Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Transkript

1 Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner, universiteter samt Institut for Miljøvurdering. Indledning. I DFRs gennemgang af sektorforskningen peger rådet på at arbejdsdelingen mellem DMUs forskellige forskningsområder (bør) overvejes i forhold til dels den miljøforskning, der foregår ved universiteterne, og dels i forhold til det nye Institut for Miljøvurdering. Rådet finder endvidere at det er af central betydning, at sektorforskningen på miljøområdet koordineres både den forskning der finder sted inden for Miljøministeriets ressort og den, der finder sted uden for ministeriets ressort, samt at samarbejde sektorerne i mellem fremmes. Endelig udtaler rådet at det er centralt at påpege vigtigheden af, at der finder koordinering sted i forhold til miljørelateret forskning både inden og uden for ministeriets ressort med henblik på at undgå uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde institutionerne i mellem og for at sikre tværgående aktiviteter mellem institutionerne. I den tværministerielle arbejdsgruppe er disse overvejelser udmøntet i et sæt anbefalinger til nærmere analyse, idet bemærkes at arbejdsgruppen har peget på det ønskelige i at udvidde analysen til også at omfatte andre sektorforskningsinstitutioner. Danmarks Miljøundersøgelser er i princippet enig i DFRs opfattelse af det hensigtsmæssige i en arbejdsdeling og koordinering af forskningen og institutionen har derfor siden sin oprettelse tilstræbt størst mulig åbenhed om aktiviteter og samarbejde. Det forskningsmæssige samarbejde på projekt- og/eller programniveau, nationalt og internationalt er hovedhjørnestenen i tilvejebringelsen af en hensigtsmæssig arbejdsdeling og koordination, men også mere formelle aftaler bidrager væsentligt hertil. I de følgende afsnit er der nærmere redegjort herfor. Det skal imidlertid allerede på dette sted understreges, at personlige kontakter mellem forskere og forskergrupper samt formelle samarbejdsaftaler mellem institutioner er af overordentlig stor betydning med henblik på at bevare og udvikle styrkepositioner ved institutionerne sikre videnhjemtagning til institutionen på det tidligst mulige tidspunkt samt muliggøre denne videns anvendelse specielt i relation til det internationale samarbejde, at sætte nationale forskningsresultater i perspektiv Uden dette netværk af forskerkontakter og formelle samarbejdsaftaler vil det ikke være muligt at sikre og opretholde en hensigtsmæssig arbejdsdeling og grænsefladerne mellem institutionerne vil blive utydelige. 2. DMUs samarbejde med danske sektorforskningsinstitutioner m. fl. På nationalt plan har Danmarks Miljøundersøgelser formelle samarbejdsaftaler med Forskningscenter Risø, Forskningscenter for Skov og Landskab, Danmarks Jordbrugsforskning, DHI - Vand og Miljø, Danmarks Fiskeriforskning, Arbejdsmiljø Instituttet, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks Meteorologiske Institut og Grønlands Naturinstitut, mens samarbejdet og arbejdsdelingen

2 med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser alene varetages gennem ministeriets koordinerende organer, Koncernledelsen, Direktør møder og Vicedirektørkredsen. Det er fælles for disse Ramme- og Samarbejdsaftaler at der efter en kort beskrivelse af sektorforskningsinstitutionernes respektive kerneområder identificeres en række samarbejdsfelter inden for hvilke det konkrete samarbejde kan udmøntes. På årlige eller halvårlige møder mellem institutionernes ledelser drøftes hvorledes samarbejdet forløber, eventuelle problemer i samarbejdet ligesom institutionerne redegør for udviklingsplaner for de kommende år, således at nye samarbejdsmuligheder kan identificeres, eventuel arbejdsdeling kan aftales og grænsefladerne mellem institutionernes virksomhed kan afklares. Endvidere kan aftalerne omfatte anvendelse af undersøgelsesfartøjer, laboratorier og forsøgsfaciliteter samt udstationering af medarbejdere alt efter de identificerede muligheder for samarbejde mellem de to parter. Danmarks Miljøundersøgelsers flerårige Strategi og Resultatkontrakt udsendes til kommentering ved institutionens samarbejdspartnere og andre interesserede. Hensigten hermed er blandt andet at afsøge mulighederne for yderligere nationalt samarbejde samt at sikre en fornuftig grænsedragning til beslægtede aktiviteter. De fremsatte bemærkninger indarbejdes i relevant omfang i den endelige udgave af Strategi og Resultatkontrakt. Det skal endvidere bemærkes at arbejdsdelingen mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Transportforskning blev aftalt mellem det daværende Miljø- og Energiministerium og Trafikministeriet. Der har efterfølgende været kontakt mellem de to sektorforskningsinstitutioner og Forskningscenter Risø med henblik på at indgå en fælles samarbejdsaftale på transportforskningsområdet. På grund af de reducerede bevillinger til transportforskningen er arbejdet med en sama r- bejdsaftale stillet i bero indtil videre, og arbejdsdelingen er fortsat baseret på den tidligere indgåede aftale. Endelig skal de anføres at Danmarks Miljøundersøgelser indgår i en række forskningsnetværk og centerdannelser som bl.a. har til formål at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det drejer sig om Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund (CASE), Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF), Danish Society for Atmospheric Research (DSAR) samt enkelte endnu eksisterende centre under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. I disse centre og netværk deltager medarbejdere fra såvel sektorforskningsinstitutter som universiteter. Danmarks Miljøundersøgelser har et omfattende, konkret forsknings- og udredningssamarbejde med andre danske sektorforskningsinstitutioner, jf. ovenstående om samarbejdsaftaler. Det bemæ r- kes at uden komplementære kompetencer vil et sådant samarbejde naturligvis ikke kunne etableres. I nedenstående tabel er de 10 vigtigste samarbejdsparter opgjort for 2001 og 2002: Institution Forskningscenter Risø Danmarks Fiskeriundersøgelser DHI Vand og Miljø Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Meteorologiske Institut 5 5 DKs og Grønlands Geologiske Undersøgelse Grønlands Naturinstitut 9 10 Arbejdsmiljøinstituttet 4 4 Forskningscenter for Skov og Landskab 4 7 Statens Veterinære Serumlaboratorium 1 3 2

3 3. DMUs samarbejde med danske universiteter Danmarks Miljøundersøgelser har indgået en række samarbejdsaftaler med danske universiteter. Aftalerne er i flere tilfælde indgået på fakultetsniveau, som den mest velegnede universitetsstruktur med henblik på at etablere fundamentet for det konkrete samarbejde. Danmarks Miljøundersøgelser har indgået aftaler med det naturvidenskabelige fakultet ved Århus og Københavns universiteter. Endvidere er der indgået samarbejdsaftale med Roskilde Universitetscenter, mens en aftale med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole p.t. ligger til endelig godkendelse i Konsistoriums forretningsudvalg. Det er karakteristisk for disse aftaler at de foruden at omhandle samarbejde på undervisningsområdet, jf. pkt. E, opregner en række forskningstemaer hvor det er ønskeligt at koble den grundforskning og udvikling af analysemetoder mv. der finder sted ved universiteterne tættere sammen med den anvendte og strategiske økosystemorienterede forskning der finder sted ved Danmarks Miljøundersøgelser. Aftalerne skal således sikre at der skabes bedre rammer for samarbejdet gennem etableringen af strategiske alliancer inden for forskningsmæssige kerneområder hvor begge parter vil kunne drage fordel af et styrket samarbejde. I forhold til universiteterne er der således tale om en arbejdsdeling der er horisontal i relation til forskningens karakter. Danmarks Miljøundersøgelser har et omfattende projektsamarbejde med universiteterne, også med universiteter hvormed der ikke er indgået formel samarbejdsaftale. I nedenstående tabel er givet en samlet oversigt over institutionens samarbejdsprojekter med danske universiteter. Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet 7 9 Roskilde Universitetscenter 7 9 Syddansk Universitet 1 4 Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Danmarks Tekniske Universitet DMUs samarbejde med Institut for Miljøvurdering Institut for Miljøvurdering ønsker ikke at indgå mere formelle aftaler om samarbejde af hensyn til instituttets uafhængighed. I forhold til DMU vil instituttet være en bruger af forskningsresultater, viden og data. DMU har præsenteret instituttet for de kompetencer, der findes på DMU, og har i det hidtidige samarbejde leveret data, viden og faglig kommentering til nogle af instituttets rapporter. DMU vil fortsætte samarbejdet efter disse retningslinier. 5. DMUs internationale samarbejde Danmarks Miljøundersøgelser har i sin 12 årige eksistensperiode arbejdet målbevidst for at opnå en markant placering i det internationale forskningsbillede. Denne strategiske satsning har givet udbytte ikke alene i form af en betydelig produktion af videnskabelige artikler i internationale, peer reviewed videnskabelige tidsskrifter, men også i etableringen af en lang række internationale kon- 3

4 takter på institutionelt og personligt plan. Mens det institutionelle samarbejde er centralt for etableringen af en hensigtsmæssig arbejdsdeling og komplementering af institutionernes kompetencer er de personlige kontakter af væsentlig betydning for videnhjemtagning på det tidligst mulige tidspunkt. Institutionens internationale engagement er endvidere forudsætningen for at Danmarks Miljøundersøgelser er en attraktiv samarbejdspartner for udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. Danmarks Miljøundersøgelser deltager i det europæiske forskningssamarbejde inden for følgende centre og netværk: Economic Commission for Europe, Long Range Transboundary Air Pollution Transport and effects European Environment Agency (EEA) European Conservation Institutes Research Network (CONNECT) Partnership for European Environmental Research (PEER) European Aquatic Research Institutes (EurAqua) European Centre for River Restoration (ECRR) European Biodiversity Platform (BioPlatform) Medarbejdere ved Danmarks Miljøundersøgelser har et omfattende samarbejde med udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner især inden for Europa. Således indgik institutionen i projektsamarbejde med institutioner i 18 europæiske lande (126 projekter) og 3 oversøiske stater (7 projekter) i Den nuværende arbejdsdeling og koordinering Som det fremgår af ovenstående gennemgang af Danmarks Miljøundersøgelsers samarbejdsrelationer med andre sektorforskningsinstitutioner og universiteter udfolder institutionen store bestræbelser på til stadighed at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling og afgrænsning i forhold til nationale forskningsinstitutioner og universiteter. Det er Danmarks Miljøundersøgelsers opfattelse at i forhold til institutionernes forskellige formål er der en hensigtsmæssig arbejdsdeling i relation til institutionernes forskningsmæssige kerneaktiviteter. Det skal imidlertid erindres at uden komplementære kompetencer er det ikke muligt at etablere et samarbejde der er til gavn for alle parter. I en verden under stadig forandring er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt én gang for alle at fastlægge en entydig arbejdsdeling og grænsedragning som omfatter den gråzone der naturligt vil kunne findes mellem institutioner der udfører forskning inden for samme forskningsfelt. Danmarks Miljøundersøgelser lægger derfor stor vægt på at der er en løbende dialog med de væsentligste aktører inden for de forskningsområder hvor institutionen er aktiv. Denne dialog finder sted dels i forbindelse med de formelle samarbejdsaftaler hvor institutionernes strategiske satsning og samarbejdsmuligheder drøftes og afklares dels gennem det reelle forskningsmæssige samarbejde mellem medarbejdere ved de forskellige institutioner. Det skal endvidere bemærkes at Danmarks Miljøundersøgelser udviser stor åbenhed om institutionens aktiviteter såvel gennem publicering af strategier, resultatkontrakter, arbejdsprogrammer som virksomhedsregnskaber og årsrapporter. Dette materiale kan findes på Danmarks Miljøundersøge l- sers hjemmeside sammen med en oversigt over institutionens igangværende projekter og publikationer. Oversigten, der opdateres løbende, giver andre institutioner gode muligheder for at tage stilling til om der er tale om komplementære eller overlappende projekter. 7. Behov for yderligere tiltag Som det fremgår af ovenstående oversigt over formelle samarbejdsaftaler er aftalerne med andre sektorforskningsinstitutioner dækkende i forhold til Danmarks Miljøundersøgelsers arbejdsfelt. Der er endnu ikke aftaler i relation til Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Ålborg 4

5 Universitet. Endvidere er der ikke etableret formelle samarbejdsrelationer til Institut for Miljøvurdering og samarbejdet finder i dag sted på et uformelt, konkret grundlag. Danmarks Miljøundersøgelser har haft kontakt til Danmarks Tekniske Universitet og parterne er enige om at der ikke er grundlag for en formel samarbejdsaftale. Der er imidlertid et vist konkret samarbejde på projektniveau. Med hensyn til Ålborg Universitet er det Danmarks Miljøundersøge l- sers opfattelse at der ikke er grundlag for en formel samarbejdsaftale og institutionen har ikke projektsamarbejde med universitetet. For så vidt angår Syddansk Universitet vil Danmarks Miljøundersøgelser tage skridt til en afklaring af mulighederne for en samarbejdsaftale, idet det er vurderingen at der ved universitetet er gode muligheder for et reelt samarbejde institutionerne imellem. 8. Konklusion Det er arbejdsgruppens opfattelse at Danmarks Miljøundersøgelser gennem institutionens formelle samarbejdsaftaler med relevante samarbejdsparter og det konkrete projektsamarbejde yder et tilfredsstillende bidrag til arbejdsdeling og grænsedragning institutionernes virksomhed i mellem. Det bør dog overvejes at styrke forbindelsen til Syddansk Universitet. Arbejdsgruppen finder endvidere at Danmarks Miljøundersøgelser gennem sine nationale og internationale kontakter har et godt udgangspunkt for hjemtagning af viden på det tidligst mulige tidspunkt til gavn for rådgivningen, forskningen og overvågningen. Endelig finder arbejdsgruppen at Danmarks Miljøundersøgelsers udtalte åbenhed gennem institutionens hjemmeside giver et godt grundlag for yderligere samarbejde og arbejdsdeling med institutioner uden for den kreds Danmarks Miljøundersøgelser allerede har et tæt samarbejde med. 5