Diakonissestiftelsen. Program for parallelkonkurrence. 27. oktober 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diakonissestiftelsen. Program for parallelkonkurrence. 27. oktober 2011"

Transkript

1 Diakonissestiftelsen Program for parallelkonkurrence 27. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bilagsoversigt: Velkomst Diakonissestiftelsen - historisk tilbageblik og nutidige udfordringer Diakonissestiftelsen i dag Aktuelle udfordringer Visioner At bo At leve At lære Strategi for udvikling af området Ny bebyggelse og renovering Have og ankomstarealer Seniorboliger Plejeboliger UC Diakonissestiftelsen Kursusfaciliteter samt hotel- og gæsteværelser Boliger for unge Gæstfrihed, kirke og kultur samt fællesfunktioner Diakonissens Sundhedsvision Planmæssige forhold Parkering Konkurrenceforløb Opgavebeskrivelse og krav Udviklingsplanen Diakonissestiftelsen - konkurrenceprogram 1

2 8 Vilkår og betingelser Materiale Holdsammensætning Deltagelse i møder og seminarer Dommerkomité Fagspecialister og rådgivere Bedømmelseskriterier Diakonissestiftelsens sekretariat Indlevering Vederlag Rettigheder Sprog Forsikring Bilagsoversigt: (Bilagene ligger på DST s hjemmmeside fra 2. december 2011) 1. Tegninger over område og bygninger - eksisterende forhold jf. tegningsfortegnelse af 18/ Skema med etagearealer, brugere samt grundarealer 3. Etageplaner med funktioner marts Etageplaner med forhånds disponerede arealer/funktioner til videre bearbejdning 5. Byggeprogram for Uddannelsescenter 6. Byggeprogram for ny plejeinstitution 7. Byggeprogram for børneinstitution (Louisegården) 8. Prospekt 9. Infofolder 10. Grundlag for bæredygtighedsvurdering 11. Stipuleret arealoversigt 12. Økonomioversigt med standardpriser (til udfyldelse) 2

3 2 Velkomst De fire prækvalificerede hold bydes hermed velkommen til Diakonissestiftelsens parallelkonkurrence om udvikling af et attraktivt byområde i hjertet af Frederiksberg. Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle sig fra at være et stort institutionsmiljø til at blive et sted, der fremtræder som et inspirerende levemiljø med en stor variation af aktiviteter holdt sammen af et fælles kulturelt og kirkeligt fundament. Vi ønsker et miljø, hvor der findes boliger til seniorer, unge og andre grupper, faciliteter hvorfra der udgår sundhed, service, omsorg og pleje samt faciliteter, der rummer både uddannelser og frivillige aktiviteter. Men først og fremmest ønsker vi et varieret liv i historiske og moderne bygninger. Forandringen skal skabe mulighed for Diakonissestiftelsens udvikling i et nyt århundrede, og skabe et fastere økonomisk grundlag for den samlede virksomhed. De historiske og stemningsmættede bygninger skal stadig være et væsentligt karaktergivende element, men de skal suppleres med moderne bygninger, der kan bidrage med nye fortolkninger af stedets kvaliteter. Ideen bag dette karakterskift er ikke mindst at vise, hvordan fremtidens boliger og plejetilbud til seniorer og ældre kan fungere. I Danmark er vi gode til plejeinstitutioner, men ikke gode til at skabe rammer, der tiltrækker aktive seniorer og inkluderer ældre borgere, der har brug for hjælp til at skabe netværk og klare dagligdagen. Diakonissestiftelsen ønsker at skabe et mangfoldigt bo-, leve- og læringsmiljø, hvor faglighed og fællesskab giver muligheder, frihed og tryghed, og som vil berige dette særlige område af Frederiksberg. Det er holdenes opgave at komme med forslag til en samlet udviklingsplan, der skal danne rammerne om, hvorledes denne forandring gennemføres, og hvordan visionerne udfoldes på bedste vis. Der er tale om en kompliceret opgave, idet der skal ske en markant udvikling af Diakonissestiftelsens funktioner og fysiske udformning og en forbedring af Diakonissestiftelsens økonomi samtidig med at stedets ånd, traditioner og værdier respekteres. I udvælgelsen af hold bliver lagt vægt på, at holdene i deres ansøgninger om prækvalifikation repræsenterer relevante fagligheder, idet en sådan opgave kræver stor indsigt i forskellige fagområder. Vi ser frem til samarbejdet med de udvalgte hold og glæder os til at se resultatet af det forestående samarbejde. Venlig hilsen Mogens Madsen Bestyrelsesformand Hanne Thomsen Generalsekretær 3

4 3 Diakonissestiftelsen - historisk tilbageblik og nutidige udfordringer Diakonissestiftelsen blev stiftet i foråret 1863 på initiativ af daværende kronprinsesse Louise. I begyndelsen blev arbejdet udført fra et lille hus i Smallegade på Frederiksberg, men i 1876 kunne Diakonissestiftelsen flytte til de første nye bygninger på Peter Bangs Vej 1, også på Frederiksberg. Den danske Diakonissestiftelse blev oprettet efter tyske og svenske forbilleder. Frk. Louise Conring havde studeret de udenlandske forbilleder, og hun blev den første diakonisse og forstanderinde herhjemme. Diakoni er omsorg for mennesker på kristent grundlag, og i de første år blev indsatsen koncentreret om sygepleje samt uddannelse af sygeplejersker. Tiden fra koleraepidemien i 1850 erne og til omkring 1. Verdenskrig var en periode med et betydeligt hospitalsbyggeri og med modernisering af sundhedsvæsnet. De første diakonisser indviedes i 1867, og efterhånden tog diakonisserne, bl.a. gennem tilknytning til landets folkekirkelige menigheder, også andre opgaver op end sygeplejen: Hjemmepleje, asylarbejde blandt småbørn, et tjenestepigehjem og tilsyn med løsladte kvindelige fanger. Diakonissestiftelsen udstationerede gennem årene diakonisser - vel rustede med en sygeplejerskeuddannelse - på landets hospitaler og sygehjem, i menighedsplejen og på børne- og alderdomshjem og desuden udsendtes diakonisser som missionærer til De dansk vestindiske Øer og til Indien og Afrika. Diakonissestiftelsen blev udvidet med nye bygninger i 1890 og igen i 1922 og Hovedanlægget blev afsluttet med opførelse af yderligere bygninger i var det år, hvor der var flest søstre i fællesskabet. Der var 361 diakonisser, 68 søsterelever og 30 på foreløbig prøve. Den samlede hovedbygning er i dag erklæret bevaringsværdig i højeste kategori, men trænger generelt til et betydeligt moderniserings- og vedligeholdelsesmæssigt løft. Det samme gør sig gældende for især ankomstområdet mod Peter Bangs Vej. Til bygningskomplekset hører også Emmauskirken, som blev indviet i 1876, og som ligeledes er bevaringsværdig. Hospitalsdriften fortsatte til midten af 1980 erne, hvorefter den blev afviklet. Uddannelsen af sygeplejersker har med en kortere afbrydelse i 1980 erne været et af basiselementerne i Diakonissestiftelsens funktion. Området var frem til 1980 erne fortsat præget af det liv, der fremkom ved, at sygeplejeelever, diakonisser, præster, læger m. fl. boede i området. Bygningen Søster Sophies Minde blev opført i 1953 og indviet i Her kunne ældre søstre vende tilbage og bo. En del af denne bygning er i dag indrettet som plejehjem. De nye opgaver betød også behov for yderligere bygninger, og med det formål erhvervede Diakonissestiftelsen en række tilstødende ejendomme, hvoraf en del er ældre Frederiksberg-villaer. Nye bygninger blev opført især i 1970 erne, og enkelte af disse er præmieret af Frederiksberg Kommune. De ældre villaer, der nu anvendes som bofællesskaber, er ikke længere velegnede til deres formål, og en del af byggeriet fra 1970 erne (det ikke præmierede) er nedslidt. 4

5 3.1 Diakonissestiftelsen i dag Nedlæggelsen af hospitalsdriften førte til en større omstilling af Diakonissestiftelsens virksomhed, hvor store ældreinstitutioner for først Københavns og siden Frederiksberg Kommune blev en grundstamme, som er suppleret med udlejning til kommunale institutioner, organisationer, praktiserende psykologer og et speciallægecenter. Over årene er der oprettet daginstitutioner- og bofællesskaber for psykisk syge. I 1990 erne var Diakonissestiftelsen med til at indføre hospicetraditionen i Danmark for indsamlede midler. Hospice er nu omfattet af frit sygehusvalg. Diakonissestiftelsen driver endvidere et uddannelsescenter, UC Diakonissestiftelsen, der ud over sygeplejerskeuddannelse også omfatter SOSU-uddannelser samt 3K professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation og endvidere en nyoprettet kursusafdeling. Hertil kommer udadvendte aktiviteter som f.eks. alterbrødsbageri, genbrugsbutikken Loppeshoppen og en café for nærsamfundet. Endelig har en række kirkelige organisationer, patientforeninger og andre med forskellig tilknytning til Diakonissestiftelsens virksomhed kontorer på Diakonissestiftelsen. Tilsammen danner de et naboskab med frugtbart samarbejde og inspirerende kirkeligt miljø. Til Diakonissestiftelsens virksomhed har siden opførelsen i 1876 hørt driften af Emmauskirken, der er en del af Folkekirken, men ikke sognekirke. Kirken er ramme om mange af Diakonissestiftelsens arrangementer. Diakonissestiftelsen er allerede i dag på vej mod at blive et integreret bolig-, lærings- og omsorgsmiljø, hvor boligerne især retter sig mod særligt plejekrævende mennesker, og hvor læringen koncentreres om det sundhedsfaglige og diakonien alt sammen båret af et fælles menneskesyn. Denne position ønskes udviklet. Udover aktiviteterne på Frederiksberg driver Diakonissestiftelsen nødherberg på Vesterbro, plejeboliger og psykiatri i Gentofte samt Herregården Vedbygaard i Ruds Vedby, hvor der tilbydes rekonvalescens seminar- og ferieophold samt kurser i bl.a. livsmestring. Endvidere ejer Diakonissestiftelsen et sommerhus i Gilleleje, som bruges til diakonilejre, retræteophold m.m. 5

6 3.2 Aktuelle udfordringer Diakonissestiftelsen er således i dag et konglomerat af en lang række forskellige aktiviteter, der på et kulturelt og kirkeligt grundlag centreres om omsorgsprægede opgaver, der spænder fra barndom til død samt om uddannelser, der tager sigte på disse opgaver. En del aktiviteter udføres i eget regi, mens andre udføres af selvejende institutioner med forskellige former for formel tilknytning til Diakonissestiftelsen. Organisatorisk er Diakonissestiftelsen en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond, der er under tilsyn af Civilstyrelsen. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Den daglige ledelse består af en generalsekretær og en vicedirektør, der sammen udgør Diakonissestiftelsens direktion. Ca. 80 % af Diakonissestiftelsens omsætning stammer fra aktiviteter, der drives for det offentlige, enten kommuner, Region Hovedstaden eller staten. Den resterende del af Diakonissestiftelsens omsætning er egenfinansieret indsats, hvor midlerne kommer fra private donationer, fondsmidler og overskud fra bl.a. salg af alterbrød og afkastet af formuen, der primært består af Diakonissestiftelsens ejendomme. Diakonissestiftelsen finansierer selv kirken og de kulturelle aktiviteter, ligesom der fundraises til en række sociale aktiviteter og udviklingsprojekter. I fondsmæssig forstand er der her tale om uddelinger. Diakonissestiftelsen ønsker således at gøre sig mere uafhængig af offentlige midler, og samtidig styrke muligheden for at indføre, udvikle, dokumentere og formidle nye initiativer og faglige standarder inden for fagområderne. Gode eksempler på dette er indførelsen af hospice, indførelse af sognemedhjælperordninger, etablering af Café Kram, metodeudviklingsprojektet omkring kompetencer ved livets afslutning og senest etableringen af 3K-uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Diakonissestiftelsen ønsker også fremadrettet at gøre en forskel, f.eks. gennem udvidelsen af palliative tilbud til bredere målgrupper og ved udviklingen af nye bo- og plejetilbud til patienter med KOL som er beskrevet i afsnittet om Diakonissens Sundhedsvision. Omfanget af uddelingsvirksomheden har betydet, at Diakonissestiftelsen i de senere år har haft mindre driftsmæssige underskud. Bestyrelsen har derfor besluttet, at der gennem en mere intensiv udnyttelse af Diakonissestiftelsens grunde på Frederiksberg skal skabes nye indtægtsgivende aktiviteter. Men først og fremmest ønsker bestyrelse og direktion at fremtidssikre Diakonissestiftelsen til det 21. århundrede. Det eksisterende fundament af omsorg for og udvikling mellem mennesker på forskellige stadier i deres liv skal suppleres med aktiviteter, der er rettet mod selvhjulpne mennesker som unge og yngre seniorer, der samtidig kan være en ressource for bo- og levemiljøet og indtægtsgivende for Diakonissestiftelsen. Aktiviteterne skal fortsat have tilknytning til Diakonissestiftelsens overordnede mission, som f.eks. et sundhedshus med læger, tandlæger, jordemødre, fysioterapi, massage, fitness og tilgrænsende aktivitet eller videreudvikling af Café Kram til et lokalt spisehus med sund mad. 6

7 4 Visioner Diakonissestiftelsens overordnede vision er at skabe et attraktivt levemiljø med fokus på liv og læring og med en mangfoldighed af aktiviteter. Området skal være rammen om det at bo, leve og lære - for mennesker i forskellige faser af livet. For fysisk at underbygge tanken om levemiljøet, og for at etablere det nødvendige antal uddannelsespladser og boliger til seniorer og unge, er det nødvendigt at nybygge og renovere på Diakonissestiftelsens cirka fire hektar store areal på Frederiksberg. Arkitektur og funktioner skal spille sammen med udgangspunkt i kendskab til de relevante målgruppers behov. Der skal skabes et varieret, utraditionelt og spændende miljø, hvor moderne nybyggeri og historiske bygninger spiller sammen. Byggeriet skal være bundet sammen af stisystemer, grønne arealer og et væld af oaser, hvor beboere og brugere helt naturligt mødes og deler de fælles rum. Ønsket er, at det skal vrimle med daginstitutionsbørn og studerende, medarbejdere i de kirkelige organisationer, frivillige, ældre og gamle, raske og syge bundet sammen i et fællesskab af alt det, der gør Diakonissestiftelsen til noget helt særligt. Boligmæssigt skal der i fremtiden være boliger og ophold for unge såvel som seniorer. Der vil være tale om boliger for selvhjulpne seniorer, frivillige og studerende i eksisterende mindre boliger samt boligtilbud for svagere ældre, mennesker med psykiske vanskeligheder og alvorligt syge mennesker. Den ramme, der skabes herved, skal understøttes yderligere af Diakonissestiftelsens sociale, kulturelle og kirkelige fællesskab og af de fremtidige sundhedsmæssige faciliteter. Den afbalanceres socialt af de mange børn og unge i området, hvor Diakonissestiftelsens samlede aktiviteter samtidig danner grundlag for praktisk oplæring af de studerende. Det er Diakonissestiftelsens opfattelse, at der mellem alle disse elementer er en meget livgivende synergi. De omkringliggende bykvarterer på Frederiksberg med boliger, forretninger, Metro og dele af Copenhagen Business School sikrer endvidere, at Diakonissestiftelsen fortsat vil være et aktivt sted - centralt i Hovedstadsregionen. Diakonissestiftelsens parallelopdrag skal skabe grundlaget for udvikling af områdets fysiske rammer. Opdraget beskrives nærmere i kapitel 6 og 7. Herunder beskrives visionens tre elementer samt de tilhørende indsatsområder. 4.1 At bo Diakonissestiftelsens vision er at skabe en integrerende boform, hvor man både kan leve og handle individuelt og samtidig har mulighed for at deltage i et aktivt fællesskab. At deltage i Diakonissestiftelsens aktiviteter skal være et tilbud til områdets kommende beboere og ikke en pligt. Der skal i etaper bygges cirka 110 nye boliger til selvhjulpne seniorer, der vil betale nybyggeriets husleje samtidig med, at de både praktisk og intellektuelt bidrager til at holde Diakonissestiftelsen levende. De nuværende 23 plejeboliger nedlægges og der etableres 72 nye og tidssvarende plejeboliger, hvoraf de 60 er planlagt som plejeboliger med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, mens de 12 forventes anvendt til Diakonissestiftelsens nye KOL-tilbud. 7

8 Der bibeholdes et antal boliger i bygning 16 og 11 kollegieværelser i bygning 15. Sidstnævnte suppleres med yderligere ca. 10 gæsteværelser. En del af de nye plejeboliger indrettes som kompetencepladser og reserveres til kronikere (eksempelvis patienter med KOL) med særlige behov for palliation, omsorg og pleje. Her finder de et tiltrængt tilbud, når de er færdigbehandlede af hospitalsvæsenet, men er for plejekrævende til at blive i eget hjem, og alligevel er for raske til at blive visiteret til hospice. Der vil være tale om blivende boliger samt eventuelt aflastningspladser. Diakonissestiftelsen har i dag to bofællesskaber for personer med psykiske lidelser. Begge fællesskaberne er beliggende på Dronningensvej og er begge til 6 beboer. Endvidere udlejer Diakonissestiftelsen villaerne på Dronningensvej nr. 26 og 34 til bofællesskab for autister og forhenværende hjemløse til henholdsvis Frederiksberg kommune og Kirkens Korshær. I forbindelse af modernisering af botilbud på Diakonissestiftelsen, vil Diakonissestiftelsen fortsat være interesseret i at drive bofællesskaber for psykiske syge mennesker og eventuelt udvide antallet af pladser i bofællesskaberne op til fx 24, der er et bedre fagligt og styringsmæssigt grundlag end de nuværende 12. Vi planlægger derfor i forståelse med Frederiksberg Kommune - at skabe mulighed for, at der etableres i alt 24 botilbud til personer med psykiske lidelser. Boligerne behøver ikke nødvendigvis ligge samlet. Det at bofællesskaberne indgår naturligt i et større bomiljø, som Diakonissestiftelsen kan tilbyde, er med til at skabe kvalitet og tryghed for den enkelte beboer. Det er samtidig et tilbud om både samvær og fællesskab, herunder mulighederne for at indgå i frivilligt arbejdsfællesskab med andre, og samtidig en mulighed for at vælge eget privatliv. Muligheden for at kunne vælge forskellige former for samvær er en central del af Diakonissestiftelsens værdier. Indsatser Der skal etableres 72 nye plejeboliger. Det er ønsket at muliggøre cirka 110 nye attraktive boliger for selvhjulpne seniorer samt et mindre antal ungdomsboliger. De eksisterende bofællesskaber for sindslidende flyttes til renoverede faciliteter i bygning 16. (Søster Sofies Minde). Der kan eventuelt suppleres med bofællesskaber andre steder i området, jf. ovenfor. I bygning 16 renoveres en række mindre boliger, så det er muligt at huse studerende, frivillige, gæstelærere, diakoner, diakonisser og andre med tilknytning til Diakonissestiftelsen. I bygning 15 etableres kollegieværelser for internationale studerende samt gæsteværelser på yderligere én etage. 8

9 4.2 At leve Visionen er at skabe et mangfoldigt kvarter. Området skal både give plads til beboerne i de psykiatriske bofællesskaber, til plejekrævende ældre, børnehavebørn og deres familier, til unge studerende og til resursestærke seniorer. Derudover skal området give plads til og inkludere tilrejsende gæstelærere og kursister på kortere og længere ophold samt medarbejdere på Diakonissestiftelsen og de mange lejere. De ressourcestærke, kirkelige organisationer, der har til huse på Diakonissestiftelsen er med til at gøre stedet til et kirkeligt kraftcenter og mødested for nationale og internationale kirkelige aktører. De kirkelige organisationer medvirker på forskellig måde også til aktiviteterne i kirken et områder der fortsat kan stimuleres og udvikles Diakonissestiftelsen ønsker at spille en aktiv og skelsættende rolle som et af de mest helstøbte og nyskabende steder for moderne senior- og ældreliv med seniorboliger med mulighed for individuel service, træningsfaciliteter, uddannelses- og udfoldelsesmuligheder, kombineret med højt kvalificeret ældrepleje i moderne plejeboliger, hjemme- og sygepleje og de særlige kompetencepladser, som udvikles i samspil med Hospice. Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle hospicetilbud til bredere målgrupper, og vil derfor indarbejde faciliteter til et nyt palliativt tilbud hospice eller hospicelignende tilbud. Som en væsentlig del af synergien samles, udvides og udvikles de nuværende psykolog- og lægepraksis i et større sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Diakonissestiftelsen vil i kraft af tværgående forløbstankegang og en meget stor bredde i tilbuddene skabe rammer for et unikt sundhedstilbud. Ambitionen er, at ældre og kronikere i Diakonissens Sundhedshus kan få den sammenhængende, specialiserede, træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning, de har behov for. Indsatser Plejefaciliteterne skal generelt opgraderes og udvides Der skal tilvejebringes faciliteter til et nyt palliativt tilbud (hospice eller hospicelignende aktivitet, fx daghospice) på ca. 1000m2 Der skal etableres et større sundhedshus end de eksisterende ca m 2 i bygning 9, 10 og 11. Sundhedshuset skal have fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation Der ønskes etableret en række tilbud såsom fitness, caféer og restauranter Ikke kun arkitektonisk, men også menneskeligt skal Diakonissestiftelsen være åben og gæstfri for nærsamfundet Daginstitutioner skal give lokalsamfundet gode pasningstilbud, samtidig med at børnene og deres familier bidrager til livet i området Diakonissestiftelsen skal fortsat kunne tilbyde områdets beboere og brugere et kristent og kulturelt fællesskab, der hviler på diakonale værdier. 9

10 4.3 At lære Visionen er et stærkt og aktivt uddannelsesmiljø, der skaber dynamik og udvikling i området. Uddannelserne, der er samlet i UC Diakonissestiftelsen, skal sammen med Diakonissestiftelsens social- og sundhedsinstitutioner og kirkelige aktiviteter udgøre et dynamisk og udviklende center. Uddannelserne rummer mulighed for at starte med færdiggørelse af en 10. klasse og slutte på bachelor-niveau, enten som sygeplejerske eller som uddannet indenfor Kristendom, Kultur og Kommunikation. Det er ønsket at tiltrække yderligere uddannelsestilbud, der kan være institutioner, der lejer sig ind i området eller etablering af helt nye uddannelser inden for eksempelvis tro, etik, sygepleje og pædagogik i samarbejde med relevante uddannelsesog forskningsinstitutioner, og indholdsmæssigt i overensstemmelse med Kommuneplan Indsatser Uddannelsescenteret skal opgraderes og udvides for at rumme et moderne studiemiljø. Bygning 1, 2 og 3 renoveres og indrettes (bortset fra etage 0 (parterre)) til uddannelsescenter. Der skal herudover etableres 7100 m 2 uddannelsescenter, hvoraf 2400 m 2 kan etableres i stue og 1. sal i bygning 16 og resten kan etableres i nybygning eller indrettes i ledige lokaler i bygningerne 7 og 8 samt evt. i bygning 9 Visionen og indsatsområderne beskrives mere indgående i næste kapitel, hvor der redegøres for Diakonissestiftelsens strategi for udviklingen. 10

11 5 Strategi for udvikling af området Diakonissestiftelsen og dermed det område, som opdraget omfatter - består af et fire hektar stort område centralt placeret i hjertet af Frederiksberg. Området har i dag en bebyggelsesprocent på 76. For at opnå det ønskede levemiljø skal området udbygges med det nødvendige antal uddannelsespladser og nye boliger. Den dybereliggende ide bag et sådant karakterskift er som tidligere beskrevet i praksis at demonstrere, hvordan fremtidens bolig- og institutionsmiljø for seniorer og ældre kan indrettes og fungere i tæt samspil med Diakonissestiftelsens øvrige funktioner Den påtænkte model skal gennem attraktive kultur-, fællesskabs- og træningstilbud for ældre borgere kombineret med individuelle service- og plejetilbud skabe mulighed for en mere glidende overgang fra tilværelsen som selvhjulpen. Etableringen af nye seniorboliger og fællesskabsboligformer på Diakonissestiftelsen vil kunne tilføre institutionerne mere liv via de ressourcepersoner, der flytter til området. Diakonissestiftelsen har med afsæt i denne vision derfor udviklet en strategi, der skal omsætte visionen til praktisk handling. De fysiske ændringer ønskes gennemført i høj arkitektonisk kvalitet, der lægger et moderne lag til de eksisterende bygninger og skaber et tidssvarende ankomst- og opholdsareal omkring dem. Endvidere skal der skabes et godt samspil med omgivelserne, både arkitektonisk og funktionelt, således at kvarteret tilføres attraktive, bymæssige kvaliteter. Særligt skal der lægges vægt på et godt samspil mellem bebyggelsen på nordsiden af Dronningensvej og resten af villakvarteret, således at karakteren af villakvarter opretholdes og om muligt styrkes og tydeliggøres. Med hensyn til miljømæssig bæredygtighed skal området leve op til minimumskravene BR10 s krav til lavenergiklasse 2015, men de konkurrerende må gerne komme med forslag, der kan øge bæredygtigheden såvel miljømæssigt som økonomisk. 11

12 Inden for området skal regnvand så vidt muligt søges nedsivet via for eksempel faskiner og porøse belægninger. Det er derfor tanken, at overfladebelægninger så vidt muligt udføres i porøse materialer. Etablering af nedsivningsanlæg kræver tilladelse fra Frederiksberg Kommune og skal være i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen kan ses på Grønne tage, der delvis vil kunne optage eller forsinke regnvand, bør ligeledes indarbejdes. Holdenes samlede performance indenfor bæredygtighed vil blive vurderet ved hjælp af et procesværktøj, som er vedlagt som et bilag til programmet. Den faglige vurdering foretages af Bæredygtighedsrådgiverne Jørgen Abildgård Kbh. og arkitekt m.a.a. Anders Lendager fra Lendager Arkitekter. 5.1 Ny bebyggelse og renovering Basis i Diakonissestiftelsens strategi er nybyggeri på Frederiksberg kombineret med renovering og udskiftning af en del af bygningsmassen. Den nuværende bebyggelsesprocent er 76, mens den gamle kommuneplan åbnede mulighed for 110. Frederiksberg Kommune vedtog den 8. november 2010 en ny kommuneplan, hvor rammerne for området angiver en anvendelse til offentlige formål og beboelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 130. Offentlige formål tolkes bredt, idet liberale erhverv med tilknytning til sundhed og uddannelse kan være i området (læger, terapeuter, forsknings- og metodeudviklingsprojekter mv.) Byggemuligheden skal på samme tid muliggøre indplaceringen af nye aktiviteter i området, give Diakonissestiftelsen et stabilt supplerende indtægtsgrundlag, der sikrer den fortsatte uddelingsvirksomhed, og suppleres med renovering og fornyelse af den resterende bygningsmasse. Der skal skabes rummelighed til forbedrede have- og ankomstarealer boliger for unge og for selvhjulpne seniorer nye plejeboliger et moderniseret uddannelsescenter med praksisnære uddannelser, der bygger på nyeste viden inden for lærings- og uddannelsesmiljøer, og aktivitetsmæssigt i overensstemmelse med Kommuneplan 2010 attraktive kursusfaciliteter gennem modernisering af Søsterhjemmets Stuer samt etablering af møderum i stueetagen af bygning 5 og indretning af undervisnings- og kursusfaciliteter i bygning 16 giver en fornyelse og opgradering af Diakonissestiftelsens indsats m.h.t. social gæstfrihed samt kulturelle og kirkelige aktiviteter rettet mod nærsamfundet og grupper med særlig interesse for Diakonissestiftelsens arbejde tilknyttede hotel-/gæsteværelser/kursistboliger i bygning 15 et moderne sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Her skal være træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning. Som udgangspunkt skal udviklingen kunne forrentes normalt, men visse forbedringer, f.eks. friarealer, kvalitetsløft og nødvendige forbedringer af såvel klimaskærm (tag og mur m.v.) som de traditionsrige søsterstuer samt andre lokaliteter, vil ikke kunne finansieres over nye huslejeindtægter. Disse områder søges finansieret gennem fondsstøtte og lånoptagning. 12

13 Samlet forventes projektet dog at give et overskud på 10 mio. kr. årligt. Hertil kommer afledte og nye aktiviteter, som forventes at kunne medføre en indtægt på små 3 mio. kr. Herfra skal dog trækkes et tab af indtægter på ca. 5 mio. kr. ved nedrivning, således at den samlede årlige nettogevinst forventes at være ca. 8 mio. kr. Holdene skal i deres forslag til udviklingsplaner kvalificere disse foreløbige økonomiske vurderinger. Dette gøres som en del af holdenes økonomiske bearbejdning af deres forslag til udviklingsplan i en ensartet skemaform der vedlægges som bilag. Holdene skal desuden belyse de rumlige konsekvenser af at tilføre yderligere bebyggelse: samspillet mellem eksisterende og nye bygningsvoluminer, karakteren af de nye uderum, der opstår i og omkring bebyggelsen mv. Det gælder særligt i forhold til Dronningensvej og det eksisterende villakvarter mod syd. 5.2 Have og ankomstarealer Der skal gennemføres en renovering og omlægning af Diakonissestiftelsens ankomstarealer og haveanlæg. Ankomstarealerne er nedslidte, og der vil efter fortætning og byggeri være behov for fornyelse af haveanlægget. Renoveringen og omlægningen skal udføres på en måde, der understøtter Diakonissestiftelsens visioner, således at der skabes sammenhænge, som sikrer attraktive opholds- og samværsrum, der kan fungere under skiftende årstider og vejrlig. Diakonissestiftelsens have rummer allerede i dag mange muligheder for samvær og oplevelser og binder samtidig mange af områdets funktioner sammen. I haven findes både mere private områder som Hospicehaven og haverne ved de eksisterende bofællesskaber, halvoffentlige områder som solpladserne, der hvor Døgnenheden tidligere lå, samt offentlige områder med siddepladser og blomster. Haveanlæggets potentiale til at blive et rekreativt grønt areal til gavn for både diakonissestiftelsens brugere og resten af byen ønskes udnyttet. I den henseende skal Haveanlægget fornyes, åbnes og integreres med de omgivende kvart En tættere udnyttelse af området og tilførsel af nye funktioner som seniorboliger vil skabe behov for nyanlæg af haven, hvortil kommer, at de områder af haveanlægget, der vender mod Peter Bangs Vej, er nedslidte og i meget høj grad trænger til fornyelse. 5.3 Seniorboliger Seniorboligerne er tænkt som en ny boligform som ramme om et godt liv for selvhjulpne seniorer i en bygning med velindrettede, fremtidssikrede boliger, med mulighed for fællesskab og interessante, valgfrie aktiviteter på Diakonissestiftelsen og dermed en god ramme omkring et indholdsrigt og selvstændigt liv for seniorer. Beboerne i de ca. 110 nye boliger vil kunne benytte de sundheds- og kulturfaciliteter, der allerede findes eller etableres. Boligerne skal karakteriseres ved: at den fysiske struktur lægger op til et levende socialt fællesskab at boligerne er indrettet med god tilgængelighed at beboerne både har helt individuelle boliger og adgang til fælles faciliteter at beboere fra Diakonissestiftelsen kan købe hjælp til praktiske gøremål herunder efter reglerne for hjemmeservice 13

14 at beboere, der får behov for hjemmehjælp og hjemmesygepleje, kan få denne som en kommunalt finansieret service på lige fod med andre borgere i kommunen at der på Diakonissestiftelsen er faciliteter til besøg af gæster, idet der indrettes hotel- og gæsteværelser at der er spisesteder og spændende, valgfri aktiviteter og tilbud, hvoraf de fleste kan være en del af Diakonissestiftelsens øvrige aktiviteter. Seniorboligerne er på denne måde en videreudvikling af de kendte moderne bofællesskaber, med stor vægt både på den fremtidssikrede, personlige bolig og på fællesskabet med andre beboere på Diakonissestiftelsen og i bydelen. Målgruppen er selvhjulpne seniorer med en økonomi, der muliggør nybyggeriets husleje. 5.4 Plejeboliger Der er givet principtilsagn til opførelse af op til 72 nye plejeboliger opført af Diakonissestiftelsen som bygherre efter reglerne for almene ældreboliger. Samtidig nedlægges 23 eksisterende plejeboliger. Til plejeboligerne knyttes et servicecenter. Plejeboligerne skal nyopføres, mens servicedelen eventuelt kan indpasses i eksisterende bygninger, der bevares. Servicecentret forventes at indeholde træningsfaciliteter evt. til deling med andre, begrænsede personalefaciliteter, cafe, evt. modtagerkøkken og lokaler til frisør og fodterapeut. 5.5 UC Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, UC Diakonissestiftelsen, uddanner efter aftale med Professionshøjskolen Metropol sygeplejersker og gennemfører 3K professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation. SoSuskolen udbyder for Undervisningsministeriet grundforløb, hjælperuddannelse, assistentuddannelse samt en række rekrutterings- og kvalifikationsforløb forud for disse uddannelser. I de kommende år suppleres med flere ungdomsuddannelser inden for sundhedsområdet. Der er samlet på UC Diakonissestiftelsen for tiden ca elever og studerende med forventning om, at dette tal vil være stigende i de kommende år. Generelt er det vurderingen, at uddannelsescentret er i god udvikling, men savner tidssvarende lokaler og faciliteter. Uddannelsescentret har for tiden til huse dels i de ældste af Diakonissestiftelsens bygninger dels i nogle af bygningerne fra 1930 erne samt i andre lokaler, der ligger spredt i området og i de nærliggende kvarterer. UC har imidlertid behov for lokaler, der dels ligger samlet i det mindste for undervisningsmiljøets vedkommende, dels er mere tidssvarende til undervisningsformål, herunder auditorier og grupperum. Der er derfor et betydeligt investeringsbehov på uddannelsesområdet, der delvis må søges fondsfinansieret. 5.6 Kursusfaciliteter samt hotel-/gæsteværelser Som servicevirksomhed og blækspruttereception etableres et samlingspunkt a la reception enten i den nuværende hovedindgang eller i et nyt ankomstområde. Herfra styres udlejning af mødefaciliteter og den service, der bestilles i den sammenhæng, og med tilbud om hotel-/gæsteværelser kan både overnattende pårørende og gæster samt kursusdeltagere få god service inden for miljøet. 14

15 5.7 Boliger for unge I de eksisterende bygninger 15 og 16 vil der blive etableret boliger for unge. Der vil være tale om studerende enten fra Diakonissens egne institutioner eller nærliggende uddannelsesinstitutioner, unge med tilknytning til områdets særlige miljø eller udlændinge på besøg. Hvor det af forskellige årsager er hensigtsmæssigt, kan der også etableres et mindre antal boliger for unge i nybyggeriet. 5.8 Gæstfrihed, kirke og kultur samt fællesfunktioner Gæstfrihed, kirke og kultur står som indsatsområde for brug af de fysiske rammer, der rummer mange muligheder for fællesskab samt tilbud om deltagelse i daglige aktiviteter, herunder deltagelse i frivilligt arbejde. Som det er i dag, centrerer aktiviteterne sig om Emmauskirken, haven, stuerne, såvel de fine gamle stuer i Søsterhjemmet i hovedbygningen som stuerne på Søster Sophies Minde samt Café Kram. Med nybyggeriet udvides de fysiske rammer for aktiviteterne, og flere faciliteter kan komme til, så mulighederne for gode arrangementer udvides. Kirken er ramme om et tilbud om daglig andagt, en lang række aktiviteter, kirkelige handlinger og fejring af højtider. Der er til kirken knyttet to præster og en organist samt Emmauskoret og Gospelkoret. Året rundt er der i kirken aktiviteter for børn og voksne. En udvidelse af kirkens funktioner i nærsamfundet samt dens samspil med UC Diakonissestiftelsen er under overvejelse, såfremt der kan opnås finansiering hertil. Mulighederne for deltagelse i daglige aktiviteter på Diakonissestiftelsen, og for at være en del af et fællesskab, er talrige. Diakonissestiftelsen har mange traditioner, som er åbne for de mange forskellige grupper af mennesker, der over et år passerer Diakonissestiftelsen ud over beboerne således forældre til børn i daginstitutionerne, brugerne af sundhedstilbud, medarbejderne i Diakonissestiftelsen og de mange organisationer, herunder Diakonifællesskabet for diakoner og diakonisser, internationale volontører samt Diakonissestiftelsens og organisationernes gæster. Blandt traditionerne kan nævnes Sommerfesten, Højtiderne, Kulturnatten og Eventyrdagene. En særlig rolle blandt aktiviteterne spiller Café Kram. Café Kram har til huse i en af de bygninger, som påregnes nedrevet, blandt andet af byggetekniske årsager. Men Café Kram kan ikke undværes. Her tilbydes, udover servering af mad, en række velbesøgte aktiviteter som foredrag, motion, kurser og netværksgrupper, sang- og festaftener plus udflugter. Café Kram modtog i 2010 Frederiksberg Prisen. Det overvejes i forbindelse med ombygningen af Diakonissestiftelsen at udvide Café Kram med et spisehus for beboere og nærsamfund samt at udbygge caféens funktioner, såfremt der kan opnås finansiering heraf. Der vil muligvis være behov for flere cafémiljøer, alt efter hvor Café Kram placeres. Det afgørende er, at Café Kram fortsætter, og at der alt efter behov etableres alternative samlingssteder på Diakonissestiftelsen i en rationel samdrift. 15

16 5.9 Diakonissens Sundhedsvision Diakonissestiftelsen vil som tidligere beskrevet skabe et sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Ambitionen er, at ældre og kronikere i Diakonissens Sundhedshus, med privatpraktiserende sundhedsleverandører, kan få et sammenhængende og specialiseret forløb med træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning. Visionen er, at Diakonissens Sundhedshus udvikler og formidler viden inden for fokusområderne, som gør det naturligt for kommuner, regioner og andre sundhedsaktører at indgå samarbejder og partnerskaber med Sundhedshuset. Diakonissestiftelsens samlede sundhedsindsats omfatter Sundhedshus for læger, terapeuter, psykologer og øvrige specialister Bistand i eget hjem, herunder praktisk og personlig hjælp, hjemmeservice, udgående hospicefunktion, sundhedskoordination og anden støtte og omsorg Boliger/pladser, herunder plejeboliger, hospicepladser og KOLkompetencepladser. Videnscenter, herunder opsamling, udvikling og formidling af viden om pleje og behandling af ældre og kronikere Et antal speciallæger har allerede klinikker i Diakonissestiftelsens bygninger. De faciliteter, speciallægerne råder over, hører imidlertid til blandt de bygninger, som af funktionelle og byggetekniske grunde ønskes nedrevet. Der er således behov for nyopførelse eller nyindretning af faciliteter til læger, speciallæger, tandlæger, jordemødre, fysioterapeuter m.fl. Der skal i løbet af 2011 forhandles med repræsentanter for disse grupper om udvikling af et fælles koncept, hvis formål skal være at udbygge Diakonissestiftelsens tilbud på sundhedsområdet med ydelser, som særligt retter sig mod senior- og ældregruppen samtidig med at sundhedscentret udbygges med praktiserende læger, eksisterende speciallæger samt anden sundhedsfaglig rådgivning og vejledning. Der arbejder på Diakonissestiftelsen allerede et betydeligt antal psykologer, som tænkes at indgå som en del af Sundhedshuset. Sundhedshuset skal understøttes af fælles facility management, af fælles træningsfaciliteter og af fælles køkken og caféliv. Her kan Diakonissens Køkken og Café Kram bringes i samspil med nye funktioner. Diakonissestiftelsen har iværksat et udviklingsprojekt, der skal udbygge sundhedsvisionen, herunder afdække muligheder for samarbejdspartnere på området. Resultater fra den samtidige udvikling af sundhedsvisionen stilles til rådighed for holdene. 16

17 5.10 Planmæssige forhold De generelle planmæssige forhold er beskrevet i Frederiksberg Kommunes kommuneplan, som kan læses via følgende link plan2010.aspx De konkrete forhold vedr. Diakonissestiftelsen beskrives i kapitlet Kvarteret Syd for Peter Bangs Vej afsnit 2.O.1. Her fremgår det, at områdets anvendelse er Offentlige formål: sundheds-, uddannelses- o.a. institutioner samt boliger og andre funktioner i tilknytning til Diakonissestiftelsen. Herudover fremgår det, at bebyggelsesprocenten i området er max. 130, og at det maksimale antal etager er 6. Anvendelsesmæssigt vil rammerne for området skulle udvides til også at muliggøre almindelige boliger for såvel unge som ældre Det er ikke diskvalificerende for de deltagende teams at komme med inspirerende og arkitektonisk velbegrundede forslag vedr. bygningsforhold der afviger fra de nuværende kommuneplanrammer. Diakonissestiftelsens nuværende bebyggelsesprocent er som tidligere nævnt 76. Gennem arbejdet skal de deltagende hold redegøre for, hvordan der ved nedrivning og ombygning af Diakonissestiftelsens bygningsmasse samt nybyggeri skabes bedst mulig sammenhæng til de omkringliggende kvarterer. Særligt skal der tages hensyn til villakvarteret syd for Diakonissestiftelsen. I besvarelsen skal indgå visualisering af, hvordan de bygningsvoluminer, som holdene foreslår placeret mod syd, vil virke sammen med den eksisterende villabebyggelse langs Dronningensvej. Besvarelsen skal desuden indeholde en analyse af eksisterende arkitektoniske og rumlige kvaliteter, som bør bevares, eller som der bør tages særligt hensyn til ved placering og udformning af ny bebyggelse (eksempelvis sigtelinjer, markant beplantning, bygninger med en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi). Eventuelt kan suppleres med et katalog over virkemidler, som kan være med til at skabe et godt samspil mellem eksisterende og ny bebyggelse. Ejendommene langs nordsiden af Dronningensvej er omfattet af Byplanvedtægt 19. I Byplanvedtægten er der udlagt en byggelinje langs Dronningensvej på 10 m fra vejmidte. Denne byggelinje vurderes, at være med til at skabe en overordnet sammenhæng og overgang mellem Diakonissestiftelsens areal og det tilstødende villakvarter, og opretholdes derfor. Langs Dronningensvej, er fire villaer (numrene 2, 26, 28 og 34) udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan Diakonissestiftelsen ejer pt. to af disse (26 og 34). Bevaringsværdige bygninger må i henhold til kommuneplanens ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bebyggelsen må ikke ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Desuden er Diakonissestiftelsen og det omkringliggende villakvarter udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen. I henhold til kommuneplanen skal lokalplaner, der omfatter kulturmiljøer indeholde bestemmelser, der sikrer bevaring af bebyggelsens væsentlige karakteristiske hovedtræk. 17

18 En vurdering af bebyggelsens væsentlige hovedtræk kan f.eks. omfatte bebyggelsens art og funktion, bebyggelsesform, bebyggelsens samspil med samfundsudviklingen og byudviklingen, udvikling af den kommunale bebyggelsesregulering, samt særligt betydningsfulde enkeltbygninger eller enkeltbebyggelser i det kulturhistoriske miljø. Det er samtidig vigtigt, at områderne fremstår som levende, nutidige bymiljøer. Trafikbetjening af Diakonissestiftelsen nye funktioner bør ske fra Peter Bangs Vej. Og den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter skal forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter Parkering Der er i dag 137 p-pladser til de eksisterende etagekvadratmeter. Det svarer til 1 p-plads pr. 285 etagekvadratmeter. Udover det eksisterende antal parkeringspladser, skal der for nettotilvæksten af etageareal for det samlede område, etableres parkeringspladser efter kommunens normale krav. Generelt er det intentionen at få så meget parkering som muligt væk fra overfladens ubebyggede arealer, og i stedet placeret i konstruktion. De konkrete parkeringskrav vil efterfølgende blive afklaret af Frederiksberg Kommune i forbindelse med lokalplanen for området på baggrund af den endelige udviklingsplan samt i forbindelse med det konkrete nybyggeri. 18

19 6 Konkurrenceforløb Diakonissestiftelsen har valgt, at grundlaget for områdets udvikling skal skabes gennem en tværfaglig parallelkonkurrence. Parallelkonkurrencen er, som ordet indikerer, en kombination af et parallelopdrag og en konkurrence. Elementet parallelopdrag er valgt for at maksimere indsigt, dialog og læring. Elementet konkurrence er valgt for at udfordre holdene til at yde deres bedste. Det betyder, at alle udvalgte hold honoreres for deres indsats. Men der er også præmiering af de bedste forslag - hvad enten det drejer sig om helheden eller særligt gode løsninger for delområder eller enkeltemner. Fire hold er udvalgt til at deltage i konkurrencen, hvor holdene skal udarbejde hver deres forslag til en udviklingsplan for området Parallelkonkurrencen afvikles over en periode på tre måneder. Udviklingsplanen omfatter en analyse af områdets og bygningernes funktioner, placering og sammenhæng samt illustrationer af planer, facader, sammenhænge og udvalgte rum ude som inde. Udviklingsplanen skal aktivt forholde sig til Diakonissestiftelsens omgivelser. Diakonissestiftelsen vil efter afslutningen på parallelkonkurrencen kombinere helhedsgreb og elementer i de fire forslag til én samlet udviklingsplan, som danner udgangspunkt for lokalplanarbejdet. Det nye lokalplangrundlag for området danner herefter grundlag for konkrete byggeprojekter. Leverancerne i parallelkonkurrencen beskrives i afsnit 7.1 Holdene skal i løbet af processen deltage i et introduktionsmøde samt et midtvejsseminar for at udveksle viden og erfaringer med hinanden, Diakonissestiftelsen, interessenter og eksperter. Derudover forventes der at være offentlig adgang (med spørgemulighed) til projektafleveringen forud for dommerkomiteens bedømmelse. De fire hold modtager et honorar på DKK ekskl. moms for konditionsmæssige forslag. Herudover vil dommerkomiteen på baggrund af det samlede forløb - udpege en vinder, som modtager yderligere DKK inkl. moms. Til påskønnelse af særlige forhold i projekterne kan dommerkomiteen uddele yderligere DDK inkl. moms. 19

20 7 Opgavebeskrivelse og krav 7.1 Udviklingsplanen Forslaget til udviklingsplan omfatter som beskrevet en analyse af området set i forhold til omgivelserne, forslag til funktioner samt forslag til bygningernes udformning og placering. Udviklingsplanen omfatter mere specifikt En analyse af området set i forhold til de omgivende kvarterer Beskrivelse og illustrationer af Diakonissestiftelsens fremtidige funktioner og samspillet mellem disse funktioner indtegnet på bilag 4: forhåndsdisponerede arealer. Beskrivelse og illustrationer af sammenhængen i området med uderum, stier, trafikbetjening, parkeringspladser m.v. Afleveres som situationsplan i skala 1:500. Beskrivelse og illustrationer af placering og udformning af bygninger samt bygningshøjder og voluminer. Forslaget skal kunne danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan. Karakteristiske snit og opstalter i bebyggelsen afleveres i skala 1:200. Et forslag til etapedeling En redegørelse for det valgte arkitektoniske udtryk En redegørelse for forslagets anlægsøkonomi (bygning, ombygning og anlæg). Redegørelsen omfatter blandt andet et skema med en række økonomiske poster inden for anlæg, som holdene skal udfylde. Skemaet udleveres til holdene. En redegørelse for forslagets bæredygtighedsprofil. Diakonissestiftelsen udleverer grundlaget for bæredygtighedsvurderingen til holdene. Hoveddisposition for plejeboliger og seniorboliger evt. i diagramform illustreret medplaner af boliger i skala 1:200, facadeudsnit samt rumillustrationer Forslaget skal være funderet i kendskab til de relevante målgrupper samt kendskab til den sandsynlige udvikling i målgruppernes behov. Udviklingsplanens omfang: maksimalt 40 A3-sider inkl. nedfotograferede tegninger Eventuelle bilag: maksimalt 20 A3-sider Ovenstående afleveres samlet i et A3 hæfte i 25 eksemplarer Derudover afleveres En fysisk model af forslaget i skala 1:500 Maksimalt 8 plancher (højde: 1,2 m og bredde: 0,8 m) bl.a. omfattende de foreskrevne tegninger. En formidlingsegnet PowerPoint-præsentation på maksimalt 25 slides En CD i 5 eksemplarer indeholdende: A3-hæfterne som pdf-filer, alle illustrationer som særskilte jpg-filer samt plancherne som pdf-filer Plancherne må ikke indeholde information, som ikke fremgår af A3-hæftet. Materialet er ikke anonymt. Der skal angives målestoksforhold inkl. lineal - for alle oversigtstegninger, planer, snit og facader. 20

Målet for parallelkonkurrencen er at skabe grundlag for en samlet udviklingsplan for området.

Målet for parallelkonkurrencen er at skabe grundlag for en samlet udviklingsplan for området. DIAKONISSESTIFTELSEN PÅ FREDERIKSBERG INVITERER TIL PRÆKVALIFIKATION Parallelkonkurrence Diakonissestiftelsen gennemfører nu en prækvalifikation af op til fire tværfaglige hold til en parallelkonkurrence

Læs mere

LAY-OUT kommer senere

LAY-OUT kommer senere LAY-OUT kommer senere Diakonissestiftelsen Program for parallelkonkurrence Version 17. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Bilagsoversigt:...2 2 Velkomst...3 3 Diakonissestiftelsen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum

Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Udmøntning af grundkapital til almene Ungdomsboliger i Esbjerg Centrum Telefon 76 16 16 16 Telefax 76 16 16 17 www.esbjergkommune.dk Indledning... - 3 - Baggrund for konkurrence... - 3 - Konkurrenceparametre...

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem.

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. august 2016 Lokalplan 1044, Etageboliger og erhverv ved Godsbanen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Revideret 7. januar 2012 Notat Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser Følgende notat redegør for ændringerne i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013 i forhold

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 05-03-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale d Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 05-03-2015 17:00 1 (Åben) Forslag til lokalplan 367 Gyldenlundsvej

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg.

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Notat om placering af nyt bofællesskab Notatet her indeholder primært en gennemgang af muligheder for placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger for voksne personer med varig nedsat psykisk og

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed

Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed 1. Etablering af demensby på eksisterende plejecenter Byen i byen. 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Flytning af områdekontor 200 Etablering af P-pladser 1.100 Tilkørselsforhold 300 Indretning af butikker+indgang

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet Orientering udbuds- og planproces for Skolen på Grundtvigsvej Frederiksberg 09.10.2013 Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD

PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD KONKURRENCE OM BYGHERRE- OG DRIFTHERREOOPGAVEN PLEJE- OG REHABILITERINGSCENTER HUMLEBÆK SYD Konkurrencebetingel- ser KONKURRENCE OM BYGHERRE- OG DRIFTSHERRE- OPGAVEN KONKURRENCE Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 generelt specifik Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Bebyggelsesprocent 45% Bebyggelsesprocent af Max. antal etager Max. bygningshøjde rammeområde

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 2. december 2008 Anlægsbevilling til indledende arbejder i forbindelse med opførelse af kommunalt bofællesskab til

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for areal ved Pakhuskajen 1, Haderslev Havn.

Købstilbud med salgsvilkår for areal ved Pakhuskajen 1, Haderslev Havn. NOTAT Haderslev Kommune Ejendomsudvikling Gåskærgade 26 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 17 20 kfld@haderslev.dk 15-03-2016 Sagsident: 15/21830 Sagsbehandler: Kurt Frede Lopdrup Købstilbud

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger. Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom

Til salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet

Ældrepolitik. Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældrepolitik Mision, visioner, værdier, grundholdningen og mål på Ældreområdet Ældre & Omsorg Ældreområdet er under forandring, og kravene til ældreservice udvikler sig hastigt i disse år. Flere ældre

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere