Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
|
|
- Leif Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm
2 Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, Udgivet af centerklasserne Højvangsskolen, Horsens Kommune Layout og tryk: Grafisk værksted, Horsens Kommune 1. udgave 2006 Oplag 500 stk
3 Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Det er en særlig og en spændende opgave at få et barn med ADHD i sin klasse. Det er det for de lærere og pædagoger, som skal påtage sig den anderledes opgave, og for de elever som skal have en ny klassekammerat, der ikke altid reagerer, som det forventes, og som på flere områder har nogle anderledes reaktionsmønstre samt behov. For at komme godt fra start er det erfaringen, at flest mulige involverede parter skal mødes til et opstartsmøde for at dele og tilegne sig viden om barnet. Mødets formål skal være at skabe en fælles forståelse og viden om barnet, og det skal samtidig være muligt at få afstemt ønsker, forventninger og dermed de muligheder, der ligger i et tæt samarbejde. Efterfølgende kan det være nødvendigt med jævnlige skole/hjem samtaler for i fællesskab at oparbejde et godt og trygt samarbejde og dermed et optimalt lærings- og udviklingsmiljø, som fremmer barnets gode evner og færdigheder.
4 De involverede parters forskellige roller og funktioner - en metode til at komme godt fra start Klasseteamet I klasseteamet er det vigtigt i samarbejde at finde en god og hensigtsmæssig måde at imødekomme de særlige behov, barnet med ADHD har. Derfor skal der skabes mulighed for gode pædagogiske diskussioner, for erfaringsudveksling og for at få afstemt forventningerne til sig selv og hinanden i det videre samarbejde. Emner til forventninger kan være Hvem tager referat? Hvem er primærperson/tovholder? Forventninger til samarbejdet? Hvem tager sig af kontakten til forældrene; skal det altid være den samme, eller kan alle gøre det efter behov? Osv. Emner til pædagogiske diskussioner kan være Hvad ved vi hver især om ADHD? Hvad er vigtigt at indhente viden om lige nu og her? Ved vi, hvor vi kan hente den nødvendige viden? Er der bekymring for barnets udvikling? Er der nogen i teamet, der har det svært med den nye opgave og derfor ønsker støtte via samtalen med sine kollegaer? Er der nogen, der har en god eller sjov historie at berette om samværet med barnet? Osv.
5 Prøv så vidt det er muligt at skabe et miljø, hvor I kan give hinanden lov til at tænke højt, uden at det, der bliver sagt, opfattes som om, det er en kendsgerning og dermed en endelig beslutning. Retten til at komme til at sige noget dumt uden at blive bedømt har også vist sig at være en regel, der med fordel kan indføres særligt når det er en ny og for nogen ukendt opgave, der skal til at igangsættes. For at barnet med ADHD skal trives bedst muligt i skolemiljøet, er det nødvendigt, at alle de voksne, der er sammen med barnet, tilegner sig en fælles viden om, hvad det vil sige at have ADHD. Ligeledes er det med udgangspunkt i denne viden meget vigtigt, at der blandt de voksne skabes en fælles holdning til den pædagogiske praksis samt ensartet udførelse af denne. Ensartet udførelse skal gøre sig gældende i alle skolerelaterede sammenhænge, såsom alle undervisningsfag, aktiviteter, frikvarterer og lignende. Dette er af stor betydning for barnet med ADHD, idet barnet har brug for en ensartet, forudsigelig, motiverende og samtidig visuelt struktureret hverdag. Det er vigtigt i planlægningen at huske på, at børn med ADHD ofte har gode visuelle evner. Derfor støttes barnet bedst gennem udførlige skemaer eller tjeklister, hvor barnet kan indhente relevante daglige informationer. Ved udarbejdelsen af skemaer eller tjeklister bruges billeder, tekst, post-it, foto eller konkrete genstande. Pjecen, HVASKO - Pædagogik i hverdagen for børn med ADHD, giver på en nem og tilgængelig måde et indblik i, hvad de voksne, der er sammen med barnet, skal være opmærksom på i hverdagen. Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til ADHD-foreningen
6 Forældrene Forældrene er meget vigtige i samarbejdet. Det er derfor en god ide at starte med at tale med forældrene om deres ønsker, håb og bekymringer for deres barn samt for skoleforløbet. Forældrene kender deres barn bedst og kan derfor fortælle om barnets særlige behov. De ved, hvad barnet er god til, og de kan beskrive, hvordan de oplever, at barnet kan anvende og drage nytte af sine styrker. Samtidig kan forældrene også give nogle gode anvisninger på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, så barnet ikke stresses og mister overblik. Forældrene har som regel også nogle gode råd til, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre i de situationer, hvor barnet har mistet overblikket og derfor har brug for støtte og hjælp fra voksne. Barnet med ADHD Barnet kan selv ofte være en stor hjælp i samarbejdet, idet barnet kan være med til at fortælle, hvad det oplever som godt, og hvordan det bedst kan modtage og forstå information. Barnet kan i mange sammenhænge have svært ved at formulere sine behov, oftest fordi det har svært ved at fastholde sin koncentration. Derfor er det en god ide at stille helt konkrete spørgsmål som fx: Vil du gerne sidde alene? Vil du sidde ved et vindue? Vil du sidde ved døren? Kan du lide billeder i dit skema, eller vil du hellere have tekst? osv. Det bedste er, når det er muligt at vise barnet, hvilke valgmuligheder det har.
7 Skolepsykologen Skolepsykologen er som regel den person, der med udgangspunkt i udredningspapirerne kan komme med konkrete pædagogiske anvisninger. Samtidig kan skolepsykologen være med til at beskrive, hvilke støttefunktioner der vil være relevante, og som der dermed er behov for at få tildelt barnet. Det kan være en god ide efterfølgende at invitere skolepsykologen med til relevante klasseteammøder. Formålet med at invitere skolepsykologen kan være at få mulighed for at få pædagogisk vejledning til konkrete dagligdags handlemuligheder samt supervision. Ekstern pædagogisk vejleder Ofte vil det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til en ekstern pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder skal være i besiddelse af teoretisk viden, praktisk erfaring og have en faglig baggrund inden for dette specifikke område for at kunne støtte og vejlede bedst muligt. Skolens ledelse Det er en god ide, hvis skolens ledelse er involveret fra starten og kontinuerligt følger op på den særlige opgave, det er at have et barn med ADHD i klassen. Skolens ledelse skal her være åben for, at denne opgave kan medføre, at der kræves ekstra resurser til barnet i form af støttelærer/pædagog i undervisningen samt i frikvartererne. Skolens ledelse skal samtidig overveje at afsætte økonomi til uddannelse gennem relevante kurser og temadage til de pædagoger og lærere, der er sammen med barnet i hverdagen.
8 Støttelærer/pædagog Hvis det er muligt at inddrage støttelæreren/pædagogen fra start, så denne har mulighed for at være med i de pædagogiske diskussioner, vil det ofte være en fordel for alle. Det er også her vigtigt at få afstemt forventningerne samt at få afklaret, hvor mange timer der ugentligt er til rådighed, hvordan timerne skal anvendes, og over hvor lang en periode støttelæreren/pædagogen er tilknyttet klassen. Nogen gange er det en god ide at overveje, om det skal være støttelæreren/ pædagogen, der skal varetage den almindelige undervisning og dermed give klasselæreren eller anden primær person mulighed for at give støtte til barnet med ADHD. Det kan være en god ide, fordi klasselæreren eller primær personen på den måde får mulighed for sammen med barnet at indarbejde nogle gode rutiner, som kan komme alle til gavn, hvis/når støttetimerne ophører. Øvrige elever Det er ofte en rigtig god ide, når barnet selv er indforstået med det, at fortælle klassens øvrige elever om de vanskeligheder - men også styrker - barnet med ADHD har. Når de øvrige elevers forståelse fremmes, kan de ofte bedre acceptere de særlige foranstaltninger, der sættes i værk for barnet med ADHD. Det være sig, at barnet måske ikke anvender de samme bøger, som de andre elever, at barnet får lov til at forlade klasseværelset på tidspunkter, hvor de andre børn ikke må osv. Øvrige elevers forældre Det har vist sig at være en god ide at involvere klassens øvrige elevers forældre i, hvad det vil sige at have et barn med ADHD i sit barns klasse. Det er med til at afmystificere, og samtidig afhjælper det, at der opstår misforståelser.
9 Ligeledes kan forældrene, hvis de er inddraget, være med til at forklare deres eget barn, hvordan tingene forholder sig, hvis deres barn har svært ved at forstå det barn, der har ADHD. Det kan også være en stor hjælp, at de øvrige forældre har kendskab til barnet med ADHD, når børnene skal lege sammen i fritiden, eller når der holdes børnefødselsdag. SFO Det er altid en god ide at inddrage og samarbejde med personalet fra barnets SFO for på den måde at skabe en ensartet dagligdag for barnet. Det giver mulighed for at lave en glidende overgang mellem skole og SFO. En mulighed i disse sammenhænge kan være, at der i den sidste skoletime bruges lidt tid på at gennemgå SFO skema med barnet, sørg også her for at have et visuelt forlæg. En sådan gennemgang er med til at sikre, at der dagligt bliver en glidende overgang fra skole til SFO, hvor barnet på forhånd ved, hvad det skal, hvornår det skal osv. Pædagogisk planlægning - en metode til et godt udgangspunkt Det er vigtigt for barnet, at det i alle daglige sammenhænge, såsom undervisningen, frikvartererne og SFO ved, hvor det kan indhente informationer. Informationerne skal tydeliggøre, hvilke fag barnet skal have, samt hvilke opgaver det forventes, at barnet skal lave i undervisningen.
10 Informationerne skal også tydeliggøre, hvilke muligheder barnet har for aktiviteter i frikvartererne. For frikvartererne er det en god ide at lave et vælgeskema, hvor barnet kan se, hvad det har mulighed for at lave. Al information skal helst gives gennem et udførligt visuelt skema eller en tjek-liste. Det kan gøres med billeder, tekst, post-it, foto eller konkrete genstande. Samtidig er det en god ide at tage udgangspunkt i de 8 H er, der beskrives efterfølgende, når undervisningen, frikvartererne og aktiviteterne planlægges. En sådan planlægning vil hjælpe barnet med ADHD til at få skabt et større overblik, og dermed får barnet frigjort noget overskud, som kan medvirke til, at barnet får mere indre ro, hvilket vil fremme barnets evne til at koncentrere sig i hverdagen. 1. Hvad skal vi lave? Det er vigtigt for barnet at kende indholdet af de opgaver eller aktiviteter, det forventes, at barnet skal lave eller deltage i. Dette er vigtigt i undervisningen, men også i frikvartererne da disse ellers ofte vil virke meget kaotiske for barnet. Frikvartererne giver mulighed for fri udfoldelse, og dermed mangler de den struktur, som barnet har behov for. Hvis barnet bliver usikker på, om det kan udføre en opgave eller være med i en aktivitet i frikvartererne, vil det oftest reagere ved at nægte at gå i gang eller rende rundt og forstyrre. Nye opgaver og aktiviteter skal der afsættes ekstra tid til, idet barnet ofte skal have en konkret introduktion, så det efterfølgende føler sig sikker på at kunne løse opgaven eller være med i aktiviteten.
11 Nogen gange er det en god ide at give barnet opgaver, som ligger under niveau, men som barnet er kendt med og derfor finder en tryghed ved. Tydeliggør altid, hvor meget det forventes, at barnet skal lave. Afmærk med et kryds, klistermærke eller brug en post-it, hvor der kan skrives eller tegnes, hvor meget det ønskes, at barnet skal lave. 2. Hvorfor skal vi lave det? Det er vigtigt at hjælpe barnet til at få skabt mening omkring det, man forventer barnet skal. Da barnet ikke umiddelbart har evnen til at kunne forestille sig, kan barnet også have svært ved at se meningen med at gå i skole. Barnet kan samtidig have svært ved at fokusere og opretholde opmærksomheden over tid, ligesom barnet ofte på grund af den manglende evne til at bevare opmærksomheden har svært ved at stykke detaljer sammen til en helhed. Derfor er det vigtigt at skabe meningen for barnet og dermed fremme barnets motivation samt forståelse. For at motivere barnet til skolearbejde kan det være en god ide at tage udgangspunkt i barnets interesser. Fx lade barnet læse bøger, som handler om barnets interesser, skrive om dem, lave regnestykker ud fra dem og måle og veje, hvis interesserne gør det muligt. Muligheden for at få små pauser og forlade klasseværelset kan også være med til, at barnet efterfølgende kan medvirke og fuldføre undervisningen. 3. Hvornår laver vi det? Børn med ADHD har det ofte svært med tidsbegreber. Derfor er det vigtigt at være tydelig med tid. Det er en god ide at vise barnet tidspunktet for aktivitetsskift i hverdagen med noget konkret. Brug et æggeur, timeglas eller lignende til at skabe overblik for barnet.
12 4. Hvor skal vi lave det? Nogle børn med ADHD kan af forskellige årsager have svært ved at finde rundt også på steder, de har været før. Derfor er det vigtigt at sikre, at barnet ved, hvor det må være i frikvartererne, og hvilken vej det skal gå, når det skal til idræt, bibliotek osv. Få evt. et andet barn til at være hjælper i disse situationer. 5. Hvem laver vi det med? Det kan være vigtigt at fortælle eller at vise barnet via foto, hvilken voksen det skal være sammen med i den givne situation. Det kan have stor betydning, at barnet med sikkerhed ved, hvem det skal henvende sig til, hvis det har brug for hjælp. Det er hensigtsmæssigt at tydeliggøre dette både for undervisningen og frikvartererne. I de situationer, hvor barnet skal samarbejde i grupper med andre børn, udpeg da på forhånd børnene, skriv eventuelt deres navne ned på en lap papir, så der ikke er tvivl for barnet om, hvem det skal være sammen med. 6. Hvordan laver vi det? Det er vigtigt at vise barnet de bøger, det skal bruge, eller de materialer, der skal anvendes, samt hvordan de skal anvendes. Det kan være en god ide at lave en opskrift i punktform på rækkefølgen over, hvordan opgaven udføres. For at gøre det nemt kan det gøres ved at skrive eller tegne rækkefølgen på et stykke papir. Hvis barnet endnu ikke kan læse, er det erfaringen, at selv de mest hjælpeløse tegninger, tegnet med voksenhånd, kan give god mening for barnet forudsat, at barnet forstår symbolernes betydning, hvilket de som regel ofte hurtigt lærer. 10
13 7. Hvor længe laver vi det? En undervisningstime kan være et vidt begreb; derfor skal opgavens længde tydeliggøres. En måde kan være at sige til barnet Du skal læse i den her bog, til uret ringer eller Du skal regne, indtil du kommer til det kryds, der er sat her eller du skal lave siderne fra denne gule post-it og frem til den næste gule post-it. Hyppige skift kan ofte være motivationsfremmende. Andre gange bliver barnet så optaget af en opgave, at det glemmer at skifte til næste opgave. I de tilfælde er det vigtigt, at de voksne er fleksible og vurderer, om det er nødvendigt, at barnet skifter opgave, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at barnet bliver ved med at arbejde med den opgave, det nu er motiveret for. Husk på, at det, barnet bliver motiveret af den ene dag, ikke nødvendigvis er det, der motiverer den næste dag. 8. Hvad skal vi lave bagefter? Det er vigtigt at sikre, at barnet har mulighed for at orientere sig om, hvad der skal i løbet af skoledagen. Et dagsskema i billeder, som hænger på tavlen, har vist sig at være en stor støtte ikke kun for barnet med ADHD, men også for de øvrige børn i klassen. 11
14 Har du mødt et barn med ADHD, har du mødt ét Slutteligt er det vigtigt at pointere, at et menneske med ADHD er lige så individuelt som person som du og jeg. Mennesker med ADHD har også områder, som de er særlig gode til, samtidig med at de har nogle funktionsnedsættelser, som vanskeliggør deres hverdag. Vores opgave er derfor at gøre os umage med at tage udgangspunkt i den enkeltes styrker samt forstå, hvad vanskelighederne medfører, og ud fra denne viden tilpasse dagligdagen individuelt. 12
15 Hvis du tænker det er svært at forstå et menneske med ADHD, forestil dig da, at de har det ligeså svært ved at forstå dig. - Måske er det i virkeligheden os, der skal blive bedre til at forstå og tilpasse os, og ikke omvendt...
Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereUdarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.
Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus
ADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus Alene med et barn med ADHD Forældrekursus for forældre der er alene med et barn med ADHD 11. - 13. maj 2007 Hotel Scandic Hvidkærvej 25 5250
Læs mereKonkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen
Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes på Gildbroskolen efter sommerferien 2010 i forbindelse med projektet om negativ social
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereForårs SFO for dit barn
Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereVelkommen til Føvling Børnecenter
Velkommen til Føvling Børnecenter Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Mor til
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereSpecialklasserækken på Hadbjerg skole
Specialklasserækken på Hadbjerg skole Generelt om klasserne Specialklasserne på Hadbjerg skole er en del af Folkeskolens undervisningstilbud i Favrskov kommune. Elever optages i klasserne i et samarbejde
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereAntimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole
Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,
Læs mereFOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD
FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereADHD SKOLERNE I SNEKKERSTEN. adhd afdelingen på Borupgårdskolen OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER
SKOLERNE I SNEKKERSTEN ADHD OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER adhd afdelingen på Borupgårdskolen KOMPETENCECENTER ADHD Rekvirering af henvisningsskema på Kilden eller på skolens hjemmeside under ADHD.
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Viceskoleleder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf: 99668802 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereSORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.
Vildbjerg Skole SORGPLAN Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen handler om skolens holdning og handling i forbindelse med alvorlige ulykker, traumatiske
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereDenne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.
Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereINFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.
INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereTrivselspolitik på NIF
Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereTibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever
Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereMit nydiagnosticerede barn med ADHD
Mit nydiagnosticerede barn med ADHD Forældrekursus for forældre, der har fået diagnosen på deres barn inden for det sidste år 21. 23. september 2007 Hotel Scandic Hvidkærvej 25 5250 Odense SV Program Fredag
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereAt fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse
Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mere