Kommuneplan 2009 Rammer Distrikt 5 Nørhald

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Rammer Distrikt 5 Nørhald Randers Kommune

2 Kommuneplan 2009 Rammer Distrikt 5 Nørhald Bekendtgjort Forord Kommuneplaner skal ifølge planloven revideres hvert fjerde år. Dette er den 1. kommuneplan for den nye kommune. Kommuneplan 2009 blev vedtaget i byrådet den 8. februar 2010, og offentliggøres den 26. marts Kommuneplan 2009 erstatter tidligere kommuneplaner incl. tillæg, og regionplan En kommuneplan styrer bl.a. arealanvendelsen. Men planen har også stor indflydelse på mange offentlige og private aktiviteter i det hele taget. bæredygtige energi- og transportløsninger. Det kræver en målrettet og aktiv indsats overalt i samfundet, og det forudsætter, at den kommunale planlægning er gearet til at håndtere de kommende års udfordringer. Randers Byråd vedtog i 2008 en miljø- og naturpolitik, der bl.a. indebærer, at CO2-udslip i kommunen skal nedbringes med 75 % inden 2030, og 75 % af energiforbruget senest i 2030 skal komme fra vedvarende eller fra CO2- neutral energi. I de kommende år vil vi have stor fokus på disse udfordringer, hvilket også har været et gennemgående tema i denne kommuneplan. Kommuneplanen koordinerer kommunens politikker på forskellige områder og danner udgangspunkt for, at kommuneplanlægningen kan blive strategisk og koordinerende for hele kommunens virke. Klima og bæredygtighed Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi forvalter fremtiden her og nu uden at gå på kompromis med kommende generationers muligheder for at få dækket deres behov. Klimaændringerne får indflydelse på mange områder som f. eks. vandforsyning, kystbeskyttelse, landbrug, infrastruktur, bygninger og natur. Den fysiske planlægning skal forebygge følgerne af klimaændringerne. Randers Kommune ønsker at bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser og satse på Kommuneplan 2009 består af følgende hæfter: Hovedstruktur, som i brede træk beskriver planlægningen for hele kommunen. Det er dels fastlæggelse af bymønster og centerstruktur. Dels fastlægger hovedstrukturen den overordnede arealanvendelse; hvor skal der være erhverv, boliger eller grønne områder mv. Hovedstrukturen er inddelt efter emner. Frem for alt er det i hovedstrukturen, at principperne for kommunens planlægning tilkendegives. Bl.a. skal kommunens sektorpolitikker tage deres udgangspunkt i hovedstrukturen. Hovedstrukturen beskæftiger sig således ikke kun med fysisk planlægning. Det er også stedet, hvor pejlemærkerne for den samlede indsats udstikkes.

3 Rammer for lokalplanlægningen, som dels indeholder en beskrivelse af den enkelte bydel og dels viser, hvad der skal ske i de enkelte bydele. Rammerne angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde skærpede bestemmelser i forhold til lokalplanrammerne. Det kan for eksempel være mht. bebyggelsesprocent, etageareal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. I forbindelse med lokalplanrammerne for hver bydel, er der indsat en kort beskrivelse af bydelen. I beskrivelsen bliver de vigtigste potentialer og problemer i bydelen kort behandlet. Retningslinier fastlægger principperne for areal anvendelsen i kommunen. Retningslinierne udgør også et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer indenfor anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen og husdyrloven. Retningslinierne, og de områdeudpegninger de medfører, angiver hvilke forhold, der skal tages hensyn til i administrationen og hvilke konkrete skøn, der skal foretages. Høringsperioden Denne Kommuneplan er udarbejdet på baggrund af planstrategien Indholdet i planen er blevet koordineret med nabokommunerne. Forslag til Kommuneplan 2009 var i offentlig høring i perioden 17. august oktober I løbet af perioden blev der afholdt i alt 17 borgermøder. Der indkom 54 kommentarer og ændringsforslag i løbet af perioden. Du kan finde kommuneplanen og kommentarer til kommuneplan på Med venlig hilsen Henning Jensen Nyhuus Borgmester Miljøvurdering. Der er foretaget miljøvurdering af kommuneplanforslaget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Vurderingerne indgår som et selvstændigt dokument i kommuneplanen. Kommuneplanen vil ved den endelige vedtagelse erstatte de 6 eksisterende kommuneplaner for Randers Kommune inklusiv samtlige tillæg. Kommuneplanen erstatter herudover også en meget stor del af de gældende regionplanretningslinier.

4

5 Kommuneplanens rammer Kommuneplanens rammebestemmelser fastlægger, hvad de enkelte arealer i kommunen må anvendes til, og hvordan der må bygges. Rammerne består dels af generelle rammer, dels af konkrete rammer med rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammer indeholder en række fælles bestemmelser, der gælder for alle de rammebelagte arealer i Randers Kommune, med mindre andet er anført særskilt i de konkrete rammer for området. De konkrete rammer indeholder specifikke bestemmelser gældende for hvert enkelt rammeområde i kommunen. Til hver bydel eller by hører et kort, der viser afgrænsningen af rammeområderne. Grundlag for lokalplaner Rammerne er det nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur, retningslinier og lokalplanlægningen, og udgør således grundlaget for kommunens udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner. Det skal ved lokalplanlægningen sikres, at kommuneplanens hovedstruktur kan virkeliggøres. Lokalplaners indhold skal derfor være i overensstemmelse med kommuneplanens mål, retningslinier og bestemmelser for arealanvendelse, trafikbetjening og serviceforsyning. Lokalplaners indhold skal følge kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis byrådet ønsker at udarbejde en lokalplan, hvis indhold er i strid med rammebestemmelserne, skal kommuneplanen ændres inden eller samtidig med, at lokalplanen vedtages. En ændring sker som regel ved, at der i forbindelse med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, der vedhæftes planen. Grundlag for administration Rammebestemmelserne anvendes ved behandling af byggesager, der ikke nødvendiggør udarbejdelse af lokalplan. Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Rammeområder uden lokalplan Områder, som er omfattet af kommuneplanens rammer, men som ikke er omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter og som ligger i landzone, skal administreres efter planlovens landzonebestemmelser og efter byggeloven på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelser. Indeholder kommuneplanens rammer ikke bebyggelseregulerende bestemmelser for f.eks. bygningers højde eller antal etager, så er planlovens landzonebestemmelser og byggelovens rammer gældende. Planlovens landzonebestemmelser kan imidlertid ikke anvendes sammen med kommuneplanens rammer med henblik på at tillade egentlig byvækst i kommunecenteret, centerbyerne, lokalcentrene eller landsbyerne. En sådan byvæskst skal finde sted efter en lokalplanlægning af det pågældende område og ikke med enkelttilladelser efter planlovens landzonebestemmelser. Det fremgår af rammebestemmelserne om et rammeområde skal overføres til byzone eller forblive i landzone.

6 Planlovens landzonebestemmelser Formålet med planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre uønsket og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land og at sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der gennem region-, kommuneog lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor. Udgangspunktet er, at landzonerne skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelsen af areal og naturressourcer og er et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af den sammenfattende fysiske planlægning. Byggeloven Der er i byggeloven fastsat en række bebyggelsesregulerende bestemmelser, som skal overholdes. Lokalplaner kan fastsætte andre bestemmelser end dem, der er fastlagt i byggeloven. Når en lokalplan er vedtaget, er det lokalplanens bestemmelser, der er gældende. Områdeinddeling Kommunens areal inddeles i 5 distrikter med en underinddeling i byer eller bydele. Distrikt 1: Randers Omfatter Randers by og forstæder. Området er underinddelt i 10 bydele: Bykernen, Randers, Romalt, Vorup og Kristrup, Hornbæk, Ydervang og Vestervang, Nordre Fælled, Dronningborg, Paderup og Munkdrup samt Sdr. Borup. Distrikt 2: Assentoft Omfatter den sydøstlige del af kommunen og indeholder byerne Assentoft, Hørning, Årslev, Uggelhuse og Langkastrup samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Distrikt 4: Purhus Omfatter den nordvestlige del af kommunen og indeholder byerne Spentrup, Øster Bjerregrav, Sønderbæk, Fårup, Asferg og Gassum samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Distrikt 5: Nørhald Omfatter den nordøstlige del af kommunen og indeholder byerne Havndal, Harridslev, Mejlby, Mellerup, Gjerlev, Øster Tørslev, Udbyhøj samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Rammebestemmelser Rammedelen indledes med en kort beskrivelse af hvert distrikt og de største byer. I distrikt 1 Randers er der desuden en mere udførlig beskrivelse af de 10 bydele. Til hver by eller bydel hører et rammekort, hvor man kan se de rammebelagte områders beliggenhed. Herefter følger rammebestemmelserne for hvert enkelt område opsat i et skema. I de byer eller bydele, hvor der er mulighed for detailhandel, findes endvidere et kort med bydelsafgrænsningen og bestemmelserne for detailhandlen i området. Hvert rammeområde har sit eget nummer der fortæller om anvendelse og beliggenhed, f.eks B.33. Det første tal indikerer, hvilket distrikt, rammeområdet hører til (1=Distrikt 1 Randers). Det andet tal angiver, hvilken by eller bydel rammeområdet ligger i. B står for boligområde, der er anvendelsen af rammen, og 33 er en fortløbende nummerering. Rammeområderne er opdelt efter anvendelsen fastsat i den danske plan dk2 standard, som er vist i tabel 1 Rammebetegnelser og underbetegnelser. Distrikt 3: Langå Omfatter den sydvestlige del af kommunen og indeholder byerne Langå, Haslund, Stevnstrup, Tebbestrup og Øster Velling samt øvrige landområder og mindre landsbyer.

7 Bogstav B BE E C R Generel anvendelse Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde Rekreativt område S Sommerhusområde O T L A Andet Område til offentlige formål Tekniske anlæg Landområde Tabel 1 Rammebetegnelser og underbetegnelser Definition Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80%. Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80% og tilsvarende en erhvervsandel mellem 20 og 80%. Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80%. Større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehus, samt klynger af større udvalgsvarebutikker. Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne. Omfatter arealer der er udlagt til sommerhusområder. Omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. Kategorien tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, m.v. Kategorien landområde omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, som: Jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding. Kategorien andet er en opsamlings-kasse hvor områder hvis anvendelse ikke passer ind i strukturen kan placeres. Der bør være tale om ganske få områder. Specifikke anvendelser Boligområde Boligområde - Åben lav Boligområde - Tæt lav Etagebolig Blandet boligområde Blandet byområde Landsbyområde Jordbrugsparceller Blandet bolig og erhverv Kontor og serviceerhverv Lettere industri Tungere industri Industri med særlige beliggenhedskrav Havneerhverv Erhvervsområde Bycenter Bydelscenter Mindre butiksområder Område til butiksformål Skilte/facade regulering Bygningsbevarende reguleringer Rekreativt grønt område Kolonihaver Idrætsanlæg Golfbaner Støjende fritidsanlæg Lystbådehavn Feriecentre Campingplads Forlystelsesanlæg Rekreativt område Sommerhusområde Uddannelsesinstitutioner Sundhedsinstitutioner Sociale institutioner Kulturelle institutioner Administration Kirker og kirkegårde Område til offentlige formål Forsyningsanlæg Vindmølleanlæg Deponeringsanlæg Rensningsanlæg Trafikanlæg Tekniske anlæg Jordbrugsområde Naturområde Militærområde Råstofområde Landområder Andet

8

9 Rammer for lokalplanlægningen Rammerne for lokalplanlægningen indeholder en beskrivelse af den enkelte bydel og viser, hvad der skal ske i de enkelte bydele. Rammerne angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde skærpede bestemmelser i forhold til lokalplanrammerne. Det kan for eksempel være mht. bebyggelsesprocent, etageareal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. Udgiver Randers Kommune 2010 Redaktion Stadsarkitektens Kontor samt Ehverv og Udvikling Layout Jeanette Bundgaard og Bettina Vahle Fotos Jeannot Huyot Oplag 100 stk. Kommuneplanen kan hentes på Internettet på adressen: Har du spørgsmål til Kommuneplan 2009, kan du sende en til: kommuneplan@randers.dk Eller skrive et brev til: Randers Kommune Stadsarkitektens Kontor Laksetorvet Randers C Se også det digitale kort på:

10 Indholdsfortegnelse Side Rammer Distrikt 5 Nørhald Side Generelle rammer Side Lokalcenterbyen Harridslev Side Lokalcenterbyen Havndal Side Lokalcenterbyen Øster Tørslev Side Landsbyen Gjerlev Side Landsbyen Mejlby Side Landsbyen Mellerup Side Landsbyen Hald Side Landsbyen Albæk Side Landsbyen Dalbyover Side Landsbyen Udbyhøj

11 Side Landsbyen Gimming Side Landsbyen Linde Side Landsbyen Tvede Side Mindre landsbyer Side Åbent land

12

13 1

14 Rammer Distrikt 5 - Nørhald

15 Havndal Ø. Tørslev EJ EJ JV HØ OV BR UD HO BY HA Distrikt 5 DS UN DV MAR Distrikt 4 EJ IAGE J RVE Distrikt 5 VIBO Harridslev RGV EJ Distrikt 1 M EJ V FT HA M TO EL Distrikt 2 EB VEJ S ÅRHU Distrikt 3 EL VE J GRENÅVEJ NV N Ø V SV Oversigtskort Distrikt 5 Nørhald Distrikt 5 Skov Byzone Vand Byer distrikt 5 NØ S SØ

16 De mange små idylliske bysamfund, nærheden til Randers by, de gode trafikforbindelser, de storslåede landskaber samt nærheden til flotte fjord- og havmiljøer, er tilsammen med til at gøre distriktet til et attraktiv bosætningsopland til Randers by. Generelt set må det forventes, at interessen for at bygge nyt vil være større i den sydlige del af distriktet end i den nordlige. Kulturmiljøer kan nævnes færgeoverfarterne ved Mellerup og Udbyhøj. Herregårdene Gjesinggård, Støvringgård, Overgård og Trudsholm. Naturområderne ved Sødring og Råby Kær, engene ved Tjærby. Distrik 5 Nørhald Distriktet udgøres af Randers Kommunes nordøstlige del og afgrænses af Randers fjord mod syd, Randers by og Hadsundvej mod vest. Området er især karakteriseret ved kyststrækningen langs Randers Fjord og Mariager Fjord, der består af store områder med fredede naturarealer. Distrikt 5 - Nørhald dækker et areal på ha og er beliggende i naturskønne omgivelser langs den nordvestlige side af Randers Fjord og østkysten af Kattegat. Området er forholdsvis tyndt befolket, med omkring indbyggere fordelt på 3 lokalcenterbyer, Harridslev, Havndal og Øster Tørslev med hver ca indbyggere, samt 28 landsbyer og mindre landsbyer. Generelt har den sydlige del af distriktet haft en mere gunstig befolkningsudvikling end den nordlige del. Langt størstedelen af distriktet er beliggende i åbent land og byudviklingen har de sidste år fordelt sig jævnt på de 5-6 største byer. Distrikt 5 Nørhald er en del af det nære opland til Randers by og er velforbundet med de to overordnede landeveje fra Randers mod henholdsvis Hadsund og Udbyhøj. Mange af distriktets større byer ligger placeret langs disse to landeveje, hvilket giver gode forbindelser med offentlig transport til Randers. Bymønster Byerne i distriktet er indplaceret i bymønsteret for Randers Kommune som følger: Lokalcentre: Harridslev, Havndal og Øster Tørslev. Landsbyer: Gjerlev, Mejlby, Mellerup, Hald, Albæk, Dalbyover, Udbyhøj, Gimming, Linde og Tvede. Mindre landsbyer: Råby, Støvring, Udbyneder, Dalbyneder, Udbyover, Tjærby, Tørring, Vestrup, Vinstrup, Knejsted, Lindbjerg, Sødring, Stovby, Østrup, Klattrup, Stangerum, Bjerre og Lem. Byernes struktur Harridslev Harridslev er med sin størrelse, institutioner, servicetilbud, trafikforbindelser og centrale beliggenhed det største af distrikt 5 Nørhalds 3 lokalcentre. Harridslev har omkring indbyggere og har en større folkeskole med idrætsanlæg og sportshal. Der findes børnehave og ældrecenter, og der er et udbredt stisystem, så der kan cykles til skole og til børneinstitutioner samt til byen. Centralt i byen ligger en større dagligvareforretning. Havndal Havndal er et af distriktets lokalcentre, byen har omkring indbyggere, og er den anden største by i distriktet. Byen har en skole, børnehave og servicetilbud inden for flere kategorier. Side 17

17 boliger Bakkegårdsvej Stangerumvej Distrikt 5 Gjerlevvej Nyt byudviklingsområde til boliger, hvor den tidligere flygtningelandsby i Øster Tørslev lå. Øster Tørslev Øster Tørslev er med sin størrelse, institutioner, servicetilbud, trafikforbindelser og centrale beliggenhed et af distrikt 5 Nørhalds 3 lokalcentre. Byen har omkring indbyggere og er den 3. største by i distriktet efter Harridslev og Havndal. Øster Tørslev har en børnehave og alderdomshjem, servicetilbud, dagligvareforretning og gode trafikforbindelser samt en større folkeskole, Grønhøjskolen. Ved skolen finder man derudover idrætsanlæg med sportshal. Mellerup Landsbyen Mellerup har en række kvaliteter, der gør byen til en attraktiv bosætningsby, som f.eks. nærheden til Randers by og betjening med kollektiv trafik. Mellerup er hjemsted for både en efterskole og en friskole. Mellerup har desuden en række unikke kvaliteter som nærheden til golfbanen i Støvring, de store, flotte skove og kystlandskabet samt fjordmiljøet ved lystbådehavnen og færgehavnen. Byudviklingsområder Erhvervsområder I Distrikt 5 Nørhald er der erhvervsområder i Ø. Tørslev, Harridslev, Havndal, Gjerlev, Mejlby, Mellerup og Hald. Opgørelserne viser, at der er en rummelighed og mange byggemuligheder inden for de eksisterende områder. Der er en spredning i geografi og karakter, således at de fleste former for behov kan tilfredsstilles.

18 Side 19 Trudsholm Harridslev Harridslev er en med sin nære beliggenhed til Randers en attraktiv bosætningsby og fungerer som forstad til Randers. Der er en rummelighed samt byggemuligheder inden for de eksisterende boligområder og der udlægges derfor ikke nye arealer til byvækst i denne kommuneplan. Havndal Boligudbygningen i Havndal har gennem de seneste mange år været stærkt begrænset, og derfor er bosætningspotentialet i Havndal ikke særligt stort. Der er dog byggegrunde til rådighed i Havndal, og med udgangspunkt i den hidtidige boligudvikling vil den nuværende restrummelighed kunne dække behovet i denne planperiode. Der er ialt ca. 6,5 ha. til boligformål i de eksisterende rammer, og der udlægges ikke nye boligområder i Havndal. I området ved den vestlige ende af Udbyover Sø kan der skabes et attraktivt boligområde med udsigt over søen. Der er ledige parcelhusgrunde og grunde til tæt-lav boligbyggeri på Venusvej i den sydlige del af byen. Ud over at ligge tæt på stadion mangler Venusvej attraktionsværdier, i form af udsigt eller nærhed til natur- og rekreative områder, der kunne øge boligudbygningen i Havndal. Ud over de grunde, der allerede er udstykket, ligger der umiddelbart øst for Venusvej et ca. 1,6 ha. stort uplanlagt boligområde. Området ved Søstien har hidtil været udlagt til offentlige formål, hovedageligt i form af idrætsfaciliteter. Med tilbygningen til klubhuset og etableringen af en ny fodboldbane sker udbyg-

19 Landsbyen Udbyhøj ved Randers Fjord. Distrikt 5 ningen af idrætsfaciliteterne reelt ved det eksisterende stadion. Den nordlige del af området ved Søstien er blevet til boligområde. Med udsigt og umiddelbar adgang til området omkring Udbyover Sø, samt ikke mindst en beliggenhed meget tæt ved idrætshallen og skolen, vil der kunne skabes et meget attraktivt boligområde. Der er både blandede bolig- og erhvervsområder samt rene erhvervsområder i Havndal. Byen er i dag velforsynet med erhvervsarealer, og det vurderes, at der er tilstrækkeligt med erhvervsarealer indenfor denne planperiode. Der er ca. 11 ha. til erhvervsformål i de eksisterende rammer, og der udlægges derfor ikke nye erhvervsområder i Havndal. Sommerhusområde Sommerhusområdet ved Sødring rummer på nuværende tidspunkt i alt 60 huse. Der er ikke mulighed for at udvide området. Landsbyerne Byerne gives mulighed for en begrænset udvikling, svarende til maksimalt 10 boliger i hver by over en 4-års periode. Der gives således mulighed for tilførelse af nye boliger og erhverv i et omfang, der indpasser sig landsbyernes nuværende landsbystruktur. I de enkelte landsbyer er der peget på, hvor der er mulighed for byudvikling indenfor landsbyens rammeafgrænsning. Afgrænsningen af landsbyerne og de arealer, der kan anvendes til byudvilking ses på kortbilagene under afsnittene for den enkelte byer. Øster Tørslev I Øster Tørslev er de kommunale byggegrunde stort set udsolgt. Der udlægges derfor nye arealer til boligformål på de kommunale arealer, hvor der tidligere har ligget en flygtningelandsby. Der udlægges ikke yderligere arealer til byvækst i denne kommuneplan. Rammeafgrænsningen ændrer ikke byernes landzonestatus, men definerer grænsen mod det åbne land, samtidig med at det giver en administrativ lettelse ved landzoneansøgninger om byggeri, udstykning og ændret anvendelse i landsbyen. Inden for landsbyens rammeafgrænsning kan kommunen give tilladelse til byggeri, fx i form af huludfyldninger og mulig-

20 Landsbyen Hald. hed for at indpasse erhverv, der ikke belaster omgivelserne og landsbymiljøet. I de rammebelagte mindre landsbyer kan der inden for landsbyafgrænsningen tillades en begrænset bebyggelse til helt lokale behov som f.eks. huludfyldning mellem bestående bebyggelse. De mindre landsbyer ligger alle i landzone og ny bebyggelse skal således administreres efter Planlovens landzonebestemmelser. Kort Side 21 Landsbyen Dalbyover.

21 Distrikt 5 Landsbyen Gjerlev. med rammer og de fælles rammebestemmelser over de mindre landsbyer kan ses under afsnittet Mindre landsbyer. Dalbyover Dalbyover er en landsby med et meget sammensat forløb. Landsbyen består af en nordlig og en sydlig del, der samler sig omkring Kronborgvej. I den vestligste del af landsbyen ligger kirken. Dalbyover har omkring 250 indbyggere, og der er 9 byggemuligheder i landsbyen. Disse fordeler sig både i den nordlige og sydlige del af landsbyen. Størst er arealt med bygggemuligheder i den sydlige del af landsbyen. Udbyhøj Udbyhøj er en meget åben landsby, beliggende ud mod Randers fjord. Der er i landsbyen flere forskellige byggemuligheder, i alt 20. Byggemulighederne består af to lokalplanlagte arealer i den nordlige del af byen, samt et mindre areal i midten. Udbyhøj har omkring 250 indbyggere. Der er i landsbyen flere arealer, der skal friholdes for bebyggelse for at sikre landsbyens åbne karakter. Gjerlev Gjerlev er en landsby der er opbygget af en ældre landsbykerne mod syd og en nyere bebyggelse, der forgrener sin mod nord. I landsbyens nordlige del er der lokaliseret erhverv. Midt i den ældre del af landsbyen ligger kirken. Gjerlev har omring 600 indbyggere, og der er 20 byggemuligheder i byen. Disse er primært lokaliseret i landsbyens vestlige forlængelse, mens der mod nord er byggemuligheder til erhverv. Hald Hald har omkring 350 indbyggere og udgør en samlet og meget fin landsby med et meget tæt indre. Der er 6 byggemuligheder i landsbyen, alle lokaliseret i den nordlige del. Byggemulighederne til boliger ligger som en naturlig forlængelse af en nyere udstykning. De resterende byggemuligheder bør primært tænkes til erhverv, idet der er meget kort afstand til den meget trafikerede, overordnede vej, der løber vest om Hald.

22 Landsbyen Mellerup. Tvede Tvede er en landsby, der slynger sig smukt i landskabet, hvilket giver en meget fin oplevelse af terrænet. Der er omkring 200 indbyggere i landsbyen, der strækker sig omkring Bavnevej. I den nordvestlige del ligger kirken, hvortil der er et fint udsyn. Der er ingen nuværende byggemuligheder i Tvede, hvilket skyldes, at byen er omsluttet af aktive landbrug samt det fine landskab, som landsbyen ligger i, er omfattet af mange fredninger og beskyttelselinier. Der vil dog kunne findes byggemuligheder, såfremt nogle af de omkringliggende landbrug går ud af drift. Linde Der er omkring 200 indbyggere i Linde,der er en meget langstrakt landsby. Aller østligst i landsbyen ligger kirken. Landsbyen danner et meget fint forløb omkring Lindegårdevej, hvilket der skal værnes om. Der er 4 byggemuligheder i landsbyen, alle beliggende i landsbyens vestlige del. De udgør derved en fortsættelse af landsbyens naturlige forløb. I landbyens sydvestlige del er der et areal, der skal friholdes for bebyggelse. Mejlby Mejlby er en landsby med omkring 600 indbyggere. Landsbyen består af en ældre bebyggelse mod sydøst, hvorudfra der strækker sig en betydelig nyere bebyggelse mod vest og nord. I midten af landsbyen er der et areal, der skal friholdes for bebyggelse for at sikre de rekreative værdier i landsbyen. Mellerup Mellerup er en landsby med omkring 600 indbyggere. Landsbyen ligger på kanten af engarealerne ned mod Randers fjord. I Mellerup ligger der to kirker midt i landsbyen. Der er 30 byggemuligheder i Mellerup. De består dels af et større areal mod vest samt et større lokalplanlagt men uudnyttet areal i den nordlige del af byen. Albæk Albæk er en langstrakt landsby, beliggende ud mod Randers fjord. Byen ligger i et kuperet terræn, hvilket giver en fin oplevelse af det skiftende landskab. I centrum af landsbyen ligger der en kirke. Der er omkring 300 indbyggere i Side 23

23 Råby Gadekær Distrikt 5 landsbyen. I Albæk er der 20 byggemuligheder, hvilket skyldes et større lokalplanlagt område syd for Nedrevej. Dette areal er det eneste sted i byen hvor der åbnes op for ny bebyggelse, idet det er vigtigt at værne om landsbyen karkater. De mindre landsbyer Råby, Støvring, Udbyneder, Dalbyneder, Udbyover, Tjærby, Tørring, Vestrup, Vinstrup, Knejsted, Lindbjerg, Sødring, Stovby, Østrup, Klattrup, Stangerum, Bjerre og Lem. Gimming Landsbyen Gimming ligger i områdets sydøstlige del og er afgrænset som vist på kortet over landsbyen. Gimming ligger som centrum i en stjerneformet udstykningsstruktur med kirken placeret i midten. Denne struktur understreges af de 6 veje, som mødes i byen, og af de fine grønne markkiler, der når helt ind til landsbyens midte. Landsbyen er opbygget omkring et forgrenet vejnet og har en stor udstrækning med flere kvarterer. Tidligere har gårdene ligget samlet omkring en tofte med kirken placeret i østenden. Gimming har omkring 250 indbyggere og der er samlet set 9 byggemuligheder i landsbyen. Der er udpeget områder, der skal friholdes for bebyggelse, for at sikre det historiske indtryk af landsbyen. De grønne områder Havndal Den grønne struktur omkring Havndal udgøres af Trudsholm plantage, en mindre skovklædt slugt syd-vest for Håndværkervænget og området omkring Udbyover Sø. Trudsholm plantage ligger ca. 500 meter nord for Havndal og er et velbenyttet rekreativt område for borgerne i Havndal. For nogle år tilbage tog en borgergruppe i Havndal initiativ til etableringen af en sti omkring Udbyover Sø. Hermed blev søen et mere tilgængeligt rekreativt område, hvor der er mulighed for at nyde naturen og dyrelivet omkring søen. I Havndal ligger desuden kulturmiljøerne Lyshøj Mølle og de to herregårde Trudsholm og Overgaard Gods. Det er kun Lyshøj Mølle, der kan besøges, mens herregårdene må betragtes på afstand.

24 Støvringgård Kloster. Golfbane I løbet af 2003 er der mellem Mellerup og Støvring anlagt en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner flot udsigt. Banen er beliggende på Støvringgård Klosters jorder, hvor den optager godt 80 ha. jord. Der er tale om en 18-hullers golfbane med en par 3-bane med 6 huller samt øvelsesområde med udslagningsanlæg, sandbunker, puttinggreens, greens m.m. Offentlige institutioner Skoler Korshøjskolen i Harridslev er en to-sporet folkeskole med ca. 500 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Der er SFO tilknyttet skolen. Der er 2 børnehaver: Korshøj Børnehave og Børnehuset Unoden. Havndal skole er en 2-sporet overbygningsskole med 232 elever. Der er SFO er tilknyttet skolen. I Øster Tørslev ligger Grønhøjskolen med 350 elever. Efterskolen i Mellerup er en vigtig faktor for det lokale kulturliv. Skolen har planer om opførelse af et MultiKultihus, som vil kunne blive et vigtigt supplement til de lokale kultur- og fritidsressourcer. Infrastruktur Havndal Der er reserveret areal til en omfartsvej syd om Havndal. Denne reservation må dog anses som uaktuel, da trafikpresset i Havndal hovedsaglig skyldes tung trafik til og fra Overgaard Gods. Derfor er omfartsvejen i stedet planlagt til at gå nord om Havndal fra Vesterbro til Klattrupgade. Marguerit-ruten Marguerit-ruten er en naturskøn rute på danske biveje, i alt km sammenhængende rutenet ad små og mellemstore veje rundt i hele Danmark. I Nørhald følger Margueritruten kystvejene fra Tjærby, over Vestrup, Østrup og Støvringgård til Mellerup. Færger To færger sejler over Randers Fjord, ved Mellerup og Udbyhøj, og forbinder således Nørhald med Djursland. Tekniske anlæg Der er arealreservationer til tekniske anlæg. Det er 400 kv højspændingsledningen mellem Trige og Vendsysselværket samt vindmølleområderne ved Overgaard Gods og syd for Havndal. Side 25