JAZZ Live POLITIKEN 3/10 BEN WEBSTER-PRIS. Søndag 3. juli 2011 TIL STIEF SIDE 6 JAZZEN IFØLGE DR. ROLLINS SIDE 3 GUITARVIRTUOS PÅ BESØG SIDE 7

Transkript

1 BEN WEBSTER-PRIS TIL STIEF SIDE 6 TLF: MAIL: JAZZLIVE@POL.DK 3/10 Søndag 3. juli 2011 JAZZEN IFØLGE DR. ROLLINS SIDE 3 GUITARVIRTUOS PÅ BESØG SIDE 7 JAZZ Live POLITIKEN LØRDAG 2. JULI 2011, JP/POLITIKENS HUS, RÅDHUSPLADSEN, KL Vandet fosser ned fra ventilationssystemet i Pressen, hvor Abdullah Ibrahim efter planen skal gå på scenen en lille halv time senere kl Koncerten bliver aflyst. Foto: Per Folkver

2 2 JAZZLIVE SØNDAG 3. JULI 2011 POLITIKEN GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDEGUIDE Sære scener Jacob Fischer & Jakob Bro Duo Jazz i et gammelt elefanthus hvorfor ikke? Sidste års vinder af årets danske jazzudgivelse Hr. Bro spiller med jazzguitaristernes evigt unge grand old man Hr. Fischer. Kl 18 i Zoologisk have, Roskildevej 32, Frederiksberg. Entrè. CLAUS HEMPLER Foto: Helle Arensbak I det grønne Moonlight Jazz Cruise Nyd halvanden times live jazz musik mens båden roligt sejler rundt i Københavns havn og kanaler. Denne aften med Doc Houlind All stars og deres New Orleans jazz. Sejler Kl. 20 fra Nyhavnsankeret. Entré. Jazz Remixed: Dokkedal/Dixen vs. John Coltrane På den store røde tagterrasse ved DGI-byen, med udsigt over Vesterbro, optræder en dj-duo langt ud over det sædvanlige. Mandag kl. 22 ved DGI-byen., Ingerslevsgade. Gratis. JAN KASPERSEN Arkivfoto: Mik Eskestad Helt traditionelt Hotel Cornelis En perlerække af Cornelis Vreeswijks bidske, sjove og dybsindige viser i den idylliske kirkehave på Christianshavn. Kl. 16 i Christians Kirke/Kirkehaven. Entre. Indra & Claus Hempler sings Ellington & Hartman Solnedgang over havnekajen til lyden af en diva og en crooner, i en hyldest til Duke Ellington og Johnny Hartman. Kl 20 i Kulturhuset på Islands Brygge, Islands Brygge 18. Entré. Stian Swensson 5 Musikken tager udgangspunkt i den amerikanske jazztradition, men blander det med inspiration fra nordisk og europæisk jazz. Haven er Frederiksbergs smukkeste oase. Mandag kl i Det Kongelige Danske Haveselskab, Frederiksberg Rundel. Gratis DET SKER I DAG DOKKEDAL/DIXEN Foto: Presse Victorś Jazz Quartet Med en god blanding af amerikansk folkemusik og jazz, tager Viktorś Jazz Quartet fat i den svenske folketradition og den smukke musik af Wilhelm Peterson-Berger, komponist. Kl. 16 i havnen i Dragør. Gratis. Jan Kaspersen & Bob Rockwell Duoen henter sin inspiration fra jazzens rødder som ragtime og blues over bebop og den amerikanske songbook til Kaspersens originale kompositioner. Kl. 21 på Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads. Gratis. Örlycka Jazzband Glad jazz spillet af et svensk orkester fra Hällevik på pladsen, hvor der hver dag spilles traditionel jazz under åben himmel. Mandag kl. 15 på Højbro Plads v/kant Bar. Gratis. Søndag d. 3 Juli LoFi + Højgaard ILK sessions på 5e Stevedore Stompers Metropolitain Magnus Thuelund Trio Homemade Records Wazzabi Ofelia Beach Jan Harbeck & Christian Frank Kind of Blue "My Favourite Love Songs": M. Roy Wade & O. Kock Hansen (Liverecording) Bartof Café Simon Toldam Trio KafCaféen The State Sessions: Marcin Wasilewski Trio (PL)Statens Museum for Kunst Jan z Swingtet + Mie Nyhavns Ankeret Stan Gets in Your Eyes Røde Rose s Kaffebar Christiania Jazzband Kulturhuset Viften Kendra Lou, Thomas Fonnesbæk Ingolfs Kaffebar Hotel Cornelis Christians Kirke / Kirkehaven Brigitte Escobar Quartet Jazz Goes Latin Argentinsk Vinbar Tango y Vinos KB ProjectVandkunsten Niels Jørgen Steens A-Team Kongens Have Sarah Elgeti Quintet Sankt Jakobs Kirke Victorś Jazz Quartet Dragør Jazz & Blues Daddy s Bad Conscience Huset i Magstræde, Gårdscenen Malene Mortensen & Calle Mörner Duo Det Lille Musikhus Markus Pesonen Hendectet LiteraturHaus Dale Smith Blues Band Palæ Bar Lars Emil TrioPH-Caféen Majken & Fjeldtetten Krøgers Familiehave Open air swing dance lessons - for everyone...copenhagen Jazzhouse - Outdoor Jacob Fischer & Jakob Bro Duo Zoologisk Have Claus Waidtløw trio Argentinsk Vinbar Tango y Vinos Kenny Werner Quartet - Scott Colley/Johnathan Blake/ Benjamin Koppel Prøvehallen The Spirit of New Orleans Højbro Plads v/kant Bar Henning Munk & Plumperne feat. Frederik John (S) Nyhavns Ankeret The Grand Beat KaffeSalonen Marie Carmen Koppel w. band Karens Minde Kulturhus Veronica Mortensen kvartet JazzCup Shady Groove Mojo GIANT JAZZ: Sonny Rollins (US) SOLD OUT Det Kongelige Teater, Gamle Scene Street Barbeque + Dj Concert Warm Up Copenhagen Jazzhouse - Outdoor Foto: Jens Dresling Kl. 19 Dj en Morten Grønvad på Copenhagen Jazzhouse - outdoor Peter Laugesen, John Tchicai, Dødens Garderobe LiteraturHaus Jazz by the Sea: Indra & Claus Hempler sings Ellington & Hartman Kulturhuset Islands Brygge / Jazz By The Sea Red Ladies / dirigent Jytte Abildstrøm / solister Christine Skou og Malene Mortensen Christians Kirke / Kirkehaven Groove Elation: Funky Organ Trio Argentinsk Vinbar Tango y Vinos Bo Stief feat. Adam Nussbaum - Montmartre before and now Jazzhus Montmartre Leon Russell (US) Amager Bio Synnjadrag PH-Caféen Moonlight Jazz Cruise DFDS Canal Tours Aske Jacoby, Anders Gaardmand, Dan Hemmer & Frands Rifbjerg La Fontaine Sinne Eeg & Lars Jansson Duo Krudttønden Annisette w. Kenny Werner Quartet Prøvehallen Speak out Christianshavns Beboerhus Emil Hess Quartet feat. Søren Lee KafCaféen Kresten Osgood Trio feat. Jakob Bro & Andrew D Angelo Huset i Magstræde, Husets Café Jan Kaspersen & Bob Rockwell Café Blågårds Apotek Sophisticated Ladies feat. Christina Dahl Sofiekælderen/Sofies Jazz Klub Classic Jazz Tributes: Ellington Evening: A Duke Named Ellington (documentary) + The Nutcracker Suite feat. Ernie Wilkins Almost Big Band Skuespilhuset, Store Scene Nikolaj Hess, Jesper Lundgaard, Morten Lund Trio Bartof Café Bossa quartro feat. Malu Prates Fat Tuesday Steen Rasmussen Brasil feat. Søs Fenger Huset i Magstræde, Paradise Jazz/ToneArt st Century Jazz: New Gary Burton Quartet (US) Copenhagen Jazzhouse Sekten ILK sessions på 5e Skipper Just Frost Mojo Copenhagen Guitar Duo Argentinsk Vinbar Tango y Vinos Martin Preisler & Aske Jacoby Duo Drop Inn The Scenic Route Huset i Magstræde, Musikcaféen Bardeleben & Bremer presents Jammin Jazz Nights Jazzhus Montmartre Magnus Thuelund Kvintet Christiania Jazz Club TØ trio: Tango-Folk & Balkan tunes Argentinsk Vinbar Tango y Vinos La Fontaine Nights La Fontaine Le Funk Mystique Huset i Magstræde, Husets Café Babakarej Huset i Magstræde, Musikcaféen Magnus Hjorth Trio with special guests Copenhagen JazzHouse - Herluf Mandag d. 4. Juli Jazz for Kids: Wadudu m. Karen Mukupa Det Kongelige Danske Haveselskab Trio Tristeza Sweet Treat Jazz for Kids: DRs Børne- & Juniorkor Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst Jazz for Kids: Afrikats - Tanzania House of Talents Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst ThofteCignaMCNørgaard Det Kongelige Danske Haveselskab Street Parade w. Orion Brass Band Street Parade w. Orion Brass Band Jazz for Kids: Pagten og Jeppe Østre Anlæg v. Statens Museum for Kunst Stian Swensson 5 Det Kongelige Danske Haveselskab Dobbeltkoncert: Trio Gordon & Interfoam (15.00 )Huset i Magstræde, Gårdscenen LYSÅR - THE LAKE - PISTOL Akustisk rotations-- koncert Argentinsk Vinbar Tango y Vinos Børnejazz med Tivolis Big band Harmonipavillonen, Tivoli Gunde on Garner: Henrik Gunde trio + special guest JazzCup Guided Jazz Running Tours (6,5 km) Running Copenhagen Redaktion: Pressen, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: Mail: jazzlive@pol.dk Redaktør Kim Faber, Ansvarshavende redaktør Bo Lidegaard

3 POLITIKEN SØNDAG 3. JULI 2011 JAZZLIVE 3 Den unge mester er i byen Sonny Rollins, som snart fylder 81, ligner og føler sig som en musiker i topform forud for aftenens koncert i Det Kgl. Teater. DORRIT SAIETZ Iklædt skinnende sort satinskjorte og næsten snehvidt afrohår spankulerer han ind i presserummet på Hotel Marriott for at indtage scenen. Da det første spørgsmål lyder, om han kan fortælle noget om dengang, han»sidst spillede i København i 1996, hvor han endnu var ung«, kommer det tørt fra ham:»jeg er stadig en ung mand«. Så er det ligesom sat på plads. Efter mere end et halvt århundrede på jazztoppen føler Sonny Rollins sig tydeligvis hverken træt eller færdigt udviklet som musiker. Tværtimod.»Jeg søger hele tiden efter at perfektionere mit eget udtryk. Det er blandt andet derfor, jeg har skiftet band, for når min egen musik forandrer sig, har jeg hele tiden brug for skiftende musikere. Dette band består af lutter musikere i verdensklasse, som jeg håber, I vil nyde«, siger han. Sonny Rollins fortæller om sin første Europaturne sidst i 1950 erne, hvordan det kom bag på ham, hvor mange jazzelskere der var i denne del af verden. Jazzen har ganske vist sin oprindelse i USA men har i perioder næsten været større og haft flere tilhængere mange steder i Europa. I dag oplever han, at jazzen i USA vokser og så at sige er ved at indhente den popularitet, den nyder i Europa og hele verden. Samtidig ligger jazz i dag i konkurrence med flere andre typer af musik end nogensinde.»men i mine øjne er jazzen stadig musikken. Jazzen indeholder det hele, og alt kan udtrykkes gennem PRÆDIKANT. Kloge ord i kedelige omgivelser. Foto: Per Folkver jazz. Det skyldes, at jazz bygger på improvisation, hvor man skaber musikken i selve øjeblikket derfor er det den højeste form af alle«, siger han og tilføjer:»kald mig bare forudindtaget. Men prøv at se ud af vinduet lige nu er det skyet, om lidt skinner solen, og på samme måde ved jeg aldrig, hvad jeg skal spille i det næste øjeblik. Man ved aldrig, hvad der sker jazz er levende!«der bliver et øjeblik helt stille i presserummet, mens alle journalisterne nikker betaget og grifler løs.»al musik er selvfølgelig fantastisk«, siger Kong Rollins udglattende.»men se for eksempel på alle de slagsmål, der foregår i hiphop-miljøet. Det kender man ikke i jazz. Folk, der spiller jazz, får adgang til et højere spirituelt plan. Det er et privilegium for mig at være jazzmusiker og være involveret i noget, der er så vigtigt for verden«. Nu er den lille hvidhårede mand næsten forvandlet til ypperstepræst og kærlighedsprædikant. Han smiler mildt. Og svarer på spørgsmålet om han har planer om at skrive en selvbiografi:»javist. Og jeg har allerede titlen: Et jazz-vidunderbarns selvbiografi. Men jeg har ikke tid lige nu, for jeg øver mig hver dag, og jeg skriver også musik. Hvis jeg en dag, Gud forbyde det, må stoppe med at spille, så kan det tænkes, jeg skriver den«, siger han. dorrit.saietz@pol.dk Det Kongelige Teater, Gamle Scene, kl. 19. Koncerten er udsolgt. Jazzelskere er kommet i løbetid Der findes ikke den fest, der ikke kan kombineres med løb. Nu kan jazzelskere lægge øre til udvalgte koncerter, mens de spæner byen rundt. JEANETTE MAYLAND OLSEN Solen skinner på os fra en overraskende blå himmel og sveden pibler frem på de fem kvindelige og de to mandlige pander. Vi har lige hørt et nummer med Mikkel Nordsø Band i Kongens Have. Om lidt venter André Mehmari og Hamilton de Holanda på Statens Museum for Kunst. Vi er ude på Running Copenhagens første jazz-løbetur, og de fleste af os har valgt en påklædning, der kan matche en af de regnbyger, DMI har lovet os. Lige nu virker regnen dog temmelig usandsynlig, derimod dagdrømmer vi vist alle sammen om en kold brise og en fadøl. Der er gået en god halv time, siden vi satte i gang fra Rådhuspladsen og med et mål om at nå seks koncertoplevelser i løbet af rutens seks kilometer, er der lagt op til en god tour de jazz. Det er også det, deltagerne er kommet for:»jeg er kommet for at blive inspireret til, hvilke genre og kunstnere, jeg skal ud og høre i løbet af festivalen«, siger 34-årige Emma Katrine Hviid, der beskriver sig selv som en langt større jazzentusiast end løber. Hun er er med, fordi hun syntes, at kombinationen lød spændende. Løbetempoet er overkommeligt for de fleste. Der snakkes ivrigt om RUN PÅ. I skarpt trav kan man nå en del koncerter på kort tid. Foto: Lars Hansen den seneste optræden vi så, om løbevaner og lidt om alt det andet. Vi er efterhånden nået ned til Nyhavn, hvor der spilles traditionel jazz ved ankeret. Varmen føles som en mur, da vi løber ind i det vindstille og menneskefyldte område, så det er ikke underligt, at køerne til barerne er lange og de fleste går derfra med mere end én fadøl. Vi lytter til Brass Flavour. Stadig løbende diskuterer vi, hvilket orkester vi foretrækker blandt dem, vi har hørt på ruten. Men vi bliver ikke enige. Turen slutter ved Vandkunsten, hvor vi får overrakt en tiltrængt flaske vand, der hurtigt tømmes.»turen er en god introduktion til festivalen, fordi man kommer rundt og hører meget forskelligt. Men man kan jo desværre ikke sætte sig ned og lytte i længere tid til det, man opdager, man godt kan lide«, evaluerer 52-årige Lisbeth. jeanette.olsen@pol.dk WWW Der er flere jazz løbeture i løbet af festivalen, se program og beskrivelser på Copenhagen Jazz Festival July 1-10, 2011 Tickets & info: Main contributor: Sponsors: Media partner: Raul Midón & Richard Bona, Juhani Aaltonen Quartet, Gretchen Parlato, Sonny Rollins, Keith Jarrett w. Gary Peacock & Jack DeJohnette, Lyle Lovett, Bunky Green, Oumou Sangaré, Terence Blanchard, Gary Burton, Eskmo, Marilyn Mazur, Hidden Orchestra, Dave Douglas, Sidsel Endresen, Brad Mehldau, Joshua Redman, Jakob Bro, Bobby McFerrin, Sing The Truth, Larry Graham Central Station, Charles Lloyd, Sleep Party People, Abdullah Ibrahim, Randy Brecker & Bill Evans Soulbop feat. Medeski, Martin & Wood, Charles McPherson, Fred Frith, Leon Russell, Mats Gustafsson, Lotte Anker, Enrico Pieranunzi, Terje Rypdal, + many others

4 4 JAZZLIVE SØNDAG 3. JULI 2011 POLITIKEN Skybrud koster jazzfestival dyrt Helt ekstremt lørdagsvejr med styrtregn og lynshow rystede jazzfestivalen, som blev ramt af adskillige aflysninger. DAVID WEDEGE, KIM FABER OG METTE GULDAGGER Copenhagen Jazz Festival kommer til at tabe store summer, efter at store dele af lørdagens festivalprogram blev skyllet bort af uvejr. Natten til søndag havde festivalleder Signe Lopdrup endnu ikke overblik over antallet af aflysninger eller de økonomiske konsekvenser af skybruddet:»men vi kommer helt sikkert til at lide et tab. Mere kan jeg ikke sige. Vi skal selvfølgelig refundere billetterne til de aflyste koncerter, og vi skal betale honorarerne til orkestrene«. Tabet må festivalen selv dække.»det er alt for dyrt for vores organisation at forsikre sig mod sådan noget«, siger Signe Lopdrup. Stærkstrømsdrama Uvejret medførte også flere potentielt farlige situationer. Ved Kulturhuset på Islands Brygge stod publikum bævende og paralyserede, mens lynene slog ned i havnebassinet, og på scenen, hvor Bobo Moreno skulle have sunget, lå dyngvåde stærkstrømskabler og flød. Og på Frederiksberg sluttede en koncert bogstavelig talt»med et ordentligt brag«, beretter Hanne Schønemann, eventkoordinator ved Frederiksberg Kommune. Et lyn slog ned på Frederiksberg Brandstation på Howitzvej, hvor cirka 400 var samlet til åbningskoncert med danske Phoebe s Jazz Faves. Cirka klokken en time inde i koncerten slog lynet ned i bygningen og afbrød al strøm og slukkede musikken. Publikum blev forskrækkede, men søgte ly for styrtregnen i brandstationens tomme garager. Alle brandbiler var rykket ud til opgaver andre steder i byen.»der var aldrig panik. Folk opførte sig meget ansvarligt«, siger Hanne Schønemann. Spillesteder druknede På Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade fossede kloakvandet ind ad kælderskakterne. Personalet forsøgte at tape utætheder til og samle vand op ved hjælp af spande, men vandmasserne triumferede til lyden af de utallige tordenskrald. Koncerten med finske Juhani Aaltonen Quartet blev dog gennemført akustisk uden strøm stærkt forsinket og forkortet. Nattens koncert med Spacelab blev aflyst, og folkene på Jazzhouse fik travlt med at feje vand bort og klargøre huset til søndag. Den akustiske løsning fandt man også på Montmartre i St. Regnegade, hvor strømmen ligeledes røg. En planlagt koncert med Søs Fenger blev gennemført uforstærket og oplyst med stearinlys. I Tivolis Koncertsal skulle Diana Reeves, Angélique Kidjo og Lizz Wright have optrådt, da vandmasser trængte ind og skabte knæhøj oversvømmelse i kælderen, mens en kasse med elektronisk udstyr stod midt i en vandpyt i salen.»af sikkerhedsmæssige grunde mente vi ikke, det var ansvarligt at gennemføre. Toiletterne stod også under vand, og det kan vi ikke byde vores publikum«, siger Torben Plank, presseansvarlig for Tivoli, som håber, at en erstatningskoncert en dag kan finde sted. Kan det ikke lade sig gøre, refunderes billetterne. Tivoli kan endnu ikke sige, hvad aflysningen kommer til at koste. Det værste i lederens minde Trods svigtende telefon- og internetforbindelser, forsøgte festivalleder Signe Lopdrup natten til søndag at samle et overblik over uvejrets konsekvenser. Et endnu ukendt antal aflysninger, koncerter med svigtende publikumstal og tab af entré- og barindtægter. Om det er den værste vejrkatastrofe, festivalen har oplevet i sine 39 år, tør Signe Lopdrup ikke vurdere. Hun ikke selv har oplevet alle festivalens udgaver. Men for hende er det den værste.»i 2004 regnede det alle ti dage i træk. Men det her... det er noget helt andet«. jazzlive@pol.dk Thank God, we re not in Roskilde Det vrimlede med barfodede damer, bukseløse mænd og billige regnslag i Tivolis Koncertsal, da vandmasserne strømmede ind og satte en stopper for koncerten med tre af verdens store jazzdivaer. METTE GULDAGGER, JEANETTE MAYLAND OLSEN OG TRINE BIRK Der står en ung mørk mand nede i kælderen af Tivolis Koncertsal. Han griner. Opgivende. Gulvet ind til herretoilettet er fyldt med vand. En ung kvinde, kæresten tilsyneladende, er stoppet længere oppe af trappen. Hun skal ikke nyde noget. Kvindernes toilet ligger et niveau længere nede, samme sted som garderoben, og er totaloversvømmet. Nu er der også vand uden for akvariet, der er indbygget i den ene væg. En garderobepige er krøbet i sikkerhed og sidder oppe på skranken med tøjet bag sig og en sø foran sig.»i har ikke noget tøj hernede, vel?«, spørger hun næsten med frygt i stemmen. Hun har aldrig oplevet noget lignende. Oppe i koncertsalen er folk begyndt at klappe. Klokken er 20.09, og der er stadig ikke kommet noget band på scenen. Få minutter efter kommer beskeden så. Salen hele Tivoli skal evakueres af sikkerhedsmæssige årsager. Brandvagterne opfordrer folk til at undgå vandpytterne, muligvis fordi elektriske installationer er under vand. Tragikomikken er til at tage at føle på. For få minutter siden har fine gråsprængte damer og unge piger i bare ben, lårkort og leopardprikkede stiletter kæmpet sig gennem den lumre juliaftens tordenskrald, lynnedslag og en regnbyge af subtropiske dimensioner for at nå frem til Sing The Truth-koncerten med Angélique Kidjo, Dianne Reeves og Lizz Wright. Og nu er det begyndt at regne ned på række 23, mens personalet forsøger at redde de sæder, som publikum har betalt flere hundrede kroner for, ved at placere vaskebaljer på siddepladserne. Meldingen om den aflyste koncert frustrerer nogle. De er kommet langvejs fra. Fra Jylland og fra udlandet, og nu bliver de bedt om at komme tilbage en anden dag for at få at vide, hvad der skal ske. 33-årige Louise Winther Busck fra Nordjylland synes»det er super ærgerligt«:»vi forstår det faktisk ikke helt, vi har bare fået at vide, at det skyldes meget regn. Vi håber, at der kommer en koncert i løbet af ugen som erstatning«, siger hun. Og måske bliver håbet indfriet. Tivoli vil arbejde på at få en erstatningskoncert på benene, lyder det fra scenen på både dansk og engelsk. Undtagelsesstemning Men der er også en befriende stemning. Af undtagelsestilstand og voksenleg-i-vandpytter. Nogle har taget skoene af og render rundt i bare tæer, mens håret stadig klistrer tæt ind til ansigtet. En mand har taget bukserne af og sidder nu kun i underbukser på sædet. En ung kvinde har slået paraplyen op og stiller sig storsmilende op til fotografering under vandet, der siver ned fra loftet. Mange bliver siddende, indtil brandvagterne skynder på. Men det VÅD FORNØJELSE Indenfor i Tivolis Koncertsal stod toiletter og garderobe under vand, udenfor søgte folk forgæves ly for regnen. publikum, der aldrig nåede at blive publikum for nogen, har ikke travlt med at komme ud i uvejret igen. Tre veninder sidder på en af de bagerste rækker og sender sms er:»jazz med fodbad«til vennerne. Nu glæder de sig bare til at komme hjem i bad. Annu og manden Ed Ferrington er på en sjælden bytur, og de nægter at tage hjem. Nu har de jo også lige fået en babysitter til at passe småbørnene derhjemme.»vi har brugt 150 kroner på et glas vin og øl og to poser chips. Og lige købt de her«, siger Ed og hiver ud i regnslaget.»så det er selvfølgelig ærgerligt, men vi prøver, om vi kan komme ind et andet sted«. Percussionisten i bandet, Munyungo Jackson, ærgrer sig også.»what a drag, man. Jeg har været her mange gange, men det er første gang, jeg har set det regne sådan«han sidder på en forstærker på scenen og kigger ud over salen, der er ved at tømmes for folk. Uden for koncertsalen står en ung blondine med en hvid tør dug smøget rundt omkring sig som en kjole, mens en lille gruppe kulørte regnslag stiller sig op til fællesfoto. Springvandet uden for salen er oversvømmet og en gennemblødt påfugl bevæger sig langsomt, næsten opgivende, hen over gruset, mens hele Tivoli rømmes. Inde i salen bærer scenefolk trommer og mikrofonstativer ud. Bassisten James Genus kommer slentrende. Man må jo prøve at finde det positive:»thank God, we re not in Roskilde«, siger han, mens Munyungo Jackson joker med at bruge de næste par fridage i København på en sejltur. Jazzlive@pol.dk

5 POLITIKEN SØNDAG 3. JULI 2011 JAZZLIVE 5 Aflyst jazzstjerne trøster sine fans Der blev erklæret nødtilstand af vagterne, da vandmasserne væltede ned i spillestedet i Politikens Hus, og Abdullah Ibrahim og hans orkester måtte opgive at spille. FLEMMING CHRISTIANSEN Kl Dryp-dryp-dryp-dryp. En liiiidt usædvanlig høj lyd i et spillested under jordens overflade. Men om en time går den sydafrikanske jazzlegende Abdullah Ibrahim og hans amerikanske orkester Ekaya på scenen i Pressen under Politikens Hus, lydprøverne er lige blevet afsluttet og har lydt balsamisk smukke, musikerne er gået til middag. Og hvad pokker, regnbygen udenfor er jo bare den bløder, metrologerne havde varslet.»måske skal vi hente en spand«, foreslår en vagt. Det skal senere vise sig, at spanden er for lille. Efter få minutter går drypperiet over i plask. Ti meter væk står monitorer og forstærkere og højttalere og blinker. Arrangøren i Pressen, Morten Wulff, kigger med et stivnet smil til.»det er vigtigt at holde øje med flygelet«, siger han. Kl Udenfor høvler det ned nu, tilskuerne står i en tæt bred kø i den overdækkede indkørsel til Politikens gård for ikke at blive våde. Vagterne giver dem lov til at komme indenfor på trappen ned til Pressen. Teknikerne begynder at kigge bestemt på Morten Wulff, da vandet står ned i kaskader:»aflyser vi?«.»nej«, fastholder Morten Wulff, mens teknikerne tager strømmen til dele af scenegearet. Steen Iversen fra Odense står i tilskuerkøen sammen med sin datter Celine og moderen Birthe:»Jeg har hørt Abdullah Ibrahim før, han er helt fantastisk, og nu skal min datter og min mor også høre ham. Vi kom til København i aftes og har haft en fantastisk dag i København med Kresten Osgood og et forrygende svensk band, jeg aldrig har hørt om før, men det her skal toppe det hele«. Kl Nu kommer musikerne, syv mand høj, ned ad trappen, mens de baner sig vej gennem de våde tilskuere. Musikerne stopper brat op ved synet:»oh my Goood«,»wow«,»oh no«,»shiiiit«. De velklædte newyorkere pjasker gennem dammen, der har bredt sig og hen til en åben dør, hvor vandet fosser. Synet indenfor skal de sent glemme: Der står deres instrumenter i vandmasserne ved siden af ærter, jordbær, knækbrød og rødvin linet op som backstage-delikatesser. De griber deres saxofoner, trompeter og basuner i instrumentkasser.»maaaaaan, not good«, lyder det fra flere. De begynder at tørre blæserinstrumenterne, og som basunisten siger:»de kan ruste nu«. Saxofonisten Tony Kofi ser bekymret på sin drivvåde sax. Men han vil spille i aften.»min svigermor står oppe i tilskuerkøen deroppe, og hun skal høre os. Hun er kommet hele vejen herover fra Lund i Sverige. Om vi så skal spille akustisk«, siger Toni Kofi. Chefen selv, Abdullah Ibrahim, holder sig i baggrunden med hænderne på ryggen, mens han genner sine musikere og andre ud af vanddammen:»i kan få elektrisk stød«. Kl En sirene i huset går i gang, men Tony Kofi bliver ved med at fastholde, gennem sirenehylet:»vi skal spille og energien vil blive helt fantastisk netop på grund af dette her«. En vagt kommer hen til Morten Wulff:»Nu kommer vandet også ned på scenen. Det er en nødtilstand«. Sceneteknikere bugserer et halvvådt trommesæt væk. Kl Morten Wulff kan godt mærke presset på sig nu, han bider sig i læben, ringer til festivalledelsens Signe ARBEJDSFORDELING. Abdullah Ibrahim (i midten på det nederste billede) tog sig af sine fans, mens personalet i Pressen kæmpede mod vandmasserne. Foto: Per Folkver. Lopdrup:»Du Signe, det ser sgu skidt ud herinde. Hvad gør vi?«. Lang pause. Så råber Morten Wulff sin frustration ud:»øv!«. Han går op til tilskuerne og meddeler dem, at arrangementet er aflyst. Alle tager det med resigneret ro. Nogle går ud i den nu aftagende regn, andre bliver og får sig et glas vin eller en øl. I godt selskab: Abdullah Ibrahim står stoisk midt i det hele og fortrækker ikke mange miner. Han skal videre til Storbritannien i morgen tidlig, så tilskuernes kække forslag om, at han da bare kan spille i Montmartre i aften eller Kongens Have i morgen, slukkes hurtigt af tourmanageren. De aflysningsramte tilskueres ærefrygt forsvinder til gengæld under undtagelsestilstanden, og gradvist vokser flokken, der vil slå en sludder af og score en autograf. Tålmodigt lader Abdullah Ibrahim sig fotografere med sine fans. Steen Iversen fra Odense sidder med et smil på hele femøren og viser sin Ibrahim-underskrift frem:»jeg kan jo egentlig ikke klage«. flemming.christiansen@pol.dk

6 6 JAZZLIVE SØNDAG 3. JULI 2011 POLITIKEN FLIMMER Kronprins Frederik støtter Klüvers Big Band Når Klüvers Big Band tager på USA-turne med den anerkendte amerikanske jazzsanger, Kurt Elling, bliver det med kongelig opbakning. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har sagt ja til at fungere som protektor for touren, som kommer til at ramme flere af USA s mest berømte jazzspillesteder som for eksempel Birdland på Time Square i New York.»Det bliver fantastisk det her. Det er noget, man som et dansk orkester kun kan drømme om«, siger Jens Klüver, der i år kan fejre 34 år s jubilæum med bigbandet. Kurt Elling er for 11. år i træk blevet kåret som verdens bedste, mandlige jazzvokalist af kritikerne på det anerkendte amerikanske jazz-tidsskrift, DownBeat, og vandt sidste år en Grammy i kategorien Best Vocal Jazz Album. Gæstesolister som saxofonisterne Joe Lovano og Ravi Coltrane dukker op enkelte aftener. Turen strækker sig fra 21. oktober til 2. november og byder på i alt 10 koncerter. (jmo) 1924 Var året, hvor den første danske jazzplade blev indspillet af Valdemar Eibergs Orkester. Cool Jazz Cooljazzen kan ses som en afdæmpet og klangligt raffineret tradition i jazzen. Denne tilgang til musikken kan spores tilbage til pionerer som trompetisten Bix Beiderbecke CHRISTIAN MUNCH- HANSEN i 1920 erne og saxofonisten Lester Young i 30 erne. Men en egentlig cool-stil opstod med afsæt i og som reaktion imod den højspændte bebop i slutningen af 1940erne. Et hovedværk er pladen Birth of The Cool (1949) med trompetisten Miles Davis som hovedsolist i et nimands orkester med vigtige folk som Lee Konitz, Gerry Mulligan og John Lewis. Cooljazzen blev især populær på den amerikanske vestkyst (deraf West Coast jazz ). Andre Kalenderbøffen Jazzlives redaktion har rødglødende ører, efter at vi i går lørdag kom til at bringe en forkert kalender. Vi undskylder overfor alle, der gik forgæves eller forkert, og tør godt love, at det ikke sker igen i den kommende uge. navne inden for stilen er Lennie Tristano, Chet Baker, Jim Hall og Stan Getz. Flere af 1950 ernes toneangivende danske og svenske musikere var inspirerede af coolskolen her i blandt Lasse Gullin, Arne Domnerus, Max Brüel og Jørgen Ryg. En slags videreførelse af cooljazzen kan følges hos pianisten Bill Evans i 1960 erne og op i vores tid med det tyske pladeselskab ECMś nytænkende udgivelser fra 1970 erne og frem, hvor det afdæmpede og europæisk prægede blev et dominerende ideal i musik af Gary Burton, Chic Corea, Paul Bley og Ralph Towner. Nutidige danske musikere, som har cool-træk i deres spil er f. eks. Christina von Bülow, Jens Søndergaard, Flemming Agerskov og Jakob Bro. CHRISTIAN MUNCH-HANSEN Stylisten Uffe viser god jazzstil»jeg vil ikke betegne mig selv som den store jazzentusiast, jeg er bare ude og nyde det. Jeg vidste ikke engang, hvem der skulle spille her ved Vandkunsten, jeg synes bare, at det er den hyggeligste plads i Indre København og så bor jeg lige i nærheden«, fortæller modeeksperten Uffe Burchard, der forsikrer, at påklædningen udtrykker god jazzstil. (jmo) Foto: Privat Tegning: Jørn Villumsen Ærefuld pris til Bo Stief Han har spillet med mesteren selv mange gange, bassisten Bo Stief, som senere i dag modtager Ben Webster prisen. Nu lærer han selv fra sig, som en nysgerrig, energisk, levende og Dagens jazzcover fremragende formidler, og en skidego musiker, som Ben Webster Foundations formand, Henrik Wolsgaard-Iversen blandt meget andet konstaterer i sin pristale. Musikalsk har Bo Stief været vidt PET: PET. Omslag: Ukendt DER SIGNALERES virkelig nørd på dette omslag med knapper, diagrammer og farvefelter. Det er ikke et design, der råber, men det er grafisk klart disponeret med sine farvefelter på beige baggrund og de mystiske forbindelser mellem knapper, linjer og tegn. Hvad enten det er et billede af en for undertegnede ukendt teknisk installation eller alene er skabt som fremmedgørende kunst, så er der en god balance i omslagets udsnit. Improvisationstrioen PET har her fået et noget hermetisk omslag, der er i fin overensstemmelse med deres musik. karsten.ifversen@pol.dk Foto: Presse omkring, og spillet beat, soul, funk og etnisk musik. I aften kan han opleves i Montmartre. Prisen, som har været uddelt siden 1975, er på kroner. Foto: PR 3.7: 21.30: S. Rasmussen Brasil Feat. Søs Fenger 3.7: 21: Kresten Osgood Trio Feat. Bro, D Angelo 22.30: The Scenic Route/Babakarej 24: Le Funk Mystique Rådhusstræde 13, 1466 Kbh. K, , 4.7: 21: Mads Hyhne Kvartet 22.30: Aske Jacoby Trio 24: Karen Bach Trio + 80 andre lækre koncerter

7 POLITIKEN SØNDAG 3. JULI 2011 JAZZLIVE 7 Foto: Ingrid Hertfelder Gary Burtons meget unge ligemand Den amerikanske guitarist Julian Lage var ikke mere end 12 år, da han første gang som meget genert knægt spillede sammen med stjernen Gary Burton. I dag, godt ti år senere, er Lage en af de meste virtuose guitarister på den amerikanske jazzscene. KIM FABER, NEW YORK Julian Lages dørtelefon virker ikke, så jeg ringer på mobilen, og et minut efter står den 23- årige guitarist i hoveddøren ind til det smukke gamle Upper West Sidehus på Manhattan. Første indtryk har ikke meget med musik at gøre: Han ligner fodboldspilleren Dennis Rommedahl. Andet indtryk: Det var dog en utrolig glad, venlig og imødekommende mand. Han byder indenfor i opgangen, og vi træder ind i en svunden tid. Mørke brokadetapeter, slidt mønstret tæppe, smal knirkende trappe. Der findes altså stadig huse her mindre end 100 meter fra Central Park, som ikke er blevet moderniserede. Julian Lage bor øverst oppe i en lille etværelses med tekøkken og toilet og bad på trappen.»det er en af mine venner, der ejer huset«, forklarer han, da jeg spørger til, hvordan man får fat i et new yorker-hybel med den beliggenhed. Julian Lages stue som ikke er større, end at den i Danmark ville blive benævnt værelse er møbleret med en seng, en sofa, et arbejdsbord og tre guitarer. That s it. Han er muligvis ikke særlig kendt i Danmark. Endnu. I USA er han. Som et af de største guitartalenter på jazzscenen lige nu. Han spillede første gang sammen med vibrafonisten Gary Burton, da han var 12 år, og han var 15, da han første gang medvirkede på et album med Burton. Julian Lage var, med andre ord, et vidunderbarn. Begyndte på konservatoriet i San Francisco som syvårig og et år senere på musikuniversitet. Det var hans far, der lærte ham de første greb, og da var den lille Julian ikke mere end fem år. Og han var ikke mange år ældre, da forældrene forærede deres søn en Fender Stratocaster. I fuld størrelse. En lille dreng og en meget stor guitar?»du behøver ikke være særlig stor for at spille guitar. Det er næsten nemmere, når du er barn, fordi du er smidig og kan nå rundt på gribebrættet«, og smiler et af de flere hundrede smil, han når at fyre af i den lille times tid, interviewet varer. Han begyndte med blues. T-Bone Walker. Muddy Waters. Og Steve Ray Vaughan. Men lyttede også til Jobim og Coltrane. Og var, med egne ord»... fascineret af det hele«. Hvordan gik det til, at du begyndte at spille sammen med Gary Burton i så ung en alder?»jeg var med i en dokumentarfilm. Og den førte til, at jeg blev bedt om at spille i forbindelse med Grammy-uddelingen. Gary Burton Jeg kan godt lide en ren, klar lyd og kan bedst lide at spille på akustiske guitarer. Det er så ærligt. var nomineret det år, og efter at have set mig på scenen, skrev han til mig. En måned senere spillede vi sammen første gang«. Julian Lage var 17 år, da han første gang gæstede København som medlem af Gary Burtons The Generations Band. Når du spiller sammen med ham, opfatter du så dig selv som sideman?»nej, det gør jeg ikke. Gary gør dig til ligemand. I begyndelsen var jeg meget genert og spillede sikkert, med korte og konservative soloer, konservativ. Men spil nu til, sagde han, og satte spotlight på mig. Han vil skubbes til og høre nye ting,og derfor hyrer han folk, der presser ham og får ham til at spille bedre. Jeg ville egentlig være glad og tilfreds, hvis jeg kunne få lov til at stå og spille rytme hver aften. Men nej, jeg skal træde frem og tage mine soloer. Så jeg føler mig ikke som sideman, men som samarbejdspartner«. Gary Burton har altid været god til at finde gode guitarister.»ja, han ved præcis, hvad han vil have. Han leder efter guitarister, som på en måde hvordan skal jeg sige det han leder efter guitarister, som elsker guitaren. Og så er det lige meget, hvilken baggrund de kommer med. Jeg har set ham spille sammen med dygtige rockguitarister. Han elsker simpelthen instrumentet«. Lyden af guitar Julian Lage spiller stort set altid uden effekter.»jeg kan godt lide en ren, klar lyd og kan bedst lide at spille på akustiske guitarer. Det er så ærligt. Og det gør dig til en bedre musiker og sikrer, at du ikke bliver doven. Jeg føler stadig, at jeg er i en læreproces... at jeg har en forpligtelse til at blive bedre«. Måske hører jeg forkert, men det lyder, som om du er meget inspireret af Django Reinhardt?»Ja, for pokker da. Jeg har altid elsket Django. Han lærte os, at guitaren både kan være et utrolig godt rytmeinstrument og et meget elegant soloinstrument. Han kunne begge dele til perfektion, og det er der faktisk ikke mange, der kan. Så du har fuldstændig ret, han er en meget stor inspiration. For mig er Django, Eddie Lang og Charlie Christian de største guitarister«. På gulvet i et guitarkasse ligger en akustisk jazzguitar. Det er en gammel Gibson fra Julian Lage tager den op og rækker den til mig.»prøv. Det var sådan en, Eddie Lang spillede på«, siger han. Jeg spiller et par akkorder. Den er hård, og det lyder... miserabelt. Jeg rækker den til ham. Det er, som den smelter i hans hænder. Det lyder fuldstændig fortryllende. Det er lyden af... en guitar, siger jeg. Julian Lage nikker.»det er nemlig præcis, hvad det er. Hvis man skulle forklare en, der aldrig havde hørt en guitar før, hvordan instrumentet lyder, så ville det være sådan her«. Han kigger på mig og smiler lykkeligt. kim.faber@pol.dk The New Gary Burton Quartet, Copenhagen JazzHouse, 3. juli kl

8 8 JAZZLIVE SØNDAG 3. JULI 2011 POLITIKEN Et meget fint tilbud på Frederiksberg Der er hjemmebagt til kaffen og god stemning ad libitum foran Lindevang Kirke. Lindevang Kirke på ydre Frederiksberg er den ene af to kirker, der optræder som spillested på Copenhagen Jazz Festival (den anden er Christians Kirke på Christianshavn). Koncerterne her foregår på plænen mellem kirken og den ret trafikerede Peter Bangs Vej, og det kan jo godt på forhånd vække en smule bange anelser. Det ville da også være løgn at påstå, at man ikke kan høre bilerne, når musikken spiller. Men det er pudsigt nok ikke noget, der generer synderligt. Og da slet ikke på samme måde, som det kan bringe en til vanviddets rand, når nogle blandt publikum til en koncert bare ikke kan holde deres kæft. Hvilket så til gengæld overhovedet ikke er et problem her foran Lindevang Kirke. I betragtning af, hvor vi befinder os, er det ikke overraskende, at gennemsnitsalderen blandt de fremmødte ligger på den anden side af 60 år. Der er med andre ord tale om et publikum med pli. Som tier stille og lytter høfligt og medlevende til den musik, musikerne gør sig umage for at fremføre. Og som honorerer det, de hører, med et varmt bifald. Måske også, fordi de sidder mageligt på plastikstole, som der er rigeligt af (ikke en selvfølge på udendørs spillesteder). Jeg har passeret Lindevang Kirke mange gange i mit liv uden at tage notits af den foranliggende plæne, smukt flankeret af 20 lindetræer. Men det er jo det, Copenhagen Jazz Festival også kan: Bringe én steder hen, hvor man ikke lige har befundet sig før. Musikken denne eftermiddag det var før regnhelvedet brød løs blev leveret af Mads Granum Quintet, og den er der heller ikke meget dårligt at sige om. Fem noder til Lindevang Kirke er måske at stramme den. Men, som en tilhører bemærkede:»det er godt nok nogle fine tilbud, man får forærende på denne måde«. KIM FABER OVERBLIK. Imponerende mange var mødt frem til lørdagens jazzprogram på ydre Frederiksberg. Foto: Per Folkver JAZZ HAWK DOWN Som uhyggelige udbrud fra sårede mårhunde Med Høeg en til den foreløbigt tysteste koncert og det foreløbigt værste uvejr i umindelige tider. I al sin funky hybriditet er Kresten Osgood sivet ind i store dele af danernes jazzbevidsthed, men at han lørdag eftermiddag teamer op med fænomenet Goodiepal, er selv for mig en overraskelse. Thi er der noget, som Goodiepal ikke er, så er det jazzmusiker, men så meget andet: Radikal nytænker i ord og gerning, og det kan være, at I har overværet hans seancer. Eller I mere end en time stod vi under baldakinen og overværede starten på de syv plager har hørt om en af hans seneste extravagant-udstyrede albums, der koster 250 spænd, men så får køberen også en plov i medgift, som man så skal gøre noget fornuftigt for. Og ikke til tant og fjas. Stedet er Kafkafeen, der også udmærker sig med et godt program. Kresten er bag trommerne, mens Goodiepal fremdrager en lut fra sin flightcase. Og ikke noget med forstærkning, så det der følger, er foreløbigt det mest frygtløst tyste, jeg har hørt i umindelige tider. Goodiepals lut-iske udtryk kunne minde om en revitalisering af den gamle engelske tradition eller lyden fra Robin Hood s gang langt inde i Sherwood-skoven, mens Kresten rytmer med nærmest spaghetti-pinde for ikke at larme for meget. Der er ingen til at passe døren, så Krestens i øvrigt hullede stråhat går rundt blandt det anseelige publikum, der pligtfylder en 50 er, hvoraf mønterne bidrager gulvklirrende til den spinkle, men fokuserede lyd, som tilhørernes ører efterhånden vænner sig til, mens de forholder sig mere stille end selv de mindste mus. Så fløjter Goodiepal så fint, men pludseligt flænges idyllen af begges vokale udbrud, der lyder uhyggeligt af sårede mårhunde eller varulve, hvis ikke religiøse prædikanter, det slår klik for. Efter 45 minutter er det forbi, og det er ligesom først der, det går op for publikum, at de har oplevet noget, som de nok ikke har overværet før. Udenfor trykker atmosfæren. For at skabe balance i sagerne vælger jeg at gå på Drop Inn for at høre klassisk jazz af høj karat med altsaxofonisten Christina von Bülow med den bundsolide tenorkæmpe fra Sverige, Bernt Rosengren. De to i front bliver backet op på allerfineste vis af pianisten Ben Besiakov, Daniel Franck på bas og trommis Jeppe Gram. I mere end en time stod vi under baldakinen og overværede starten på de syv plager, der væltede ned i vand- og haglform. Min plan var at skrive dette på redaktionen, som holder til på en gangbro i Pressen, mens Abdullah Ibrahim skulle spille lige nedenunder os. Men sådan skulle det ikke gå p.g.a. indtrængende vand. En knytnæve mod himlen. Anbefaler: Enten Aske Jacoby & Friends eller Tchicai & Peter Laugesen med Dødens Garderobe. Dagens oneliner:»though popularly regarded as being a barbaric art, it is the first music to bridge the gap between high- and lowbrows succesfully«. Constant Lambert. T.S. HØEG Politiken og Copenhagen Jazz Festival præsenterer: JazzLive i Pressen 5. juli kl Oumou Sangaré (Ml) Oumou Sangaré (voc), Souleymane Sidibe (Caleb), Sekou Bah (b), Hamane Toure (g), Cheick Oumar Diabaté (djembe), Amadou Traore (fl), Dandio Sidibe, Djelika Fatoumata (voc), Brehima Diakite (kamalen koni), Zoumana Tereta (vl), Aliou Dante (dr). (Entré) 6. juli kl Ebo Taylor & Afrobeat Academy (Gha) Ebo Taylor (g, voc), Henry Taylor (k), Eric Owusa (perc), Ekow Alabi Savage (dr), Ben Abarbanel- Wolff (s), Philip Sindy (t), Patrick Frankowski (b), J. Whitefield (g). (Entré) 8. juli kl Ibrahim Electric møder Majid Bekkas & Abdelfattah Houssaini (Dk/Ma) Niclas Knudsen (guitar), Jeppe Tuxen (Hammond B3) and Stefan Pasborg (drums), Majid Bekkas (voc, g, guembri), Abdelfattah Houssaini (perc). (Entré) Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V. Køb billetter på politikenbillet.dk/jazz og hold dig opdateret på ibyen.dk/jazzfestival juli kl. 22 Celebrating Afrobeat: The Music of Fela Kuti (Dk) Nikolaj Hess er kapelmester, når denne aften runder årets Afrikatema af i Pressen, med en kæmpe fest, hvor danske musikere fejrer den afdøde musikpioner fra Nigeria, Fela Kuti. (Entré) Forbehold for trykfejl og udsolgte koncerter.