VÆRE DIAKON ER BÅDE TRO OG FAGLIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRE DIAKON ER BÅDE TRO OG FAGLIGHED"

Transkript

1 2 JUNI ÅRGANG AT VÆRE DIAKON ER BÅDE TRO OG FAGLIGHED DIAKONbladet

2 Diakonforbundet 2 DIAKONbladet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. Tlf hanneraabjerg@gmail.com Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf frk.lundprivat@gmail.com Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadelia, 4293 Dianalund Tlf cohj@iladelia.dk Diakon Britt Hoffmann Tlf dia1konen@mail.com Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.) Tlf bent@ulrikkeholm.com DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Formand: Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16, 6900 Skjern Tlf kirstenjensen@ .dk Diakonisekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund. Tlf cohj@iladelia.dk DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Formand: Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej Holstebro Tlf birthefredsgaard@gmail.com Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor) Tlf bent@ulrikkeholm.com DIAKONBLADET Adresseændring: Indtastes på eller sendes til: Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte Tlf werner@wittekind.dk Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via . Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Graiske Hus a s, diakon@werk.dk. Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Produktion: WERKs Graiske Hus a s, Højbjerg. werk@werk.dk Næste blad udkommer på tryk/elektronisk september Deadline: 1. august Navnestof kan nu også ses på hjemmesidens medlemsområde. I 2015 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. Hvad driver det daglige diakonale arbejde? Juni 2015 Med denne lille voxpop vil Diakonbladet gerne give dig et lille tilskud til din daglige arbejdsglæde! Som inspiration har vi spurgt tre kursister på Diplom i ledelse diakoni og ledelse om, hvad der driver dem. Tina Kragh er leder af Café Paraplyen: Det er ligesom at være voksenspejder det er sjovt! Og så betyder de daglige små mirakler der sker mellem brugere og frivillige i hverdagen enormt meget for min motivation. Dorte Hougaard Madsen er udviklingskonsulent i KFUM og KFUM i Danmark: Arbejdet giver så meget mening og jeg bliver klogere af det. Det er en gave at være i et felt, hvor vi vokser sammen når vi handler sammen. Bodil Rasmussen er kordegn i folkekirken: Det er glæden ved at være med til at gøre den forskel, der gør det lettere for mennesker at agere i samfundet. At se mennesker blomstre, for eksempel at én af de frivillige, der er ordblind, nu tager hygiejnekursus, fordi en anden frivillig har hjulpet med at læse teoristoffet op. Dette nummer er redigeret af: Conny Hjelm. Forsidefoto: Conny Hjelm. Der gøres opmærksom på at dette nummers klumme har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene eller for den sags skyld af forfatteren selv. Efter redaktionel vurdering bringer vi gerne indlæg i Diakonbladet og på bladets facebook. red. Og hvad med dig? Hvad driver dig i dit daglige diakonale arbejde? Det, der driver mig er: De bedste sommerhilsener fra Diakonbladet.

3 Konventarrangement på Sjælland og øerne Pilgrimstræffet 22. august i Roskilde! Vi planægger et hyggeligt arrangement lørdag (+søndag) i august, hvor vi vil markere at vi fået afmærket de gennemgående pilgrimsruter fra Norge og Sverige til Tyskland. Lørdag Vandretur bl.a. omkring den lotte natur ved Lejre Pilgrimsmesse i Roskilde Domkirke Fællesmiddag i Konventgården Nye pilgrimssange Underholdning Ekstra arrangement søndag Vandretur Sejltur med Roskilde Vikingeskibslaug TILMELDING TIL: Anni Ettrup Clausen <anni.ec@me.com> Husk du kan få dit diakonkreds arrangement omtalt i bladet og på hjemmesiden.

4 4 DIAKONbladet Juni 2015 MASTER I DIAKONI en opkvalificering af diakonifagligheden Af diakon Rita Lund. Diakoni, som fag, har brug for stadig opkvalificering, siger diakon Conny Hjelm, som netop har afsluttet masterstudiet i diakoni ved Diakonhjemmet Høgskole i Oslo. Diakonbladet har mødt hende på Filadelia, hvor hun underviser i diakoni på Diplom i ledelse diakoni og ledelse ved Center for Diakoni og Ledelse. Vi har i disse dage kursister på modul 8, og har netop arbejdet med, hvilke elementer i kristendommens menneskesyn, der er af særlig interesse for diakonifaget. Og så har vi prøvet at skitsere forskellene i udgangspunktet for diakoni, socialt arbejde og menneskerettighedsarbejde. Ikke sådan forstået, at det ene er bedre end det andet de er alle tre gode men for at kunne skelne deres egenart og sætte ord og teorier på det. Det er en udfordrende øvelse!, siger Conny. Hvad ik dig til at gå i gang med en master i diakoni og hvad har du fået ud af det? Da vi startede på studiet i Oslo begrundede jeg det med, at efter mange år som underviser i diakoni, så ved jeg godt, hvad jeg mener diakonifaglighed er. Men jeg trænger til at blive forstyrret! Og jeg trængte også til at kunne fordybe mig i faget og tænke systematisk. Masterstudiet ved Diakonhjemmet Høgskole er kendt for at insistere på kobling af teori og praksis. Det betyder for studiet, at al undervisning kobler til den diakonale hverdag, hvor diakoner arbejder. Det være sig

5 Juni 2015 DIAKONbladet 5 både fag som videnskabsteori herunder også diakonividenskab, metodefagene, hvor der undervises i forskellige forskningsmetoder og selvsagt de teologiske fag. Jeg er ganske enkelt imponeret over det pionerarbejde, som Institutt for diakoni og ledelse i de sidste 10 år har udført, når det gælder om at skabe en teoretisk ramme for undervisning i diakoni på universitetsniveau, som stadig fokuserer på praksis. Ja, der er læst utallige siders teori, men ikke for at jeg skal blive en god teoretiker, men for at højne bevidstheden og kvaliteten i den diakonale praksis, mødet med min næste eller næstens møde med mig. og hvad ik du så ud af det? Jeg har fået en endnu større lyst til at være diakon og et fortsat engagement i, at vi i Danmark udvikler diakoni som en egentlig egen faglighed, der kan begrundes teoretisk uden at den taber jordforbindelsen. Faget fortjener at kunne gå ordentlig på to ben. At diakoner både er dygtige i det praktiske møde og teoretisk kan begrunde diakonifagligheden. Praksis har uddannelsesstederne en lang tradition for at være dygtige til, mens vi, ligesom i Norge, er nye i at deinere en egentlig selvstændig diakonividenskabelig ramme for faget. Som underviser kan jeg nu på et akademisk plan begrunde, hvordan diakoni som fag deineres og kan operationaliseres i en offentlig kontekst. Hvilket omsat til dagligdagen - betyder, at den diakon, der fx er ansat i et rent kommunalt tilbud nu på en letforståelig måde kan forklare, hvorledes diakoni virker som fag og hvad det består i. Og på det personlige plan er der nu bare endnu mere, som jeg ikke ved. Så lysten til at arbejde videre med udviklingen af faget diakoni er blevet endnu større. Diakonbladet har også talt med studieleder for masterstudiet, Kari Jordheim, og spurgt hvordan man på skolen oplever, at have studerende fra Danmark. Kari: For studiemiljøet er det vældig givende og spændende at have studerende fra andre lande! Vi er så heldige at der efterhånden begynder at være et skandinavisk miljø på masterstudiet i diakoni. Den måde diakonien organiserer sig i Danmark adskiller sig jo væsentligt fra de andre skandinaviske lande. Her er diakoner næsten udelukkende ansat i kirker og menigheder, mens diakoner i Danmark oftest er ansat i institutioner. Det betyder, at danske studerende bidrager med anderledes synsvinkler, og debatterne i undervisningen bliver rigere og bredere, både hvad angår erfaringsdeling og teoridrøftelse. Jeg mener, at vi har brug for indspil fra den danske udgave så hermed byder vi gerne lere danske diakoner varmt velkomne! FAKTABOX Problemstillingen i masteropgaven er: Kan man tale om diakoni som fag i det offentlige rum? Link til Masterstudie i diakoni, deltid, på Diakonhjemmet Høgskole: Informasjon/Master-i-diakoni-deltid-og-heltid Kari Jordheim kan kontaktes på jordheim@diakonhjemmet.no. Telefon:

6 6 DIAKONbladet Juni 2015 Seniorstævne 2015 jubilæumsudgave! Med disse glimt fra stævnet sidste år byder vi velkommen til 20- års jubilæumsstævne på Diakonhøjskolen i dagene august. Se årets program på næste side. Der er stadig åbent for tilmelding, og kan du nå at tilmelde dig inden 29. juni, er det en fordel for planlægningen, men så længe der er ledig indkvartering, er du velkommen! Det er muligt at deltage med egen campingvogn, eller at bo hjemme under stævnet. Prisen reduceres så med 150,00 kroner pr. deltager. Kontakt Karin Henriksen på telefon eller send en til kh@diakonhojskolen.dk

7 DIAKONbladet 7 Juni 2015

8 Glimt fra dagbogen på Center for Diakoni og Ledelse 8 DIAKONbladet Juni 2015 Vi bliver nogle gange spurgt, hvilke opgaver og aktiviteter, der fylder vores dagligdag. I får derfor her et lille uddrag fra kalenderen, som giver et indtryk af, hvad vi har været optaget af, siden sidste nyhedsbrev: A holdt årsmøde for Diakonforbundet under temaet: Kunsten i diakonien og fejret diakonindvielse med bl.a. medvirken af Biskop Emeritus Karsten Nissen Undervist Scleroseforeningens frivillige og ansatte i temaet: Frivillige i 2015 Forberedt opstart af Sorg- og Livsmodsgrupper i Sorø Kommune Undervist frivillige lere steder i landet i Ældre Sagens landsdækkende På besøg-projekt i: Rummelighed gave og opgave Ansat ny projektkonsulent Karen-Marie Reimann, som skal gennemføre projektet: Voksne Ensomme under Roskilde Stifts Diakoniudvalg Undervist 120 kordegne på deres landskursus i emnet: Den gode leder Du kan læse mere om vores kursus-, uddannelses- og konsulenttilbud på

9 Juni 2015 DIAKONbladet 9 DEN MEDMENNESKELIGE SAMTALE Tag på kursus i Den medmenneskelige samtale Vi gentager nu for tredje gang vores velbesøgte tværfaglige kursusforløb. Det er målrettet til dig, der bruger samtalen som redskab i dit professionelle arbejde eller frivillige engagement. Undervisningen tager udgangspunkt i det hele menneskes behov for samtale. Vi inddrager derfor såvel fysiske, psykiske/sjælelige, sociale og eksistentielle/åndelige dimensioner, når vi ser på samtalens indhold og muligheder. I forløbet kommer vi bl.a. rundt om disse temaer: introduktion til samtalebegrebet og praksismodeller følelsernes positive og negative indlydelse på samtalen når samtalen handler om sorg, eksistens eller åndelighed blinde pletter hos samtalepersonen og egenomsorg Læs mere på Programmet er ude nu Nordisk Sjælesorgkonference i Uppsala den september 2015 Med temaet At møde det fremmede inviteres der til tre intense dage med oplæg og samtaler om sjælesorgens berettigelse og bidrag i den tid vi lever i på tværs af de nordiske lande. Konferencen er åben for alle interesserede. Programmet kan ses på Deandresgodetilbud/tabid/2183/Default.aspx. Tilmeld dig nu til et inspirerende uddannelsesmodul Ledelse, kommunikation og sjælesorg Har du brug for at arbejde med din personlige kommunikation og dine kompetencer indenfor den eksistentielle og åndelige samtale? Og vil du vide mere om, hvordan din arbejdsplads bliver bedre til at komme ud over rampen og blive kendt for det I gerne vil? Så kan du dygtiggøre dig på dette modul, hvor temaerne er Når organisationen taler udadtil. Strategisk kommunikation og branding Lederen som intern formidler og kommunikator Sjælesorgens særlige udtryk og former Den medmenneskelige samtale en sjælesørgerisk samtalemodel Svære og vanskelige samtaler Modulet er en del af Diplomuddannelsen i Diakoni og Ledelse, men kan tages af alle frivillige eller ansatte som et enkeltmodul. Det inder sted den august og 4. september 2015 og afsluttes med eksamen. Der er tilmeldingsfrist den 2. august 2015.

10 10 DIAKONbladet Juni 2015 Vi er en broget flok! Et Årsmøde i vores forbund er mere end bare en samling mennesker. Det er et mylder af forskelligheder! Vi er vidt forskellige i alder, uddannelser, arbejdsfelter, interesse- områder osv. og alligevel er vi sammen om diakonien. Bestyrelsen ønsker at tilrettelægge et Årsmøde, hvor alle kan hente inspiration til diakonien i deres hverdag, - og det er ikke altid en let opgave. Diakonbladet har spurgt tre årsmøde deltagere, hvad de ønsker: Gitte, diakon 2014: For mig har et godt Årsmøde et fagligt indhold, der kan give et bredere perspektiv eller en større dybde på diakonien som fag. Som mange andre med et travlt job og familie, så er weekenderne dyrebare. Derfor er Årsmødet virkelig en prioritet! Sonja, diakon 2001 (tv): Jeg har en fast tradition med Verena vi ses fast denne ene gang om året og mindes rigtig mange gode timer sammen på diakoniuddannelsen på Instituttet, som det jo hed den gang. Derfor er Årsmødet meget, meget vigtig for mig! Signe,diakon 2012, Rita og Vibeke, diakon 2005: Signe: Jammen, det hører sig jo til! Rita: Det er en blanding af nostalgi og at blive opdateret! Indimellem kan man næsten glemme diakonien, og så er det godt med et lille puf bagi. Og så ønsker jeg mig mulighed for at vi kan udveksle erfaringer og dele de skæve oplevelser og problemstillinger ud fra et diakonalt perspektiv. Vibeke: Mit daglige arbejde er fuld af diakoni, så jeg kommer nok mest til Årsmøde for at slappe lidt af og være sammen med mine holdkammerater. Men det er sandelig heller ikke uvæsentligt!

11 Juni 2015 DIAKONbladet 11 Fejring af jubilarer bilarer 10-års ju 20-års jubilar 35-års ju bilar 40-års ju j bila arreerr 45-års jubila r rer 50-års jubila bilarer 40-års ju

12 12 DIAKONbladet Juni 2015 NYT fra generalforsamling På generalforsamlingen fremkom bestyrelsen med forslag til samarbejde med organisationen CAFÈ EXIT. Det er en forening, der ønsker at støtte ex-indsatte og indsatte, som under fængselsforholdet beslutter sig for at starte på en frisk og målet er at skabe nye netværk og hjælpe indsatte og ex-indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet. På et besøg med diakonkredsen i efteråret 2014 blev det sagt, at EXIT havde brug for et landsdækkende netværk at ganske almindelige mennesker, der vil mødes med ex-indsatte engang imellem, for at give dem mulighed for at få kontakt til hverdagsagtige mennesker og situationer. Har du en plan? Bestyrelsen besluttede, at det kunne være relevant at spørge medlemmerne i diakonforbundet, om de mente at det kunne være meningsfyldt at indgå et samarbejde med dem. Generalforsamlingens svar var klar, JA det er en rigtig god ide! Og generalforsamlingen ønskede også at Diakonforbundet Filadelia meldte sig ind i Foreningen Exit. Det er også muligt at melde sig ind som privatperson hvis du ønsker det så følg dette link: Der er nu udarbejdet en samarbejdsaftale (se side 13), som klargør hvad projektet omfatter. Endnu genstår at inde en tovholder, som skal formidle kontakten til Cafe Exit. Kirsten Nørremark Jensen, formand for Diakonforbundet Filadelia, siger: Stor tak til medlemmerne for at I bakker op om dette projekt! Vi glæder os meget til at begynde samarbejdet med Cafe Exit. Nu håber vi at rigtig mange har lyst til at melde sig, således at vi på denne måde kan være med til at støtte ex-indsattes vej ind i en værdig dagligdag udenfor fængslet. Hvis der er spørgsmål til projektet, så ring gerne til mig eller til Conny Hjelm. Kirsten Nørremark Jensen (th) sammen med jubilarer på vej til kirke. Og så ser vi frem mod næste Årsmøde, som bliver den april 2016, hvor vi kan fejre det næste hold nye diakoner fra Diplom i ledelse diakoni og ledelse.

13 extra JUNI ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE DIA IAKONbl bladet

14 DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens Diakonforbund Den amerikanske psykolog Maslow ham med pyramiden om de menneskelige behov har engang sagt: Hvis det eneste værktøj, du ejer, er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm. Projektmidler Vi har i diakonforbundet søgt og fået midler fra De folkekirkelige udviklingsmidler til at indsamle eksempler på diakonale aktiviteter i sogne. Og vi har bearbejdet de mange informationer således, at den som gerne selv vil i gang kan drage nytte af andres erfaringer og eventuelle begyndervanskeligheder. Det er blevet til en digital værktøjskasse, som man inder på vores hjemmeside, og vi ønsker på den måde at hjælpe kirkesogne og menigheder videre med diakonale tilbud. Værktøjskassen indeholder tips til at komme i gang, et katalog med eksempler og en række længere fortællinger. Mangfoldighed Der er meget forskelligt i den digitale værktøjskasse. Det er nemlig helt afgørende at kunne vælge, hvad der lige præcis kan gøre en forskel, dér hvor du / I overvejer at begynde en ny aktivitet. Og at lære af andres erfaringer er en god begyndelse. Maslow har ret i det med hammeren, nye udfordringer kræver nye løsninger. Hvad er behovet? Hvilke ressourcer er til rådighed? Hvordan kommer vi i gang? Hvad har andre prøvet? En begyndelse Derfor er det også et væsentligt element ved vores projekt, at det principielt ikke afsluttes. Alle er velkomne til at bidrage med erfaringer, der kan komme andre til gavn. Værktøjskassen vil løbende blive suppleret, og alle er velkomne til at linke til adressen. Fortsat vidensdeling er vores store ønske! Som ringe i vand Diakoni i Folkekirken breder sig som ringe i vand. Vi siger tak til alle sogne, stiftsudvalg og andre, som allerede har bidraget til vores projekt og giver hermed stafetten videre. Alle bidrag er velkomne, og alle er velkomne til at henvise til vores værktøjskasse. Du kan skrive til os direkte i værktøjskassen. Eller sende en mail til diakonforbund@gmail.com. Besøg værktøjskassen:

15 extra Juni 2015 DIAKONbladet Diakoni (digital) Værktøjskasse DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND er en forening for studerende og de diakoner, som er uddannede fra Diakonhøjskolen i Aarhus. Bestyrelsen søgte og ik i midler fra de folkekirkelige udviklingsmidler til dette projekt med en digital værktøjskasse. Formål Det er hovedformålet at gøre det nemmere for kirkesogne e at komme i gang med eller udvikle igangværende diakonale aktiviteter. Endvidere er det formålet at opfordre til at dele erfaringer og fortællinger fra sit eget sogn med andre. Vidensdeling er en meget vigtig inspirationskilde, ilde, og det er diakonforbundets håb, at mange vil bidrage med at udbygge kassen og fortællingerne fremover. Alle er velkomne til at linke til værktøjskassen. værktøjs- Værktøjskassen Der er indsamlet erfaringer fra diakonale aktiviteter i mange sogne. Vi håber, de kan inspirere hos jer. Der er tale om korte skriftlige præsentationer, så vidt muligt med angivelse af en kontaktperson, hvis du vil vide mere. Er der yderligere informationer at inde på en anden hjemmeside, er der et link dertil. Der er også en række videoer produceret af Stiftsdiakoniudvalgene i Viborg og Haderslev Stifter, i værktøjskassen linkes der til disse videoers placering på YouTube. Flere ilm vil følge. Endelig er der en start-guide. Hvad skal overvejes, inden man tager fat på en ny aktivitet? Gå tjek-listen igennem derhjemme eller på et møde i en arbejdsgruppe. Og der er mere kom-godtigang værktøj. Fortællinger Den faktuelle oversigt giver et godt overblik. De lidt længere fortællinger går mere i dybden med erfaringer i lokalt kirkeligt arbejde med diakoni. Du er meget velkommen til at dele din egen fortælling i værktøjskassen. Kommenter gerne Det er meget enkelt direkte i værktøjskassen at skrive en kort kommentar til en beskrivelse af en aktivitet. Det håber vi, at mange vil gøre. I Diakonhøjskolens Diakonforbund bruger vi ofte vendingen: Sammen kan vi meget mere. Det gælder også diakoni i sogne. God fornøjelse med værktøjskassen. TAK til alle som allerede har bidraget, og til alle som fremover lægger mere værktøj i kassen til fælles gavn for diakoni i Folkekirken. Find os på FORTÆLLINGER DIAKONI-START-SÆT KATALOG

16 DIAKONbladet Juni 2015 extra DIAKONI-START-SÆT Værktøjskassen indeholder forskellige hjælpeværktøjer til arbejdsgruppen som skal have første brain-storm, formulere et oplæg eller søge en foredragsholder. Tjek-listen til de første overvejelser Disposition til oplæg til menighedsrådet Ressourcer og prioritering af aktiviteter/frivillige Liste over mulige samarbejdspartnere Foredragsholdere med indsigt i diakoni, frivillighed og organisation

17 extra Juni 2015 DIAKONbladet KATALOG Værktøjskassen indeholder et katalog, som er emneopdelt. Unge, ældre, mænd, familier, måltidsfællesskab og så videre. Alle eksempler på aktiviteter er for overblikkets skyld beskrevet efter samme skabelon. Der er så vidt muligt angivet en kontaktperson, for den som er interesseret i at høre mere. Er der et link til at søge lere oplysninger på sognets hjemmeside, er det også angivet. Der er tale om etablerede diakonale aktiviteter i mange forskellige typer af sogne. Både kirkeligt ansatte og frivillige er engagerede i driften.

18 DIAKONbladet Juni 2015 extra FILM Et ilmklip er næsten som at være der selv. I værktøjskassens KATALOG inder du allerede fra starten næsten 20 små ilm fra diakoniudvalgene i Haderslev og Viborg Stifter. Et eksempel er nedenstående ilm om frokostklubben for mænd i Vejle. I Nørremarkskirken hvor tilslutningen er tæt på at sprænge alle rammer, men det kan du jo selv se i den digitale værktøjskasse. Filmen handler om frokostklubben i Vejle, som er et diakonalt arbejde for ældre mænd. Frokostklubben er et socialt fællesskab, hvor mændene mødes for at synge, høre et foredrag, nyde frokosten og for at opbygge et socialt netværk. Videoen er kort og velegnet som et indslag på et menighedsrådsmøde, eller når kon- irmanderne skal høre om sognediakoni. Filmen er produceret af Haderslev Stifts diakoniudvalg med støtte fra Stiftsrådet. Danmarks Kirkelige Mediecenter har produceret.

19 Et kirkeligt ferietilbud extra Juni 2015 DIAKONbladet FORTÆLLINGER Menupunktet FORTÆLLINGER indeholder lidt længere artikler om aktiviteter i sogne. dan opstod idéen? Hvem er der samarbejde med? De første erfaringer? Skulle vi begyn- Hvorde igen i dag, ville vi nok Fortællingen kan også fokusere på at arbejde med kirkelige e eller sociale organisationer og institutioner. ioner. Eller at moti- samvere frivillige. 16 DIAKON J U B I I I vi skal på ferie i år Ved at lytte til andres erfaringer står ofte en ny idé. Du er velkommen til at dele din fortælling om en diako- opnal aktivitet i den digitale kasse. værktøjs- Eksemplet her indgår i kassen. Kirke- og kulturmedarbejder Søren Kjærgaard Jensen fra Nørremarkskirken en i Vejle fortæller om et samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer om ferieophold for fa- værktøjsmilier. Af Kirke- og kulturmedarbejder Søren Kjærgård Jensen Forventningens glæde Naturama

20 DIAKONbladet Juni 2015 extra Sammen kan vi meget mere Vidensdeling er omdrejningspunktet for den digitale værktøjskasse Del gerne de gode idéer videre og læg meget gerne dine egne tips i kassen extra er udgivet af Diakonhøjskolens Diakonforbund juni 2015 Sognets digitale værktøjskasse, et projekt støttet af De folkekirkelige Udviklingsmidler Redaktion: Bent Ulrikkeholm, PR- og Kommunikationskonsulent Mikael Buskov, projektmedarbejder Ønsker du lere eksemplarer kontakt os på diakonforbund@gmail.com eller download fra diakonforbund.dk

21 Juni 2015 DIAKONbladet 13

22 14 DIAKONbladet Juni ÅRSMØDE 2015 DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Fokus på en skole i udvikling og næstekærlighedens historie Ved dagens begyndelse møder du forstander Jens Maibom Pedersen, som sætter årsmødet godt i gang, og derefter introducerer tre af Diakonhøjskolens medarbejdere. To nye og en du har mødt før: Christina Brandt Nielsen er uddannet socialpædagog og har en kandidatgrad i pædagogisk antropologi. Hun har bred erfaring indenfor specialpædagogikken og socialt udsatte. Christina blev ansat som underviser 1. august Om sit speciale fortæller hun: Jeg undersøgte på baggrund af indsamlede data på et kristent værested, hvad der motiverer mennesker til at være frivillige netop dér. Stammer motivationen fra deres kristne livsfundering? Samtidig undersøgte jeg frivillige, som ikke er aktive kristne, men som vælger at arbejde i en kristen kontekst. Hvordan praktiseres og italesættes frivilligt arbejde i en kristen kontekst? Generalforsamling og valg til bestyrelsen: Katrine Nygaard Graversen er uddannet pædagog fra Peter Sabroe og cand. pæd. i generel pædagogik fra Aarhus Universitet. Katrine blev ansat som underviser 1. februar Hun vil fortælle om sit speciale: Jeg har i mit speciale undersøgt socialdiakonuddannelsens potentialer i forhold til at uddanne praktikere til det pædagogiske felt. Gennem empiriske undersøgelser viser det sig, at det fra uddannelsens side vægtes at skabe et bestemt uddannelsesmiljø. Diakoniens fokus på ansvar og handling tilfører bl.a. socialdiakonuddannelsen og socialdiakonprofessionen et perspektiv, hvor engagement og forpligtelse overfor medmennesket kommer i centrum. Bodil Lodberg er cand.theol. og har undervist i mange år på Diakonhøjskolen. Hun er nu i gang med et spændende ph.d.-projekt om diakoni. Hus og hjem er titlen, og det skal undersøges hvilken betydning hjemmet som teologisk social metafor og praktisk organisatorisk model havde i det 19. og 20. århundredes diakonale indsats i Danmark. Der tages udgangspunkt i det lokale diakonale arbejde Kvindehjælpen som senere blev til Jysk børneforsorg/fredehjem. Find dagsorden og kandidater på

23 På gensyn lørdag den 20. juni på Diakonhøjskolen Fællesforedrag ved studieleder Liselotte Malmgart, Aarhus Universitet: Næstekærlighedens historie Juni 2015 DIAKONbladet 15 PROGRAM for DIT årsmøde 2015 DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Ved dagens begyndelse, forstander Jens Maibom Pedersen Diakonuddannelse i udvikling Nye medarbejdere med nye vinkler på diakonuddannelsen udvider de undervisningsmæssige kompetencer med praksiserfaring og forskning. Mød underviserne Christina Brandt Nielsen, Katrine Nygaard Graversen og Bodil Lodberg som nu omsætter sine erfaringer i et ph.d.-projekt om diakoni Brunchbuffet Kaffe i spisesalen, jubilarer ved reserverede borde Fotografering af jubilarer og gerne andre hold som mødes på dagen Nyt fra skole og forbund Generalforsamling med bestyrelsesvalg, se mere på diakonforbund.dk Aftensmad (grill) Tak for i dag Tilmelding Formanden siger: På gensyn! Til Karin Henriksen på telefon eller mail: kh@diakonhojskolen.dk Der er ingen deltagerbetaling. Skolen er vært ved traktementet og forbundet dækker øvrige udgifter. Tilmelding gerne senest fredag 12. juni, eller snarest muligt derefter! Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand

24 16 DIAKONbladet Juni 2015 NYT fra Diakonhøjskolen Af Anita W. Petersen Indvielsesgudstjeneste i Sct. Pauls kirke i Aarhus torsdag den 18. juni kl Prædikant er biskop over Aarhus Stift, Kjeld Holm. 23 nye socialdiakonstuderende står klar til at prøve kræfter med det diakonale og pædagogiske arbejdsmarked. Alle er velkomne til indvielsesgudstjenesten, som bliver Kjeld Holms sidste som biskop. OBS! Sidste frist for ansøgning om optagelse på Professionsbacheloruddannelserne i Diakoni og Socialpædagogik eller Kristendom, Kultur og Kommunikation til aug./sept eller februar 2016 (kun Diakoni og Socialpædagogik) er søndag den 5. juli kl. 12:00 på under videregående uddannelser. Spørgsmål om optaget kan rettes til optagelsesvejleder Anita W. Petersen på eller på ap@diakonhojskolen.dk Det-vi-ikke-når-i-dag, det-når-vi-nok-i-morgen Citatet her lyder som en god kur mod stress, som mange danskere ville have godt af at rette sig efter. Det mener Karina fra 6. semester, som pt. er i praktik i en børnehave tilknyttet et hospital i Sydafrika i Cape Town. Kuren hedder: African time! Det kunne også være færøsk time, for sådan er det i lande, hvor befolkningen er ahængig af vejr- og vindforhold. For også på Færøerne, hvor der bl.a. er mange storme, skriver Maiken, som er i praktik på et værksted for mennesker med nedsat funktionsevne, at vejret sætter begrænsninger for, hvad man kan og hvornår. Kulturel mentalitet og klima hænger tæt sammen. I foråret 2015 har Diakoni og Socialpædagogik sendt 16 studerende i udlandspraktik rekord! til lande som de ovennævnte; men også til New Zealand, England og Filippinerne. I praktikkerne bliver der arbejdet med alt lige fra handicappede børn på børnehjem, på specialskoler for både døve, blinde og børn med indlæringsproblemer samt forskellige diagnoser, gadebørn, herberger for kvinder, førskoler og fængsler. Alle steder spændende og udfordrende praktikker på helt andre vilkår. De studerende skal under deres praktikophold skrive et rejsebrev til skolen, og her er et udpluk af nogle af de mange og forskellige indtryk, som har fæstnet sig hos de studerende: Store klasseforskel og dermed stor fattigdom klods op og ned ad ufattelig rigdom, apartheid, forurening, troens store betydning, korruption og kriminalitet, fantastisk smuk natur, stor gæstfrihed, venlighed og smil på trods af kummerlige leveforhold, ø-liv, etniske blandingskulturer, ustrukturerede arbejdsdage o.m.a. Diakoni og Socialpædagogiks praktikvejledere, Susanne og Hanne, har i maj måned besøgt Sydafrika, og er vendt hjem med et indtryk af store kontraster, udfordringer og muligheder for de studerende. Socialdiakonstuderende: Karina, Kenneth og Henrik i praktik i Sydafrika

25 Juni 2015 DIAKONbladet 17 Ud i verden 5. semester next stop Berlin Aarhus-redaktionen har denne gang givet plads til at studerende fra socialdiakonuddannelsen på Diakonhøjskolen fortæller om de studiegrupper, som for tiden fylder deres hverdag. Tre grupper fortæller på de næste sider i artikelform om deres studiefokus, og Lars Østerkjærhus forklarer her, hvordan det hænger sammen med studieordningen. Tak for indsatsen til 5. semester! Valgfrit Uddannelseselement i socialdiakonuddannelsen Det lyder som noget fra en studieordning og det er det såmænd også. Socialdiakonuddannelsen skal indeholde et valgfrit uddannelseselement, som er en specialisering. Det er nu anden gang forløbet kører på, og vi har valgt at udbyde 3 valgmuligheder: En i specialpædagogik (SP), en i kulturdidaktik (KD) og en i diakoni og socialt arbejde (DSA). Det forløber over 15 uger, hvor de studerende fordyber sig i udvalgte faglige elementer, udvikler professionsrelevante fagligheder og arbejder med personlige og sociale kompetencer. Som de følgende 3 artikler vil vise, varierer undervisnings- og arbejdsformer, alt efter hvad der udbydes. I DSA forløbet er der fokus på diakonien i teori og praksis. Artiklen afspejler udelukkende studiebesøg i Aarhus, Vejle og København, hvor holdet ik sat billeder på diakoniens rolle i kirke og samfund og på nogle af de ansigter, som er diakoniens medarbejdere rundt om i landet. Virkelighedens praksis Når vi som studerende på Diakonhøjskolen møder diakoner og andre sociale omsorgsarbejdere, der brænder for deres arbejde, så gør det noget ved os. Når vi får lov til at høre mennesker vidne om, at der er stort behov for at mennesker tjener mennesker, så bliver vi inspireret. Når vi selv i praksis oplever, hvad det vil sige at være i tjeneste for andre, så erfarer vi en vigtig og livgivende læring. Vi kan læse nok så meget, men hvis ikke vi får lov til at have det i hænderne, møde mennesket, er det ikke meget værd. Mødet med lere af diakoniens ansigter, har gjort studiet på Diakonhøjskolen endnu mere berigende og lærerigt, samt tændt en lyst i os til selv at tjene andre. Det er, hvad der indtil nu er kommet ud af VU s diakoni-forløb. Birgitte Mach Jensen, 5. semester

26 18 DIAKONbladet Juni 2015 I neuropædagogikkens verden En professionsbachelor som giver mulighed for selv at kunne vælge. Modul 10 i professionsbachelor Diakoni og Socialpædagogik, tilbyder et valgfrit fordybelses element, hvilket betyder at eleverne selv får mulighed for, at forme deres uddannelse efter deres interesser. I forhold til de valgfrie elementer, blev der stillet tre forskellige fordybelsesområder til rådighed: Diakoni, Socialpædagogik og Kulturdidaktik. Af SP-hold: Betina Erlandsen, Jeppe Willatzen, Stephan Nielsen og Nanna Sixhøj I forløbet omhandlende socialpædagogik, har fordybelsesområdet været neuropædagogik- og psykologi, hvilket har givet eleverne et indgående kendskab til forskellige temaer herom. Undervisningsforløbet har indeholdt læren om hjernens opbygning samt dysfunktioner som resultat af eksempelvis omsorgssvigt og diagnoser. Endvidere har forløbet lært os om autismespektret herunder blandt andet Asperger og ADHD. Som et andet punkt på dagsordenen bød undervisningen også på funktionsnedsættelse, sanseintegration og medborgerskab, hvilket har ledt til en ekskursion ud af huset, hvor turen gik til Snoezel huset på Sølund i Skanderborg. Indgangen til Snoezel huset er udformet som en livmoder, da dette genskaber følelsen af tryghed. Da man mener, at fosteret allerede i sjette uge kan sanse tilstanden i livmoderen. Bagved indgangen ses den lange oplyste gang som fører ind til sansehusets mange rum. Man kan indstille lys, lyd samt visuelle effekter, så det passer speciikt til den enkelte brugers behov. Endvidere kan hvert rum også indstilles separat efter behov. Undervisning og selvstudium Undervisningsforløbet er tilrettelagt på en sådan måde, at man modtager undervisning to til tre gange om ugen og så byder resten af ugen på gruppearbejde i selvvalgte grupper. Målet med gruppearbejdet er blandt andet at vælge et emne inden for området, som skal ende ud i en præsentation for de andre studerende på semesteret

27 Juni 2015 DIAKONbladet 19 Er man til varme og røde omgivelser eller inder man udsigten til Kilimanjaro betagende og afslappende, sørger seks projektorer og en udæmpet vandseng for en sanseoplevelse i særklasse. Ønsker man anden lyd, end den der står til rådighed, kan man enten skrue lyden ned eller sætte sin egen medbragte musik på. Det giver en mere personliggjort oplevelse! samt et produkt, så man får indsigt i og kendskab til de andres fordybelsesområder. Snoezel huset samt besøg i beboerenhed 18 Ekskursionen til Sølund hvor Snoezel huset beinder sig, skulle give indsigt i sanseintegration for udviklingshæmmede- og forstyrrede. Dette besøg indebar et oplæg samt rundvisning i Snoezel huset. Her ik vi et indblik i, hvordan man gennem stimulering af sanserne kan hjælpe mennesker med funktionsnedsættelse til for eksempel at få en bedre kropsforståelse. Udover en tur i Snoezel huset ik vi lov at opleve et indblik i hverdagen, hos nogle af beboerne på Sølund i beboerenheden 18. Afdelingslederen viste rundt, vi mødte husets beboere samt området omkring afdelingen. Holdet blev mødt af en lok glade beboere, en af dem indvilligede i at vise os sin lejlighed. Afdelingen har to katte, da dette skaber livskvalitet og ro for både de stille og udad-reagerende beboere. Dette forløb har indtil videre været lærerigt, og holdet ser frem til at forsætte fordybelsen!

28 20 DIAKONbladet Juni 2015 Af: Sine, Lisette, Nikolaj, Ann, Tobias, Niels, Birgitte En fængslende oplevelse Det er et af årets første varme forårsdage, du ved, én af de dage hvor man optimistisk lader jakken blive hjemme. Vinden blæser køligt i mit hår, mens jeg stille betragter en børnelok indtage legepladsen i bunden af Skanseparken. På bordet foran os er kaffen hældt i plastikkrus. Børnenes glade stemmer blander sig med en voksen mands fortælling om liv, der ikke har mange lighedstegn med mit eget. Manden er Ove Lauridsen. Ove sidder roligt på en opbevaringskasse til legetøj og fortæller om mødet med mennesker bag muren. Han er arresthusmedarbejder, ansat af Kirkens Korshær. Ove møder mennesket bag de frygteligste forbrydelser, han bliver den ventil der letter det psykiske pres, der kommer i kølvandet på en arrestation. Diakoni er vigtig for Ove, han ønsker at møde mennesker i øjenhøjde og tør tage snakke om tro og eksistens hvis mennesket han møder, ønsker det. Kaffen er nu kold og to drenges kamp om en bold lyder i baggrunden. Det første møde med diakoni i praksis slutter med et håndtryk og en fornemmelse af, at diakonien er berettiget i det moderne samfund. Preben Kok Jeg tror ikke på fortabelsen, jeg tror ikke på, at bøn virker, og jeg tror ikke på en fri vilje. og så var diskussionen ellers skudt i gang, da vi en tirsdag eftermiddag i april var på besøg hos sygehus- og sognepræst Preben Kok i den lille landsby Engum lidt uden for Vejle. Preben Kok tror på en kærlig Gud, og han fortæller, at det er vigtigt at fastholde, at vi er BØRN af Gud. Derfor opfordrer han, i sine sjælesørgeriske samtaler, patienter på sygehuset til at skælde ud på Gud. Børn siger ikke hvorfor når der sker en lidelse, de skælder ud! Det nytter ikke noget at skælde ud på personalet eller familien, fortæller Preben Kok, frustrationen må rettes mod den rigtige (Gud), så den kan forløses. Grønnevangskirken Grønnevangs kirken i Hillerød er geograisk placeret mellem ghetto og velstand. En kirke med fokus på relationsarbejde, samarbejde, respekt, fællesskab og ansvarlighed. Thyge Enevoldsen, der er præst i kirken, betragter diakoni som vejen til vækkelse. På

29 Juni 2015 DIAKONbladet 21 tværs af kultur, religion, generation og samfundslag arbejder kirken for et fællesskab i forskellighed. Et fællesskab der udspringer af Kristi legeme. Et eksempel herpå er KirkeCare, der er et pilotprojekt på tværs af kirkesamfund, det lokale SSP og Hillerød politi. Et projekt der ønsker, at bidrage med nærvær, lydhørhed og omsorg i Hillerød centrums natteliv. Det er vigtigt, at kirken ikke opgiver eller sorterer minoritetsgrupper fra. At danne relation, skabe netværk og bygge bro på tværs giver mening. Diakoni handler om, at vise guds kærlighed på en praktisk måde. Night Light Café Night Light Café er en tværkirkelig natcafé for udenlandske kvinder i prostitutionsmiljøet på Vesterbro. Mål for Caféen er at skabe et hyggeligt og trygt sted, hvor kvinderne kan komme ind direkte fra gaden i løbet af natten og møde accept. Anne Walsøe (frivilligkoordinator) fortæller om, hvordan de møder de prostituerede kvinder med rummelighed, kærlighed og respekt for deres kultur og tro. Samtaler med de prostituerede i caféen kan handle om alt lige fra praktiske hverdagsproblemer, som at få en ny mobil, til meget svære livshistorier. Mange af de udenlandske kvinder kommer fra en helt anden kultur end vores, hvor tro også er en stor del af deres liv. Derfor er det ikke unormalt at bøn indgår i mødet med kvinderne, hvis det gav mening i samtalen. Anne Walsøe mener, at udgangspunktet i Night Light Café ikke er at forkynde kristendom, men at vise Guds kærlighed i praksis. Natcaféen er åben hver torsdag nat fra i Eliaskirkens Krypt på Vesterbro Torv. Maria Tjenesten Lars Andersen Mariatjenesten er et værested for socialt udsatte mennesker. Det er en del af Kirkens Korshær og benytter sig af lokalerne i Mariakirken. Den ligger på Istedgade og har derved rig mulighed for at hjælpe de mennesker der går rundt i det område. Den fungerer som et frirum, hvor man kan komme som man er og opleve nærvær, omsorg og tryghed i et ellers utrygt nabolag. Det er et diakonalt tiltag, som har til formål at hjælpe dem der søger hjælp både praktisk og med små samtaler. De er ikke målrettede efter at ændre mennesker gennem behandlingsforløb osv., men vil derimod blot være et værested, der er åben for alle og som kan være med til at give en god oplevelse på vej ned af bakken. IKC Internationalt Kristent Center Et mangfoldigt center, med fokus på undervisning i dansk og engelsk. Centeret har gennem tiden mødt 108 forskellige nationaliteter, hvilket betyder forskellige mennesker fra forskellige kulturer og religioner. På trods af forskelligheder er der stor opbakning om fælles undervisning og samvær. Endvidere har mange af de fremmødte ikke særlig store netværk, hvilket IKC giver mulighed for. Hvis man har lyst kan man deltage i bibeltimer, og dette er fuldstændig frivilligt. En værdifuld erfaring Det er vildt hvor meget så kort tid kan gøre ved én Sådan lød det fra en medstuderende, da han havde oplevet at få tid til at fortælle om sin egen oplevelse af turen til København. Alle på holdet havde fået 5 minutter, hvor vi hver især skulle fortælle, hvad der havde gjort indtryk på os på turen. Det var en opgave terapeut, Inger Grinderslev, helt bevidst havde stillet os, da hun ved hvor betydningsfuldt og virkningsfuldt, det er for os som mennesker, at få lov til at fortælle og blive lyttet til ubetinget uden at blive abrudt, uden at skulle præstere. Vi oplevede at blive inspireret af hinanden og lærte mere om, hvad der var betydningsfuldt for de andre på holdet. Når et andet menneske fortæller så begynder jeg at kunne følges med det menneske fortæller Inger på sin egen følsomme og inderlige måde. Vi oplevede det hver især i praksis; i højere grad at kunne følge hinanden, ved at høre hvad der gjorde indtryk på de andre. Vi modtog her erfaring i bare én af de ting, relationsarbejde kan gøre ved os mennesker; at vi kan følges ad. En vigtig og livgivende erfaring som er én af diakoniens fornemmeste opgaver; at kunne følges med medmennesket, være en medvandrer.

30 22 DIAKONbladet Juni 2015 Heimdal får sanserum Når man træder ind i musiklokalet på Heimdal, mødes man ikke længere af trommesæt, elguitar eller keyboard. Instrumenterne i det gamle musiklokale er i stedet erstattet af puder, dæmpet lys og en rummelig hule. Rummet skal nu være det nye sanserum for børn og unge på Heimdal. Af Lasse, Liv, Daniel, Nicoline og Helene Det er, når man mærker sin krop, at man mærker sine følelser som muligt. Der er lagt vægt på, at hverdagen er præget at genkendelighed og forudsigelighed. Dette ønsker vi også at viderebringe i vores projekt med sanserummet. Vi har prøvet at tydeliggøre, hvilke sanser man kan stimulere gennem de forskellige aktiviteter, blandt andet ved hjælp af laminerede ark med visuelle vejledninger, som gør det overskueligt for brugerne. Vi er fem studerende fra Diakonhøjskolen, som har sat os for at udvikle et sanserum for børn og unge på døgn og alastningstilbuddet Heimdal. Vi vil skabe et rum, som både kan sætte rammerne for en rolig stund, men også skal kunne bruges som et rum med mulighed for at stimulere brugerne gennem sanselige aktiviteter. Forudsigeligt miljø Heimdal er et tilbud for børn og unge med autismespektrum forstyrrelser og/eller svær ADHD. Her arbejder de med at skabe så meget ro og struktur Sansestimulering Sansesystemet er vores forbindelse til den ydre verden, det er gennem sansning vi lærer os selv og omverdenen at kende. Det er sanserne der giver os oplevelser og erfaringer og herved påvirker videre udvikling. Ifølge Susan Hart, cand.psych, er det når man mærker sin krop, at man mærker sine følelser. Vi kan som pædagoger være med til at øge børns kropsbevidsthed, igennem aktiviteter, der har fokus på sansestimulering. Øget kropsbevidsthed hjælper barnet med at få balance mellem krop og psyke, samt at blive bevidst om når ubalance opstår.

31 Juni 2015 DIAKONbladet 23 Studerende på Heimdal Selve rummet Du træder ind i det knap 15 m2 rum og mødes med det samme af de rolige toner fra Enya som spilles på anlægget. Ned fra loftet bølger lyseblåt stof, og giver en stemning af ro. I hjørnet står en hule beklædt med stof, du lægger dig ind i den, og er nu omgivet af puder og dæmpet lys. Hulens formål er at skabe afskærmning fra resten af rummet og hverdagen, med stoffet som indgang, giver den også mulighed for at betragte resten af rummet på afstand. Det er et forsøg på at give børnene og de unge en mulighed for at inde ind i sig selv, ved hjælp af de afgrænsede sanseindtryk hulen skaber. Kunstneren Per Kirkeby siger om huler: Hulen er både udsyn og indsigt. Netop denne følelse kan du sætte dig ind i når du ligger i hulen, i læ fra alt kaos i hverdagen, og kan kigge ud. Når du går ud af hulen og ser dig omkring rummets muligheder mange. Reolen i hjørnet er fyldt med en masse sansestimulerende rekvisitter eksempelvis sæbebobler, måtter af forskellige tekstiler, og massagebolde. Når du går ud af havedøren, bliver du mødt af duften fra en masse lotte blomster. I blandt de levende blomster, står hjemmelavede keramik blomster, som pryder den golde jord, også når det er vinter. Sådan håber vi i store træk at vores sanserum vil komme til at se ud, når vi er færdige på Heimdal. Passende mængder Sansestimulering skal ske i passende mængder, så barnet hverken oplever over- eller understimulering. Vi har derfor tænkt meget i elementer der kan pakkes væk og trækkes frem ved lejlighed, så man selv kan regulere indtryk. De forskellige sansestimulerende aktiviteter skal sikre tryghed og skal indbyde til udforskning hos brugeren. I dette forløb har vi som studerende selv oplevet sansestimulering gennem vores kreative arbejde, denne erfaring tager vi med os i opbyggelsen af rummet og ser meget frem til indvielsen i midten af juni. Vi håber at beboerne på Heimdal får glæde af det.

32 Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte ANNONCE Diakon Alfred Johannesen, som selv er 89 år, ønsker i denne annonce at dele denne realistiske beskrivelsen af alderdommen fra Prædikerens bog samt en gammel børneremse fra kristendommens første århundrede med diakonbladets læsere. Redaktionen inviterer til at dele synspunkter på Diakonbladets facebookside.

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018.

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018. Diakoni aftner I Vestjylland 2017 og 2018. Programmet henvender sig til diakoner fra alle uddannelses stederne, og personer med interesse for diakoni Hvor andet ikke er nævnt, finder arrangementet sted

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk

DIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert

Læs mere

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Dirigent Leif Bønning, referent Lisbeth Skals Jensen, stemmetællere bliver valgt, når

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

TEMA: Velkommen til ÅRSMØDE Diakonforbundet Filadelfia

TEMA: Velkommen til ÅRSMØDE Diakonforbundet Filadelfia TEMA: Lutter diakoni Velkommen til ÅRSMØDE Diakonforbundet Filadelfia 28.-29. april 2017 Velkommen! 1517-2017 i år er det næsten umuligt at komme udenom reformationsjubilæet. Og det vil vi da heller ikke.

Læs mere

Årsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift. Møder i løbet af 2018:

Årsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift. Møder i løbet af 2018: -- AKT 370672 -- BILAG 1 -- [ Årsrapport for 2018_ ] -- Årsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift Møder i løbet af 2018: Udvalget har haft 4 ordinære udvalgsmøder. Referater

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT TFL 25/9 2016 EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT Disposition Del I: Fra kateder til Kirkens Korshær et personligt afsæt Del II: Kirkens Korshær historiske nedslag Del III: Diakoni og Velfærdsstat forskellige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Stiftsudvalget for diakoni i Aalborg Stift Referat fra møde i diakoniudvalget 20. september 2018 kl i Bispegården, Thulebakken 1, Aalborg

Stiftsudvalget for diakoni i Aalborg Stift Referat fra møde i diakoniudvalget 20. september 2018 kl i Bispegården, Thulebakken 1, Aalborg Bispegården Thulebakken 1, 9000 Aalborg Telefon: 98 18 80 88 E-mail: kmaal@km.dk Formand for Stiftsudvalget for Diakoni Annelise Skjerning Hejlskov Præstegårdsvej 8, Farstrup, 940 Nibe, Telefon: 98 68

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendomsfaglige område Februar 2015 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober FrivilligCenter Lolland Nyhedsbrev 25 / September 2012 Kære alle sammen Efterårets flotte farver er ved at gøre sit indtog og der er stor aktivitet på FrivilligCenter Lolland og i foreningslivet lokalt.

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013 Kursuskatalog for frivillige efterår 2013 Kurser for efteråret 2013 Kære frivillige Velkommen til PTU s kursuskatalog for efteråret 2013. Vi tilbyder igen en række spændende kurser for alle vores dygtige

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER

HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER HELSINGØR STIFT KURSER OG INSPIRATIONSMØDER FORÅR 2018 Teologisk Salon: Hvad brænder troen for? Vi har lige fejret 500 året for Martin Luther og Reformationen, der satte spor ned i alle led af samfundet,

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR 2016. Kære alle,

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR 2016. Kære alle, TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR 2016 Kære alle, Så er det februar måned, og det er allerede blevet lysere til omkring kl. 17.00, helt vidunderligt, når man skal nå hjem og gå med

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 1) Valg af dirigent og referent Som dirigent blev valgt: Leif Bønning, som referent blev valgt: Lisbeth Andreassen Dirigenten konstaterede generalforsamlingen

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK. hvad vil vi og hvordan gør vi?

FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK. hvad vil vi og hvordan gør vi? FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK hvad vil vi og hvordan gør vi? VElkommen Tak for dit engagement i KFUM og KFUK. Du sidder her med folderen, der handler om vores afsæt, når vi skaber en festival eller

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Nr. 1 - december 2011. Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret Nr. 1 - december 2011 Åbent hus d. 4. september Det nye støttecenter tager form Alle ansatte på støttecentret Om Støttecenter Hovedstaden Støttecentret Hovedstaden er et værested for udeboende døve, der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi Kære Alle på Veteranhjem Midtjylland i Aarhus Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi kan få en masse timer med aktiviteter udenfor endnu. Det er ved

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested Mødeart Indkaldelse/ referat Mødedato/ tidspkt. Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat Tirsdag d. 27.05.14 Kl. 19.00-21.45 Sven Madsen, John Berwick, Martin Ringsmose, Claus Weber, Birgitte Skovgaard,

Læs mere

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD BESTYRELSEN FORMAND Birgitte Holm Petersen 39565841 NÆSTFORMAND Mikael Gajhede 30257403 KASSERER Torben Aagaard 32555612 SEKRETÆR Jan Mouritsen 31905161

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur NYHEDSBREV Biller på Helgetur 1 Mens vi venter på, at sommeren skal komme til os her i Skårup, er her lidt nyt fra huset. Vi har haft et forår i børnehuset med mange dejlige aktiviteter og arrangementer.

Læs mere