STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY"

Transkript

1 K*DBY EN D 84A 84B 84C 84D 84E 84F 84G 84H 84K 85B 91A 91B 91C 91D 91E 91F 91G 91H 91K 54 28D 28C 28B 28A 26B 26A 30B 24A 24B 13C 32B 16B B 44D 44C 44B FLÆSKETORVET DBODERNE STALDGADE K*DBY EN A 84B 84C 84D 84E 84F 84G 84H 84K 91A 91B 91C 91D 91E 91F 91G 91H 91K B 16B 44B B C A D A 24B B D C DBODER 30 28D 28C 28B 28A 26B 30B STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY BILAG 1

2 2

3 STRATEGI FOR DEN HVIDE KØDBY INTRODUKTION...4 Kødbyen Frisk kød til Københavnerne Den Brune Kødby bliver kultur- og idrætscentrum på Vesterbro Den Hvide Kødby omdannes til et gastronomisk og kreativt fyrtårn Udlejning og investering Politiske beslutninger - grundlag for det nuværende arbejde Væsentlige beslutninger om Den Hvide Kødby BYUDVIKLINGSMÆSSIGE MULIGHEDER...16 De tre kødbyer et nationalt kulturarvsmiljø og industriminde Sammenhæng med lokalområdet Kommuneplan 2009 Lokalplan ramme for byudvikling Byggemuligheder 3 INSPIRATION OG VISION...8 Vision 2005: Kødbyen som hjemsted for Kød og Kreativitet Vision 2011: En unik international destination Succesfulde eksempler på byomdannelse FREMTIDIG FINANSIERING AF DEN HVIDE KØDBY...22 Scenarie 1 Kommunal udvikling Scenarie 2 Delvis salg Scenarie 3 Fuldt salg Scenarie 4 Partnerskab PROBLEMSTILLINGER...12 Implementering Udlejning af ledige lejemål Små og store fødevareaktører supplerer hinanden ØVERIGE HENSYN...30 Ammoniakkøleanlægget (Maskinstationen mod Ingerslevsgade) Jordforurening Miljøgener Styringsmuligheder før og efter et evt. salg Byens interesser Kommunale aktiviteter i den hvide kødby

4 4 INTRODUKTION KØDBYEN - FRISK KØD TIL KØBENHAVNERNE Kødbyen på Vesterbro er beliggende bag Hovedbanegården og har i over 100 år været et knudepunkt for Københavns fødevareindustri. Kødbyen består af tre generationer af bygningsanlæg, der er opført som kommunale anlæg for at sikre god hygiejne og frisk kød til byens borgere. Kødbyen er opført etapevis af Københavns Kommune, der har været drivkraft bag udviklingen, efterhånden som nye behov opstod. Kommunen har varetaget flere forskellige funktioner i kødbyerne side om side med private slagtere og andre produktionsvirksomheder, der har lejet sig ind i bygningerne. Københavns Kommune varetager stadig den daglige drift. Strategien omfatter både Den Hvide og Grå Kødby og fremover hovedsageligt benævnt Den Hvide Kødby. DEN BRUNE KØDBY ET KULTUR- OG IDRÆTSCENTRUM PÅ VESTERBRO Københavns Kommune valgte i 1990 erne, som led i en opgradering af det socialt belastede Vesterbro, at omdanne Den Brune Kødby til et nyt kulturcentrum med bl.a. fritids- og undervisningstilbud for børn og unge samt udstillingsstedet Øksnehallen. På den østlige del af Den Brune Kødby opførtes DGI-byen som rummer mange idrætstilbud, konferencefaciliteter og hotel. I 1990 erne igangsatte kommunen også en renovering af Halmtorvet og Sønder Boulevard., der har været medvirkende til kvarterets sociale løft, og gjort området til et af de mest attraktive områder i København. DEN HVIDE KØDBY OMDANNES TIL ET GASTRONOMISK OG KREATIVT FYRTÅRN Københavns Kommune besluttede i 2005 at åbne Den Hvide Kødby for kreative erhverv i sameksistens med fødevareproduktion. Udviklingen af Kødbyen fra et lukket industriområde med fødevareerhverv til en åben bydel med gastronomiske, kreative og udadvendte erhverv har givet meget omtale i både ind- og udland. Kødbyen har nu et image som et af de mest spændende områder i byen. De nye, kreative lejere og de etablerede fødevareerhverv har efter en noget svær start nu en fælles vilje til at udvikle området i en positiv retning. Fx. samarbejdes der i 2011 omkring et stort tværgående arrangement som Copenhagen Cooking 2011, der arrangeres af Wonderful Copenhagen i samarbejde med Lejerforeningen, Inco, Det Kongelige Teater og madmessen Eat2011. Den generelle forventning hos lejerne i Kødbyen er, at området fortsat vil udvikle sig positivt, både i forhold til områdets tiltrækningskraft for lejere og brugere. Lejerne ønsker at fastholde og understøtte den specielle stemning, som kendetegner Kødbyen lige nu. UDLEJNING OG INVESTERING I aftale om budget 2002 blev en aftale om salg af Den Hvide Kødby ændret, således at et salg blev stillet i bero indtil det ville være økonomisk gunstigt. Samtidig blev det besluttet, at der skulle foretages en afdækning af mulighederne for en langsigtet udvikling af området, og at der i liggetiden skulle gennemføres en aktiv udlejningspolitik for at sikre, at lejen for alle lejemål svarede til markedslejen. I udlejningsvirksomheden skulle der afsættes tilstrækkelige midler til løbende vedligeholdelse, herunder indhentelse af det opståede vedligeholdelsesefterslæb. Ved genudlejning skulle der åbnes mulighed for at udleje til innovative virksomheder inden for gastronomi og kreative erhverv såsom design, mode m.v. På den baggrund vedtog Borgerrepræsentationen den 20. januar 2005 at udvikle Kødbyen til hjemsted for kreative erhverv og fødevareerhverv, og at lejen skulle reguleres til markedsleje. Lejemålene i Den Hvide og Grå Kødby er nu reguleret til markedsleje. På trods af konkurrencen fra Carlsbergbyen og finanskrisen er antallet af ledige lejemål i Kødbyen nedbragt og lejeindtægterne øget. Københavns Kommune har i dag udlejet ca. 85 pct. af lokalerne i Den Grå og Den Hvide Kødby - og sammenblandingen af kødproduktion og kreative erhverv har været en udlejningsmæssig succes. Isoleret set er udlejningen i dag overskudsgivende. Der er dog behov for investering i bygninger, forbedring af byrum, kloakker mv. Manglende afklaring af den fremtidige finansiering er medvirkende til at skabe usikkerhed i forhold til den fremtidige udvikling. Men samlet set er Kødbyens omdannelse fra en stor industrivirksomhed til et blandet område med kultur, idræt og erhverv en positiv gevinst for København.

5 5 Den Hvide Kødby Den Grå Kødby Den Brune Kødby De tre kødbyer udgør et sammenhængende kultur- og industriminde beliggende mellem Vesterbro og havnen

6 6 POLITISKE BESLUTNINGER - GRUNDLAG FOR DET NUVÆRENDE ARBEJDE Baggrunden for udarbejdelsen af Strategi for Den Hvide Kødby er to Borgerrepræsentationbeslutninger et medlemsforslag fra 2009 og Budget Medlemsforslag 10. december 2009 Den 10. december 2009 henviste Borgerrepræsentationen et medlemsforslag om ændring af udlejningsstrategien til Økonomiudvalget. Forslaget var oprindeligt opstået efter en indstilling på Kultur- og Fritidsudvalget. Efter medlemsforslaget igangsatte Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen et tæt samarbejde, og der blev dannet en fælles styregruppe til at styre arbejdet med Den Hvide Kødby. Budget 2011 I budget 2011, blev det besluttet at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe ekstern finansiering af udgifterne på vedligeholdelsesefterslæbet for Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby, herunder om der er et marked for et helt eller delvist salg af disse. Endvidere blev forvaltningerne bedt om at besvare, hvordan byens interesser bedst kan varetages mht. økonomi, de byudviklingsmæssige muligheder, lokale interesser og mulighederne for placering af kommunale aktiviteter i Den Hvide Kødby. Efter budgetaftalen blev det besluttet, at styregruppen og arbejdsgruppen - med deltagere fra Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen - fortsætter arbejdet med Den Hvide Kødby med henblik på at finde en løsning for områdets fremtid. VÆSENTLIGE BESLUTNINGER OM DEN HVIDE KØDBY 20. JANUAR 2005 Borgerrepræsentationen tiltræder visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv, inklusiv gastronomi i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder. 22. JUNI 2006 Kultur- og Fritidsudvalget vedtager principper for udlejning af Den Hvide Kødby. 17. AUGUST 2006 Kultur- og Fritidsudvalget vedtager en principbeslutning om åbning af Den Hvide Kødby. 12. APRIL 2007 Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at en helhedsplan udarbejdet af Mutopia Arkitekter indgår som grundlag for udlejning og udvikling af Den Hvide Kødby som kreativ og gastronomisk bydel. 15. NOVEMBER 2007 Borgerrepræsentationen beslutter, at der iværksættes en afklaring af de planlægningsmæssige muligheder for etablering af boliger i Den Hvide Kødby. 10. DECEMBER 2009 Medlemsforslag om at Borgerrepræsentationen skal drøfte og træffe eventuel beslutning i forhold til udviklingsmodellen for Den Hvide Kødby. Medlemsforslaget henvises til Økonomiudvalget og der nedsættes en styregruppe for arbejdet.

7 TRE GENERATIONER AF BYGNINGSANLÆG FRA LEVENDE KREATURER TIL KØDPRODUKTION I 1879 opførtes Den Brune Kødby uden for byens centrum til erstatning for Slagteboderne ved Trommesalen. Hensigten var at forbedre hygiejnen og at samle al kødslagtning ét sted i byen - tæt på transportmuligheder. Anlægget fungerede frem til 1930 erne, hvor anlægget var nedslidt og bygningsmæssigt forældet. Frem til 1980 erne blev dele af bygningsanlægget anvendt af Fragtmandshallerne. Siden var området udlejet til mindre virksomheder. Hovedanlægget blev fredet i I 1901 blev Øksnehallen opført som del af Den Brune Kødby, som afløsning for to mindre slagtehaller - og samtidig opførtes den noget mindre Grå Kødby. Bygningerne i Den Grå Kødby er alle bevaringsværdige, og regnes med til det område som kaldes Den Hvide Kødby. I 1934 medførte krav til forbedret hygiejne, at Københavns Kommune opførte Den Hvide Kødby, samtidig med at kødproduktionen ophørte i Den Brune Kødby. Hovedparten af Den Hvide Kødby blev fredet i 1995 og de øvrige bygninger er bevaringsværdige. Tilsammen fortæller de tre kødbyer historien om den moderne, animalske fødevareproduktion om en gennemrationaliseret produktionsproces, hvor de levende kreaturer ender som forarbejdede kødprodukter.

8 8 INSPIRATION OG VISION VISION 2005: KØDBYEN SOM HJEMSTED FOR KØD OG KREATIVITET Denne strategi for Den Grå og Den Hvide Kødby tager udgangspunkt i visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i januar Det blev samtidigt vedtaget, at begrebet kreative erhverv defineres til også at omfatte erhverv indenfor gastronomi. En vigtig forudsætning for at udfolde strategien var, at det skulle ske i samspil med og i respekt for de eksisterende virksomheder i Den Hvide Kødby, fordi netop samspillet er det, der kan gøre stedet helt unikt. VISION 2011: EN UNIK INTERNATIONAL DESTINATION Kød og kreativitet en unik vision Blandingen af fødevareproducerende og kreative virksomheder er funktioner, der ikke normalt placeres sammen. Det gør Den Hvide Kødby unik. Sammenblandingen medfører en række udfordringer for både lejere og udlejer, men giver også området den profil, der gør det ekstra interessant - især for de kreative virksomheder og deres målgrupper. Virksomheder og restaurationer i København drager stor fordel af Kødbyens centrale beliggenhed i København, fordi de dagligt leverer varer til de Københavnske restauranter, samtidig holdes varetransporten og den medfølgende forurening nede på et lavt niveau. Der skal fortsat arbejdes for denne unikke blanding af funktioner. Det skal fortsat være muligt at opleve kunst, slagtere og finere gastronomi ligge side om side. Den Hvide Kødby og verden Den Hvide Kødby er unik i europæisk sammenhæng, som den sidste fungerende kødby i Europa. Især det faktum, at fødevareerhvervene eksisterer side om side med kreative erhverv, gallerier, barer og restauranter, har givet stor bevågenhed og omtales også i internationale medier som noget helt specielt, der ikke findes andre steder i verden. Fra udlandet kendes også kreative byområder, hvor der målrettet er blevet investeret i sammenspillet mellem traditionelle erhverv og kreative miljøer. New Yorks Meatpacking district er med succes omdannet til et område, hvor grossister, restauranter, torveboder, kunstnere og tøjdesignere ligger side om side og bidrager til at skabe et spændende miljø, der tiltrækker kunder og turister fra hele verden. Amsterdams NSDM-værft og Torontos ArtScape er vellykkede initiativer, der har revitaliseret områder gennem målrettet arbejde med at etablere kreative miljøer i eksisterende rammer. Disse internationalt kendte byomdannelseseksempler har været inspiration i arbejdet med Den Hvide Kødby. Udviklingen af områderne har været vellykkede fordi der er fulgt investeringer med de visionære tanker. Københavnerfortællingen og Den Hvide Kødby Den Hvide Kødby underbygger Københavnerfortællingens mål om, at byen både skal have økonomisk vækst samtidig med høj livskvalitet ved at støtte kreative miljøer, hvor der genereres videns- og innovationsbaseret økonomisk vækst. Derfor skal den gode udvikling i området understøttes med investeringer, der sikrer en videreudvikling. Den Hvide Kødby er blevet en destination for københavnere, der opsøger byliv med kant. Området tilfører byen merværdi og skal også fremover have en vigtig plads som urban innovationsmaskine en trendsætter, der er med til at trække viden, arbejdskraft, turisme og ressourcer til byen. Derfor bør Den Hvide Kødbys økonomi ikke kun ses isoleret men skal forstås, som en del af byens samlede økonomi idet Den Hvide Kødby afføder vækst til hele byen. Den Hvide Kødby brander København København er en af verdens bedste byer at leve i. Det skyldes bl.a. at København har unikke områder som Den Hvide Kødby, der er designed for life med mulighed for ophold og oplevelser inden for kultur, design og arkitektur, hippe cafeer og gourmetmad. Den Hvide Kødby er vigtig for Københavns branding, og området bliver gang på gang fremhævet i internationale medier, når de skriver om København som turistmål. Den Hvide Kødby skal fortsat udvikles som en oplevelsesdestination med attraktive enkeltdestinationer.

9 SUCCESFULDE EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I Danmark er der flere eksempler på byer, hvor nedslidte industriområder omdannes til kreative og innovative byområder, og som udgør vægtige bidrag til byernes brand og vækst. Roskilde Kommune har i samarbejde med private aktører igangsat en udvikling af Musicon-området, der skal foregå over de næste år, hvor kommunen vil forsøge at sælge området til virksomheder o. lign, der vil styrke Roskilde indenfor oplevelsesøkonomien. 9 I Odense er kommunen både som lejer og ejer aktivt medvirkende til udviklingen af Brandts Klædefabrik som et kulturelt fyrtårn i byen. Kommunen ejer 49 pct. På Carlsberg vil der i de kommende år ske en omfattende byomdannelse. Som led heri er der fokus på at understøtte midlertidig anvendelse og kreative miljøer. Det er Carlsberg som grundejer, der driver udviklingen. Brandts har sat Odense på Danmarkskortet Musicon - nyt udviklingsområde i Roskilde Nordkraft - kulturmagnet i Aalborg Carlsberg - Midlertidige byrum

10 10 VISION 2011: MERE KØD OG KREATIVITET I ATTRAKTIVE BYGNINGER OG BYRUM Kødbyen skal forsat være en unik attraktion i København med et dynamisk byliv, som er hjemsted for slagtere, kreative og kunstnere. Det betyder, at Københavns Kommune skal arbejde for: 1. At der fortsat er plads til fødevareproducenter og kreative virksomheder Kødbyens særlige atmosfære og autencitet skal med blandingen af slagtere, kreative og kunstnere bevares. De fødevareproducerende erhverv skal fortsat sikres mulighed for at kunne drive virksomhed i Kødbyen. En lokalplan og investering i området skal skabe sikkerhed for erhvervene. 2. At Kødbyen forbliver en foranderlig, international oplevelsesdestination med plads til unikke satsninger Multifunktionalitet skal medvirke til, at bylivet ikke bliver forudsigeligt og kommer til at ligne noget, som findes i alle andre byer. 3. At Kødbyen åbnes mere op Nye passager ind i Kødbyen skal skabe bedre flow gennem området. 4. At byrummet fungerer som et fælles rum for områdets brugere Byrum skal kunne anvendes til kulturelle oplevelser, ophold samtidig med, at der sikres parkeringsmuligheder til erhvervene. Byrummet skal bevare det industrielle udtryk og åbenheden for offentligheden. 5. At evt. nybyggeri sker under hensyn til de fredede og bevaringsværdige bygninger Volumenstudier og arkitektkonkurrencer skal medvirke til at sikre kvaliteten.

11 Placering af både store og små fødevarevirksomheder i Kødbyen er vigtig for at fastholde visionen om Kød og kreativitet 11

12 12 PROBLEMSTILLINGER IMPLEMENTERING Som led i implementeringen blev principbeslutningen om åbningen af Den Hvide Kødby og Mutopias helhedsplan for udvikling af udearealerne, vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget. Der blev ikke afsat midler, hvorfor helhedsplanen aldrig blev gennemført. Der er siden 2003 udarbejdet en række analyser og planer bl.a. en behovsanalyse af Carl Bro A/S (2003), et idéoplæg fra Lejerforeningen (2007), den nævnte helhedsplan fra Mutopia Arkitekter (2007), et volumenstudie m.m. af COWI (2009) og en kombineret ejendomsvurdering og visionsevaluering udarbejdet af ReD Associates og RED Property Advisers (2010). Samtlige rapporter foreslår investeringer i vedligehold og udvikling af byrummet for at styrke den positive udvikling. De udarbejdede analyser og planer indeholder mange brugbare elementer til en forståelse af Den Hvide Kødby og dens videre udvikling, og den viden er inddraget i denne strategi. Forslagene i rapporterne har ligeledes været ufinansierede, hvorfor de ikke er blevet gennemført. Historikken med de mange rapporter og forslag har skabt uindfriede forventninger og frustration blandt områdets lejere. Udfordringen er nu at opsamle det bedste fra det store forarbejde og implementere beslutningerne. Visionen om Kød og Kreativitet har givet nyt byliv Fødevareproducerende erhverv fylder stadig i Kødbyen

13 UDLEJNING AF LEDIGE LEJEMÅL Den manglende opfølgning på de oprindelige planer om byrum og investeringer har også skabt usikkerhed om kommunens engagement i området, og dette kan have afspejlet sig i udlejningen af lejemål i området. I maj 2011 var den samlede tomgangsprocent i Den Hvide Kødby ca. 15 pct. Sammenlignet med den generelle kontorledighed i København, der p.t. ligger mellem 8 pct. og 9 pct., er tallet for Kødbyen en anelse højere. Dette skal dog ses i lyset af, at Hotelog Restaurantskolen opsagde et lejemål på ca kvm i 2010 og at Kødbyen rummer en række meget ukurante lokaler fx. gamle udtjente produktionslokaler. Tilbageværende ledige lejemål i Kødbyen er typisk ledige pga. nye krav i byggelovgivningen, som fordyrer indretningen af lejemålene. Hertil kommer, at de ofte er uisolerede, uden varmekilder og i øvrigt lider af vedligeholdelsesmæssige mangler, som kræver betydelige investeringer for at de kan genudlejes. Samtidig giver ammoniakkøleanlæggets beliggenhed begrænsninger i anvendelsesmulighederi dele af Kødbyen. Set i forhold til betingelserne er ledigheden i Kødbyen derfor relativ lav, hvilket vidner om den gode proces Den Hvide Kødby er inde i, områdets attraktive beliggenhed, og områdets nationale og internationale omdømme som samlingspunkt for kreativitet. Københavns Kommune oplever fortsat, relativ stor interesse for at leje ledige lejemål i Kødbyen. På trods af lejemålenes størrelse, stand og indretning er der forhandlinger om næsten alle tilbageværende, ikke udlejede lejemål. Med et udlejningsniveau på 85 pct. og en stadig stor interesse for ledige lejemål må åbningen af Den Hvide Kødby karakteriseres som en udlejningsmæssig succes for kommunen. Udfordringen er at finde kreative lejere, som har mulighed for selv at finansiere klargøring og indretning af lejemålene i Kødbyen, der som oftest skal ombygges en del, for at kunne fungere til kreative erhverv. Det er blevet sværere for lejerne at få finansieret en klargøring/ ombygning, særligt i de senere år på grund af finanskrisen og bankernes skærpede udlånspolitik. Selv når markedslejen 13 Der er mange gallerier i buktikslokaler bl.a. ved Flæsketorvet Nyt restaurationsmiljø vokser frem ved Halmtorvet

14 14 Kig fra Halmtorvet med Den Grå og Hvide Kødby i forgrunden

15 tager højde for den manglende vedligeholdelse, kan det være en udfordring at finde kreative lejere, der finansielt kan bære de ekstraudgifter, som er forbundet med at etablere sig i Kødbyen. Mange potentielle kreative lejere og fødevareproducerende lejere har tilkendegivet, at de har fravalgt Den Hvide Kødby til deres virksomheder, da de fx. på Carlsberg og hos andre udlejere, kan få udlejer til at finansiere istandsættelse af lejemålene, hvilket også er kutyme i branchen, mod at det betales over huslejen. Af andre udfordringer kan nævnes: I dag er der opnået en fordeling af kød og kreativitet tæt på 50/50, men det er sværere at erstatte en fødevareproducent end en kreativ lejer, når lejemålene opsiges. Derfor forventes det, at udviklingen vil tippe mod flest kreative lejere. Indretningsmulighederne i lejemålene er begrænsede på grund af den omfattende fredning. SMÅ OG STORE FØDEVAREAKTØRER SUPPLERER HINANDEN Red Associates har foretaget en større kvalitativ analyse af området, og deres anbefaling til kommunen er, at i stedet for at forsøge at tiltrække nye kødvirksomheder, er det vigtigere at konsolidere de store fødevarevirksomheder, som både visuelt og økonomisk fylder meget i området. De store aktører er også kendetegnet ved, at de beskæftiger en række underleverandører, som ser en fordel i at ligge tæt på dem. Forsvinder de store virksomheder, er der en stor sandsynlighed for, at der starter en større udflytning af mindre virksomheder. Red Associates peger på, at de store aktørers fortsatte placering i Kødbyen er en vigtigt forudsætning for at fastholde visionen om et blandet område for kød og kreativitet. En anden udfordring, som Red Associates peger på, er at den kritiske masse af mennesker, som besøger området, ikke er stor nok, bl.a. fordi man ikke naturligt passerer igennem området på sin vej gennem byen. Det er en udfordring for mange nye virksomheder i området, og flere har været nødt til at justere åbningstider og forventninger til indtjening på baggrund af dette. 15 Den tidligere Kød- og Flæskehal ligger som et centralt vartegn og huser i dag Inco

16 16 BYUDVIKLINGSMÆSSIGE MULIGHEDER DE TRE KØDBYER ET NATIONALT KULTURARVMILJØ OG INDUSTRIMINDE I Kommuneplan 2011 er Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby udpeget som vigtige kulturarvsmiljøer, der fortæller om produktionens historie i København. De tre kødbyer på Vesterbro udgør til sammen et unikt kulturhistorisk minde af national betydning, der fortæller om tre epoker i Københavns historie og om den industrielle udvikling. Ny manual for bygninger og byrum på vej De fredede bygninger og byrum i Den Hvide Kødby administreres i dag bl.a. på baggrund af retningslinjer i manualen Den Hvide Kødby, Manual for Bygningsarbejder, 1998, der blev udarbejdet i forbindelse med fredningen. På tidspunktet for fredningen rummede området hovedsageligt fødevareproducerende erhverv. På baggrund af den ændrede, mere brede, anvendelse til kødvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og kreative virksomheder, herunder gallerier, restauranter og natteliv, er der igangsat en revision af den eksisterende fredningsmanual. Hensigten er at tilvejebringe et mere nutidigt og lettilgængeligt redskab, der i højere grad kan præcisere muligheder for ændringer af lejemål samt for anvendelse af byrummet til mere rekreative funktioner. ISTEDGADE ADE HØKERBODERNE HØKERBODERNE HALM TOR VET S LA G T ERBODE R NE FLÆSKETORVET ONKEL DANNYS PLAD S S LA GTEHUS GADE UDENBY S VESTER KV AR TER VESTER VOL D KV AR TER ST ALDGADE KVÆGT GT OR OR VSGADE VSGADE VESTER VOL D KV AR TE R UDENBYS VESTE R KV AR TE R TIETGENSGADE VESTER VOLD KV AR TE R UDENBY S VESTER KV AR TE R TIETGENSBRO SAMMENHÆNG MED LOKALOMRÅDET Kødbyen ligger som en enklave med erhvervs- og uddannelsesmæssige samt kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter mellem Vesterbros tætte boligkarreer og det åbne baneterræn. Den Hvide Kødby er omgivet mod øst af Den Brune Kødby (omfattet af lokalplan 262) - og mod vest, langs Skelbækgade, ligger den tidligere Nomeco-grund, der dels anvendes til boliger, og dels foreslås bebygget med serviceerhverv og evt. yderligere boliger (jf. lokalplanforslag Skelbækgade, der forventes vedtaget efteråret 2011). Kødbyen ligger tæt på Hovedbanegården og Dybbølsbro Station, og der er kort afstand til den regionale vej Kalvebod Brygge via Dybbølsbro, og i 2018 åbner der en metrostation i Stampesgade. I forbindelse med budget 2012 udarbejdes der en handlingsplan for området Fra Kødbyen til Polititorvet, som samordner kommunens tiltag i området. De tre kødbyer har en ensartet skala og homogenitet. Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført en egenartsanalyse med henblik på, at registrere og kortlægge dominerende træk, bebyggelsesmønstre og byarkitektoniske elementer som grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af lokalplanen herunder udformning af krav til omfang og udformning af ny bebyggelse. I lokalplan nr. 403 for Rigsarkivet ved Kalvebod Brygge giver mulighed for, at der etableres en gang- og cykelbro over baneterrænet - under hensyntagen til jernbanedriften og de kommende bebyggelser. En evt. bro vil få fæste i Ingerslevsgade mellem Staldgade og Dybbølsbro og kan bidrage til et større flow af mennesker til Kødbyen fra hotellerne på Kalvebod Brygge og omvendt fra besøgende i Kødbyen, der søger ned mod havnen og vil hermed bidrage til mere byliv begge steder. SKELBÆKGADE DYBBØLSGADE ADE KØDBODERNE INGERSLEVSGADE INGERSLEVSGAD E Fredede og bevaringsværdi bygninger i Kødbyen INGERSLEVSGADE DYBB*LSBRO KAL VEBOD BR YGGE Den Hvide Kødby og Den Grå Kødby er afgrænsede som vist på kortet. De tilhører samme matrikel og rammeområde i kommuneplanen. Fredede bygninger Høj bevaringsværdi Fredet areal

17 KOMMUNEPLAN 2009 Den Hvide Kødby er i Kommuneplan 2009 udpeget som kreativ zone med mulighed for kvm. detailhandel. De kreative zoner skal generelt muliggøre attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker billige og fleksible lejemål. Det er hensigten at udvikle områdernes karakter som blandede erhvervsområder med mindre, håndværksprægede virksomheder og værksteder, studier, atelierer og lignende. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen er Den Hvide og Grå Kødby udlagt som E0- områder. Det giver mulighed for, at området kan anvendes til: lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende. serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning. andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området herunder virksomheder af offentlig/ almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Der tillades også uddannelsesinstitutioner, som ikke har tilknytning til områdets erhverv, herunder grundskoleundervisning. Der kan indrettes boligfunktioner i tilknytning til de enkelte virksomheder. Boligandelen må dog ikke overstige 40 pct. af virksomhedens areal. Området er endvidere udlagt som bydelscenter Kødbyen med mulighed for at etablere yderligere kvm. butikker. Den Brune Kødby Den Grå Kødby O3* E0 Den Hvide Kødby E0 De tre Kødbyer ligger som en enklave mellem Vesterbros karréstruktur og baneterrænet mod syd Dominant trafikal afgrænsning Koter Sammenhængende markant facadeforløb 17

18 18 LOKALPLAN RAMME FOR BYUDVIKLING En lokalplan kan fastlægge en lang række forhold herunder en bevarende bebyggelsesplan, områdets anvendelse, muligheder for ny bebyggelse, krav til byrum, forbindelser og trafik. Herudover kan der stilles mere specifikke krav om f.eks. publikumsorienterede funktioner i stueetagerne. Muligheder for at sikre anvendelse til Kød og Kreativitet En lokalplan kan ikke alene sikre visionen om Kød og Kreativitet,. Det er muligt at fastlægge områdets hovedanvendelse i kommune- og lokalplanlægningen, men planloven giver ikke muligheder for at fastlægge detaljerede bestemmelser om ejendommes anvendelse. Anvendelsesbestemmelserne kan således kun muliggøre, at der kan være fødevareproducerende erhverv eller kreative erhverv i Kødbyen på lige fod med en bred vifte af andre produktionsog serviceerhverv som for eksempelvis advokater, tandlæger, anden håndværksvirksomhed m.v. I forhold til detailhandel kan der fastsættes bestemmelser om størrelsen på butikker og om der er tale om dagligvarer eller udvalgsvarer men ikke karakteren heraf. Gennem kommune- og lokalplanlægningen kan visionen om Kødbyens som hjemsted for kreative og fødevareproducerende erhverv således ikke garanteres, men rammerne kan skabes. Også internt i hele kødby-området er der et relativt velfungerende og sammenhængende net af forbindelser, der sikrer mulighed for at færdes på kryds og tværs gennem området. Mange steder fungerer forbindelser i praksis som shared space - hvor fodgængere og bilister færdes på lige vilkår. For at styrke forbindelserne ind og ud af området bør der dog skabes flere passager og gennemgange. De indre byrum, der er præget af trafik og parkering - især på Flæsketorvet, og kantzonerne langs Skelbækgade, Ingerslevsgade og Halmtorvet - kan reorganiseres således, at der også bliver plads til flere byrum for udendørs aktiviteter. Alle nye funktioner i byrummene bør understøtte byliv og områdets karakter af Københavns centrum for kreative erhverv og gastronomi. Nyindretninger af byrummet skal varetages med største opmærksomhed på grund af byrummenes status som fredet nationalt industriminde. Hensigten er at skabe et åbent, tilgængeligt bymiljø med gode byrum i høj kvalitet og opholdspladser i sammenhæng med den omkringliggende by, der skal bane vej for en by i byen, hvor der er rum til liv. NATTELIV 24 Byrum, byliv og forbindelser Med den centrale beliggenhed er der gode forbindelser til og fra Kødbyen, såvel for biltrafik som cyklister. Alligevel er der en del cykeltrafik, som vælger at køre en mere lige vej uden om området. For at skabe mere byliv i Kødbyen er det ønsket at skabe bedre koblinger og sammenhæng med den omgivende bys forbindelser og de interne forbindelser i Kødbyen, så det bliver mere attraktivt for fodgængere og cyklister at køre gennem og færdes i området. Det skal være muligt at skyde genvej fra nord til syd ved at passere gennem Kødbyen. Herved kan skabes et større flow gennem området. En ny broforbindelse over baneterrænet kan fremme dette GASTRONOMI KØD- og ENGROS VIRKSOMHEDER KREATIVE ERHVERV / BUTIKKER Kødbyens rytme Kødbyen er karakteriseret af at området har en særlig døgnrytme på grund af området diverse anvendelse, det betyder at området er aktiv næsten hele døgnet. 6

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme 04.09.2007 Arkitekturen Den Hvide Kødby blev tegnet i 1930 af stadsarkitekt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

Rapport om Halmtorvet 17

Rapport om Halmtorvet 17 Rapport om Halmtorvet 17 Indretning til stofindtagelsesrum og Det sociale Hus Københavns Ejendomme juni 2012 Sagsnr. 2011-175669 Dok.nr. 2012-473462 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Kapacitet... 3 Årlige

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Carl Jacobsens Vej 16-20, 2500 Valby. Kapselfabrikken MANAGEMENT & UDLEJNING. DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk

Carl Jacobsens Vej 16-20, 2500 Valby. Kapselfabrikken MANAGEMENT & UDLEJNING. DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Kapselfabrikken MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Denne rustikke ejendom udsender, med sine store sprossede panoramavinduer, højloftede lokaler og udvendige elevatorafsnit,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Sankt Annæ Europaskole

Sankt Annæ Europaskole Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Notat Emne: Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Byplanafdelingen Kalkværksvej

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen)

Udlejningsprospekt Kulturelt udbud. Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Udlejningsprospekt Kulturelt udbud Halmtorvet 9A og 9E (PH Cafeen) Lejemålet Attraktiv café i Den Brune Kødby udbydes til leje af Københavns Ejendomme pr. 1. april 2013. Lejemålet Halmtorvet 9A og 9E (PH

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE ' SLAGELSE 6 University College ~ co~i7t,. SJÆLLAND - DSB, "" ~ KOMMUNE Visionsplan for Campus Slagelse ved stationen, maj 2013. Udarbejdet af Slagelse Kommune i samarbejde med SDU, UCSJ, DSB Ejendomsudvikling

Læs mere

Stationscenter med udviklingspotentiale. Tåstrup Stationscenter Selsmosevej 2, 2630 Taastrup

Stationscenter med udviklingspotentiale. Tåstrup Stationscenter Selsmosevej 2, 2630 Taastrup Stationscenter med udviklingspotentiale Tåstrup Stationscenter Selsmosevej 2, 2630 Taastrup EJENDOMMEN: Tåstrup Stationscenter er opført i 1973 med etagehøje betonelementer og built-up tag. Ejendommen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 129

SALGSPROSPEKT Sag nr. 129 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 129 Kongensgade 20, st., 6700 Esbjerg Udlejet butiks-ejerlejlighed på gågaden Pris kontant kr. 4.300.000 Afkast 1. år, anslået: 7,1% Årlig lejeindtægt: Kr. 366.138

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen

Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen Bilag 1: Interview af Søren Nørgaard Madsen Interviewer: ja, øhm, ja vi kommer fra ruc og vi skriver det her projekt om kødbyen, og kreativitet ude i kødbyen, og vi ville ja gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Trekronergade 126 A-L, 2500 Valby. Investeringsejendom kontor-/lagerlejemål Kontantpris: kr. 70.000.000,-

Trekronergade 126 A-L, 2500 Valby. Investeringsejendom kontor-/lagerlejemål Kontantpris: kr. 70.000.000,- Trekronergade 126 A-L, 2500 Valby Investeringsejendom kontor-/lagerlejemål Kontantpris: kr. 70.000.000,- EJENDOMMEN ADRESSE: Trekronergade 126 A-L 2500 Valby MATR.NR.: 535 og 536, Valby, København AREALER

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

PRO! ARKITEKTUR PRO! 01 KØDBYEN DOBBELT OP. Fra fredning og forfald til fremtidssikring

PRO! ARKITEKTUR PRO! 01 KØDBYEN DOBBELT OP. Fra fredning og forfald til fremtidssikring PRO! ARKITEKTUR PRO! 01 KØDBYEN DOBBELT OP Fra fredning og forfald til fremtidssikring kontakt Signe Birkedal Arkitekt MAA signe@proarkitektur.dk Tlf +45 20667608 Esben Martinus Serup Jensen Arkitekt MAA

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C

Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Ejendomsbeskrivelse Skolebakken 7, 8000 Aarhus C Skolebakken 7 Aarhus C - fantastisk beliggenhed midt i byen ved vandet - liebhaverejendom i centrum af den nye Domkirkeakse med udsigt til havnen, Aarhusbugten

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål og svar bringes nedenfor i anonymiseret form.

Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål og svar bringes nedenfor i anonymiseret form. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Rettelsesblad 3 til udbudsmaterialet for Øksnehallen Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere