Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014
|
|
- Sofia Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214
2 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28, 211 og 214. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 24, 28, 211 og 214. Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab... 2 Til slut Side 3
4 Indledning Sogneprofilen for Sydhavn Sogn udarbejdet som Kirkefondets bidrag til projektet Dåb eller ej: en pilotundersøgelse af forældrenes beslutning omkring barnedåb v/centerleder Hans Raun Iversen, Center for Kirkeforskning ved det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. I tillæg til sogneprofilen er der desuden udarbejdet 3 distriktsprofiler på hhv. distrikt A, distrikt B og distrikt C, dækkende hvert sit område indenfor sognets grænser. Disse områder er defineret af Karen Marie Leth-Nissen, og der er særfremstillet talmateriale hos Danmarks Statistik efter skabelonen for de almindelige sognedemografiske tal.. Sogneprofilen indeholder Sydhavn Sogns talsæt for ene 1996, 2, 24, 28, 211 samt 214, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 18. Distriktsprofilerne indeholder kun talsæt for 214 og giver således et statusbillede af distrikterne pr Vi håber, I f glæde af materialet! Side 4
5 Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningsprofil i Sydhavn Sogn Personer Det samlede indbyggertal i Sydhavn Sogn pr er på personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Sognets børnegruppe -19 fordeler sig med et klart overskud af børn mellem -4 på samlet børn, mens de øvrige aldersgrupper op til 19 dækker over mellem børn. Der er i alt 3.17 indbyggere mellem -19 i Sydhavn Sogn, og børnegruppen udgør 17,9 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 33,6 % af sognets befolkning. Aldersgrupperne og 3-34 er de største aldersgrupper i Sydhavn Sogn. Sognets voksengruppe best af personer, og udgør samlet set 34,6 % af befolkningen. Der er flest ige, hvorefter antallet af personer falder for hver aldersgruppe frem til de ige. Ældregruppen best af 2.33 personer over 6, og udgør 13,9 % af sognets befolkning. Der er færrest personer i aldersgruppen 7-74, som er sognets mindste aldersgruppe, og flest personer i aldersgruppen Det skal bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5
6 Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 214 Sydhavn Sogn Danmark ,1 12,1 1 9,3 1,2 8 8, 7,6 Procent ,1 2,7 3,2 6,1 5,5 5,2 4,5 3,7 2,2 3, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i Sydhavn Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra -4 ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet, mens de øvrige aldersgrupper op til 19 ligger langt under landsgennemsnittet. For så vidt ang de 1-19 ige, er der tale om aldersgrupper, der er omtrent halvt så store som gennemsnitligt. Sognet har markant overskud af unge voksne i alderen 2-34 og voksne i alderen Dette er en typisk tendens for områder, der er rige på job- og uddannelsesmuligheder, og som også har et boligudbud, som henvender sig til den yngre del af befolkningen. Andelen af voksne mellem 4-44 ige ligger lidt over landsgennemsnittet, mens der er underskud i alle øvrige voksengrupper op til 59. I ældregruppen er der tydelige underskud i alle aldersgrupper sammenlignet til landstallene, og især er der markant underskud af indbyggere over 7. Dette giver et samlet billede af et sogn, der domineres af unge voksne og børnefamilier med mindre børn, og hvor der relativt få børn ældre end 1. Voksengruppen har et overskud til den yngre side, og sognets ældregruppe har en beskeden størrelse med overvægt af 6-69 ige. (Tabel 1) Side 6
7 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. I 1996 boede der personer i Sydhavn Sogn. I perioden frem til 214 er befolkningen steget til personer, svarende til flere indbyggere eller en stigning på 48,9 %. Der er således tale om en markant vækst i befolkningstallet i perioden, som også har budt på store udsving i befolkningsudviklingen. I børnegruppen op til 19 har der været fremgang i antallet af -4 ige, som er steget fra 63 børn i 1996 til børn i 214. Det svarer til en stigning på 735 børn eller 122 %! Der har også været vækst i de øvrige aldersgrupper op til 19, men i langt mere beskedent omfang. Således er der samlet set blevet 496 flere børn i aldersgrupperne 5-19 i perioden, hvoraf den største stigning er sket i antallet af 5-9 ige. Alt i alt er der blevet flere børn og unge i sognet siden 1996 svarende til en stigning på 69 %. Børnegruppen udgør i dag samlet set 17,9 % af befolkningen, og i 1996 var det 15,8 %. Dermed er sognets børnegruppe vokset markant i antal og en smule i andel siden Gruppen af unge voksne 2-34 er vokset fra personer i 1996 til i 214 svarende til personer eller 66 % i forhold til udgangspunktet. Der er tale om en stor stigning i antallet af 2-24 ige og markante stigninger i antallet af ige. Således er antallet af ige steget med 66 % og antallet af 3-34 ige er steget med 112 % siden I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 3,1 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de 33,6 %. Dermed er er blevet markant flere unge voksne i Sydhavn Sogn gennem de sidste 18, og de udgør i dag en lidt større andel af sognets befolkning end tilfældet var i Voksengruppen er vokset fra personer i 1996 til personer i 214 svarende til en stigning på personer eller 69 %. Der er tale om markante stigninger i antallet af ige på 86 personer svarende til 1 %, samt i antallet af 4-44 ige med 563 personer svarende til 78 %. De øvrige aldersgrupper har også oplevet pæne stigninger i perioden, men slet ikke i nær samme omfang som de ige. I 1996 udgjorde voksengruppen 3,5 % af sognets befolkning, og i 214 udgør de 34,6 % af Side 7
8 befolkningen. Der har således været markant stigning i antal og en pæn fremgang i de voksnes andel af befolkningen siden Sognets ældregruppe er svundet lidt i antal siden 1996, hvor der boede personer over 6 i Sydhavn Sogn. I 214 er der 2.33 indbyggere over 6 i sognet, og det svarer til et fald på 339 personer eller 15 %. Der er tale om en pæn fremgang i antallet af 6-64 ige og ige, mens antallet af indbyggere over 7 er faldet lidt i perioden. Antallet af indbyggere over 75 er derimod faldet markant, og der er i dag kun 593 personer over 75 i sognet mod 1.18 i Det svarer til et fald på 5 %! Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 23,6 % af befolkningen i sognet, og i 214 er andelen faldet til 13,9 %. Der er altså tale om såvel et mindre fald i antallet af indbyggere over 6, men et markant fald i deres andel af befolkningen. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i Sydhavn Sogn i perioden : Befolkningsgruppe Sydhavn Sogn 1996 Sydhavn Sogn 214 Danmark 214 Børnegruppen (-19 ) Unge voksne (2-34 ) Voksne og midaldrende (35-59 ) Ældre og gamle (6 +) 15,8 % 17,9 % 23,6 % 3,1 % 33,6 % 18,1 % 3,5 % 34,6 % 34 % 23,6 % 13,9 % 24,3 % De vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen : Befolkningstilvækst på 48,9 % ( personer) og større udsving i befolkningens aldersmæssige sammensætning Stor fremgang i antallet af børn -19 på 69 % ( personer). Især stor fremgang af -4 ige på 122 %. Andelsmæssig fremgang fra 15,8 % af befolkningen i 1996 til 17,9 % i 214 Markant fremgang i antallet af unge voksne 2-34 på 66 % ( personer). Især markant fremgang af ige. Andelsmæssig fremgang fra 3,1 % i 1996 til 33,6 % i 214 Stigning i antallet af voksne på 69 % ( personer). Især markant stigning af ige. Andelsmæssig fremgang fra 3,5 % i 1996 til 34,6 % i 214 Fald i antallet af ældre over 6 på 15 % (- 339 personer) især fordelt på stigning af 6-69 ige og markant fald i antallet af over 75 ige, som halveret i perioden. Andelsmæssigt fald fra 23,5 % i 1996 til 13,9 % i 214 (Tabel 1) Side 8
9 Indvandrere og efterkommere Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 79 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 19 % er efterkommere af indvandrere. I 214 er der 8,4 % indvandrere og 2,7 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 11,1 % med udenlandsk herkomst. I Sydhavn Sogn er 19 % af befolkningen indvandrere og 6,2 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er sognets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 25,2 %, og således væsentligt højere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der 4.24 udlændinge i sognets befolkning. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 15 og opefter, og efterkommerne findes især i aldersgruppen -44 med overvægt af -24 ige. I 1996 var der indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 1,5 % af befolkningen. Der er altså sket mere end en tredobling af antallet og mere end en fordobling af andelen af udlændinge i sognet i perioden frem til 214. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der sogne med bare omkring 1 % udlændinge, mens andre sogne har op til 7 % udlændinge i befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af alle udlændinge bosat i Danmark pr har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. (Tabel 1) Side 9
10 Børnetallet Børnegangene i % Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen -15 i Sydhavn Sogn, hvoraf 71 % udgøres af børn mellem -7 og 29 % er mellem Der er altså hævet over enhver tvivl tale om en børnegruppe, der domineres af børn under 7. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet markante overskud af børn op til 4. Andelen af 5-6 ige ligger en smule over landsgennemsnittet, mens alle gange over 7 ligger klart under landstallene. (Tabel 3) Side 1
11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 24 i Sydhavn Sogn. Dengang var der børn mellem -15 i sognet, og i 214 er tallet steget til svarende til en stigning på 842 børn eller 49 %. Det fremg, at der har været markante stigninger i antallet af -4 ige og mindre stigninger i antallet af 5-7 ige. For så vidt ang antallet af børn mellem 8-15, har dette været mere eller mindre stabilt i hele perioden. Børnegruppen er gået fra at have en mindre overvægt af -4 ige i 24 til at have en markant overvægt af børn i alderen -4 i 214. (Tabel 3) Side 11
12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 214 Øvrige husstande 11% Par med børn 13% Enlige (-49) uden børn 28% Par (+5) uden børn 7% Par (-49) uden børn 12% Enlige med børn 6% Enlige (+5) uden børn 23% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Sydhavn Sogns 9.28 husstande sig betydeligt fra landsgennemsnittet. Side 12
13 På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. I Sydhavn Sogn er blot 43 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der med 57 % er væsentligt flere singlehusstande/enlige i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at 95 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger, og boligmassen har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (-49) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 13 % mere end landsgennemsnittet. Herefter følger Enlige (+5) uden børn med 23 % af husstandene, hvilket er 1 % lavere end på landsplan. Trediestørste husstandstype er Par med børn med 13 % af husstandene, hvilket er 8 % færre end gennemsnitligt. Børnefamilierne udgør samlet set 19 % af husstandene, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 27 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 3 % mod 45 % på landsplan, og udgøres i højere omfang af enlige. Sognet har derimod et stort overskud af husstande med personer under 49, nemlig 4 % mod 21 % på landsplan. Sydhavn Sogn har desuden 11 % husstande i kategorien Øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Sydhavn Sogn er på 1,86, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med et klart overskud af singlehusstande, relativt mange børnefamilier, rigtig mange yngre (-49) hustande og mange husstande med personer over 5, hvoraf mange er enlige. (Tabel 4) Side 13
14 Nedenfor viser diagrammerne, hvordan husstandene i Danmark og i sognet fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 214-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i sognet 214 Høj indkomst 14% Lav indkomst 29% Høj mellemindkomst 17% Mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Side 14
15 Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man med fordelingen i Sydhavn Sogn, ser man, at sognet har et større underskud af husstande i indtægtsgrupperne Høj indkomst og Høj mellemindkomst, men et klart overskud af husstande med Lav indkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en væsentligt lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i Sydhavn Sogn i forhold til landsgennemsnittet, er det forventeligt, at sognets andel af husstande med høje indkomster er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr og dermed noget lavere den tilsvarende i Danmark, som er på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at sognet har 223 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr ligt før skat, hvilket også gælder for husstande med beboere over 5. Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side i forhold til disse indbyggere. (Tabel 4) Side 15
16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser Sydhavn Sogn Antal personer Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 213 (kaldet 214-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I Sydhavn Sogn er flyttehyppigheden på 18,9 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 5., hvilket er en meget mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden spænde mellem 3-33 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i Sydhavn Sogn er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 27,4 %. I Sydhavn Sogn er der et pænt fødselsoverskud, og sammen med flere indvandrede end udvandrede, betyder det trods lidt flere fraflyttede end tilflyttede, at sognet havde en befolkningstilgang i 213 på 297 personer svarende til 1,8 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere, som sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Sydhavn Sogn i 213 fået nye indbyggere svarende til 23 % af befolkningen. (Tabel 2) Side 16
17 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Ovenstående diagram giver et billede af pendlingen til og fra Sydhavn Sogn, og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Natbefolkning: Dagbefolkning: Beskæftigede indbyggere over 15 Personer over 15 beskæftiget på sognets arbejdspladser i dagtimerne uanset bopæl I Sydhavn Sogn er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 89 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 164 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på personer, og at der kun er 828 personer fra natbefolkningen tilbage i Sydhavn Sogn i dagtimerne svarende til blot 6,1 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at sognet i alle hverdage har en dagbefolkning (de beskæftigede), hvoraf kun ca. en ud af sytten personer kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via deres bopæl. (Tabel 7) Side 17
18 Arbejdsstyrkens fordeling 214 Natbefolkning Dagbefolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksom hed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Sydhavn Sogn er beskæftiget. Der ses nogen forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). De absolutte tal kan findes i talmaterialet. Hvad ang dagbefolkningen spreder den sig over mange beskæftigelsesområder. Langt det største beskæftigelsesområde er Information & kommunikation med 35 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport med 2 %, Offentlig adm., undervisning mm. med 15 % samt Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksomhed med 11 % af arbejdspladserne. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med 29 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport med 28 % af de beskæftigede og Erhvervsservice med 12 %. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed med 31 % af de beskæftigede det største beskæftigelsesområde for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18
19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Sydhavn Sogn Danmark 64,7 Procentandel af befolkningen over ,5 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle 17,7 Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere 6,6 Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere 31,8 Lønmodtagere - Øvrige 5,1 Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt 21,9 Permanent udenfor arbejdsmarkedet 7,3 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) 16, Heraf pensionister 6, Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I Sydhavn Sogn er der i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger sognet væsentligt højere end landsgennemsnittets 6,2 % store arbejdsstyrke. I Sydhavn Sogn tilhører hele 64,7 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 6 % af befolkningen, som er under uddannelse (DK 6,8 %). Sognets andel af selvstændige ligger lidt under landsgennemsnittet, mens der er et overskud af lønmodtagere på højeste niveau. Andelene af lønmodtagere på mellemste niveau og øvrige lønmodtagere ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen af arbejdsløse på 5,1 % ligger væsentligt højere end landsgennemsnittets 2,9 %. På landsplan udgøres 26 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), men i Sydhavn Sogn er det blot 16 %. Samlet set er der næsten 22 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i Sydhavn Sogn (DK 29,7 %). I sognet er der desuden 7 % (DK 3,2 %), som midlertidigt st udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster. (Tabel 5) Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leve. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15. Side 19
20 Højeste fuldførte uddannelse 214 Sydhavn Sogn Danmark 35 28,9 3 Procent af befolkningen over ,6 21,6 4, 1,2 13,3 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark har 32,4 % af alle indbyggere over 15 en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I Sydhavn Sogn ligger er andelen på 28,9 %, hvilket er 3,5 % lavere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 12,6 % ligger markant højere end landsgennemsnittets 7,4 %, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 21,6 % er markant lavere end landsgennemsnittets 31,1 %. I forhold til de videregående uddannelser har Sydhavn Sogn i alt 27,5 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 24,3 %, og dermed er der et overskud af videreuddannede i sognet. Det fordeler sig med et gennemsnitligt niveau af indbyggere med en kort videregående uddannelse, et lille underskud af indbyggere med en mellemlang videregående uddannelse og et markant overskud af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer; tømrer, mekaniker, grafiker, landmand Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, revisor, merkonom, laborant, politimand Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader, læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykologpsykolog. Side 2
21 Folkekirkemedlemskab Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i Sydhavn Sogn på 55,6 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i sognet på 72 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at til trods for et fald i medlemsandelen, skal folkekirken i Sydhavn Sogn i dag betjene 1.29 flere folkekirkemedlemmer end i På landsplan er medlemsprocenten pr på 78,5 %, hvilket er et fald fra 86,5 % i Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 214 Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af befolkningen Sammenligner man som i diagrammet ovenfor sognets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 214, fremg det tydeligt, at medlemsskabet i alle aldersgrupper ligger markant under landsgennemsnittet. Medlemsprocenten blandt børn og unge er så lav, at man må sige, at det ikke længere i overvejende grad hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Sydhavn Sogn. Sognets samlede andel af medlemmer er som nævnt faldet fra 72 % i 1996 til 55,6 % i 214, altså et fald på 16,4 % over en periode på 18. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,91 %, hvilket er lidt væsentligt højere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1) Side 21
22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken FK-mdl i pct af befolkningen Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Det skal bemærkes, at der ikke findes medlemstal for Sydhavn Sogn for 2. På landsplan har de -4-ige i 214 den laveste medlemsandel af alle med 63,8 %, og andelen er kontinuerligt faldende. I Sydhavn Sogn er medlemskabet blandt de -4 ige også det laveste blandt alle aldersgrupperne, og er faldet fra 41,5 % i 1996 til 37,2 % i 214. Det er dog værd at bemærke, at folkekirkemedlemsskabet blandt de -4 ige i 214 ligger højere i 214 end i både siden 28 og 211. Dette gælder også blandt de 5-9 ige, hvor medlemsskabet faktisk kun har ligget højere i I aldersgrupperne og har folkekirkemedlemskabet været nogenlunde stabilt i hele perioden med relativt beskedne fald, og i aldersgrupperne 4-49 ses et større fald i medlemsandelen fra , mens der herefter blot ses beskedne fald. I alle øvrige aldersgrupper ses et jævnt fald i medlemsandelen for hvert måle. De største fald ses i aldersgrupperne 5-74, hvor medlemsskabet er faldet med mellem 18,5-23,2 % i perioden siden Højeste medlemsprocent for Sydhavn Sogn er på 81,6 % og findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. På landsplan er medlemsandelen blandt de 75+ ige på 91,6 %. (Tabel 1) Side 22
23 Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 214 Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor stor en andel af indbyggerene af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Sydhavn Sogn. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i sognet ligger væsentligt lavere end gennemsnitligt i alle aldersgrupper, og for så vidt ang børn og unge op til 19, er medlemsskabet markant lavere end på landsplan. Dermed må man sige, at folkekirkemedlemsskabet blandt forældre med dansk herkomst vælges fra på deres børns vegne i stort omfang. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i sognet i 214 på 72,5 % mod 87,1 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Sydhavn Sogn og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Sydhavn Sogn ligger medlemskabet blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4 på 46,2 %, og det er markant lavere end landsgennemsnittets 71,3 %. I Sydhavn Sogn er 5,4 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 9,6 %. I absolutte tal bor der 228 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23
Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.
X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,
Læs mereDistriktsprofil Distrikt B 2014
Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereDistriktsprofil Distrikt A 2014
Distriktsprofil Distrikt A 214 Profil af Distrikt A - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt A - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereSogneprofil Simon Peters Sogn 2013
Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs merePastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013
Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille
Læs mereDistriktsprofil Distrikt C 2014
Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereSogneprofil X-strup Sogn 2014
Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:
Læs mereSogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013
Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.
Læs mereSogneprofil Avedøre Sogn 2015
Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSogneprofil Lystrup Sogn 2013
Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar
Læs mereSogneprofil Vor Frue Sogn 2016
Sogneprofil Vor Frue Sogn 216 Profil af Vor Frue Sogn Juni 216 Vor Frue Sogn Skt. Knuds Domprovsti Fyens Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni
Læs mereSogneprofil Nørrelands Sogn 2013
Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSogneprofil X-strup Sogn 2017
Sogneprofil X-strup Sogn 217 Profil af X-strup Sogn Maj 217 X-strup Sogn Skads Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 217 Kildemateriale:
Læs mereSogneprofil for et sogn i Danmark 2010
Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande
Læs mereProvstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013
Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereProvstiprofil Slagelse Provsti 2013
Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen
Læs mereKøge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014
Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale
Læs mereProvstiprofil Tryggevælde Provsti 2013
Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts
Læs mereProvstiprofil Kolding Provsti 2014
Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen
Læs mereProvstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013
Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereProvstiprofil Aabenraa Provsti 2014
Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen
Læs mereX-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014
X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale
Læs mereProvstiprofil Aarhus Nordre Provsti 2015
Provstiprofil Aarhus Nordre Provsti 215 Profil af Aarhus Nordre Provsti Maj 215 Aarhus Nordre Provsti Aarhus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereBørn og folkekirkemedlemmer
Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereProvstiprofil X-strup Provsti 2016
Provstiprofil X-strup Provsti 216 Profil af X-strup Provsti April 216 X-strup Provsti Aalborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 216 Provstiprofilen
Læs mereDele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.
X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille
Læs mereProvstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 2018
Provstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 218 Profil af sognene i Høje Taastrup Kommune Marts 218 Sognene i Høje Taastrup Kommune Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mereSogneanalyse af et sogn i Danmark
Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager
Læs mereProvstiprofil Næstved Provsti 2011
Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:
Læs mereSogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015
Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager
Læs mereProvstiprofil Kolding Provsti 2018
Provstiprofil Kolding Provsti 218 Profil af Kolding Provsti Februar 218 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, februar 218
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mereSogneanalyse X-strup Sogn 2017
Sogneanalyse X-strup Sogn 2017 Analyse af X-strup Sogn Marts 2017 X-strup Sogn Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSupplerende diagrammer mv.
Supplerende diagrammer mv. Aalborg Stift 215 Supplerende diagrammer mv. Oktober 215 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre provsti Brønderslev
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBefolkning og folkekirke Lihme Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09
Læs mereKolding Provsti. Provstiet i tal. Lørdag d. 27. oktober 2018
Kolding Provsti Provstiet i tal Lørdag d. 27. oktober 218 Statistikken og hvad den kan bruges til Registerbaseret data kvantitativ analyse Hjælp til at træffe oplyste til- og fravalg for det kirkelige
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSogneprofil for et sogn i Danmark 2010
Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni
Læs mereKristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015
Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereBefolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer
Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer En rapport fra Kirkefondet Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereBudgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014
Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 217 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 217 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 217
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mere