Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

Transkript

1 Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

2 Bilag 2 til KMU 3. juni 2010 Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg og administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet Indeholder: 1. Problemstilling 2. Kommunens opgave 3. Lovgrundlag 4. Kontrolprogram for enkeltindvindere 5. Sundhedsrisici 6. Løsningsmuligheder og økonomi Tilslutning til vandværk Egen vandforsyning Vandbehandling 7. Status for Viborg Kommunes kontrol med enkeltanlæg 8. Fremtidige principper for prøvetagning og administrationspraksis for vandkvalitet på enkeltanlæg 9. Samlet vurdering 2

3 1. Problemstilling Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet i marts 2010, at udsætte en sag vedrørende forhøjede nitratværdier på en række ejendomme med eget vandindvindingsanlæg. Punktet blev udsat, da Udvalget ønsker en generel drøftelse og stillingtagen til det grundlag, der fremover skal administreres efter, når der konstateres et forhøjet nitratindhold i disse anlæg. Forvaltningen vurderer desuden at der er behov en politisk diskussion af prioriteringen af Forvaltningens ressourceforbrug mellem tilsynet på de almene vandværker, vandkvaliteten og tekniske tilsyn, i forhold til tilsynet med vandkvaliteten hos enkeltindvindere. 2. Kommunens opgave Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg stiller krav om offentlig kontrol af vandet fra vandforsyningsanlæg, der anvendes til husholdningsformål. Der skal, til det brug, regelmæssigt udtages vandprøver. Kommunerne er myndighed på denne opgave. I Viborg Kommune har vi 75 almene vandværker (= vandværk der forsyner mindst 10 forbrugere), ca. 50 ikke-almene vandværker (= vandværk der forsyner fra 2-9 ejendomme) og ca ejendomme der forsynes fra egen boring eller brønd. I 2009 blev der pumpet godt 6 millioner m 3 grundvand op ved de almene vandværker, som i følge vandforsyningsloven er omfattet af en lang række analyseprogrammer, hvor vandkvaliteten løbende kontrolleres såvel på vandværket som på ledningsnettet. Omfanget af analyser er afhængigt af, hvor meget vand, det enkelte vandværk pumper op årligt. Til sammenligning indvindes sammenlagt mindre end ½ millioner m 3 vand fra ejendomme med egen vandforsyning. Samlet set indvindes altså langt den største vandmængde ved de almene vandværker, og derfor berøres mange flere mennesker af en eventuel dårlig vandkvalitet på almene vandværker set i forhold til enkeltindvindere. 3. Lovgrundlag Håndhævelsen af kvalitetskravene til drikkevand sker efter: Lov om vandforsyning m.v. - nr. 935 af 24. september 2009 (Bilag 2) og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr af 11. december 2007 (Bilag 3) 17 i bekendtgørelsen pålægger kommunen at træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis ikke drikkevandet overholder de kvalitetskrav, der er fastsat i henhold til bekendtgørelsen. Tilsvarende gælder, hvis vandet vurderes at være sundhedsfarligt, eller der er nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt. Reaktionsmuligheder hvis vandkvaliteten ikke overholder gældende krav Kommunens reaktionsmuligheder hvis vandkvaliteten ikke overholder gældende krav er beskrevet i Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 3/2005 (bilag 4). Af vejledningen fremgår bl.a.: Generelt gælder det, at kommunens valg af reaktion i hvert enkelt tilfælde må ske på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte vandforsyningsanlægs drikkevandskvalitet. Der skal i et vist omfang 3

4 også tages højde for den langsigtede strategi for vandforsyning i området jf. kommunens vandforsyningsplan. Af vandforsyningslovens 62 stk. 1 fremgår det desuden at kommunen kan meddele påbud. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til præcist at foreskrive ejeren af vandforsyningsanlægget, på hvilken måde problemet med vandkvaliteten skal løses. Påbudet skal alene gå på, at ejeren er forpligtet til, inden en vis frist, at tilvejebringe en tilfredsstillende vandkvalitet: Er der forhold ved brønden eller boringen der kan forbedres? Kan der evt. bores dybere? Er der mulighed for at få vand fra naboen eller fra det lokale vandværk? Efter vandforsyningslovens 62 stk. 4 skal kommunen beslutte, om der bør træffes foranstaltninger efter stk. 1, og efter en konkret vurdering kan kommunen beslutte, at der ikke behøves at træffes nogen foranstaltninger. Vejledningen formulerer det således: Det kan eventuelt undlades at skride ind over for ejere af ejendomme med egen boring eller brønd. I hvert enkelt tilfælde bør der dog foretages et konkret skøn over den enkelte ejendoms forhold, herunder vurdering af overskridelsens størrelse, mulighed for at fjerne forureningskilden, mulighed for tilslutning til vandværk og de økonomiske konsekvenser for ejeren af anlægget Hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, er kommunen forpligtet til at beslutte, om der skal gives påbud. Beslutningen skal træffes efter der er sket en drøftelse af forholdet med embedslægerne. Hvis kommunen beslutter at der skal træffes foranstaltninger, så kan kommunen træffe afgørelse om ( 29 stk. 3 i vandforsyningsloven), at en eller flere ejendomme skal inddrages under et alment vandværk. Det forudsætter dog at: det fremgår af vandforsyningsplanen, at de pågældende ejendomme hører til vandværkets fremtidige forsyningsområde, og at vandværkets ledningsnet er så udbygget, at der er en umiddelbar mulighed for at blive tilsluttet. Samlet kan bestemmelserne om kommunens reaktionsmuligheder når der konstateres dårlig vandkvalitet opsummeres sådan: Kommunen skal afgøre om, og i givet fald hvilke foranstaltninger der skal træffes Kommunen kan meddele et påbud om at ejeren inden en given tidsfrist skal have en vandforsyning med tilfredsstillinde vandkvalitet Kommunen skal aktivt beslutte om der skal gives påbud, hvis vandet vurderes at være sundhedsfarligt. Embedslægen skal inddrages i denne beslutning, men afgørelse og myndighedskompetence ligger hos kommunen 4. Kontrolprogram for enkeltindvindere Ejendomme, der forsynes fra egen boring eller brønd (enkeltanlæg) og som indvinder mindre end m 3 årligt er omfattet af en forenklet kontrol, der indebærer en undersøgelse af: 4

5 Parameter Grænseværdi 1) Vandets udseende og lugt ph 7,0-8,5 Ledningsevne > 30 ms pr. m Nitrat 50 mg/l totalt fosforindhold 0,15 mg/l coliforme bakterier Ikke målelig E. coli Ikke målelig Kimtal ved 22 gr. C 200 pr. ml 1) Bilag 1a og 1d i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr af 11. december 2007 Den forenklede kontrol medtager kun de allermest nødvendige parametre til undersøgelse af de mest almindelige forureninger fra omgivelserne: eksempelvis nedsivning af næringsstoffer fra markerne og påvirkning af grundvandet med spildevand og/eller husdyrgødning. Som det fremgår undersøges der f.eks. ikke for pesticider i den forenklede kontrol. I perioden kortlagde Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse (GEUS) i samarbejde med 4 amter pesticidforureningen i små vandforsyninger. I alt blev 628 anlæg undersøgt (heraf 200 i Viborg Amt). Udover, at der blev undersøgt for 30 forskellige pesticider, blev der også undersøgt for bakterielle parametre og bl.a. nitrat. I 35 % af de undersøgte anlæg var grænseværdien for pesticidrester overskredet (fortrinsvis BAM), og sammenholdes alle overskridelser af pesticider, nedbrydningsprodukter, nitrat og bakterielle parametre blev der fundet overskridelser af en eller flere grænseværdier i knap 70 % af de undersøgte anlæg. Undersøgelsen har vist, at der kun er en svag sammenhæng mellem høje indhold af nitrat og pesticider. Miljøstyrelsen anbefaler, at der som udgangspunkt udtages en prøve til kontrol hvert 5. år. Er der tale om mælkeleverandørere skal kontrollen dog foretages hvert år. Vandprøverne skal udtages og analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil. 5. Sundhedsrisici Nitrat i drikkevand Den eneste sammenstilling af den nuværende viden om de sundhedsmæssige risici forbundet med nitrat i drikkevand, der er udarbejdet af sundhedsmyndighederne i Danmark som Forvaltningen har kendskab til, er et notat udarbejdet af Embedslægeinstitutionerne i Sønderjyllands, Fyns, Ribe og Vejle Amter i Notatet siger: Nitrat er en naturligt forekommende kemisk forbindelse bestående af kvælstof og ilt. Nitrat forekommer naturligt i en række fødevarer, specielt grøntsager. Desuden anvendes det som konserveringsmiddel i visse kødprodukter som f.eks. spegepølse, og endelig kan nitrat forekomme i drikkevand. Nitratindholdet i uforurenet grundvand er normalt ret lavt. Når det er forhøjet skyldes det, at grundvandet er dannet i områder, hvor jorden i større omfang er tilført husdyrgødning eller kunstgødning. Nitrat er i dag stort set kun et problem i mindre private vandforsyninger (brønde og boringer) som oftest henter vand fra overfladenære grundvandsmagasiner. Den sundhedsmæssige grænseværdi for nitrat i drikkevand er fastsat til 50 mg. pr. liter. En person, som indtager gennemsnitlig omkring 1½ liter vand om dagen, vil få ca. halvdelen af den 5

6 daglige nitrattilførsel fra vandet. Miljøstyrelsen har fastsat kvalitetskravet til nitratindholdet i drikkevandet på linje med EU's og WHO s anbefalinger Nitrat kan være giftigt for små børn som drikker modermælkserstatning lavet af stærkt nitratholdigt vand. Nitrat i større mængder hindrer ilt-transporten i kroppen hos specielt mindre børn. Det betyder, at de kan få akut iltmangel, hvilket er skadeligt for barnet. Tilstanden kaldes også blå børn og forekommer kun ved anvendelse af vand med en nitratkoncentration over grænseværdien på 50 mg per liter og forekommer i dag uhyre sjældent. Vand med et nitratindhold over 50 mg per liter bør dog aldrig anvendes til fremstilling af modermælkserstatning og andre fødevarer til spædbørn. Langtidsvirkningen af et højt nitratindtag er fortsat ufuldstændigt afklaret. I kroppen omdannes nitrat til de såkaldte N-nitrosoforbindelser. N-nitrosoforbindelser er i dyreforsøg kræftfremkaldende, hvorfor man også har opfattet nitrat i større mængder som et muligt kræftfremkaldende stof. Endvidere kan man påvise, at personer med stort nitratindtag får en stresspåvirkning af deres Arveanlæg, men det er ikke dokumenteret, at dette medfører en reelt forhøjet kræftrisiko. Der foreligger ingen overbevisende befolkningsundersøgelser som viser en sammenhæng mellem nitratindtagelse og kræft blandt mennesker. Det er i praksis ganske vanskeligt at lave den slags undersøgelser.når det anbefales at undgå at anvende drikkevand med et nitratindhold over 50 mg. per liter er det således ud fra et forsigtighedsprincip. Helt nye undersøgelser har vist, at vandet fra mindre, private vandforsyninger ud over et højt nitratindhold også har et højt indhold af sprøjtemiddelrester (pesticider). Faktisk er mere end hver anden private vandforsyning fundet pesticidforurenet. Mindre vandforsyninger undersøges ikke rutinemæssigt for pesticider bl.a. fordi undersøgelserne er relativt dyre. Mange af de private boringer og brønde er placeret tæt ved områder hvor der er brugt pesticider, f.eks. på gårdspladser og rense- og påfyldningssteder for sprøjteudstyr til brug i landbruget. Nitratforurening af en vandforsyning bør således ikke ses som et isoleret problem da det ofte vil være et tegn på, at vandet kommer fra et dårligt beskyttet grundvandsmagasin som også kan være forurenet med andre stoffer. Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier. Påvisning af coliforme bakterier tages derfor som et tegn på forurening med overfladevand. Bakterien er en såkaldt indikatorbakterie. Påvises mere end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml, anbefales det at koge det vand, som skal anvendes til husholdningsformål. Escherichia coli (E. coli) Bakterien tilhører den gruppe af de coliforme bakterier, der lever i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og en forekomst af disse i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke o.lign. E. coli har samme overlevelsesevne som de mest aktuelle sygdomsfremkaldende bakterier, som f.eks. Salmonella og Campylobacter. Påvises E.coli anbefales det at koge vandet. 6

7 6. Løsningsmuligheder og økonomi Når der konstateres en utilfredsstillende vandkvalitet på enkeltvandforsyningsanlæg, er der følgende muligheder for at tilvejebringe en tilfredsstillende vandforsyning: Udbedring af eksisterende vandforsyning Etablering af ny boring, Etablering af vandforsyning fra nabo Tilslutning til et alment vandværk. Vandforsyningsloven stiller krav om, at når der meddeles påbud om tilslutning til et alment vandværk skal dette ske i henhold til et godkendt takstblad for det pågældende vandværk, hvis taksterne med rimelighed kan anvendes. Vandværkets takster godkendes af kommunen og det skal, forinden en godkendelse, vurderes om de er rimelige set i forhold til vandværkets regnskaber og budgetter. Hvis Kommunen f.eks. vurderer, at prisen for en ejendoms tilslutning til et alment vandværk er for høj jf. det indsendte forslag til takstfastsættelse, kan Kommunen afslå taksterne og anmode det pågældende vandværk om at ændre takstbladet, så tilslutningsbidragene bliver reduceret og i stedet øge driftsbidragene. De almene vandværker udbygger deres behandlingsanlæg og udpumpningsanlæg og dimensionerer deres ledningsanlæg, så de på sigt kan forsyne de ejendomme, der har egen vandforsyning i dag men som ligger i vandværkets fremtidige forsyningsområde jf. kommunens vandforsyningsplan. Hvis Kommunen vælger at skride ind over for ejere af ejendomme med egen boring eller brønd skal det vurderes om eksempelvis en tilslutning til et alment vandværk kan ske på økonomisk rimelige vilkår for ejeren, ligesom der skal tages hensyn til det almene vandværks økonomi. Et vandværk kan eksempelvis have udbygget sit ledningsnet i området jf. vandforsyningsplanen for på sigt at kunne tilslutte potentielle ejendomme, hvis de for problemer med vandkvaliteten. Ligger en ejendom i et nitratbelastet område, og kan den umiddelbart blive tilsluttet det lokale almene vandværk, må en sådan tilslutning vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning på vandkvalitetsproblemet, selvom løsningen måske umiddelbart er dyr for forbrugeren En ny dybere boring er ingen garanti for, at der kan pumpes vand op med tilfredsstillende kvalitet, og der er samtidig den risiko, at den ikke giver tilstrækkeligt med vand. Prisen for etablering af en boring ligger omkring kr./m og man skal ofte ned i dybder på m for at finde nitratfrit grundvand. Desuden skal man påregne udgifter til iltning af vandet og udgifter til rensning for eksempelvis jern. I skemaet nedenfor er opstillet en teoretisk sammenligning af udgifterne over en årrække for oprettelse af egen vandforsyning henholdsvis tilslutning til vandværk. Det fremgår af sammenligningen, at i det lange løb ofte er billigere at være tilsluttet et vandværk frem for at have sin egen boring. Det er endda tvivlsomt om en boring kan holde i 50 år måske er det nærmere 25 år i gennemsnit. 7

8 Tilslutning til vandværk min maks 50 år min 50 år maks Tilslutning Vandpris incl. statsafgift (100 m 3 årligt) Årligt fast afgift I alt Egen vandforsyning min maks 50 år min 50 år maks Boring Pumper, behandlingsanlæg m.v Drift årligt Vedligehold Analyser I alt Vandbehandling Det er muligt at installere vandbehandlingsanlæg på små vandforsyninger. Anlæg der renser for jern, mangan og aggressiv kuldioxid findes mange steder og anses som en del af den normale vandbehandling. De mere specielle anlæg, der f.eks. renser for nitrat eller pesticider kræver særlig pasning, kontrol og tilsyn.. Eksempelvis mister nitratfiltret dets virkning hvis det ikke bliver vedligeholdt. Vedligeholdelsen indebærer normalt en udgift til bl.a. analyser på ca kr. årligt hertil kommer udgifter til salttabletter.. Nitratfiltre fjerner ikke eventuelle pesticider fra vandet og kan i visse tilfælde forringe den bakteriologiske vandkvalitet idet nogle filtertyper kan give grobund for bakterier, således at man nok fjerner nitraten men til gengæld får et bakterieproblem. Ved enligt beliggende ejendomme, kan etablering af nitratfilter begrundes med at det er uhensigtsmæssigt at etablere lange vandværksledninger på grund af så vel økonomi eller af sundhedsmæssige årsager på grund af lang opholdstid i rørene. Det samme kan være tilfældet, hvis geologiske forhold betyder, at der ikke kan findes bedre vand på lokaliteten. 7. Status på Viborg Kommunes kontrol af enkeltanlæg Det tidligere Miljøudvalg besluttede den 13. marts 2007 at følge Miljøstyrelsens anbefaling af en prøvetagningsfrekvens på 5 år. Prøvetagningsfrekensen på 5 år medfører, at der hvert år skal udtages ca. 500 prøver. For at kunne skabe et samlet overblik over, hvorledes prøvetagningsfrekvensen overholdes på den enkelte ejendom og lette opfølgning og kontrol, skal prøverne digitaliseres. Under halvdelen af prøverne er pt. digitaliserede, og det er derfor vanskeligt for Forvaltningen at skabe sig et overblik over status for prøvetagningen. Det vurderes at over halvdelen af prøverne er mere end 5 år gamle. I Viborg Kommune har vi et stort antal enkeltvandforsyningsanlæg, der ikke kan overholde kvalitetskravene til drikkevand. Resultater af seneste kontrol med hensyn til nitrat fra godt 1600 ejendomme fremgår af tabel 2 8

9 Nitratindhold (mg/l) Antal ejendomme > Tabel 2: Oversigt over nitrat ved godt 1600 ejendomme grænseværdi 50 mg/l 8. Fremtidige principper for prøvetagning og administrationspraksis for vandkvalitet på enkeltanlæg Model 1. De nugældende retningslinjer videreføres. Der udtages prøver til kontrol hvert 5. år. Ved overskridelser af en eller flere grænseværdier, påvisning af E. coli, og/eller påvisning af mere end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml stilles krav om opfølgende prøver og der følges op i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i bilag 3. Fordele Medfører en høj grad af sikkerhed for den enkelte indvinder der er orienteret om den forringede vandkvalitet forpligtiget til at etablere en vandforsyning der opfylder kvalitetskravene opnår god sikkerhed i forhold til parametre og stoffer som f.eks pesticider, der ikke indgår i den forenklede kontrol. Ulempe Den eksakte sundhedsrisiko i forbindelse med forhøjet nitratindhold er utilstrækkeligt belyst De nuværende retningslinjer er meget ressourcekrævende at administrere, da der udstedes mange påbud, og mange af påbudene bliver påklaget til Miljøklagenævnet Sagsbehandlingstiden bliver lang, da der kan gå op til 1 år eller mere, før sagerne bliver afgjort og afsluttet. Forslaget reducerer ikke Forvaltningens ressourceforbrug på enkeltanlæg og: Giver ikke mulighed at opprioritere tilsynet med vandkvaliteten og det tekniske tilsyn på de almene vandværker., Forvaltningens vægtning af de to opgaver vil derfor i mindre grad afspejle de almene vandværkers betydning for den samlede vandforsyning Giver ikke mulighed for hurtigere at få et samlet overblik over vandkvaliteten på ejendomme med egen vandforsyning. For en del ejendommes vedkommende er seneste analyserapport over 10 år gammel. 9

10 Model 2. Der udtages prøver til kontrol hvert 5. år. Der tages ved den konkrete vurdering af prøveresultaterne udgangspunkt i følgende overordnede retningslinjer.: 1. Ved både mindre og større overskridelser af en eller flere grænseværdier skal der ved dagplejere, restauranter, campingpladser og udlejningsejendomme m.v. stilles krav om opfølgende årlige analyser og påbydes anden vandforsyning, hvis vandkvaliteten ikke overholder gældende krav. 2. Ved mindre overskridelser af grænseværdien for nitrat informeres om overskridelserne. Der stilles ikke krav om opfølgende prøver før næste ordinære kontrol og er der fortsat tale om en mindre overskridelse informeres igen.. 3. Ved større overskridelser af grænseværdien for nitrat kontaktes Embedslægen: a) Hvis Embedslægen vurderer at der ikke er sundhedsfare afsluttes sagen b) Hvis Embedslægen vurderer at der er sundhedsfare: Brev til ejer med påbud om anden vandforsyning tidsfrist 1 år 4. Ved påvisning af E. coli, og/eller påvisning af mere end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml stilles krav om opfølgende prøver og der følges op i overensstemmelse med procedurerne beskrevet i tabellen nedenfor Når der konstateres en utilfredsstillende/sundhedsfarlig vandkvalitet på enkeltvandforsyningsanlæg, er der følgende muligheder for at tilvejebringe en tilfredsstillende vandforsyning: Udbedring af eksisterende vandforsyning Etablering af ny boring, Etablering af vandforsyning fra nabo Tilslutning til et alment vandværk. Ved isolerede ejendomme, kan der etableres nitratfilter, efter forudgående tilladelse, hvis: geologiske forhold betyder, at der ikke kan bores på lokaliteten eller det sundhedsmæssigt, på grund af lang opholdstid i rørene er uhensigtsmæssigt at etablere lange vandværksledninger. E.coli 1. analyseresultat Reaktion v. 1. analyseresultat > 0 pr. 100 ml <1 pr. 100 ml Afslut sagen 1. kogeanbefaling 2. kildesøgning/reparation 3. kontrolanalyse 2., 3. analyseresultat Reaktion v. 2.,3. analyseresultat < 1 pr. 100 ml Afslut sagen > 0 pr. 100 ml 1. Oprethold kogeanbefaling 2. kildeopsporing/vurdering 3. Påbud om ny vandforsyning 10

11 Coliforme bakterier 1. analyseresultat Reaktion v. 1. analyseresultat < 5 pr. 100 ml Afslut sagen 5-20 pr. 100 ml 1. Kildeopsporing/reparation 2. kontrolanalyse efter 5 år 2., 3. analyseresultat Reaktion v. 2., 3. analyseresultat > 20 pr. 100 ml 1. kogeanbefaling 2. kildeopsporing/reparation 3. kontrolanalyse < 5 pr. 100 ml 5-20 pr. 100 ml > 20 pr. 100 ml Afslut sagen Kontrolanalyse efter 5 år 1. oprethold kogeanbefaling 2. vurdering/ny prøve 3. påbud om ny vandforsyning Kimtal ved 22 gr. C 1. analyseresultat Reaktion v. 1. analyseresultat < 201 pr. ml Afslut sagen pr. ml 1.Kildeopsporing/reparation 2. kontrolanalyse efter 5 år 2., 3. analyseresultat < 201 pr. ml Reaktion v. 2., 3. analyseresultat Afslut sagen > 2000 pr. ml 1.kogeanbefaling 2. kildeopsporing/reparation 3. kontrolanalyse < >2000 Afslut sagen 1.Kildeopsporing/reparation 2.Kontrolanalyse efter 5 år 1. opret kogeanbefaling 2. vurdering/ny prøve 3. påbud om ny vandforsyning Nitrat 1. analyseresultat Reaktion v. 1. analyseresultat < 51 mg/l Afslut sagen Mindre overskridelser af grænseværdien (retningsgivende værdier: mg/l) Større overskridelser af grænseværdien (retningsgivende værdier: > 75 mg pr/l Brev til ejer om, at vandet ikke må anvendes til spædbørn, gravide og ammende kvinder m.m.* Embedslægen høres om sundhedsfare: 1. Hvis embedslægen vurderer at der at der ikke er sundhedsfare afsluttes sag 2. Hvis embedslægen vurderer at der er sundhedsfare: Brev til ejer med påbud om anden vandforsyning tidsfrist 1 år ** 11

12 Total fosfor Analyseresultat (mg pr. l) Reaktion <0,16 Afslut sagen >0,15 >0,30 Skyldes det geologiske forhold kan højere koncentration accepteres dog max 0,30 mg/l Brev til ejer med påbud om anden vandforsyning tidsfrist 1 år * Ejeren af enkeltvandforsyningsanlægget vil blive orienteret om, hvilken sundhedsmæssig risiko der er ved at drikke vand med et forhøjet nitratindhold, og forvaltningen vil anbefale, at der skaffes anden vandforsyning senest ved et ejerskifte. Forvaltningen vil ikke kræve opfølgende analyser men afvente den 5 årige ordinære kontrol. Dagplejere, restauranter, campingpladser og udlejningsejendomme m.v. vil dog blive pålagt opfølgende årlige analyser og påbudt anden vandforsyning, hvis vandkvaliteten ikke overholder gældende krav. ** Mindst 2 på hinanden følgende analyser skal vise et nitratindhold på 75 mg/l eller derover Fordele Den enkelte indvinder er orienteret om den forringede vandkvalitet og vejledes om, hvilke muligheder der er for at etablere en vandforsyning der opfylder kvalitetskravene Forslaget reducerer Forvaltningens ressourceforbrug på enkeltanlæg og: Giver derved mulighed for at opprioritere tilsynet med vandkvaliteten og det tekniske tilsyn på de almene vandværker, således at Forvaltningens vægtning af de to opgaver i højere grad afspejler de almene vandværkers betydning for den samlede vandforsyning Giver mulighed for hurtigere at få et samlet overblik over vandkvaliteten på ejendomme med egen vandforsyning. For en del ejendommes vedkommende har kommunen kun kendskab til gamle analyserapporter mange er over 10 år gamle. Overblikket er også brugbart for de almene vandværker, der således bedre kan planlægge udbygningen af deres ledningsnet. Ulemper Medfører en mindre grad af sikkerhed for den enkelte indvinder der Ikke er forpligtiget til at etablere en vandforsyning der opfylder kvalitetskravene opnår mindre sikkerhed i forhold til model 1 for parametre og stoffer som f.eks pesticider, der ikke indgår i den forenklede kontrol Forringer vandværkernes økonomi, idet færre ejendomme påbydes tilsluttet og dermed svækkes vandværkernes incitament til at udbygge deres ledningsnet. 9. Samlet vurdering Vandforsyningsloven giver Kommunen vide rammer at træffe afgørelser indenfor, når der konstateres en vandkvaliet, der ikke overholderholder gældende grænseværdier, og bl.a derfor kan administrationspraksis variere meget fra kommune til kommune. Forvaltningen vurderer, at begge modeller beskrevet ovenfor lever op til kommunens tilsynsforpligtelse efter vandforsyningslovens bestemmelser. Model 2 sikrer efter Forvaltningens vurdering en mere hensigtsmæssig fordeling af Kommunens ressourceforbrug til kontrol af drikkevandskvalitet mellem almene vandforsyningsanlæg og enkelt indvindere. 12