Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi

Transkript

1 Årsplan for skoleåret Af Malene Juhl Lundberg Ovesen Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi Indholdsfortegnelse 1. Didaktisk model 2. Didaktiske overvejelser for geografi 3. Didaktiske overvejelser for fysik/kemi 4. Didaktiske overvejelser for biologi 5. Litteraturliste Jeg vil her indlede med at præcisere Klafkis didaktiske overvejelser for undervisningsbetingelser og Hiim og Hippes relationsmodel, da min didaktiske model er en sammenføjning af disse. Herefter følger mine didaktiske overvejelser omkring dette års undervisning, herunder mål, indhold og arbejdsformer. Klafkis undervisningsplanlægningskoncept Undervisningsplanlægning forudsætter ifølge Klafki en forestilling om meningen med undervisningen, hvor den almene målbestemmelse indtænkes ud fra som tidligere fremstillet vurderinger af de samfundsmæssige forhold. Denne konkluderer Klafki til at indbefatte en forestilling om at yde eleverne hjælp til at udvikle deres selvbestemmelsesevne og solidaritetsevne, hvilket er en fundamental evne til rationel debat. Dette muliggøres gennem social interaktion og hensigtsmæssig tiltagende grad af selvstændige erkendelser og erkendelsesformer, vurderings-, bedømmelses- og handlemuligheder med henblik på reflekterende og aktivt at analysere og tage stilling (Klafki, 2005, s. 287). Undervisningens indhold må derfor være forståelsesfremmende med udgangspunkt i epoketypiske nøgleproblemer, hvorved indholdet bliver kategorialt dannende. Samtidig med at undervisningen selv diskursivt retfærdiggøres over for eleverne (Klafki, 2005, s. 287). Didaktisk relationsmodel til kritisk analyse Ifølge Hiim og Hippe implicerer didaktik fundamentale værdivalg, da undervisning aldrig foregår i et etisk tomrum. Hvorfor kritisk analyse af kundskabens forudsætninger, af forholdet mellem samfundets og skolens kundskab og af grundlæggende og aktuelle værdispørgsmål, bliver grundlaget for didaktikken, hvorved betydningen af dialogen mellem praksis og teori pointeres. På denne måde bliver det i didaktikken centralt at finde frem til, hvordan det kulturelle og videnskabelige indhold skal vælges og tilrettelægges bedst muligt for eleverne. (Hiim og Hippe, 1997, s ) I konkrete undervisningssituationer forsøger man at leve sig ind i og forstå betydningen af elevernes læringsforudsætninger, rammer, målene, indholdet, læreprocessen, vurderingen og samspillet mellem disse dimensioner. Hensigten er ikke at kontrollere situationen, men at forstå og få indsigt i, hvad der sker, således at det eventuelt bliver muligt at forandre undervisningen i en positiv retning (Hiim og Hippe, 1997, s. 75). I nedenstående didaktiske model udgør de samfundsrelaterede betingelser fundamentet for elevens identitet jf. antagelsen om ændringen i identitetsdannelsen på baggrund af de senmodernistiske kendetegn og derved elevens forudsætninger. Ud fra refleksioner over disse vælger læreren sin dannelsesvision, hvilket leder frem til det endelige undervisningsplanlægningskoncepts dimensioner.

2 Årsplan for skoleåret Af Malene Juhl Lundberg Ovesen Samfundsrelaterede: Jeg anser senmoderniteten som kendetegnet ved Ziehes ræsonnement over den kulturelle frisættelse som en konsekvens af tematisering, informalisering og subjektivering, hvorved individet er foranlediget til refleksivitet. Elevforudsætninger: Jeg forudsætter, at eleverne opfylder de forudgående trinmål og desuden anser jeg den senmodernistiske identitetsdannelse, som et dialektisk forhold mellem individet og dets omverden, herunder skolen. Dannelsesvision: At gøre eleven kompetent til at tage stilling og handle i et samfund, der er funderet af demokrati, hvilket vil sige handlekompetence. Rammefaktorer: Skolen har såvel computere i biblioteket til fri afbenyttelse og to lokaler med projektor. Ydermere har jeg adgang til smartboards. Evaluering: Kvalitativ intern interaktion med eleverne suppleret med elevfremlæggelser, hvor eleverne vil have mulighed for at have indflydelse på valgte emne inden for det overordnede temas rammer. De tre øvrige dimensioner fra ovenstående figur, vil jeg komme ind på i det følgende.

3 I henhold til folkeskolelovens formålsparagraf skal undervisningen skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (Undervisningsministeriet, 2007, 1 stk. 2 Folkeskolens formål) og kompetencer til at tage stilling og handle. Lærerens funktion vil i takt med elevernes udvikling ændres fra en aktiv styrende position til mere at indtage en rolle som passiv stimulerende. Dette sker i en progressionsproces indeholdende to trin. Her vil jeg dog blot fremstille undervisningsprocessens karaktertræk for 8. klassetrin: I undervisningens tilrettelæggelse må læreren indtænke elevernes forskellige forudsætninger, således at undervisningen giver mulighed for, at eleverne selv kan foretage en sortering og dermed udvikle deres kategoriopfattelse og begrebsdannelse. Gennem hensigtsmæssige arbejdsformer udvikles eleverne til at blive mere selvstændige og systematiske. Dette muliggør opbygningen af en helhedsforståelse, hvor sammenhænge, forskelle og forandringer vægtes. Undervisningen skal desuden stimulere til nysgerrighed, således at eleverne ser den nære omverden i perspektiv, hvor hypoteser på denne baggrund fremsættes. Dette gøres gennem samtale, eksperimenter og arbejde med progressive modeller, således at en forarbejdning af observationer danner grundlaget for elevernes naturvidenskabelige viden fra beskrivende frem imod forklarende og uddybende. Jeg har på denne baggrund og med indblik i de pågældende fags bogsystemer tilrettelagt undervisningen således, at eleverne får mulighed for at argumentere for løsninger på problemstillinger på baggrund af egne ideer, kundskaber og færdigheder i mødet med de naturvidenskabelige modeller og begreber. Didaktiske overvejelser for geografi Formålet med undervisningen er, at eleverne: tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. tilegner sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. får fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder. gives indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. (Undervisningsministeriet, 2009, faghæfte 14, s. 4) Ovenstående punkter skal medvirke til, at eleverne udvikler færdigheder og samarbejdsevne. Samtidig med, at lysten til at stille spørgsmål og undersøge bibeholdes og fremmes. I undervisningsforløbene vil Ind i geografien grundbog B sammen med supplerende undervisningsmateriale blive anvendt som indfaldsvinkel til emnerne: Indholdsområde Berettigelse Litteratur Mål Danske landskaber kende processerne i et geologisk S Eleverne opnår forståelse for kredsløb: forvitring, istidernes betydning for erosion, transport, aflejring og Danmarks geografiske bjergartsdannelse udseende. Desuden vil de få anvende enkle fysiske begreber og indblik i hvorledes ovennævnte sammenhænge i kan påvises ved bl.a. beskrivelsen af fænomener der knytter

4 Resurser sig til vejr og klima kende til naturlige klimasvingninger ogmenneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transportog aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på voresmuligheder for at indvinde rent drikkevand kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til demiljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. kende processerne i et geologisk kredsløb kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene kende til grundvandsdannelse i S suppleret med udvalgte sider fra henholdsvis olie (sammen med den tilhørende film) og Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? Endelig vil hjemmesiderne og blive anvendt. ledeblokke. Endelig vil det blive debatteret hvorfra isen kom og hvorfor. Eleverne opnår en erkendelse af, at mennesket påvirker naturen, hvorved de også opnår forståelse for deres egen indflydelse på den globale verden. Endelig udvikler de deres indsigt i resursebegrebet, herunder såvel fordeling og forbrug samt endelig miljø og udvikling.

5 Erhverv Trafik og transport Danmark og forhold, der har indflydelse på voresmuligheder for at indvinde rent drikkevand kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til fødevareproduktion kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi kende til demiljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport ogmarkeder i både i- og ulande kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene sammenligne egne levevilkårmed levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande kende til befolkningsudvikling i landemed forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med S suppleret med udvalgte sider fra Verdensbilleder og Ind i biologien. S Som supplement og samtaleoplæg så eleverne et klip fra 'Støver'-filmene. Eleverne opnår kendskab til de tre hovedgrupper inden for erhverv. Derved vil de også få en forståelse for landbrugets udvikling fra svedjebrug over trevangsskifte til mekaniseringens betydning (industrien) for specialiseringsmulighederne. industriens påvirkning af infrastrukturens udvikling, herunder lokaliseringens betydning. Dette vil blive sat i forbindelse med sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel og derved erhvervsudviklingen for antallet af beskæftigede i de tre erhvervsgrupper. Eleverne opnår en erkendelse af, at mennesket påvirker naturens landskaber gennem analyse af bydannelse, herunder transportmuligheder. Dette vil både ske på et lokalt -, regionalt - og globalt perspektiv, hvorved eleverne opnår kendskab til industriens påvirkning af infrastrukturens udvikling, herunder lokaliseringens betydning. Desuden får de forståelse for sammenhængen

6 Verdens befolkning levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft kende til politiske,militære og økonomiske samarbejder mellemlande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN. kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande kende til befolkningsudvikling i landemed forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft kende til politiske,militære og S suppleret med udvalgte sider fra Ind i biologien og hjemmesiden mellem udbud og efterspørgsel. Endelig få de en påbegyndt afklaring af begrebene globalisering og urbanisering. Eleverne opnår forståelse for den mulige sammenhæng mellem et lands økonomiske udvikling og dets levevilkår, herunder ulandenes afhængighed af ilandene. Desuden får de kendskab til analyse af demografiske tabeller. Endelig argumenterer eleverne for mulige ulandshjælpeprogrammer, hvor de indtænker bæreevne. Ovenstående vil endelig også videreudvikle elevernes empati og forståelse for andre kulturers levevis, herunder traditioner.

7 Bæredygtig udvikling (Afrunding af året) økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN. kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transportog aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering kende til befolkningsudvikling i landemed forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til udnyttelse af naturlige råstoffer kende til fødevareproduktion kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi S Eleverne videreudvikler deres tilegnede viden og forståelse fra tidligere undervisningsforløb til at opnå kendskab til begrebet bæredygtig udvikling, hvor de bliver nødt til at analysere industrisamfundets forbrug og derved dets konsekvenser i form af forurening og grov udnyttelse af naturen uden tanke for fremtidens generationer.

8 kende til demiljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft kende til politiske,militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN. Didaktiske overvejelser for fysik/kemi Formålet med undervisningen er, at eleverne: tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. gøres fortrolige med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. (Undervisningsministeriet, 2004, faghæfte 16, s. 4) Ovenstående punkter skal medvirke til, at eleverne udvikler færdigheder og samarbejdsevne. Samtidig med, at lysten til at stille spørgsmål og undersøge bibeholdes og fremmes. I undervisningsforløbene vil Ny prisma 8 sammen med supplerende undervisningsmateriale blive anvendt som indfaldsvinkel til emnerne: Indholdsområde Berettigelse Litteratur Mål Fysik og kemi er overalt anvende enkle fysiske eller S kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener Forsøg: , beskrive nogle grundstoffer og 1.11, , kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller 1.23 og 1.25 hverdag beskrive enkle principper i grundstoffernes periode system kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden Spiselig kemi anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, S Supplerende: - 'Bios B' af Schack-Nielsen, Eleverne opnår indsigt i fysik/kemis anvendelse i hverdagen og mangfoldige udbredelse i verden ved at analysere elementære fænomener og derved få en videnskabelig tilgang til omverdenen. Eleverne opnår indsigt i fødevarers kemiske sammensætning og varedeklarations læsning, herunder energimængdens

9 Fyldt med energi der har betydning for liv eller hverdag kende enkle modeller kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag beskrive og forklare energioverførsel kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periode system kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug,miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ Leif m. fl.: s (Mad og sundhed) Forsøg: , og ('Ny prisma 8'), kopiark 93, og ('Bios B') og kopiark kroppen dens opbygning og funktion, 2-5 sundhed og livsstil ('Tjek på biologi' fra Gyldendal) S og s individuel bearbejdelse af valgemne: Brændsel, solceller, vindmøller, vandkraft, brændselsceller eller atomkraftværker (Jorden og Solen giver energi). - 'Olie af Shell: s. 4, 12-13, 16-19, og Supplerende tekst: - 'Debatmagasin 1' fra klimakaravanen. Hjemmeside: - 'Ren information om global opvarmning' fra ogsundhed.dk/fila fordeling mellem fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Desuden vil de få viden om ovenstående kemiske forbindelse, herunder forskellen på umættede og mættede fedtsyrer. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem organisk nedbrydning og dannelsen af alkaner under optimale forhold. Desuden får de kendskab til nogle simple alkaners opbygning og anvendelse i hverdagen samt principperne bag destillation af råolie. Yderligere vil eleverne tage etisk stilling til olieforbruget, herunder forurening.

10 Ren kemi Lim mellem atomer anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug,miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag beskrive enkle principper i grundstoffernes periode system kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og rkiv/klimapjecew ebversion.pdf. Forsøg: 4.7 og Desuden kunne eleverne selv vælge mellem følgende forsøgsbeskrivels er i forbindelse med deres individuelle opgave om vedvarende energi ('Ny prisma 8') og kopiark og 61 - Mekanik ('Tjek på fysik/kemi). S Eleverne opnår indsigt i hverdagens kemiske produkters reaktioner ved anvendelse, herunder phværdi og disses virkning på huden. Desuden analyseres henholdsvis grundvandets sammensætning med hensyn til kalkindhold m.m. og overfølsomhed. S Supplerende: - 'Ionbrikker får den uorganiske kemi til at falde i hak' af Wøjdemann Eleverne opnår kendskab til atomers opbygning, herunder sammenhængen mellem antallet af elektronskaller og grundstoffet. Derved får de også indsigt i principperne bag det periodiske system: Hovedgrupper. Desuden skal de kende oktet- og

11 En lille verden Vort solsystem materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periode system beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag beskrive enkle principper i grundstoffernes periode system kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer, surhedsgrad, varmeudvidelse, elektrisk- og termisk ledningsevne kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periode system anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder tyngdekraft kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag kende enkle modeller gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periode system kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning kende nogle af fortidens forestillinger om universets Forsøg: kopiark Atomerne og deres elektronsystem og Ioner ('Tjek på fysik/kemi' fra Gyldendal) S Forsøg: , ('Ny prisma 8') S Illustration omhandlende måne- og solformørkelser af ukendt forfatter Hjemmeside: s.dk Forsøg: dublet-reglen samt flere bindinger. Eleverne opnår forståelse for atomers opbygning, herunder kræfterne mellem henholdsvis nukleonerne indbyrdes og i forhold til elektronerne, og massebetegnelsen. Derved får de også indirekte indsigt i grundstoffets placering i det periodiske system og i isotoper, hvor grundstoffets protontal er bevaret, men neutrontallet kan variere. Eleverne opnår ræsonnement kompetence på baggrund af egne undersøgelser og refleksion. Hvorved elevernes forestillinger udfordres gennem mødet med udviklingen i det naturvidenskabelige verdensbillede fra det ptolemæiske til Kopernicus verdensbillede. I forløbet vil eleverne desuden udvikle en forståelse for massetiltrækning og Solens fusionsproces betydning for livet på Jorden samt andre himmellegemer, hvor der især fokuseres på planterne i solsystemet.

12 Drømmerejse opbygning kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder tyngdekraft kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden, herunder årstider, tidevand og sol- og måneformørkelser beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag kende enkle modeller gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periode system kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning kende nogle af fortidens forestillinger om universets opbygning kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden S Eleverne opnår kendskab til rumfart og dennes betydning for teorier om livets udvikling. Desuden styrkes deres forståelse af afstandene i universet ved at reflektere over lysets hastighed. Didaktiske overvejelser for biologi Formålet med undervisningen er, at eleverne: tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. gøres fortrolige med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. videreudvikler deres ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed. får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. (Undervisningsministeriet, 2009, faghæfte 15, s. 4)

13 Ovenstående punkter skal medvirke til, at eleverne udvikler færdigheder og samarbejdsevne. Samtidig med, at lysten til at stille spørgsmål og undersøge bibeholdes og fremmes. I undervisningsforløbene vil BIOS grundbog B sammen med supplerende undervisningsmateriale blive anvendt som indfaldsvinkel til emnerne: Indholdsområde Berettigelse Litteratur Mål Biotop og økosystem kende udvalgte organismer og S og deres placering i fødekæder supplerende samt anvende begreber om deres materiale: Jorden livsytringer, herunder rundt med Galathea fødeoptagelse, respiration, 3 s. 25 og Ind i vækst, formering og biologien - bevægelse beskrive udvalgte danske økosystemer organismer og deres systematiske tilhørsforhold beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed sammenligne væsentlige forhold i udvalgte danske og udenlandske økosystemer give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer give eksempler på naturpleje og naturgenopretning give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen skelne mellemholdningsmæssige og faktuelle udsagn Mad og sundhed anvende begreber om organismers livsytringer, S og supplerende Eleverne opnår forståelse for enkelte faktorers betydning for en biotops naturlige balance, herunder fauna - og flora sammensætning. Yderligere vil de få kendskab til et økosystems energikredsløb. Eleverne får forståelse for sammenhængen mellem

14 Nydelsesmidler og rusmidler Nydarwinisme herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet,muskler, sanser og nervesystem redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet,muskler, sanser og nervesystem redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter materiale: Ram på biologien og 'Ny prisma 8' af Damgaard m.fl: s kostens fordøjelse og blodkredsløbet, herunder også det lille kredsløb, med cellernes energiproduktion på baggrund af egne undersøgelser og refleksion. Hvorved elevernes forestillinger udfordres gennem mødet med det fysiologiske menneskesyn. I forløbet vil eleverne desuden udvikle en indsigt i kosten og konditionens betydning for det enkelte individets sundhed, hvilket bidrager til, at elevernes handlekompetence styrkes. S Eleverne opnår forståelse for rusmidlernes indvirkning på menneskets fysiologi, herunder centralnervesystemet. Yderligere vil de kunne skelne imellem nydelses- og rusmidler. I forløbet vil eleverne desuden få et indblik i f. eks. alkoholens nedbrydning. S Hjemmesiden s.utah.edu/index_ie 6.html blevet anvendt. Eleverne opnår forståelse for Darwins selektionsteori, herunder samspillet mellem genetik, biotop og bæredygtigudvikling. Yderligere vil de kunne skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. I forløbet vil eleverne desuden få et indblik i livets udvikling

15 og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur kende levende cellers bygning og funktion forklare forskellen mellemdyreog planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning kende hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion. give eksempler på naturpleje og naturgenopretning give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen kende vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer. og mangfoldighed. Ret til ændringer forbeholdes! Litteraturliste: Hiim, Hilde og Hippe, Else, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal

16 uddannelse, Klafki, Wolfgang, Dannelsesteori og didaktik nye studier, Forlaget Klim, 2. udgave, Undervisningsministeriet, Fælles mål faghæfte 15, Undervisningsministeriets forlag, 1. udgave, Undervisningsministeriet, Fælles mål faghæfte 16, Undervisningsministeriets forlag, 1. udgave, Undervisningsministeriet, Fælles mål faghæfte 14, Undervisningsministeriets forlag, 1. udgave, 2009.