Jeg har på den baggrund set lidt på Frederikslunds planmæssige historik og det langstrakte byggesags forløb.

Transkript

1 Hej Jan, Jeg forstod under jeres besigtigelse torsdag, at kommunen muligvis kan tænkes at genoptage byggesagen, dette mere end et år efter udstedelse af byggetilladelse. Dette kommer i høj grad bag på mig, og jeg undrer mig i det hele taget over det seneste forløb. Jeg har på den baggrund set lidt på Frederikslunds planmæssige historik og det langstrakte byggesags forløb. Område Byplan Frederikslund blev opført som privatbolig i 1804 og tjente dette formål indtil 1935, hvorefter staten benyttede ejendommen til forskellige formål, bl.a. "Statsoptagelseshjem for unge kvinder", børnehjem, kollegium og senest som anneks for Holte Børnehave- og Fritidspædagogseminarium ( ). Da staten udbyder ejendommen til salg i 1989, er den udlagt til offentlige formål. Af kommunens notat fra 1990 om anvendelsesmuligheder vedlagt udbudsmaterialet for Frederikslund fremgår det: "Området må kun anvendes til offentlige formål, så som institutioner og skole." og videre "Byplanudvalget har i sit møde den besluttet, at der gennem en kommuneplanlægning og en lokalplan kan åbnes mulighed for at... nævnte ejendomme kan anvendes til ældreboligbebyggelse som støttet byggeri.... det (kan) forventes, at der... tillades en byggeprocent på 18 %... svarende til et samlet bruttoetageareal på ca m2 udover den eksisterende bygnings etageareal". Af indkomne tilbud fremgår budgiveres betingelser om opførelse af op til 30 ældreboliger og en bebyggelsesprocent på op til 29 %. Jeg afgiver købstilbud på ejendommen i 1991 og - i modsætning til øvrige potentielle købere - betinger jeg, at der udarbejdes en ny lokalplan for ejendommen, så den atter kan anvendes til privatbolig. Udarbejdelse af lokalplan 55.1 og Frederikslunds lokalplanmæssige tilbageførelse til den oprindelige anvendelse som privat bolig, og dermed den fremtidige sikring af den fredede hovedbygning som en selvstændig enhed med tilhørende

2 park, sker således på mit initiativ og min anmodning. Det skyldes altså tilfældet - og min indsats om man vil - at Frederikslund idag er vel bevaret i sin oprindelige skikkelse og ikke omdannet til offentligt institutionsbyggeri med en tæt bebyggelse med mange brugere og hyppig trafik. Af indledning til lokalplan 55.1 for Frederikslund fremgår det således, "Det er lokalplanens formål at sikre den fredede bygning "Frederikslund" og fastlægge anvendelse til boligformål. Det er endvidere lokalplanens formål at fastholde den fredede bygnings omgivelser som friareal for denne, dog uden at hindre opførelsen af en ny garage- og udhusbygning". Det forudsattes, at opførelse af ny bebyggelse til erstatning af den daværende garage og udhusbygning fremtidigt kunne ske, da den eksisterende bebyggelse var uhensigtsmæssig, uskøn og hovedbygningen uværdig, jævnfør iøvrigt lokalplan "Ny bebyggelse skal udformes i harmoni med den fredede bygning". Frederikslund har en lang historie med avls- og udenomsbygninger, bl.a. to markante oprindelige sidebygninger, der lå symmetrisk i forhold hovedbygningen. Ved min overtagelse af ejendommen eksisterede disse bygninger ikke længere, men en senere 20 x 8 m garage/udhusbygning lå langs det sydvestlige naboskel, jævnfør lokalplan Efter en omfattende renovering af hovedbygningen stod ejendommens udvendige rammer for tur, og i juli 1998 ansøger jeg om tilladelse/dispensation til etablering af et samlet haveanlæg med to overkørsler og to flankerende pavilloner som erstatning for den i lokalplanen omtalte og endnu eksisterende bebyggelse. Der ansøges om to byggefelter på hver 10,5 x 10,5 m. Det ene byggefelt (for planlagt garagebygning) ligger i forlængelse af det i lokalplanen illustrerede byggefelt, det andet på modsatte side. Den 180 m2 store garage-/udhusbygning var beliggende 2,5 m fra skel i forlængelse af indkørsel og i samme niveau som denne og med tilhørende vende/holdeplads sydvest for den fredede eg. 2

3 I februar 1999 princip godkendes det samlede projekt, og endelig vedtagelse i Byplan sker i marts 1999 med bemærkning om, at byggefelt mod sydvest skal holde passende afstand til fredet eg. Haveanlægget med vej, to overkørsler, beplantning og de 2 godkendte byggefelter etableres. Byggefelterne anvendes efterfølgende til parkering m.v., idet opførelse af bygninger må udskydes. I maj 2013 anmoder jeg om tilladelse/fornyet dispensation til færdiggørelse af det påbegyndte og tidligere godkendte haveanlæg, herunder opførelse af de to pavilloner. Bygninger angives som henholdsvis 128 m2 (garage) og 141 m2 (poolhus). Garagen måler 12,8 m x 10 m med en højde på 6,5 m. Bygninger med tilhørende holdepladser ligger i forlængelse af og i niveau med indkørsel. Byplan vedtager dispensation i december Forvaltningen bemyndiges til at godkende den endelige udformning af bygningerne. Der udarbejdes efterfølgende to skitseforslag, der begge forelægges forvaltningen. Det ene med en garagebygning på 99 m2 og en poolbygning på 140 m2. Det følgende med en garagebygning på 89 m2 (med en 1. sal) og en poolbygning på 212 m2. Byggetilladelse hertil meddeles i maj Grundet bl.a. økonimiske hensyn revideres projekt videre, og bygningerne gøres overordnet mindre. Endelige byggefelter er således markant mindre, bygninger lavere, og 1. sal i garage fjernes, ligeså kviste, vinduer og skylights. Garagebygning er på 90 m2 og poolbygning på 114 m2. Byggetilladelse hertil meddeles i februar 2016, og byggeriet går i gang i juni Naboorientering finder sted i såvel 1999 som i 2013 i forbindelse med Byplanudvalgets behandling af sagen. Af afsluttende svar til naboer fremgår det blandt andet, at garagebygning placeres 3 m fra skel med en bygningshøjde på 6,2 m. Det fremgår videre, at endeligt projekt ikke er modtaget, og at forvaltningen bemyndiges til at godkende den endelige udformning af bygningerne. Naboen, Fredskovvej 7, der er orienteret og har fremført indsigelser begge gange, har udtrykt utilfredshed med ikke at være blevet orienteret om senere projekttilretning. Jeg kan kun 3

4 antage, at kommunen har vurderet, at ændringer har haft en sådan karakter, at yderligere orientering af naboer ikke har været påkrævet. Denne vurdering er naturligvis foretaget af kommunen, og det er yderst uheldigt, at naboens utilfredshed synes at lægges mig til last. Naboens seneste klage er fremført længe efter meddelelse om byggetilladelse og byggeriets opstart og kan ikke imødegås uden enorme tab. Dette skal ses i forhold til den påvirkning den pågældende garagebygning har for naboen i forhold den potentielt meget større bygning, der kunne være opført indenfor de tilladte rammer, og den mulige negative påvirkning synes ikke at overstige dette. Den opførte bygning anvendes iøvrigt ikke til ophold, der er ingen indbliksgener og minimale skyggegener. Mine rådgivere og jeg har været i løbende dialog med kommunen gennem hele sagsforløbet. Der har været opbakning og positive udsagn til det realiserede projekt, der menes pænere tilpasset hovedhuset end tidligere oplæg - også Kulturstyrelsen har anbefalet bygningers størrelse og placering. Alle projektændringer er forelagt og godkendt af forvaltningen. Kommunen har på intet tidspunkt under sagsbehandlingen givet udtryk for eventuelle mangler eller fejl ved det ansøgte, og det er på den baggrund min klare opfattelse, at kommunen har meddelt tilladelse til det ansøgte. Byggetilladelsen er modtaget og udnyttet i god tro, og det må kunne lægges til grund, at sagsbehandling er håndteret korrekt, også for så vidt angår orientering af naboer. Bygningerne er opført, og en eventuel genoptagelse af byggesagen til mulig skade for mig vil ikke være rimelig. Måtte kommunen i retrospekt vurdere, at der er behov for en præcisering af/tilføjelse til byggetilladelse og/eller dispensation, imødeser jeg venligst dette. Jeg står til rådighed, hvis der er behov for videre og forventer at høre nærmere, såfremt det mod forventning vurderes at sagen skal genoptages. Mvh Annette 4

5 5