STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY"

Transkript

1 K*DBY EN D 84A 84B 84C 84D 84E 84F 84G 84H 84K 85B 91A 91B 91C 91D 91E 91F 91G 91H 91K 54 28D 28C 28B 28A 26B 26A 30B 24A 24B 13C 32B 16B B 44D 44C 44B FLÆSKETORVET DBODERNE STALDGADE K*DBY EN A 84B 84C 84D 84E 84F 84G 84H 84K 91A 91B 91C 91D 91E 91F 91G 91H 91K B 16B 44B B C A D A 24B B D C DBODER 30 28D 28C 28B 28A 26B 30B STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY BILAG 1

2 2

3 STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY INTRODUKTION...4 Kødbyen Frisk kød til Københavnerne Den Brune Kødby bliver kultur- og idrætscentrum på Vesterbro Den Hvide Kødby omdannes til et gastronomisk og kreativt fyrtårn Udlejning og investering Politiske beslutninger - grundlag for det nuværende arbejde Væsentlige beslutninger om Den Hvide Kødby BYUDVIKLINGSMÆSSIGE MULIGHEDER...16 De tre kødbyer et nationalt kulturarvsmiljø og industriminde Sammenhæng med lokalområdet Kommuneplan 2009 Lokalplan ramme for byudvikling Byggemuligheder 3 INSPIRATION OG VISION...8 Vision 2005: Kødbyen som hjemsted for Kød og Kreativitet Vision 2011: En unik international destination Succesfulde eksempler på byomdannelse FREMTIDIG FINANSIERING AF DEN HVIDE KØDBY...22 Scenarie 1 Kommunal udvikling Scenarie 2 Delvis salg Scenarie 3 Fuldt salg Scenarie 4 Partnerskab PROBLEMSTILLINGER...12 Implementering Udlejning af ledige lejemål Små og store fødevareaktører supplerer hinanden ØVERIGE HENSYN...30 Ammoniakkøleanlægget (Maskinstationen mod Ingerslevsgade) Jordforurening Miljøgener Styringsmuligheder før og efter et evt. salg Byens interesser Kommunale aktiviteter i den hvide kødby

4 4 INTRODUKTION KØDBYEN - FRISK KØD TIL KØBENHAVNERNE Kødbyen på Vesterbro er beliggende bag Hovedbanegården og har i over 100 år været et knudepunkt for Københavns fødevareindustri. Kødbyen består af tre generationer af bygningsanlæg, der er opført som kommunale anlæg for at sikre god hygiejne og frisk kød til byens borgere. Kødbyen er opført etapevis af Københavns Kommune, der har været drivkraft bag udviklingen, efterhånden som nye behov opstod. Kommunen har varetaget flere forskellige funktioner i kødbyerne side om side med private slagtere og andre produktionsvirksomheder, der har lejet sig ind i bygningerne. Københavns Kommune varetager stadig den daglige drift. Strategien omfatter både Den Hvide og Grå Kødby og fremover hovedsageligt benævnt Den Hvide Kødby. DEN BRUNE KØDBY ET KULTUR- OG IDRÆTSCENTRUM PÅ VESTERBRO Københavns Kommune valgte i 1990 erne, som led i en opgradering af det socialt belastede Vesterbro, at omdanne Den Brune Kødby til et nyt kulturcentrum med bl.a. fritids- og undervisningstilbud for børn og unge samt udstillingsstedet Øksnehallen. På den østlige del af Den Brune Kødby opførtes DGI-byen som rummer mange idrætstilbud, konferencefaciliteter og hotel. I 1990 erne igangsatte kommunen også en renovering af Halmtorvet og Sønder Boulevard., der har været medvirkende til kvarterets sociale løft, og gjort området til et af de mest attraktive områder i København. DEN HVIDE KØDBY OMDANNES TIL ET GASTRONOMISK OG KREATIVT FYRTÅRN Københavns Kommune besluttede i 2005 at åbne Den Hvide Kødby for kreative erhverv i sameksistens med fødevareproduktion. Udviklingen af Kødbyen fra et lukket industriområde med fødevareerhverv til en åben bydel med gastronomiske, kreative og udadvendte erhverv har givet meget omtale i både ind- og udland. Kødbyen har nu et image som et af de mest spændende områder i byen. De nye, kreative lejere og de etablerede fødevareerhverv har efter en noget svær start nu en fælles vilje til at udvikle området i en positiv retning. Fx. samarbejdes der i 2011 omkring et stort tværgående arrangement som Copenhagen Cooking 2011, der arrangeres af Wonderful Copenhagen i samarbejde med Lejerforeningen, Inco, Det Kongelige Teater og madmessen Eat2011. Den generelle forventning hos lejerne i Kødbyen er, at området fortsat vil udvikle sig positivt, både i forhold til områdets tiltrækningskraft for lejere og brugere. Lejerne ønsker at fastholde og understøtte den specielle stemning, som kendetegner Kødbyen lige nu. UDLEJNING OG INVESTERING I aftale om budget 2002 blev en aftale om salg af Den Hvide Kødby ændret, således at et salg blev stillet i bero indtil det ville være økonomisk gunstigt. Samtidig blev det besluttet, at der skulle foretages en afdækning af mulighederne for en langsigtet udvikling af området, og at der i liggetiden skulle gennemføres en aktiv udlejningspolitik for at sikre, at lejen for alle lejemål svarede til markedslejen. I udlejningsvirksomheden skulle der afsættes tilstrækkelige midler til løbende vedligeholdelse, herunder indhentelse af det opståede vedligeholdelsesefterslæb. Ved genudlejning skulle der åbnes mulighed for at udleje til innovative virksomheder inden for gastronomi og kreative erhverv såsom design, mode m.v. På den baggrund vedtog Borgerrepræsentationen den 20. januar 2005 at udvikle Kødbyen til hjemsted for kreative erhverv og fødevareerhverv, og at lejen skulle reguleres til markedsleje. Lejemålene i Den Hvide og Grå Kødby er nu reguleret til markedsleje. På trods af konkurrencen fra Carlsbergbyen og finanskrisen er antallet af ledige lejemål i Kødbyen nedbragt og lejeindtægterne øget. Københavns Kommune har i dag udlejet ca. 85 pct. af lokalerne i Den Grå og Den Hvide Kødby - og sammenblandingen af kødproduktion og kreative erhverv har været en udlejningsmæssig succes. Isoleret set er udlejningen i dag overskudsgivende. Der er dog behov for investering i bygninger, forbedring af byrum, kloakker mv. Manglende afklaring af den fremtidige finansiering er medvirkende til at skabe usikkerhed i forhold til den fremtidige udvikling. Men samlet set er Kødbyens omdannelse fra en stor industrivirksomhed til et blandet område med kultur, idræt og erhverv en positiv gevinst for København.

5 5 Den Hvide Kødby Den Grå Kødby Den Brune Kødby De tre kødbyer udgør et sammenhængende kultur- og industriminde beliggende mellem Vesterbro og havnen

6 6 POLITISKE BESLUTNINGER - GRUNDLAG FOR DET NUVÆRENDE ARBEJDE Baggrunden for udarbejdelsen af Strategi for Den Hvide Kødby er to Borgerrepræsentationbeslutninger et medlemsforslag fra 2009 og Budget Medlemsforslag 10. december 2009 Den 10. december 2009 henviste Borgerrepræsentationen et medlemsforslag om ændring af udlejningsstrategien til Økonomiudvalget. Forslaget var oprindeligt opstået efter en indstilling på Kultur- og Fritidsudvalget. Efter medlemsforslaget igangsatte Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen et tæt samarbejde, og der blev dannet en fælles styregruppe til at styre arbejdet med Den Hvide Kødby. Budget 2011 I budget 2011, blev det besluttet at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe ekstern finansiering af udgifterne på vedligeholdelsesefterslæbet for Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby, herunder om der er et marked for et helt eller delvist salg af disse. Endvidere blev forvaltningerne bedt om at besvare, hvordan byens interesser bedst kan varetages mht. økonomi, de byudviklingsmæssige muligheder, lokale interesser og mulighederne for placering af kommunale aktiviteter i Den Hvide Kødby. Efter budgetaftalen blev det besluttet, at styregruppen og arbejdsgruppen - med deltagere fra Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen - fortsætter arbejdet med Den Hvide Kødby med henblik på at finde en løsning for områdets fremtid. VÆSENTLIGE BESLUTNINGER OM DEN HVIDE KØDBY 20. JANUAR 2005 Borgerrepræsentationen tiltræder visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv, inklusiv gastronomi i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder. 22. JUNI 2006 Kultur- og Fritidsudvalget vedtager principper for udlejning af Den Hvide Kødby. 17. AUGUST 2006 Kultur- og Fritidsudvalget vedtager en principbeslutning om åbning af Den Hvide Kødby. 12. APRIL 2007 Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at en helhedsplan udarbejdet af Mutopia Arkitekter indgår som grundlag for udlejning og udvikling af Den Hvide Kødby som kreativ og gastronomisk bydel. 15. NOVEMBER 2007 Borgerrepræsentationen beslutter, at der iværksættes en afklaring af de planlægningsmæssige muligheder for etablering af boliger i Den Hvide Kødby. 10. DECEMBER 2009 Medlemsforslag om at Borgerrepræsentationen skal drøfte og træffe eventuel beslutning i forhold til udviklingsmodellen for Den Hvide Kødby. Medlemsforslaget henvises til Økonomiudvalget og der nedsættes en styregruppe for arbejdet.

7 TRE GENERATIONER AF BYGNINGSANLÆG FRA LEVENDE KREATURER TIL KØDPRODUKTION I 1879 opførtes Den Brune Kødby uden for byens centrum til erstatning for Slagteboderne ved Trommesalen. Hensigten var at forbedre hygiejnen og at samle al kødslagtning ét sted i byen - tæt på transportmuligheder. Anlægget fungerede frem til 1930 erne, hvor anlægget var nedslidt og bygningsmæssigt forældet. Frem til 1980 erne blev dele af bygningsanlægget anvendt af Fragtmandshallerne. Siden var området udlejet til mindre virksomheder. Hovedanlægget blev fredet i I 1901 blev Øksnehallen opført som del af Den Brune Kødby, som afløsning for to mindre slagtehaller - og samtidig opførtes den noget mindre Grå Kødby. Bygningerne i Den Grå Kødby er alle bevaringsværdige, og regnes med til det område som kaldes Den Hvide Kødby. I 1934 medførte krav til forbedret hygiejne, at Københavns Kommune opførte Den Hvide Kødby, samtidig med at kødproduktionen ophørte i Den Brune Kødby. Hovedparten af Den Hvide Kødby blev fredet i 1995 og de øvrige bygninger er bevaringsværdige. Tilsammen fortæller de tre kødbyer historien om den moderne, animalske fødevareproduktion om en gennemrationaliseret produktionsproces, hvor de levende kreaturer ender som forarbejdede kødprodukter.

8 8 INSPIRATION OG VISION VISION 2005: KØDBYEN SOM HJEMSTED FOR KØD OG KREATIVITET Denne strategi for Den Grå og Den Hvide Kødby tager udgangspunkt i visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i januar Det blev samtidigt vedtaget, at begrebet kreative erhverv defineres til også at omfatte erhverv indenfor gastronomi. En vigtig forudsætning for at udfolde strategien var, at det skulle ske i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder i Den Hvide Kødby, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt. VISION 2011: EN UNIK INTERNATIONAL DESTINATION Kød og kreativitet en unik vision Blandingen af fødevareproducerende og kreative virksomheder er funktioner, der ikke normalt placeres sammen. Det gør Den Hvide Kødby unik. Sammenblandingen medfører en række udfordringer for både lejere og udlejer, men giver også området den profil, der gør det ekstra interessant - især for de kreative virksomheder og deres målgrupper. Virksomheder og restaurationer i København drager stor fordel af Kødbyens centrale beliggenhed i København, fordi de dagligt leverer varer til de Københavnske restauranter, samtidig holdes varetransporten og den medfølgende forurening nede på et lavt niveau. Der skal fortsat arbejdes for denne unikke blanding af funktioner. Det skal fortsat være muligt at opleve kunst, slagtere og finere gastronomi ligge side om side. Den Hvide Kødby og verden Den Hvide Kødby er unik i europæisk sammenhæng, som den sidste fungerende kødby i Europa. Især det faktum, at fødevareerhvervene eksisterer side om side med kreative erhverv, gallerier, barer og restauranter, har givet stor bevågenhed og omtales også i internationale medier som noget helt specielt, der ikke findes andre steder i verden. Fra udlandet kendes også kreative byområder, hvor der målrettet er blevet investeret i sammenspillet mellem traditionelle erhverv og kreative miljøer. New Yorks Meatpacking district er med succes omdannet til et område, hvor grossister, restauranter, torveboder, kunstnere og tøjdesignere ligger side om side og bidrager til at skabe et spændende miljø, der tiltrækker kunder og turister fra hele verden. Amsterdams NSDM-værft og Torontos ArtScape er vellykkede initiativer, der har revitaliseret områder gennem målrettet arbejde med at etablere kreative miljøer i eksisterende rammer. Disse internationalt kendte byomdannelseseksempler har været inspiration i arbejdet med Den Hvide Kødby. Udviklingen af områderne har været vellykkede fordi der er fulgt investeringer med de visionære tanker. Københavnerfortællingen og Den Hvide Kødby Den Hvide Kødby underbygger Københavnerfortællingens mål om, at byen både skal have økonomisk vækst samtidig med høj livskvalitet ved at støtte kreative miljøer, hvor der genereres videns- og innovationsbaseret økonomisk vækst. Derfor skal den gode udvikling i området understøttes med investeringer, der sikrer en videreudvikling. Den Hvide Kødby er blevet en destination for københavnere, der opsøger byliv med kant. Området tilfører byen merværdi og skal også fremover have en vigtig plads som urban innovationsmaskine en trendsætter, der er med til at trække viden, arbejdskraft, turisme og ressourcer til byen. Derfor bør Den Hvide Kødbys økonomi ikke kun ses isoleret men skal forstås, som en del af byens samlede økonomi idet Den Hvide Kødby afføder vækst til hele byen. Den Hvide Kødby brander København København er en af verdens bedste byer at leve i. Det skyldes bl.a. at København har unikke områder som Den Hvide Kødby, der er designed for life med mulighed for ophold og oplevelser inden for kultur, design og arkitektur, hippe cafeer og gourmetmad. Den Hvide Kødby er vigtig for Københavns branding, og området bliver gang på gang fremhævet i internationale medier, når de skriver om København som turistmål. Den Hvide Kødby skal fortsat udvikles som en oplevelsesdestination med attraktive enkeltdestinationer.

9 SUCCESFULDE EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I Danmark er der flere eksempler på byer, hvor nedslidte industriområder omdannes til kreative og innovative byområder, og som udgør vægtige bidrag til byernes brand og vækst. Roskilde Kommune har i samarbejde med private aktører igangsat en udvikling af Musicon-området, der skal foregå over de næste år, hvor kommunen vil forsøge at sælge området til virksomheder o. lign, der vil styrke Roskilde indenfor oplevelsesøkonomien. 9 I Odense er kommunen både som lejer og ejer aktivt medvirkende til udviklingen af Brandts Klædefabrik som et kulturelt fyrtårn i byen. Kommunen ejer 49 pct. På Carlsberg vil der i de kommende år ske en omfattende byomdannelse. Som led heri er der fokus på at understøtte midlertidig anvendelse og kreative miljøer. Det er Carlsberg som grundejer, der driver udviklingen. Brandts har sat Odense på Danmarkskortet Musicon - nyt udviklingsområde i Roskilde Nordkraft - kulturmagnet i Aalborg Carlsberg - Midlertidige byrum

10 10 VISION 2011: MERE KØD OG KREATIVITET I ATTRAKTIVE BYGNINGER OG BYRUM Kødbyen skal forsat være en unik attraktion i København med et dynamisk byliv, som er hjemsted for slagtere, kreative og kunstnere. Det betyder, at Københavns Kommune skal arbejde for: 1. At der fortsat er plads til fødevareproducenter og kreative virksomheder Kødbyens særlige atmosfære og autencitet skal med blandingen af slagtere, kreative og kunstnere bevares. De fødevareproducerende erhverv skal fortsat sikres mulighed for at kunne drive virksomhed i Kødbyen. En lokalplan og investering i området skal skabe sikkerhed for erhvervene. 2. At Kødbyen forbliver en foranderlig, international oplevelsesdestination med plads til unikke satsninger Multifunktionalitet skal medvirke til, at bylivet ikke bliver forudsigeligt og kommer til at ligne noget, som findes i alle andre byer. 3. At Kødbyen åbnes mere op Nye passager ind i Kødbyen skal skabe bedre flow gennem området. 4. At byrummet fungerer som et fælles rum for områdets brugere Byrum skal kunne anvendes til kulturelle oplevelser, ophold samtidig med, at der sikres parkeringsmuligheder til erhvervene. Byrummet skal bevare det industrielle udtryk og åbenheden for offentligheden. 5. At evt. nybyggeri sker under hensyn til de fredede og bevaringsværdige bygninger Volumenstudier og arkitektkonkurrencer skal medvirke til at sikre kvaliteten.

11 Placering af både store og små fødevarevirksomheder i Kødbyen er vigtig for at fastholde visionen om Kød og kreativitet 11

12 12 PROBLEMSTILLINGER IMPLEMENTERING Som led i implementeringen blev principbeslutningen om åbningen af Den Hvide Kødby og Mutopias helhedsplan for udvikling af udearealerne, vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget. Der blev ikke afsat midler, hvorfor helhedsplanen aldrig blev gennemført. Der er siden 2003 udarbejdet en række analyser og planer bl.a. en behovsanalyse af Carl Bro A/S (2003), et idéoplæg fra Lejerforeningen (2007), den nævnte helhedsplan fra Mutopia Arkitekter (2007), et volumenstudie m.m. af COWI (2009) og en kombineret ejendomsvurdering og visionsevaluering udarbejdet af ReD Associates og RED Property Advisers (2010). Samtlige rapporter foreslår investeringer i vedligehold og udvikling af byrummet for at styrke den positive udvikling. De udarbejdede analyser og planer indeholder mange brugbare elementer til en forståelse af Den Hvide Kødby og dens videre udvikling, og den viden er inddraget i denne strategi. Forslagene i rapporterne har ligeledes været ufinansierede, hvorfor de ikke er blevet gennemført. Historikken med de mange rapporter og forslag har skabt uindfriede forventninger og frustration blandt områdets lejere. Udfordringen er nu at opsamle det bedste fra det store forarbejde og implementere beslutningerne. Visionen om Kød og Kreativitet har givet nyt byliv Fødevareproducerende erhverv fylder stadig i Kødbyen

13 UDLEJNING AF LEDIGE LEJEMÅL Den manglende opfølgning på de oprindelige planer om byrum og investeringer har også skabt usikkerhed om kommunens engagement i området, og dette kan have afspejlet sig i udlejningen af lejemål i området. I maj 2011 var den samlede tomgangsprocent i Den Hvide Kødby ca. 15 pct. Sammenlignet med den generelle kontorledighed i København, der p.t. ligger mellem 8 pct. og 9 pct., er tallet for Kødbyen en anelse højere. Dette skal dog ses i lyset af, at Hotelog Restaurantskolen opsagde et lejemål på ca kvm i 2010 og at Kødbyen rummer en række meget ukurante lokaler fx. gamle udtjente produktionslokaler. Tilbageværende ledige lejemål i Kødbyen er typisk ledige pga. nye krav i byggelovgivningen, som fordyrer indretningen af lejemålene. Hertil kommer, at de ofte er uisolerede, uden varmekilder og i øvrigt lider af vedligeholdelsesmæssige mangler, som kræver betydelige investeringer for at de kan genudlejes. Samtidig giver ammoniakkøleanlæggets beliggenhed begrænsninger i anvendelsesmulighederi dele af Kødbyen. Set i forhold til betingelserne er ledigheden i Kødbyen derfor relativ lav, hvilket vidner om den gode proces Den Hvide Kødby er inde i, områdets attraktive beliggenhed, og områdets nationale og internationale omdømme som samlingspunkt for kreativitet. Københavns Kommune oplever fortsat, relativ stor interesse for at leje ledige lejemål i Kødbyen. På trods af lejemålenes størrelse, stand og indretning er der forhandlinger om næsten alle tilbageværende, ikke udlejede lejemål. Med et udlejningsniveau på 85 pct. og en stadig stor interesse for ledige lejemål må åbningen af Den Hvide Kødby karakteriseres som en udlejningsmæssig succes for kommunen. Udfordringen er at finde kreative lejere, som har mulighed for selv at finansiere klargøring og indretning af lejemålene i Kødbyen, der som oftest skal ombygges en del, for at kunne fungere til kreative erhverv. Det er blevet sværere for lejerne at få finansieret en klargøring/ ombygning, særligt i de senere år på grund af finanskrisen og bankernes skærpede udlånspolitik. Selv når markedslejen 13 Der er mange gallerier i buktikslokaler bl.a. ved Flæsketorvet Nyt restaurationsmiljø vokser frem ved Halmtorvet

14 14 Kig fra Halmtorvet med Den Grå og Hvide Kødby i forgrunden

15 tager højde for den manglende vedligeholdelse, kan det være en udfordring at finde kreative lejere, der finansielt kan bære de ekstraudgifter, som er forbundet med at etablere sig i Kødbyen. Mange potentielle kreative lejere og fødevareproducerende lejere har tilkendegivet, at de har fravalgt Den Hvide Kødby til deres virksomheder, da de fx. på Carlsberg og hos andre udlejere, kan få udlejer til at finansiere istandsættelse af lejemålene, hvilket også er kutyme i branchen, mod at det betales over huslejen. Af andre udfordringer kan nævnes: I dag er der opnået en fordeling af kød og kreativitet tæt på 50/50, men det er sværere at erstatte en fødevareproducent end en kreativ lejer, når lejemålene opsiges. Derfor forventes det, at udviklingen vil tippe mod flest kreative lejere. Indretningsmulighederne i lejemålene er begrænsede på grund af den omfattende fredning. SMÅ OG STORE FØDEVAREAKTØRER SUPPLERER HINANDEN Red Associates har foretaget en større kvalitativ analyse af området, og deres anbefaling til kommunen er, at i stedet for at forsøge at tiltrække nye kødvirksomheder, er det vigtigere at konsolidere de store fødevarevirksomheder, som både visuelt og økonomisk fylder meget i området. De store aktører er også kendetegnet ved, at de beskæftiger en række underleverandører, som ser en fordel i at ligge tæt på dem. Forsvinder de store virksomheder, er der en stor sandsynlighed for, at der starter en større udflytning af mindre virksomheder. Red Associates peger på, at de store aktørers fortsatte placering i Kødbyen er en vigtigt forudsætning for at fastholde visionen om et blandet område for kød og kreativitet. En anden udfordring, som Red Associates peger på, er at den kritiske masse af mennesker, som besøger området, ikke er stor nok, bl.a. fordi man ikke naturligt passerer igennem området på sin vej gennem byen. Det er en udfordring for mange nye virksomheder i området, og flere har været nødt til at justere åbningstider og forventninger til indtjening på baggrund af dette. 15 Den tidligere Kød- og Flæskehal ligger som et centralt vartegn og huser i dag Inco

16 16 BYUDVIKLINGSMÆSSIGE MULIGHEDER DE TRE KØDBYER ET NATIONALT KULTURARVMILJØ OG INDUSTRIMINDE I Kommuneplan 2011 er Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby udpeget som vigtige kulturarvsmiljøer, der fortæller om produktionens historie i København. De tre kødbyer på Vesterbro udgør til sammen et unikt kulturhistorisk minde af national betydning, der fortæller om tre epoker i Københavns historie og om den industrielle udvikling. Ny manual for bygninger og byrum på vej De fredede bygninger og byrum i Den Hvide Kødby administreres i dag bl.a. på baggrund af retningslinjer i manualen Den Hvide Kødby, Manual for Bygningsarbejder, 1998, der blev udarbejdet i forbindelse med fredningen. På tidspunktet for fredningen rummede området hovedsageligt fødevareproducerende erhverv. På baggrund af den ændrede, mere brede, anvendelse til kødvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og kreative virksomheder, herunder gallerier, restauranter og natteliv, er der igangsat en revision af den eksisterende fredningsmanual. Hensigten er at tilvejebringe et mere nutidigt og lettilgængeligt redskab, der i højere grad kan præcisere muligheder for ændringer af lejemål samt for anvendelse af byrummet til mere rekreative funktioner. ISTEDGADE ADE HØKERBODERNE HØKERBODERNE HALM TOR VET S LA G T ERBODE R NE FLÆSKETORVET ONKEL DANNYS PLAD S S LA GTEHUS GADE UDENBY S VESTER KV AR TER VESTER VOL D KV AR TER ST ALDGADE KVÆGT GT OR OR VSGADE VSGADE VESTER VOL D KV AR TE R UDENBYS VESTE R KV AR TE R TIETGENSGADE VESTER VOLD KV AR TE R UDENBY S VESTER KV AR TE R TIETGENSBRO SAMMENHÆNG MED LOKALOMRÅDET Kødbyen ligger som en enklave med erhvervs- og uddannelsesmæssige samt kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter mellem Vesterbros tætte boligkarreer og det åbne baneterræn. Den Hvide Kødby er omgivet mod øst af Den Brune Kødby (omfattet af lokalplan 262) - og mod vest, langs Skelbækgade, ligger den tidligere Nomeco-grund, der dels anvendes til boliger, og dels foreslås bebygget med serviceerhverv og evt. yderligere boliger (jf. lokalplanforslag Skelbækgade, der forventes vedtaget efteråret 2011). Kødbyen ligger tæt på Hovedbanegården og Dybbølsbro Station, og der er kort afstand til den regionale vej Kalvebod Brygge via Dybbølsbro, og i 2018 åbner der en metrostation i Stampesgade. I forbindelse med budget 2012 udarbejdes der en handlingsplan for området Fra Kødbyen til Polititorvet, som samordner kommunens tiltag i området. De tre kødbyer har en ensartet skala og homogenitet. Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en egenartsanalyse med henblik på, at registrere og kortlægge dominerende træk, bebyggelsesmønstre og byarkitektoniske elementer som grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af lokalplanen herunder udformning af krav til omfang og udformning af ny bebyggelse. I lokalplan nr. 403 for Rigsarkivet ved Kalvebod Brygge giver mulighed for, at der etableres en gang- og cykelbro over baneterrænet - under hensyntagen til jernbanedriften og de kommende bebyggelser. En evt. bro vil få fæste i Ingerslevsgade mellem Staldgade og Dybbølsbro og kan bidrage til et større flow af mennesker til Kødbyen fra hotellerne på Kalvebod Brygge og omvendt fra besøgende i Kødbyen, der søger ned mod havnen og vil hermed bidrage til mere byliv begge steder. SKELBÆKGADE DYBBØLSGADE ADE KØDBODERNE INGERSLEVSGADE INGERSLEVSGAD E Fredede og bevaringsværdi bygninger i Kødbyen INGERSLEVSGADE DYBB*LSBRO KAL VEBOD BR YGGE Den Hvide Kødby og Den Grå Kødby er afgrænsede som vist på kortet. De tilhører samme matrikel og rammeområde i kommuneplanen. Fredede bygninger Høj bevaringsværdi Fredet areal

17 KOMMUNEPLAN 2009 Den Hvide Kødby er i Kommuneplan 2009 udpeget som kreativ zone med mulighed for kvm. detailhandel. De kreative zoner skal generelt muliggøre attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker billige og fleksible lejemål. Det er hensigten at udvikle områdernes karakter som blandede erhvervsområder med mindre, håndværksprægede virksomheder og værksteder, studier, atelierer og lignende. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen er Den Hvide og Grå Kødby udlagt som E0- områder. Det giver mulighed for, at området kan anvendes til: lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende. serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning. andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området herunder virksomheder af offentlig/ almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Der tillades også uddannelsesinstitutioner, som ikke har tilknytning til områdets erhverv, herunder grundskoleundervisning. Der kan indrettes boligfunktioner i tilknytning til de enkelte virksomheder. Boligandelen må dog ikke overstige 40 pct. af virksomhedens areal. Området er endvidere udlagt som bydelscenter Kødbyen med mulighed for at etablere yderligere kvm. butikker. Den Brune Kødby Den Grå Kødby O3* E0 Den Hvide Kødby E0 De tre Kødbyer ligger som en enklave mellem Vesterbros karréstruktur og baneterrænet mod syd Dominant trafikal afgrænsning Koter Sammenhængende markant facadeforløb 17

18 18 LOKALPLAN RAMME FOR BYUDVIKLING En lokalplan kan fastlægge en lang række forhold herunder en bevarende bebyggelsesplan, områdets anvendelse, muligheder for ny bebyggelse, krav til byrum, forbindelser og trafik. Herudover kan der stilles mere specifikke krav om f.eks. publikumsorienterede funktioner i stueetagerne. Muligheder for at sikre anvendelse til Kød og Kreativitet En lokalplan kan ikke alene sikre visionen om Kød og Kreativitet,. Det er muligt at fastlægge områdets hovedanvendelse i kommune- og lokalplanlægningen, men planloven giver ikke muligheder for at fastlægge detaljerede bestemmelser om ejendommes anvendelse. Anvendelsesbestemmelserne kan således kun muliggøre, at der kan være fødevareproducerende erhverv eller kreative erhverv i Kødbyen på lige fod med en bred vifte af andre produktionsog serviceerhverv som for eksempelvis advokater, tandlæger, anden håndværksvirksomhed m.v. I forhold til detailhandel kan der fastsættes bestemmelser om størrelsen på butikker og om der er tale om dagligvarer eller udvalgsvarer men ikke karakteren heraf. Gennem kommune- og lokalplanlægningen kan visionen om Kødbyens som hjemsted for kreative og fødevareproducerende erhverv således ikke garanteres, men rammerne kan skabes. Også internt i hele kødby-området er der et relativt velfungerende og sammenhængende net af forbindelser, der sikrer mulighed for at færdes på kryds og tværs gennem området. Mange steder fungerer forbindelser i praksis som shared space - hvor fodgængere og bilister færdes på lige vilkår. For at styrke forbindelserne ind og ud af området bør der dog skabes flere passager og gennemgange. De indre byrum, der er præget af trafik og parkering - især på Flæsketorvet, og kantzonerne langs Skelbækgade, Ingerslevsgade og Halmtorvet - kan reorganiseres således, at der også bliver plads til flere byrum for udendørs aktiviteter. Alle nye funktioner i byrummene bør understøtte byliv og områdets karakter af Københavns centrum for kreative erhverv og gastronomi. Nyindretninger af byrummet skal varetages med største opmærksomhed på grund af byrummenes status som fredet nationalt industriminde. Hensigten er at skabe et åbent, tilgængeligt bymiljø med gode byrum i høj kvalitet og opholdspladser i sammenhæng med den omkringliggende by, der skal bane vej for en by i byen, hvor der er rum til liv. NATTELIV 24 Byrum, byliv og forbindelser Med den centrale beliggenhed er der gode forbindelser til og fra Kødbyen, såvel for biltrafik som cyklister. Alligevel er der en del cykeltrafik, som vælger at køre en mere lige vej uden om området. For at skabe mere byliv i Kødbyen er det ønsket at skabe bedre koblinger og sammenhæng med den omgivende bys forbindelser og de interne forbindelser i Kødbyen, så det bliver mere attraktivt for fodgængere og cyklister at køre gennem og færdes i området. Det skal være muligt at skyde genvej fra nord til syd ved at passere gennem Kødbyen. Herved kan skabes et større flow gennem området. En ny broforbindelse over baneterrænet kan fremme dette GASTRONOMI KØD- og ENGROS VIRKSOMHEDER KREATIVE ERHVERV / BUTIKKER Kødbyens rytme Kødbyen er karakteriseret af at området har en særlig døgnrytme på grund af området diverse anvendelse, det betyder at området er aktiv næsten hele døgnet. 6

STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY

STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY K*DBY EN 374 9 5 3 1 31 39 41 43 45 49 55 57 63 69 75 79 85 89 93 100 94 86 78 68 60 54 52 50 48 24 30 28 30 34 36 38 46 48 50 17 15 6 20 22 24 40 32 44 42 40 97 81 0D 84A 84B 84C 84D 84E 84F 84G 84H 84K

Læs mere

Økonomiforvaltningen har den 28. september modtaget følgende spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard:

Økonomiforvaltningen har den 28. september modtaget følgende spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) Cecilia_Lonning-Skovgaard@kk.dk Besvarelse af politikerspørgsmål vedr. salg af kommunens ejendom i Kødbyen Økonomiforvaltningen

Læs mere

Kødbyen Ejendommen Ejerforhold: Areal: Eks. Bebyggelse: Off. vurdering: Jordforurening: KP-ramme:

Kødbyen Ejendommen Ejerforhold: Areal: Eks. Bebyggelse: Off. vurdering: Jordforurening: KP-ramme: Kødbyen Ejendommen Ejendommen - matr.nr. 374 Udenbys Vester Kvarter, København - omfatter Den Hvide og Den Grå Kødby beliggende inden for området begrænset af Halmtorvet, Kvægtorvsgade, Tietgensgade, Ingerslevsgade

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme 04.09.2007 Arkitekturen Den Hvide Kødby blev tegnet i 1930 af stadsarkitekt

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

Yderligere forslag til effektiviseringer

Yderligere forslag til effektiviseringer Yderligere forslag til effektiviseringer Nedlæggelse af to vicedirektørstillinger og ændring af lønniveau... 2 Udlejning i Kødbyen øget indsats... 5 Tilskud til det Kongelige Teater ingen prisfremskrivning...

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

30. oktober Sagsnr

30. oktober Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?

Læs mere

Rapport om Halmtorvet 15

Rapport om Halmtorvet 15 Rapport om Halmtorvet 15 Indretning til stofindtagelsesrum og Det sociale Hus Københavns Ejendomme juni 2012 Sagsnr. 2011-175669 Dok.nr. 2012-473074 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Kapacitet... 3 Årlige

Læs mere

LYNGBYVEJ SAL 2820 GENTOFTE TLF.: UAFHÆNGIG EJENDOMSMÆGLER V/NIELS J. KØBKE

LYNGBYVEJ SAL 2820 GENTOFTE TLF.: UAFHÆNGIG EJENDOMSMÆGLER   V/NIELS J. KØBKE Blushøjvej (15), 2450 København SV. Beliggenhed: Grunden er beliggende i erhvervsområde ved Gammel Køge Landevej og Ellebjergvej. Ejendommen har jernbane som nabo og på den anden side af jernbanen ligger

Læs mere

Parkering i Den Hvide Kødby

Parkering i Den Hvide Kødby KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 5 Parkering i Den Hvide Kødby Der er i alt 635 p-pladser på terræn i Den Hvide Kødby fordelt med: 107 pladser på offentlig

Læs mere

Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.

Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen. Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget 9. januar 2017 Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg for ISS-grunden Baggrund ISS-grunden er beliggende i Nordvestkvarteret

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering vedr. Bellahøj Vandtårn og Kulbroen

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering vedr. Bellahøj Vandtårn og Kulbroen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering vedr. Bellahøj Vandtårn og Kulbroen Københavns Energi har søgt om tilladelse til at nedrive Bellahøj Vandtårn

Læs mere

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen 1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse

Læs mere

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,

Læs mere

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center har igangsat en forudgående høring om ændring af kommuneplanens rammer for Bella Center. Den

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1

Læs mere

BILAG 5: Sammenfattende redegørelse MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLAN FOR DEN HVIDE KØDBY INDHOLD. 1 Indledning 2

BILAG 5: Sammenfattende redegørelse MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLAN FOR DEN HVIDE KØDBY INDHOLD. 1 Indledning 2 KØBENHAVNS KOMMUNE BILAG 5: Sammenfattende redegørelse MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLAN FOR DEN HVIDE KØDBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Høringssvar til. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København. Fokus Asset Management A/S. 20. november Lasse Kronholm

Høringssvar til. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København. Fokus Asset Management A/S. 20. november Lasse Kronholm Høringssvar til Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København Fokus Asset Management A/S 20. november 2018 Lasse Kronholm Middelfartgade 7+15 og Strandboulevarden 122 matr. nre. 4803, 5835 og 6221,

Læs mere

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2 Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42 Forudgående høring Vojensvej HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen 42 kær Immer dalvej Markleddet rs Hæde HVIDOVRE KO M M U N E FORUDGÅENDE

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget 28. maj 2018 Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Frikommuneforsøget. Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser

Frikommuneforsøget. Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Odense Kommune 15. marts 2016 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Forsøget, der er godkendt den 4.

Læs mere

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018 BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ Matr. nr. 600 Udenbys Klædebo Kvarter, København RYESGADE FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 08 ATP EJENDOMME Oktober 08 BYGGEØNSKER I forbindelse med Københavns

Læs mere

Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby)

Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby) Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby) Bydel: Vesterbro Beliggenhed/adresse: Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevgade II samt det meste

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

KØLEANLÆG I DEN HVIDE KØDBY

KØLEANLÆG I DEN HVIDE KØDBY KØLEANLÆG I DEN HVIDE KØDBY FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG MED VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING Borgerrepræsentationen har den 28. februar 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011

Læs mere

4. april Sagsnr

4. april Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 4. april 2018 Bilag 9 Referat af borgermøde Den Hvide Kødby Mødet afholdtes i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg torsdag den 11.1.2018

Læs mere

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018 By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019 20. november 2018 Område KP2015 KP2019 - Ønsker til rammeændring Baggrund for og kommentarer til rammeændring Nordhavn: Levantkaj Vest C2* Stjernebemærkning:

Læs mere

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Applebys plads Karréen

Applebys plads Karréen Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 01-10-2018 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 12-03-2019 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 vedtaget forslag tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej. Lokalplanområdet

Læs mere

APPENDIKS KØDBYEN 2015

APPENDIKS KØDBYEN 2015 APPENDIKS KØDBYEN 2015 KØDBYEN KØBENHAVNS EJENDOMME ØKONOMIFORVALTNINGEN ÅBNING AF KØDBYEN Konkrete initiativer i 2015 og fremover Kødbyen er et unikt byområde. Her er en helt særlig historie og arkitektur,

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

Forslag til Økonomiudvalgets effektiviseringer for 2017

Forslag til Økonomiudvalgets effektiviseringer for 2017 Forslag til Økonomiudvalgets effektiviseringer for 2017 Øget udlejning i Kødbyen... 2 Ny økonomistyrings-model for Rådhuset... 5 Reduktion af lokaludvalgenes puljemidler... 7 Afskaffelse af massageordning

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her:   planid= KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg

Læs mere

Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter

Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter Borgerpanelsundersøgelse af input til ny lokalplan samt kommuneplantillæg for: Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter Ejeren af den tidligere ISS grund beliggende mellem Rentemestervej

Læs mere

Noget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.

Noget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt. København 22. december 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. revideret lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til det reviderede lokalplansforslag

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender: 6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Bilag 3. Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks

Bilag 3. Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks Bilag 3 Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks Udgangspunktet for den kommende arkitektkonkurrence er at der stilles krav til opførelse af et indretnings- og driftsmæssigt velfungerende

Læs mere

Ændringerne medfører ikke krav om supplerende høring. Metroselskabet henvendelse nr. 9 Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

Ændringerne medfører ikke krav om supplerende høring. Metroselskabet henvendelse nr. 9 Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. juni 2018 Bilag 5 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 24 henvendelser, jf. bilag 4. På baggrund af

Læs mere

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne: Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16 23.02.O07 Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16 RAMMEOMRÅDE 23.02.O07 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til tillæg 16 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i

Læs mere

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag

Læs mere

SKELBÆKGADE. bilag 1. Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.

SKELBÆKGADE. bilag 1. Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. SKELBÆKGADE Startredegørelse bilag 1 Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Luftfoto af lokalplanområdet og dets omgivelser set mod nordøst (JW Luftfoto april 2009).

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan

Læs mere

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe,

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

23.02.R02. Forslag Rekreative formål i Varde Nord TILLÆG 18 RAMMEOMRÅDE R02

23.02.R02. Forslag Rekreative formål i Varde Nord TILLÆG 18 RAMMEOMRÅDE R02 23.02.R02 Forslag Rekreative formål i Varde Nord TILLÆG 18 RAMMEOMRÅDE 23.02.R02 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2017, Varde

Læs mere

10. Udviklingsudvalget Anlæg

10. Udviklingsudvalget Anlæg 10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget

Læs mere

Udpegning af områder til produktionsvirksomheder

Udpegning af områder til produktionsvirksomheder gladsaxe.dk Udpegning af områder til Har du forslag og idéer? Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Målforhold 1:50000 Dato 23-03-2018 Udskrevet af RIKJAG 1 Udpegning af områder til Kommuneplantillæg

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere