Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm"

Transkript

1 Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm

2 Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, Udgivet af centerklasserne Højvangsskolen, Horsens Kommune Layout og tryk: Grafisk værksted, Horsens Kommune 1. udgave 2006 Oplag 500 stk

3 Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Det er en særlig og en spændende opgave at få et barn med ADHD i sin klasse. Det er det for de lærere og pædagoger, som skal påtage sig den anderledes opgave, og for de elever som skal have en ny klassekammerat, der ikke altid reagerer, som det forventes, og som på flere områder har nogle anderledes reaktionsmønstre samt behov. For at komme godt fra start er det erfaringen, at flest mulige involverede parter skal mødes til et opstartsmøde for at dele og tilegne sig viden om barnet. Mødets formål skal være at skabe en fælles forståelse og viden om barnet, og det skal samtidig være muligt at få afstemt ønsker, forventninger og dermed de muligheder, der ligger i et tæt samarbejde. Efterfølgende kan det være nødvendigt med jævnlige skole/hjem samtaler for i fællesskab at oparbejde et godt og trygt samarbejde og dermed et optimalt lærings- og udviklingsmiljø, som fremmer barnets gode evner og færdigheder.

4 De involverede parters forskellige roller og funktioner - en metode til at komme godt fra start Klasseteamet I klasseteamet er det vigtigt i samarbejde at finde en god og hensigtsmæssig måde at imødekomme de særlige behov, barnet med ADHD har. Derfor skal der skabes mulighed for gode pædagogiske diskussioner, for erfaringsudveksling og for at få afstemt forventningerne til sig selv og hinanden i det videre samarbejde. Emner til forventninger kan være Hvem tager referat? Hvem er primærperson/tovholder? Forventninger til samarbejdet? Hvem tager sig af kontakten til forældrene; skal det altid være den samme, eller kan alle gøre det efter behov? Osv. Emner til pædagogiske diskussioner kan være Hvad ved vi hver især om ADHD? Hvad er vigtigt at indhente viden om lige nu og her? Ved vi, hvor vi kan hente den nødvendige viden? Er der bekymring for barnets udvikling? Er der nogen i teamet, der har det svært med den nye opgave og derfor ønsker støtte via samtalen med sine kollegaer? Er der nogen, der har en god eller sjov historie at berette om samværet med barnet? Osv.

5 Prøv så vidt det er muligt at skabe et miljø, hvor I kan give hinanden lov til at tænke højt, uden at det, der bliver sagt, opfattes som om, det er en kendsgerning og dermed en endelig beslutning. Retten til at komme til at sige noget dumt uden at blive bedømt har også vist sig at være en regel, der med fordel kan indføres særligt når det er en ny og for nogen ukendt opgave, der skal til at igangsættes. For at barnet med ADHD skal trives bedst muligt i skolemiljøet, er det nødvendigt, at alle de voksne, der er sammen med barnet, tilegner sig en fælles viden om, hvad det vil sige at have ADHD. Ligeledes er det med udgangspunkt i denne viden meget vigtigt, at der blandt de voksne skabes en fælles holdning til den pædagogiske praksis samt ensartet udførelse af denne. Ensartet udførelse skal gøre sig gældende i alle skolerelaterede sammenhænge, såsom alle undervisningsfag, aktiviteter, frikvarterer og lignende. Dette er af stor betydning for barnet med ADHD, idet barnet har brug for en ensartet, forudsigelig, motiverende og samtidig visuelt struktureret hverdag. Det er vigtigt i planlægningen at huske på, at børn med ADHD ofte har gode visuelle evner. Derfor støttes barnet bedst gennem udførlige skemaer eller tjeklister, hvor barnet kan indhente relevante daglige informationer. Ved udarbejdelsen af skemaer eller tjeklister bruges billeder, tekst, post-it, foto eller konkrete genstande. Pjecen, HVASKO - Pædagogik i hverdagen for børn med ADHD, giver på en nem og tilgængelig måde et indblik i, hvad de voksne, der er sammen med barnet, skal være opmærksom på i hverdagen. Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til ADHD-foreningen

6 Forældrene Forældrene er meget vigtige i samarbejdet. Det er derfor en god ide at starte med at tale med forældrene om deres ønsker, håb og bekymringer for deres barn samt for skoleforløbet. Forældrene kender deres barn bedst og kan derfor fortælle om barnets særlige behov. De ved, hvad barnet er god til, og de kan beskrive, hvordan de oplever, at barnet kan anvende og drage nytte af sine styrker. Samtidig kan forældrene også give nogle gode anvisninger på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, så barnet ikke stresses og mister overblik. Forældrene har som regel også nogle gode råd til, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre i de situationer, hvor barnet har mistet overblikket og derfor har brug for støtte og hjælp fra voksne. Barnet med ADHD Barnet kan selv ofte være en stor hjælp i samarbejdet, idet barnet kan være med til at fortælle, hvad det oplever som godt, og hvordan det bedst kan modtage og forstå information. Barnet kan i mange sammenhænge have svært ved at formulere sine behov, oftest fordi det har svært ved at fastholde sin koncentration. Derfor er det en god ide at stille helt konkrete spørgsmål som fx: Vil du gerne sidde alene? Vil du sidde ved et vindue? Vil du sidde ved døren? Kan du lide billeder i dit skema, eller vil du hellere have tekst? osv. Det bedste er, når det er muligt at vise barnet, hvilke valgmuligheder det har.

7 Skolepsykologen Skolepsykologen er som regel den person, der med udgangspunkt i udredningspapirerne kan komme med konkrete pædagogiske anvisninger. Samtidig kan skolepsykologen være med til at beskrive, hvilke støttefunktioner der vil være relevante, og som der dermed er behov for at få tildelt barnet. Det kan være en god ide efterfølgende at invitere skolepsykologen med til relevante klasseteammøder. Formålet med at invitere skolepsykologen kan være at få mulighed for at få pædagogisk vejledning til konkrete dagligdags handlemuligheder samt supervision. Ekstern pædagogisk vejleder Ofte vil det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til en ekstern pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder skal være i besiddelse af teoretisk viden, praktisk erfaring og have en faglig baggrund inden for dette specifikke område for at kunne støtte og vejlede bedst muligt. Skolens ledelse Det er en god ide, hvis skolens ledelse er involveret fra starten og kontinuerligt følger op på den særlige opgave, det er at have et barn med ADHD i klassen. Skolens ledelse skal her være åben for, at denne opgave kan medføre, at der kræves ekstra resurser til barnet i form af støttelærer/pædagog i undervisningen samt i frikvartererne. Skolens ledelse skal samtidig overveje at afsætte økonomi til uddannelse gennem relevante kurser og temadage til de pædagoger og lærere, der er sammen med barnet i hverdagen.

8 Støttelærer/pædagog Hvis det er muligt at inddrage støttelæreren/pædagogen fra start, så denne har mulighed for at være med i de pædagogiske diskussioner, vil det ofte være en fordel for alle. Det er også her vigtigt at få afstemt forventningerne samt at få afklaret, hvor mange timer der ugentligt er til rådighed, hvordan timerne skal anvendes, og over hvor lang en periode støttelæreren/pædagogen er tilknyttet klassen. Nogen gange er det en god ide at overveje, om det skal være støttelæreren/ pædagogen, der skal varetage den almindelige undervisning og dermed give klasselæreren eller anden primær person mulighed for at give støtte til barnet med ADHD. Det kan være en god ide, fordi klasselæreren eller primær personen på den måde får mulighed for sammen med barnet at indarbejde nogle gode rutiner, som kan komme alle til gavn, hvis/når støttetimerne ophører. Øvrige elever Det er ofte en rigtig god ide, når barnet selv er indforstået med det, at fortælle klassens øvrige elever om de vanskeligheder - men også styrker - barnet med ADHD har. Når de øvrige elevers forståelse fremmes, kan de ofte bedre acceptere de særlige foranstaltninger, der sættes i værk for barnet med ADHD. Det være sig, at barnet måske ikke anvender de samme bøger, som de andre elever, at barnet får lov til at forlade klasseværelset på tidspunkter, hvor de andre børn ikke må osv. Øvrige elevers forældre Det har vist sig at være en god ide at involvere klassens øvrige elevers forældre i, hvad det vil sige at have et barn med ADHD i sit barns klasse. Det er med til at afmystificere, og samtidig afhjælper det, at der opstår misforståelser.

9 Ligeledes kan forældrene, hvis de er inddraget, være med til at forklare deres eget barn, hvordan tingene forholder sig, hvis deres barn har svært ved at forstå det barn, der har ADHD. Det kan også være en stor hjælp, at de øvrige forældre har kendskab til barnet med ADHD, når børnene skal lege sammen i fritiden, eller når der holdes børnefødselsdag. SFO Det er altid en god ide at inddrage og samarbejde med personalet fra barnets SFO for på den måde at skabe en ensartet dagligdag for barnet. Det giver mulighed for at lave en glidende overgang mellem skole og SFO. En mulighed i disse sammenhænge kan være, at der i den sidste skoletime bruges lidt tid på at gennemgå SFO skema med barnet, sørg også her for at have et visuelt forlæg. En sådan gennemgang er med til at sikre, at der dagligt bliver en glidende overgang fra skole til SFO, hvor barnet på forhånd ved, hvad det skal, hvornår det skal osv. Pædagogisk planlægning - en metode til et godt udgangspunkt Det er vigtigt for barnet, at det i alle daglige sammenhænge, såsom undervisningen, frikvartererne og SFO ved, hvor det kan indhente informationer. Informationerne skal tydeliggøre, hvilke fag barnet skal have, samt hvilke opgaver det forventes, at barnet skal lave i undervisningen.

10 Informationerne skal også tydeliggøre, hvilke muligheder barnet har for aktiviteter i frikvartererne. For frikvartererne er det en god ide at lave et vælgeskema, hvor barnet kan se, hvad det har mulighed for at lave. Al information skal helst gives gennem et udførligt visuelt skema eller en tjek-liste. Det kan gøres med billeder, tekst, post-it, foto eller konkrete genstande. Samtidig er det en god ide at tage udgangspunkt i de 8 H er, der beskrives efterfølgende, når undervisningen, frikvartererne og aktiviteterne planlægges. En sådan planlægning vil hjælpe barnet med ADHD til at få skabt et større overblik, og dermed får barnet frigjort noget overskud, som kan medvirke til, at barnet får mere indre ro, hvilket vil fremme barnets evne til at koncentrere sig i hverdagen. 1. Hvad skal vi lave? Det er vigtigt for barnet at kende indholdet af de opgaver eller aktiviteter, det forventes, at barnet skal lave eller deltage i. Dette er vigtigt i undervisningen, men også i frikvartererne da disse ellers ofte vil virke meget kaotiske for barnet. Frikvartererne giver mulighed for fri udfoldelse, og dermed mangler de den struktur, som barnet har behov for. Hvis barnet bliver usikker på, om det kan udføre en opgave eller være med i en aktivitet i frikvartererne, vil det oftest reagere ved at nægte at gå i gang eller rende rundt og forstyrre. Nye opgaver og aktiviteter skal der afsættes ekstra tid til, idet barnet ofte skal have en konkret introduktion, så det efterfølgende føler sig sikker på at kunne løse opgaven eller være med i aktiviteten.

11 Nogen gange er det en god ide at give barnet opgaver, som ligger under niveau, men som barnet er kendt med og derfor finder en tryghed ved. Tydeliggør altid, hvor meget det forventes, at barnet skal lave. Afmærk med et kryds, klistermærke eller brug en post-it, hvor der kan skrives eller tegnes, hvor meget det ønskes, at barnet skal lave. 2. Hvorfor skal vi lave det? Det er vigtigt at hjælpe barnet til at få skabt mening omkring det, man forventer barnet skal. Da barnet ikke umiddelbart har evnen til at kunne forestille sig, kan barnet også have svært ved at se meningen med at gå i skole. Barnet kan samtidig have svært ved at fokusere og opretholde opmærksomheden over tid, ligesom barnet ofte på grund af den manglende evne til at bevare opmærksomheden har svært ved at stykke detaljer sammen til en helhed. Derfor er det vigtigt at skabe meningen for barnet og dermed fremme barnets motivation samt forståelse. For at motivere barnet til skolearbejde kan det være en god ide at tage udgangspunkt i barnets interesser. Fx lade barnet læse bøger, som handler om barnets interesser, skrive om dem, lave regnestykker ud fra dem og måle og veje, hvis interesserne gør det muligt. Muligheden for at få små pauser og forlade klasseværelset kan også være med til, at barnet efterfølgende kan medvirke og fuldføre undervisningen. 3. Hvornår laver vi det? Børn med ADHD har det ofte svært med tidsbegreber. Derfor er det vigtigt at være tydelig med tid. Det er en god ide at vise barnet tidspunktet for aktivitetsskift i hverdagen med noget konkret. Brug et æggeur, timeglas eller lignende til at skabe overblik for barnet.

12 4. Hvor skal vi lave det? Nogle børn med ADHD kan af forskellige årsager have svært ved at finde rundt også på steder, de har været før. Derfor er det vigtigt at sikre, at barnet ved, hvor det må være i frikvartererne, og hvilken vej det skal gå, når det skal til idræt, bibliotek osv. Få evt. et andet barn til at være hjælper i disse situationer. 5. Hvem laver vi det med? Det kan være vigtigt at fortælle eller at vise barnet via foto, hvilken voksen det skal være sammen med i den givne situation. Det kan have stor betydning, at barnet med sikkerhed ved, hvem det skal henvende sig til, hvis det har brug for hjælp. Det er hensigtsmæssigt at tydeliggøre dette både for undervisningen og frikvartererne. I de situationer, hvor barnet skal samarbejde i grupper med andre børn, udpeg da på forhånd børnene, skriv eventuelt deres navne ned på en lap papir, så der ikke er tvivl for barnet om, hvem det skal være sammen med. 6. Hvordan laver vi det? Det er vigtigt at vise barnet de bøger, det skal bruge, eller de materialer, der skal anvendes, samt hvordan de skal anvendes. Det kan være en god ide at lave en opskrift i punktform på rækkefølgen over, hvordan opgaven udføres. For at gøre det nemt kan det gøres ved at skrive eller tegne rækkefølgen på et stykke papir. Hvis barnet endnu ikke kan læse, er det erfaringen, at selv de mest hjælpeløse tegninger, tegnet med voksenhånd, kan give god mening for barnet forudsat, at barnet forstår symbolernes betydning, hvilket de som regel ofte hurtigt lærer. 10

13 7. Hvor længe laver vi det? En undervisningstime kan være et vidt begreb; derfor skal opgavens længde tydeliggøres. En måde kan være at sige til barnet Du skal læse i den her bog, til uret ringer eller Du skal regne, indtil du kommer til det kryds, der er sat her eller du skal lave siderne fra denne gule post-it og frem til den næste gule post-it. Hyppige skift kan ofte være motivationsfremmende. Andre gange bliver barnet så optaget af en opgave, at det glemmer at skifte til næste opgave. I de tilfælde er det vigtigt, at de voksne er fleksible og vurderer, om det er nødvendigt, at barnet skifter opgave, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at barnet bliver ved med at arbejde med den opgave, det nu er motiveret for. Husk på, at det, barnet bliver motiveret af den ene dag, ikke nødvendigvis er det, der motiverer den næste dag. 8. Hvad skal vi lave bagefter? Det er vigtigt at sikre, at barnet har mulighed for at orientere sig om, hvad der skal i løbet af skoledagen. Et dagsskema i billeder, som hænger på tavlen, har vist sig at være en stor støtte ikke kun for barnet med ADHD, men også for de øvrige børn i klassen. 11

14 Har du mødt et barn med ADHD, har du mødt ét Slutteligt er det vigtigt at pointere, at et menneske med ADHD er lige så individuelt som person som du og jeg. Mennesker med ADHD har også områder, som de er særlig gode til, samtidig med at de har nogle funktionsnedsættelser, som vanskeliggør deres hverdag. Vores opgave er derfor at gøre os umage med at tage udgangspunkt i den enkeltes styrker samt forstå, hvad vanskelighederne medfører, og ud fra denne viden tilpasse dagligdagen individuelt. 12

15 Hvis du tænker det er svært at forstå et menneske med ADHD, forestil dig da, at de har det ligeså svært ved at forstå dig. - Måske er det i virkeligheden os, der skal blive bedre til at forstå og tilpasse os, og ikke omvendt...

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

ADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus

ADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus ADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus Alene med et barn med ADHD Forældrekursus for forældre der er alene med et barn med ADHD 11. - 13. maj 2007 Hotel Scandic Hvidkærvej 25 5250

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen

Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Konkretisering af indsatsen i 0.C og 0.B på Gildbroskolen Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes på Gildbroskolen efter sommerferien 2010 i forbindelse med projektet om negativ social

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Specialklasserækken på Hadbjerg skole

Specialklasserækken på Hadbjerg skole Specialklasserækken på Hadbjerg skole Generelt om klasserne Specialklasserne på Hadbjerg skole er en del af Folkeskolens undervisningstilbud i Favrskov kommune. Elever optages i klasserne i et samarbejde

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

ADHD SKOLERNE I SNEKKERSTEN. adhd afdelingen på Borupgårdskolen OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER

ADHD SKOLERNE I SNEKKERSTEN. adhd afdelingen på Borupgårdskolen OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER SKOLERNE I SNEKKERSTEN ADHD OG ANDRE OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER adhd afdelingen på Borupgårdskolen KOMPETENCECENTER ADHD Rekvirering af henvisningsskema på Kilden eller på skolens hjemmeside under ADHD.

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Mit nydiagnosticerede barn med ADHD

Mit nydiagnosticerede barn med ADHD Mit nydiagnosticerede barn med ADHD Forældrekursus for forældre, der har fået diagnosen på deres barn inden for det sidste år 21. 23. september 2007 Hotel Scandic Hvidkærvej 25 5250 Odense SV Program Fredag

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Forårs SFO for dit barn

Forårs SFO for dit barn Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Djurslandsskolen Fjellerup

Djurslandsskolen Fjellerup Djurslandsskolen Fjellerup afdelingen En kommunal specialskole Placering Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskolingen og mellemtrin samt administration og skolens

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

* Tlf * fax * * * * *

* Tlf * fax * * * *  * *Frederiksværk Skole* * Tlf. 4772 1566 * fax 4796 1929 * * frederiksvaerkskole@halsnaes.dk * * www.frederiksvaerkskole.halsnaes.dk * Mini-SFO forløbet: Målet med mini-sfo er at sikre en god overgang fra

Læs mere

Manual til eksperimentarie for skolestart

Manual til eksperimentarie for skolestart Manual til eksperimentarie for skolestart Formål Eksperimentarie for skolestart har til formål at være på forkant med de fysiske og usynlige kognitive udfordringer, som barnet med Cerebral Parese vil udfordres

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Trivselspolitik på NIF

Trivselspolitik på NIF Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016 Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere