OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang fokuseres der på tilgangen til førtidspension og den økonomiske gevinst ved at intensivere samtaleniveauet med dagpengemodtagerne. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig, Brøndby,,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere efter bopæl i Kommune, juli 2012 juli jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Overblik over ydelsesgrupper i samt udvikling Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og Klyngen, august 2013 Fortsat fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune var i juli 2013 på ca personer. Dermed er beskæftigelsen faldet med ca. 1,8 pct. det seneste år. I Syddanmark som helhed er beskæftigelsen faldet med ca. 1,3 pct. det seneste år. En opdeling på brancher viser, at beskæftigelsen især er faldet inden for erhvervsservice og handel og transport. Omvendt har industriområdet oplevet en lille stigning i beskæftigelsen med ca. 0,5 pct. Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge ,7 3,1-21,7-18,8 Uddannelsesyddelse 132 0,3 0,3 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt ,9 4,8 6,0 4,5 Kontanthjælp match ,7 1,4-9,6 11,7 Kontanthjælp match ,5 2,3 14,6 3,2 Kontanthjælp match ,6 1,2 4,7 6,8 Sygedagpenge 590 1,5 1,6-26,8-13,5 For- og revalidering 123 0,3 0,2-29,3-14,7 Ledighedsydelse 168 0,4 0,4-8,7 4,1 Fleksjob 629 1,6 1,2-1,4 1,5 Ressourceforløb 6 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension ,8 5,5-4,1-3,6 Forsørgede i alt ,7 17,2-6,1-3,2 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens at grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret et mindre fald/større stigning end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har et større fald/mindre stigning end klyngen. Det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i reduceret med ca. 6,1 pct., hvilket er højere end gennemsnittet i klyngen, der har reduceret deres antal med 3,2 pct. Reduktionen dækker over et fald i de fleste ydelsesgrupper, bl.a. sygedagpengemodtagere, dagpengemodtagere samt førtidspension. Det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere er dog steget det seneste år. Til trods for, at det er lykkedes i højere grad end i klyngen at reducere antallet af offentligt forsørgede det seneste år, har en stadig en højere andel af borgere på offentlig forsørgelse end klyngen generelt. Dette skyldes stort set alene antallet af førtidspensionister. 2

3 Fald i tilgangen til førtidspension Figur 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen 0,5% 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% om ca. 27 pct.) sep-13 svendborg Klynge Figur 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, juni % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Brøndby Syddanmark Figur 4: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, juni 2012-juni 2013, fuldtidspersoner 40% 30% 20% 10% 0% 34 Syddanmark 18 Tilgangen til førtidspension har været faldende i siden Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 2013 er tilgangen dog faldet væsentligt mere på syv måneder end fra årene Det seneste år er tilgangen således faldet med 19,6 pct. i, hvilket er en lavere reduktion end den gennemsnitlige reduktion i klyngen på 39 pct. Som figur 5 viser, er tilgangen til førtidspension i i dag højere end i klyngen, når der tages højde for befolkningens størrelse. I 2010 og 2011 havde en lavere tilgang end klyngen ift. befolkningens størrelse. Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene gives en helhedsorienteret og tværgående indsats, og det er vigtigt, at de har et udviklende sigte. Kun ganske få borgere i såvel som i resten af landet er kommet i ressourceforløb. I september måned 2013 var der således blot 9 personer i ressourceforløb i. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere, der kun er i stand til at arbejde et begrænset timetal, kan komme i fleksjob. Når en borger kommer i fleksjob, er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne, og det timetal borgeren er i stand til at arbejde. Antallet af fleksjobvisiterede i er det seneste år faldet med 1 pct. Aktuelt er ca. hver femte fleksjobvisiterede i på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 3. Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan således ikke alene tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. I er antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) steget med ca. 34 pct. det er en større stigning end både i Syddanmark og klyngen generelt. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. I har ca. 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke modtaget et aktivt tilbud det seneste år (i hele regionen drejer det sig i gennemsnit Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper der skal have et ressourceforløb. Udvikle indsatsen i ressourceforløbene, og sikre at der i alle ressourceforløb er et udviklende sigte og fokus på progression. I samarbejde med virksomhederne fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. Fastholde fokus for borgere i fleksjob på at udvikle arbejdsevnen, og det timeantal de er i stand til at arbejde. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere. 3

4 God økonomi i den intensive kontakt Samtaler med de ledige er på mange måder en af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik. En analyse af brugen af samtaler gennemgår 39 danske og internationale studier af jobeffekten ved brug af samtaler 1. Analysen viser, at samtaler er et af de mest effektive instrumenter i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konjunkturerne. Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 2 viste eksempelvis, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Borgerne er dermed færre uger på offentlig forsørgelse, hvilket er lig med sparede forsørgelsesudgifter og øgede skatteindtægter. De opnåede besparelser mere end opvejer udgifterne til den ekstra indsats. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for forsikrede ledige, Forudsætning - Ledighedsberørte i 2012: Gennemsnitlig varighed i 2012: 19,5 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Forventet effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: kr. - Kommunaløkonomisk gevinst: kr. - Anslået øget skatteindtægt: kr. Investeringspotentialet i I boks 1 er opstillet en simpel businesscase, der viser det økonomiske potentiale i at øge samtaleintensiteten i. I casen afsættes der 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler forventes at reducere den gennemsnitlige varighed på dagpenge med 1 uge altså en lavere effekt end Hurtigt i gang 2-forsøget. Den lavere gennemsnitlige varighed reducerer antallet af fuldtidsledige fra til Dette giver samlet set en kommunal økonomisk gevinst på ca. 11,3 mio. kr. Og denne gevinst er vel at mærke baseret på et konservativt skøn. Desuden anslås det, at kommunen vil øge sit skattegrundlag med ca. 1,8 mio. kr. 3. Fig. 5: Andel af nyledige dagpengemodtagere, der har fået 2-3 jobsamtaler inden for 3 måneder, 2.kvt kvt ,1 Målrettet jobsøgning og formidling har, sammenlignet med jobcentrene i klyngen, en mindre intensiv kontakt med de nyledige dagpengemodtagere. Således fik ca. 22 % af de nyledige mindst 2 samtaler inden for de første 3 måneders ledighed i 2.kvt kvt.2013, jf. fig. 5. Det seneste år har mindsket andelen, der får intensivt kontakt forløb tidligt i deres ledighedsperiode med. ca. 3 procentpoint. Den enkelte ledige borger er heldigvis typisk kun ledig relativt få gange i løbet af livet. Det indebærer, at den lediges kendskab til effektive søgemetoder og -teknikker er begrænset. Jobcentret kan hjælpe den ledige med at udarbejde ansøgning og CV, at gå til samtale, sikre at den ledige søger fagligt og geografisk bredt. Desuden kan jobcentret understøtte, at den ledige indgår i og anvender sit netværk i jobsøgningen, og ikke mindst yde jobformidling, tage kontakt til og åbne døre hos konkrete arbejdsgivere. Brøndby Mange ledige finder selv hurtigt job tidligt i deres ledighedsforløb, hvorfor der kan være god grund til at målrette den intensive indsats over de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Dette kan gøres via en tidlig screening af ledige, kombineret med en intensiv indsats, hvor elementer fra akutpakkerne bringes i spil eksempelvis tilknytning af personlig jobformidler. Fokuspunkter Overvej om der kan udarbejdes en investeringsstrategi for den tidlige og intensive kontakt Politisk prioritering af en tidlig og intensiv kontakt særligt for ledige med risiko for at blive langtidsledige Have en klar strategi for, hvad man ønsker at opnå med samtalen hvordan hjælper vi den ledige 1 Rosholm & Svarer (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2. 3 Der er i beregningerne ikke taget højde for de kommunale udligningsordninger. 4

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* Andel i pct ,9 8,7 11,9 Syddanmark Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres. Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, september 12. september 13, rullende år Udv. i pct. 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0-45,0-19,6-37,6-38,3 Fig.8. Udvikling i antallet af langtidsledige, august 12 august 13 Udv. i pct. 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0-9,2-8,1-12,7 Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt Andel i pct , , ,5 15,5 15,8 14,4 Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 2013 havde ca. 593 af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke en kompetencegivende uddannelse. Disse unge har i januar-april i gennemsnit været i uddannelse i 8,9 pct. af tiden, efter de henvendte sig til jobcenteret. Det er lidt højere end gennemsnittet i regionen. Antallet af unge på dagpenge- og kontanthjælp er det seneste år faldet i med 4,7 pct., mens det er faldet 1,6 pct. i klyngen. har en lavere andel end klyngen af de unge på dagpenge- eller kontanthjælp (9,5 pct. mod 10,2 pct.). Tilgang førtidspension har reduceret nytilgangen til førtidspension med 19,6 pct. Denne reduktion er noget mindre end både reduktionen i klyngen og i Syddanmark. Det seneste år er der således kommet 90 nye førtidspensionister til i. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension højere i end for klyngen og Syddanmark. Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år blevet reduceret med ca. 9 pct. Reduktionen er dermed større end klyngens reduktion, men mindre end Syddanmarks. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens der for kontanthjælpsmodtagere har været en stigning i antallet af langtidsledige. Virksomhedssamarbejdet har etableret et samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på ca. 15,5 pct. af arbejdsstederne i kommunen i 1.kvartal Samarbejdsgraden er faldet med ca. 4 pct. det seneste år. I størstedelen af tilfældene er det private virksomhedspraktikker, der samarbejdes om. 5