Undersøgelser af dagsommerfuglefaunaen i Mols Bjerge af Peter Rostgaard Christensen

Transkript

1 Undersøgelser af dagsommerfuglefaunaen i Mols Bjerge af Peter Rostgaard Christensen Baggrund Området Mols Bjerge er i denne undersøgelse defineret som det ca. 3000ha store kuperede område i UTM kvadratet NH93 afgrænset mod nord af Femmøller by, mod vest af gri by, mod øst af Bogens Strand og mod syd af Fuglsø by. Mols Bjerge høre til blandt områder i Danmark med den største diversitet af dagsommerfugle. Mere end 75 % af de 73 hjemmehørende danske dagsommerfuglearter er repræsenteret i Mols Bjerge. I området er der siden 1926 fundet 59 forskellige dagsommerfuglearter, heraf regnes de 55 som fast ynglende. Desværre er en række arter forsvundet fra dette område i de seneste 30 år. f de 55 fastboende arter er 11 forsvundet siden 1950'erne og mere end halvdelen af de 44 resterende arter er i tilbagegang (Christensen 1998, Christensen c, in prep.). Det kan undre, at tilbagegangen er så markant i et område, der i stor udstrækning er friholdt fra det traditionelle intensive skov- og landbrug. Samtidig plejes store dele af Mols Bjerge især med forskellige former for græsning. Den væsentligste årsag til dagsommerfuglenes tilbagegang på Mols er at deres levesteder ændrer karakter eller forsvinder (Christensen c, e, in prep.). Forskellige udenlandske undersøgelser har vist at diversiten af dagsommerfugle kan være et mål for den generelle biodiversitet (New 1997), man kan derfor formode at andre grupper af insekter på samme måde er truede eller i tilbagegang i Mols Bjerge. I ngland og Tyskland har tilbagegangen af mange dagsommerfuglearter foranlediget en række populationsøkologiske studier af de mest truede arter. Det er lykkedes at beskrive mange dagsommerfugles specifikke habitat krav til omgivelserne (f.eks. Thomas 1983a; Thomas 1985; Thomas et al. 1986; Warren 1987; Weidemann & Bink 1988; bert & Rennwald 1991; Bourn & Thomas 1993, Christensen b & e, in prep.). Med denne viden er det muligt at anvise pleje eller drift af et naturområde til gavn for den pågældende art. Samtidig kan plejen fastholde biotopen i en ønskelig naturtilstand. Metoder Linietaksering (transekt tælling) er en måde at registrere og beskrive forekomsten og bestandstørrelsen af dagsommerfugle (Pollard 1977, Thomas 1983b, Pollard & Yates 1993, Christensen a, in prep.). Langs transekten registreres alle individer af dagsommerfugle som forefindes i en imaginær boks på 5 meter til hver side af ruten og 5 meter frem. Der spadseres i et langsomt og jævnt tempo uden at standse. Under takseringen noteres art, køn, antal, sted, og tid. Registrering af dagsommerfugle langs transekterne udføres under bestemte vejrforhold (i fuldt solskin samt ved svag eller let vind). Forskellige transekt-ruter er udlagt (10 i Mols Bjerge og 2 på Helgenæs) på en sådan måde, at det er muligt at vurdere sammensætningen og bestandstørrelsen af de enkelte dagsommerfuglearter i undersøgelsesområderne. De enkelte transekter er mellem 500 m og 1200 m lange, og er inddelt i topografiske og habitattypiske afsnit. Fra primo maj til ultimo august 1997, 1998 og 1999 er der foretaget linietaksering gange om året med 5-14 døgns intervaller, den aktuelle dag er bestemt af vejret (Christensen c, in prep.).

2 Populationsbiologiske undersøgelser er foretaget i 1998 og 1999 på udvalgte dagsommerfuglearter bl.a. okkergul pletvinge og violetrandet ildfugl, særligt med henblik på at undersøge forekomsten af æg (og tidlige larvestadier) i forhold til vegetationens - sammensætning og struktur, de enkelte planters størrelse og placering i omgivelser m.v. Resultaterne relateres til undersøgelser af mikroklimaet omkring æglægningsplanterne på Åges gre (Christensen e, in prep.). Græsningseksperiment. t antal kreaturer udsættes på et ca. 3.5ha stort overdrev (Åges gre), 3 parceller holdes ugræsset og 3 parceller afgræsses til en gennemsnitlig vegetationshøjde på ca. 5-6 cm. Populationer af 10 forskellige stedbundne dagsommerfugle-arter moniteres med fangst-genfangst metoden. Denne metode består i at sommerfugle-individer fanges med net og mærkes individuelt med et nummer på bagvinge undersiden, umiddelbart efter slippes dyret løs på samme sted som det er indfanget. lle individer indfanges så mange gange som muligt gennem hele deres flyvetid i forsøgsområdet. ed hver fangst eller genfangst noteres køn, nøjagtig placering, tid, tilstand og aktivitet. På denne måde er det muligt at monitere og kvantificere kvæggræsnings effekter på forskellige dagsommerfuglearters imago populationer (Christensen d, in prep). Resultater Status. For at få overblik over den øjeblikkelige udbredelse og tilstand af alle dagsommerfuglearter i Mols Bjerge har jeg sammenlignet mine egne undersøgelser fra med den tidligere udbredelse af dagsommerfugle fundet i Mols Bjerge fra 1926 og frem til i dag. Oplysningerne stammer fra tlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle (Stoltze 1994) med supplement , fundlister fra Lepidoterologisk Forening , optegnelser og samlinger fra Molslaboratoriet og Naturhistorisk Museum i arhus (primært Rasmusen 1950; Schjøtz-Christensen 1966). I 1997, 1998 og 1999 har jeg registreret i alt 45 arter under linietaksering og ved anden systematisk gennemgang af lokaliteter i området. På baggrund af disse undersøgelser kan det med stor sandsynlighed konstateres at 11 arter er forsvundet (rødliste betegnelse X-arter, se evt. tabel over alle arters regionale status side 7og 8) fra området, disse er alle forsvundet siden 50'erne. Derudover er 10 arter akut truede af udryddelse ( -arter ), flere af disse lever i dag i små populationer ofte isoleret på små lokaliteter i Mols Bjerge. Otte arter kan betegnes som værende sårbare ( -arter ), 6 arter er lokalt udbredte ( R-arter ) og nogle af disse har stærkt fluktuerende bestandstørrelse. Tre arter kan betegnes som hensynskrævende ( X-arter ). Kategori definitioner er beskrevet i: Rød-og Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark, Stoltze & Phil 1998a og b. De resterende16 dagsommerfugle-arter kan alle betegnes som almindeligt udbredte og ca. halvdelen af disse er ofte talrigt forekommende ( -arter, ikke rødliste kategori). Yderligere 3 arter regnes som tilflyvere eller trækgæster på Mols ( T-arter, ikke rødliste kategori) og kan sandsynligvis ikke overvintre hverken som imago, æg eller larve. Svalehalen regnes som en tilfældig tilflyvende gæst, og har sandsynligvis ikke haft en fast ynglebestand i området i dette århundrede. Nældesommerfugl er helt ny i området (to eksemplarer er set i 1998, ynglesucces er ikke dokumenteret). Dukatsommerfugl er sandsynligvis indvandret til Mols Bjerge i 1983

3 (status i 1999 betegnes som sårbar) og sortåret hvidvinge er indvandret til området i 1977 (arten er i dag udbredt og talrig). n oversigt over alle dagsommerfuglearters regionale status er vist i tabellen på side 7 og 8. Generelt kan det konkluderes at status for dagsommerfuglene i Mols Bjerge er alarmerende negativ. Det kan umiddelbart undre at tilbagegangen af dagsommerfugle er så kraftig i Mols Bjerge, der er omfattet af fredning og intensiv naturpleje. I Mols Bjerge kan der konstateres en større tilbagegangen for mange dagsommerfuglearter sammenlignet med andre regioner i Danmark (f.eks. Leth & Christensen 1999). Linietaksering og græsningseksperimentet i 1997, 1998 og 1999 har vist, at der er meget stor forskel på individantallet og artsammensætningen af dagsommerfugle i forskellige græsningsområder. Generelt er der markant flere dagsommerfugle individer på ugræssede arealer sammenholdt med henholdsvis kreatur- og fåregræssede arealer. ntallet af ynglende og tilflyvende arter er samtidig også størst på ugræssede arealer og markant lavest på intensivt græssede arealer. Det er imidlertid vigtigt at bemærke at visse varmekrævende arter næsten udelukkende forekommer på afgræssede hede/græsarealer, her kan f.eks. nævnes kommabredpande (græs), argus blåfugl (hede) og til dels foranderlig blåfugl (hede). Disse arter kræver normalt at habitaten enten græsses eller på anden måde holdes åben og soleksponeret omkring æg- og larveplanter. Modsat er der dagsommerfugle, der tilsyneladende kun kan eksistere på permanent ugræssede overdrev, f.eks. violetrandet ildfugl, dukatsommerfugl og flere arter af perlemorsommerfugle. Det konstateres at disse arter omgående forsvinder ved en udsætning af græsningsdyr på habitaten. intergræsning ser ud til at give et større individantal af de fleste dagsommerfuglearter end en tilsvarende sommergræsning, derimod ser det ikke ud til at vintergræsning øger antallet af arter. isse biotopstyper f.eks. et græsdomineret overdrev omkring Trehøje, der har været permanent afgræsset i gennem meget lang tid har en påfaldende lav artsdiversitet og meget lille individtæthed af dagsommerfugle. På dette relativt store areal (>70ha.) lever kun 12 forskellige arter, som alle forekommer med meget små populationer. Til sammenligning har andre græssede arealer (f.eks Buelund, Sletten og Åges gre) typisk forekomster af omkring 25 forskellige dagsommerfuglearter og et individantal der er 2-5 gange større. ndvidere ser det ud til, at næringsfattige arealer i Mols Bjerge, der har været indraget i en ekstensiv landbrugsdrift, med f.eks. periodevis braklægning, kan have en meget stor individ- og artsrigdom i braklægningsperioden. Det kan nævnes, at der bl.a. er fundet flere rødlistede dagsommerfuglearter på arealer, der har været braklagt fra 2 til 10 år. fter braklægnings perioder på 2-5 år har jeg konstateret indvandring af følgende arter (der er rødlistede i national sammenhæng): markperlemorsommerfugl, klitperlemorsommerfugl og engblåfugl. fter mere end 5 års brak kan også andre rødlistearter som violetrandet ildfugl og okkergul pletvinge indvandre, men kun på ugødet og naturligt næringsfattig jordbund. n anden vigtig forudsætning er naturligvis at arterne er i stand til at indvandre til området fra nærliggende biotoper/habitater. Det vil sige at områderne helst skal ligge med en indbyrdes afstand på mellem 100 og 300 meter. Den aktuelle afstand et individ bevæger sig afhænger i høj grad af art og omstændigheder. Det viser sig, at selv små barrierer som hegn, krat eller skovkanter

4 kan forhindre dagsommerfugle i at spredes effektivt. Græsningseksperimentets undersøgelse af 10 stedbundne dagsommerfuglearters flyveadfærd har vist at størstedelen af populationerne bevæger sig mindre end 100 meter i gennemsnit i løbet af en hel generation (nogle arter mindre end 50 meter). Denne manglende evne til at kunne opsøge og invadere egnede habitater er en medvirkende årsag til lokal uddøen af dagsommerfuglepopulationer såvel i Mols Bjerge som andre steder i Danmark. Dette faktum er umådeligt vigtigt at have med i overvejelser vedrørende conservationarbejde eller fremtidig naturpleje i området. Græsningseksperimentet på Åges gre har konkret vist, at et flertal af de stedbundne dagsommerfuglearter som forekommer på græsoverdrev er meget påvirkelige overfor en ekstensiv og relativ skånsom kreaturgræsning. ioletrandet ildfugl, dukatsommerfugl, engrandøje, skråstregbredpande (denne art er selvstændigt undersøgt i et andet forsøgsområde af Monsrud 2000) og stor bredpande påvirkes negativt. Størstedelen af disse dagsommerfugle populationer fløj under græsningsforsøget over på ugræssede parceller i nærheden for at fouragere og lægge deres æg. Græsrandøje og i et vist omfang sortåret hvidvinge er relativt upåvirkede af græsning, idet populationerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem græssede og ugræssede forsøgsparceller. Derimod har okkergulrandøje og okkergul pletvinge sandsynligvis gavn af kreaturgræsning, en stor del af disse arters populationer var det meste af tiden i de græssede forsøgsområder. n samtidig undersøgelse af æg og larve fordeling af okkergul pletvinge og okkergulrandøje, viser at disse to arters tidlige livsstadier ligeledes forefindes i de afgræssede forsøgsfelter (Christensen d, e, in prep.). Konklusioner vedrørende græsning intergræsning er mere skånsom end sommergræsning. Kreaturgræsning er generelt mere skånsom end fåregræsning. Græsningstrykket skal moniteres løbende og skal kunne reguleres. Perioder med tørke kan gøre det nødvendigt at fjerne græsningsdyr og meget nedbør kan være årsag til at græsningstrykket skal øges osv. Græsningstrykket må ikke på noget tidspunkt blive for højt, selv meget korte perioder med stærk nedgræsning af vegetationen, af f.eks. æglægnings- eller nektarplanter, kan have fatale konsekvenser og kan medføre at stedbundne dagsommerfuglearter lokalt forsvinder. Det aktuelle græsningstryk i de enkelte områder skal naturligvis tilrettelægges på en sådan måde, at man tager højde for både fauna og flora interesser. Intensiv græsning af meget store områder gennem lang tid er normalt ikke gavnlig for artsdiversiteten, hvorimod rotation, ophold i græsning, eller kombination med manuel høslet kan have god virkning på diversiteten i dagsommerfuglefaunaen. I en fremtidig naturpleje af Mols Bjerge vil det være formålstjenligt at anvende en flerhed af pleje- eller driftsformer, inklusive ekstensiv landbrugsdrift (med begrænset gødningsforbrug og uden pesticid anvendelse), hvis man ønsker at bevare en stor diversitet af dagsommerfugle og habitattyper som tidligere har været udbredte i

5 landskabet omkring Mols. Manuel rydning af træopvækst, især gyvel, tjørn, slåen, brombær og rose er nødvendigt for at holde overdrev og heder åbne. Der er mange eksempler på at selv intensiv græsning alene ikke kan holde successionen af trævækster nede. Inden for de sidste 30 år er flere bevaringsværdige overdrev- og hedeområder i Mols Bjerge blevet overgroet af buske og træer, og der er en tendens til at de tilbageværende åbne arealer afgræsses for intensivt, dette gælder ikke mindst på de statsejede arealer. Denne uheldige kombination af laden stå til og ensidig naturpleje udgør i øjeblikket den største trussel mod denne unikke insektlokalitet i Danmark. Litteratur Bourn, N..D. & Thomas, J.. (1993). The ecology and conservation of the brown argus butterfly ricia agestis in Britain. Biological Conservation, 63, Christensen, P.R. (1998). Progressrapport vedrørende Ph.D-projektet: Kulturgræsnings indflydelse på biodiversiteten af dagsommerfugle og andre insekter i et fredet område på Mols. Del 1: Faunistiske og populationsbiologiske undersøgelser af dagsommerfuglene på Molslaboratoriets græsningsarealer. Christensen, P.R. (a, in prep.) The ecology and conservation of the Oberthür's grizzled skipper butterfly, Pyrgus armoricanus (Lepidoptera: Hesperiidae), in Denmark. I. dult population size, fluctuations, phenology and status. Christensen, P.R. (b, in prep.). The ecology and conservation of the Oberthür's grizzled skipper butterfly, Pyrgus armoricanus (Lepidoptera: Hesperiidae), in Denmark. II. Population mobility and host selection: Implications for habitat management. Christensen, P.R. (c, in prep.). bundance and diversity of the butterfly fauna of acidic grassland and heath under different grazing regimes in the Mols hills Denmark Christensen, P.R. (d, in prep.). The effect of cattle grazing on the Butterfly fauna on a nutrient poor fallow field in the Mols hills Denmark Christensen, P.R. (e, in prep.). The ecology and conservation of the Glanville Fritillary butterfly, Melitaea cinxia (Lepidoptera: Nymphalidae) and the Purple-edged Copper butterfly, Lycaena hippothoe (Lepidoptera: Lycaenidae), in Mols Denmark. Population mobility and host selection: Implications for habitat management. bert, G. & Rennwald,. (eds) (1991). Die Schmetterlinge Baden-Württembergs. Band 2, Tagfalter II, pp ugen Ulmer GmbH&Co. Stuttgart.

6 Leth, P. & Christensen, P.R Regional Rødliste over særligt beskytteseskrævende Dagsommerfugle i estsjællands mt Natur & Miljø, estsjællands mt. 19 sider. Monsrud, C. (2000). Skråstregbredpande Thymelicus sylvestris (Lepidoptera: Hesperiidae) på græssede og ugræssede habitater. Speciale-rapport fra: fd. for Zoologi, Biologisk Institut, arhus Universitet, pril New, T.R. (1997). re Lepidoptera an effective umbrella group for biodiversity conservation? Journal of Insect Conservation, 1, Pollard,. & Yates, T.J. (1993). Monitoring Butterflies for cology and Conservation. Conservation Biology Series. Chapman & Hall. London. Pollard,. (1977). method for assessing changes in abundance of butterflies. Biological Conservation, 12, Schjøtz-Christensen, B. (1966). Flora og Fauna på Molslaboratoriets forskningsareal. Natura Jutlandica. 12, Stoltze, M. & Pihl, S. (eds.) (1998a). Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljøog nergiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Stoltze, M. & Pihl, S. (eds.) (1998b). Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljøog nergiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Stoltze, M. (1994). n nnotated tlas of the Danish Butterflies. Ph.D. thesis 263pp. Zoological Museum, University of Copenhagen, Denmark. Stoltze, M. (1996). Danske Dagsommerfugle. Gyldendal. Copenhagen. Thomas, C.D. (1985). The status and conservation of the butterfly Plebejus argus L. (Lepidoptera: Lycaenidae) in North West Britain. Biological Conservation, 33, Thomas, J.. (1983a). The ecology and conservation of Lysandra bellargus (Lepidoptera: Lycaenidae) in Britain. Journal of pplied cology, 20, Thomas, J.. (1983b). quick method for estimating butterfly numbers during surveys. Biological Conservation, 27, Thomas, J.., Thomas, C.D., Simcox, D.J. & Clarke, R.T. (1986). The ecology and declining status of the silver-spotted skipper butterfly Hesperia comma in Britain. Journal of pplied cology, 23,

7 Warren, M.S. (1987). The cology and Conservation of the Heat Fritillary Butterfly, Mellicta athalia. I. Host selection and phenology. Journal of pplied cology. 24, Weidemann, H-J. & Bink, F.. (1988). Tagfalter. Band 2. Biologie-Ökologie- Biotopschutz, pp , J. Neumann-Neudamm GmbH&Co. STTUS OR DGSOMMRFUGL RGISTRRT I MOLS BJRG , suppleret med Jakob Damborgs registreringer i 2000 Forsvundne arter Gråbåndet bredpande rynnis tages Sortplettet blåfugl Maculinea arion Kejserkåbe rgynnis paphia Skovperlemorsommerfugl rgynnis adippe ngperlemorsommerfugl Brenthis ino Rødlig perlemorsommerfugl Boloria euphrosyne Kirsebærtakvinge Nymphalis polychloros Mørk pletvinge Melitaea diamina Brun pletvinge Melitaea athalia Moserandøje Coenonympha tullia kut truede arter Spættet bredpande Pyrgus malvae Kommabredpande Hesperia comma Grønbroget kålsommerfugl Pontia daplidice rgusblåfugl Plebeius argus Bølleblåfugl acciniina optilete ngblåfugl Polyommatus semiargus Markperlemorsommerfugl rgynnis aglaja Klitperlemorsommerfugl rgynnis niobe Brunlig perlemorsommerfugl Boloria selene Guldhale Thecla betulae Det hvide W Satyrium w-album Sårbare arter Dukatsommerfugl Lycaena virgaureae ioletrandet ildfugl Lycaena hippothoe Blåhale Quercusia quercus Dværgblåfugl Cupido minimus Rødplettet blåfugl ricia agestis Isblåfugl Polyommatus amanda Okkergul pletvinge Melitaea cinxia ejrandøje Lasiommata megera Sjældne arter Skovblåfugl Celastrina argiolus 10 arter X X X X X X X X X X 11 arter 8 arter 6 arter R

8 Storplettet perlemorsommerfugl Issoria lathonia Moseperlemorsommerfugl Boloria aquilonaris Det hvide C Polygonia c-album Sørgekåbe Nymphalis antiopa Skovrandøje Pararge aegeria Opmærksomheds-krævende arter Foranderlig blåfugl Plebeius idas lmindelig blåfugl Polyommatus icarus Sandrandøje Hipparchia semele R R R (? x?) R (T) R 3 arter X X X Udbredte arter Stregbredpande Thymelicus lineola Skråstregbredpande Thymelicus sylvestris Stor bredpande Ochlodes venata urora nthocharis cardamines Sortåret hvidvinge poria crataegi Stor kålsommerfugl Pieris brassicae Lille kålsommerfugl Pieris rapae Grønåret kålsommerfugl Pieris napi Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni Lille ildfugl Lycaena phlaeas Grøn busksommerfugl Callophrys rubi Dagpåfugleøje Inachis io Nældens takvinge glais urticae Okkergulrandøje Coenonympha pamphilus ngrandøje phantopus hyperantus Græsrandøje Maniola jurtina Nye arter Nældesommerfugl raschnia levana Tilflyvende arter Svalehale Papilio machaon Gul høsommerfugl Colias hyale dmiral anessa atalanta Tidselsommerfugl anessa cardui 16 arter 1 art N 4 arter T T T T