Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL. fængselsforbundet. nr 2 feb 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL. fængselsforbundet. nr 2 feb 2014"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 2 feb 2014 VOLDEN STIGER MOD landets FÆNGSELSBETJENTE NI UD AF TI HAR PSYKISKE LIDELSER I VESTRE FÆNGSEL Hvor vil du sætte ind? Vi spørger den nye minister

2 Leder indhold Vi betaler prisen for politikernes fejlprioriteringer Ude af øje ude af sind. Det er desværre mange danskeres holdning til fangerne i landets fængsler. Og selvom politikerne siger, at de har en anden tilgang, er konsekvensen af deres beslutninger noget andet. Nye tal viser, at vold og chikaner mod personalet stiger. Flere fængselsbetjente får ødelagt deres arbejdsliv af indsatte, som i mange tilfælde ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger. Psykisk syge, som er havnet i et miljø, hvor personalet ikke er uddannet til at hjælpe dem Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Det politiske system har i årevis accepteret, at landets fængsler er overfyldte. De siger, at 92 eller 95 procent af pladserne må være optaget. Alligevel ligger belægget ofte på 100 procent eller mere i fængsler og arresthuse. De siger, at der ikke må sidde psykisk syge i fængslerne. Alligevel har ni ud af ti indsatte psykiske lidelser i Vestre Fængsel, og det samme ser vi i resten af landet. De siger, at Kriminalforsorgen ikke skal betale prisen for bandeindsatsen. Alligevel tillader de, at bande- og rockermedlemmer sætter sig på magten i de små arresthuse. De siger, at der skal være færre gengangere i fængslerne. Alligevel skærer de ned på personalet. Men de glemmer, at det har konsekvenser, når der ikke er harmoni mellem det, man siger og det, man gør. Og som altid er det vores medlemmer, som betaler prisen. Som det fremgår af side 13 i dette blad, er det for eksempel lykkedes for den samme person at overfalde fire fængselsbetjente i løbet af halvandet år. Han har længe ventet på at blive overført til en psykiatrisk institution, men der er ikke plads. Derfor sidder han hos os. Vi kan aldrig undgå overfald, men det har en betydning, hvor mange indsatte man propper ind i fængslerne, og hvor mange betjente der er til stede til at håndtere dem. Når fængsler og arresthuse er overfyldte med rockere, bandemedlemmer, psykisk syge og misbrugere, er det umuligt at oprette samme arbejdsmiljø og sikkerhed. Alt bliver mere presset, og volden stiger. Så derfor denne opfordring til politikerne: Styrk vagtbemandingen frem for at skære ned på den. Og styrk fængselsbetjentenes uddannelse, så vi bliver bedre til at hjælpe de indsatte. 4 Volden stiger mod fængselsbetjente 5 Der mangler tal for voldsdømte 6 Dynamisk sikkerhed under pres 8 Kort nyt 10 Ny justitsminister 11 Ni ud af ti har psykiske lidelser i Vestre Fængsel 13 Psykisk syg har overfaldet fire betjente 14 Hver tredje indsat blev fjernet fra hjemmet som barn 16 Tanja er ungebetjent i Vestre Fængsel 18 Savner tid til arbejdsmiljøet 19 Ti gode råd skal forebygge vold Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Jens Diederichsen, Nicolai Perjesi, Helene Bøgvad, Helene Louise Hansen Forsidefoto: Blegdamsvejens Fængsel 2 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

3 vold Volden stiger mod fængselsbetjente Antallet af volds- og trusselsepisoder er steget med 31 procent på to år. Kriminalforsorgen indfører nu en nultolerancepolitik. Af Søren Gregersen Fagbladet skrev i seneste udgave om seks voldsomme overfald mod fængselsbetjente. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, er meget bekymret for udviklingen og ser det som symptom på en fejlslagen retspolitik: Politikerne har overfyldt fængsler og arresthuse med rockere, bandemedlemmer, psykisk syge, misbrugere og østeuropæiske kriminelle uden at styrke indsatsen i fængslerne. Tværtimod har de skåret ned på personalet. Det er klart, at det i den situation er umuligt at oprette samme arbejdsmiljø og sikkerhed. Alt bliver mere presset og volden stiger. Justitsminister Karen Hækkerup (S) understreger over for fagbladet, at hun er opmærksom på problemet: Man bør gøre alt for at undgå overfald mod personalet. Jeg ved, at Kriminalforsorgens ledelse er meget optaget af medarbejdernes sikkerhed og har iværksat flere initiativer. Det bekræfter Kriminalforsorgens vicedirektør Ole Hansen, som oplyser, at vold og trusler mod personalet både i år og sidste år er et særligt indsatsområde, som man har fokus på. Disse overfald var desværre ikke enkeltstående tilfælde. Overfaldene er udtryk for en tendens: De indsatte i landets fængsler bliver mere og mere voldelige. I 2013 var der 351 episoder med vold og trusler mod Kriminalforsorgens medarbejdere. Til sammenligning var der 306 episoder i 2012 og 268 i Antallet af episoder er dermed steget med 31 procent på to år. I gennemsnit bliver én fængselsbetjent altså udsat for vold eller trusler hver dag. Det er især i de lukkede fængsler og i arresthusene, at volden stiger. Eksempelvis blev 17 medarbejdere udsat for vold eller trusler i Anstalten ved Herstedvester i 2013 mod kun en enkelt i På samme måde er antallet af voldsramte medarbejdere steget fra 23 til 35 i Statsfængslet i Vridsløselille i samme periode. Blandt arresthusene er det især Køge og Esbjerg, som har været hårdt ramt. I de to arresthuse blev henholdsvis 12 og 11 medarbejdere udsat for vold og trusler i 2013, hvor det samme tal var 2 og 0 i Antal volds- og trusselsepisoder Vi analyserer de enkelte tilfælde for at lære, om der er noget, vi kan gøre bedre. Vi holder temadage om konflikthåndtering for medarbejderne både centralt og ude på institutionerne. Vi har også styrket registreringen af vold og trusler. Hvis man vil begrænse vold og trusler, kræver det nemlig en ordentlig registrering, siger han. Vicedirektøren peger dog på, at man aldrig kan komme problemet helt til livs: Der vil altid være vold og trusler i et fængselssystem. Det kan vi ikke undgå. Det vi kan gøre, er at klæde vores personale bedre på til at håndtere konflikterne. Desuden overfører vi de mest risikobetonede indsatte til Politigårdens Fængsel. Nultolerance Ole Hansen oplyser også, at Kriminalforsorgen har indført en nultolerancepolitik. Vi har indført en politik, der medfører, at alle voldsepisoder skal anmeldes til politiet samt anmeldes i personalesystemet. Det er af hensyn til medarbejderne der bør ikke kunne rejses tvivl om Kriminalforsorgens holdning og praksis. Når der er udøvet vold, skal det anmeldes. Så er det op til politiet at vurdere, hvorvidt de vil gå videre med sagen. Antallet af volds- og trusselsepisoder mod fængselsbetjente er steget markant på to år. Kilde: Kriminalforsorgen. hvor mange bliver dømt? Det er uvist, hvor mange indsatte der dømmes for vold mod fængselsbetjente. Der mangler nemlig statistik på området. Af Kristian Westfall I juli blev fængselsbetjent René Foged udsat for et overfald, da han var alene på vagt i Statsfængslet på Kragskovhede. En indsat tildelte ham en skulder i brystet og et slag i ansigtet, fordi han ville konfiskere en lille klump hash. Den indsatte blev idømt 60 dages fængsel for en såkaldt 119 i retten i Hjørring. Men efterfølgende henvendte René Foged sig til Fængselsforbundet, da han ikke kunne se dommen figurere i Kriminalforsorgens statistik. Hverken min lokalafdeling eller ledelsen har optegnelser over, hvor mange domsfældelser for overfald der er. Jeg kan altså ikke vide, hvor mange indsatte der blev dømt, og om tallet er stigende eller faldende, siger René Foged. Og det undrer ham: Hvordan kan det være, at der ikke er klare procedurer for indsamling af data om domme for vold og trusler? spørger han og fortsætter: Det vil jo give en langt bedre statistik, der kan bruges til at forbedre sikkerheden og undgå overfald. Ufuldstændig statistik Forbundssekretær i Fængselsforbundet, Heidi Olsen, er enig: Alle tal i forbindelse med vold og trusler er vigtige i forhold til forbedringer af arbejdsmiljøet. En statistik over domme for personalevold vil give os et billede af, om problemet gribes rigtigt an i de forskellige institutioner. Hvis nu for eksempel kun halvdelen af anmeldelserne ender i dom, er der noget galt, siger forbundssekretæren. Hun er forundret over, at lige netop disse tal ikke indsamles. Når vi har et direktorat, der bruger personalets tid på mere eller mindre nyttige indberetninger og registreringer, er det mig en gåde, at lige netop de tal ikke findes, siger hun. Det er jo også ekstremt vigtigt for vores medlemmer at se, at systemet fungerer, og at der kommer konkrete resultater ud af at anmelde vold og trusler, siger Heidi Olsen. Den blå luft Men hvor forsvinder tallene så hen, når man som i René Ladefogeds tilfælde bliver overfaldet af en indsat? Jan Højrup, der er personale- og sikkerhedskonsulent i Statsfængslet på Kragskovhede, siger: Vi indberetter automatisk, når der foreligger en anmeldelse på en indsat. Men oftest flyttes den voldssigtede indsatte til et lukket fængsel, og så hører vi ikke noget om udfaldet af sigtelsen. Det betyder, at Statsfængslet ved Kragskovhede ikke har oplysninger om, hvor mange der dømmes. Ingen central registrering Direktoratet for Kriminalforsorgen har heller ikke tal. Der eksisterer nemlig ikke en central opsamling. Det oplyser fuldmægtig Margarida Quinta, der sidder med statistikken for vold og trusler. Det er det enkelte fængsel, hvor episoden har fundet sted, som burde være underrettet om en eventuel domsfældelse, men hvorvidt det sker, er usikkert, siger hun. 4 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

4 sikkerhed Dynamisk sikkerhed under pres I modsætning til andre lande hviler sikkerheden i danske fængsler på en god kontakt mellem fængselsbetjente og fanger også kaldet dynamisk sikkerhed. Men med beskæringer, overbelæg og pladsmangel oplever mange kollegaer, at den dynamiske sikkerhed er under pres. Af Andreas Graae For nogle år siden i sommeren 2009 blev en kvindelig fængselsbetjent overfaldet i Arresthuset i Hillerød. En polsk fange, som sad varetægtsfængslet i en narkosag, smed en ætsende væske i hovedet på hende. Men med det samme kom tre-fire andre indsatte hende til undsætning, fjernede overfaldsmanden og gav betjenten førstehjælp. Den slags situationer, hvor rollerne pludselig vender, og fangerne hjælper deres vogtere, hører måske nok til sjældenhederne men er alligevel karakteristisk for det tillidsforhold mellem indsatte og ansatte, der præger den danske fængselsmodel. Vi får mindre tid til den enkelte og det går ud over sikkerheden. Vi lærer jo kun de indsatte at kende ved at tale med dem. Jo bedre vi kender dem, jo bedre kan vi gennemskue, om der er noget i gærde, vi skal være opmærksomme på. Hvis vi ikke kender dem, så kan vi ikke lure noget som helst, siger han. Konsekvensen bliver ifølge afdelingsformanden, at fangerne bliver ladt mere alene og det vil især gå ud over de svage fanger: Vores måde at gardere os på bliver at lukke de indsatte mere inde. Det betyder, at vi får sværere ved at beskytte de svage indsatte, som det vil gå hårdest ud over. Det bliver en ond cirkel, for fangerne bliver mere frustrerede, når de pludselig ikke har samme frihed, som de plejer. På et eller andet tidspunkt flyder bægret over, og hvis det så er en blåskjorte, der åbner døren, kan det nemt gå galt. Spareplanerne får dog ikke alene skylden for den trængte sikkerhed. Også den generelle samfundsudvikling med flere udlændinge og et hårdere klientel betyder dårligere kontakt med fangerne: Sprogbarrieren er i sig selv en stor udfordring. Vi har rigtig mange østeuropæere siddende, som kun forstår deres eget sprog eller tysk. Det gør det sværere at afkode, hvornår der er noget i gærde. Det samme gælder bandemedlemmerne de føler ikke det store behov for at tale med os, og det går jo i høj grad ud over den dynamiske sikkerhed, siger David Jensen. Velkendt problem i arresthusene I landets arresthuse ved personalet om noget, hvad det vil sige at have mindre tid med fangerne. Formanden for de sjællandske arrestbetjente, Henning Mørck, taler derfor af erfaring, når han advarer om, at fængslerne nu bliver udsat for det samme, som arresthusene har oplevet i årevis. Vi er sluppet nådigt for personalebesparelserne men det er kun fordi, vi i forvejen er skåret helt ind til benet. Vi har i årevis været vant til kun at være to mand på arbejde. Det hele går op i administration og logistik, og det gør, at vi mister kontakten til fangerne. Vi mister vigtig information om deres psykiske tilstand, når vi sidder med snuden nede i papirerne, siger han. Den danske fængselsmodel bygger på et godt tillidsforhold mellem indsatte og ansatte. Episoden fik dengang arrestinspektøren for de sjællandske arresthuse, Henrik Boe Pedersen, til spontant at købe chokoladeboller til de indsatte som tak. Og der kan blive brug for flere chokoladeboller i fremtiden. Det mener Ulla Vive, som er fængselsbetjent i Statsfængslet i Vridsløselille. Hun frygter, at de kommende nedskæringer på vagtbemandingen vil betyde, at man i højere grad bliver afhængig af, at fangerne opfører sig anstændigt. Jo mere de tynder ud i basispersonalet, jo mere skal vi sætte vores lid til de indsatte. Vores daglige sikkerhed kommer mere og mere til at afhænge af, at de griber ind, hvis der skulle komme en ophidset og uberegnelig fange og overfalde os. Sådan er fremtidsscenariet desværre, siger hun. Men tilliden kommer ikke af sig selv. Den kræver tid til fangerne, og den frygter Ulla Vive, der bliver mindre af i fremtiden: Man kan selvfølgelig aldrig stole 100 procent på fangerne men man kan have fornemmelser. Og de fornemmelser bliver dårligere jo mindre tid, vi har til fangerne. Går ud over de svage fanger Denne bekymring deler Fængselsforbundets afdelingsformand i Københavns Fængsler, David Jensen. Han har mærket en negativ påvirkning af den dynamiske sikkerhed over de seneste fire år, hvor Københavns Fængsler har kørt med overbelæg. Og den udvikling forstærkes kun, når fængslet i 2014 skal spare 3,2 millioner kroner på vagtbemandingen, mener han. Førhen havde personalet i arresthusene den fordel, at de kendte deres fanger. De respekterede betjentene og spillede med på reglerne. Henning Mørck husker en episode, hvor han selv oplevede at blive hjulpet af indsatte: Det var engang for mange år siden, hvor jeg bliver slået ned af en rocker. Jeg brækker næsen og ligger og tumler med ham, mens jeg råber på en kollega. Men inden kollegaen når frem, er der tre-fire indsatte, som hjælper mig med at få ham smidt ind på sin celle. Men sådan fungerer det ifølge Henning Mørck ikke mere: Tidligere fik vi ofte advarsler, hvis der var optræk til noget. Men det kan vi ikke regne med mere. Flerårsaftale skal skabe nytænkning I Direktoratet for Kriminalforsorgen kan sikkerhedschef Michael Gjørup godt forstå bekymringen blandt personalet. Han anerkender, at den dynamiske sikkerhed har været presset de senere år: Vi har de seneste år stået over for store udfordringer med overbelæg og pladsmangel, så der er ingen tvivl om, at den dynamiske sikkerhed har været under pres, siger han. Han mener dog, at flerårsaftalen gerne skulle give en mere langsigtet løsning på problemet med overbelæg og manglende pladser. For eksempel er man i færd med at etablere 200 nye pladser fordelt mellem 150 lukkede pladser og 50 pladser fordelt på åbne pladser og pensionspladser. Besparelserne er dog ikke til at komme uden om, da de er en forudsætning i flerårsaftalen for Kriminalforsorgens økonomi, siger han: Jeg forstår godt, at man, når man ser, hvad Kriminalforsorgen skal spare, bliver bekymret for, at dette går ud over relationsarbejdet med de indsatte. Derfor er det også vigtigt, at vi nytænker og bliver mere effektive i forhold til en helhedsorienteret indsats over for klienterne. Besparelserne til trods mener sikkerhedschefen altså, at det er en flerårsaftale, man godt kan være tilfreds med: Alt i alt er der i aftalen en række initiativer, der sikrer en holdbar løsning af kapacitetssituationen, sikkerheden bliver på en række områder styrket, og vi forbedrer den resocialiserende indsats, siger han. 6 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

5 kort nyt Færre bekymrer sig om vold og kriminalitet Det er kun 29 procent af danskerne, som er meget bekymret for vold og kriminalitet. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Til sammenligning var to tredjedele af danskerne meget bekymrede tilbage i 1980 erne og starten af 1990 erne. PREBEN LUND (f. 1955) er journalist. Han har arbejdet som reporter og studievært i DR og KNR Grønlands Radio. Nu ansat som fast studievært på Radioavisen, P4, P1 og DAB. Har tidligere udgivet 16 år i fængsler, En smerte så stor, Sindssyg i gerningsøjeblikket, Statsadvokaten og John Frihedskæmper og charmør (m. Thomas Hjortsø). RUD ELLEGARD Seminar for børneansvarlige (f. 1960) er politiassistent. Han begyndte på politiskolen i 1982 og indtrådte i praktisk tjeneste på Station 1 senere samme år. I 90 erne arbejdede han i Vesterbropatrul- Midt i januar var der seminar jen og fra 1998 til for 2005 Kriminalforsorgens i politivagten på 132 børneansvarlige og ledere i Nyborg. Formålet var at klæde medarbejderne Københavns Hovedbanegård. Siden 2005 har han været tilknyttet Lokalpolitiet Vesterbro. etablere et netværk, hvor de kan dele viden bedre på til opgaven og mellemgaard og spare med hinanden, når der er brug for det. Et af de mange emner, som blev berørt, var, at de børneansvarlige gerne må være ensartede i den måde, de omgår børnene på, når børnene er på besøg: En dag, hvor vi var på besøg i arresten, fik børnene et lille stykke legetøj efter besøget. Ligesom hos tandlægen. Men det gjorde de ikke sidste gang. Hvis man gør det én gang, skal man gøre det hver gang. Børnene glæder sig jo til den slags, og det betyder meget for dem, sagde den 30-årig Gry, som fortalte om sine erfaringer med at besøge sin fængslede far. Foto: Phillip Meisner Foto: Karina Ellegaard Det er bagsiden af det danske velfærdssamfund, bogens fortæller, Rud Ellegaard, viser os i denne bog. Og han ved, hvad han taler om. I over 30 år har han som politimand færdedes blandt prostituerede, stofmisbrugere, narkopushere, psykisk syge, alfonser og plattenslagere på det københavnske Vesterbro. Han har set mere menneskelig elendighed, end de fleste kan forestille sig, men trods alt fundet de små glimt af håb og optimisme, som har givet ham mod og lyst til at fortsætte sit arbejde også når det så allermest håbløst ud. Rud Ellegaard er politimand, men han er også den skulder, de prostituerede og stofmisbrugerne har lænet sig op ad, når det gik helt galt, og samfundet svigtede. Hans beretning er fuld af indlevelse, men også tilsat et strejf af den humor, som er en afgørende forudsætning for at kunne arbejde i et så råt miljø. Men først og sidst er bogens budskab, at alle har krav på en ordentlig behandling fra politiets side også dem, de såkaldt pæne borgere kun har foragt tilovers for. Så mange kroner har forbundets medlemmer fået i bonus via Forbrugsforeningen i PREBEN LUND Landbetjenten på stenbroen Landbetjenten på stenbroen mellemgaard PREBEN LUND politiassistent Rud Ellegaard fortæller om tre årtier blandt de udsatte på det københavnske Vesterbro Ny bog fra tidligere kollega Journalist Preben Lund, som har arbejdet 16 år som fængselsbetjent, har skrevet en ny bog. Denne gang om en politibetjent, der gennem tre årtier har arbejdet blandt prostituerede, stofmisbrugere, narkopushere, alfonser og plattenslagere på Vesterbro i København. Landbetjenten på Stenbroen er titlen. 97,1% At gøre en forskel er jo lidt af en kliché, men ikke desto mindre er jeg sikker på, at det for mig har gjort en forskel at arbejde her på stenbroen frem for, hvis jeg havde haft med økonomisk kriminalitet at gøre eller været i Færdselspolitiet. Med al respekt for kollegerne dér. Arbejdet her blandt de udstødte har lært mig, hvor tilfældigt livet kan forme sig, og hvor meget det betyder at være født af de rigtige forældre og helst på det rigtige sted. Og hvis de mange, mange stofmisbrugere, plattenslagere, småkriminelle, prostituerede og håbløse voldsmænd jeg har mødt bare indimellem synes, at jeg har gjort en positiv forskel for dem, så er det jo helt fint med mig. Det er faktisk det, jeg synes mit arbejde går ud på. Uddrag fra bogen Barberet fængselsprojekt udbydes igen Så højt var belægget i Kriminalforsorgen i gennemsnit i Kriminalforsorgen udbyder nu Statsfængslet på Nordfalster igen. Det sker efter beskæring og justering af det hidtidige projekt. Med ændringerne håber Kriminalforsorgen, at man bliver i stand til at holde sig inden for den milliard kroner, som Folketinget har godkendt til projektet. Som det sømmer sig for en god fængselsbygherre, begynder Kriminalforsorgen med muren. Den 24. januar var der ansøgningsfrist på den 1,3 km lange perimetermur i seks meters højde: Ved at opføre muren først, kan den bruges som afgrænsning af byggepladsen, så der ikke bliver behov for anden indhegning, oplyser Erik Bang til byggeriets dagblad. Uddannelsesforsøg i arresthuse Fange gemte sig i beskidt vasketøj En 25-årig mand fra Kalundborg havde ikke meget lyst til at vende tilbage til Kriminalforsorgen, hvor han var i færd med at afsone en dom for tyveri, så han gemte sig hos noget familie i Kalundborg. Her blev han fundet under en stor bunke vasketøj af politiet. Han blev anholdt og sendt tilbage til Kriminalforsorgen. Som et forsøg eksperimenterer Arresthuset i Svendborg med import af undervisning fra en ekstern leverandør. Det er tre lærere fra HF & VUC FYN i Svendborg. Der undervises i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. En del af tiden går ifølge VUC med at studere bogen Hvad kan jeg blive?. Det lyder lovende. Medlemmerne har købt forbrugsgoder for 16 millioner kroner med foreningens bonuskort. Mange medlemmer modtog over kroner i bonus. Hvis man snager lidt i forbrugsmønstrene, viser det sig, at medlemmerne især bruger penge hos Spies og StarTour, Uno-X, Fona og Silvan. Nu er det i øvrigt også muligt at få rabat hos Loop Fitness, Webapoteket, Telia, Bonniershop.dk, Fårup Sommerland og De3bedste.dk samt en række nye restauranter og cafeer. Forbrugsforeningen er medlemmernes og de faglige organisationers egen forening. Kun medlemmer af de optagelsesberettigede organisationer, herunder Fængselsforbundet, kan blive medlem og få del i goderne. Indsatte protesterer over nedskæringer En talsmand for de indsatte i Statsfængslet på Kragskovhede protesterer over nedskæringerne på vagtbemandingen: Der er skåret kraftigt ned på personalet, og sagsbehandlingen er voldsomt reduceret, siger talsmand Mads Nørrelund til Nordjyske Stiftstidende. Han peger på, at der er reduceret i de timer, fængselsbetjentene tidligere har brugt til resocialisering og fritidsaktiviteter sammen med de indsatte: Der er ingen fritidsaktiviteter tilbage. En gåtur i skoven kan ikke lade sig gøre mere. Det er som at få en sten i hovedet. Vi er kriminelle, og selvfølgelig har vi spyttet på samfundet. Men vi har altså rettigheder, og de kan ikke tage alt fra os, siger talsmanden. 8 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

6 Ny justitsminister Karen Hækkerup (S) er ny politisk chef for Kriminalforsorgen efter Morten Bødskov (S). Fagbladet har spurgt hende, hvor hun vil bruge sine kræfter i de kommende år. Af Søren Gregersen Hvor vil du især sætte ind i Kriminalforsorgen? Et element der ligger regeringen og mig meget på sinde, er at få nedbragt antallet af gengangere i fængslerne og dermed få nedbragt antallet af ofre for kriminalitet. Den resocialiserende indsats skal nytænkes og målrettes mod tiltag, der har en effekt på tilbagefaldet til kriminalitet. Jeg tror, vi kan gøre indsatsen i fængslerne endnu bedre, fordi vi har et meget dygtigt personale i de danske fængsler. Flerårsaftalen indeholder flere initiativer, som skal sikre, at den tid, som indsatte tilbringer i Kriminalforsorgens institutioner, anvendes på en måde, som peger frem mod et liv uden kriminalitet. Antallet af indsatte er steget gennem de seneste fem år, uden at Kriminalforsorgens bevillinger er fulgt med. Er det realistisk at indfri målsætningerne om færre gengangere i fængslerne? Målsætningerne i flerårsaftalen er ambitiøse. Det skal de være, fordi arbejdet i fængslerne er så vigtigt for det danske samfund. Og Kriminalforsorgen er godt i gang og har lagt en klar strategi for at nå i mål. Der er ingen nemme løsninger. Arbejdet for at få færre gengangere i fængslerne er et langt sejt træk, hvor også et øget samarbejde med omverden, fokus på en god løsladelse og samarbejdet med kommunerne er essentielt. Det høje pres på kapaciteten i fængslerne er der fundet en god løsning på med aftalen om Kriminalforsorgens økonomi, og etableringen af de 200 nye pladser er godt i gang. Det er også en vigtig prioritet for mig, at vi i løbet af aftaleperioden kommer ned på en kapacitetsudnyttelse på de 94 procent som aftalt. Hvordan vil du indfri målsætningerne om bedre resocialisering, når der samtidig skæres i vagtbemandingen? Jeg ved godt, at arbejdet i fængslerne er hårdt for de ansatte, men jeg tror på, at vi kan gøre tingene på en smartere måde og på den måde finde effektiviseringer. Kriminalforsorgen har set nærmere på, hvordan man kan optimere bemandingen og vagtplanlægningen som led i Kriminalforsorgens overordnede effektiviseringsstrategi. Der er tale om, at Kriminalforsorgen tilrettelægger arbejdet hensigtsmæssigt uden at gå på kompromis med sikkerheden. Samlet set betyder det ikke, at der bliver færre medarbejdere. Effektiviseringen ligger derimod i, at Kriminalforsorgen i modsætning til Tre ministerjobs på to år Karen Hækkerup er født i Hillerød i Hun er cand. scient.pol. og blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne i I 2005 blev hun valgt til Folketinget og var retsordfører fra 2007 til Ved regeringsskiftet blev hun social- og integrationsminister. August 2013 blev hun fødevareminister og i december justitsminister. mange andre offentlige institutioner kan bruge det eksisterende frigjorte personale til nye opgaver med fokus på for eksempel udrejseafdelinger, øget fokus på håndtering af bandemedlemmer og nye modtageafdelinger i landets fængsler. Flerårsaftalen indeholder ikke meget tekst om uddannelse og efteruddannelse af personalet. Er det noget, som du vil prioritere? Ja, det vil jeg. I flerårsaftalen er der afsat midler til en efteruddannelsesindsats for erfarne fængselsbetjente ansat før Aftalen har fokus på den resocialiserende del af straffuldbyrdelsen og derfor koncentreres efteruddannelsesindsatsen om fængselsbetjentes resocialiserende arbejde. Den indsats kræver konstant udvikling af den viden og de færdigheder, som fængselsbetjente bringer i spil i det daglige arbejde med de indsatte. Efteruddannelsen vil være med til at klæde fængselsbetjentene bedre på til at varetage deres opgave. Bliver uddannelsen i konflikthåndtering styrket? Jeg ved, at der arbejdes med udvikling af en model for en løbende efteruddannelsesindsats for konflikthåndtering. Efteruddannelse vedrørende konflikthåndtering skal implementeres som en lokal indsats på alle institutioner inden udgangen af Den nye efteruddannelse i konflikthåndtering skal skabe en forståelse af konflikter som helhed, skabe mere tryghed på arbejdspladsen og styrke og vedligeholde medarbejdernes professionelle håndtering af konflikter. Efteruddannelsen i konflikthåndtering vil styrke medarbejdernes robusthed i konfliktsituationer og sikre, at de vil være i stand til at håndtere og løse konflikter med mindst mulig indgriben. Ni ud af ti har psykiske lidelser i Vestre Fængsel Det er stort set umuligt at finde en rask indsat i Vestre Fængsel. Det er den nedslående konklusion i Kriminalforsorgens screeningsundersøgelse, hvor man over en periode på fire år har udredt 627 varetægtsfængslede. Undersøgelsen viser, at 8 procent af de indsatte lider af en sindssygdom og 83 procent har andre psykiatriske lidelser som for eksempel stressrelaterede tilstande. Det er altså kun 9 procent, der er raske. Resultatet overrasker David Jensen, der er Fængselsforbundets afdelingsformand i Københavns Fængsler: Vi vidste godt, at mange af vores indsatte har psykiske problemer, men det kommer bag på os, at det stort set gælder alle. Han peger på, at mange af de psykisk syge har behov for professionel hjælp, og de skaber udfordringer for personalet. Eksempelvis er der mange, som ikke kan få den medicin, de er vant til, fordi fængslerne ikke må udlevere psykofarmaka. De reagerer, når de ikke får den medicin, som de plejer. Og der ligger en potentiel fare for, at de skader sig selv eller andre, siger David Jensen. Vestre Fængsel er ikke det eneste arresthus med mange psykisk syge. Sidste år gennemførte Fængselsforbundet en rundspørge blandt landets arresthuse. I 20 af de arresthuse, som forbundet kontaktede, lød meldingen, at de har psykisk syge siddende, og at problemet er stigende. Forslag: Bedre screening Screeningsundersøgelsen foreslår, at Kriminalforsorgen skal være bedre til at opdage, at de indsatte har problemer. Eksempelvis bør sundhedsbetjeningen optimeres. Undersøgelsen foku- psykisk syge 91 procent af de indsatte i Vestre Fængsel er sindssyge eller kæmper med andre psykiatriske lidelser. Problemet kendes i alle fængsler og arresthuse. Ministeren lover nye initiativer. Af Søren Gregersen I strid med regler Når en indsat bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, skal han overføres til behandling i det almindelige psykiatriske behandlingssystem og må ikke sidde i et fængsel eller et arresthus. Det fastslår både De Europæiske Fængselsregler og de danske regler. serer derimod ikke på, hvad man skal gøre for de psykisk syge, som bliver siddende i fængsler og arresthuse. Det er ærgerligt, siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: Det er jo ikke sådan, at man bare kan spotte de psykisk syge og flytte dem væk. Vi kan ikke fjerne 90 procent af de indsatte. Så mange pladser er der slet ikke i de psykiatriske institutioner. Han mener, at der bør satses meget mere på at uddanne personalet: Fængselsbetjente og værkmestre skal være langt bedre uddannet til at hjælpe indsatte med psykiske lidelser. Vi har ski- 10 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

7 psykisk syge Fængselspersonalet er i nogle situationer nødsaget til at fiksere psykisk syge i sikringsceller. zofrene, sindssyge, maniodepressive og paranoide, som alle har særlige krav og behov. Vi er slet ikke rustet til at hjælpe dem. Det er David Jensen enig i: Vi bliver nødt til at erkende, at vi har psykisk syge og behandle dem bedst muligt, når de er hos os. Det kræver bedre efteruddannelse af fængselsbetjentene og ansættelse af flere fagpersoner, siger han. Ministeren lover initiativer Justitsminister Karen Hækkerup (S) lover, at hun vil gøre noget ved problemerne: Der er flere initiativer på vej. Det her er et massivt problem, og vi må se på, hvad vi kan gøre bedre. Men vi har sat penge af, så man kan øge sundhedsbetjeningen i fængslerne, og vi tilknytter psykiatriske konsulenter til alle arresthuse, siger hun. Ministeren ønsker dog ikke at uddybe, hvilke initiativer hun har i støbeskeen, herunder om fængselsbetjentenes uddannelse vil blive styrket på dette område. Heller ikke formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorenzen Dehnhardt, lover, at der gøres noget ved problemstillingen. Hun er enig i, at området ikke har været tilstrækkeligt prioriteret i flere år. Men der er ikke flere penge på vej: Jeg erkender, at vi står i en situation, hvor vi ikke har ubegrænsede midler til at opprioritere indsatsen, siger hun. Det rækker ikke Ministerens løfte om at tilknytte psykiatriske konsulenter til alle arresthuse er den del af den nuværende flerårsaftale. Tiltaget rækker kun til to ugentlige konsulenttimer per arresthus. Det er ikke nok, siger arrestforvarer i Arresthuset i Aalborg, Flemming Bjerre Solberg. I Midt- og Nordjylland, hvor der er 12 arresthuse, er der en enkelt konsulent ansat. Men vedkommende har kun ansvaret for den ene del af regionen. Derfor er der ingen psykiater tilknyttet de 60 indsatte, der sidder i Arresthuet i Aalborg, siger arrestforvareren. Arresthuset har ellers mange indsatte, som kæmper med psykiske lidelser. På en tilfældig torsdag i januar var 13 ud af de 58 indsatte i arresthuset indlagt med en psykisk lidelse på psykiatrisk afdeling på regionens hospital, oplyser han. Flemming Bjerre Solberg kalder ansættelsen af psykiatriske konsulenter en sympatisk tanke. Men der er brug for mere: Det er ikke nok i forhold til behovet. Jeg tror, det har vist sig at være større, end man havde forventet. Sådan var det også for tyve år siden Problemet med psykisk syge er ikke nyt. Det fortæller den pensionerede fængselsbetjent Poul Pedersen, som har arbejdet mange år i Statsfængslet i Horserød. Jeg arbejdede på afdeling 20 i Horserød i halvfemserne. Dengang var det ikke usædvanligt, at 20 ud af 24 indsatte på afdelingen var under psykiatrisk behandling, siger han. Poul Pedersen mener derfor, at Kriminalforsorgen længe burde have gjort noget ved situationen: Problemet har været kendt i lang tid, uden at Kriminalforsorgen har uddannet personalet eller foretaget andre tiltag for at hjælpe personalet, siger han til fagbladet. Psykisk syg har overfaldet fire betjente En 28-årig tidligere rocker, der er diagnosticeret som sindssyg, overfaldt en fængselsbetjent i Vestre Fængsel i januar. Det er mandens fjerde overfald på fængselsbetjente. Han har desuden misbrugt sin ekskæreste i Politigårdens Fængsel. Af Søren Gregersen Det kan have store konsekvenser at håndtere psykisk syge. Det kan fire fængselsbetjente nikke genkendende til. De er alle blevet overfaldet af den samme mand. Det seneste overfald skete den 9. januar, da eks-rockeren overfaldt en fængselsbetjent i Vestre Fængsel. Manden ringede for at komme på toilettet, og da to fængselsbetjente en kvindelig og en mandlig åbnede døren, overfaldt manden den mandlige betjent med knytnæveslag i ansigtet. Eks-rockeren, der er tidligere AK81 er, blev derefter bæltefikseret på sygeafdelingen. De tre øvrige overfald skete 3. oktober 2012 på afdeling A1 i Statsfængslet i Vridsløselille, hvor han truede en betjent med en bordkniv, 8. januar 2013, hvor han overfaldt en fængselsbetjent med knytnæveslag på sygeafdelingen i Vestre Fængsel og den 10. januar 2013, hvor han overfaldt en betjent i Politigårdens Fængsel. Manden stod også bag et voldsomt overfald på sin eks-kæreste i Politigårdens Fængsel i oktober Hun blev tilbageholdt, mishandlet og sexmisbrugt i fængslets besøgsrum. Da hjælpen nåede frem efter 45 minutter, havde han tildelt kvinden cirka 50 slag i hovedet, cirka 30 knæspark og sexmisbrugt hende to gange. Det undrer Fængselsforbundets afdelingsformand i Københavns Fængsler, David Jensen, at en farlig mand, som har stået bag flere overfald, bliver ved med at være i Kriminalforsorgens varetægt: Vi har løbende rykket Sikringen for at få ham flyttet, men ingenting er sket. Da han i sin tid skulle mentalobserveres, skulle det også ske på Sikringen, men der var seks måneders ventetid. Så Kriminalforsorgen måtte foretage mentalobservationen på Anstalten ved Herstedvester, siger David Jensen og fortsætter: Vi tror, at det seneste overfald er et udtryk for frustration, fordi han ikke får den behandling, han har brug for. Fængselsforbundet nr. 2 februar

8 anbragte børn Hver tredje indsat blev fjernet fra hjemmet som barn Hvem er de? Fagbladet sætter i foråret fokus på de særlige sociale forhold, som kendetegner klientellet i fængsler og arresthuse. Hvem er de? Og hvordan påvirker deres baggrund arbejdsvilkårene i Kriminalforsorgen? En tredjedel af de indsatte i fængslerne har været anbragt i deres barndom. Det er fem gange så mange som blandt den øvrige befolkning. Dette forhold, at de indsatte blev svigtet i barndommen, skaber nogle særlige problemer for medarbejderne i Kriminalforsorgen. Af Jens Diederichsen Der kan være tale om vanrøgt og voldelige overgreb og seksuelle krænkelser mod barnet. Forældrenes misbrug af alkohol og stoffer, kriminel adfærd og vold i hjemmet kan være nogle af årsagerne til, at myndighederne vurderer, at barnet er i fare for at få alvorlige problemer måske for resten af livet. Ofte har anbragtes forældre også levet uden for deres eget hjem i kortere eller længere tid, da de var børn. Det gælder for 40 procent af de anbragte børn. Ringe sociale forhold Familier, hvor et eller flere børn er fjernet fra hjemmet, har typisk en meget anstrengt økonomi. De deltager ikke i arbejdslivet og er som hovedregel på en eller anden form for overførselsindkomst eller har lavtlønnet arbejde som ufaglærte, da de ofte er uden egentlig uddannelse. I Danmark har én ud af 17 af de voksne været anbragt uden for hjemmet, inden de fyldte atten år. Blandt de indsatte i danske fængsler er det hver tredje. Det fremgår af Kriminalforsorgens klientundersøgelse, som blev offentliggjort i Der er altså over fem gange så mange i fængslerne som i befolkningen som helhed, der har været fjernet fra hjemmet i barndommen. Forældrene lever tit ikke sammen og er ofte belastet af psykiske problemer, som i større eller mindre omfang går ud over børnene. Der kan være forskellige grunde til, at den ene eller begge forældre ikke er i stand til fysisk at være til stede i barnets liv. Hospitalsophold på grund af legemlige eller psykiske sygdomme, ophold i fængsel eller simpelthen dødsfald, er nogle af grundene. Professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, der har arbejdet med børn på institutioner i mange år, siger: Voksne, som har været anbragt som børn, har ofte mistet tilliden til mennesker i al almindelighed og til autoriteter i særdeleshed. En anden årsag til at børn bliver fjernet, kan være, at barnet i sig selv har problemer i forhold til dets omgivelser. Børnene kan have ringe indlevelse i andres følelser og generelt svært ved at omgås andre mennesker både andre børn og andre voksne. Denne ballast fra barndommen påvirker derfor den måde, personerne opfører sig på, hvis de senere i tilværelsen bliver fængslet. De har været udsat for så mange skuffelser og krænkelser fra voksne og fra systemerne med hyppige skift af opholdssteder, at deres tillid til andre er meget dårlig. Disse krænkelser har gjort dem meget vagtsomme, og det kan ske, at gamle traumer bliver genaktiveret i kontakten med fængselspersonalet, siger professoren. Det kan være samværet med forældrene eller elever og lærere i skolen, som giver problemer. Disse spørgsmål kan have at gøre med barnets psykiske problemer, som kan være mere eller mindre arvelige eller på anden måde medfødte. De vanskeligheder, som børnene møder, er altså ofte forårsaget af forældrenes livsstil eller deres manglende evner og færdigheder som mor og far omstændigheder som er grundlagt i deres egen problematiske opvækst og uheldige prægning i barndommen. Barndommen rummer også en risiko for, at man bliver voldelig: Der kan komme voldsomme reaktioner fra indsatte, når traumer vender tilbage, siger Inge Bryderup. Ingen effekt i forhold til kriminalitet Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet en undersøgelse af, hvordan det går tidligere anbragte senere i livet. Andel Voksne, som har været anbragt som børn, har ofte mistet tilliden til mennesker i al almindelighed og til autoriteter i særdeleshed, siger professor Inge Bryderup. indsatte som har været anbragt uden for hjemmet 33 procent af de indsatte i fængslerne har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres barndom og ungdom. Det samme gælder kun seks procent i befolkningen generelt. Kilde: Kriminalforsorgens klientundersøgelse. Som fængselsbetjent er der altså gode grunde til at være opmærksom på den fortid, som mange indsatte har til fælles. Flere i arresthusene Klientundersøgelsen viser også, at flere varetægtsfængslede har været anbragt end afsonere i fængslerne. Det gælder især varetægtsfængslede med en dansk baggrund. For denne gruppe gælder det, at 39 procent har været anbragt. Fire ud af ti danskere i landets arresthuse har med andre ord været anbragt uden for hjemmet. Forældrene selv fjernet Der er mange årsager til anbringelserne. De sociale myndigheder har måske vurderet, at hjemmet har fungeret så dårligt, at barnet ikke har haft mulighed for at udvikle sig på en god og fornuftig måde. Man har sammenholdt tidligere anbragte med en kontrolgruppe, som på alle punkter har haft de samme dårlige vilkår, da de var børn, som de, der rent faktisk blev anbragt. Rapporten konkluderer, at anbringelser ikke forbedrer børnenes mulighed for at undgå kriminalitet. kilder anvendt til artiklen: Lone Birch m.fl.: European Paths Towards a Culture of Lawfulness Else Christensen: Anbringelser af børn. SFI 1998 Rikke F. Olsen m.fl.: Tidligere anbragte unge som voksne. SFI 2011 Tine Egelund m.fl.: Anbragte børns udvikling og vilkår. SFI 2008 Tine Egelund m.fl.: Små børn anbragt uden for hjemmet. SFI 1995 Fængselsforbundet nr. 2 februar

9 sport anbragte børn Det er noget møg, det du går og laver, men jeg kan stadig godt lide dig Ungebetjent Tanja Sommer fortæller om sit arbejde med unge i Vestre Fængsel, hvoraf mange blev fjernet fra deres mor og far som barn. Af Jens Diederichsen Det er vigtigt, at konsekvens går hånd i hånd med omsorg. Det er budskabet fra fængselsbetjent Tanja Sommer fra ungeafdelingen på Vestre Fængsel. Vi er ikke en klappekageklub. Vi er meget fokuserede på, at de unge oplever faste rammer. Derfor oplever vi, at vi stiller flere krav til de unge, end der bliver stillet til de øvrige indsatte i fængslet, siger hun. Ungeafdelingen blev oprettet for fem år siden, fordi flere og flere unge ikke kunne være på pædagogiske institutioner og derfor havnede i Kriminalforsorgen. For at undgå at de blev påvirket af de øvrige indsatte, sad de ofte i ufrivillig isolation. Det var dog en uholdbar løsning. Derfor blev ungeafdelingen oprettet. Her er der fast tilknyttet en pædagog og en betjent til at tage sig af afdelingens ni indsatte i alderen fra 15 til 20 år. De unge har dog ikke garanti for at få lov at blive i ungeafdelingen, hvis de er over 18 år. Det kræver, at de indordner sig under de regler, som gælder på afdelingen. De kan ryge ud, hvis de ikke taler ordentligt til os, siger Tanja Sommer. Den konsekvente pædagogik skal sikre, at de unge får noget ud af at være på afdelingen: Hvis man skal ud og have et arbejde, kræver det, at man kan omgås andre mennesker. Tale pænt uden at være aggressiv. Mange har været anbragt I gennemsnit har over en tredjedel af de indsatte i danske fængsler været anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid. Ofte har de oplevet flere anbringelser i løbet af barndommen. De unge, som har haft en sådan opvækst, ser næsten altid de voksne som modstandere i deres liv. Det er dem, som har magten, og som derfor er fjenden. Og ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) gælder det samme for dem, som burde have været fjernet. Traumerne og deres opfattelse af autoriteterne er den samme. Det nikker Tanja Sommer genkendende til: Der er ikke forskel på dem, som har været hos deres forældre, og dem der har været anbragt. De har den samme kriminelle baggrund og den samme måde at kommunikere og overleve på. De unge har typisk vanskeligt ved at møde venlighed og omsorg: De ved ikke, hvad de skal gøre, når de møder omsorg. For dem er det som at lære et nyt sprog, siger Tanja Sommer. Derfor handler det om at komme ind på den unge og vinde hans tillid og skabe et forhold, hvor fængselsbetjenten ikke er en talende uniform, som bruger de vendinger, som den unge har hørt 100 gange før, og som han forbinder med autoritet og magt. Jeg er godt nok meget tydelig, hvis de overskrider regler. Men de finder hurtigt ud af, at jeg er en, som godt gider tale med dem, siger hun. Psykisk forsvar Det første er nogle gange at få den indsatte til at indse, at han er kriminel. Jeg stjæler jo kun en mobil, når de står og vifter med den, men ellers er jeg ikke kriminel, siger de måske til mig. Du er da bundkriminel, når du stjæler folks telefoner. Det er noget møg, det du går og laver, men jeg kan jo stadig godt lide dig, svarer jeg. Så bliver de helt chokerede over, at de ikke er blevet forkastet på den konto, siger hun. De unge benægter altså, at de har gjort noget forkert. Formentlig for at beskytte sig selv og undgå skyld og ansvar. Derfor er disse samtaler ikke lige overstået med det samme, de skal gentages, før indsigten kommer. Det kræver tålmodighed. Det er vigtigt, at den indsatte møder et menneske, som lægger retningslinjer og er tydelig, men ikke afvisende. Det giver mulighed for at ændre spor og gå i en anden retning, fortæller fængselsbetjenten. Jeg siger til dem, at de faktisk er noget værd. Det skal de udnytte. Og det gør de også nogle gange. Om man så bare rammer to unge på ti år, er det det hele værd, siger hun. Og når tilliden er der, åbner de indsatte op: I starten skulle jeg lige vænne mig til, at en 16-årig knægt græd op ad min skulder, savnede sin mor, tog fat i mig og havde brug for et kram. Aldrig negativ reaktion Tanja Sommer har nogle gange mødt tidligere indsatte fra ungegruppen på gaden. Hun tager aldrig selv kontakt, men det gør de unge gerne: Jeg har aldrig været ude for, at de ikke kom hen med et kæmpesmil. Det er dog ikke altid, at de lige kan huske, hvorfra de kender Tanja: Er du min tandlæge? spørger de måske. Nej: det er da dig fra ungegruppen! udbryder de. Og så får jeg et kæmpekram. De ser ikke Tanja som en fra systemet: De ved godt, at der var en grund til, at jeg nogen gange blev sur. De erkender, at det ikke kom ud af det blå. Men de husker, at jeg efterfølgende godt gad dem alligevel. Sådan tror jeg, de tænker, når jeg møder dem. Tanja Sommer er også glad for de mange positive oplevelser, som hun har med de unge: Når de spiller basket og scorer, så kigger de jo for at se, om man har set det, og om man sidder og klapper, som mor og far ville gøre. På den måde kommer de ind under huden på en. Men det er jo det, der gør mit arbejde så spændende. Altid at holde balance mellem det professionelle og det personlige. Ungeafdelingen i Vestre Fængsel blev oprettet for fem år siden, fordi flere og flere unge ikke kunne være på pædagogiske institutioner. 16 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

10 arbejdsmiljø Savner tid til arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørepræsentanter mener ikke, at de har tilstrækkelig tid til at udføre deres hverv. Ledelsen afviser problemstillingen. Af Kristian Westfall Ti gode råd skal forebygge vold på arbejdet Af Ina Rasmussen, Fængselsforbundet Vold og trusler på danske arbejdspladser er et stort problem. Særligt i den offentlige sektor hvor flere faggrupper og ikke mindst Fængselsforbundets medlemmer ofte bliver udsat for overgreb, der psykisk sætter dybe spor. er en ny pjece med ti gode råd til at forebygge vold, som alle arbejdspladser fremover kan få glæde af. Pjecen blev præsenteret på en velbesøgt konference i København den 16. januar. Konferencen blev åbnet af ministeren, der talte om de mange udfordringer, der er på de offentlige arbejdspladser. Mette Frederiksen gjorde det klart, at vold over for medarbejderne er fuldstændigt uacceptabelt: Vi må gerne søge forklaringen på vold, men vi må ikke forsvare det. Der var også ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra Kriminalforsorgen med til konferencen. En af disse var tillidsrepræsentant Jesper Dalbye fra Statsfængslet Vridsløselille. Det var tydeligt, at ministeren virkelig brænder for arbejdsmiljøet, sagde Jesper Dalbye og tilføjede: Det er rart at høre, at hun er opmærksom på vores problemer med vold og trusler i Kriminalforsorgen. Dårligt arbejdsmiljø er direkte eller indirekte årsag til talrige sygemeldinger hvert år. Det forsøger arbejdsmiljørepræsentanter landet over at gøre noget ved. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter får stillet tid til rådighed til at varetage hvervet. Tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens sikkerheds- og sundhedsforhold. Det er dog ikke alle, der mener, at fængslerne lever op til det. Det gælder blandt andet i Statsfængslet i Nyborg. Tillidsrepræsentant Mette Frets Nielsen siger: Der har i årevis kørt en konflikt med ledelsen om, hvor meget tid vores arbejdsmiljørepræsentanter kan og må bruge på deres opgaver. Uenigheden om tidsforbruget startede, ifølge Mette Frets Nielsen, efter ekstraordinært meget arbejde til arbejdsmiljørepræsentanterne i forbindelse med asbest i et af værkstederne. Den afsatte tid blev opbrugt på episoden, og arbejdsmiljørepræsentanterne brugte mere og mere fritid på hvervet. Uenige om uenighed Også i Anstalten ved Herstedvester er der problemer. Ifølge Arbejdsmiljørepræsentant Bernt Nielsen vil ledelsen kun godskrive den tid, som møder med arbejdsmiljø på dagsordenen tager uanset om de ligger på en fridag eller er indkaldt akut. Desuden stiller ledelsen spørgsmålstegn ved, om arbejdsmiljørepræsentanten skal være til stede på nogle møder, ligesom samtaler med kolleger hjemmefra ikke menes at høre hvervet som arbejdsmiljørepræsentant til. Til det siger Bernt Nielsen: Når møder ikke er planlagt i god tid, er det umuligt for mig at ændre på min planlægning. Og hvis mødet handler om arbejdsmiljø, er min tilstedeværelse vel påkrævet ellers giver hvervet jo ingen mening. Viceinspektør i Anstalten ved Herstedvester, Kirsten Jensen, bekræfter, at tidsforbruget er blevet drøftet: Det er rigtigt, at vi har haft en korrespondance om timer for et møde. Her afventer vi stadig dokumentation for deltagelse. Men generelt har vi et rigtig godt samarbejde med vores arbejdsmiljørepræsentanter, siger Kirsten Jensen. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på problemet og vil forebygge volden. Derfor har hun bedt arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet om i fællesskab at udarbejde nogle gode råd til, hvordan man undgår vold på arbejdet. Resultatet ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR gode råd om forebyggelse af vold 1. Samarbejd om at forebygge vold 2. Tal om volden 3. Tag udgangspunkt i kerneopgaven 4. Giv den rigtige instruktion 5. Brug jeres faglighed til at forebygge vold 6. Indret arbejdspladsen trygt og sikkert 7. Registrér volden 8. Lær af voldsepisoderne 9. Sørg for at have en beredskabsplan 10. Bevar fokus på forebyggelse af volden Du kan læse mere og downloade pjecen på Fængselsforbundets hjemmeside under punktet Arbejdsmiljø her kan du også tilmelde dig Fængselsforbundets arbejdsmiljønyhedsbrev. Ledelsen afviste at give mere tid, på trods af at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke havde timer til at håndtere kollegaernes andre problemer med arbejdsmiljøet, siger hun. I et brev fra ledelsen til lokalforeningen begrundede man afslaget med, at der i Nyborg ikke er praksis for at give tid til arbejdsmiljørepræsentanter ud over mødeaktivitet. Peder Jørgensen, der er trivselskonsulent og daglig leder af sikkerhedsorganisationen i Statsfængslet i Nyborg, kan dog ikke genkende billedet af uenighed om arbejdsmiljørepræsentanternes tid. Hvis de kommer med ønsker om tid til at løse opgaver som arbejdsmiljørepræsentanter, giver vi dem den fornødne tid, siger han. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 30 Stk. 1. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. På spørgsmålet om telefonisk kontakt med kollegaer om arbejdsmiljø mener hun ikke, at det er en del af hvervets jobbeskrivelse. Hos os er der flere arbejdsmiljørepræsentanter om opgaven, så det burde ikke være nødvendigt at bruge tid hjemmefra, siger hun. Forbundet: Der er et problem Fængselsforbundets tovholder på arbejdsmiljøområdet, Ina Rasmussen, kender problematikken. Nogle af de medlemmer, der har påtaget sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentanter, har ikke samme opfattelse af et rimeligt tidsforbrug som de lokale ledelser. Og hvis medlemmerne opfatter det som et problem, er det et problem, siger Ina Rasmussen. Hun mener, at det er naturligt, at arbejdsmiljørepræsentanterne løbende diskuterer deres tidsforbrug, når der ikke er fast timeantal stillet til rådighed. Engang var der faste timer tilknyttet arbejdsmiljørepræsentanten, men de er skåret væk. Men de lidt blødere timer med for eksempel kollegial snak om psykisk arbejdsmiljø er jo svære at dokumentere. Hun understreger, at problematikken følges tæt af forbundet og opfordrer arbejdsmiljørepræsentanter til at henvende sig til deres lokale tillidsrepræsentant, hvis de har en tvist om tidsforbrug. Nemmere adgang til kommunerne Af Lisa Lyngholt Nu er det blevet lettere at finde den rigtige sagsbehandler i kommunen. På Kriminalforsorgens hjemmeside kan man nemlig se, hvem man skal kontakte, når der skal koordineres indsættelser, handleplaner, løsladelser og andet for de indsatte. Tidligere er kontakten til kommunen af og til svipset. Nogle gange på grund af noget så banalt som en manglende mailadresse eller et forældet telefonnummer på en sagsbehandler. Det har resulteret i alt fra forsinket eller mangelfuld sagsbehandling til i de værste tilfælde at klienter er blevet løsladt til gaden uden et sted at bo eller noget at leve af. I dag er de fleste kommuner nemmere at få fat i. Kriminalforsorgen har indgået samarbejdsaftaler med 88 af landets kommuner, og de sidste er på vej. Aftalerne ligger på Kriminalforsorgens hjemmeside og indeholder oplysninger om, hvem man skal kontakte i kommunerne, når der skal koordineres eller overdrages opgaver i forhold til eksempelvis indsættelse, husleje, handleplaner og løsladelser. Alle oplysninger ligger på nettet Aftalerne ligger på siden Samarbejde med kommunen på Kriminalforsorgen.dk. Her klikker man sig ind til en menu, hvor man vælger, hvilken kommunes aftale man vil se. Indholdet af aftalerne bliver jævnligt opdateret, så der bliver ryddet ud i eksempelvis forældede telefonnumre. På siden kan man desuden læse nyheder på området og finde diverse redskaber i Værktøjskassen for eksempel links til lovgrundlag og retningslinjer for underretning. Man kan også se, hvem man skal tage fat på i direktoratet, hvis man har spørgsmål. Formålet med siden er at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Den fælles koordinering og sagsbehandling bør glide lettere, hvis ingen er i tvivl om, hvem de skal kontakte. 18 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

11 generalforsamlinger LOKALAFDELING ARRESTHUSENE SYD-, SØNDERJYLLAND OG FYN TORSDAG Den 27. MARTS 2014 KL på Bowl n Fun, Enghavevej 9, 7100 Vejle Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er afdelingen værter med spisning og bowling. På bestyrelsens vegne Allan Kjær Formand LOKALAFDELING HERSTEDVESTER Afholder ordinær generalforsamling samt valg af TR-suppleant TORSDAG DEN 13. MARTS 2014 KL i personalehuset på Larsens Plads Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 27. februar På bestyrelsens vegne John Rasmussen TR/Formand Lokalafdeling KRAGSKOVHEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 12. MARTS 2014 KL i fængslets bibliotek Med venlig hilsen René Christensen Næstformand LOKALAFDELING MØGELKÆR TORSDAG DEN 13. MARTS 2014 KL på Bjerre Kro Vel mødt! På vegne af afdelingen Med venlig hilsen Brian Hedensted Formand LOKALAFDELINGEN PÅ KÆRSHOVEDGAARD ONSDAG DEN 5. MARTS 2014 KL på Bowl n Fun, Brokbjergvej 12, 8600 Silkeborg Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 15. februar På bestyrelsens vegne Jens Højbjerg Petersen Afdelingsformand LEDERFORENINGEN AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 19. MARTS 2014 KL På Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle Yderligere information fremsendes sammen med beretning og indkaldelse. Tilmelding senest 1. marts 2014 til formanden på mail: Med venlig hilsen Flemming Solberg FÆNGSELSFUNKTIONÆRERNES ORGANISATION LOKALAFDELING AF KØBENHAVNS FÆNGSLER TORSDAG DEN 27. MARTS 2014 KL i personalehuset (gl. inspektørbolig) Dagsorden, regnskab samt kort status over resultater og forslag til mål for kommende periode udsendes 13. marts Der er spisning fra kl Tilmelding hertil skal være bestyrelsen i hænde senest den 13. marts Med venlig hilsen bestyrelsen LOKALAFDELINGEN I VRIDSLØSELILLE AFHOLDER SIN 107. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 26. MARTS 2014 KL i personalehuset På foreningens vegne Jesper Dalbye LOKALAFDELINGEN I FÆNGSLET VED NØRRE SNEDE AFHOLDER GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 24. MARTS 2014 KL i bolig 1 På foreningens vegne Søren Wiborg LOKALAFDELINGEN I RINGE AFHOLDER GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 26. MARTS KL i kantinen på fængslet Dagsorden ifølge foreningens vedtægter. Traditionen tro starter vi med spisning kl. 18. Tilmelding til spisning er nødvendigt. Vel mødt! På vegne af lokalafdelingen Steen Østerberg Tillidsrepræsentant/lokalformand LOKALAFDELING PÅ SØBYSØGÅRD TIRSDAG DEN 12. MARTS 2014 KL i lejligheden, Søvej 23. Bestyrelsen LOKALAFDELING ØSTJYLLAND MANDAG DEN 17. MARTS 2014 KL i personalehuset På bestyrelsens vegne Formand Carsten Aagaard LOKALAFDELINGEN I NYBORG, HERUNDER VALG TIL TILLIDSMAND SAMT SUPPLEANT FREDAG DEN 7. MARTS 2014 KL i personalehuset Fra bestyrelsens side håber vi, så mange som muligt møder op og giver deres mening til kende. Indflydelse koster en indsats! Vel mødt. På foreningens vegne Tillidsrepræsentant/lokalafdelingen i Nyborg, Mette Nielsen FISKERIDIREKTORATETS TJENESTEMANDSFORENING AFHOLDER REPRÆSENTANTSKABSMØDE ONSDAG DEN 26. MARTS 2014 KL i Randersafdelingen, Haraldsvej 60, 2. sal Med venlig hilsen Kresten Damsgaard LOKALAFDELING ARRESTHUSENE MIDT- OG NORDJYLLAND TORSDAG DEN 20. MARTS 2014 KL På Rindsholm Kro, Gl. Århusvej 323, 8800 Viborg Der er indskrivning kl Efter generalforsamlingen bliver der serveret flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål. På bestyrelsens vegne Afdelingsformand/fællestillidsrepræsentant Robert Filtenborg Demény Fængselsbetjent Erik Nielsen, Arresthuset i Roskilde, 40 års jubilæum Den 1. januar 2014 kunne fængselsbetjent Erik Nielsen, Arresthuset i Roskilde, fejre 40 års jubilæum i Kriminalforsorgen. Erik startede sin tjeneste 1. januar 1974 på Statsfængslet i Vridsløselille. Efter godt fem år søgte han til Roskilde, hvor han har gjort tjeneste siden. Han har igennem en årrække været vagtmester, hvor han stod for arrestens arbejdsdrift. Han var god til at skaffe arbejde til arresten. Han var god til at fordele arbejdet ud til alle indsatte i arresten. Han var meget nidkær i sit arbejde. Han har ligeledes været medlem af arrestens SU-udvalg, hvor han havde stillingen som sikkerhedsrepræsentant. Erik har de senere år haft en fleksjobstilling, hvor han blandt andet har ansvaret for arrestens depot og køkken. Man kan altid komme til Erik og få et fængselsfagligt råd. Erik har igennem årene stået for mange projekter i arresten. Erik har i anledning af sit jubilæum fået tildelt Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Henrik Østergaard Tillidsmand i Arresthuset i Roskilde 20 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

12 krifo debat Året der gik Forretningsudvalget i Krifo ønsker alle et godt nytår. Et begivenhedsrigt år 2013 er overstået og vi ser frem til Af Rasmus Steiniche Rasmussen, Krifo Der var stor udskiftning i Krifos forretningsudvalg i Søren Tolderlund, Anders Strandhave og Rasmus Steiniche kom til. Vi satte fra starten af mål for at styrke opbakningen til vores arrangementer blandt andet via synlighed og information. Det har vi forsøgt med artikler her i fagbladet, en brochure om Krifo og ved at forbedre vores hjemmeside, så denne hurtigere kan anvendes aktivt med andre sociale medier. Stævnerne i 2013 Vi har ikke foretaget større analyser af, hvad der har virket i 2013, men deltagerantallet til de forskellige stævner giver dog et glædeligt billede. Starter vi fra en ende af, var der en god fremgang i deltagerne til badmintonstævnet i Langeskov. Vi skal helt tilbage til 2006 for at have haft flere deltagere. Det største stævne er dog stadig indefodbolden i Nyborg med næsten 200 deltagere. God stemning, kampgejst og en fin fest om aftenen, gjorde det hele til en god dag. Bowling kunne vi desværre kun mærke en lille fremgang for, dog var det positivt, at der var en del nye ansigter. Den hyggelige dag kan forhåbentlig få disse og alle andre deltagende til at hive et par ekstra med i år. Et nyt tiltag i 2013 var prøvestævnet i mountainbike. Ud over arrangørerne kunne vi tælle 18 deltagere til denne meget kolde tur. Det glædede os meget, at der var opbakning, specielt fordi at vi tydeligvis ramte en ny målgruppe. I 2014 kan medlemmerne deltage i landevejscykling til juni i Århus. Arrangøren er Arresthuset i Århus. Og til november forhåbentligt et stævne i mountainbike. Vi mangler dog en arrangør. Skulle du eller din lokale forening have mod på at arrangere, kontakt da Rasmus Steiniche eller Morten Rasmussen. Opgaven er meget overkommelig, og Krifo står naturligvis til rådighed med hjælp og vejledning. Igen i år blev det til et to-dages stævne i golf, som tidligere prøvet på Bornholm og Fyn. Det var en stor succes, som selv vejrguderne bakkede op om. Krifo vil fremover hvis økonomien tillader det afholde golf som to-dages stævne hvert andet år, herunder i Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvem der skal afholde årets stævne. Skulle nogen sidde med lysten, er I meget velkomne til at byde ind. Et par af kriterierne der vægtes, er geografisk central beliggenhed og en bane der kan tilbyde spil til alle vores fire kategorier. Kontakt Brian Jochumsen eller Rasmus Steiniche. Put n take var deltagermæssigt også på højde med sidste år efter to lidt magre år. Septembervejret viste sig også her fra sin bedste side. Måske det var forkert madding, der gjorde den lidt sparsomme fangst. Men maverne blev fyldte af stegt flæsk og persillesovs, så alle var godt tilfredse. Kontakt Kim Clausen eller Jan Norman, hvis man er interesseret i at afholde dette stævne til oktober Uheldigvis måtte vi for andet år i træk aflyse havfiskeri grundet vejret på Nordsøen. Derfor holdes årets stævne ud for Langeland. Vi håber, at der, trods to års skuffelse, stadig vil være opbakning hertil, der har i hvert fald ikke manglet på tilmeldinger. Forårets besøg i Norge til Nordisk Mesterskab i fodbold, skal ikke glemmes. Det er dejligt, at der i år var stor opbakning både fra herrer og damer. Hold jer alle endelig til, når vi i 2015 igen spiller NM i fodbold. Meld jer til NM i håndbold! I år handler de nordiske mesterskaber om håndbold. Og det er Danmark, der er vært. Vi opfordrer alle, både herrer og damer, om at melde sig, hvis de har lyst til at forsvare Danmarks ære. Kontakt jeres lokale formand, et medlem af FU i Krifo eller en af de to landstrænere (Georg Danielsen, damer, og Jonas Kvolsgaard, herrer). Datoer for træningssamling og udtagelse kan ses af aktivitetskalenderen. Vi takker alle, der har deltaget i Krifos arrangementer i 2013 både som spillere, tilskuere og arrangørere. Det er dejligt at tænke på den energi og glæde, I har spredt. Også en stor tak til sponsorerne, og til dem der har skaffet sponsorer og præmier. Vi håber fra Krifos side, at året vil tiltrække endnu flere. Det er et vidunderligt forum at møde kollegaer uden for arbejdets normale gang. Så hold øje med aktivitetskalenderen på Krifo.dk og meld jer endelig til.. Tak for 2013 og på gensyn! Undskyld Hr. Gjørup Har med interesse læst din kommentar i fængselsfunktionæren nr. 12/1. Den bemærkning, der rammer mig rigtig meget, er, at du siger, at de to overfald, der er sket i Nyborg og Anstalten ved Herstedvester, ikke kunne have været undgået med mere personale. Nej måske ikke, men det kunne være gået meget værre, hvis tidspunktet på dagen, hvor det skete, havde været anderledes. For så havde der måske ikke været nogen til at hjælpe. På den eftermiddagsvagt, hvor overfaldet skete, var vi tre kollegaer på vagt. Men det betyder jo ikke, at vi bare er på afdelingen. Der er masser af opgaver, der skal klares: vi skal på gårdtur, lukke ud til aktiviteter, hente post, aflevere post. Ja, vi skal også på toilettet en gang imellem. Det vil sige, at der til tider er en eller to kolleger tilbage på afdelingen. Jeg har tænkt rigtig meget siden overfaldet. Tænk hvis jeg havde været på toilettet. Tænk hvis jeg ikke havde været der hvor galt var det så gået? Havde fangen slået min kollega ihjel? Tja måske. Ingen ved det. Jeg fik selv knytnæveslag i ansigtet. Så nej Hr. Gjørup, vi kunne ikke have forudset, hvad der ville ske den eftermiddag. Og ja, vi var tre kollegaer, men fakta er, at det er super heldigt, at vi lige på det tidspunkt er tre kollegaer til stede. Jeg tør slet ikke at tænke tanken om, at han havde været alene. Nej, det kunne nok ikke være undgået, men min kollega kom heldigvis hjem til sin familie igen, og kunne putte sin lille datter. Godt jeg ikke skulle tisse, tænker jeg bare. Så i mine øjne hænger vores sikkerhed nøje sammen med det antal kollegaer, der er til stede. Der skal altid være nogen til at komme en kollega til undsætning. Fængselsbetjent Lone Nørring Kære Lone Nørring Jeg har fuld forståelse for din bekymring, og at man efterrationaliserer, når man har været involveret i en alvorlig og ubehagelig episode. Det er selvfølgeligt vigtigt, at man i institutionerne løbende vurderer de indsatte samt er bevidst om sammensætningen af disse, herunder hvem der er eller har en voldelig adfærd. Selvfølgelig er der enkelte indsatte, hvor vi på forhånd ved, at de har en adfærd, der gør, at det er nødvendigt at placere dem under særlige restriktioner og med en øget postbesættelse med henblik på at imødegå alvorlige episoder. Desværre vil der også være indsatte, som reagerer impulsivt og uoverlagt, hvor vi ikke har mulighed for at være på forkant. I disse tilfælde er det vigtigt, at man sikrer, at responstiden minimeres det vil sige, at assistance skal kunne nå frem hurtigst muligt, at sikkerhedsudstyr placeres hensigtsmæssigt, at procedurer for udlevering af peberspray, stav og lignende er aftalt og kendt af alle og herunder også, at man i institutionerne har kendte og gennemarbejdede beredskabsplaner samt brug af personoverfaldsalarmsystemet, så alle uanset personalegruppe er klar over, hvilken rolle og ansvar man har i en given situation. Et af vores fokuspunkter i Kriminalforsorgen er, at medarbejderne skal være trygge. Derfor skal tjenestesteder løbende arbejde med at forbedre værktøjerne i forhold til forebyggelse, håndtering og opfølgning på volds- og trusselsepisoder. Flere personaleressourcer nævnes ofte som en løsning næsten uanset problemets art desværre er flere ressourcer ikke et universalmiddel, som kan fjerne alt som er utrygt. Som du selv nævner, så opholder personalet sig ikke altid, hvor behovet opstår i en given situation, ligesom udnyttelsen af et beredskab sjældent står mål med udgiften. En holdbar løsning er derimod at få kortlagt problematiske situationer og at anvende de erfaringer, vi får ikke kun til at evaluere på, hvad der skete, men også til at forudsige og håndtere det der fremadrettet kan ske kort sagt at bruge i går til at forudsige i morgen! Når det er sagt, så er det desuden af afgørende betydning, at medarbejderne er fortrolige med procedurer og egne roller i alvorlige situationer, at man kan regne med, at alle handler hensigtsmæssigt og hurtigt, for kun på den måde kan vi skabe optimal tryghed i hverdagen for både ansatte og indsatte. Med venlig hilsen Michael Fønss Gjørup Sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Kriminalforsorgens Idrætsforbund / Aktivitetskalender 2014 Dato Sted Aktivitet 1. februar langeskov Badmintonstævne 8. marts Nyborg Indendørsfodbold 12. marts Ringe (MIC) Træningssamling, håndbold NM 29. marts Grindsted Bowlingstævne 1. april Ringe (MIC) Træningssamling, håndbold NM maj RUFI Ringkøbing Nordisk Mesterskab i håndbold 26. maj Horsens Golfstævne 15. juni Århus Prøvestævne Langelinieløbet August Århus/Odense/København DHL-løb 13. september langeland Havfiskeri 4. oktober Nyborg Put n take-stævne 25. oktober Ukendt pt. (ansøg endelig) Mountainbikestævne 22. november København Floorballstævne Mindeord Karsten Brorson Det var med stor sorg, at vi på Kærshovedgaard den 17. november 2013 modtog meddelelsen om, at fængselsbetjent og tidligere afdelingsformand Karsten Brorson var afgået ved døden efter længere tids sygdom. Karsten startede ved Kriminalforsorgen på Statsfængslet Vridsløselille i 1974, men i 1978 valgte han at drage til det midtjyske Kærshovedgaard, hvor han var, indtil han gik på pension i Han opnåede i sin tid over flere perioder som afdelingsformand for Fængselsforbundets lokalafdeling at få tildelt Fængselsforbundets Æresnål i Når Karsten ikke var på arbejde, satte han stor pris på at slappe af sammen med familien, og efter at han var gået på pension, rejste han meget til udlandet sammen med sin hustru, Hanne. Karsten vil blive husket for noget, vi engang kaldte Kærshovedgaard- ånden, som han var en stor del af. Altid let til smil og glimt i øjet, vellidt af alle. Hans død efterlader derfor et stort tomrum for alle, som kendte ham. Vore tanker går til Karstens hustru, Hanne, børn og børnebørn. Æret være Karsten Brorsons minde. Afdelingsformand Jens Højbjerg Petersen. Fængselsforbundet, lokalafdelingen Kærshovedgaard. 22 Fængselsforbundet nr. 2 februar 2014 Fængselsforbundet nr. 2 februar

13 100 års fødselsdag Fængselsforbundet afsluttede jubilæumsåret i 2013 med en reception på Arbejdermuseet i København den 12. december. Det var den samme dato, syv betjente samledes i 1912 og skabte det første landsdækkende fængselsforbund. Der var taler af blandt andre LO s formand Harald Børsting og Fængselsforbundets formand Kim Østerbye. Begge kiggede tilbage i historien og fremhævede de markante resultater, som forbundet har skaffet til medlemmerne. Bedre arbejdsvillkår, bedre uddannelse, bedre løn og bedre ligestilling var nogle af de emner, som de kom ind på. Til receptionen indviede forbundet også sin nye fane, som der var blevet samlet ind til i løbet af året. Og så var der røde pølser og buffet til alle.

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE

Fængselsfunktionæren KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 10 okt 2014 KRIMINALFORSORGENS NYE ORGANISATION ER I LUFTEN FÆNGSELSBETJENTE ARBEJDER I LANDETS FARLIGSTE BRANCHE BANDEMIX: HA, BLACK COBRA OG BANDIDOS I SAMME

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2011 - Januar 2012 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2012 Nr. 12/1-2011/2012

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Landskursus 27. Januar 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt (Middelfart Sygehus) Bettina Brøndum Jensen (Svendborg Sygehus)

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010

Fængselsfunktionæren 2. Fængselsforbundet Februar 2010 Fængselsfunktionæren 2 Fængselsforbundet Februar 2010 Nr. 2-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Multimedieskat rammer også fængselsbetjente 15 Sparerunde rammer lønbudgettet hårdt 26 Ringere sikkerhed

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG.

Fængselsfunktionæren. DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN ARRESTHUSET I AALBORG. Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 3 MAR 2014 DEt ER SVÆRT AT FÅ SINDSSYGE UD AF arresthusene ANTALLET AF MAGTANVENDELSER STIGER I KRIMINALFORSORGEN det gode KLIMA ER TILBAGE I ARRESTHUSET I AALBORG

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Den nye efteruddannelse søsættes i denne måned. Volden mellem indsatte er tredoblet i løbet af ni år

Fængselsfunktionæren. Den nye efteruddannelse søsættes i denne måned. Volden mellem indsatte er tredoblet i løbet af ni år Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 4 april 2014 Den nye efteruddannelse søsættes i denne måned Volden mellem indsatte er tredoblet i løbet af ni år Hvis man er alene på vagt er det så en alenevagt?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente

Fængselsfunktionæren. Besparelserne blev drøftet på fire møder. Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 12/1 DEC 2013 jan 2014 Besparelserne blev drøftet på fire møder Nu skal fangerne klare sig selv uden betjente Kriminelle trænger ind i Statsfængslet Midtjylland

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011

PRiS konference 27. September 2012. 8. Juni 2011 PRiS konference 27. September 2012 8. Juni 2011 Bachelorprojekt 2011 University College Lillebælt Mona Gehrt (Nyborg Sygehus) Brian Seneca Schmidt Bettina Brøndum Jensen (Silkeborg Sygehus) Randi Borschau

Læs mere