Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
|
|
- Caspar Andreasen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse
2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. Og fremdriftsreformen synes også at skulle tages op igen efter folketingsvalget i foråret I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i januar Efterhånden som der foreligger nye data, vil de enkelte kapitler blive revideret. Dette er en revision af kapitel 10. November 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse
4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse
5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse
6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse
7 7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I dette kapitel er fokus på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Den geografiske afgrænsning er - ligesom i kapitel 6 - uddannelsesinstitutionernes beliggenhed og ikke deres elevers og studerendes bopæl. Det betyder bl.a. at vi her medregner elever, der ikke kommer fra regionen, men er kommet til regionen for at få en uddannelse. Endvidere betyder det, at vi ikke medregner de elever fra regionen, som har valgt at tage en uddannelse uden for regionen. Datagrundlaget er derfor ikke det samme som i del 2, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger. Kapitlet vil se på - antal elever og studerende, herunder fordelt på uddannelsestype og institution - optagne elever og studerende, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - fuldførelse af uddannelse, herunder fordelt på alder, studietid, uddannelsestype og institution Der er udarbejdet delkonklusioner til de enkelte afsnit. I afsnit 2.1. kan ses en oversigt over uddannelsesstederne i Region Syddanmark. I kapitel 11 vil vi se nærmere på flytninger til og fra regionen Antal elever og studerende, I dette afsnit anlægges et institutionssynspunkt, dvs. der tages udgangspunkt i det samlede antal på den enkelte institution, uanset hvor personerne kommer fra. Omvendt giver opgørelser over det samlede tal ingen oplysninger om, hvor evt. unge fra regionen har påbegyndt en uddannelse udenfor regionen. Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark er steget med 20% fra 2005 til 2014, jvf. fig Udviklingen svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. I bilag 11a ses antallet af elever fordelt på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner i perioden På de erhvervsfaglige grundforløb har udviklingen overvejende været svagt positiv som i hele landet frem til 2010, men med betydeligt dyk i Efter 2010 har antallet af elever været faldende og er nu nede på samme niveau som i På de erhvervsfaglige hovedforløb har udviklingen været positiv i Region Syddanmark frem til 2010/2011. Også i hele landet var der en positiv udvikling, men på et lavere niveau. Fra 2011 faldt andelen i Region Syddanmark - og mere end i hele landet. De erhvervsgymnasiale uddannelser har generelt haft et stigende antal elever i Region Syddanmark og i hele landet og ligger i 2014 i Region Syddanmark (hele landet) 21% (23%) over antallet i Det svarer nogenlunde til udviklingen i alle ungdomsuddannelserne under ét. Den almengymnasiale uddannelse, stx, har haft et stærkt stigende antal elever, hvor udviklingen i Region Syddanmark dog lige knap har fulgt med udviklingen i hele landet. Stigningen er dog betydeligt større end ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og antallet af elever ligger i 2014 i Region Syddanmark (hele landet) 42% (45%) højere end i Region Syddanmark 7.1 Strategi & Analyse
8 På hf har udviklingen været meget stærkt positiv i Region Syddanmark og til dels også i hele landet fra 2006 til I 2013 er der således 91% (70%) flere elever i Region Syddanmark (hele landet) end i I 2014 er der sket et fald. Antallet af elever ved ungdomsuddannelserne er således steget siden 2004, hvilket især er sket ved de gymnasiale uddannelser. Fig Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2005=100 Frem til 2008 har der været en nogenlunde konstant antal studerende ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark og i hele landet, jvf. fig. 7.2, men herefter er antallet steget til et niveau, der ligger 54% over niveauet i Det er en noget større stigning end på landsplan (39%). Det dækker dog over en delvis forskellig udvikling. Stigningen har været større ved de akademiske bachelorer (82% - 48% i hele landet), på LVU (77% - 27% i hele landet) og på KVU (71% - 73% i hele landet). Professionsbachelorerne (den altdominerende gruppe i MVU) har ligget under gennemsnittet med stigninger på 27% i Region Syddanmark og 23% i hele landet. I bilag 11b ses antallet af studerende fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner og på mere detaljerede uddannelseskategorier i perioden Delkonklusion: Overordnet set har udviklingen i det samlede antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udviklingen i hele landet vedr. ungdomsuddannelserne, mens udviklingen har været mere positiv i Region Syddanmark end i hele landet mht. de videregående uddannelser. Region Syddanmark 7.2 Strategi & Analyse
9 Fig Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks, 2005= Optagne elever, Der vil i dette afsnit blive set på - tilgangen (antal optagne elever samt gennemsnitsalderen ved optagelsen) - uddannelsesfrekvenser Udviklingen i tilgangen Tilgangen er her opgjort pr. 1. oktober, dvs. lidt inde i uddannelsen, så det frafald og den tilgang, der er sket siden ansøgnings- og optagelsestidspunktet før sommerferien er indregnet. Der er meget store fluktuationer fra år til år i tilgangen - større end i det samlede antal, fordi det på sin vis afspejler et glidende gennemsnit. Et enkelt års ændring i tilgangen ændrer således ikke den samlede antal elever/studerende på 3-10 årgange ret meget, jvf. bilag 12. Generelt udgør antallet af elever i Region Syddanmark, der starter på en ungdomsuddannelse, 23-24% af antallet af startende i hele landet i perioden , jvf. fig. 7.3, men andelen var dog faldende i perioden Andelen på EUD (grundforløb og hovedforløb) har typisk ligget ca. ½-1 procentpoint højere, men har været faldende siden 2009 hhv På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger andelen på 25% (stabilt siden 2008) og dermed over det generelle niveau. Stx ligger under det generelle niveau (21%-22%), mens men med en svag positiv udviklingstendens. På hf er der en del svingninger, men svagt stigende set over hele perioden. Region Syddanmark 7.3 Strategi & Analyse
10 Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, Pct. Region Syddanmark 7.4 Strategi & Analyse
11 Antal optagne ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark i forhold til hele landet er steget fra 15% i 2008 til 18% i 2014, jvf. fig Det er en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne. KVU har relativt flere nye studerende i Region Syddanmark end i hele landet. Andelen faldt ganske vist frem til 2011 men er herefter steget til godt 21%. Også andelen ved professionsuddannelserne (MVU) ligger relativt højt med 20%-21% i perioden. Andelen ved de akademiske bacheloruddannelser lå lavt i , men har været støt stigende siden 2008 (11%) og ligger nu på 16% mod 17% for alle de videregående uddannelser under ét. Ved de lange videregående uddannelser har andelen ligget endnu lavere (10% i 2005), men har dog haft en stigende tendens fra 2008 til 2014, hvor andelen er nået op på 15%. Delkonklusion: Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelserne er andelen højere, mens den lavere ved stx og hf (i 2014). På de videregående uddannelser udgør antal optagne i Region Syddanmark 18% af det samlede antal optagne, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Andelene har dog været stigende i de seneste år bortset fra ved professionsbacheloruddannelserne Gymnasiefrekvenser Uddannelsesfrekvensen defineres her som antal optagne på en institution i et givet område i forhold til befolkningen i den relevante alder i samme geografiske område. Det væsentligste metodeproblem her er, at tilgangen ses ud fra uddannelsesinstitutionernes side, uanset hvor eleverne/de studerende kommer fra, hvorved uddannelsesfrekvenserne bliver en blanding af to geografiske begreber 1. På de gymnasiale uddannelser under ét ligger Region Syddanmark under landsgennemsnittet i hele perioden, jvf. tabel 7.1. Hovedstaden ligger markant over landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland ligger nogenlunde på eller lidt over landsgennemsnittet. Region Syddanmark ligger lidt over Region Sjælland, mens Region Nordjylland har den laveste frekvens. For Region Syddanmark er der dog tale om to modsatrettede tendenser. 1 For at det skal give mening at beregne de gymnasiale uddannelsesfrekvenser, må man antage, at antallet af elever fra regionen, der starter udenfor regionen er af samme omfang som antallet af elever, som stammer andetsteds fra, og som starter på en institution i regionen. På grund af regionernes størrelse er dette dog næppe en problematisk forudsætning i Jylland/Fyn. Derimod vil det ikke give mening at beregne uddannelsesfrekvenser på de videregående uddannelsers område. Region Syddanmark 7.5 Strategi & Analyse
12 Tabel 7.1. De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16 årige), Almengymnasiale uddannelser Hovedstaden 55,5 55,5 54,8 58,7 61,0 64,8 66,5 67,0 68,7 67,4 Sjælland 42,9 45,5 43,0 46,0 44,4 55,6 53,4 53,8 57,6 56,2 Midtjylland 43,3 45,0 43,5 45,2 45,2 52,2 53,6 54,1 57,1 55,5 Nordjylland 39,6 41,7 40,2 43,0 43,4 47,3 50,2 52,0 51,8 51,1 Syddanmark 40,7 42,6 42,2 45,1 43,1 53,4 53,4 54,4 58,2 53,8 I alt 45,4 46,9 45,7 48,6 48,5 55,8 56,6 57,4 60,0 58,0 Hhx Hovedstaden 11,1 10,7 9,8 10,0 10,2 9,0 8,6 9,1 9,1 9,5 Sjælland 12,9 12,8 13,8 12,7 13,0 14,1 13,3 12,8 14,5 15,3 Midtjylland 17,2 16,1 15,2 15,9 15,6 15,6 14,9 15,4 15,4 16,3 Nordjylland 16,2 14,7 14,5 13,4 12,9 13,3 13,4 14,6 14,7 16,8 Syddanmark 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,7 14,9 15,9 17,5 I alt 14,5 14,1 13,3 13,3 13,2 13,3 12,8 13,1 13,6 14,6 Htx Hovedstaden 4,6 5,1 5,4 5,9 6,1 6,2 6,0 5,9 6,3 7,5 Sjælland 4,8 5,1 5,1 6,0 6,2 6,3 5,9 5,8 7,2 6,8 Midtjylland 6,1 6,4 6,3 7,6 7,4 8,5 7,9 7,5 8,1 7,9 Nordjylland 5,8 5,8 5,5 6,8 6,9 9,3 7,4 8,0 8,0 7,0 Syddanmark 5,9 5,7 6,5 6,4 6,8 6,9 6,4 6,7 6,8 6,7 I alt 5,4 5,6 5,8 6,5 6,7 7,3 6,7 6,7 7,2 7,3 Gymnasiale uddannelser Hovedstaden 71,2 71,4 69,9 74,6 77,4 80,0 81,1 81,9 84,1 84,5 Sjælland 60,6 63,5 62,0 64,6 63,6 76,0 72,5 72,4 79,3 78,4 Midtjylland 66,6 67,5 65,0 68,7 68,2 76,3 76,4 77,1 80,6 79,6 Nordjylland 61,6 62,2 60,2 63,1 63,1 69,9 71,0 74,6 74,5 74,9 Syddanmark 62,6 64,7 63,2 66,3 64,4 75,7 74,6 76,0 81,0 78,1 I alt 65,4 66,6 64,8 68,4 68,4 76,4 76,0 77,1 80,8 79, Almengymnasiale uddannelser Fyn 43,0 45,4 43,6 47,8 40,8 55,1 53,1 53,7 57,1 53,8 Sydjylland 39,2 40,9 41,4 43,4 44,6 52,3 53,6 54,9 58,9 53,9 Syddanmark 40,7 42,6 42,2 45,1 43,1 53,4 53,4 54,4 58,2 53,8 Hhx Fyn 10,5 11,7 9,9 9,6 9,7 10,6 10,4 10,3 11,4 12,5 Sydjylland 19,4 19,3 17,4 18,1 17,5 18,5 17,4 17,8 18,8 20,7 Syddanmark 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,7 14,9 15,9 17,5 Htx Fyn 5,5 5,8 6,6 6,5 8,4 7,5 6,5 6,2 6,8 6,6 Sydjylland 6,1 5,7 6,4 6,4 5,8 6,5 6,4 7,1 6,9 6,8 Syddanmark 5,9 5,7 6,5 6,4 6,8 6,9 6,4 6,7 6,8 6,7 Gymnasiale uddannelser Fyn 59,0 62,9 60,1 63,8 58,9 73,2 70,0 70,2 75,3 72,9 Sydjylland 64,8 65,8 65,1 67,9 67,9 77,3 77,4 79,7 84,6 81,4 Syddanmark 62,6 64,7 63,2 66,3 64,4 75,7 74,6 76,0 81,0 78,1 Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken samt Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1. Region Syddanmark 7.6 Strategi & Analyse
13 På de almengymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark lavt. Kun Nordjylland har lavere gymnasiefrekvenser. Alle regioner uden for Hovedstaden ligger dog under gennemsnittet, mens Hovedstaden ligger ca. 9 procentpoint over gennemsnittet. På hhx ligger Region Syddanmark i hele perioden højt sammenlignet med Østdanmark og Region Nordjylland, men tidligere under Region Midtjylland. Det har dog ændret sig i , hvor Region Syddanmark ligger højest. På htx har Region Syddanmark i hele perioden ligget på 6%-7% og klart højere end Østdanmark, hvor andelen imidlertid er vokset, så Region Syddanmark i 2014 har den laveste andel. På Fyn har den almengymnasiale frekvens gennemgående ligget over frekvensen i Sydjylland, men det har ændret sig siden På hhx ligger frekvensen på Fyn derimod markant under frekvensen i Sydjylland i hele perioden. Sydjylland ligger således betydeligt over alle de regionale frekvenser. På htx ligger frekvensen på Fyn lidt over frekvensen i Sydjylland frem til 2011, men ligger herefter under frekvensen i Sydjylland. Samlet set er gymnasiefrekvensen således klart højere i Sydjylland end på Fyn, hvilket især skyldes den markant højere hhx-frekvens. Delkonklusion: Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. På hhx ligger frekvensen dog højest i Region Syddanmark Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data vedr. de nyoptagne elever i 2012 på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogle nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder. På det subregionale niveau finder vi på stx-området, at 97-98% af elever til de fynske, sydvestjyske og sønderjyske kommer fra nærområdet, jvf. tabel 7.2a. I Trekantområdet er det derimod kun 89%, jvf. nedenfor. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af stx, mens der på Fyn er 3 kommuner uden stxudbud, og som derfor skal dækkes ind af skoler i de øvrige kommuner. Mange af stx-skolerne på Fyn får over 75% af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Nogle væsentlige undtagelser er Nordfyns Gymnasium, der får 36% fra (den nordvestlige del af) Odense Kommune, Mulernes Legatskole, der får 18% fra (den gymnasieløse) Kerteminde Kommune, Nyborg Gymnasium, der får 8% fra Kerteminde Kommune og Odense Katedralskole, der trækker bredt fra andre fynske kommuner. Elever fra Langeland og Ærø tager først og fremmest til Svendborg Gymnasium. Oure Gymnasium er speciel, idet det er et privat gymnasium med egen kostafdeling, der pga. sit særlige fokus på idræt, tiltrækker mange fra hele landet. Til gymnasierne i de tre kommuner i Trekantområdet kommer ca. 90% af de nye stx-elever til 4 af gymnasierne fra den kommune hvori skolen ligger. Rødkilde Gymnasium ligger væsentligt lavere, hvilket skyldes en stor andel elever fra især Hedensted Kommune. Region Syddanmark 7.7 Strategi & Analyse
14 Tabel 7.2a. Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Faaborg Gymnasium 93,8 6,3 100,0 Midtfyns Gymnasium, Ringe 83,3 14,4 2,2 100,0 Middelfart Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 75,0 25,0 100,0 Odense Katedralskole 74,0 24,2 0,4 1,3 100,0 Sct. Knuds Gymnasium, Odense 90,9 8,4 0,6 100,0 Tornbjerg Gymnasium, Odense 78,1 20,9 0,3 0,6 100,0 Nordfyns Gymnasium, Søndersø 61,8 38,2 100,0 Nyborg Gymnasium 74,3 22,9 0,4 2,4 100,0 Oure Gymnasium 5,6 20,4 11,1 63,0 100,0 Svendborg Gymnasium 84,6 15,4 100,0 Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg 87,9 12,1 100,0 Fyn 79,9 17,8 0,4 1,9 100,0 Fredericia Gymnasium 89,4 6,0 3,9 0,7 100,0 Kolding Gymnasium 86,6 6,3 6,7 0,4 100,0 Munkensdam Gymnasium, Kolding 90,6 1,3 6,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 91,9 0,5 4,3 3,3 100,0 Rødkilde Gymnasium, Vejle 69,8 0,4 1,1 28,8 100,0 Trekantområdet 85,9 2,6 4,3 7,2 100,0 Esbjerg Gymnasium 89,9 9,1 0,3 0,6 100,0 Rybners, Esbjerg 92,3 7,2 0,4 100,0 Ribe Katedralskole 62,9 22,9 14,1 100,0 Grindsted Gymnasium 85,3 13,5 1,2 100,0 Varde Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Vejen Gymnasium 93,5 4,8 1,2 0,6 100,0 Sydvestjylland 87,9 9,4 2,4 0,3 100,0 Alssundgymnasiet, Sønderborg 91,3 8,7 100,0 Sønderborg Statsskole 97,9 2,1 100,0 Haderslev Katedralskole 93,2 1,0 5,5 0,3 100,0 Aabenraa Statsskole 94,2 3,1 0,8 1,9 100,0 Deutsches Gymnasium, Aabenraa 61,5 38,5 100,0 Tønder Gymnasium 89,8 9,6 0,5 100,0 Sønderjylland 92,3 5,8 1,5 0,4 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. Stort set alle de nye stx-elever på gymnasierne i Sydvestjylland kommer også fra Sydvestjylland (97%). Oplandet er nogenlunde geografisk klart afgrænset til egen kommune (over 85%). Væsentligste undtagelse er Ribe Katedralskole, der får 23% af sine elever fra Vejen Kommune og 7% fra hhv. Haderslev og Tønder kommuner. Også de 5 offentlige gymnasier i Sønderjylland får størsteparten af deres stx-elever fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. For en del af de nye elever til Tønder Gymnasium er oprindelseskommunen imidlertid ukendt. Der er her formodentlig tale om en gruppe elever fra Tyskland. Deutsches Gymnasium er et privat gymnasium, som trækker bredere i det sønderjyske område. Region Syddanmark 7.8 Strategi & Analyse
15 Tabel 7.2b. Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Middelfart Gymnasium 96,6 1,7 1,7 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 76,2 20,2 1,2 2,4 100,0 Odense Katedralskole 68,1 24,1 2,6 5,2 100,0 Nyborg Gymnasium 69,6 21,4 8,9 100,0 Svendborg Gymnasium 58,5 37,8 3,7 100,0 HF & VUC Fyn, Fyns Hf-kursus, Odense 77,2 22,3 0,5 100,0 HF & VUC Fyn, Odense 79,3 15,5 3,4 1,7 100,0 HF & VUC Fyn, Glamsbjerg 84,4 15,6 100,0 HF & VUC Fyn, Svendborg 23,3 26,7 10,0 40,0 100,0 HF & VUC Fyn, Ærø 98,4 1,6 100,0 Fyn 74,7 19,9 1,4 3,9 100,0 Fredericia Gymnasium 97,5 1,3 1,3 100,0 Kolding Gymnasium 78,6 5,4 14,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 82,5 1,8 2,6 13,2 100,0 Kolding Hf 80,4 4,7 12,1 2,8 100,0 VUC Fredericia 77,9 14,0 8,1 100,0 VUC Vejle 91,0 1,8 1,8 5,4 100,0 Trekantområdet 84,8 4,5 6,1 4,5 100,0 Esbjerg Gymnasium 96,4 3,6 100,0 Ribe Katedralskole 73,6 14,5 11,8 100,0 Grindsted Gymnasium 68,3 25,0 3,3 3,3 100,0 Varde Gymnasium 94,4 5,6 100,0 Vejen Gymnasium 86,5 9,6 3,8 100,0 VUC Vest, Esbjerg 86,6 11,3 0,7 1,4 100,0 Sydvestjylland 82,5 11,9 4,0 1,6 100,0 Haderslev Katedralskole 94,6 1,8 3,6 100,0 Sønderborg Statsskole 89,1 4,3 6,5 100,0 Tønder Gymnasium 86,6 9,8 2,4 1,2 100,0 Aabenraa Statsskole 70,2 12,3 3,5 14,0 100,0 VUC Syd, Haderslev 83,0 11,7 4,3 1,1 100,0 VUC Syd, Sønderborg 94,2 2,9 1,4 1,4 100,0 VUC Syd, Aabenraa 84,8 4,5 10,6 100,0 Sønderjylland 86,0 7,2 2,3 4,5 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. På det subregionale niveau finder vi på hf-området, at hovedparten (89-95%) af eleverne kommer fra nærområdet, jvf. tabel 7.2b I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af 2 årigt hf, mens der på Fyn er 5 kommuner uden 2 årigt hf-udbud, dvs. de enkelte skoler skal dække et større geografisk område. 75% af hf-eleverne på Fyn kommer fra den samme kommune, som hf-kurset ligger i. Af de resterende kommer 12% på Mulernes legatskole og på Nyborg Gymnasium fra Kerteminde Kommune, 26% på Svendborg Gymnasium kommer fra Langland og Ærø kommuner. Hf på VUC i Svendborg og på Ærø er specielle, idet det er 3 årige søfarts-hf. I Trekantområdet får skolerne en stor del af sine elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Kolding Gymnasium og Kolding HF & VUC får dog hhv. 13% og 8% fra nabokommunen Vejen. VUC Region Syddanmark 7.9 Strategi & Analyse
16 Fredericia får 14% fra nabokommunerne Kolding og Vejle, og Rosborg Gymnasium får 11% af sine elever fra Hedensted Kommune. I Sydvestjylland får især skolerne Esbjerg Gymnasium, Varde Gymnasium, Vejen gymnasium og VUC Vest hovedparten af eleverne fra den kommune, hvori skolerne ligger. Som ved stx adskiller Ribe Katedralskole sig, idet 14% af eleverne kommer fra Vejen Kommune og 9% fra Tønder Gymnasium og Haderslev Katedralskole. Endvidere får Grindsted 20% af sine elever fra Varde Kommune. Delkonklusion: Dækningen af stx og hf er relativ god i Syddanmark. Kun på Fyn er der kommuner uden stx eller hf. De offentlige skoler får især sine elever fra den kommune i hvilken skolen ligger. På de erhvervsgymnasiale uddannelser findes kun ældre data fra de fynske skoler. HHX udbydes her kun i tre byer, mens HTX kun udbydes i to byer (tidligere også i Middelfart). Såvel HHX som HTX udbydes også i trekantområdet, hvilket har betydning for det vestligste af Fyn. Vi finder her at skolerne får langt hovedparten af deres elever fra den kommune, hvori skolen er beliggende, jvf. tabel 7.3. Delkonklusion: Den geografiske spredning af de erhvervsgymnasiale uddannelser medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger, eller fra nabokommunen, hvor uddannelsen ikke udbydes. Tabel 7.3a. De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde Pct. Hhx Tietgen- Skolen Vestfyns Handelsskole Svendborg Handelsskole I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø I ALT Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Nyborg- Kerteminde Handelsskole Fredericia- Middelfart Handelsskole Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 7.10 Strategi & Analyse
17 Tabel 7.3b. De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde Pct. Odense Tekniske Gymnasium Fredericia- Middelfart Tekniske Gymnasium Dalum Tekniske Skole Svendborg Tekniske Skole Htx I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø I ALT Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Kilde: Indberetning fra skolerne. På de videregående uddannelser opgør Den Koordinerede Tilmelding (KOT) bl.a. statistik vedr. de optagnes bopæl 2. Ser vi på oprindelsessted, finder vi en klar sammenhæng mellem bopæl og beliggenhed af den optagne uddannelsesinstitution, jvf. tabel 7.4. Institutioner i Jylland, Fyn og Hovedstaden får således 50-76% af sin studerende fra egen region. Region Syddanmark har underskud i forhold til den øvrige del af landet, excl. Region Sjælland, idet institutionerne i Region Syddanmark modtager færre studerende fra disse regioner, end de modtager fra Region Syddanmark. Tabel 7.4. Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Pct. Institutionens beliggenhed Bopæl Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. 2 Se også Danmarks Statistik (2011). Se også tabel 6.1 for den geografiske fordeling af de optagne pr. 30. juli Bemærk at dette tidspunkt (før sommerferien og uden viden om f.eks. de afvistes videre søgning) afviger fra tidspunktet i tabel 7.4 (faktisk optagne og startende) Udvekslingen af studerende med udlandet er belyst i Styrelsen for International Uddannelse (2011). Region Syddanmark 7.11 Strategi & Analyse
18 7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, Antallet af elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse i Region Syddanmark, har været stigende siden 2005 og ligger i % over tallet i 2005, jvf. fig. 7.5 og bilag 8a. Udviklingen har været stort set den samme som i hele landet. På EUD grundforløb har der ligeledes været en stigning fra en stigning, der er nogenlunde parallel med udviklingen i hele landet frem til 2010, hvorefter udviklingen stagnerede i Region Syddanmark. Stigningen var mindre i hele landet, men stigningen er til gengæld fortsat i hele perioden, så der fra 2005 til 2014 er 23% flere, der fuldfører i hele landet, mens det kun er 18% flere, der fuldfører. På hovedforløbet har der været en mindre stigning end på grundforløbet i både Region Syddanmark og i hele landet, og i 2014 ligger antal af fuldførte 8% (6% i hele landet) over antallet i På de erhvervsgymnasiale uddannelser har der været en pæn, uafbrudt stigning siden 2005, således at der i 2014 er 37% flere, der gennemfører en erhvervsgymnasial uddannelse i Region Syddanmark end i Det er lidt mere end stigningen i hele landet (34%). Der har generelt i hele perioden været et markant stigende antal, der har fuldført en stx. I 2014 er der således 69% flere, der gennemfører en stx end i Udviklingen svarer til dels til udviklingen i hele landet, der dog ligger på et lidt lavere niveau (63% i 2014). På hf-området har der ligeledes gennemgående været en positiv udvikling siden 2007 og især siden både i Region Syddanmark og i hele landet. Fig Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2005=100 Region Syddanmark 7.12 Strategi & Analyse
19 Fig Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2005=100 Ved de videregående uddannelser har antallet af fuldførte studerende i Region Syddanmark siden 2008 udvist en stigende tendens, jvf. fig. 7.6 og bilag 8b. Set i relation til 2005 er der i % flere, der fuldfører i Syddanmark mod 39% i hele landet 3. På KVU-området faldt antallet frem til 2009, men er herefter steget, så niveauet i 2014 er 29% over niveauet i På landsplan var der kun et begrænset fald frem til 2009, hvorefter der har været en betydelig stigning i antallet af fuldførte. For professionsbachelorområdet (MVU) har niveauet i ligget ca. 10% under niveauet i 2005, men er herefter steget, så det i 2014 er kommet 11% over niveauet i Det er en noget mere ugunstig udviklingen end i hele landet, hvor der har været nogenlunde status quo i hele perioden frem til 2012, hvorefter der skete en betydelig stigning i 2013 og 2014 (22% set over hele perioden). Der har været godt en fordobling af antal fuldførte med en akademisk bacheloruddannelse siden 2005 i Region Syddanmark, hvilket ligger over udviklingen i hele landet (62%). Også på LVUområdet har der været en pæn stigning på 56% i Region Syddanmark og 39% i hele landet. At den samlede stigning i antal fuldførte med en videregående uddannelse ikke er højere, skyldes derfor først og fremmest, at i den store gruppe af unge med en professionsbacheloruddannelse er der kun en meget begrænset stigning i antal fuldførte. Delkonklusion: Udviklingen i antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, mens udviklingen går hurtigere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser - primært ved universitetsuddannelserne. 3 Beskæftigelse og bopæl for kandidaterne fra SDU er belyst i KarriereCenteret (2006 og 2014). Beskæftigelse for professionsbachelorer er belyst i Pilegaard Jensen og Haselmann (2012). Region Syddanmark 7.13 Strategi & Analyse
20 7.4. Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er relativt (overraskende) høj ved de flere uddannelser, jvf. bilag 7. I teorien kan den forventede alder beregnes ved uddannelsernes start, hvis man går den lige vej. Det viser sig imidlertid, at der i 2011 i gennemsnit var 3½ års spildtid, jvf. tabel Mertidsforbruget ved 10. klasse på 6 måneder fremkommer ved at halvdelen af de unge tager 10. klasse. Tabel 7.5. Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder I alt EUD KVU MVU LVU 10. klasse Dobbelt ungdomsuddannelse Studieskift Resttid (studietidsforsinkelse) Uddannelsespause I alt Kilde: Høtbjerg Henriksen (2013). På EUD er der et højt mertidsforbrug pga. dobbelt ungdomsuddannelse - typisk fordi nogle først tager en erhvervsgymnasial uddannelse. Personer, der får en lang videregående uddannelse, har i gennemsnit meget studietidsforsinkelse, som kun i begrænset omfang har betydning ved de øvrige uddannelseskategorier. Mertidsforbruget er således med til at forklare de relativt høje gennemsnitsaldre ved starten af de enkelte uddannelser. Især vejer uddannelsespause tungt. Dette kan illustreres med at ud af (40%) i årgang med studiekompetencegivende uddannelse i januar 2011 ikke er i gang med en videregående uddannelse, jvf. fig Andelen er faldende jo længere det er siden den studiekompetencegivende uddannelse blev taget. Vi bemærker, at det i højere grad er drengene end pigerne, der ikke er kommet videre. 4 Se også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri (2013), der bl.a. viser, at tidsforbruget på omveje er mindre for elever med akademiske forældre end elever med ufaglærte forældre. Se endvidere Danmarks Evalueringsinstitut (2013b), der bl.a. finder, at studenter, der senere tager en erhvervsuddannelse, i første omgang valgte den gymnasiale uddannelse, fordi det gav mulighed for at udskyde uddannelsesvalget eller blev opfattet som en naturlig forlængelse af skoletiden. Det er især elever med hhx, der efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Karaktergennemsnittet har også betydning, idet andelen med under 8 er dobbelt så stor blandt de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse i forhold til den andel, der fortsætter med en videregående uddannelse. Region Syddanmark 7.14 Strategi & Analyse
21 Fig Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct Mænd Kvinder Eksamensår Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse er især høj ved EUD. Siden 2007 er den endog steget fra 20,5 år til 22,6 år, jvf. fig På hovedforløbet har gennemsnitsalderen svinget omkring 26 år siden 2009siden da, men ligger i 2013 over 26 år. Den høje gennemsnitlige startalder ved social- og sundhedsuddannelserne er her med til at trække gennemsnitsalderen for alle erhvervsfaglige uddannelser op. Gennemsnitsalderen i Region Syddanmark ligger en anelse lavere end i hele landet på såvel grund- som hovedforløbet 5. Til de erhvervs- og almengymnasiale uddannelser er gennemsnitsalderen i hele perioden hhv. godt 17 år og knap 17 år både i Region Syddanmark og i hele landet, dvs. mange går relativt hurtigt i gang med disse uddannelser efter grundskolen. På hf har gennemsnitsalderen været stigende til 20 år i Region Syddanmark - lidt højere end i hele landet. Aldersfordelingen er afgrænset nedadtil, men ikke opadtil, dvs. der er en højreskæv fordeling. Personer med høj tilgangsalder vil derfor påvirke gennemsnittet uforholdsvist meget. Det er derfor hensigtsmæssigt også at se på medianalderen, dvs. den alder hvorunder halvdelen af de unge ligger. Medianalderen ligger i 2014 på 20 år til EUD grundforløb og 22 år ved EUD hovedforløb, jvf. fig. 7.9 og bilag 23a. Det er betydeligt under den gennemsnitlige alder (3-4 år) ved de erhvervsfaglige uddannelser. Det betyder, at gennemsnittet trækkes meget op af en gruppe ældre studerende, som er kommet sent i gang med en uddannelse eller som har været igennem nogle omvalg. Ved hhx, htx og stx er medianalderen 16 år, hvilket viser, at de unge meget ofte kommer direkte fra grundskolen. 5 Går vi tilbage til 1980 erne var gennemsnitsalderen år, og 40% kom direkte fra grundskolen, jvf. DEA (2014). Region Syddanmark 7.15 Strategi & Analyse
22 Fig Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig Medianalderen ved starten af en ungdomsuddannelse, Anm. Medianalderen for hhx og htx er den samme som for stx (16 år) i hele perioden for både Region Syddanmark og hele landet. Medianalderen for hf er den samme i Region Syddanmark og i hele landet (18 år) i hele perioden Region Syddanmark 7.16 Strategi & Analyse
23 På hf er medianalderen 18 år, hvilket sammenlignet med gennemsnitsalderen på 20 år (2013) viser, at en stor del starter på hf hurtigt efter grundskolen. Ved de videregående uddannelser har der generelt været en faldende gennemsnitalder, jvf. fig I Region Syddanmark ligger gennemsnitsalderen over landsgennemsnittet. Ved de korte videregående uddannelser er den gennemsnitlige alder 24,9 år i 2014 (24,6 år i hele landet). Dette kan umiddelbart overraske, når den gennemsnitlige startalder ved EUD hovedforløbene også er 26 år, og mange af de studerende har et EUD forløb bag sig før KVU, men det kan bl.a. skyldes, at det er de yngre, der fortsætter fra en EUD til en KVU. På professionsuddannelserne er den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen faldet siden 2006 og er i ,3 år (25,0 år i hele landet). Det er 8 år mere end startalderen ved en gymnasial uddannelse, der ofte ligger forud for professionsbacheloruddannelsen. De akademiske bachelorer er yngre og i gennemsnit 22,5 år ved starten (22,2 år i hele landet), dvs. gennemsnitsalderen ved starten er 6 år højere end gennemsnitalderen ved starten på den gymnasiale uddannelse, hvor den kun burde være 3 år. Ved de lange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen 26,9 år i 2014 (26,3 år i hele landet), hvilket i et større perspektiv stadig er et højt gennemsnit. Det er også lidt højt i forhold til, at de akademiske bachelorer i gennemsnit er 4 år yngre ved uddannelsens start, og bachelordelen er normeret til 3 år. Fig Den gennemsnitlige alder ved starten af en videregående uddannelse, Region Syddanmark 7.17 Strategi & Analyse
24 Fig Medianalderen ved starten af en videregående uddannelse, Anm. Medianalderen er stort set den samme ved KVU og professionsbachelor (MVU) i både Region Syddanmark og hele landet. Medianalderen for de akademiske bachelorer er den samme (21 år) i Region Syddanmark og i hele landet. Den gennemsnitlige medianalder, jvf. fig og bilag 23b, ligger klart under den gennemsnitlige alder (KVU: 2-3 år, Professionsbachelor: 3-4 år, Akademisk bachelor og LVU: 2 år). Det betyder igen, at der er en gruppe ældre studerende, som trækker gennemsnittet op. Delkonklusion: Den gennemsnitlige alder ved starten af en uddannelse er meget høj ved indgangen til både grund- og hovedforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse. Ved de videregående uddannelser er der ligeledes en ret høj gennemsnitsalder ved starten af uddannelserne. Det dækker dog over en skæv aldersfordeling, således at medianalderen ved optagelsen ligger klart lavere end den gennemsnitlige alder Alder ved gennemførelsen Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen varierer naturligvis en del med hvilken ungdomsuddannelse, der ses på. Gennemsnitsalderen ved gennemførelsen af grundforløbet på EUD har i de senere år været stigende og er i ,3 år, dvs. 1 år højere end den gennemsnitlige startalder på grundforløbet, jvf. fig og bilag 9. Stigningen er ikke overraskende, da der har været en stigning i den gennemsnitlige startalder, jvf. fig Den gennemsnitlige slutalder er i 2014 lidt lavere end i hele landet. Region Syddanmark 7.18 Strategi & Analyse
25 Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af en ungdomsuddannelse, På hovedforløbet på EUD er den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen 28,2 år i 2014, hvilket er nogenlunde uændret siden Det er imidlertid 5 år mere end den gennemsnitlige slutalder ved grundforløbet, og dermed mere end forskellen i den gennemsnitlige startalder ved grund- og hovedforløb. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligger i Region Syddanmark i 2014 ½ år under slutalderen i hele landet. Gennemsnitalderen ved fuldførelse af en erhvervsgymnasial uddannelse har været stort set uændret og er 19,9 år i 2014, hvilket netop svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Her følger Region Syddanmark og hele landet hinanden meget tæt. Ved stx er den gennemsnitlige fuldførelsesalder i hele perioden 19,6 år, hvilket ligeledes svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Også her er gennemsnitalderen den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Slutalderen for hf erne er steget 1 år i perioden, men det svarer til den stigende begyndelsesalder. På de videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder generelt været faldende, hvilket er i overensstemmelse med den faldende gennemsnitlige startalder. På de korte videregående uddannelser (KVU) faldt gennemsnitsalder fra 27,3 år i 2009 til 26,6 år i Det er ca. 2 år højere end den gennemsnitlige startalder, jvf. fig Gennemsnitsalderen har siden 2009 ligget lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet. På professionsbacheloruddannelserne har gennemsnitsalderen ved afslutningen af studiet været faldende fra 2009 og lå i 2014 på 28,87 år Dette kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der er godt 25 år. Gennemsnitsalderen har i hele perioden ligger lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet. Region Syddanmark 7.19 Strategi & Analyse
26 Gennemsnitsalderen for de akademiske bachelorer ved uddannelsens afslutning har vist en faldende tendens siden 2008, og er i 2014 kommet ned på 25,6 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder på knap 23 år. Den gennemsnitlige slutalder er lavere i Region Syddanmark end i hele landet - bortset fra i På de lange videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligget nogenlunde konstant på ca. 29,5 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der har ligget på ca. 27 år. I 2014 var den 29,1 år og har i de sidste tre år ligget lidt over landsgennemsnittet. Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af en videregående uddannelse, Delkonklusion: En umiddelbar sammenligning af den gennemsnitlige start- og fuldførelsesalder viser, at sidstnævnte i et vist omfang ligger lidt højere end man skulle forvente, hvis studierne gennemføres på normere tid. Man skal dog her huske, at en sådan sammenligning kræver, at aldersfordelingen blandt de frafaldne svarer til aldersfordelingen blandt dem, der gennemfører Studietid I det foregående har vi set, at den gennemsnitlige alder ved afslutningen af uddannelsen i mange situationer er relativ høj i forhold til hvad den burde være, hvis man går den lige vej gennem uddannelsessystemet. En del af forklaringen er - især for de erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende - at uddannelsen påbegyndes i en relativ høj alder. Studietiden i sig selv kan ligeledes være længere end den normerede, hvilket blev indikeret af forskellen mellem den gennemsnitlige fuldførelses- og begyndelsesalder. Imidlertid er de to grupper - de startende og de fuldførende - ikke de samme pga. det frafald, der er i løbet af uddannelsen. Derfor vil der her blive set på beregninger af den gennemsnitlige studietid. Region Syddanmark 7.20 Strategi & Analyse
27 Fig Den gennemsnitlige studietid (måneder) på ungdomsuddannelserne, På ungdomsuddannelserne har de gennemsnitlige studietider stort set ikke ændret sig i perioden , jvf. fig og bilag 13a. På erhvervsuddannelserne ligger den på 1 år på grundforløbet og ca. 2½ år på hovedforløbet, hvilket passer pænt med den normerede tid. Man bemærker, at den gennemsnitlige studietid nogenlunde svarer til hinanden i Region Syddanmark og i hele landet. På både de erhvervsgymnasiale uddannelser samt stx er den gennemsnitlige studietid 3 år. Også her er der overensstemmelse med den normerede tid og mellem Region Syddanmark og hele landet. På hf er den gennemsnitlige studietid ligeledes som den normerede (2 år). På de videregående uddannelser har de gennemsnitlige studietider ændret sig over årene. På de korte videregående uddannelser ligger den gennemsnitlige studietid i Region Syddanmark på godt 2 år, men den har været svagt stigende siden 2006, jvf. fig og bilag 13b. Det har gennemgående været lavere end i hele landet. Forskelle kan evt. skyldes forskellig fordeling af de konkrete uddannelser i Region Syddanmark og i hele landet. Den gennemsnitlige studietid på professionsbacheloruddannelserne har været faldende og er ca. 3½ år i såvel Region Syddanmark som i hele landet, hvilket er i overkanten af den normerede tid. De akademiske bacheloruddannelser er normalt normeret til 3 år, og her var den gennemsnitlige studietid i 2014 godt 3 år, men der har været en faldende tendens i det meste af perioden. I Region Syddanmark ligger den gennemsnitlige studietid nu lidt over landsgennemsnittet. På de lange videregående uddannelser har der været et kraftigt fald i den gennemsnitlige studietid fra 42,7 måneder i 2005 til 32,9 måneder i 2014, hvilket dog stadig er over den normerede tid. Gennemsnittet i Region Syddanmark svarer i dag til landsgennemsnittet. Region Syddanmark 7.21 Strategi & Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereBilag til. Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 10: Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Regional udvikling
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 2: Uddannelse i Danmark Regional udvikling Strategi og Analyse Region Syddanmark Strategi & Analyse Indledning Uddannelse er
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereBilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019
Bilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019 Område: Regional Udvikling Afdeling: Uddannelse og Mobilitet Journal nr.: 19/38896 Dato: 3. oktober 2019 E-mail: bhe@rsyd.dk Telefon:
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereAnsøgere til ungdomsuddannelser og 10. klasse i Syddanmark opgjort på 3 måder
Ansøgere til ungdomsuddannelser og 10. klasse i Syddanmark opgjort på 3 måder 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Ændring 2018-2019 Fordeling af ansøgninger 2019 10. klasse Institution i Syddanmark 9.600
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereDe unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser. Syddanmark
De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark Dette er publikationen De unges geografiske søgemønstre til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark. Publikationen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke?
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner?
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan.
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereNotat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune Ledelsessekretariatet BSF Politik og Strategi BSF Der er fremgang på det danske arbejdsmarked,
Læs mereNotat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune
FTU 2019 Assens Kommune Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2019 - Assens Kommune Det politiske mål er, at alle unge i Danmark skal have en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereUddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse 14 Indledning
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs merePressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år
30. august 2007 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i juli måned 2007 var
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mere21. april Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal
21. april 2010 Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Udfordring: Eleverne søger generelt til de større byer og væk fra de små byer
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereUddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK
Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereSyddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2016
Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det
Læs mereDer er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.
Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere
Læs mereAfslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen
Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereNotat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Odense Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Odense Kommune Der er fremgang på det danske arbejdsmarked, og derfor er der stor politisk opmærksomhed på,
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mere