AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Transkript

1 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

2 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE TRIVSEL OG ENSOMHED FÆLLESSKAB ÅBENHED OG DISKRIMINATION Foto: VisitAarhus 2

3 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen har til formål at levere input til Udvalget for mangfoldig og ligestillings arbejde med at gøre Aarhus til en god by for LGBT+ personer. I undersøgelsen afdækkes LGBT+ personers oplevelser og holdninger til en række spørgsmål om blandt andet Aarhus som by, trivsel og ensomhed, LGBT+ fællesskaber, åbenhed og diskrimination. LGBT+ personers besvarelser til spørgsmål om Aarhus som by, vil i rapporten blive sammenholdt med besvarelser fra aarhusianere generelt, hvilket Epinion afdækkede i en temperaturmåling fra KORT OM UNDERSØGELSEN Analysen bygger en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt LGBT+ personer med tilknytning til Aarhus. Deltagerne til undersøgelsen er blevet rekrutteret igennem LGBT+ organisationer, Aarhus Kommunes kommunikationskanaler samt forskellige personers netværk. Undersøgelsen har kunne besvares online, og tilgås igennem et elektronisk svarlink. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 7. februar til 25. februar 2019, og der er i alt 531 personer, som har deltaget i undersøgelsen. 3

4 HOVEDKONKLUSIONER De vigtigste resultater og hovedkonklusioner fra undersøgelsen er: LGBT+ personer mener i lavere grad end aarhusianere generelt, at Aarhus er en god by for dem. af LGBT+ personerne svarer, at Aarhus i meget høj grad er en god by for dem, hvilket er 11%point lavere end hvad aarhusianere generelt svarede i temperaturmålingen fra Kun 2% af LGBT+ personer svarer dog, at Aarhus slet ikke er en god by for den. Det som flest LGBT+ personer nævner, kan gøre Aarhus til en bedre by for dem er: flere cafeer, foreninger og diskoteker for LGBT+ personer, flere arrangementer for LGBT+ personer og oprettelse af et LGBT hus. 5% af LGBT+ personerne svarer, at deres trivsel og livskvalitet er dårlig / virkelig dårlig. 17% svarer, til et spørgsmål om ensomhed, at de ofte er alene, selvom de hellere ville være sammen med andre. Yngre LGBT+ personer er i højere grad ramt af dårlig trivsel, livskvalitet og ensomhed end ældre LGBT+ personer. af LGBT+ personerne svarer, at det i meget høj grad / i høj grad er vigtigt for dem, at være en del af et LGBT+ fællesskab. Kun 29% af de, som mener det er vigtigt at være en del af et fællesskab, svarer at de i meget høj grad / i høj grad har mulighed for at blive en del af et LGBT+ fællesskab. Dette indikerer, at der er en uoverensstemmelse mellem lyst og muligheder, når det kommer til LGBT+ fællesskaber i Aarhus. De fællesskaber som flest LGBT+ personer nævner, der mangler i Aarhus er: fællesskaber for ældre, fællesskaber for unge, fællesskaber for nye LGBT+ personer og kulturfællesskaber. 59% af LGBT+ personerne, svarer at de ikke altid er åbne over for deres seksualitet og/eller kønsidentitet. De tre hyppigste steder hvor LGBT+ personer ikke er åbne om deres seksualitet og/eller kønsidentitet er på offentlige steder (f.eks. gaden, cafeer mv.), arbejdet og studiet. 44% af LGBT+ personerne har oplevet at været udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus, de fleste heraf har kun sjældent oplevet det. Yngre LGBT+ personer har i højere grad oplevet at blive udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser end ældre LGBT+ personer. af LGBT+ personerne svarer, at de i meget høj grad / i høj grad har oplevet, at Aarhus Kommune ikke har anerkendt deres kønsidentitet og/eller seksualitet. Der hvor flest har oplevet ikke at blive anerkendt, har været i forbindelse med spørgeskemaer, blanketter og formularer. Derudover bliver folkeskolen og dagtilbud (oplevelser fra forældre) og sundhedsvæsnet nævnt som steder, hvor flere har oplevet, at deres kønsidentitet og/eller seksualitet ikke er blevet anerkendt. 4

5 RESPONDENTERNES BAGGRUND Dette afsnit giver en præsentation af respondenternes alder, kommune tilknytning, kønsidentitet, seksuel orientering, uddannelsesniveau og nuværende beskæftigelsessituation. Foto: VisitAarhus 5

6 RESPONDENTERNES BAGGRUND 1/2 Fordelinger for kommune tilknytning og alder. I undersøgelsen har fokus været at afdække LGBT+ personers syn og oplevelse af Aarhus. Det har derfor ikke været et krav at respondenterne, skulle være bosat i kommunen. 74% af respondenterne er bosat i Aarhus Kommune, 7% af bosat i en nabo kommune til Aarhus Kommune, og 18% er bosat i en anden kommune. KOMMUNE TILKNYTNING 18% 7% 74% Aarhus Kommune Nabo kommuner Andre kommuner Note: Spørgsmålet lød: Er Hvilken din seksuelle kommune orientering er du bosat overvejende i? rettet mod? N = 531 Respondenterne repræsenterer et bredt aldersspektrum fra år, og fordeler sig relativt jævnt med en lille overvægt af yngre respondenter. Gennemsnitsalderen blandt respondenterne er 37 år. 23% 17% ALDERSFORDELING 8% 12% 9% 9% 13% under 25 år år år år år år år 55+ år Note: Spørgsmålet lød: Hvad er din alder? N = 524 6

7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 2/2 Fordelinger for højest gennemførte uddannelse og nuværende beskæftigelsessituation. Flest af LGBT+ personerne har en mellemlang videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelse med 31%, herefter følger lang videregående uddannelse med 25% og gymnasial uddannelse/hf/htx/hhx med 21%. 55% af LGBT+ personerne er i arbejde, 28% er studerende og de resterende 17% af LGBT+ personerne er i aktivering, arbejdsløs eller sygemeldt, uden for arbejdsmarkedet eller andet. HØJEST GENNEMFØRTE UDDANNELSE NUVÆRENDE BESKÆFTIGELSES SITUATION 55% Folkeskole eller kortere 5% Erhvervsuddannelse 7% Gymnasial uddannelse/hf/htx/hhx 21% 28% Kort videregående uddannelse (op til 3 år) 11% Mellemlang videregående uddannelse (3-5 år) 31% 2% 5% 7% 3% Lang videregående uddannelse (5 år eller mere) 25% Studerende I arbejde I aktivering eller lignende Arbejdsløs, sygemeldt eller lignende Uden for arbejdsmarkedet Andet Note: Spørgsmålet lød: Hvad er din højeste gennemførte uddannelse? N = 525 Note: Spørgsmålet lød: Hvad er din nuværende beskæftigelse? N = 531 7

8 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE Dette afsnit giver en præsentation af LGBT+ borgernes oplevelse af Aarhus som by, og sammenligner resultaterne med aarhusianere generelt. Foto: VisitAarhus 8

9 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE Epinion lavede i 2018 en måling af aarhusianernes syn på Aarhus som by. Flere af spørgsmålene fra 2018 målingen er repliceret i denne undersøgelse, hvilket gør det muligt at lave en umiddelbar sammenligning mellem aarhusianerne og LGBT+ personer. 11%point færre LGBT+ personer synes i meget høj grad, at Aarhus er en god by for dem sammenlignet med aarhusianere generelt. Kun 2% af LGBT+ personerne mener dog, at Aarhus slet ikke er en god by for dem. I temperaturmålingen om Aarhus som by, er aarhusianernes gennemsnitlige vurdering af byen på 76 (0-100 skala), mens den for LGBT+ personer er på 69. ER AARHUS EN GOD BY FOR DIG? 100 TEMPERATURMÅLING 31% 47% 46% 25% 16% I meget høj grad 6% 4% 1% 2% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Aarhusianere generelt LGBT+ personer Aarhusianere generelt LGBT+ personer Note: Spørgsmålet lød: Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig? Note: Ved ikke-svar på spørgsmålet om Aarhus som by er udeladt i Aarhusianere generelt N = 1607, LGBT+ personer N = 531 beregningen af den samlede temperatur-score. Aarhusianere generelt N = 1607, LGBT+ personer N = 531 9

10 Kommune tilknytning Kønsidentitet Alder AARHUS EN GOD BY FOR ALLE I nedenstående figur fremgår forskelle i oplevelsen af Aarhus som by blandt grupper af LGBT+ personer. Resultaterne præsenteres som gruppe gennemsnit, der minusset det samlede gennemsnit for alle LGBT+ personer, som var 69 på en skala. Oplevelse af Aarhus som by blandt grupper af LGBT+ personer Under 30 år (n=206) år (n=271) 0 LGBT+ personer på 50+ oplever Aarhus, som en mindre god by for dem sammenlignet med personer på år og under 30 år. * 50+ år (n=42) Mand (n=203) Kvinde (n=294) LGBT+ personer med ikke-binær kønsidentitet ligger gennemsnitligt 8point lavere i temperaturmålingen end det samlede gennemsnit. Personer med mandlig kønsidentitet ligger 3point lavere, mens personer med kvindelig kønsidentitet ligger 3point højere. Ikke-binær (n=22) Aarhus (n=390) Nabo kommune (n=39) LGBT+ personer bosat i Aarhus Kommune, ser Aarhus by, som værende en smule bedre end personer bosat i en nabo kommune til Aarhus eller en anden kommune. Anden kommune (n=97) Note: * I grupperingen for kønsidentitet indgår transpersoner i grupperne mand og kvinde. Eksempelvis indgår en person, der kønsmæssigt identificerer sig som transmand i gruppen med mandlig kønsidentitet. Ikke-binær gruppen indeholder personer, som identificerer sig som begge køn, intet køn eller noget der ligger mellem de to køn. Spørgsmålet lød: Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig?. 10

11 MANGFOLDIGHED OG UDFOLDELSESMULIGHEDER I nedenstående figurer fremgår LGBT+ personers besvarelser på spørgsmål om mangfoldighed og udfoldelsesmuligheder i Aarhus by. Besvarelserne sammenlignes med besvarelser fra aarhusianere generelt. 19%point færre LGBT+ personer svarer, at de er enig i, at Aarhus er en by med plads til at udfoldelse sig sammenlignet med aarhusianere generelt. Kun 3% af LGBT+ personerne er uenig i udsagnet. 21%point færre LGBT+ personer er enig i, at Aarhus er en by, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed sammenlignet med aarhusianerne generelt. Kun 3% af LGBT+ personerne er uenig i udsagnet. 54% AARHUS ER EN BY MED PLADS TIL AT UDFOLDE SIG 48% AARHUS ER EN BY MED PLADS TIL FORSKELLIGHED OG MANGFOLDIGHED 53% 47% 35% 32% 32% 33% Enig Delvis enig Hverken enig eller uenig 8% 7% 6% 2% 3% 1% 3% 1% Delvis uenig Uenig Ved ikke Enig Delvis enig Hverken enig eller uenig 7% 9% 8% 3% 1% 3% 2% 2% Delvis uenig Uenig Ved ikke Aarhusianere generelt LGBT+ personer Note: Udsagnet lød: Aarhus er en by, hvor man har plads til at udfolde sig Aarhusianere generelt N = 1607, LGBT+ personer N = 531 Aarhusianere generelt LGBT+ personer Note: Udsagnet lød: Aarhus er en by, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed Aarhusianere generelt N = 1607, LGBT+ personer N =

12 FORBEDRINGSFORSLAG 292 (55%) af LGBT+ personerne har angivet, hvordan de mener, at Aarhus kan gøres til en bedre by for dem. 337 forslag er i alt blevet kategoriseret. 37% af forslagene omhandler oprettelsen af flere cafeer, foreninger, diskoteker mv. for LGBT+ personer. 13% af svarene omhandler oprettelse af flere arrangementer for LGBT+ personer, 11% oprettelse af et LGBT hus, og 9% af svarene omhandler udbredelse af undervisning, kampagner og politik om accept af LGBT+ personer. HVAD KUNNE GØRE AARHUS BEDRE FOR DIG? Flere cafeer, foreninger, diskoteker mv. for LGBT+ personer 37% Flere arrangementer for LGBT+ personer 13% LGBT hus 11% Undervisning, kampagner og politik om accept af LGBT+ personer 9% Mere synlig accept af LGBT+ personer i bybilledet 7% Mere tryghed for LGBT+ personer 6% Bedre transport og parkeringsmuligheder i byen Flere grønneområder i byen Flere kønsneutrale faciliteter (toiletter, omklædningsrum mm.) Rådgivning og lægehjælp for LGBT+ personer 4% 3% 2% 2% Andet 5% 5% 15% 25% 35% Note: Spørgsmålet lød: Hvis du tænker på din nuværende situation, hvordan føler du, at Aarhus kan gøres til en bedre by for dig? I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til den total antal af svar, som faktisk er kategoriseret under den systematiske kodning. I nogle tilfælde er en respondents åbne besvarelse kodet i mere end én kategori, da den relaterer sig til flere kategorier. Kategorier med under 2% tilslutning vises ikke i figuren. N =

13 TRIVSEL OG ENSOMHED Dette afsnit giver en præsentation af LGBT+ personers oplevelse af trivsel og ensomhed. Der vil desuden blive set på forskelle på tværs af alder. Foto: VisitAarhus 13

14 TRIVSEL OG ENSOMHED LGBT+ personerne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres egen trivsel og livskvalitet, samt hvorvidt de oplever ensomhed. Resultaterne fra disse spørgsmål er præsenteret i nedenstående figurer. 26% af LGBT+ personerne svarer, at deres trivsel og livskvalitet er virkelig god. svarer, at deres trivsel og livskvalitet er god. Samtidig fremgår det, at 5% af LGBT+ personerne svarer at deres trivsel og livskvalitet er dårlig eller meget dårlig. 17% af LGBT+ borgerne svarer, at de ofte er alene, selvom de hellere vil være sammen med andre. 39% svarer en gang imellem. HVORDAN ER DIN TRIVSEL OG LIVSKVALITET? ER DU OFTE ALENE, SELVOM DU GERNE VIL VÆRE SAMMEN MED ANDRE? 39% 26% 26% 19% 17% 18% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig 4% 1% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Note: Spørgsmålet lød: Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt? Note: Spørgsmålet lød: Sker det nogensinde, at du er alene, N = 531 selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? N =

15 TRIVSEL OG ENSOMHED I nedenstående figurer er LGBT+ personernes besvarelser om trivsel og livskvalitet samt ensomhed inddelt i følgende aldersintervaller: Under 30 år, år og 50+ år. I forhold til trivsel og livskvalitet kan det ses, at LGBT+ personer under 30 år har dårligere trivsel og livskvalitet end LGBT+ personer på år og 50+ år. De under 30 år ligger 14-15%point lavere i andelen, der har virkelig god trivsel/livskvalitet, samtidig med de ligger højest i andelene, der har svaret nogenlunde, dårligt, og meget dårligt. Ensomheden er også størst hos LGBT+ personer under 30 år, hvor 22% ofte er alene, mens det for årig er 15% og 7% for 50+ årige. HVORDAN ER DIN TRIVSEL OG LIVSKVALITET? 57% 51% 49% ER DU OFTE ALENE, SELVOM DU GERNE VIL VÆRE SAMMEN MED ANDRE? 52% 47% 32% 31% 27% 22% 32% 23% 29% 26% 25% 17% 15% 5% 4% 2% 1% 1% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Note: Spørgsmålet lød: Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt? Under 30 år år 50+ år Under 30 år n=205, år n=273, 50+ år n=42 15% 7% 14% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Note: Spørgsmålet lød: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Under 30 år år 50+ år 8% Under 30 år n=205, år n=273, 50+ år n=42 15

16 FÆLLESSKAB Dette afsnit giver en præsentation af LGBT+ personernes oplevelse af fællesskaber. 16

17 FÆLLESSKAB Respondenterne er i blevet spurgt til en række spørgsmål omhandlende fællesskaber. I de nedenstående figurer afdækkes LGBT+ personernes oplevelse af at være en del af et fællesskab, og hvorvidt der er forskel i opfattelsen på tværs af alder. 34% af LGBT+ personerne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad er en del af et meningsfyldt fællesskab. Kun 2% svarer, at de slet ikke er en del af et meningsfyldt fællesskab. På tværs af alder ses en tendens til at yngre LGBT+ personer i lavere grad føler at de er en del af et meningsfyldt fællesskaber. Færre LGBT+ personer under 30 år svarer f.eks. i meget høj grad, og flere svarer i mindre grad og slet ikke til spørgsmålet. ER DU EN DEL AF ET MENINGSFYLDT FÆLLESSKAB? ER DU EN DEL AF ET MENINGSFYLDT FÆLLESSKAB? 15% I meget høj grad 29% 36% 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Spørgsmålet lød: I hvilken grad føler du dig som en del af et meningsfyldt fællesskab? N = 531 2% 1% 11% 17% 24% I meget høj grad 29% 29% 38% 36% 34% 22% 15% 7% 2% 2% 1% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Under 30 år år 50+ år Note: Spørgsmålet lød: I hvilken grad føler du dig som en del af et meningsfyldt fællesskab? Under 30 år n=205, år n=273, 50+ år n=42 17

18 LGBT+ FÆLLESSKAB LGBT+ personerne er i undersøgelsen spurgt til, om de mener, at det er vigtigt at være en del af et LGBT+ fællesskab. Personer, der har svarer, at det er vigtigt, er efterfølgende blevet bedt vurdere muligheden for at blive en del af et LGBT+ fællesskab. af LGBT+ personerne svarer, at det i meget høj grad eller i høj grad er vigtigt at være en del af et LGBT+ fællesskab. Kun 4% svarer, at det slet ikke er vigtigt at være en del af et LGBT+ fællesskab. Blandt de LGBT+ borgere, som mener det er vigtigt at være en del af et fællesskab, svarer flest, at de i nogen grad har mulighed for at blive en del af et LGBT+ fællesskab med 39%. ER DET VIGTIGT AT VÆRE EN DEL AF ET LGBT+FÆLLESSKAB? HAR DU MULIGHED FOR AT BLIVE DEL AF ET LGBT+ FÆLLESSKAB? 39% 21% 29% 29% 15% 23% 26% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Udsagnet lød: I hvor høj grad er det vigtigt for dig at være en del af et LGBT+fællesskab? N = 531 4% 2% 6% I meget høj grad 3% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Note: Spørgsmålet lød: I hvor høj grad har du mulighed for at være en del af de LGBT+fællesskaber i Aarhus, som du ønsker? N =

19 LGBT+ FÆLLESSKAB 256 (48%) af LGBT+ personerne har angivet, hvilket LGBT+ fællesskaber de mener, der mangler i Aarhus. 279 svar er i alt blevet kategoriseret. Flere af respondenterne har i stedet for at nævne et fællesskab, nævnt et mødested de mangler i Aarhus. Det som flest nævner (23%) er, at der i Aarhus mangler flere cafeer, foreninger, diskoteker for LGBT+ personer. Herefter nævner næstflest, at Aarhus mangler et LGBT hus (16%). Blandt besvarelser, som går specifikt på hvilke fællesskaber, der mangler i Aarhus, er de tre hyppigst nævnte: fællesskaber for ældre (11%), fællesskaber for unge (6%) og fællesskaber for nye LGBT+ personer (5%). ER DER LGBT+ FÆLLESSKABER, DU SYNES, DER MANGLER I AARHUS? Flere cafeer, barer og diskoteker for LGBT+ personer LGBT hus Fællesskaber for ældre LGBT+ personer Steder der har åbent i hverdagen Steder der ikke involverer alkohol Fællesskaber for unge LGBT+ personer Fællesskaber for nye LGBT+ personer Kulturfælleskaber Fællesskaber for biseksuelle Sportsfællesskaber Fællesskaber for homoseksuelle Fællesskaber på tværs af seksuelorientering Andet 6% 5% 4% 3% 3% 2% 2% 5% 9% 9% 11% 16% 23% 5% 15% 25% Note: Spørgsmålet lød: Er der nogle LGBT+fællesskaber, du synes, der mangler i Aarhus?. I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til det total antal svar, som faktisk er kategoriseret under den systematiske kodning. Kategorier med under 2% tilslutning vises ikke i figuren. N =

20 ÅBENHED OG DISKRIMINATION Dette afsnit giver en præsentation af LGBT+ personers åbenhed om seksualitet og/eller kønsidentitet, samt oplevelse af diskrimination i Aarhus. Foto: VisitAarhus 20

21 ÅBENHED OM SEKSUALITET OG KØNSIDENTITET I nedenstående figurer fremgår resultater om LGBT+ personernes åbenhed om seksualitet og/eller kønsidentitet, samt resultater om hvorfor nogle LGBT+ personer ikke altid ønsker, at være åbne om egen seksualitet og/eller kønsidentitet. Størstedelen af LGBT+ personerne er enten altid (41%) eller for det meste (46%) åbne om deres seksualitet/kønsidentitet. Kun 1% af LGBT+ borgerne svarer, at de aldrig er åbne om deres seksualitet/kønsidentitet. Hovedårsagen til at nogle LGBT+ personer ikke altid er åbne, er at det ikke er relevant i mange sammenhænge (fx på arbejdet og blandt fremmede) eller for at undgå diskrimination, fordomme mv.. ER DU ÅBEN OMKRING DIN SEKSUALITET OG/ELLER KØNSIDENTITET? 46% 41% HVAD ER ÅRSAGEN TIL DU IKKE ALTID ÅBEN? Det er ikke relevant i mange sammenhænge (fx på arbejdet og blandt fremmede) For at undgå diskrimination, fordomme mv. Det er personligt 11% 35% 35% For at undgå at vække opsigt og skille sig ud 8% Altid For det meste En gang i mellem 4% Sjældent 1% Aldrig Note: Spørgsmålet lød: Er du åben omkring din seksualitet og/eller kønsidentitet? N = 531 For at undgå spørgsmål Andet 4% 6% Note: Spørgsmålet lød: Hvis du ikke altid er åben omkring din seksualitet og/eller kønsidentitet, bedes du skrive hvorfor:. I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af jeg er altid åben, ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til den total af svar, som faktisk er kategoriseret under den systematiske kodning. Kategorier med under 2% tilslutning vises ikke i figuren. N =

22 ÅBENHED OM SEKSUALITET OG KØNSIDENTITET De LGBT+ personer, der svarede, at de ikke altid var åbne, om deres seksualitet og/eller kønsidentitet er i undersøgelsen blevet bedt om at nævne hvilke sammenhænge, de ikke er åbne. Det sted hvor flest LGBT+ personer ikke er åbne omkring deres seksualitet/kønsidentitet er offentlige steder, hvor det fremgår, at 46% af gruppen ikke er åbne om deres seksualitet og/eller kønsidentitet. 43% er ikke åbne på deres arbejde, 34% er ikke åbne på studiet, og 26% er ikke åbne i mødet med kommunale medarbejdere. I HVILKE SAMMENHÆNGE ER DU IKKE ÅBEN OM DIN SEKSUALITET OG/ELLER KØNSIDENTITET? Offentlige steder (f.eks. gaden, cafeer mv.) 46% På mit arbejde* 43% På mit studie* 34% I mødet med sagsbehandler eller andre personer fra kommunen 26% Fritidsaktiviteter Med min familie Når jeg er til fest/på bar/diskotek 22% Ved egen læge 15% I skolen* 12% Med mine venner 5% Andre steder 16% 5% 15% 25% 35% 45% Note: Spørgsmålet lød: I hvilke sammenhænge er du ikke åben om din seksualitet og/eller kønsidentitet?. * Basen der indgår i beregningen af andele for besvarelserne På mit arbejde, På mit studie og I skolen er dannet af besvarelser fra nuværende beskæftigelsesstatus. Således at det f.eks. kun er personer som er studerende, der tæller med basen for andelen, som ikke altid er åben på studiet eller i skolen. N =

23 DISKRIMINATION OG HADFORBRYDELSER I nedenstående figurer fremgår LGBT+ personernes besvarelser til spørgsmålet om, hvorvidt de har været udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelse i Aarhus. 56% svarer nej til, at have været udsat for diskrimination/hate crime, 31% svarer sjældent, 11% svarer en gang imellem, og 2% svarer, at de ofte har været udsat for diskrimination og/eller hate crime i Aarhus. Hvis oplevelser af diskrimination/hate crime krydses med spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus er en god by (se slide 9-10), ses det, at personer, som ofte og en gang i mellem oplever diskrimination/hate crime, ser Aarhus som en markant dårligere by end gennemsnittet. HAR DU VÆRET UDSAT FOR DISKRIMINATION OG/ELLER HATE CRIME? Oplevelser af diskrimination/hate crime krydset med syn på Aarhus som by 56% Ofte (n=10) -37 En gang imellem (n=59) % Sjældent (n=163) -1 2% 11% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Note: Spørgsmålet lød: Har du som LGBT+person været udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus? N = 531 Nej (n=294) Note: Spørgsmålene lød: Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig? og Har du som LGBT+ person været udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus? 4 23

24 DISKRIMINATION OG HADFORBRYDELSER I nedenstående figur er LGBT+ personernes besvarelser om oplevelse af diskrimination og hadforbrydelser inddelt i følgende aldersintervaller: Under 30 år, år og 50+ år. 8 7 HAR DU VÆRET UDSAT FOR DISKRIMINATION OG/ELLER HATE CRIME? 71% Figuren viser, at der er en tendens til, at LGBT+ personer fra det yngste aldersinterval (under 30 år) har været hyppigere udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus end LGBT+ personer på år og 50+ år. 33% 32% 51% 57% Blandt LGBT+ personerne på 50+ år ses det, at 71% svarer nej til at have oplevet diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus. Dette er en relativt stor andel sammenlignet med LGBT+ personerne på år og under 30 år. 2% 2% 14% 12% 9% 17% Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej Under 30 år år 50+ år Note: Spørgsmålet lød: Har du som LGBT+person været udsat for diskrimination og/eller hadforbrydelser i Aarhus? Under 30 år n=205, år n=273, 50+ år n=42 24

25 AARHUS KOMMUNE LGBT+ personerne er i undersøgelsen spurgt til, om de har oplevet, at Aarhus Kommune ikke har anerkendt deres kønsidentitet og/eller seksualitet. Personer, som har oplevet ikke at blive anerkendt, er efterfølgende blevet bedt om at uddybe situationen. af LGBT+ borgerne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har oplevet ikke at blive anerkendt for deres kønsidentitet og/eller seksualitet af Aarhus Kommune. 51% svarer slet ikke, og 24% svarer ved ikke. I uddybningen af situationen hvor man ikke har følt sig anerkendt, svarer flest, at det har været ved udfyldelse af spørgeskemaer, blanketter og formularer. En del svarer, at de ikke er blevet anerkendt af folkeskolen, dagtilbud (forældres oplevelser) og sundhedsvæsnet. HAR DU OPLEVET IKKE AT BLIVE ANERKENDT AF AARHUS KOMMUNE? 51% I HVILKEN SAMMENHÆNG BLEV DU IKKE ANERKENDT? Ved udfyldelse af spørgeskemaer, blanketter og formularer I folkeskolen og dagtilbud (oplevelser fra forældre) I sundhedsvæsnet 17% 21% 35% 24% Generelt i mødet med medarbejdere fra kommunen 8% Hos sagsbehandler 7% 5% 5% 9% 6% På universitetet 2% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Spørgsmålet lød: Har du i dit møde/dialog med Aarhus Kommune oplevet, at din kønsidentitet og/eller seksualitet ikke blev anerkendt? Andet 7% Note: I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til den total af svar, som faktisk er kategoriseret under den N = 531 systematiske kodning. Kategorier med under 2% tilslutning vises ikke i figuren. N = 87 25

26 EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads Aarhus C, Denmark T: E: EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: E: 26