Juni Sociale virksomheder. leder side 2. Skovlen under angsten. Støtte gør nytte. side 6. side 6

Transkript

1 Juni 2010 Sociale virksomheder leder side 2 Støtte gør nytte side 6 Skovlen under angsten side 6

2 Socialøkonomiske virksomheder kan være en vej til inklusion for de svageste Den socialpolitiske tendens i LEDER Danmark har i de senere år været, at stille stadig skarpere krav til ledige om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Sideløbende har nedskæringer i sociale ydelser skullet virke som motivationsfaktor for at få flere ledige i arbejde. Omvendt har arbejdsmarkedet ikke været underlagt de samme krav om at stå til rådighed for de ledige. Flex- og skånejobordningerne har ikke vist sig at være rummelige nok til at skaffe plads på arbejdsmarkedet til de svageste, som sidder fast på de lave ydelser, uden reel mulighed for at forbedre hverken økonomi eller social situation. Netop her kan socialøkonomiske virksomheder fungere som et arbejdsmarked, der kan stå til rådighed for den svageste gruppe. Under forudsætning af, at det arbejde, sociale virksomheder skal udføre, er rimeligt meningsfuldt, vil socialøkonomiske virksomheder kunne give den svageste gruppe et økonomisk løft og stimulere denne gruppes følelse af at være en ydende del af det store fællesskab. Blandt andre fordele kan være: øgede muligheder for selvforsørgelse gennem det almindelige arbejdsmarked, færre omkostninger til psykiatrisk behandling, fængsels- og hospitalsophold samt færre omkostninger til offentlig forsørgelse. Kofoeds Skole har mange års erfaring med optræningsværksteder, som godt kan minde om socialøkonomiske virksomheder. Vi ved, at det koster penge, SIDEN SIDST Europadag for socialt udsatte I anledning af EU s fattigdomsår var Kofoeds Skole med til at festligholde Europadagen, som afholdes hvert år d. 9. maj. På Kultorvet midt i København uddelte medarbejdere og frivillige fra Kofoeds Kælder suppe, kaffe og lagkage fra Skolens nye kampagnevogn, men vi ved også, at det er en god investering i menneskelig udvikling. Det er vores mulighed for at realisere de ressourcer, de socialt svageste grupper er i besiddelse af. For at lykkes skal der være positive incitamenter med i en ordning. Det kan være i form af løn og/eller i form af at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed bliver rettighedsgivende for eksempel i forhold til dagpenge. Der skal være et indbygget arbejdsmarkedsperspektiv også selvom det for nogen er mindre realistisk. Social økonomiske virksomheder skal ikke være lukkede værksteder, men fungere som reelle trædesten til det normale arbejdsmarked, så snart det er muligt. Den politiske opgave må bestå i at finde de forretningsområder og -modeller, hvor socialøkonomiske virksomheder kan eksistere uden konkurrenceforvridning og uden at true det almindelige arbejdsmarked. Disse hindringer til trods, rummer socialøkonomiske virksomheder et stort potentiale i forhold til at inddrage de svageste i vores samfund i det store fællesskab at gøre dem til medaktionærer om man vil i et samfund, hvor der for tiden ikke er plads til dem. Jens Aage Bjørkøe, Forstander mens medarbejderne fra Europakontoret i København uddelte EUflag og brochurer om EU og fattigdomsåret. Mere end 350 lækre stykker lagkage fik ben at gå på, samtidig med at gæster og forbipasserende fik information om EU og fattigdomsåret. -thop FOTO: KOFOEDS SKOLE STYR på tænderne Den 1. marts åbnede Bisserne en moderne og veludstyret tandklinik på Kofoeds Skole. Klinikken skal fungere som et tilbud om akuthjælp og vænne patienterne til at gå til egen tandlæge. NYT TILTAG Af Naja Mammen Nielsen og Thomas Pedersen Foto: Gitte D. Lætgaard og Thomas Pedersen Som tidligere omtalt i Kofoeds Avis, er Kofoeds Skole, Københavns Kommune og foreningen af frivillige tandlæger, Bisserne, gået sammen om at etablere en tandklinik for socialt udsatte på Kofoeds Skole. Klinikken er finansieret af satspuljemidler og åbnede d. 1. marts. Den blev officielt indviet af socialminister Benedikte Kiær senere på måneden. Gode faciliteter. Venlige, lyse lokaler og moderne udstyr er med til at få patienterne tilbage i vanen med at gå til tandlæge. Klinikken er specielt indrettet til mennesker, der ikke passer ind i det etablerede system. Her kan de dårligst stillede gratis få tandbehandling af professionelle tandlæger med moderne faciliteter og udstyr. Personalet på klinikken udgøres af en klinikmanager, som skal holde styr på de ca. 40 frivillige tandlæger og tandplejere, der deler Tandklinikken på Kofoeds Skole med Tandklinikken på Mændenes Hjem. Akuthjælp med perspektiv Tandklinikkens patienter får behandlet deres smerter og stabiliseret deres tandsundhed. Det er altså akuthjælp, tilvænning til tandbehandling og afvæbning af tandlægeskræk, som er det centrale i det nye tilbud. -Der vil nok være mange elever på Kofoeds Skole, der gerne vil have gratis tandpleje. Men det er ikke opgaven, fortæller Peter Østergaard, der er formand for Bissernes bestyrelse. Opgaven er, at hjælpe skolens elever og andre socialt udsatte til at blive bedre til at passe deres tandsundhed på længere sigt. Efter den akutte behandling er det hensigten, at eleverne skal tilknyttes deres egen tandlæge, og have hjælp til at få dækket de omkostninger, de ifølge lovgivningen har ret til. Synliggørelse Bisserne ønsker at være tandlægernes svar på den juridiske retshjælp. -Når folk er gået i hundene, kan man se det på tænderne. Det vigtigste for os er at få synliggjort problemer med sundhed hos socialt udsatte, siger Peter Østergaard. I de første tre uger klinikken havde åbent var der 50 patienter, hvilket understreger, at den nye tandklinik imødekommer et stort behov. Socialminister Benedikte Kjær klipper snoren over og åbner tandklinikken under overværelse af Jørgen Lætgaard, Bisserne og Willy R. Eliasen. 2 Kofoeds Avis juni 2010 Kofoeds Avis juni

3 PRIVATE MIDLER X-faktoren i skolens arbejde De private midler, som Kofoeds Skole blandt andet modtager fra medlemmerne af Støttekredsen, har stor betydning for det arbejde, vi kan gøre for vores elever. Men hvad betyder det for de mennesker, som støtter skolen? Mød et af de yngste og et af de ældste medlemmer af støttekredsen, som fortæller hvorfor og hvordan de støtter Kofoeds Skole. PORTRÆT Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen Giv en skilling til Kofoeds Skole Da Povl Jørgensen fyldte 90 år, faldt det ham naturligt, at gaverne skulle gives i form af bidrag til Kofoeds Skole. Der blev samlet 4000 kroner ind ved denne lejlighed. Det er vigtigt at støtte socialt udsatte i Danmark Christian Plum er 30 år, og hører til den yngre del af Kofoeds Skoles støttekreds. Han har været aktivt medlem i cirka et halvt år, og værdsætter at kunne gøre noget for andre. Povl Jørgensen har hele sit liv boet på Sofiesminde, en gård i Torrig på Nordvestlolland. Han er pensioneret landmand, og sammen med hustruen Inger Jørgensen lever han et afslappet liv i smukke, landlige omgivelser med udsigt til markerne og tæt på vandet. På trods af at parret bor langt ud på landet, holder de sig orienterede om omverdenen. Den 21. marts rundede Povl 90 år. Det skulle naturligvis fejres, og på selve dagen blev venner og familie indbudt til hyggeligt samvær. Povl Jørgensen mangler ikke noget, og har hverken brug for blomster eller flasker. I stedet opfordrede han de fremmødte gæster til at støtte Kofoeds Skole. Hjemmelavet indsamlingsbøtte Fantasien sætter ingen grænser og ud af en brugt sæbebøtte, havde Povl lavet en fin indsamlingsbøtte. Han havde betrukket den med tapet og klistret forskellige tekster på, som han havde klippet ud af Kofoeds Avis. Og i låget havde han skåret en revne, hvor pengene kunne puttes i. Desuden havde han opstillet en lille udstilling med gamle numre af Kofoeds Avis, således at der ikke skulle være nogen tvivl for gæsterne om, hvad pengene skulle gå til. På forhånd havde gæsterne fået besked, og i indbydelsen lød teksten: -Der ønskes ingen gaver. Men skal det være, læg da en skilling i bøtten, som giver Kofoeds Skole støtten. Støttet i over 50 år Selvom Povl Jørgensen og hans hustru bor langt væk fra Kofoeds Skole i København, har de gennem mere end 50 år støttet skolens arbejde. Kendskabet fik de tilbage i 1950 erne, hvor en tidligere præst, som kendte Hans Christian Kofoed, holdt foredrag i Signe Stub sognegård i landsbyen Birket. Der mødte mange mennesker op til arrangementet og foredraget gjorde et sådan indtryk, at ægteparret besluttede sig for at melde sig ind i støttekredsen. Tanken om hjælp til selvhjælp til socialt udsatte i Danmark faldt dem meget naturligt, og siden da har de gennem årene støttet skolens arbejde, for som de selv siger: -Man skal støtte det gode arbejde og hjælpe, hvor man kan. Beslutningen om at tegne et medlemskab har været nogle år undervejs, men efter endt studie vurderede Christian Plum, at han havde råd til at støtte op om sociale projekter. Han havde besluttet sig for at sætte et beløb af om året til tre forskellige humanitære organisationer. Der er et utal af danske organisationer, man kan støtte og det kan være svært at tage stilling til, men for Christian er det vigtigt, at hans bidrag går til udsatte i Danmark. Valget af Kofoeds Skole var derfor oplagt. Hullerne skal fyldes ud Christian Plum er Erhvervs ph.d. ved en større dansk virksomhed. Han har ikke nogen berøring med socialt udsatte mennesker i sit arbejde, men er alligevel optaget af at hjælpe. Det er vigtigt for ham at støtte, hvor behovet er stort, men også at være med til at gøre en forskel for socialt udsatte i Danmark. -Mange danskere falder igennem det sociale sikkerhedsnet. Der er derfor brug for, at nogen samler op og fylder de huller ud, hvor systemet ikke når ud, fortæller han eftertænksomt. Pengene er givet godt ud Christian Plum har haft kendskab til Kofoeds Skole de sidste 3-4 år. Han har hørt om skolen gennem venner og bekendte. Det meste af sin viden har han fået på hjemmesiden og Kofoeds Avis. Han bor i København, og har flere gange gået forbi skolen i Nyrnberggade på Amager. På trods af at han aldrig har været indenfor dørene, har han et godt indtryk af skolens arbejde, og kan godt lide tanken om at støtte mennesker, som har det svært. Christian Plum støtter månedligt Kofoeds Skole med en fast PBS-aftale. For ham er det den letteste måde at gøre det på, da det betyder, at han ikke behøver at huske på, at overføre penge. -Det glider automatisk af sig selv, siger han. Om hvorvidt Christian Plum støtter Kofoeds Skole, når han er 90 år ligesom Povl Jørgensen, svarer han med et smil på læben. - Ja, hvis jeg stadig lever til den tid, og har økonomi til det. 4 Kofoeds Avis juni 2010 Kofoeds Avis juni

4 Skovlen under angsten INTERVIEW Tekst og foto: Thomas Pedersen Birgit Udby udviklede social angst på grund af et hørehandicap, og levede et isoleret liv. Nu er hun ved at kæmpe sig tilbage igen, og har lært at leve med sine begrænsninger. Kampen har været lang og sej, for angst er et usynligt handicap, som omverdenen har svært ved at anerkende. Lys i stuen. En overgang orkede Birgit ikke at trække gardinerne fra sine vinduer på grund af angst og kronisk træthed. Når man sidder i Birgit Udbys lille lejlighed på Vesterbro, og får serveret hjemmebagte boller og frisklavet kaffe, er det svært at tro, at Birgit for ikke så længe siden lå i sin seng hele dagen og ikke orkede, at trække gardinerne fra sine vinduer. Birgit er en smilende og lattermild kvinde på 46 år, men den historie, hun fortæller, er ikke til at grine af. -Mit største problem har været, at mit handicap er usynligt. Det har været svært at få sagsbehandlere og læger til at anerkende min angst og min måde at håndtere den på. Birgits historie starter omkring 1990, hvor hun som pædagogstuderende oplevede, at det blev svært at høre, hvad der blev sagt i større forsamlinger. Det viste sig, at hun led af en sygdom, som langsomt ville nedsætte hendes hørelse. Jeg tænkte, det må jeg lære at leve med, det skal ikke have indflydelse på mit liv, fortæller Birgit. Men at fortsætte som om intet var hændt, viste sig at være en stor fejltagelse. Kronisk træthed -Jeg har altid været meget social og god til at finde ind i en gruppe. Det er der stor tryghed i for mig. Men det begyndte at blive svært, og jeg skulle bruge mange ressourcer på at fortsætte med mange venner og store fester. Jeg begyndte at lide af kronisk træthed, og i løbet af årene udviklede jeg en social angst, som gjorde, at jeg ikke magtede at trække mine gardiner fra, og kun havde social kontakt med meget få mennesker. Efter pædagoguddannelsen kom Birgit hurtigt i arbejde. -Jeg havde arbejdet som pædagogmedhjælper før, og var ikke i tvivl om, at det var noget, jeg var god til. Jeg startede i et vikariat. Arbejdet var ikke svært, men jeg blev meget træt. Larmen i institutionen gjorde, at jeg skulle kæmpe for at høre, hvad der blev sagt, og min hukommelse begyndte at blive dårligere, fortæller Birgit. Trætheden accelererede, og det endte med at hun blev langtidssygemeldt med stress. Historien gentog sig flere gange på forskellige arbejdspladser i de følgende år, hele tiden med diagnosen stress. Skeptiske sagsbehandlere De væsentligste hjælpetilbud bestod af recepter på antidepressiv medicin, som Birgit under ingen omstændigheder ønskede at bruge. -Det ville være mit største nederlag, hvis jeg skulle gå rundt og være plasticglad, som jeg kalder det. Lykkepiller hjælper helt sikkert en masse mennesker, men jeg har hele tiden vidst, at jeg havde viljen og stædigheden til at vende tilbage uden medicin, forklarer hun. Hendes afvisning af medicin blev mødt med skepsis fra såvel læger som sagsbehandlere, som udelukkende så hendes problemer som et udslag af stress. -Det, at jeg ikke ville have medicin, gjorde det virkelig til en kamp op ad bakke. Jeg kan huske en læge, som blev vred og nærmest knaldede døren i, da jeg afslog at få en recept på lykkepiller, siger Birgit. Fra socialcentrets side oplevede hun et pres for at komme i arbejde, selvom hun gjorde opmærksom på, at hun gerne ville, men ikke var klar. I de tilfælde, hvor presset afstedkom at Birgit tog et nyt job, startede det hele forfra: træthed, langtidssygemelding og fyring. -Jeg har en udstråling som gør, at folk ikke tror på, at jeg har det dårligt. Det er som om de der sagsbehandlere har kigget på mig og tænkt, hun skal sgu bare ud at arbejde, siger Birgit, som på et tidspunkt gennemførte en tre-årig uddannelse som håndarbejdslærer med dårlige jobmuligheder, alene for at komme væk fra det sociale system. Det er jo angst! Det første positive vendepunkt i Birgits historie kom, da hun tilfældigvis læste en artikel om angst. Artiklen indeholdt en checkliste med ti spørgsmål, hvor hun kunne svare bekræftende på de ni. -For første gang havde jeg pludselig noget at gribe fat i omkring mit problem, som jeg selv og alle andre bare havde kaldt stress. Jeg for ned på biblioteket og lånte en stak bøger, og fandt faktisk en, jeg kunne bruge, og som hjalp mig til at splitte tingene op. Det næste års tid lå Birgit i sin seng stort set hele tiden, og havde svært at tage sig sammen til selv den mindste ting i hverdagen. -Jeg skulle ned og mærke angsten i min krop, og være i den der træthed. Jeg magtede intet herhjemme, og jeg prøvede en overgang at få lidt rengøringshjælp, for der blev enormt ulækkert i lejligheden. Det blev ikke til noget med rengøringshjælp, men forsøget endte med at Birgit fik en støttekontaktperson, og blev tilknyttet et projekt for socialt udsatte på Vesterbro. -Jeg havde jo fået det svært med andre mennesker, og følte mig ikke længere som en del af samfundet. At folk bare rystede på hovedet af mig. Det, der var godt for mig, var måske ikke så meget støtte-kontaktpersonen som det, at jeg begyndte at deltage i fællesarrangementer med de andre deltagere i projektet. Jeg tog til fælles spisning og med på udflugter, og begyndte at kunne hygge mig igen, fortæller Birgit. >> 6 Kofoeds Avis juni 2010 Kofoeds Avis juni

5 >> Hvad nu? I denne periode havde Birgit en aftale med sin sagsbehandler om at være fredet i forhold til aktivering. Da hun så igen kom over i et jobcenter, ønskede hun selv at komme i arbejdsprøvning. Forløbet gik rigtig dårligt, og da sagsbehandleren spurgte: Hvad nu, Birgit?, var der kun et svar: -Jeg vil godt søge om førtidspension! -Udredningen tog et år, og jeg følte mig til tider nærmest som en forbryder. Førtidspension er først aktuel, når alle muligheder er udtømt, og i forløbet gik jeg blandt andet til en psykiater, som opfandt ting i mit liv, jeg slet ikke kender til. De hang sig stadig meget i, at jeg ikke ville bruge medicin, og jeg blev egentlig ikke overrasket, da det endte med et afslag, siger Birgit. Hun understreger samtidig, at hun egentlig ikke selv mente, at pension var det rigtige for hende. Pensionsansøgningen var for hende endnu en vej ud af det pres, hun oplevede fra sine sagsbehandlere. -Jeg har følt mig meget presset, og har mange gange følt, at de ikke ville lytte til mig. Presset har været meget verbalt, for jeg har jo egentlig kun været tvunget i aktivering to gange i de i alt otte år, jeg har været på kontanthjælp. Men jeg har oplevet det som et stort pres, fastslår Birgit. Anerkendelse Erkendelsen af at angst dominerede hendes liv, var det første vendepunkt for Birgit. Det andet kom, da hun startede som frivillig elev på Kofoeds Skole for lidt mere end 1½ år siden. Først malede hun i atelieret, men havde det stadig svært med at møde til faste tider. Så skiftede hun til Natur- og Miljøværkstedet, hvor eleverne kan komme og gå, som det passer ind i deres program. -Det, jeg har oplevet på skolen, er at komme til at fungere socialt, og at have en følelse af at lykkes, men det virkelige vendepunkt var at opleve, at nogen accepterede min angst, og at den forhindrer mig i at gøre helt almindelige ting. En dag da jeg havde brug for nogle lister af træ til at hænge mine patchworktæpper op til julemarkedet. Bente Morén, som er leder af værkstedet, sagde, at jeg bare kunne gå over i træværkstedet og hente det, jeg havde brug for. Jeg sagde ikke noget, men hun må have kunnet se på mig, at det var uoverstigeligt. Så Bente styrtede ud af døren og hentede tingene til mig. Det var første gang nogen havde accepteret min angst. Efter det synes jeg, at det er gået hurtigt fremad, fortæller Birgit. Lidt efter lidt I den følgende tid begyndte Birgit at bruge flere andre tilbud på skolen, som for eksempel vaskeri og bad. De første gange hun skulle hen på de nye steder, blev hun fulgt på vej af Bente Morén, men lidt efter lidt begyndte hun selv at være tryg ved at færdes andre steder end i Natur og Miljøværkstedet. -Det kom ikke fra dag til dag, men lidt efter lidt har jeg kunnet gøre flere ting. Henimod slutningen af 2009 fik Birgit et brev fra sit jobcenter om, at hun skulle møde til samtale. Da brevet kom, tænkte Birgit: Det vil jeg ikke, og besluttede at afmelde sig jobcenteret fra 1. januar Jeg så på min økonomi og kunne se, at jeg kunne klare mig i nogle måneder med det, jeg havde sparet op og så min kassekredit. Men så kom spørgsmålet: Hvad pokker skal jeg lave? Det eneste jeg kan er at være pædagog, og selvom jeg havde betænkeligheder, kontaktede jeg en vuggestue for at høre, om de havde brug for en vikar. Det havde de, og kort efter var jeg for første gang i årevis på arbejde. Og det gik faktisk rigtig godt også selvom den første periode var tre dage i rap fra kl Det var hårdt, men på en anden måde. På vej på arbejde Selvom Birgit indtil videre fungerer godt i vikararbejdet, håber hun på at få noget mere fast, så der kan komme ro på den økonomiske situation. Da interviewet med Kofoeds Avis er ved at slutte, skal hun faktisk på arbejde i vuggestuen, og har også aftaler om at komme flere gange i den næste tid. Birgit føler selv, at hun er på vej videre. -Jeg har det sådan, at jeg føler, at det er mig, der har klaret det her. Det kan godt være, at det lyder nemt for andre, men det er det ikke! Det har været hårdt, og det er det stadig, men jeg føler ikke, at jeg har angst længere. Jeg har en begrænsning i form at mit hørehandicap, men jeg har fået skovlen under angsten, slutter Birgit. Et varmt måltid og lidt ekstra på kontoen Frank er på kontanthjælp og synes, det kan være svært at få pengene til at slå til i det daglige. Derfor lokker det ham, at han kan tjene lidt ekstra ved at arbejde i skolens værksteder. De seneste måneder har han arbejdet i Produktionsværkstedet hver onsdag og torsdag, hvor han samler farvekridt i æsker, pakker rawlplugs og udfører andre mindre produktionsopgaver for virksomheder ude i byen. For hver arbejdstime tjener han ni Kofoeddollars. En dollar svarer til en krone, og eleverne kan tjene op til 27 dollars per dag. Heraf udbetales de første ni dollars altid i form af en madbillet, som kan indløses til et varmt måltid mad eller tre håndmadder i skolens kantine. -Det er en rigtig udmærket ordning. Det er jo ordentlig mad, som man bliver mæt af hvis bare de ikke brugte så mange gulerødder, siger Frank drilsk og tilføjer -Det varme måltid betyder også noget økonomisk, for så kan man jo nøjes med madder om aftenen og spare penge på den måde. Frank sætter sine optjente dollars ind på en konto og gemmer dem, til han en dag får behov for at købe en fladskærm eller andet, som det ellers er svært at finde penge til ud af en kontanthjælp. Og netop den mulighed er en stor motivation for mange, og er med Franks ord med til at holde folk i gang. Dollaren tjener flere formål Dollarsystemets formål er både at motivere eleverne til at bruge skolens pædagogiske tilbud, og at være en økonomisk håndsrækning til de daglige behov. Men det er også en vigtig del af skolens grundtanke om hjælp til selvhjælp, fordi eleven tjener en løn for det arbejde han udfører. Dollarsystemet giver ikke bare adgang til madordningen og opsparingsmuligheder. Eleverne kan også tjene til et bad, barbergrej, tøjvask og klipning hos skolens frisør. Hjælp til selvhjælp. Madordningen, hvor eleverne i nogle af skolens værksteder får en spisebillet for den første times arbejde er et af de tilbud, som Kofoeds Skole financierer med de private midler. (Modelfoto) Støtte gør nytte! Frank er en af de mange elever på Kofoeds Skole, som hver dag benytter sig af muligheden for at tjene til et varmt måltid ved at arbejde i skolens værksteder. Madordningen er en del af skolens interne betalingssystem, Kofoeddollaren, som eksisterer takket være private støttekroner. INTERVIEW Af Malene Alexandersson Foto: Anders Bentzon To gange om måneden kan hver elev hente tøj i Tøjdepotet og møbler til eget forbrug i Møbelkælderen. Akuthjælpen er en kærkommen støtte til de mange elever på skolen, som må klare sig for ganske få midler i det daglige. Og det er støtten fra private, der gør det muligt. DET GÅR STØTTEN TIL Den private støtte gaver, medlemskontingenter, arv og fondsdonationer udgør cirka 15% af skolens årlige budget. De private støttekroner er livsnødvendige for mange af skolens aktiviteter. For ud over at finansiere akuthjælpen og dollarsystemet, bidrager den private støtte også til en lang række mere langsigtede projekter, som ikke kan finansieres af det offentlige tilskud. Her er nogle eksempler: Juleaften for mennesker Ferielejr for enlige forældre og deres børn Oplevelsespulje for udsatte unge Rådgivning og akuthjælp til hjemløse Fiskekuttere til grønlænderarbejdet Udlevering af genbrugstøj og -møbler 8 Kofoeds Avis juni 2010 Kofoeds Avis juni

6 Fra Sofiegade til Stowarzyszenie Samopomocy Inspiration til projekt i Slovenien Kofoeds Skole har kontakt med en organisation i Ljubliana i Slovenien (Kings of the Street), som arbejder med hjemløse og udgiver en gadeavis. De vil gerne videreudvikle deres arbejde med undervisning og aktiviteter for de hjemløse. Skolen har været på besøg i Slovenien, og sidste efterår var tre slovenske medarbejdere på inspirationstur i København. Nu skal inspirationen omsættes i praksis, blandt andet ved at skolen deltager i en konference i juni måned om strategier til at bekæmpe social eksklusion, fattigdom og hjemløshed. Under konferencen er der afsat en dag, hvor deltagerne arbejder med Kofoeds Skole og skolens socialpædagogiske metoder. -om I april måned kombinerede Kim Clemen og Marketa Kubickova fra Kofoeds Kælder en studietur med at følge en hjemløs polak fra København til søsterskolen, Stowarzyszenie Samopomocy, i Cieszyn i det sydlige Polen. INTERNATIONALT Tekst og foto: Kim Clemen I marts måned bliver en polsk mand overfaldet og mishandlet af seks personer. Han kommer på hospitalet i 14 dage, men har efterfølgende behov for yderligere behandling på grund af forfrysninger i fødderne. Han blev fundet på Nørrebro, hvor han havde ligget i nogle dage uden sko på. Hospitalet kontaktede derfor Københavns Kommune om manden, som udelukkende taler polsk. Kommunen kontaktede Kofoeds Kælder, fordi vi har en polsk-talende medarbejder. Manden ville gerne vende tilbage til Polen, og vi indlogerede ham derfor i skolens nødherberg i Sofiegade. Det eneste alternativ ville være fortsat hjemløshed og endnu dårligere helbred. Han ønskede ikke at vende tilbage til sin hjemby, så vi måtte finde et tilbud i Polen, hvor han kunne starte forfra. Vi kontaktede Stowarzyszenie Samopomocy i Cieszyn, som er et uddannelsescenter for hjemløse. Cieszyn ligger ca. 100 kilometer fra Krakow tæt op ad grænsen til Tjekkiet. Personalet på Stowarzyszenie Samopomocy var meget åbne og behjælpelige, og ville gerne tage imod vores polak. Derfor besluttede vi at kombinere en studietur til vores søsterskoler i Polen med at hjælpe vores nye ven til en ny start i hans gamle hjemland. Ved ankomsten til Cieszyn afleverede vi ham på et modtagelses- og indslusningssted, hvor man får en seng og lov at hvile ud. Nyankomne skal gennem samtaler afklare hvilke problemstillinger, der skal arbejdes med. Man skal aktiveres og accepteres af medbeboerne. Det foregår ved, at man rejser sig op og fortæller i gruppen, hvilke problemer man har, og gruppen vurderer så, om man må blive boende. Polske elever i køkkenet på en af Kofoeds Skoles søsterskoler i Polen. Stowarzyszenie Samopomocy arbejder efter Kofoeds Skoles princip om hjælp til selvhjælp. I praksis betyder det, at der bliver stillet krav til beboerne fra dag et. Hvis de har et alkoholproblem, skal de i behandling, og kan først vende tilbage til centret, når den er gennemført. Der er nul-alkoholpolitik, og hvis en elev bliver opdaget i at drikke en øl, skal han omgående forlade centret. Eleverne kan få adresse i centret og efterfølgende søge om kontanthjælp. Der bliver stillet krav til beboerne, og de har pligt til at stå op kl om morgenen, arbejde 8 timer om dagen på værkstederne, og en række andre pligter, som står i deres program. Der var gode maskiner og materialer, og eleverne havde gode muligheder for at lære at bruge dem. De ting, der bliver produceret bliver solgt til et firma. Det giver penge til drift og behandling. Penge, som er vigtige, da man ikke får donationer og kun ganske få midler fra kommunen. Det er ikke populært at støtte hjemløse i Polen, og de er altså afhængige af at være selvforsørgende. Vi var meget imponerede over, hvor meget hjælp socialt udsatte mennesker kunne få i Cieszyn, som er et område, hvor kommunen er velvilligt indstillet over for organisationer, som hjælper socialt udsatte. P.S.: Nogle dage efter vi var kommet hjem, blev vi ringet op af en medarbejder fra Cieszyn, som fortalte, at alt var faldet på plads, og at vores polske gæst nu var blevet indlemmet blandt beboerne. Rundvisning for medlemmer af Støttekredsen Tirsdag d. 22. juni afholder Kofoeds Skole en særlig rundvisning på hovedskolen for medlemmer af Støttekredsen. Rundvisningen starter kl. 9.30, og på turen kommer vi forbi mange af de værksteder og aktiviteter, man kan læse om her i Kofoeds Avis. Vi forventer, at rundvisningen varer ca. 1½ time, og slutter med en kop kaffe, så vi sammen kan fordøje de mange indtryk. Der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og over kaffen. Har du lyst til at deltage, så send en mail til stoettekreds@kofoedsskole.dk eller ring til Støttekredsen på tlf Der er plads til max 20 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle - princippet. -thop den SOMMERMARKED 10.juni Efter en lang og kold vinter og et køligt forår er sommeren forhåbentlig snart over os. Dermed er det blevet tid til en af skolens faste og store traditioner: Det årlige sommermarked. I år finder det sted torsdag, d. 10. juni kl På Kofoeds Skoles sommermarked er der mulighed for at købe elevproducerede varer fra skolens værksteder, hvor blandt andet Grønlænderhuset, Håndværkerhuset og De Åbne Værksteder byder på mange spændende sager. Der er salg af tøj og effekter fra Tøj- og Møbeldepotet. Der er også mulighed for at opleve skolens elever udfolde sig med dans, drama, musik, korsang og modeshow. Mad og drikke serveres fra flere udendørs serveringssteder til priser, hvor alle kan være med. Vi håber, at rigtig mange mennesker vil sætte kursen forbi Nyrnberggade 1, og være med til at opleve et sommermarked på Kofoeds Skole. -thop 10 Kofoeds Avis juni 2010 Kofoeds Avis juni

7 Støt Kofoeds Skole Magasinpost UMM ID nr.: Vores arbejde med socialt udsatte afhænger i høj grad af private donationer. Hver dag kommer der ca. 500 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme mange behov. For eksempel at starte projekter, afholde arrangementer og yde såvel akut som langsigtet hjælp. Kofoeds Skole værdsætter alle bidrag og donationer. Det gør en verden til forskel for vores elever. TEGN ET MEDLEMSKAB ELLER GIV ET BIDRAG Du kan blive medlem af vores støttekreds for 200 om året eller vælge at give et engangsbeløb. Det kan du gøre på vores hjemmeside eller indbetale et beløb på girokonto Alle bidrag over 500 kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. TILMELD DIT FASTE BIDRAG TIL PBS Ved at tilmelde dig Betalingsservice, sikrer du, at dine fremtidige betalinger til Kofoeds Skole bliver betalt til tiden. PBS klarer betalingerne for dig. Samtidig letter du Kofoeds Skoles administrative arbejde, og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside. KONTAKT Ønsker du at vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf Gå ind på vores hjemmeside og læs mere om vores arbejde, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel. REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Naja Mammen Nielsen og Malene Alexandersson. LAYOUT: Rikke Saabye FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: Red. sluttet d. 19. maj 2010 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: Fax: ks@kofoedsskole.dk Postgiro: Næste blad udkommer 1. september 2010 SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole eller kommunikation@kofoedsskole.dk Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade København S. STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2010, 200 STØTTEMEDLEM 2: Medlemsskab 2010 for pensionister, 100 EVT. GAVE I ALT Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.