PRISOPGAVE INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning Den helhedsorienterede indsats som vi ser det Hvem er vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRISOPGAVE INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... - 2 - Den helhedsorienterede indsats som vi ser det...- 2 - Hvem er vi?...- 2 -"

Transkript

1

2 PRISOPGAVE INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Den helhedsorienterede indsats som vi ser det Hvem er vi? Hvem henvender vi os til Metoder At møde beboerne i øjenhøjde Tilgængelighed Udlån af penge til beboerne Lysten driver værket Få krav til beboerne At være privat på arbejdet Positive oplevelser Psykisk overskud hos medarbejderen At skabe et hjem Traditioner Det eksterne samarbejde Som et resultat af vores måde at arbejde på

3 INDLEDNING DEN HELHEDSORIENTEREDE INDSATS SOM VI SER DET På pensionatet tilbyder vi en helhedsorienteret indsats, i form af hjælp til alt, hvad der måtte kræves hjælp til, for at kunne opretholde en tilnærmelsesvis værdig tilværelse. Vi er der, når behovet for hjælp er til stede, men motivationen og overskuddet mangler. Vi støtter vore beboere fysisk, psykisk og socialt jævnfør WHO s definition på en helhedsorienteret tilgang til menneskets sundhed. Vi vægter således et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere som for eksempel: kommune, kriminalforsorgen, læger, familier, apoteker med flere. HVEM ER VI? Vi er en selvejende boenhed efter servicelovens 107. Det vil sige, et midlertidigt bosted for psykisk syge misbrugere. Det skal dog siges, at vi arbejder ud fra et mere varigt synspunkt, idet vores beboere, for de flestes vedkommende, vælger at blive boende. Det er et faktum, at vore beboere misbruger stoffer. Det er ikke vores opgave, at få dem ud af deres misbrug, men vi prøver at begrænse det. Det er ikke tilladt at misbruge på fællesområderne, men vi blander os ikke i deres misbrug på værelserne. Vi forsøger desuden, at begrænse deres misbrug ved at sætte oplevelser i stedet. Det kan være svært, men det lykkes os ofte at få beboerne ud af huset på mindre ture eller rejser i ind- og udland. Der er en personalenormering på 10,4 stillinger, men vi har kun seks ansatte og en forstander til at varetage arbejdet. Dertil kommer en lille gruppe tilkaldevikarer. Vi sætter en ære i at være få medarbejdere, primært for at vise vore beboere, at vi har tillid til, at de er ordentlige mennesker. Vi tvinger dem med andre ord til at tage ansvar for deres opførsel. Desuden har vi ikke nattevagter, idet vi sætter vores lid til, at beboerne godt kan klare sig selv i nattetimerne. Hvis man er for mange medarbejdere kan det give be

4 boerne er følelse af at blive overvåget. Desuden kan personalet lige så ofte være medvirkende til at optrappe konflikter. HVEM HENVENDER VI OS TIL Vi arbejder med mennesker, som alle sammen har levet et hårdt liv på gaden, på børnehjem, i fængsel eller gennem langvarige hospitalsindlæggelser. Flere af beboerne har en behandlingsdom. De har gennem livet påført sig selv massive omfattende skader både psykisk og fysisk. De har været svingdørspatienter i mange år og er faldet igennem behandlingssystemet, idet de både har en psykisk lidelse og et misbrug. Alle vores beboere har diagnosen skizofreni. De er mennesker, som er aktive misbrugere af euforiserende stoffer, alkohol og medicin og har gennemsnitlig været det i ca år. Dette hårde liv har medført, at vores målgruppe i dag har svært ved at integrere sig i vores samfund og føle sig som en del af det. De føler sig udstødte og meget anderledes. Den årelange, massive indtagelse af stoffer påvirker i særdeles høj grad deres hukommelse, tidsfornemmelse, energi, psykiske overskud og empati. De har endvidere enormt svært ved at udskyde deres behov, lige fra deres basale behov til deres ego behov. Det er kendetegnende for vores målgruppe, at de har boet på mange forskellige bosteder igennem deres liv. Nogle er blevet kastet fra sted til sted, idet de har været svære at rumme. Beboerne har ikke kunnet indordne sig det givne bosteds regler og krav, de er derfor enten blevet smidt ud eller fået karantæne. Vi har pt. en beboer boende som i otte boede på en lukket afdeling og da han blev udskrevet havde personalet derfra ikke tiltro til, at han kunne have sin frihed i mere end to dage, før han igen ville blive indlagt. Han har nu boet i to år hos os, og er forholdene taget i betragtning velfungerende. Når en beboer flytter ind er det en svær opgave for os, at få beboerne til at forstå og opleve, at de virkelig er accepterede som de er, at de kan blive boende og risikerer ikke at blive smidt ud. Oplevelserne af gentagne svigt er medvirkende til, at beboerne, når de flytter ind, er forudindtagede og overbeviste om, at de gode intentioner og løfter, de bliver præsenterede for, ikke holder. Det kan være svært for medarbejderne, gentagne gange at blive mødt af beboernes negative forestillinger om deres hensigter. Erfaringen viser dog, at beboerne efter et stykke tid, falder til ro og langsomt finder den nødvendige tillid til medarbejderne, så at arbejdet med opbygning af en bæredygtig relation kan begynde. Det har taget os optil et år, at få en beboer til at føle sig så tryg, at han kunne udvise en mere passende adfærd i huset. Han forsøgte gentagne gange, at gøre alt for at blive bekræftet i sine fordomme om, at vi på et tidspunkt ville smide ham ud, - 3 -

5 hvis han bare var ihærdig nok, men han blev mødt med rummelighed igen og igen, og han er betydeligt mere velfungerende nu, end da han flyttede ind. METODER Et af de væsentligste mål vi arbejder imod er først og fremmest at skabe et hjem til beboerne; vi er ikke et behandlingssted, men et bosted. Desuden arbejder vi med begrebet harm reduction (skadesreduktion) i forhold til beboerne. Forudsætningen for at kunne arbejde således er, at vi først og fremmest skaber en god kontakt. Etablering af en god kontakt og anerkendende relationer er fundamentalt for alt pædagogisk arbejde. Det kan være en næsten umulig opgave, bare at få en beboer til tandlægen, hvis der ikke er etableret god kontakt og en tillidsfuld relation beboer og medarbejder imellem. Det er med andre ord et svært udgangspunkt for et samarbejde mellem to mennesker. For at kunne skabe denne nødvendige og gode kontakt er Tillid et nøgleord i arbejdet med mennesker, der lever i periferien af samfundet. Tillid er fundamentet i en god relation beboer og medarbejder imellem og virker begge veje. Tillid opbygges over tid; medarbejderen skal være vedholdende overfor beboeren og tåle at blive afvist eller svigtet gang på gang. Man må gøre sig klart, at beboeren ikke svigter medarbejderen som menneske, men at han i situationen ikke har det nødvendige overskud til at overholde sin del af en aftale. For ikke at sætte beboeren i en situation, hvor han får en negativ oplevelse over at have svigtet, er det vigtigt, at medarbejderen er tålmodig og i stedet viser beboeren, at man stadig tror på, at han kan overholde en aftale næste gang. Det er vigtigt, at medarbejderen altid og uden undtagelse overholder sin del af en aftale, for at vise sit engagement og tilstedeværelse. Beboeren har sandsynligvis ofte været i en situation, hvor han har følt sig svigtet af forældrene, pædagoger, systemet eller andre og det er derfor ekstra vigtigt, at man er vedholdende i sin kontakt med beboeren. Det er essentielt, at medarbejderen har en evig tro på, at alle mennesker ønsker udvikling, hvis muligheden foreligger, og selvom vi ofte oplever at blive afvist gang på gang, er det vigtigt man bliver ved med at motivere og ikke giver op. Vi arbejder meget med individuelle aftaler og selvom vores beboere aflyser ofte, kommer vi igen og igen. Det giver også et signal til dem, om at vi ikke er ligeglade med dem - vi vil dem gerne

6 AT MØDE BEBOERNE I ØJENHØJDE For at hjælpe og forbedre en beboers livskvalitet, er det for os vigtigt, at personalet forsøger at tilpasse sig målgruppen og ikke, at målgruppen skal påtvinges nogle normer og værdisæt, som de ikke kan leve op til. Vi forsøger ikke at presse vore normer ned over hovedet på beboerne, men i stedet lytter vi til dem og går på kompromis, for at vise forståelse og accept af, at de til tider har en anderledes adfærd, som de møder megen modstand på, når de færdes ude blandt almindelige mennesker. For eksempel har vores beboere meget svært ved at overholde aftaler. Det er ikke for at genere os eller andre, men ofte styrer stofferne deres valg og fravalg af ting. Derfor gør vi meget ud af, ikke at banke beboerne oven i hovedet, hvis de ikke har overholdt en aftale med os. Vi forsøger derimod at lave en ny aftale, og selvom vi skal lave den samme aftale om ti eller måske femten gange, inden den bliver til noget, så gør vi det. Det lykkedes stort set altid til sidst. Der kommer ikke nogen løftet pegefinger om, at det ikke er i orden, de ikke overholder de indgåede aftaler. Det har de fået mange gange før, og det skaber snarere distance og ikke balance i vores kontakt, hvis vi forsøger at prædike moral. TILGÆNGELIGHED Vores døre er stort set aldrig lukkede for beboerne. Det er vigtigt, at vi som medarbejdere altid er tilgængelige for beboerne, idet det skaber tryghed, at de altid kan finde en medarbejder, der kan hjælpe. Det kan være vi lige skal hjælpe med at rydde lidt op eller gøre rent sammen med en beboer, eller det kan være at en beboer har brug for lige at snakke. Uanset hvad, så gør vi vores bedste, for at være tilstede. Det sker, at en beboer kommer og beder om hjælp, medens vi er i gang med at rydde op efter for eksempel frokost. I sådanne tilfælde, får beboeren at vide, at han enten må vente til vi er færdige eller hjælpe med at rydde af bordet. I mange tilfælde vælger beboeren at hjælpe til. De eneste tidspunkter vore døre er lukkede er hver torsdag i to timer, medens vi har enten personalemøde eller supervision. UDLÅN AF PENGE TIL BEBOERNE Vi ønsker, at beboerne bruger deres penge på positive ting, der skaber bedre livskvalitet i stedet for at bruge dem på stoffer og andet misbrug. Det er vores erfaring, at en misbruger kan have meget svært ved at spare penge sammen; så snart de har penge, bruger de dem. Derfor låner vi beboerne penge, så de for - 5 -

7 eksempel kan købe et fjernsyn eller tage en taxa til tandlægen. Det er også muligt at blive skrevet for et eller flere klippekort, og noget som vores målgruppe ikke kan undvære er cigaretter. Dette låner de også til, sådan en lille ting kan gøre, at beboeren får ro i sit hoved og ikke skal tænke på, hvordan de skaffer penge til en pakke cigaretter. Når der skal betales tilbage, bliver pengene ikke trukket fra beboernes konti; beboerne skal frivilligt aflevere dem til os eller selv få sagsbehandleren til at overføre pengene. Hidtil har alle betalt deres afdrag. Ofte går der længere tid end aftalt fra begyndelsen, men pengene bliver betalt. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget beboerne kan låne, men de skal mærke, at vi gerne vi hjælpe dem. LYSTEN DRIVER VÆRKET Vi har ikke nogen regler eller krav om deltagelse i diverse aktiviteter på Mette Marie. Vi ser det som værende vigtigt, at lysten driver værket. Personalet forsøger at lave en appetitvækker i form at nævne alle fordelene ved f.eks. at gå med i værkstedet og male et billede, men ofte har de ikke lige energi til det. Når personalet så alligevel går i værkstedet og begynder at male, så vækkes beboernes nysgerrighed og interesse, og i de fleste tilfælde ender det med, de alligevel trods afslag først kommer og sidder og snakker med os. Nogle gange får de endda også malet et billede eller starter på det; men det er ikke vores primære mål, det primære er nemlig den kontakt der opstår. Der kommer som regel en masse gode samtaler ud af at foretage sig noget sammen, det kan være walk and talk, hjælp til rengøring, at male, lave mad osv. Det medvirker til at samtalerne ikke bliver så formaliserede og der opstår en åbenhed, som er svær at opnå, hvis man sætter sig ned ved et bord og skal have en samtale. FÅ KRAV TIL BEBOERNE Alt for mange regler er med til at udstøde de beboere, der ikke umiddelbart kan indordne sig og det er derfor vores intention, at vi ikke forsøger at tilpasse beboerne til et hjem, men derimod at forsøge at tilpasse et hjem, hvor der er plads til at beboerne kan være der med hver deres forskelligheder. Vi stiller ikke umiddelbart store krav til beboerne i form af for eksempel arbejdsopgaver. Det er fordi, det skaber negative relationer, når beboerne ofte ikke rummer det nødvendige overskud til at udføre selv enkle opgaver, og medarbejderne skal påpege dette overfor dem. Beboerne kan nemt komme til at føle, at - 6 -

8 de ikke slår til og medarbejderne kommer til at fremstå som politimænd. Derved kan der opstå en polarisering (det er dem mod os), der ikke er gunstig for en positiv relation. Vi stiller dog et meget stort krav til beboerne i form af, at der ikke er noget personale om natten. Beboerne er alene i hverdagene fra kl til kl næste dag. I weekenderne er der personale fra kl til kl Dette er i den grad med til at vise beboerne, at vi tror på de godt kan klare sig selv; vi har tillid til at de kan være ansvarsbeviste og hjælpe hinanden, når vi ikke er der. Vi tvinger dem til at handle og tænke anderledes. Et godt eksempel herpå er at der uheldigvis sker et dødsfald, inden personalet møder. Da personalet træder ind af døren, har beboerne selv sørget for at ringe efter politi og ambulance og de sidder nu sammen i dagligstuen og taler om episoden. Dette viser, hvad tillid og troen på andre mennesker kan afstedkomme af gode handlinger. Det er påfaldende, at der sjældent opstår voldelige konflikter, når personalet ikke er tilstede. Vi oplever derimod at beboerne venter til vi kommer og hjælper dem med at håndtere deres konflikter og samle dem op, hvis det går galt. Vi har ingen overfaldsalarmer og vi gemmer ikke knive og andet farligt køkkengrej væk. Dette har en stor signalværdi, idet vi viser dem, vi ikke er bange for dem og ikke forventer at de er voldelige. Vi sender positive forventninger ud til beboerne og derved får vi noget godt igen. Hvis en beboer har været fysisk udadreagerende og i sin vrede har ødelagt noget inventar i huset, så er det ikke udsmidningsgrundlag og det udløser heller ikke karantæne. Den eneste form for sanktion vi gør brug af er, at beboeren skal betale for det vedkommende har ødelagt og så har vi en samtale med pågældende om det uhensigtsmæssige i den adfærd de har udvist. Det er lige præcis her vores langvarige, gode relation kommer til sin ret. Beboerne finder tryghed i, at selvom de dummer sig, bliver de ikke smidt ud. De bliver accepteret som de mennesker de nu engang er. Vi opgiver dem ikke og har hele tiden en tro på, at de er noget værd som mennesker. AT VÆRE PRIVAT PÅ ARBEJDET For at kunne mindske den distance der naturligt er og skal være imellem beboere og personale, anvender vi også meget vores private jeg. Selvfølgelig gør vi det med omtanke, men det er hér den virkelig gode relation og kontakt opstår. Der hvor vi virkelig har kunnet mærke en forskel i vores kontakt med flere af beboere, er efter en indlandsrejse, hvor vi besøgte to medarbejderes familier og blev inviteret indenfor til - 7 -

9 kage og kaffe. Dette betød enormt meget for beboerne, og en kvindelig beboer rejste sig endda op og holdt en tale om, hvor flot hun synes det var, at blive inviteret hjem privat, i stedet for at mødes et sted ude i byen (hendes egne ord). Dette gjorde et stort indtryk på beboerne, og det var tydeligt, at de gjorde alt hvad de kunne for at udvise en pæn, høflig (normal) adfærd. Efter denne oplevelse har personalet især kunnet mærke en anderledes tillid og kontakt til beboerne. Det bestyrker os meget i vores måde at arbejde på, og hvordan vi skaber den kontakt, som er så vigtig i forhold til at kunne hjælpe et andet menneske til at få det bedre. POSITIVE OPLEVELSER Oplevelser sammen er vigtige for at skabe tillid mellem beboere og medarbejdere. Det kan være cafe/restaurant besøg, Tivoliture, biografture, rejser, besøg hos familie osv. Dette motiverer vi i høj grad til, idet det giver et fælles tredje og man føler at man hér har noget specielt med hinanden, som man altid kan snakke om og mindes. Når vi for eksempel rejser i såvel indland som udland, viser vi beboerne, at vi kan passe på dem. De får deres medicin på bestemte tidspunkter og vi sørger for altid at være på forkant med situationen og at bevare et roligt overblik. I hjemmet ved man, at der er den medicin, man har brug for, og man ved, hvor man skal henvende for at få fat i nødvendige rusmidler og det kan derfor være meget grænseoverskridende, at komme langt væk fra hjemmets trygge base til et sted man ikke kender. Efter en vel overstået rejse, er tilliden stærk og dette vedligeholdes hver gang man taler om rejsen siden hen. Snakken om de gode minder og sjove episoder er altid en god lejlighed til at få et smil frem hos mennesker. For at vi kan få disse oplevelser sammen med beboerne, er det vigtigt vi ikke ser tiden som en forhindring. Det er nemlig lige præcis, når beboeren er motiveret til det, at man skal gribe muligheden. For eksempel sad vi en dag for nylig i vores dagligstue og snakkede og kl. var omkring 14.00, og der var små to timer til fyraften. Snakken falder på Tivoli og hvor smukt der er derinde, hvorefter en beboer siger: kan vi ikke tage derind nu? Den pågældende medarbejder greb lynhurtigt muligheden og sagde: jo det kan vi godt, jeg henter lige min jakke. Herefter tager medarbejderen og tre beboere af sted til Tivoli. Vi har meget ofte forsøgt at arrangere sådanne ture, men i langt de fleste tilfælde har beboerne aflyst i sidste øjeblik, idet de enten er for uoplagte, for påvirkede eller trangen til stoffer har magten over dem; timingen er altså alfa omega. Ligegyldigt om det handler om hjælp til rengøring eller bare en snak, så nytter det ikke noget, at det først skal passe ind i personalets skema, så bliver aftalerne aldrig til noget. Vi er som personale meget - 8 -

10 afhængig af, at disse aftaler bliver til noget og at det foregår på frivillig basis, for det er her vi skaber fundamentet for en god kontakt. PSYKISK OVERSKUD HOS MEDARBEJDEREN Det er essentielt at medarbejderne oppebærer et vist psykisk overskud. Når man arbejder med en målgruppe som vores bliver man ofte brugt som skraldespand af beboerne, når de er fyldt til randen med frustrationer. For beboerne er medarbejderen et trygt sted at parkere sine frustrationer, idet risikoen for at situationen udarter sig er minimal. Det er ikke usædvanligt, at beboerne brokker sig over personalet eller fremkommer med trusler mod en medarbejder og i disse situationer kan medarbejderen, der besidder psykisk overskud, distancere fra disse og holde sig for øje, at det ikke er ham selv, beboeren er gal på, men at han må agere skraldespand for beboeren. Senere, når beboeren og medarbejderen - er faldet til ro, kan medarbejderen tale med beboeren om episoden. I visse tilfælde tager vi eventuelle konflikter i opløbet. Andre gange kan det være, at en beboer har det meget skidt psykisk og det kan være umuligt at trænge igennem til pågældende. I et sådant tilfælde er der ingen grund til at indgå i en konflikt, da den i værste fald kan optrappes og ende med vold. I stedet lader vi beboeren rase ud så længe det er verbalt og vælger dermed, at tale med beboeren om episoden, når denne er blevet rolig og er til at tale med igen. Efter konflikter, uanset størrelse, sørger vi altid for at vende tilbage til beboeren positive og med et smil. Det er vigtigt for det videre forløb, at vi tager sagen op igen, men at vi ikke er fordømmende overfor beboeren. Vi forsøger for så vidt muligt, at være positive i alle situationer. Det kan vi naturligvis ikke, men efter tilspidsede situationer, gør vi meget ud af at have en positiv attitude overfor beboerne, selvom der lige har været en ubehagelig stemning imellem os. Det skaber tryghed og tillid, at medarbejderne altid har lyst til at tale med beboerne og ikke bærer nag. Som fagperson er det vigtigt at huske på, det er os som har taget en uddannelse og har det psykiske overskud, vi skal kunne se mulighederne og være omstillingsparate. Vi kan ikke forvente at vores målgruppe er i stand til dette; der er en grund til de bor på et socialpsykiatrisk bosted. For at have psykisk overskud, er der meget man kan gøre på arbejdspladsen. Vi har for eksempel supervision hver fjortende dag, hvor vi med tiden har oparbejdet øget åbenhed for hinandens forskelligheder og forskellige måder at arbejde på og skabt et forum, hvor vi kan tale frit om vores fejl som vi anser som vigtige læreprocesser - så alle kan lære af dem. Vi er bevidste om at bruge hinandens kompetencer og lægger vægt på at arbejde tværfagligt, for at lære af hinanden

11 Vi respekterer, at vi som medarbejdere af og til kan være temmelig trætte af en beboer; det skal der også være plads til. i sådanne tilfælde taler vi om, hvad årsagen hertil kan være og andre medarbejdere overtager kontakten til beboeren, indtil medarbejderen er på banen igen. Det er en stor hjælp for alle, at det er ok, at man ikke altid kan være i overskud AT SKABE ET HJEM Det er vigtigt for os at skabe et hjem for beboerne frem for en institution. Vi ved godt, vi er en institution og vi kan ikke undgå at der vil være visse ligheder, men vi forsøger i videst muligt omfang at holde institutionspræget på et minimum. I dagtimerne er vores to hoveddøre aldrig låste. Beboerne kan komme og gå som de lyster, og deres gæster har også altid adgang til huset. Hoveddørene bliver låst om aften når medarbejderne går hjem, men beboerne har egen nøgle. Indretningen af vores fællesrum har beboerne været med til at indrette, og vi forsøger at undgå ophængning af diverse skilte og afkrydsningsskemaer, som kan virke institutionsagtige. Vi har egen flot have som kræver en del vedligehold som medarbejderne står for. Arbejdet kan være svært for beboerne at overskue, så oftest er det medarbejderne som gør det, mens beboerne laver det de magter på dagen. Beboerne er dog rigtig ofte ude i haven, mens medarbejderne roder i jorden. Så sidder de og snakker med os eller tager sig en lur i hængekøjen. Det er selvfølgelig ikke altid, der er nogle beboere ude, men som med så mange andre aktiviteter i huset, er beboerne at finde, hvor medarbejderne er. Vi laver selv mad til beboerne tre gange om dagen, hvilket i høj grad også er skadereducerende. Idet vores beboere ikke sætter sundhed øverst på deres prioritetsliste, glemmer de ofte at spise, hvis de ikke bliver nødet. Vi laver varieret og god mad til dem, og derved sikrer vi at de som minimum får ét nærende og godt måltid om dagen. Mens personalet står og laver maden i storkøkkenet, kommer der ofte beboere ned og er køkkenskrivere. De er sjældent motiverede til at hjælpe med madlavningen, men de hjælper gerne med at smage maden til undervejs. Duften af mad får mange til at lægge deres vej forbi køkkenet og vi har to gode stole i køkkenet som beboerne gerne tager i brug. Det er langt fra alle, som kommer og spiser til hvert måltid og der er ingen tvang om at spise med, men vi opfordrer beboerne til det og banker på hos dem, når maden står på bordet. Vi prioriterer højt at personalet spiser sammen med beboerne og det gælder alle medarbejdere, som er på arbejde. Mad kædes gerne sammen med hygge og nærvær hvilket naturligvis også gælder hos os. Det forum der opstår omkring måltidet er rigtig godt til få nogle gode samtaler i gang, og det er også her man ofte får lavet aftaler med beboerne om f.eks. rengøring eller hjælp til andet

12 Når en beboer er fysisk syg og for eksempel har feber, gør vi meget ud af, at spørge vedkommende om pågældende ønsker en kop the eller andet som kan lindre lidt. Vi går også gerne ind til beboeren med en tallerken mad, hvis denne er sengeliggende på grund af sygdom. Det er af stor værdi for en beboer, at de ved, der er nogen som tænker på dem og gerne giver dem noget ekstra omsorg, når der er behov for det. For at få beboerne til at blive mere fysisk aktive, går vi som medarbejdere ofte forrest som gode eksempler. Vi har indført morgengymnastik hver morgen i hverdagene og alle medarbejdere deltager aktivt. I starten var der stor skepsis omkring dette fra beboernes side, og mange syntes, det var lidt pinligt. Over tid er der dog kommet flere og flere med og nu er der endda nogen af beboerne der fungerer som instruktører og fortæller os, hvilke øvelser vi skal lave den dag. Før vi begyndte på dette, var der ikke mange af beboerne, som kendte nogle fysiske øvelser som var gode for kroppen, nu kender de op til 10 øvelser. Personalet er begyndt at dyrke motion i arbejdstiden både med og uden beboere. Dette har også afstedkommet nogle positive virkninger. F.eks. havde en medarbejder den ene dag været ude at løbe, hvorefter en beboer ser vedkommende komme hjem i løbetøj, beboeren spørger om medarbejderen ikke er frisk på at løbe en tur med ham. Dette bliver efterlevet med det samme, og når de kommer hjem, siger medarbejderen, at denne nu skal i bad efter at have løbet og svedt en del. Dette giver god mening for beboeren, som også går i bad og skifter tøj. Den energi medarbejderen kommer tilbage med efter at have dyrket motion, kommer beboerne til gavn i form af fornyet overskud. TRADITIONER En væsentlig del af at bo i et rigtigt hjem er at have traditioner. Vi gør meget ud af at skabe og holde fast i vore traditioner. Til fødselsdage hejser vi flaget og spiser brunch og om eftermiddagen er der lagkage til alle. Fødselaren vælger aftensmenuen og der er naturligvis gave og fødselsdagssang til denne. Til højtider som jul og påske bliver der pyntet fint i huset. Der bliver købt juletræer til såvel inde som ude og der pustes æg. Juleaften dækkes der bord i kælderen, medarbejderne og beboere, der har overskud til det, tager pænt tøj på og der serveres traditionel dansk julemad med and, flæskesteg og ris á la mande. 1. og 2. juledag har vi bingo og julefrokost. Til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden. Det er alt sammen med til at skabe trygge rammer og beboerne profiterer heraf ved at deltage i aktiviteterne og samværet

13 DET EKSTERNE SAMARBEJDE For at kunne arbejde helhedsorienteret og få alle spektre med omkring ydelsen af støtte til et menneske, er vi meget afhængige af et godt samarbejde med alle de instanser, som er ind over en beboers liv (jf. bilag 1) Et godt og for beboerens udbytterigt samarbejde bunder i en fornuftig kommunikation instanserne imellem. Der er mange opgaver omkring en beboer som ligger udenfor vores hænder, men hos vores samarbejdspartnere, her kan vi være behjælpelige og lette arbejdsgangen i en sagsbehandling, ved at være det bindende led. Vi støtter i høj grad vores beboere i at overholde deres aftaler med læger, tandlæger, psykiater osv. Vi er meget opmærksomme på at iagttage beboerens psykiske og fysiske tilstand og melder tilbage til samarbejdspartnere, hvis de oplever medicinsvigt, bivirkninger eller ændret adfærd. Vi er sammen med vore beboere i mange timer om ugen og følger både deres fysiske og psykiske tilstand meget nøje. Når vi observerer en beboer som ikke tager sin medicin og gradvis ændrer adfærd for eksempel i form af at blive udadreagerende eller verbalt truende, ville det være ønskværdigt, at vi kunne samarbejde med en psykiatrisk afdeling på et hospital om at være forebyggende i stedet for at reducere skaden, når den er opstået. Vi har en beboer, som i en periode ikke indtog sin medicin og som følge heraf blev han tiltagende meget aggressiv. Vi forsøgte længe, at få ham indlagt for netop at forebygge eventuelle voldsepisoder eller længerevarende indlæggelser. Dette var stort set umuligt, med den procedure man skal igennem i dag med egen læge, psykiatrisk udrykningstjeneste, gule papirer osv. Der var groft sagt ingen, der ville tage sig af vores henvendelse; idet beboeren endnu ikke havde foretaget sig noget ulovligt, kunne han ikke blive indlagt. Det endte med, at han overfaldte en tilfældig person på gaden og blev politianmeldt. En indlæggelse på et par dage, hvor han var blevet stabiliseret i sin medicin, havde måske kunnet forebygge den uheldige episode, hvor det i høj grad kom til at koste samfundet endnu flere penge end en indlæggelse på et par dage (og her har vi ikke beregnet de menneskelige omkostninger med). Det havde været ønskværdigt, at vi som fagpersoner, der arbejder med beboerne dagligt og har en indgående viden om beboeren, ville blive lyttet til ved gennemførelsen af en indlæggelse. Helt konkret ville det ideelle samarbejde være, at når en beboer er rigtig dårlig psykisk, så kontakter personalet den tilknyttede psykiater, som enten tager personalets ord for gode varer og indlægger personen eller akut kommer ud og tilser personen for derefter at få personen indlagt. Som det foregår nu skal en indlæggelse gå gennem egen læge, for at beboeren kan blive indlagt på netop det hospital psykiateren er tilknyttet. Egen læge skal altså ud til en patient, hvis psykiske tilstand de kun har perifert eller slet ingen kendskab til, og vurdere om denne skal indlægges. Det er i øvrigt vores erfaring, at en læge har enormt

14 svært ved at afse tid til disse akutte besøg, og det er ikke ligefrem en opgave de praktiserende læger påskønner at få. Ofte kan de først komme ud og se til beboeren flere timer eller dage senere end vi har ringet, og beboeren kan være blevet rolig for en stund eller slet ikke at forefinde i huset, og lige bagefter lægen er gået opstår der en ny situation, hvor beboeren er til fare for andre og dem selv. Et eksempel på hvor godt det kan gå, når der er en øget forståelse for beboerens specifikke krav, er følgende: Tidligere oplevede vi, at en instans indrettet til at varetage målgruppens psykiatriske interesser, indskrænkede deres tilbud mere og mere gennem en periode, for med deres sidste tiltag helt at udelukke den del af borgerne som målgruppen repræsenterer. De kunne ikke acceptere, at beboerne er aktive misbrugere. Det resulterede i, at vores beboere ikke længere kunne komme der og modtage den service, de var berettigede til. Da systemet derefter ændredes så tilbuddet lukkedes og vore beboere herefter skulle tilknyttes en anden instans, forandredes situationen radikalt. Den nye instans havde en helt anden forståelse for målgruppen og indså med det samme, at der er nogle særlige krav til service fra denne målgruppe. Den nye instans kommer nu hjem til vores beboere hver tredje måned og tilser dem, hvilket betyder, at de nu bliver lægeligt tilset og medicinen altid er opdateret i forhold til beboerens aktuelle behov. Gennem et intenst ønske om at tilgodese beboernes behov bedst muligt, har vi med tiden opbygget et godt samarbejde med kommunen. Vores arbejdsgange er vidt forskellige, men vi har oplevet en gensidig forståelse herfor og interesse i at tilpasse vores arbejdsgange så vidt som muligt. Det er ikke altid den lette løsning, men det har vist sig at det på sigt betaler sig. Det kan dog af til være en hindring, at det er svært at få kontakt til sagsbehandlerne. Det sker ofte, at der går flere dage, fra vi henvender os, til vi får kontakt. I enkelte tilfælde bliver vi simpelthen glemt. Idet det kan være virkelig svært for beboerne, at blive motiverede til at kontakte deres sagsbehandlere, vil det være at foretrække, at det umiddelbart er muligt at komme i kontakt med dem. Det vil for beboerne betyde, at de føler sig hørt og at de bliver behandlet seriøst. SOM ET RESULTAT AF VORES MÅDE AT ARBEJDE PÅ Vi har fra vores beboere fået en tilkendegivelse af, at den måde vi arbejder på, får dem til at føle sig afstigmatiserede og at de bliver behandlet som mennesker. Vi har i dag 12 ud af 16 beboere som regelmæssigt går til læge, tandlæge og andre behandlinger, hvilket i høj grad er medvirkende til en øget livskvalitet. Der er markant færre indlæggelser på lukkede afdelinger

15 samt tilkald af politi og ambulancer i dag end for nogle år tilbage. Hvis vi sammenligner os med andre bosteder, er der ikke flere indlæggelser og voldsepisoder her, tværtimod, og vi er markant færre medarbejdere ansat i forhold til disse. Vi kan se, at den måde vi arbejder på virker. Vi har eksisteret i ni år og den udvikling vi kan se hos de af vore beboere, som har boet her i et stykke tid, er meget progressiv. De har en øget trivsel, fungerer bedre socialt og har fået mere mod på tilværelsen. Det handler om at turde tage nogle chancer med denne målgruppe vi har med at gøre, tænke lidt utraditionelt og i høj grad at være omstillingsparate. Vi skal kunne acceptere den uhensigtsmæssige adfærd disse mennesker til tider kan have, når trangen til stoffer hærger i deres indre, eller når de er påvirkede. Det er vigtigt, at huske på, at det ikke er for at genere dig som menneske, de udviser denne adfærd, men afhængigheden ændrer deres personlighed. De mennesker de viser, når stofferne træder lidt i baggrunden er lige så værdige og elskelige som alle andre

16 Bilag 1 SAMARBEJDSPARTNERE Københavns Kommune Socialcentre DPC Frederiksberg og Vesterbro Rådgivningscentre Ambulatorier Apoteker Kriminalforsorgen Banker Læger Beboernes familier Den lokale præst Naboer

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

KALØ-normer. MØDEPLIGT Der er mødepligt til al undervisning og gangmøder inkl. rengøring og deltagelse i opvask/afrydning i køkkenet.

KALØ-normer. MØDEPLIGT Der er mødepligt til al undervisning og gangmøder inkl. rengøring og deltagelse i opvask/afrydning i køkkenet. KALØ-normer Normer og samvær Et godt ophold hos os er båret af at alle vil bidrage til fællesskabet. Et fællesskab er godt når alle søger at efterleve de fælles værdier og de normer vi opstiller. Ingen

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006

1. Om samarbejdemed HvidovreHospital v/henrikrindom 2005-2006 Gaderummet - Regnbuen Socialpsykologisk fristed for udstødte unge Tlf.35374735 Rådmandsgade 60 Info@gaderummet.dk 35815555 2200 København N. www.gaderummet.dk Fax.35374736 Københavns Kommune Socialforvaltningen

Læs mere

Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?

Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet? Transskription 0053.MP3 Længde: 00:39:34 Tilstede: - Interviewer: Tessa Wilson Bendix og André Surrugue Frost - Personale: Maria Søndergaard, sygeplejerske. Kan du snakke lidt om de visioner der står til

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Motiverende ledelse hos McDonald`s

Motiverende ledelse hos McDonald`s Motiverende ledelse hos McDonald`s Mikkel Nors, Restaurantchef McDonald`s Hjørring. Har været tilknyttet McDonald`s siden 1994. McDonald`s blev i 2011, efter i flere år at have placeret sig godt, kåret

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere