Diakonissestiftelsen. Program for parallelkonkurrence. 27. oktober 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diakonissestiftelsen. Program for parallelkonkurrence. 27. oktober 2011"

Transkript

1 Diakonissestiftelsen Program for parallelkonkurrence 27. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bilagsoversigt: Velkomst Diakonissestiftelsen - historisk tilbageblik og nutidige udfordringer Diakonissestiftelsen i dag Aktuelle udfordringer Visioner At bo At leve At lære Strategi for udvikling af området Ny bebyggelse og renovering Have og ankomstarealer Seniorboliger Plejeboliger UC Diakonissestiftelsen Kursusfaciliteter samt hotel- og gæsteværelser Boliger for unge Gæstfrihed, kirke og kultur samt fællesfunktioner Diakonissens Sundhedsvision Planmæssige forhold Parkering Konkurrenceforløb Opgavebeskrivelse og krav Udviklingsplanen Diakonissestiftelsen - konkurrenceprogram 1

2 8 Vilkår og betingelser Materiale Holdsammensætning Deltagelse i møder og seminarer Dommerkomité Fagspecialister og rådgivere Bedømmelseskriterier Diakonissestiftelsens sekretariat Indlevering Vederlag Rettigheder Sprog Forsikring Bilagsoversigt: (Bilagene ligger på DST s hjemmmeside fra 2. december 2011) 1. Tegninger over område og bygninger - eksisterende forhold jf. tegningsfortegnelse af 18/ Skema med etagearealer, brugere samt grundarealer 3. Etageplaner med funktioner marts Etageplaner med forhånds disponerede arealer/funktioner til videre bearbejdning 5. Byggeprogram for Uddannelsescenter 6. Byggeprogram for ny plejeinstitution 7. Byggeprogram for børneinstitution (Louisegården) 8. Prospekt 9. Infofolder 10. Grundlag for bæredygtighedsvurdering 11. Stipuleret arealoversigt 12. Økonomioversigt med standardpriser (til udfyldelse) 2

3 2 Velkomst De fire prækvalificerede hold bydes hermed velkommen til Diakonissestiftelsens parallelkonkurrence om udvikling af et attraktivt byområde i hjertet af Frederiksberg. Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle sig fra at være et stort institutionsmiljø til at blive et sted, der fremtræder som et inspirerende levemiljø med en stor variation af aktiviteter holdt sammen af et fælles kulturelt og kirkeligt fundament. Vi ønsker et miljø, hvor der findes boliger til seniorer, unge og andre grupper, faciliteter hvorfra der udgår sundhed, service, omsorg og pleje samt faciliteter, der rummer både uddannelser og frivillige aktiviteter. Men først og fremmest ønsker vi et varieret liv i historiske og moderne bygninger. Forandringen skal skabe mulighed for Diakonissestiftelsens udvikling i et nyt århundrede, og skabe et fastere økonomisk grundlag for den samlede virksomhed. De historiske og stemningsmættede bygninger skal stadig være et væsentligt karaktergivende element, men de skal suppleres med moderne bygninger, der kan bidrage med nye fortolkninger af stedets kvaliteter. Ideen bag dette karakterskift er ikke mindst at vise, hvordan fremtidens boliger og plejetilbud til seniorer og ældre kan fungere. I Danmark er vi gode til plejeinstitutioner, men ikke gode til at skabe rammer, der tiltrækker aktive seniorer og inkluderer ældre borgere, der har brug for hjælp til at skabe netværk og klare dagligdagen. Diakonissestiftelsen ønsker at skabe et mangfoldigt bo-, leve- og læringsmiljø, hvor faglighed og fællesskab giver muligheder, frihed og tryghed, og som vil berige dette særlige område af Frederiksberg. Det er holdenes opgave at komme med forslag til en samlet udviklingsplan, der skal danne rammerne om, hvorledes denne forandring gennemføres, og hvordan visionerne udfoldes på bedste vis. Der er tale om en kompliceret opgave, idet der skal ske en markant udvikling af Diakonissestiftelsens funktioner og fysiske udformning og en forbedring af Diakonissestiftelsens økonomi samtidig med at stedets ånd, traditioner og værdier respekteres. I udvælgelsen af hold bliver lagt vægt på, at holdene i deres ansøgninger om prækvalifikation repræsenterer relevante fagligheder, idet en sådan opgave kræver stor indsigt i forskellige fagområder. Vi ser frem til samarbejdet med de udvalgte hold og glæder os til at se resultatet af det forestående samarbejde. Venlig hilsen Mogens Madsen Bestyrelsesformand Hanne Thomsen Generalsekretær 3

4 3 Diakonissestiftelsen - historisk tilbageblik og nutidige udfordringer Diakonissestiftelsen blev stiftet i foråret 1863 på initiativ af daværende kronprinsesse Louise. I begyndelsen blev arbejdet udført fra et lille hus i Smallegade på Frederiksberg, men i 1876 kunne Diakonissestiftelsen flytte til de første nye bygninger på Peter Bangs Vej 1, også på Frederiksberg. Den danske Diakonissestiftelse blev oprettet efter tyske og svenske forbilleder. Frk. Louise Conring havde studeret de udenlandske forbilleder, og hun blev den første diakonisse og forstanderinde herhjemme. Diakoni er omsorg for mennesker på kristent grundlag, og i de første år blev indsatsen koncentreret om sygepleje samt uddannelse af sygeplejersker. Tiden fra koleraepidemien i 1850 erne og til omkring 1. Verdenskrig var en periode med et betydeligt hospitalsbyggeri og med modernisering af sundhedsvæsnet. De første diakonisser indviedes i 1867, og efterhånden tog diakonisserne, bl.a. gennem tilknytning til landets folkekirkelige menigheder, også andre opgaver op end sygeplejen: Hjemmepleje, asylarbejde blandt småbørn, et tjenestepigehjem og tilsyn med løsladte kvindelige fanger. Diakonissestiftelsen udstationerede gennem årene diakonisser - vel rustede med en sygeplejerskeuddannelse - på landets hospitaler og sygehjem, i menighedsplejen og på børne- og alderdomshjem og desuden udsendtes diakonisser som missionærer til De dansk vestindiske Øer og til Indien og Afrika. Diakonissestiftelsen blev udvidet med nye bygninger i 1890 og igen i 1922 og Hovedanlægget blev afsluttet med opførelse af yderligere bygninger i var det år, hvor der var flest søstre i fællesskabet. Der var 361 diakonisser, 68 søsterelever og 30 på foreløbig prøve. Den samlede hovedbygning er i dag erklæret bevaringsværdig i højeste kategori, men trænger generelt til et betydeligt moderniserings- og vedligeholdelsesmæssigt løft. Det samme gør sig gældende for især ankomstområdet mod Peter Bangs Vej. Til bygningskomplekset hører også Emmauskirken, som blev indviet i 1876, og som ligeledes er bevaringsværdig. Hospitalsdriften fortsatte til midten af 1980 erne, hvorefter den blev afviklet. Uddannelsen af sygeplejersker har med en kortere afbrydelse i 1980 erne været et af basiselementerne i Diakonissestiftelsens funktion. Området var frem til 1980 erne fortsat præget af det liv, der fremkom ved, at sygeplejeelever, diakonisser, præster, læger m. fl. boede i området. Bygningen Søster Sophies Minde blev opført i 1953 og indviet i Her kunne ældre søstre vende tilbage og bo. En del af denne bygning er i dag indrettet som plejehjem. De nye opgaver betød også behov for yderligere bygninger, og med det formål erhvervede Diakonissestiftelsen en række tilstødende ejendomme, hvoraf en del er ældre Frederiksberg-villaer. Nye bygninger blev opført især i 1970 erne, og enkelte af disse er præmieret af Frederiksberg Kommune. De ældre villaer, der nu anvendes som bofællesskaber, er ikke længere velegnede til deres formål, og en del af byggeriet fra 1970 erne (det ikke præmierede) er nedslidt. 4

5 3.1 Diakonissestiftelsen i dag Nedlæggelsen af hospitalsdriften førte til en større omstilling af Diakonissestiftelsens virksomhed, hvor store ældreinstitutioner for først Københavns og siden Frederiksberg Kommune blev en grundstamme, som er suppleret med udlejning til kommunale institutioner, organisationer, praktiserende psykologer og et speciallægecenter. Over årene er der oprettet daginstitutioner- og bofællesskaber for psykisk syge. I 1990 erne var Diakonissestiftelsen med til at indføre hospicetraditionen i Danmark for indsamlede midler. Hospice er nu omfattet af frit sygehusvalg. Diakonissestiftelsen driver endvidere et uddannelsescenter, UC Diakonissestiftelsen, der ud over sygeplejerskeuddannelse også omfatter SOSU-uddannelser samt 3K professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation og endvidere en nyoprettet kursusafdeling. Hertil kommer udadvendte aktiviteter som f.eks. alterbrødsbageri, genbrugsbutikken Loppeshoppen og en café for nærsamfundet. Endelig har en række kirkelige organisationer, patientforeninger og andre med forskellig tilknytning til Diakonissestiftelsens virksomhed kontorer på Diakonissestiftelsen. Tilsammen danner de et naboskab med frugtbart samarbejde og inspirerende kirkeligt miljø. Til Diakonissestiftelsens virksomhed har siden opførelsen i 1876 hørt driften af Emmauskirken, der er en del af Folkekirken, men ikke sognekirke. Kirken er ramme om mange af Diakonissestiftelsens arrangementer. Diakonissestiftelsen er allerede i dag på vej mod at blive et integreret bolig-, lærings- og omsorgsmiljø, hvor boligerne især retter sig mod særligt plejekrævende mennesker, og hvor læringen koncentreres om det sundhedsfaglige og diakonien alt sammen båret af et fælles menneskesyn. Denne position ønskes udviklet. Udover aktiviteterne på Frederiksberg driver Diakonissestiftelsen nødherberg på Vesterbro, plejeboliger og psykiatri i Gentofte samt Herregården Vedbygaard i Ruds Vedby, hvor der tilbydes rekonvalescens seminar- og ferieophold samt kurser i bl.a. livsmestring. Endvidere ejer Diakonissestiftelsen et sommerhus i Gilleleje, som bruges til diakonilejre, retræteophold m.m. 5

6 3.2 Aktuelle udfordringer Diakonissestiftelsen er således i dag et konglomerat af en lang række forskellige aktiviteter, der på et kulturelt og kirkeligt grundlag centreres om omsorgsprægede opgaver, der spænder fra barndom til død samt om uddannelser, der tager sigte på disse opgaver. En del aktiviteter udføres i eget regi, mens andre udføres af selvejende institutioner med forskellige former for formel tilknytning til Diakonissestiftelsen. Organisatorisk er Diakonissestiftelsen en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond, der er under tilsyn af Civilstyrelsen. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Den daglige ledelse består af en generalsekretær og en vicedirektør, der sammen udgør Diakonissestiftelsens direktion. Ca. 80 % af Diakonissestiftelsens omsætning stammer fra aktiviteter, der drives for det offentlige, enten kommuner, Region Hovedstaden eller staten. Den resterende del af Diakonissestiftelsens omsætning er egenfinansieret indsats, hvor midlerne kommer fra private donationer, fondsmidler og overskud fra bl.a. salg af alterbrød og afkastet af formuen, der primært består af Diakonissestiftelsens ejendomme. Diakonissestiftelsen finansierer selv kirken og de kulturelle aktiviteter, ligesom der fundraises til en række sociale aktiviteter og udviklingsprojekter. I fondsmæssig forstand er der her tale om uddelinger. Diakonissestiftelsen ønsker således at gøre sig mere uafhængig af offentlige midler, og samtidig styrke muligheden for at indføre, udvikle, dokumentere og formidle nye initiativer og faglige standarder inden for fagområderne. Gode eksempler på dette er indførelsen af hospice, indførelse af sognemedhjælperordninger, etablering af Café Kram, metodeudviklingsprojektet omkring kompetencer ved livets afslutning og senest etableringen af 3K-uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Diakonissestiftelsen ønsker også fremadrettet at gøre en forskel, f.eks. gennem udvidelsen af palliative tilbud til bredere målgrupper og ved udviklingen af nye bo- og plejetilbud til patienter med KOL som er beskrevet i afsnittet om Diakonissens Sundhedsvision. Omfanget af uddelingsvirksomheden har betydet, at Diakonissestiftelsen i de senere år har haft mindre driftsmæssige underskud. Bestyrelsen har derfor besluttet, at der gennem en mere intensiv udnyttelse af Diakonissestiftelsens grunde på Frederiksberg skal skabes nye indtægtsgivende aktiviteter. Men først og fremmest ønsker bestyrelse og direktion at fremtidssikre Diakonissestiftelsen til det 21. århundrede. Det eksisterende fundament af omsorg for og udvikling mellem mennesker på forskellige stadier i deres liv skal suppleres med aktiviteter, der er rettet mod selvhjulpne mennesker som unge og yngre seniorer, der samtidig kan være en ressource for bo- og levemiljøet og indtægtsgivende for Diakonissestiftelsen. Aktiviteterne skal fortsat have tilknytning til Diakonissestiftelsens overordnede mission, som f.eks. et sundhedshus med læger, tandlæger, jordemødre, fysioterapi, massage, fitness og tilgrænsende aktivitet eller videreudvikling af Café Kram til et lokalt spisehus med sund mad. 6

7 4 Visioner Diakonissestiftelsens overordnede vision er at skabe et attraktivt levemiljø med fokus på liv og læring og med en mangfoldighed af aktiviteter. Området skal være rammen om det at bo, leve og lære - for mennesker i forskellige faser af livet. For fysisk at underbygge tanken om levemiljøet, og for at etablere det nødvendige antal uddannelsespladser og boliger til seniorer og unge, er det nødvendigt at nybygge og renovere på Diakonissestiftelsens cirka fire hektar store areal på Frederiksberg. Arkitektur og funktioner skal spille sammen med udgangspunkt i kendskab til de relevante målgruppers behov. Der skal skabes et varieret, utraditionelt og spændende miljø, hvor moderne nybyggeri og historiske bygninger spiller sammen. Byggeriet skal være bundet sammen af stisystemer, grønne arealer og et væld af oaser, hvor beboere og brugere helt naturligt mødes og deler de fælles rum. Ønsket er, at det skal vrimle med daginstitutionsbørn og studerende, medarbejdere i de kirkelige organisationer, frivillige, ældre og gamle, raske og syge bundet sammen i et fællesskab af alt det, der gør Diakonissestiftelsen til noget helt særligt. Boligmæssigt skal der i fremtiden være boliger og ophold for unge såvel som seniorer. Der vil være tale om boliger for selvhjulpne seniorer, frivillige og studerende i eksisterende mindre boliger samt boligtilbud for svagere ældre, mennesker med psykiske vanskeligheder og alvorligt syge mennesker. Den ramme, der skabes herved, skal understøttes yderligere af Diakonissestiftelsens sociale, kulturelle og kirkelige fællesskab og af de fremtidige sundhedsmæssige faciliteter. Den afbalanceres socialt af de mange børn og unge i området, hvor Diakonissestiftelsens samlede aktiviteter samtidig danner grundlag for praktisk oplæring af de studerende. Det er Diakonissestiftelsens opfattelse, at der mellem alle disse elementer er en meget livgivende synergi. De omkringliggende bykvarterer på Frederiksberg med boliger, forretninger, Metro og dele af Copenhagen Business School sikrer endvidere, at Diakonissestiftelsen fortsat vil være et aktivt sted - centralt i Hovedstadsregionen. Diakonissestiftelsens parallelopdrag skal skabe grundlaget for udvikling af områdets fysiske rammer. Opdraget beskrives nærmere i kapitel 6 og 7. Herunder beskrives visionens tre elementer samt de tilhørende indsatsområder. 4.1 At bo Diakonissestiftelsens vision er at skabe en integrerende boform, hvor man både kan leve og handle individuelt og samtidig har mulighed for at deltage i et aktivt fællesskab. At deltage i Diakonissestiftelsens aktiviteter skal være et tilbud til områdets kommende beboere og ikke en pligt. Der skal i etaper bygges cirka 110 nye boliger til selvhjulpne seniorer, der vil betale nybyggeriets husleje samtidig med, at de både praktisk og intellektuelt bidrager til at holde Diakonissestiftelsen levende. De nuværende 23 plejeboliger nedlægges og der etableres 72 nye og tidssvarende plejeboliger, hvoraf de 60 er planlagt som plejeboliger med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, mens de 12 forventes anvendt til Diakonissestiftelsens nye KOL-tilbud. 7

8 Der bibeholdes et antal boliger i bygning 16 og 11 kollegieværelser i bygning 15. Sidstnævnte suppleres med yderligere ca. 10 gæsteværelser. En del af de nye plejeboliger indrettes som kompetencepladser og reserveres til kronikere (eksempelvis patienter med KOL) med særlige behov for palliation, omsorg og pleje. Her finder de et tiltrængt tilbud, når de er færdigbehandlede af hospitalsvæsenet, men er for plejekrævende til at blive i eget hjem, og alligevel er for raske til at blive visiteret til hospice. Der vil være tale om blivende boliger samt eventuelt aflastningspladser. Diakonissestiftelsen har i dag to bofællesskaber for personer med psykiske lidelser. Begge fællesskaberne er beliggende på Dronningensvej og er begge til 6 beboer. Endvidere udlejer Diakonissestiftelsen villaerne på Dronningensvej nr. 26 og 34 til bofællesskab for autister og forhenværende hjemløse til henholdsvis Frederiksberg kommune og Kirkens Korshær. I forbindelse af modernisering af botilbud på Diakonissestiftelsen, vil Diakonissestiftelsen fortsat være interesseret i at drive bofællesskaber for psykiske syge mennesker og eventuelt udvide antallet af pladser i bofællesskaberne op til fx 24, der er et bedre fagligt og styringsmæssigt grundlag end de nuværende 12. Vi planlægger derfor i forståelse med Frederiksberg Kommune - at skabe mulighed for, at der etableres i alt 24 botilbud til personer med psykiske lidelser. Boligerne behøver ikke nødvendigvis ligge samlet. Det at bofællesskaberne indgår naturligt i et større bomiljø, som Diakonissestiftelsen kan tilbyde, er med til at skabe kvalitet og tryghed for den enkelte beboer. Det er samtidig et tilbud om både samvær og fællesskab, herunder mulighederne for at indgå i frivilligt arbejdsfællesskab med andre, og samtidig en mulighed for at vælge eget privatliv. Muligheden for at kunne vælge forskellige former for samvær er en central del af Diakonissestiftelsens værdier. Indsatser Der skal etableres 72 nye plejeboliger. Det er ønsket at muliggøre cirka 110 nye attraktive boliger for selvhjulpne seniorer samt et mindre antal ungdomsboliger. De eksisterende bofællesskaber for sindslidende flyttes til renoverede faciliteter i bygning 16. (Søster Sofies Minde). Der kan eventuelt suppleres med bofællesskaber andre steder i området, jf. ovenfor. I bygning 16 renoveres en række mindre boliger, så det er muligt at huse studerende, frivillige, gæstelærere, diakoner, diakonisser og andre med tilknytning til Diakonissestiftelsen. I bygning 15 etableres kollegieværelser for internationale studerende samt gæsteværelser på yderligere én etage. 8

9 4.2 At leve Visionen er at skabe et mangfoldigt kvarter. Området skal både give plads til beboerne i de psykiatriske bofællesskaber, til plejekrævende ældre, børnehavebørn og deres familier, til unge studerende og til resursestærke seniorer. Derudover skal området give plads til og inkludere tilrejsende gæstelærere og kursister på kortere og længere ophold samt medarbejdere på Diakonissestiftelsen og de mange lejere. De ressourcestærke, kirkelige organisationer, der har til huse på Diakonissestiftelsen er med til at gøre stedet til et kirkeligt kraftcenter og mødested for nationale og internationale kirkelige aktører. De kirkelige organisationer medvirker på forskellig måde også til aktiviteterne i kirken et områder der fortsat kan stimuleres og udvikles Diakonissestiftelsen ønsker at spille en aktiv og skelsættende rolle som et af de mest helstøbte og nyskabende steder for moderne senior- og ældreliv med seniorboliger med mulighed for individuel service, træningsfaciliteter, uddannelses- og udfoldelsesmuligheder, kombineret med højt kvalificeret ældrepleje i moderne plejeboliger, hjemme- og sygepleje og de særlige kompetencepladser, som udvikles i samspil med Hospice. Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle hospicetilbud til bredere målgrupper, og vil derfor indarbejde faciliteter til et nyt palliativt tilbud hospice eller hospicelignende tilbud. Som en væsentlig del af synergien samles, udvides og udvikles de nuværende psykolog- og lægepraksis i et større sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Diakonissestiftelsen vil i kraft af tværgående forløbstankegang og en meget stor bredde i tilbuddene skabe rammer for et unikt sundhedstilbud. Ambitionen er, at ældre og kronikere i Diakonissens Sundhedshus kan få den sammenhængende, specialiserede, træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning, de har behov for. Indsatser Plejefaciliteterne skal generelt opgraderes og udvides Der skal tilvejebringes faciliteter til et nyt palliativt tilbud (hospice eller hospicelignende aktivitet, fx daghospice) på ca. 1000m2 Der skal etableres et større sundhedshus end de eksisterende ca m 2 i bygning 9, 10 og 11. Sundhedshuset skal have fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation Der ønskes etableret en række tilbud såsom fitness, caféer og restauranter Ikke kun arkitektonisk, men også menneskeligt skal Diakonissestiftelsen være åben og gæstfri for nærsamfundet Daginstitutioner skal give lokalsamfundet gode pasningstilbud, samtidig med at børnene og deres familier bidrager til livet i området Diakonissestiftelsen skal fortsat kunne tilbyde områdets beboere og brugere et kristent og kulturelt fællesskab, der hviler på diakonale værdier. 9

10 4.3 At lære Visionen er et stærkt og aktivt uddannelsesmiljø, der skaber dynamik og udvikling i området. Uddannelserne, der er samlet i UC Diakonissestiftelsen, skal sammen med Diakonissestiftelsens social- og sundhedsinstitutioner og kirkelige aktiviteter udgøre et dynamisk og udviklende center. Uddannelserne rummer mulighed for at starte med færdiggørelse af en 10. klasse og slutte på bachelor-niveau, enten som sygeplejerske eller som uddannet indenfor Kristendom, Kultur og Kommunikation. Det er ønsket at tiltrække yderligere uddannelsestilbud, der kan være institutioner, der lejer sig ind i området eller etablering af helt nye uddannelser inden for eksempelvis tro, etik, sygepleje og pædagogik i samarbejde med relevante uddannelsesog forskningsinstitutioner, og indholdsmæssigt i overensstemmelse med Kommuneplan Indsatser Uddannelsescenteret skal opgraderes og udvides for at rumme et moderne studiemiljø. Bygning 1, 2 og 3 renoveres og indrettes (bortset fra etage 0 (parterre)) til uddannelsescenter. Der skal herudover etableres 7100 m 2 uddannelsescenter, hvoraf 2400 m 2 kan etableres i stue og 1. sal i bygning 16 og resten kan etableres i nybygning eller indrettes i ledige lokaler i bygningerne 7 og 8 samt evt. i bygning 9 Visionen og indsatsområderne beskrives mere indgående i næste kapitel, hvor der redegøres for Diakonissestiftelsens strategi for udviklingen. 10

11 5 Strategi for udvikling af området Diakonissestiftelsen og dermed det område, som opdraget omfatter - består af et fire hektar stort område centralt placeret i hjertet af Frederiksberg. Området har i dag en bebyggelsesprocent på 76. For at opnå det ønskede levemiljø skal området udbygges med det nødvendige antal uddannelsespladser og nye boliger. Den dybereliggende ide bag et sådant karakterskift er som tidligere beskrevet i praksis at demonstrere, hvordan fremtidens bolig- og institutionsmiljø for seniorer og ældre kan indrettes og fungere i tæt samspil med Diakonissestiftelsens øvrige funktioner Den påtænkte model skal gennem attraktive kultur-, fællesskabs- og træningstilbud for ældre borgere kombineret med individuelle service- og plejetilbud skabe mulighed for en mere glidende overgang fra tilværelsen som selvhjulpen. Etableringen af nye seniorboliger og fællesskabsboligformer på Diakonissestiftelsen vil kunne tilføre institutionerne mere liv via de ressourcepersoner, der flytter til området. Diakonissestiftelsen har med afsæt i denne vision derfor udviklet en strategi, der skal omsætte visionen til praktisk handling. De fysiske ændringer ønskes gennemført i høj arkitektonisk kvalitet, der lægger et moderne lag til de eksisterende bygninger og skaber et tidssvarende ankomst- og opholdsareal omkring dem. Endvidere skal der skabes et godt samspil med omgivelserne, både arkitektonisk og funktionelt, således at kvarteret tilføres attraktive, bymæssige kvaliteter. Særligt skal der lægges vægt på et godt samspil mellem bebyggelsen på nordsiden af Dronningensvej og resten af villakvarteret, således at karakteren af villakvarter opretholdes og om muligt styrkes og tydeliggøres. Med hensyn til miljømæssig bæredygtighed skal området leve op til minimumskravene BR10 s krav til lavenergiklasse 2015, men de konkurrerende må gerne komme med forslag, der kan øge bæredygtigheden såvel miljømæssigt som økonomisk. 11

12 Inden for området skal regnvand så vidt muligt søges nedsivet via for eksempel faskiner og porøse belægninger. Det er derfor tanken, at overfladebelægninger så vidt muligt udføres i porøse materialer. Etablering af nedsivningsanlæg kræver tilladelse fra Frederiksberg Kommune og skal være i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen kan ses på Grønne tage, der delvis vil kunne optage eller forsinke regnvand, bør ligeledes indarbejdes. Holdenes samlede performance indenfor bæredygtighed vil blive vurderet ved hjælp af et procesværktøj, som er vedlagt som et bilag til programmet. Den faglige vurdering foretages af Bæredygtighedsrådgiverne Jørgen Abildgård Kbh. og arkitekt m.a.a. Anders Lendager fra Lendager Arkitekter. 5.1 Ny bebyggelse og renovering Basis i Diakonissestiftelsens strategi er nybyggeri på Frederiksberg kombineret med renovering og udskiftning af en del af bygningsmassen. Den nuværende bebyggelsesprocent er 76, mens den gamle kommuneplan åbnede mulighed for 110. Frederiksberg Kommune vedtog den 8. november 2010 en ny kommuneplan, hvor rammerne for området angiver en anvendelse til offentlige formål og beboelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 130. Offentlige formål tolkes bredt, idet liberale erhverv med tilknytning til sundhed og uddannelse kan være i området (læger, terapeuter, forsknings- og metodeudviklingsprojekter mv.) Byggemuligheden skal på samme tid muliggøre indplaceringen af nye aktiviteter i området, give Diakonissestiftelsen et stabilt supplerende indtægtsgrundlag, der sikrer den fortsatte uddelingsvirksomhed, og suppleres med renovering og fornyelse af den resterende bygningsmasse. Der skal skabes rummelighed til forbedrede have- og ankomstarealer boliger for unge og for selvhjulpne seniorer nye plejeboliger et moderniseret uddannelsescenter med praksisnære uddannelser, der bygger på nyeste viden inden for lærings- og uddannelsesmiljøer, og aktivitetsmæssigt i overensstemmelse med Kommuneplan 2010 attraktive kursusfaciliteter gennem modernisering af Søsterhjemmets Stuer samt etablering af møderum i stueetagen af bygning 5 og indretning af undervisnings- og kursusfaciliteter i bygning 16 giver en fornyelse og opgradering af Diakonissestiftelsens indsats m.h.t. social gæstfrihed samt kulturelle og kirkelige aktiviteter rettet mod nærsamfundet og grupper med særlig interesse for Diakonissestiftelsens arbejde tilknyttede hotel-/gæsteværelser/kursistboliger i bygning 15 et moderne sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Her skal være træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning. Som udgangspunkt skal udviklingen kunne forrentes normalt, men visse forbedringer, f.eks. friarealer, kvalitetsløft og nødvendige forbedringer af såvel klimaskærm (tag og mur m.v.) som de traditionsrige søsterstuer samt andre lokaliteter, vil ikke kunne finansieres over nye huslejeindtægter. Disse områder søges finansieret gennem fondsstøtte og lånoptagning. 12

13 Samlet forventes projektet dog at give et overskud på 10 mio. kr. årligt. Hertil kommer afledte og nye aktiviteter, som forventes at kunne medføre en indtægt på små 3 mio. kr. Herfra skal dog trækkes et tab af indtægter på ca. 5 mio. kr. ved nedrivning, således at den samlede årlige nettogevinst forventes at være ca. 8 mio. kr. Holdene skal i deres forslag til udviklingsplaner kvalificere disse foreløbige økonomiske vurderinger. Dette gøres som en del af holdenes økonomiske bearbejdning af deres forslag til udviklingsplan i en ensartet skemaform der vedlægges som bilag. Holdene skal desuden belyse de rumlige konsekvenser af at tilføre yderligere bebyggelse: samspillet mellem eksisterende og nye bygningsvoluminer, karakteren af de nye uderum, der opstår i og omkring bebyggelsen mv. Det gælder særligt i forhold til Dronningensvej og det eksisterende villakvarter mod syd. 5.2 Have og ankomstarealer Der skal gennemføres en renovering og omlægning af Diakonissestiftelsens ankomstarealer og haveanlæg. Ankomstarealerne er nedslidte, og der vil efter fortætning og byggeri være behov for fornyelse af haveanlægget. Renoveringen og omlægningen skal udføres på en måde, der understøtter Diakonissestiftelsens visioner, således at der skabes sammenhænge, som sikrer attraktive opholds- og samværsrum, der kan fungere under skiftende årstider og vejrlig. Diakonissestiftelsens have rummer allerede i dag mange muligheder for samvær og oplevelser og binder samtidig mange af områdets funktioner sammen. I haven findes både mere private områder som Hospicehaven og haverne ved de eksisterende bofællesskaber, halvoffentlige områder som solpladserne, der hvor Døgnenheden tidligere lå, samt offentlige områder med siddepladser og blomster. Haveanlæggets potentiale til at blive et rekreativt grønt areal til gavn for både diakonissestiftelsens brugere og resten af byen ønskes udnyttet. I den henseende skal Haveanlægget fornyes, åbnes og integreres med de omgivende kvart En tættere udnyttelse af området og tilførsel af nye funktioner som seniorboliger vil skabe behov for nyanlæg af haven, hvortil kommer, at de områder af haveanlægget, der vender mod Peter Bangs Vej, er nedslidte og i meget høj grad trænger til fornyelse. 5.3 Seniorboliger Seniorboligerne er tænkt som en ny boligform som ramme om et godt liv for selvhjulpne seniorer i en bygning med velindrettede, fremtidssikrede boliger, med mulighed for fællesskab og interessante, valgfrie aktiviteter på Diakonissestiftelsen og dermed en god ramme omkring et indholdsrigt og selvstændigt liv for seniorer. Beboerne i de ca. 110 nye boliger vil kunne benytte de sundheds- og kulturfaciliteter, der allerede findes eller etableres. Boligerne skal karakteriseres ved: at den fysiske struktur lægger op til et levende socialt fællesskab at boligerne er indrettet med god tilgængelighed at beboerne både har helt individuelle boliger og adgang til fælles faciliteter at beboere fra Diakonissestiftelsen kan købe hjælp til praktiske gøremål herunder efter reglerne for hjemmeservice 13

14 at beboere, der får behov for hjemmehjælp og hjemmesygepleje, kan få denne som en kommunalt finansieret service på lige fod med andre borgere i kommunen at der på Diakonissestiftelsen er faciliteter til besøg af gæster, idet der indrettes hotel- og gæsteværelser at der er spisesteder og spændende, valgfri aktiviteter og tilbud, hvoraf de fleste kan være en del af Diakonissestiftelsens øvrige aktiviteter. Seniorboligerne er på denne måde en videreudvikling af de kendte moderne bofællesskaber, med stor vægt både på den fremtidssikrede, personlige bolig og på fællesskabet med andre beboere på Diakonissestiftelsen og i bydelen. Målgruppen er selvhjulpne seniorer med en økonomi, der muliggør nybyggeriets husleje. 5.4 Plejeboliger Der er givet principtilsagn til opførelse af op til 72 nye plejeboliger opført af Diakonissestiftelsen som bygherre efter reglerne for almene ældreboliger. Samtidig nedlægges 23 eksisterende plejeboliger. Til plejeboligerne knyttes et servicecenter. Plejeboligerne skal nyopføres, mens servicedelen eventuelt kan indpasses i eksisterende bygninger, der bevares. Servicecentret forventes at indeholde træningsfaciliteter evt. til deling med andre, begrænsede personalefaciliteter, cafe, evt. modtagerkøkken og lokaler til frisør og fodterapeut. 5.5 UC Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsens Uddannelsescenter, UC Diakonissestiftelsen, uddanner efter aftale med Professionshøjskolen Metropol sygeplejersker og gennemfører 3K professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation. SoSuskolen udbyder for Undervisningsministeriet grundforløb, hjælperuddannelse, assistentuddannelse samt en række rekrutterings- og kvalifikationsforløb forud for disse uddannelser. I de kommende år suppleres med flere ungdomsuddannelser inden for sundhedsområdet. Der er samlet på UC Diakonissestiftelsen for tiden ca elever og studerende med forventning om, at dette tal vil være stigende i de kommende år. Generelt er det vurderingen, at uddannelsescentret er i god udvikling, men savner tidssvarende lokaler og faciliteter. Uddannelsescentret har for tiden til huse dels i de ældste af Diakonissestiftelsens bygninger dels i nogle af bygningerne fra 1930 erne samt i andre lokaler, der ligger spredt i området og i de nærliggende kvarterer. UC har imidlertid behov for lokaler, der dels ligger samlet i det mindste for undervisningsmiljøets vedkommende, dels er mere tidssvarende til undervisningsformål, herunder auditorier og grupperum. Der er derfor et betydeligt investeringsbehov på uddannelsesområdet, der delvis må søges fondsfinansieret. 5.6 Kursusfaciliteter samt hotel-/gæsteværelser Som servicevirksomhed og blækspruttereception etableres et samlingspunkt a la reception enten i den nuværende hovedindgang eller i et nyt ankomstområde. Herfra styres udlejning af mødefaciliteter og den service, der bestilles i den sammenhæng, og med tilbud om hotel-/gæsteværelser kan både overnattende pårørende og gæster samt kursusdeltagere få god service inden for miljøet. 14

15 5.7 Boliger for unge I de eksisterende bygninger 15 og 16 vil der blive etableret boliger for unge. Der vil være tale om studerende enten fra Diakonissens egne institutioner eller nærliggende uddannelsesinstitutioner, unge med tilknytning til områdets særlige miljø eller udlændinge på besøg. Hvor det af forskellige årsager er hensigtsmæssigt, kan der også etableres et mindre antal boliger for unge i nybyggeriet. 5.8 Gæstfrihed, kirke og kultur samt fællesfunktioner Gæstfrihed, kirke og kultur står som indsatsområde for brug af de fysiske rammer, der rummer mange muligheder for fællesskab samt tilbud om deltagelse i daglige aktiviteter, herunder deltagelse i frivilligt arbejde. Som det er i dag, centrerer aktiviteterne sig om Emmauskirken, haven, stuerne, såvel de fine gamle stuer i Søsterhjemmet i hovedbygningen som stuerne på Søster Sophies Minde samt Café Kram. Med nybyggeriet udvides de fysiske rammer for aktiviteterne, og flere faciliteter kan komme til, så mulighederne for gode arrangementer udvides. Kirken er ramme om et tilbud om daglig andagt, en lang række aktiviteter, kirkelige handlinger og fejring af højtider. Der er til kirken knyttet to præster og en organist samt Emmauskoret og Gospelkoret. Året rundt er der i kirken aktiviteter for børn og voksne. En udvidelse af kirkens funktioner i nærsamfundet samt dens samspil med UC Diakonissestiftelsen er under overvejelse, såfremt der kan opnås finansiering hertil. Mulighederne for deltagelse i daglige aktiviteter på Diakonissestiftelsen, og for at være en del af et fællesskab, er talrige. Diakonissestiftelsen har mange traditioner, som er åbne for de mange forskellige grupper af mennesker, der over et år passerer Diakonissestiftelsen ud over beboerne således forældre til børn i daginstitutionerne, brugerne af sundhedstilbud, medarbejderne i Diakonissestiftelsen og de mange organisationer, herunder Diakonifællesskabet for diakoner og diakonisser, internationale volontører samt Diakonissestiftelsens og organisationernes gæster. Blandt traditionerne kan nævnes Sommerfesten, Højtiderne, Kulturnatten og Eventyrdagene. En særlig rolle blandt aktiviteterne spiller Café Kram. Café Kram har til huse i en af de bygninger, som påregnes nedrevet, blandt andet af byggetekniske årsager. Men Café Kram kan ikke undværes. Her tilbydes, udover servering af mad, en række velbesøgte aktiviteter som foredrag, motion, kurser og netværksgrupper, sang- og festaftener plus udflugter. Café Kram modtog i 2010 Frederiksberg Prisen. Det overvejes i forbindelse med ombygningen af Diakonissestiftelsen at udvide Café Kram med et spisehus for beboere og nærsamfund samt at udbygge caféens funktioner, såfremt der kan opnås finansiering heraf. Der vil muligvis være behov for flere cafémiljøer, alt efter hvor Café Kram placeres. Det afgørende er, at Café Kram fortsætter, og at der alt efter behov etableres alternative samlingssteder på Diakonissestiftelsen i en rationel samdrift. 15

16 5.9 Diakonissens Sundhedsvision Diakonissestiftelsen vil som tidligere beskrevet skabe et sundhedshus med fagligt fokus på ældre, kronikere og palliation. Ambitionen er, at ældre og kronikere i Diakonissens Sundhedshus, med privatpraktiserende sundhedsleverandører, kan få et sammenhængende og specialiseret forløb med træning, pleje, omsorg, ambulant behandling, service og rådgivning. Visionen er, at Diakonissens Sundhedshus udvikler og formidler viden inden for fokusområderne, som gør det naturligt for kommuner, regioner og andre sundhedsaktører at indgå samarbejder og partnerskaber med Sundhedshuset. Diakonissestiftelsens samlede sundhedsindsats omfatter Sundhedshus for læger, terapeuter, psykologer og øvrige specialister Bistand i eget hjem, herunder praktisk og personlig hjælp, hjemmeservice, udgående hospicefunktion, sundhedskoordination og anden støtte og omsorg Boliger/pladser, herunder plejeboliger, hospicepladser og KOLkompetencepladser. Videnscenter, herunder opsamling, udvikling og formidling af viden om pleje og behandling af ældre og kronikere Et antal speciallæger har allerede klinikker i Diakonissestiftelsens bygninger. De faciliteter, speciallægerne råder over, hører imidlertid til blandt de bygninger, som af funktionelle og byggetekniske grunde ønskes nedrevet. Der er således behov for nyopførelse eller nyindretning af faciliteter til læger, speciallæger, tandlæger, jordemødre, fysioterapeuter m.fl. Der skal i løbet af 2011 forhandles med repræsentanter for disse grupper om udvikling af et fælles koncept, hvis formål skal være at udbygge Diakonissestiftelsens tilbud på sundhedsområdet med ydelser, som særligt retter sig mod senior- og ældregruppen samtidig med at sundhedscentret udbygges med praktiserende læger, eksisterende speciallæger samt anden sundhedsfaglig rådgivning og vejledning. Der arbejder på Diakonissestiftelsen allerede et betydeligt antal psykologer, som tænkes at indgå som en del af Sundhedshuset. Sundhedshuset skal understøttes af fælles facility management, af fælles træningsfaciliteter og af fælles køkken og caféliv. Her kan Diakonissens Køkken og Café Kram bringes i samspil med nye funktioner. Diakonissestiftelsen har iværksat et udviklingsprojekt, der skal udbygge sundhedsvisionen, herunder afdække muligheder for samarbejdspartnere på området. Resultater fra den samtidige udvikling af sundhedsvisionen stilles til rådighed for holdene. 16

17 5.10 Planmæssige forhold De generelle planmæssige forhold er beskrevet i Frederiksberg Kommunes kommuneplan, som kan læses via følgende link plan2010.aspx De konkrete forhold vedr. Diakonissestiftelsen beskrives i kapitlet Kvarteret Syd for Peter Bangs Vej afsnit 2.O.1. Her fremgår det, at områdets anvendelse er Offentlige formål: sundheds-, uddannelses- o.a. institutioner samt boliger og andre funktioner i tilknytning til Diakonissestiftelsen. Herudover fremgår det, at bebyggelsesprocenten i området er max. 130, og at det maksimale antal etager er 6. Anvendelsesmæssigt vil rammerne for området skulle udvides til også at muliggøre almindelige boliger for såvel unge som ældre Det er ikke diskvalificerende for de deltagende teams at komme med inspirerende og arkitektonisk velbegrundede forslag vedr. bygningsforhold der afviger fra de nuværende kommuneplanrammer. Diakonissestiftelsens nuværende bebyggelsesprocent er som tidligere nævnt 76. Gennem arbejdet skal de deltagende hold redegøre for, hvordan der ved nedrivning og ombygning af Diakonissestiftelsens bygningsmasse samt nybyggeri skabes bedst mulig sammenhæng til de omkringliggende kvarterer. Særligt skal der tages hensyn til villakvarteret syd for Diakonissestiftelsen. I besvarelsen skal indgå visualisering af, hvordan de bygningsvoluminer, som holdene foreslår placeret mod syd, vil virke sammen med den eksisterende villabebyggelse langs Dronningensvej. Besvarelsen skal desuden indeholde en analyse af eksisterende arkitektoniske og rumlige kvaliteter, som bør bevares, eller som der bør tages særligt hensyn til ved placering og udformning af ny bebyggelse (eksempelvis sigtelinjer, markant beplantning, bygninger med en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi). Eventuelt kan suppleres med et katalog over virkemidler, som kan være med til at skabe et godt samspil mellem eksisterende og ny bebyggelse. Ejendommene langs nordsiden af Dronningensvej er omfattet af Byplanvedtægt 19. I Byplanvedtægten er der udlagt en byggelinje langs Dronningensvej på 10 m fra vejmidte. Denne byggelinje vurderes, at være med til at skabe en overordnet sammenhæng og overgang mellem Diakonissestiftelsens areal og det tilstødende villakvarter, og opretholdes derfor. Langs Dronningensvej, er fire villaer (numrene 2, 26, 28 og 34) udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan Diakonissestiftelsen ejer pt. to af disse (26 og 34). Bevaringsværdige bygninger må i henhold til kommuneplanens ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bebyggelsen må ikke ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Desuden er Diakonissestiftelsen og det omkringliggende villakvarter udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen. I henhold til kommuneplanen skal lokalplaner, der omfatter kulturmiljøer indeholde bestemmelser, der sikrer bevaring af bebyggelsens væsentlige karakteristiske hovedtræk. 17

18 En vurdering af bebyggelsens væsentlige hovedtræk kan f.eks. omfatte bebyggelsens art og funktion, bebyggelsesform, bebyggelsens samspil med samfundsudviklingen og byudviklingen, udvikling af den kommunale bebyggelsesregulering, samt særligt betydningsfulde enkeltbygninger eller enkeltbebyggelser i det kulturhistoriske miljø. Det er samtidig vigtigt, at områderne fremstår som levende, nutidige bymiljøer. Trafikbetjening af Diakonissestiftelsen nye funktioner bør ske fra Peter Bangs Vej. Og den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter skal forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter Parkering Der er i dag 137 p-pladser til de eksisterende etagekvadratmeter. Det svarer til 1 p-plads pr. 285 etagekvadratmeter. Udover det eksisterende antal parkeringspladser, skal der for nettotilvæksten af etageareal for det samlede område, etableres parkeringspladser efter kommunens normale krav. Generelt er det intentionen at få så meget parkering som muligt væk fra overfladens ubebyggede arealer, og i stedet placeret i konstruktion. De konkrete parkeringskrav vil efterfølgende blive afklaret af Frederiksberg Kommune i forbindelse med lokalplanen for området på baggrund af den endelige udviklingsplan samt i forbindelse med det konkrete nybyggeri. 18

19 6 Konkurrenceforløb Diakonissestiftelsen har valgt, at grundlaget for områdets udvikling skal skabes gennem en tværfaglig parallelkonkurrence. Parallelkonkurrencen er, som ordet indikerer, en kombination af et parallelopdrag og en konkurrence. Elementet parallelopdrag er valgt for at maksimere indsigt, dialog og læring. Elementet konkurrence er valgt for at udfordre holdene til at yde deres bedste. Det betyder, at alle udvalgte hold honoreres for deres indsats. Men der er også præmiering af de bedste forslag - hvad enten det drejer sig om helheden eller særligt gode løsninger for delområder eller enkeltemner. Fire hold er udvalgt til at deltage i konkurrencen, hvor holdene skal udarbejde hver deres forslag til en udviklingsplan for området Parallelkonkurrencen afvikles over en periode på tre måneder. Udviklingsplanen omfatter en analyse af områdets og bygningernes funktioner, placering og sammenhæng samt illustrationer af planer, facader, sammenhænge og udvalgte rum ude som inde. Udviklingsplanen skal aktivt forholde sig til Diakonissestiftelsens omgivelser. Diakonissestiftelsen vil efter afslutningen på parallelkonkurrencen kombinere helhedsgreb og elementer i de fire forslag til én samlet udviklingsplan, som danner udgangspunkt for lokalplanarbejdet. Det nye lokalplangrundlag for området danner herefter grundlag for konkrete byggeprojekter. Leverancerne i parallelkonkurrencen beskrives i afsnit 7.1 Holdene skal i løbet af processen deltage i et introduktionsmøde samt et midtvejsseminar for at udveksle viden og erfaringer med hinanden, Diakonissestiftelsen, interessenter og eksperter. Derudover forventes der at være offentlig adgang (med spørgemulighed) til projektafleveringen forud for dommerkomiteens bedømmelse. De fire hold modtager et honorar på DKK ekskl. moms for konditionsmæssige forslag. Herudover vil dommerkomiteen på baggrund af det samlede forløb - udpege en vinder, som modtager yderligere DKK inkl. moms. Til påskønnelse af særlige forhold i projekterne kan dommerkomiteen uddele yderligere DDK inkl. moms. 19

20 7 Opgavebeskrivelse og krav 7.1 Udviklingsplanen Forslaget til udviklingsplan omfatter som beskrevet en analyse af området set i forhold til omgivelserne, forslag til funktioner samt forslag til bygningernes udformning og placering. Udviklingsplanen omfatter mere specifikt En analyse af området set i forhold til de omgivende kvarterer Beskrivelse og illustrationer af Diakonissestiftelsens fremtidige funktioner og samspillet mellem disse funktioner indtegnet på bilag 4: forhåndsdisponerede arealer. Beskrivelse og illustrationer af sammenhængen i området med uderum, stier, trafikbetjening, parkeringspladser m.v. Afleveres som situationsplan i skala 1:500. Beskrivelse og illustrationer af placering og udformning af bygninger samt bygningshøjder og voluminer. Forslaget skal kunne danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan. Karakteristiske snit og opstalter i bebyggelsen afleveres i skala 1:200. Et forslag til etapedeling En redegørelse for det valgte arkitektoniske udtryk En redegørelse for forslagets anlægsøkonomi (bygning, ombygning og anlæg). Redegørelsen omfatter blandt andet et skema med en række økonomiske poster inden for anlæg, som holdene skal udfylde. Skemaet udleveres til holdene. En redegørelse for forslagets bæredygtighedsprofil. Diakonissestiftelsen udleverer grundlaget for bæredygtighedsvurderingen til holdene. Hoveddisposition for plejeboliger og seniorboliger evt. i diagramform illustreret medplaner af boliger i skala 1:200, facadeudsnit samt rumillustrationer Forslaget skal være funderet i kendskab til de relevante målgrupper samt kendskab til den sandsynlige udvikling i målgruppernes behov. Udviklingsplanens omfang: maksimalt 40 A3-sider inkl. nedfotograferede tegninger Eventuelle bilag: maksimalt 20 A3-sider Ovenstående afleveres samlet i et A3 hæfte i 25 eksemplarer Derudover afleveres En fysisk model af forslaget i skala 1:500 Maksimalt 8 plancher (højde: 1,2 m og bredde: 0,8 m) bl.a. omfattende de foreskrevne tegninger. En formidlingsegnet PowerPoint-præsentation på maksimalt 25 slides En CD i 5 eksemplarer indeholdende: A3-hæfterne som pdf-filer, alle illustrationer som særskilte jpg-filer samt plancherne som pdf-filer Plancherne må ikke indeholde information, som ikke fremgår af A3-hæftet. Materialet er ikke anonymt. Der skal angives målestoksforhold inkl. lineal - for alle oversigtstegninger, planer, snit og facader. 20

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.

Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding

UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding UDBUDSVILKÅR Klostergade 8-10 og Klostergade 16 ( Klostergården ) Kolding Ejendommene udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommuners faste ejendomme.

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform I oktober 2003 udskrev Fonden Realdania idekonkurrencen Bevaringsværdige gårdejendomme nye anvendelsesformer. Vinderne af fase I er nu udpeget og inviteres hermed til at deltage i konkurrencens fase 2.

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S

U D B U D S V I L K K R Ø Y E R S P L A D S 30. januar 2015 U D B U D S V I L K R K R Ø Y E R S P L A D S Jessens Mole 7-9, Svendborg Havn, dele af matr. nr. 262-a og 262-c Svendborg Bygrunde, Svendborg Ejendommene udbydes i henhold til B - forhånd

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

A. Petersborg renoveres og der etableres 9-10 boliger. Broens fire boliger indgår i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg

A. Petersborg renoveres og der etableres 9-10 boliger. Broens fire boliger indgår i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg Notat Bilag til sagen Etablering af tidssvarende boliger til borgere med psykiske lidelser fra Center for Psykiatri og Handicap Center for Ejendomme Center for Ejendomme Sct. Anna Gade 5 A 3000 Helsingør

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Effektiv og nærværende ejendomsadministration

Effektiv og nærværende ejendomsadministration 1 2 Effektiv og nærværende ejendomsadministration 2 3 Arbejdsfelt Vi er en virksomhed, der har stor erfaring i at administrere ejendomme på det private ejendomsmarked. Den private sektor er betydningsfuld

Læs mere

Ole Hansens Vej 7 4100 Ringsted. SA-K.90024 www.dtz.dk

Ole Hansens Vej 7 4100 Ringsted. SA-K.90024 www.dtz.dk Ole Hansens Vej 7 4100 Ringsted SA-K.90024 www.dtz.dk Ejendommen kort Offentligt udbud for Ringsted Kommune I alt 3.026 m², hvoraf 1.636 m² udgør ledigt vandrerhjem og 667 m² ledigt kontor. 723 m² er udlejet

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ GILLEBALLEHUS Indhold Velkommen... 2 Gilleballehus... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje m.m.... 4

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt... 1 STAMOPLYSNINGER...3 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...4 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE...5 4 LOKALISERING...5 5 TIDSPERSPEKTIV...5

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04 Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter

Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Etablering af aflastningsboliger Stævnhøj Plejecenter Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 November

Læs mere

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171

SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 - LASSEN ERHVERV SALGSPROSPEKT Sag nr. 171 Torvegade 42, 6700 Esbjerg Projektejendom til beboelse og erhverv Pris kontant kr. 5.800.000 Grundareal 836 kvm Bebyggelsesgrad 300% 5 etager til boliger og erhverv

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE Åben konkurrence for arkitektstuderende 2013 1 INDBYDELSE, BAGGRUND OG MÅL Bikubenfonden indbyder til deltagelse i konkurrencen om udformning af en serie udsigtsposter

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Salgsprospekt. Projektejendommen. H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning. Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning.

Salgsprospekt. Projektejendommen. H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning. Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning. Salgsprospekt Projektejendommen H. N. Andersens Vej 3-5, 7400 Herning Central beliggende boligprojektejendom i godt boligkvarter i Herning. Salgspris kontant: 6.000.000 kr. Bruttoleje: 340.383 kr. Byggeretter

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 24. oktober 2007 Lokale: 2, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 08.30-10.30 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/83 Mødekalender for 2008...

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere