Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014"

Transkript

1 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214

2 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28, 211 og 214. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 24, 28, 211 og 214. Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab... 2 Til slut Side 3

4 Indledning Sogneprofilen for Sydhavn Sogn udarbejdet som Kirkefondets bidrag til projektet Dåb eller ej: en pilotundersøgelse af forældrenes beslutning omkring barnedåb v/centerleder Hans Raun Iversen, Center for Kirkeforskning ved det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. I tillæg til sogneprofilen er der desuden udarbejdet 3 distriktsprofiler på hhv. distrikt A, distrikt B og distrikt C, dækkende hvert sit område indenfor sognets grænser. Disse områder er defineret af Karen Marie Leth-Nissen, og der er særfremstillet talmateriale hos Danmarks Statistik efter skabelonen for de almindelige sognedemografiske tal.. Sogneprofilen indeholder Sydhavn Sogns talsæt for ene 1996, 2, 24, 28, 211 samt 214, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 18. Distriktsprofilerne indeholder kun talsæt for 214 og giver således et statusbillede af distrikterne pr Vi håber, I f glæde af materialet! Side 4

5 Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningsprofil i Sydhavn Sogn Personer Det samlede indbyggertal i Sydhavn Sogn pr er på personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Sognets børnegruppe -19 fordeler sig med et klart overskud af børn mellem -4 på samlet børn, mens de øvrige aldersgrupper op til 19 dækker over mellem børn. Der er i alt 3.17 indbyggere mellem -19 i Sydhavn Sogn, og børnegruppen udgør 17,9 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 33,6 % af sognets befolkning. Aldersgrupperne og 3-34 er de største aldersgrupper i Sydhavn Sogn. Sognets voksengruppe best af personer, og udgør samlet set 34,6 % af befolkningen. Der er flest ige, hvorefter antallet af personer falder for hver aldersgruppe frem til de ige. Ældregruppen best af 2.33 personer over 6, og udgør 13,9 % af sognets befolkning. Der er færrest personer i aldersgruppen 7-74, som er sognets mindste aldersgruppe, og flest personer i aldersgruppen Det skal bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5

6 Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 214 Sydhavn Sogn Danmark ,1 12,1 1 9,3 1,2 8 8, 7,6 Procent ,1 2,7 3,2 6,1 5,5 5,2 4,5 3,7 2,2 3, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i Sydhavn Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra -4 ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet, mens de øvrige aldersgrupper op til 19 ligger langt under landsgennemsnittet. For så vidt ang de 1-19 ige, er der tale om aldersgrupper, der er omtrent halvt så store som gennemsnitligt. Sognet har markant overskud af unge voksne i alderen 2-34 og voksne i alderen Dette er en typisk tendens for områder, der er rige på job- og uddannelsesmuligheder, og som også har et boligudbud, som henvender sig til den yngre del af befolkningen. Andelen af voksne mellem 4-44 ige ligger lidt over landsgennemsnittet, mens der er underskud i alle øvrige voksengrupper op til 59. I ældregruppen er der tydelige underskud i alle aldersgrupper sammenlignet til landstallene, og især er der markant underskud af indbyggere over 7. Dette giver et samlet billede af et sogn, der domineres af unge voksne og børnefamilier med mindre børn, og hvor der relativt få børn ældre end 1. Voksengruppen har et overskud til den yngre side, og sognets ældregruppe har en beskeden størrelse med overvægt af 6-69 ige. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. I 1996 boede der personer i Sydhavn Sogn. I perioden frem til 214 er befolkningen steget til personer, svarende til flere indbyggere eller en stigning på 48,9 %. Der er således tale om en markant vækst i befolkningstallet i perioden, som også har budt på store udsving i befolkningsudviklingen. I børnegruppen op til 19 har der været fremgang i antallet af -4 ige, som er steget fra 63 børn i 1996 til børn i 214. Det svarer til en stigning på 735 børn eller 122 %! Der har også været vækst i de øvrige aldersgrupper op til 19, men i langt mere beskedent omfang. Således er der samlet set blevet 496 flere børn i aldersgrupperne 5-19 i perioden, hvoraf den største stigning er sket i antallet af 5-9 ige. Alt i alt er der blevet flere børn og unge i sognet siden 1996 svarende til en stigning på 69 %. Børnegruppen udgør i dag samlet set 17,9 % af befolkningen, og i 1996 var det 15,8 %. Dermed er sognets børnegruppe vokset markant i antal og en smule i andel siden Gruppen af unge voksne 2-34 er vokset fra personer i 1996 til i 214 svarende til personer eller 66 % i forhold til udgangspunktet. Der er tale om en stor stigning i antallet af 2-24 ige og markante stigninger i antallet af ige. Således er antallet af ige steget med 66 % og antallet af 3-34 ige er steget med 112 % siden I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 3,1 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de 33,6 %. Dermed er er blevet markant flere unge voksne i Sydhavn Sogn gennem de sidste 18, og de udgør i dag en lidt større andel af sognets befolkning end tilfældet var i Voksengruppen er vokset fra personer i 1996 til personer i 214 svarende til en stigning på personer eller 69 %. Der er tale om markante stigninger i antallet af ige på 86 personer svarende til 1 %, samt i antallet af 4-44 ige med 563 personer svarende til 78 %. De øvrige aldersgrupper har også oplevet pæne stigninger i perioden, men slet ikke i nær samme omfang som de ige. I 1996 udgjorde voksengruppen 3,5 % af sognets befolkning, og i 214 udgør de 34,6 % af Side 7

8 befolkningen. Der har således været markant stigning i antal og en pæn fremgang i de voksnes andel af befolkningen siden Sognets ældregruppe er svundet lidt i antal siden 1996, hvor der boede personer over 6 i Sydhavn Sogn. I 214 er der 2.33 indbyggere over 6 i sognet, og det svarer til et fald på 339 personer eller 15 %. Der er tale om en pæn fremgang i antallet af 6-64 ige og ige, mens antallet af indbyggere over 7 er faldet lidt i perioden. Antallet af indbyggere over 75 er derimod faldet markant, og der er i dag kun 593 personer over 75 i sognet mod 1.18 i Det svarer til et fald på 5 %! Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 23,6 % af befolkningen i sognet, og i 214 er andelen faldet til 13,9 %. Der er altså tale om såvel et mindre fald i antallet af indbyggere over 6, men et markant fald i deres andel af befolkningen. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i Sydhavn Sogn i perioden : Befolkningsgruppe Sydhavn Sogn 1996 Sydhavn Sogn 214 Danmark 214 Børnegruppen (-19 ) Unge voksne (2-34 ) Voksne og midaldrende (35-59 ) Ældre og gamle (6 +) 15,8 % 17,9 % 23,6 % 3,1 % 33,6 % 18,1 % 3,5 % 34,6 % 34 % 23,6 % 13,9 % 24,3 % De vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen : Befolkningstilvækst på 48,9 % ( personer) og større udsving i befolkningens aldersmæssige sammensætning Stor fremgang i antallet af børn -19 på 69 % ( personer). Især stor fremgang af -4 ige på 122 %. Andelsmæssig fremgang fra 15,8 % af befolkningen i 1996 til 17,9 % i 214 Markant fremgang i antallet af unge voksne 2-34 på 66 % ( personer). Især markant fremgang af ige. Andelsmæssig fremgang fra 3,1 % i 1996 til 33,6 % i 214 Stigning i antallet af voksne på 69 % ( personer). Især markant stigning af ige. Andelsmæssig fremgang fra 3,5 % i 1996 til 34,6 % i 214 Fald i antallet af ældre over 6 på 15 % (- 339 personer) især fordelt på stigning af 6-69 ige og markant fald i antallet af over 75 ige, som halveret i perioden. Andelsmæssigt fald fra 23,5 % i 1996 til 13,9 % i 214 (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 79 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 19 % er efterkommere af indvandrere. I 214 er der 8,4 % indvandrere og 2,7 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 11,1 % med udenlandsk herkomst. I Sydhavn Sogn er 19 % af befolkningen indvandrere og 6,2 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er sognets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 25,2 %, og således væsentligt højere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der 4.24 udlændinge i sognets befolkning. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 15 og opefter, og efterkommerne findes især i aldersgruppen -44 med overvægt af -24 ige. I 1996 var der indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 1,5 % af befolkningen. Der er altså sket mere end en tredobling af antallet og mere end en fordobling af andelen af udlændinge i sognet i perioden frem til 214. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der sogne med bare omkring 1 % udlændinge, mens andre sogne har op til 7 % udlændinge i befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af alle udlændinge bosat i Danmark pr har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. (Tabel 1) Side 9

10 Børnetallet Børnegangene i % Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af børn Ovenstående diagram viser relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen -15 i Sydhavn Sogn, hvoraf 71 % udgøres af børn mellem -7 og 29 % er mellem Der er altså hævet over enhver tvivl tale om en børnegruppe, der domineres af børn under 7. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet markante overskud af børn op til 4. Andelen af 5-6 ige ligger en smule over landsgennemsnittet, mens alle gange over 7 ligger klart under landstallene. (Tabel 3) Side 1

11 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 24 i Sydhavn Sogn. Dengang var der børn mellem -15 i sognet, og i 214 er tallet steget til svarende til en stigning på 842 børn eller 49 %. Det fremg, at der har været markante stigninger i antallet af -4 ige og mindre stigninger i antallet af 5-7 ige. For så vidt ang antallet af børn mellem 8-15, har dette været mere eller mindre stabilt i hele perioden. Børnegruppen er gået fra at have en mindre overvægt af -4 ige i 24 til at have en markant overvægt af børn i alderen -4 i 214. (Tabel 3) Side 11

12 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 214 Øvrige husstande 11% Par med børn 13% Enlige (-49) uden børn 28% Par (+5) uden børn 7% Par (-49) uden børn 12% Enlige med børn 6% Enlige (+5) uden børn 23% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Sydhavn Sogns 9.28 husstande sig betydeligt fra landsgennemsnittet. Side 12

13 På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. I Sydhavn Sogn er blot 43 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der med 57 % er væsentligt flere singlehusstande/enlige i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at 95 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger, og boligmassen har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (-49) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 13 % mere end landsgennemsnittet. Herefter følger Enlige (+5) uden børn med 23 % af husstandene, hvilket er 1 % lavere end på landsplan. Trediestørste husstandstype er Par med børn med 13 % af husstandene, hvilket er 8 % færre end gennemsnitligt. Børnefamilierne udgør samlet set 19 % af husstandene, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 27 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 3 % mod 45 % på landsplan, og udgøres i højere omfang af enlige. Sognet har derimod et stort overskud af husstande med personer under 49, nemlig 4 % mod 21 % på landsplan. Sydhavn Sogn har desuden 11 % husstande i kategorien Øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Sydhavn Sogn er på 1,86, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med et klart overskud af singlehusstande, relativt mange børnefamilier, rigtig mange yngre (-49) hustande og mange husstande med personer over 5, hvoraf mange er enlige. (Tabel 4) Side 13

14 Nedenfor viser diagrammerne, hvordan husstandene i Danmark og i sognet fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 214-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i sognet 214 Høj indkomst 14% Lav indkomst 29% Høj mellemindkomst 17% Mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Side 14

15 Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man med fordelingen i Sydhavn Sogn, ser man, at sognet har et større underskud af husstande i indtægtsgrupperne Høj indkomst og Høj mellemindkomst, men et klart overskud af husstande med Lav indkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en væsentligt lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i Sydhavn Sogn i forhold til landsgennemsnittet, er det forventeligt, at sognets andel af husstande med høje indkomster er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr og dermed noget lavere den tilsvarende i Danmark, som er på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at sognet har 223 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr ligt før skat, hvilket også gælder for husstande med beboere over 5. Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side i forhold til disse indbyggere. (Tabel 4) Side 15

16 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser Sydhavn Sogn Antal personer Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 213 (kaldet 214-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I Sydhavn Sogn er flyttehyppigheden på 18,9 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 5., hvilket er en meget mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden spænde mellem 3-33 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i Sydhavn Sogn er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 27,4 %. I Sydhavn Sogn er der et pænt fødselsoverskud, og sammen med flere indvandrede end udvandrede, betyder det trods lidt flere fraflyttede end tilflyttede, at sognet havde en befolkningstilgang i 213 på 297 personer svarende til 1,8 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere, som sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Sydhavn Sogn i 213 fået nye indbyggere svarende til 23 % af befolkningen. (Tabel 2) Side 16

17 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Ovenstående diagram giver et billede af pendlingen til og fra Sydhavn Sogn, og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Natbefolkning: Dagbefolkning: Beskæftigede indbyggere over 15 Personer over 15 beskæftiget på sognets arbejdspladser i dagtimerne uanset bopæl I Sydhavn Sogn er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 89 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 164 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på personer, og at der kun er 828 personer fra natbefolkningen tilbage i Sydhavn Sogn i dagtimerne svarende til blot 6,1 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at sognet i alle hverdage har en dagbefolkning (de beskæftigede), hvoraf kun ca. en ud af sytten personer kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via deres bopæl. (Tabel 7) Side 17

18 Arbejdsstyrkens fordeling 214 Natbefolkning Dagbefolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksom hed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Sydhavn Sogn er beskæftiget. Der ses nogen forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). De absolutte tal kan findes i talmaterialet. Hvad ang dagbefolkningen spreder den sig over mange beskæftigelsesområder. Langt det største beskæftigelsesområde er Information & kommunikation med 35 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport med 2 %, Offentlig adm., undervisning mm. med 15 % samt Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksomhed med 11 % af arbejdspladserne. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning mm. med 29 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport med 28 % af de beskæftigede og Erhvervsservice med 12 %. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed med 31 % af de beskæftigede det største beskæftigelsesområde for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Sydhavn Sogn Danmark 64,7 Procentandel af befolkningen over ,5 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle 17,7 Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere 6,6 Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere 31,8 Lønmodtagere - Øvrige 5,1 Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt 21,9 Permanent udenfor arbejdsmarkedet 7,3 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) 16, Heraf pensionister 6, Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I Sydhavn Sogn er der i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger sognet væsentligt højere end landsgennemsnittets 6,2 % store arbejdsstyrke. I Sydhavn Sogn tilhører hele 64,7 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 6 % af befolkningen, som er under uddannelse (DK 6,8 %). Sognets andel af selvstændige ligger lidt under landsgennemsnittet, mens der er et overskud af lønmodtagere på højeste niveau. Andelene af lønmodtagere på mellemste niveau og øvrige lønmodtagere ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen af arbejdsløse på 5,1 % ligger væsentligt højere end landsgennemsnittets 2,9 %. På landsplan udgøres 26 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), men i Sydhavn Sogn er det blot 16 %. Samlet set er der næsten 22 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i Sydhavn Sogn (DK 29,7 %). I sognet er der desuden 7 % (DK 3,2 %), som midlertidigt st udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster. (Tabel 5) Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leve. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15. Side 19

20 Højeste fuldførte uddannelse 214 Sydhavn Sogn Danmark 35 28,9 3 Procent af befolkningen over ,6 21,6 4, 1,2 13,3 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark har 32,4 % af alle indbyggere over 15 en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I Sydhavn Sogn ligger er andelen på 28,9 %, hvilket er 3,5 % lavere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 12,6 % ligger markant højere end landsgennemsnittets 7,4 %, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 21,6 % er markant lavere end landsgennemsnittets 31,1 %. I forhold til de videregående uddannelser har Sydhavn Sogn i alt 27,5 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 24,3 %, og dermed er der et overskud af videreuddannede i sognet. Det fordeler sig med et gennemsnitligt niveau af indbyggere med en kort videregående uddannelse, et lille underskud af indbyggere med en mellemlang videregående uddannelse og et markant overskud af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer; tømrer, mekaniker, grafiker, landmand Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, revisor, merkonom, laborant, politimand Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader, læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykologpsykolog. Side 2

21 Folkekirkemedlemskab Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i Sydhavn Sogn på 55,6 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i sognet på 72 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at til trods for et fald i medlemsandelen, skal folkekirken i Sydhavn Sogn i dag betjene 1.29 flere folkekirkemedlemmer end i På landsplan er medlemsprocenten pr på 78,5 %, hvilket er et fald fra 86,5 % i Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 214 Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af befolkningen Sammenligner man som i diagrammet ovenfor sognets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 214, fremg det tydeligt, at medlemsskabet i alle aldersgrupper ligger markant under landsgennemsnittet. Medlemsprocenten blandt børn og unge er så lav, at man må sige, at det ikke længere i overvejende grad hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Sydhavn Sogn. Sognets samlede andel af medlemmer er som nævnt faldet fra 72 % i 1996 til 55,6 % i 214, altså et fald på 16,4 % over en periode på 18. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,91 %, hvilket er lidt væsentligt højere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1) Side 21

22 Udviklingen i medlemskabet af folkekirken FK-mdl i pct af befolkningen Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Det skal bemærkes, at der ikke findes medlemstal for Sydhavn Sogn for 2. På landsplan har de -4-ige i 214 den laveste medlemsandel af alle med 63,8 %, og andelen er kontinuerligt faldende. I Sydhavn Sogn er medlemskabet blandt de -4 ige også det laveste blandt alle aldersgrupperne, og er faldet fra 41,5 % i 1996 til 37,2 % i 214. Det er dog værd at bemærke, at folkekirkemedlemsskabet blandt de -4 ige i 214 ligger højere i 214 end i både siden 28 og 211. Dette gælder også blandt de 5-9 ige, hvor medlemsskabet faktisk kun har ligget højere i I aldersgrupperne og har folkekirkemedlemskabet været nogenlunde stabilt i hele perioden med relativt beskedne fald, og i aldersgrupperne 4-49 ses et større fald i medlemsandelen fra , mens der herefter blot ses beskedne fald. I alle øvrige aldersgrupper ses et jævnt fald i medlemsandelen for hvert måle. De største fald ses i aldersgrupperne 5-74, hvor medlemsskabet er faldet med mellem 18,5-23,2 % i perioden siden Højeste medlemsprocent for Sydhavn Sogn er på 81,6 % og findes blandt sognets ældste indbyggere, hvilket er helt almindeligt. På landsplan er medlemsandelen blandt de 75+ ige på 91,6 %. (Tabel 1) Side 22

23 Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 214 Sydhavn Sogn Danmark Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor stor en andel af indbyggerene af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Sydhavn Sogn. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i sognet ligger væsentligt lavere end gennemsnitligt i alle aldersgrupper, og for så vidt ang børn og unge op til 19, er medlemsskabet markant lavere end på landsplan. Dermed må man sige, at folkekirkemedlemsskabet blandt forældre med dansk herkomst vælges fra på deres børns vegne i stort omfang. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i sognet i 214 på 72,5 % mod 87,1 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Sydhavn Sogn og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Sydhavn Sogn ligger medlemskabet blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4 på 46,2 %, og det er markant lavere end landsgennemsnittets 71,3 %. I Sydhavn Sogn er 5,4 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 9,6 %. I absolutte tal bor der 228 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 23

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL

ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL Demografiske forskelle og ligheder mellem boligområderne i Kokkedal Indhold s. 3 Indledning: s. 4 Introduktion til områderne s. 6 Resumé af hovedpunkter s. 9 Individ & etnicitet:

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere