Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 19. december 2005 J.nr.: 03-33/ MJE Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune har den 1. juni 2005 meddelt byggetilladelse til opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på ejendommen matr.nr. 6tf Ordrup, beliggende Zicavej 17. Naturklagenævnet har fra Statsamtet København modtaget en klage fra ejeren af en naboejendom over, at bebyggelsen dermed vil overskride den i lokalplanen for området fastsatte bestemmelse om maksimalt tilladte bebyggelsesprocent. Ejendommen er omfattet af lokalplan 143 for et område ved Kystvejen, Hvidørevej og Kystbanen. Lokalplanområdet er udlagt til boligformål, og det er i lokalplanens 6.1 fastsat, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25. Ejendommens ejer ansøgte med brev af 10. maj 2005 kommunen om byggetilladelse til opførelse af en 1. sal oven på forstærket tagkonstruktion på en eksisterende bebyggelse fra Det blev i ansøgningen oplyst, at der var tale om et grundareal på 808 m 2, og at den eksisterende bebyggelse var på 174 m 2. Det oplyses i ansøgningen, at ny førstesal ville blive på 28 m 2. Af den ansøgningen vedlagte plantegning fremgik det, at etagen ønskedes indrettet med et soveværelse, et trapperum og et badeværelse i midten flankeret på begge sider af rum, der på tegningen var benævnt udestuer, på hver 15,1 m 2. Ansøgningen var tillige vedlagt en facadetegning.

2 2 Det var i byggeansøgningen bl.a. videre oplyst, at bærende ydervægge skulle udføres som lette facader opbygget af stålskelet med indvendig side af 2 lags 13 mm gipsplade, 200 mm isolering, vindpap og 13 mm calsiumsilikatplade med 3 mm hvid puds. Det var videre oplyst, at vinduesog dørrammer skulle udføres i maghoni med energiglas. Der var herudover i ansøgningen oplyst om tagets udformning. Ansøgeren oplyste efterfølgende med af 26. maj 2005 overfor kommunen, at de to udestuer ville være uopvarmede, og at dørene ind til udestuerne ville være yderdøre, samt at rummene ikke ville blive benyttet til beboelse. Ifølge en ville væggene imellem huset og udestuer blev udført på stålskelet med indvendig side af to lag 13 mm gipsplader, 200 mm isolering og vindpap. Kommunen meddelte den 1. juni 2005 byggetilladelse til opførelse af 1. sal på ejendommens eksisterende bebyggelse. I klagen til Statsamtet anførte klageren, at kommunen med byggetilladelsen havde tilladt opførelse af en 1. sal i strid med lokalplanen. Statsamtet indhentede en udtalelse fra kommunen, som meddelte, at man ikke havde haft mulighed for at nægte opførelse af den ansøgte 1. sal, fordi de to udestuer ikke skal medregnes i bebyggelsesprocenten, da de er uopvarmede og derfor er omfattet af en bestemmelse i bilag A.2.2.3, stk. 3a, i bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), hvorefter der ikke til etagearealet skal medregnes glasoverdækninger og andre overdækninger svarende til indtil 5 pct. af grundens areal. Da sagen således vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den tilladte 1. sal er i overensstemmelse med lokalplanens 6.1 om den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent, videresendte Statsamtet klagen til Naturklagenævnet som rette klagemyndighed. Kommunen oplyste til klagen, at man før afgørelsen blev truffet havde anmodet Erhvervs- og Byggestyrelsen om yderligere vejledning til fortolkning af bestemmelsen i småhusreglementets bilag A.2.2.3, stk. 3a, og at man fra styrelsen havde modtaget en , hvori det var anført, at det ved kommunens vurdering af, om en lukket overdækning eller udstue er at betragte som et egentligt beboelsesrum, bl.a. skal tages hensyn til, om arealet er adskilt fra beboelsen med ydervæg og dør, arealets isoleringsgrad, og særligt om der er installeret opvarmningsmulighed, således at arealet i vinterhalvåret kan benyttes på lige fod med bebyggelsens øvrige beboelsesrum.

3 3 Da spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanens bestemmelse om maksimalt tilladt bebyggelsesprocent overholdes, afhænger af forståelsen og rækkevidden af en undtagelsesbestemmelse i småhusreglementet, bad Naturklagenævnets sekretariat Erhvervs- og Byggestyrelsen som den relevante faglige myndighed i relation til bygningslovgivningen om en udtalelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen har afgivet en sådan udtalelse med brev af 13. oktober Styrelsen har anført, at det i forarbejderne til undtagelsesbestemmelsen i småhusreglementets bilag A.2.2.3, stk. 3a, bl.a. er anført, at udnyttelige tagetager i meget stort omfang senere ønskes indraget til boligmæssig benyttelse, og at det derfor er rigtigst på forhånd at tage dette forhold i betragtning og søge disse medregnet i bebyggelsesprocenten. Det fremgår videre af forarbejderne, at kommunerne ikke er forpligtet til at acceptere omgåelse i form af tagetager, hvor den væsentligste del af etagen er angivet som altan, idet disse altaner ofte viser sig at være en uønsket reserve for arealudvidelser til beboelse. Det er styrelsens opfattelse, at det samme gør sig gældende for udestuer etableret i en bygnings tagetage. Styrelsen har videre anført, at man anser en udestue etableret i en tagetage eller på taget af en eksisterende bygning som værende en helt eller delvist udnyttelig tagetage, som ifølge beregningsreglerne skal medregnes i etagearealet. Styrelsen har om bestemmelsen i bilag A.2.2.3, stk. 3a, anført, at bestemmelsen omfatter f.eks. udestuer, altanlukninger, terrasseoverdækkede gårde, forbindelsesgange og lignende, som ikke anvendes som egentlige beboelsesrum. Styrelsen har i den forbindelse påpeget, at de nævnte eksempler i bestemmelsens vejledningstekst er helt traditionelt tænkt, idet f.eks. udestuer traditionelt ligger i niveau med beboelsen og på terræn. Kommunen har om styrelsens udtalelse anført, at det ikke af teksten i småhusreglementet eller den tilknyttede vejledningstekst fremgår, at udestuerne skal ligge på terræn. Kommunen finder, at det afgørende må være, om rummene anvendes som egentlige beboelsesrum. Bygherren har anført, at der ikke kan herske tvivl om, at de ønskede udestuer er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bygningsreglementets

4 4 bilag A.2.2.3, stk. 3a, da det må tillægges afgørende betydning, at arealet er isoleret og uopvarmet. Bygherren finder, at Erhvervs- og Byggestyrelsen i sin udtalelse har overset, at udestuerne indrettes på en sådan måde, at de ikke kan indrettes til beboelse. Bygherren finder ligeledes, at undtagelsesbestemmelsen i småhusreglementet indeholder en klar forudsætning om, at udestuer og overdækkede terrasser m.v. ikke henregnes til det bebyggede areal, og at denne forudsætning ikke kan ændres ved en generel udtalelse fra styrelsen. Efter bygherrens opfattelse skal der foretages en konkret vurdering af byggeprojektet, og dersom man lægger styrelsens opfattelse ukritisk til grund, vil der være tale om, at skønnet er sat under regel. Klageren har efterfølgende anført, at det vil være meget nemt at etablere elektrisk varme i de pågældende udestuer. Klageren har endvidere rejst spørgsmål om den eksisterende bebyggelses etageareal, idet klageren har anført, at der på ejendommen udover beboelsesbygningen endvidere findes en tilbygning op mod skellet mod klagerens ejendom. Kommunen har om dette oplyst, at der på ejendommen er opført 50 m 2 småbygninger, men at det har været en forudsætning for byggetilladelsen, at de 15 m 2 blev nedrevet. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der til Naturklagenævnet alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et sådant retligt spørgsmål, om den af Gentofte Kommune med byggetilladelse af 1. juni 2005 muliggjorte etablering af en 1. sal er i overensstemmelse med det i lokalplan 143 fastsatte om den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent. Efter lokalplanens 6.1 må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25. Bebyggelsesprocenten må beregnes efter de bestemmelser, der er fastsat herom i bygningslovgivningen, hvilket i dette tilfælde vil sige i bilag A til småhusreglementet. Efter bilag A forstås ved bebyggelsesprocenten etagearealets andel af grund

5 5 stykkets areal. Det er i bilag A 2.2.3, stk. 1, fastlagt, at en bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager. Som en undtagelse herfra er der i bilag A.2.2.3, stk. 3a, fastsat følgende bestemmelse: Til etagearealet medregnes ikke: Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m 2 dog indtil 15 m 2. I en tilknyttet vejledningstekst til denne undtagelsesbestemmelse er det anført: Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelsesrum, f.eks. udestuer, altanlukninger, terrasseoverdækninger, overdækkede gårde, forbindelsesgange og lignende. Det spørgsmål, som Naturklagenævnet herefter skal tage stilling til, er, om 2 rum, der ønskes indrettet som del af en ny 1. sal på ejendommens bebyggelse, er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse. Efter såvel ordlyden af undtagelsesbestemmelsen i småhusreglementets bilag A.2.2.3, stk. 3a, som efter vejledningsteksten skal der for at undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse være tale om en form for overdækninger. De rum, der i denne sag af bygherre og af kommunen betegnes som udestuer fremstår på den til byggeansøgningen tilhørende facadetegning som sædvanlige beboelsesrum i en ny tagetage (1.sal) under et sædvanligt tag og med almindelige vinduer m.v. Rummene fremstår således ikke som overdækninger og dermed som hørende under undtagelsesbestemmelsens kerneområde. Det er Naturklagenævnets opfattelse, at der må lægges vægt på, hvorledes bebyggelsen i sit ydre fremtræder, d.v.s. hvorledes omboende og andre, der færdes i kvarteret, må opfatte bebyggelsen. Bebyggelsens indre indretning må tillægges mindre betydning, herunder om bebyggelsen angives at skulle anvendes til beboelse eller er uopvarmet, navnlig i de tilfælde, hvor disse forhold uden videre kan ændres. Det bemærkes i den forbindelse, at 1. salen efter ansøgningen skal forsynes med sædvanlige ydermure, og at det i den forbindelse ikke bør tillægges afgørende betydning, at der tillige op mod udestuerne fra de andre rum foretages en

6 6 særlig isolering. Naturklagenævnets opfattelse bekræftes i øvrigt af Erhvervs- og Byggestyrelsens udtalelse. De pågældende 2 rum vil således skulle medregnes i bebyggelsens etageareal, og bebyggelsesprocenten vil dermed ikke kunne overholde bestemmelsen i lokalplanens 6.1. Gentofte Kommunes byggetilladelse af 1. juni 2005 er herefter ikke gyldigt meddelt i relation til planloven, og tilladelsen kan således ikke udnyttes. Der er herefter ikke anledning for Naturklagenævnet til at tage stilling til det af klageren rejste spørgsmål om, hvorvidt den eksisterende bebyggelse overholder lokalplanens 6.1, idet en klage herover - for at have været rettidig skulle have været indgivet i forbindelse med denne bebyggelses opførelse. På Naturklagenævnets vegne Marianne Jensen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.