstået respekt for den enkelte? Ricki Vejsmose 2

3 HR-News Marts / April 2007 Job-Support Danmark Roskildevej 414 DK-2640 Hedehusene Telefon: (+45) Telefax: (+45) www: HR-News.Job-Support.dk Skribenter Pia Nielsen, På Jobbet Egon Rasmussen, Erhvervsbladet Chris MacDonald Kim Mesterton, Danmarks Statestik SFI Jette Persson, DST Marianne Lundkjær Rasmussen, DST Timmi Rølle Graversen, DST Illustrationer og billedbehandling Jess Larsen, Job-Support Danmark 8 Keeping it real! - det store regnskab Fotostudier AbleStock Cut and Deal Ltd. LLC, FogStock LLC, VStock photolibrary.com pty. ltd. IndexOpen.com Tryk Jannerup Offset A/S Ndr. Ringgade Slagelse 5 Topstyring dræber effektiviteten 6 Røgfri arbejdsplads Oplag Danmark Elektronisk distribution: abonnenter Tryk: 3000 abonnenter ISSN: HR-News udgives af Job-Support Danmark, på licens fra Job-Support International Ltd. 29 Harley Street London W1G 9QR United Kingdom Telefon: (+44) Telefax: (+44) WWW: Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til Job-Support Danmark, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign. som indsendes uopfordret. Eventuelle priser anført i HR-News er alle vejledende, og Job-Support Danmark påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes eller på anden måde gengives uden skriftlig tilladelse fra Job-Support Danmark. 4. Lad ikke influenzaen holde dig hjemme Sygdom er der ikke plads til i en travl hverdag, særligt ikke influenza, som kan være af den længerevarende slags. Heldigvis er det nu muligt at forebygge og behandle influenza med medicin, så vintersæsonen ikke bliver stresset af mange sygedage. 5. Topstyring dræber effektiviteten Strategier. Hvis medarbejderne ikke inddrages i virksomhedens strategiske arbejde, reagerer de negativt, og virksomhedens resultater påvirkes i negativ retning. 6. Røgfri arbejdsplads Den 1. januar 2005 indførte Brøndby Kommune, som den første danske kommune, røgfri arbejdsplads. Herved blev det forbudt for de ansatte at ryge indendørs i såvel bygninger som køretøjer. 8. Keeping it real! - det store regnskab Lad os lave et eksperiment. Hvad sker der, hvis vi sætter et døgn ind på kontoen og trækker de nødvendige gøremål som at spise, sove og arbejde fra, hvor meget tid vil der så være tilbage? 10. Talkrige er svært stof for journalister Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen ud af 5 ledige vil gerne i arbejde - på visse betingelser 4 ud af 5 ledige vil gerne have et job. De fleste vil hurtigt i gang og er aktivt søgende. Samtidig stiller de fleste ledige betingelser for at acceptere et job. Meget få er f.eks. parate til at flytte eller acceptere lange rejsetider. 14. Nyt fra Job-Support Danmark Da markedet for online annoncering er i konstant udvikling, hvilket naturligvis også gælder for Job-Support Danmark så har vi i denne udgave af HR-News valgt kort at informere om de seneste relevante nyheder og ændringer for vore annoncører. 3

4 Lad ikke influenzaen holde dig hjemme Af På Jobbet, nr. 1, januar 2007 Sygdom er der ikke plads til i en travl hverdag, særligt ikke influenza, som kan være af den længerevarende slags. Heldigvis er det nu muligt at forebygge og behandle influenza med medicin, så vintersæsonen ikke bliver stresset af mange sygedage. Influenzaepidemier af 4-6 ugers varighed forekommer cirka hvert andet år. Under en epidemi bliver omkring 20% af befolkningen ramt af influenza, og man ser tydelige stigninger i antallet af hospitalsindlæggelser og i antallet af dødsfald. Ikke alvorlig indtil det rammer én selv Med sygdommen følger de velkendte symptomer, som blandt andet pludselig opstået feber, hovedpine, ømme muskler og led, en tør ubehagelig hoste og følelsen af at være afkræftet. Normalt varer selve sygdommen 3-5 dage, men bagefter er man ofte svækket i op til 14 dage, hvor man er træt, svimmel, utilpas, uoplagt med mere. Alligevel betragter de fl este ikke influenza, som en alvorlig sygdom indtil den rammer dem selv, fortæller praktiserende læge Niels Hertz om sin mangeårige erfaring fra Holbæk-området. Influenza kan behandles I dag er influenza reelt en sygdom, som man kan vælge at undgå. Man kan mindske risikoen for at få sygdommen ved at blive vaccineret, og man kan forebygge eller minimere sygdommens længde og sværhedsgrad med medicinen Tamiflu, forsætter Niels Hertz. Hvis man i perioder har særligt meget arbejde, vigtige møder, konferencer eller har pakket kufferten til en weekendferie, kan det være en god idé at forebygge influenza. Viser influenzaen sig i ens familie eller omgangskreds, kan man vælge at tage Tamiflu-pillerne for at forebygge sygdommen. På den måde reducerer man risikoen for at blive smittet, og dermed kan man helt undgå sygdom, udtaler Niels Hertz, som har gode erfaringer med medicinen. Er uheldet alligevel ude, og man bliver syg af influenza, kan medicinen reducere sygdommens varighed og sværhedsgrad. På den måde kan man være på benene igen tidligere end uden behandling, og man kan nedsætte risikoen for at udvikle efterfølgende komplikationer, som mellemørebetændelse, bronkitis, lungebetændelse og bihulebetændelse. Hurtig reaktion giver mindre sygdom Tamiflu skal tages inden for 48 timer efter de første symptomer har vist sig, og reagerer man endnu hurtigere og tager medicinen inden for 12 timer efter symptomudbrud, kan man mindske varigheden af sygdommen med op til tre dage. Heldigvis er influenza let at konstatere. Får man høj feber og stor utilpashed i løbet af få timer i influenzasæsonen, er man, ifølge Niels Hertz, næsten helt sikker på at være smittet med influenza. Så hvis man kontakter sin læge og får taget medicinen lige efter, at man mærker de første symptomer, begrænses sygdommen ofte til en eller to dage. Hvis man tager den med det samme, er der en meget stor gevinst at hente, fortæller den praktiserende læge. Men afslutter dog med at understeger, at vaccinen ikke virker på alle. Fakta vedrørende Tamiflu: - hæmmer både influenza A og B - gives i pillefom til voksne og som miks tur til børn - synes ikke at interagere med anden medicin - er sikkert og veltoleret. Der er ikke rapporteret om nogle alvorlige bivirkninger til dato - Tamiflu er markedsført i mere end 40 lande (i USA siden november 1999, i Japan siden februar 2001) Kliniske studier har vist, at behandling af influenza med Tamiflu 75 mg to gange daglig: - reducerer sværhedsgraden af influenzasymptomer med ca. 40 % - reducerer varigheden af sygdommen med ca. 40 %, når Tamiflu indtages inden for 24 timer efter udbrud af symptomer - bevirker, at man kan returnere til normalt aktivitetsniveau op til 3 dage tidligere - reducerer risikoen for sekundære komplikationer (mellemørebetændelse, bronkitis, lungebetændelse og bihulebetændelse) med ca. 40 % - tidlig indtagelse/intervention med Tamiflu maksimerer effekten 4

5 Topstyring demotiverer og dræber effektiviteten Af Egon Rasmussen, Erhvervsbladet Strategier. Hvis medarbejderne ikke inddrages i virksomhedens strategiske arbejde, reagerer de negativt, og virksomhedens resultater påvirkes i negativ retning, fast-slår Elmer Fly Steensen i en ph.d.-afhandling. Myten om den stærke leder, der klarer tingene alene, lever i bedste velgående i både små og store virksomheder. Men topstyring er en livsfarlig ledelsesform, hvis virksomheder ønsker at udvikle sig og tjene penge. - Topstyring dræber effektiviteten. Det ses tydeligt i de mere end 200 små og store virksomheder, jeg har undersøgt, siger Elmer Fly Steensen, som netop er færdig med sin ph.d.-afhandling ved Handelshøjskolen i Århus. I den sætter han fokus på ledelsesformer og gruppedannelser i virksomheder. Ti år i erhvervslivet - Strategiudvikling, der kun inkluderer topledelsen, virker demotiverende på medarbejderne og skaber lavere produktivitet. Samtidig bliver virksomhederne mindre innovative og dårligere til at tilpasse sig det marked, de arbejder i, siger Elmer Fly Steensen. Han er uddannet cand.oecon. og arbejdede ti år i erhvervslivet, inden han i 2001 blev ansat i en stilling ved Handelshøjskolen i Århus, hvor han halvt forsker og halvt underviser. - I 15 procent af de 200 virksomheder, jeg har undersøgt, er der en stærk topstyring, selv om der ikke er en strategisk begrundelse for det. De klarer sig ikke dårligt resultatmæssigt lige nu og her, men i løbet af et-to år ender de i en negativ udvikling på grund af topstyringen, påpeger Elmer Fly Steensen. - Nogle topledere tror, at det er tilstrækkeligt at være dygtige strateger. Men det, der skaber en positiv udvikling og en god indtjening, kommer i kraft af engagerede medarbejdere. Derfor skal topledere udvikle og fastlægge strategier, der aktiverer de kræfter, der skaber en positiv og innovativ adfærd blandt de ansatte. Hvis medarbejderne ikke inddrages i virksomhedens strategiske arbejde, reagerer de negativt, og virksomhedens resultater påvirkes i negativ retning, fastslår Elmer Fly Steensen. Afviser ikke topstyring Elmer Fly Steensen afviser ikke, at topstyring kan være nødvendig. - Topstyring er der brug for, når en virksomhed klarer sig dårligt i forhold til markedskrav og markedsbetingelser. I den situation er det nødvendigt at få rettet op og lagt en ny retning, pointerer han. Elmer Fly Steensen, 46 år, arbejdede nogle år i Jydsk Telefon med opgaver inden for marketing og analyse. Derefter var han i fire år marketingchef i stålgrossitfirmaet SCS i Randers, inden han stiftede sit eget konsulentfirma for at rådgive om organisation og ledelse. Han fortsætter med at forske og undervise ved Handelshøjskolen. 5

6

7 Røgfri arbejdsplads Af På Jobbet, nr. 1, januar 2007 Den 1. januar 2005 indførte Brøndby Kommune, som den første danske kommune, røgfri arbejdsplads. Herved blev det forbudt for de ansatte at ryge indendørs i såvel bygninger som køretøjer. Som opfølgning på rygeforbuddet har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Brøndby Kommune gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i sommeren Det er der, i slutningen af år 2006, kommet en rapport ud af, som belyser effekten af rygeforbuddet med hensyn til rygevaner, rygning på arbejds-pladsen, rygestop og passiv rygning. Hvad er en røgfri arbejdsplads? Begrebet røgfri arbejdsplads dækker over forskellige grader af rygemuligheder og beskyttelse mod passiv rygning. I Brøndby Kommune må de ansatte ikke ryge indendørs, men det er muligt for dem at ryge i det fri - med mindre gældende lovgivning tilsiger andet. Formålet med at indføre røgfrie arbejdspladser er at beskytte mod passiv rygning, men mange virksomhederne håber også, at det får rygerne til at stoppe med at ryge. Og her er det væsentligt, at den enkelte arbejdsplads gør sig klart, hvad de gerne vil opnå med en røgfri arbejdsplads og sikrer sig, at det bliver meldt klart ud, udtaler overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. Det kan skabe både forvirring og modstand, hvis medarbejderne tror, det handler OM de ryger, og ikke om HVOR de ryger. Og når ledelsen så har besluttet, at det drejer sig om at beskytte, så skal de have viden nok til at give rygeregler, der reelt beskytter, det vil sige ingen rygerum eller rygning i enkeltmandskontorer. til, at så mange stadig er udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Rygepauser: Et indendørs rygeforbud på arbejdspladsen synliggør pauser, fordi det pludselig bliver tydeligt, når rygere går ud for at ryge. Det kan både være årsag til irritation blandt de kolleger, der føler de skal passe arbejdet imens, men det kan også vendes til inspiration for andre, fordi det minder kollegerne om, at det er vigtigt at huske at holde pause. Størstedelen af de ansatte i Brøndby Kommune mener, at effektiviteten er uændret, efter rygeforbuddet er indført. Men 1/5 føler, at rygepolitikken i større eller mindre grad giver problemer i det daglige arbejde. Derfor er det er vigtigt at følge op på rygeforbuddet, så der kan arbejdes videre med både de negative og positive oplevelser af rygeforbuddet. Rygning og tobaksforbrug Antallet af ansatte, der ryger i Brøndby Kommune, er faldet efter det indendørs rygeforbud blev indført. Rygerne ryger efter rygeforbuddet mindre, og betydelig færre af dem ryger i arbejdstiden. Nogen af de ansatte i Brøndby Kommunehar brugt rygeforbuddet som en anledning til at holde op med at ryge. Men der er stadig mange, der ryger og mange rygere, der ønsker at holde op. Effekten af røgfrie arbejdspladser Det mest interessante resultat af rygeforbuddet er nok, at så stor en del af medarbejderne ikke længere ryger på arbejde. Før forbuddet røg 91% af rygerne på arbejdet, efter rygeforbuddet er det kun 52% af rygerne, der ryger på arbejdet. Rygning hører ikke længere til på arbejdspladsen - ligesom alkohol forsvandt fra arbejdslivet, da der blev indført alkoholpolitikker, påpeger Inge Haunstrup Clemmensen Det vil have stor betydning for fremtidens opfattelse af rygning og sikre, at det ikke er på arbejdspladsen, vi uddanner nye rygere, slutter hun. Passiv rygning og den viden, der knytter sig til passiv rygning, rygning på arbejdspladsen og betydningen af rygeforbud er meget kompleks. Derfor berører viden så forskellige elementer som sundhedsskader, koncentrationer, udsættelse, målemetoder, eff ektivitet af forbud, rygeadfærd, herunder rygestop og tobaksforbrug, industriens rolle, holdninger, social status, sygefravær og arbejdsbelastning. - Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse En succes Som udgangspukt har rygeforbuddet i Brøndby Kommune været en succes, fortsætter Inge Haunstrup Clemmensen, men erfaringerne fra Brøndby Kommune viser også, at et rygeforbud kræver grundig forberedelse og stadig opfølgning og evaluering. De væsentligste effekter af rygeforbuddet i Brøndby Kommune er: Passiv rygning: 81% af de ansatte er positive eller meget positive overfor, at ingen udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, og kun 3% er negative, men 25% af medarbejderne er fortsat udsat for passiv rygning på arbejdet. Særlige grupper, som ansatte i ældreplejen, er specielt udsatte. Uvidenhed om passiv rygning kan tænkes at være medvirkende årsag 7

8 Keeping it real! - det store regnskab Af Chris MacDonald, På Jobbet, nr. 1, januar 2007 Når jeg spørger deltagerne til mine foredrag, hvad der ville skulle til, for at de ville gå i gang med at træne, så svarer størstedelen: Mere tid! Med fuldt-bookede kalendre, to-do lister som herfra til månen og retur, børn og familie, der skal passes oveni, og også gerne lidt tid til os selv, er det nærliggende at spørge, om det overhovedet er muligt? Eller har vi nået et punkt, hvor vi har mistet følelsen af REELT time management? Lad os lave et eksperiment. Hvad sker der, hvis vi sætter et døgn ind på kontoen og trækker de nødvendige gøremål som at spise, sove og arbejde fra, hvor meget tid vil der så være tilbage? Rapporter fra bl.a. American Bureau of Labor Statistics (årlig rundspørge blandt Amerikanere, gov) og National Sleep Foundation (www.sleepfoundation.org) giver et overraskende svar. Mad og drikke Morgenmad, frokost og aftensmad. Og glem ikke mellemmåltiderne! I gennemsnit bruger vi 1,5 timer på at spise og drikke, og da vi jo endnu ikke lever som i Science Fiction filmene, hvor måltiden materialiserer sig ud af det blå, så er vi nødt til også at beregne tid til madlavning og oprydning, cirka 0,25 timer til os mænd, og 0,75 timer til kvinderne. Mænd: har nu brugt 11,25 timer. 12,75 timer tilbage Kvinder: har nu brugt 12,25 timer. 11,75 timer tilbage Husholdning og indkøb Rengøring, tøjvask, vaske bil, slå græs, og øvrigt havearbejde. Her ligger kvinderne i front igen med 2,3 timer og mændene er helt nede på 1,45 timer. Mænd: har nu brugt 12, 55 timer. 11,45 timer tilbage. Kvinder: har nu brugt 14,55 timer. 9,45 timer tilbage. Transport Nogen bor på landet, og andre i byen. Alle bruger vi tid på transport til og fra arbejde, børnepasning, sportsaktiviteter og andet. Cirka 1½ time bliver det til om dagen i gennemsnit. Mænd: har nu brugt 14,05 timer. 9,95 timer tilbage. Kvinder: har nu brugt 16,05 timer. 7,5 timer tilbage. Nu har vi kigget på søvn, personlig pleje, mad & drikke, husholdning & indkøb og transport. Indtil videre har mændene sølle 9,95 timer tilbage i regnskabet, og kun 7,5 timer til kvinderne. Og så har vi slet ikke snakket om arbejde endnu! På arbejde En gennemsnitsdansker bruger 8 timer om dagen på arbejdspladsen. Mænd: har nu brugt 22,05 timer. 1,95 timer tilbage. 8

9 Kvinder: har nu brugt 24,05 timer. - 0,05 timer tilbage. Og det er blot timerne på selve arbejdspladsen. Men i et moderne samfund er der også mange, der har jobs, hvor det er blevet almindelig at være forbundet med arbejdet for eksempel ved at besvare mails, mobiltelefoner, PDA s, arbejdsrelaterede telefonopkald, forberedelser til næste dags møder og aktiviteter og meget mere. Det viser sig, at mænd i denne kategori i gennemsnit arbejder op til 4 timer ekstra om dagen, mens kvinder gennemsnitligt når op på 3 timer. Mænd: har nu brugt 26,05 timer. -2,05 timer tilbage! Kvinder: har nu brugt 27,05 timer. -3,05 timer tilbage! Det ser sort ud! Og vi er ikke engang begyndt at snakke om træning, fritids-aktiviteter og tid med venner og familie endnu. Hvor skal den ekstra tid komme fra? Det er som en kuffert, som vi allerede har siddet på for at få lukket, og nu vil vi gerne lægge mere i den. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, medmindre vi trækker noget ud. Men hvad? Alt for ofte kommer søvnen til at stå for skud. Og det er en rigtig uheldig løsning, for det er kun lige ved at gå op for os, hvilke altødelæggende konsekvenser det har for vores mentale og fysiske præstationsevne og for vores generelle sundhed og velvære. Alternativt ender det med at weekenden, hvor vi skulle hvile ud ovenpå en krævende arbejdsuge, bliver tætpakket med arrangementer, så når vi møder på arbejde mandag morgen, er det med rander under øjnene og underskud på søvnbalancen. Redskaber til handling Før vi får set os om, er vi fl øjet igennem livet som human doings i stedet for at være human beings. Det kan ikke være meningen! Jeg siger ikke, at det er nemt at ændre på det, men det er helt klart et reelt problem og noget, som fortjener et realistisk og kritisk blik. Særligt i forhold til spørgsmålet om træning. For langt de fl este er træning noget, der skal foregå i fritiden. Og som vi lige har regnet os frem til, så er der ikke meget tilbage at give af, når alt kommer til alt. Hvis man så oveni købet ikke synes, at træning er det sjoveste i verden, så er det urealistisk at tro, at man vil vælge at prioritere det. Kan det så nytte at blive ved med at slå folk oveni hovedet med, at de er inaktive og bliver syge af det? Er man så ikke nødt til samtidig at give de redskaber, der skal til for at kunne gøre noget ved det? I betragtning af, at 90% af vores tid bliver brugt på arbejdspladsen, så mener jeg, at fremtidens arbejdsplads vil være nødt til at give tid til træning, god ernæring og korte stress-reducerende pauser særligt, hvis man gerne vil have, at medarbejderne er glade, velfungerende og velpræsterende. Andet er ganske enkelt ikke realistisk! Gør din arbejdsdag nemmere! Syv gode grunde til at benytte vores GRATIS rekrutterings og annonceringsværktøj Kombiner stillingsannonceringer hos Job-Support Danmark med brugen af OHRMS og opnå en række fordele såsom: Din helt egen brugervenlige og vedligeholdelsesfrie jobsektion på din hjemmeside. Din helt egen CV database til automatisk opsamling af uopfordrede ansøgere fra bl.a. egen hjemmeside, virksomhedspræsentation etc. Adgang til at kunne opsætte og tilpasse ansøgningsskemaer til enhver stillingsannonce annonceret online. Egen ansøgerdatabase til automatisk opsamling af ansøgere fra egen hjemmeside, Job-Support Danmark og andre jobportaler. Adgang til en automatiseret og individualiseret besvarelse af alle modtagne ansøgere, hvilket sikrer de jobsøgende en hurtig, god og professionel behandling. Egen ansøger- og kandidatadministration til håndtering, prioritering, sortering og match af CV er i din egen samt CV-databasen hos Job-Support Danmark. Adgang til dit eget mediebureau-modul til distribuering af stillingsannoncer til diverse internetbaserede jobportaler samt evt. bestilling af DTP arbejde til indrykning i de trykte medier. For yderligere information +800 USE-OHRMS Ring GRATIS i hele norden Danmark Kvalitet Service Garanti

10 Talkrige er svært stof for journalister Af Kim Mesterton, Danmarks statestik Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen. Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition. For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i. - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser. Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse. Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg. Strid vigtigere end sandhed Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup. - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han. Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig. - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun. Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej. Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået 10

11 helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner. - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nåat sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen. For mange deadlines Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg. Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han. Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække. - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun. For mange jobskift Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser. - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelseslederen affyrer denne bredside: - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. 4 ud af 5 ledige vil gerne i arbejde - på visse betingelser Pressemeddelelse udsendt af Social Forsknings Instituttet (SFI), 26. februar ud af 5 ledige vil gerne have et job. De fleste vil hurtigt i gang og er aktivt søgende. Samtidig stiller de fleste ledige betingelser for at acceptere et job. Meget få er fx parate til at flytte eller acceptere lange rejsetider. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, som belyser motivation og fleksibilitet, hos ledige, som er tilmeldt arbejdsformidlingen. De ledige er bl.a. blevet spurgt, om deres fleksibilitet i forhold til løn, fagområde, arbejdstider, transporttid og hvor hurtigt de kan begynde at arbejde. 60 procent er parate til at arbejde for det samme - eller mindre - i løn som de får på dagpenge eller kontanthjælp. Knap halvdelen søger job, som ligger uden for deres eget fagområde. Over 60 procent er parate til skiftende arbejdstider dog ikke natarbejde. Kun få er fleksible på alle områder. Men det er også få, som slet ikke er fleksible. Danskere vil ikke bruge tid på transport til arbejde De fleste er dog ikke særligt fleksible, når det gælder transporttid. Mindre end halvdelen af de ledige er villige til at påtage sig mere end en times samlet daglig rejsetid til og fra arbejde. Det er langt mindre, end der kræves i de gældende rådighedsregler, hvor ledige skal påtage sig en samlet daglig transporttid på tre timer og i særlige tilfælde op til fire timer. Men i Danmark er det ikke kun ledige, der er uvillige til at flytte eller rejse langt efter arbejde. Tidligere undersøgelser viser, at det samme gælder for beskæftigede. Ledige i venteposition Der er ca. 20 procent, som svarer, at de ikke ønsker et arbejde. Godt halvdelen begrunder det med, at de er tilfredse med deres nuværende deltidsarbejde, at de ønsker at færdiggøre aktivering, har tilsagn om job senere, eller har tilsagn om uddannelse. Et nej til arbejde er således for nogle ledige udtryk for en form for venteposition. Ældre og deltidsledige er mindst motiverede Der er forskel på motivation og fleksibilitet hos forskellige grupper ledige. Ledige med lang videregående uddannelse er generelt mere motiverede og fleksible end andre. Blandt hhv. ældre og deltidsforsikrede er der flere, der er meget lidt motiverede. De ældres lave motivation skyldes formentlig, at mange er ved at indstille sig på at trække sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Mens mange deltidsledige tilsyneladende er tilfredse med deltidsarbejde og supplerende dagpenge. 11

12 Stigning på 0,8 pct. i beskæftigelsen Størst stigning i finansiering og forretningsservice Fald på 0,2 pct. i den offentlige sektor ATP-baseret opgørelse Markant stigning i den private beskæftigelse Den sæsonkorrigerede beskæftigelse steg med 0,8 pct. fra 3. til 4. kvartal, og er dermed på sit hidtil højeste niveau. Dette skyldes en markant stigning i den private sek-tor (1,4 pct.), mens den offentlige sektor har et svagt fald (0,2 pct.) i beskæftigelsen. De største stigninger inden for den private sektor var i finansiering og forretningsservice samt i bygge og anlæg med en stigning på henholdsvis 2,4 og 2,3 pct. Finansiering og forretningsservice dækker fx over penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl. Beskæftigelsen i industrien er uændret i forhold til 3. kvartal, mens der var et lille fald i branchen energi- og vandforsyning med 0,2 pct. Beskæftigelsen i den samlede offentlige sektor faldt med 0,2 pct., når man korrigerer for sæsonudsving. Den amtslige sektor steg som den eneste med 0,2 pct., mens der var fald i stat (0,5 pct.), kommuner (0,3 pct.) og offentlige selskaber (0,3 pct.). Beskæftigelsesindikatoren er opgjort på grundlag af de foreløbige ATP-indbetalinger for 4. kvartal. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede og korrigeret for normale sæsonudsving. Beregnet antal fuldtidsbeskæftigede faktisk og sæsonkorrigeret Beskæftigelsen har aldrig været højere Den faktiske ATP-beskæftigelsesindikator har ligesom den sæsonkorrigerede beskæf-tigelse aldrig været højere, idet den var på 2,3 mio. fuldtidsbeskæftigede i 4. kvartal. 12

13 Mere information Kilder og metoder Næste offentliggørelse Henvendelse Få mere information om den kvartalsvise beskæftigelsesindikator i serien Arbejds-marked (Statistiske Efterretninger), der offentliggøres samme dag som hovedresultaterne i Nyt fra Danmarks Statistik. Se desuden besk12 og besk13. Beskæftigelsesindikatoren belyser ændringerne i antal fuldtidsbeskæftigede fra kvartal til kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at dividere de samlede ATP-indbetalinger med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget og er således et udtryk for det samlede beskæftigelsesomfang, dvs. det antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, de indbetalte beløb svarer til. Arbejdsgiverne indbetaler til ATP via deres SE-nummer, og fuldtidsbeskæftigelsen branche- og sektorfordeles ved at knytte oplysninger om branche og sektor til SE-nummeret. Læs flere oplysninger om kilder og metoder på Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATP-indbetalinger 1. kvt udkommer 7. juni Jette Persson, tlf , Marianne Lundkjær Rasmussen, tlf , Timmi Rølle Graversen, tlf , 13

14 Seneste nyt fra Job-Support Danmark Af Ricky Vejsmose, Job-Support Danmark Markedet for online annoncering er i konstant udvikling, hvilket naturligvis også gælder for Job-Support Danmark, så i denne udgave af HR-News har vi valgt kort at informere om de seneste tiltag og ikke mindst ændringer for vore annoncører. Vi har de seneste måneder udvidet vor medarbejderstab og budt ikke færre end 12 nye medarbejdere velkomne. Medarbejdere som vi håber alle vil tage pænt imod. Nyansættelserne er fordelt til vor kundeservice, marketing, tekniskeafdeling og annonceproduktion. Ændring på annoncemarkedet Til de annoncører der benytter sig af enten OHRMS eller vor MediaService er det nok værd at bemærke, at annoncer på Ofir.dk og Matchwork.dk ikke længere skannes og medtages på Jobindex.dk. Derimod er Ofir.dk selv begyndt at skanne AF således alle deres annoncer medtages automatisk på Ofir.dk. Det betyder, at de annoncører der indrykker sine annoncer på AF fremover får sine annoncer eksponeret gratis på Ofir.dk og Jobindex.dk. Tiltag hos Job-Support Danmark En del annoncører har gennem årene ytret ønske om yderligere data i forhold til vore brugere. Til at efterkomme dette ønske har vore udviklere i efteråret 2006 fået udviklet et helt nyt system, så vore annoncører i praksis altid kan hente en aktuel og retvissende analyse af de mange brugere som har tilmeldt sig vore onlineservices. Vi har i denne udgave af HR-News valgt at inkludere et uddrag af opgørelsen nedenfor, men ønsker du de seneste tal kan de hentes på (OBS! Opgørelsen beregnes hver gang du klikker ind). Kandidatnøgletal Hos Job-Support Danmark kan kandidater bl.a. tilmelde sig vor service, hvor de modtager besked når et job på matcher deres indtastede kriterier geografiske ønsker er der registreret i den aktuelle opgørelse, som giver følgende fordeling for vor Job-mail service den : Det betyder, at din annonce eksponeres direkte overfor flere kandidater end de der blot kommer ind på via forsiden. Amt Fordeling Befolkning Amt Fordeling Befolkning Nordsjælland 9,07% 6,90% Nordjylland 5,25% 9,23% Storkøbenhavn 19,14% 22,52% Midtjylland 4,88% 4,36% Midtsjælland 10,55% 4,37% Vestjylland 3,64% 5,11% Vestsjælland 7,06% 5,56% Østjylland 9,07% 12,01% Sydsjælland og øer 5,40% 4,85% Fyn og øerne 6,19% 8,80% Bornholm 0,85% 0,82% Sydvestjylland 3,52% 4,18% Grønland & Færøerne 1,07% 1,21% Trekantsområdet 7,21% 6,54% Udland *2 3,22% 0,00% Sønderjylland 3,90% 4,72% *1 Kilde til befolkningsfordeling, Danmarks statestik 2003 *2 Udland er i oversigten anført som 0% af statestik hensyntagende til befolkningsfordeling i Danmark. Udland udgjorde reelt tilmeldinger, svarende til 2,48% Kategori Fordeling Kategori Fordeling Kategori Fordeling Kontor, administration 13,84% Salg & indkøb 13,48% Ledelse & organisationsudv. 8,38% IT & telekommunikation 9,65% Logistik, transport, lager 6,24% Industri, produktion, fødevarer 7,54% Detail, service, sikkerhed 6,45% Hotel, restauration, turisme 5,70% Social, sundhed & omsorg 3,69% Undervisning, sprog... 4,96% Håndværk & levnedsmiddel 4,05% Økonomi & revision 3,28% Ingeniør & konstruktør 3,39% Energi & miljø 2,38% Medicinal, kemi, biotek, nano 2,55% Informatik & markedsføring 1,39% Human resources 0,99% Kunst, kultur, arkitektur 0,57% Finans, bank & forsikring 0,66% Humanitær & kirke 0,48% Jura & ejendomshandel 0,32% 14

15 Brugerprofil I tabellerne på de følgende sider vil du kunne se fordelingen af alder, erhvervserfaring, aktuel brancheerfaring, ledelseserfaring og nuværende uddannelsesniveau. 20% Nuværende uddannelsesniveau 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andet Doktorgrad LVU (5+ år) MVU (3-5 år) KVU (1-3 år) Studerende VU Specialisering Gymnasielt niveau klasse Uoplyst 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aldersfordeling år år år år 55+ år Brancheerfaring 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 55+ år år år år år Erhvervserfaring 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ledelseserfaring 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 15+ år år 6-10 år 3-5 år 1-2 år 15+ år år 6-10 år 3-5 år 1-2 år 15

16 - Hele Danmarks elev jobportal Søger du også elever? Ring: JOB (562)

Reel Time Management i Tids-nødens æra.

Reel Time Management i Tids-nødens æra. Menneskets ånd, krop og psyke rummer en fantastisk styrke, men der er en faktor, som ingen af dem kan hamle op med, hverken alene eller til sammen, og det er TID. Tiden er en af de klassiske principper,

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers juni 2016

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord Jobsøgning - set fra en headhunters skrivebord Hvad er vigtigst for jobsucces? Kapabiliteter: Kapabiliteter: Færdigheder Intelligens Personlighed Motivation 1. Intelligens 2. Personlighed 3. Motivation

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere