Industriens parter tager ansvar

Transkript

1 Fra viden til velstand: Mere kvalitet i uddannelserne er nødvendigt for gode hjerner. > side 3 Tre års medvind Der er tre års demografisk medvind til at få trimmet de offentlige budgetter. > side 3 C2C savner gennembrud Alt skal genanvendes i Cradle to Cradle. Men endnu ingen har lukket kredsløbet. > side 4 Ind på lystavlen Leanekspert Joe Murli om synlig ledelse. > side 9 Forliget om overenskomsterne på industriområdet dækker omkring virksomheder med ca medarbejdere. Forsker betegner forliget som ansvarligt. //Colourbox Industriens parter tager ansvar Nummer 8 1. marts 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk CO-industri og DI har forhandlet et forlig om nye overenskomster på plads. Aftalen styrker mulighederne for vækst og nye arbejdspladser. Forsker kalder forliget ansvarligt. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Industriens parter, DI og CO-industri, tog ansvar, da de i sidste uge nåede frem til forlig om nye overenskomster på industriens område. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, på baggrund af aftalen, som løber frem til 1. marts 2012 og omfatter omkring virksomheder og ca medarbejdere. Der var ikke lagt op til voldsomme lønstigninger, og det kom der heller ikke. Aftalen på to år er et udtryk for den krise, vi befinder os i, da perioden giver mulighed for ændringer om få år, hvor de økonomiske forhold måske ser anderledes ud, siger han. Forståelse for fremstillinsvirksomheders fremtid Ifølge adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, er chancen for, at Danmark går en lysere fremtid i møde, styrket med aftalen. Forliget afspejler en forståelse mellem lønmodtagerne og os om vigtigheden af fortsat at have fremstillingsvirksomheder i Danmark. Med en fornuftig omkostningsudvikling over de næste to år kan aftalen skabe mulighed for, at virksomhederne kan genvinde vækst og dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark, siger han. > > Læs side 6 7 Flexible Executive MBA - Do Your MBA Differently The CBS Executive MBA conveniently divided into 3 Modules Business Essentials with a focus on practical leadership training Business Development and Innovation Performance and Strategy followed by the Integrated Strategy Project Information Meeting Thursday 4 March :00-19:00 Executive MBA with CBS For more information please visit our website or contact us by mba@mba.dk or by phone Copenhagen Business School Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg

2 DI Business 1. marts Økonomisk nedkøling hos naboen Norge Norges bruttonationalprodukt (BNP) faldt i 2009 med 1,5 pct. Det er det første årlige fald i BNP i 20 år, meddeler Norges statistiske kontor, SSB. I sin konjunkturrapport, der blev offentliggjort torsdag, siger SSB, at Norge er inde i en langvarig, men dog moderat lavkonjunktur. Det betyder også, at ledigheden vil stige fra 3,2 pct. i fjerde kvartal i 2009 til et gennemsnit i 2011 på 3,9 pct., lyder prognosen fra SSB. Der ventes ingen klar forbedring i konjunkturerne før omkring årsskiftet 2012/2013, og det kan bringe ledigheden en anelse ned i DSB blev overbetalt af den danske stat EU-Kommissionen afgjorde i sidste uge dens undersøgelse vedrørende klager over overkompensation og ulovlig statsstøtte til DSB. Kommissionen giver klagerne, heriblandt Dansk Kollektiv Trafik (DKT), medhold i påstanden om, at staten har overkompenseret DSB. Kommissionen kræver i sin afgørelse, at staten fremover skal ændre kompensationssystemet og indføre en mekanisme, der sikrer mod fremtidig overkompensation. Vi er tilfredse med at have fået medhold i sagen. Med kommissionens afgørelse har vi fået det vi kom efter, nemlig lige vilkår i konkurrencen i fremtiden, siger Johnny Hansen, formand for DKT. Russerne rejser sig efter krisen Rusland er atter på den rigtige økonomiske kurs efter hårdt tilbageslag sidste år. Og analytikere vurderer, at det store land mod øst kan ende med at blive den største økonomi i Europa. Sidste år var den russiske økonomi blandt de hårdest ramte under den globale økonomiske krise. Men genopretningen ser altså ud til at komme tilsvarende hurtigt. Industriproduktionen steg 7,8 pct. i januar i forhold til samme måned året før, mens den samlede økonomiske vækst i år ifølge den Internationale Valutafond nu ventes at lande på 3,6 pct. Dermed har Rusland udsigt til en hurtigere genstart end både nabolandene i Østeuropa og EU-landene, vurderer cheføkonom Kingsmill Bond fra investeringsbanken Troika. Leder Vækst er det offensive træk Den omdannede regering har sat en offensiv dagsorden med det helt rigtige sigte: Vi skal skabe øget velstand og velfærd i Danmark gennem vækst og innovation. Denne dynamiske tilgang til udfordringen står i skærende kontrast til en Gallup-undersøgelse, som Berlingske offentliggjorde i sidste uge. Her skulle deltagerne svare på, hvordan Danmark bedst kom ud af krisen. Men der var ingen mulighed for at svare: Gennem en højere vækst. Vi skal skabe øget velstand og velfærd i Danmark gennem vækst og innovation Svarmulighederne gik på enten at skære i velfærdsydelserne, hæve skatterne, indføre egenbetaling på flere offentlige områder eller blot lade stå til i håb om, at krisen går over af sig selv. Ser man så på undersøgelsens resultater, er tilgangen til problemstillingen endnu mere alarmerende. Der er nemlig et overtal, der mener, at vi skal ud af krisen via højere skatter. Altså at det enorme underskud på de offentlige budgetter skal lukkes af større skattebetalinger. Det er Esbjerg-virksomhed lagde lokaler til det andet møde i regeringens Vækstforum. Budskabet fra adm. direktør Steen Brødbæk til statsministeren og udenrigsministeren er, at gunstige rammebetingelser kan sikre en fortsat grøn, global ekspansion. Regeringens Vækstforum mødtes forleden hos Semco Maritime i Esbjerg. Syv ministre med statsministeren i spidsen havde valgt offshore- og ingeniørvirksomheden som platform til at præsentere et oplæg om grøn vækst. Vores eksport af grøn teknologi er steget kraftigt de seneste 10 år. Den udvikling skal vi fastholde, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). For adm. direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime, var værtskabet ved Vækstforum en mulighed for at gøre opmærksom på en branche med di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. redaktion@di.dk Adm. direktør Hans Skov Christensen i denne forbindelse glædeligt, at regeringen slår fast i arbejdsprogrammet, at skattestoppet fortsat er i kraft. Undersøgelsen afslører behovet for, at vi alle gør, hvad vi kan for at holde gang i diskussionerne om behovet for en høj, stabil vækst. Og at vejen ud af krisen og den efterfølgende opbygning af velfærden går gennem at gøre den samlede samfundskage større. Regeringen lægger op til, at vi skal komme styrket ud af krisen ved at genskabe balancen i den offentlige økonomi og bringe Danmark tilbage på vækstsporet gennem en højere produktivitet og bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er den offensive strategi. Vi skal finde veje til at øge produktiviteten i både den offentlige og private sektor. Det skal så kombineres med om nulvækst i det offentlige forbrug hvert år frem til og med Med vækstmålet og målet om at sikre holdbare offentlige finanser har regeringen samtidig forpligtet sig til at gennemføre de reformer, der skal til. Med de skitserede reformer i arbejdsprogrammet kommer Danmark dog ikke i mål. Der vil være behov for yderligere reformer med det sigte at øge arbejdsudbuddet. Det stiller imidlertid store krav til ansvarlighed hos samtlige Folketingets partier. Syv ministre til vækstforum på Semco en teknologisk styrkeposition, der kan bruges til den forudsete grønne vækst. I Semco Maritime har vi fokus på mulighederne i vedvarende energi, og vi har været i stand til at overføre kernekompetencer fra olie- og gasindustrien til f.eks. vindmølleindustrien. Derfor er vi positive overfor regeringens fokus på grøn vækst, siger han og tilføjer: -Regeringen skal have fokus på finansiering. Det er vigtigt, at investeringsklimaet i Danmark er så mildt, at det kan matche vilkårene i de øvrige Nordsø-lande. Et målrettet fokus på uddannelse er desuden afgørende for vækst og udviklingsmuligheder. /fgb 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 26. februar Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN // Semco Maritime

3 !! DI bifalder, at regeringen vil øge udliciteringsgraden. 1. marts 2010 DI Business 3 Trim offentlig økonomi på tre år Økonomisk genopretning Nulvækst i budgetterne og øget konkurrence om offentlige opgaver er nøglen til at få skabt balance i den offentlige sektor. Lars Ole Løcke laol@di.dk Lad private løse flere offentlige opgaver. Kom i gang med reformer, der giver flere hænder på arbejdsmarkedet. Udnyt, at vi har tre års medvind fra befolkningsudviklingen til at genoprette balancen i den offentlige økonomi. Nok er opgaven med at fastholde en sund offentlig økonomi blevet væsentligt sværere under krisen. Men regeringen har alligevel masser af muligheder for at få økonomien på fode igen samtidig med, at betingelserne for fremtidig vækst i Danmark bliver styrket. En større grad af konkurrence om de offentlige opgaver og reformer, der giver os en større arbejdsstyrke er væsentlige initiativer i genopretningen af den offentlige økonomi og Danmark som et samfund i vækst, siger viceadm. direktør Ole Krog, DI. Han bifalder, at regeringen planlægger at sætte flere offentlige opgaver i spil ved at øge udliciteringsgraden med et procentpoint om året til 31,5 pct. i DI har påvist, at øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor kan frigøre et økonomisk potentiale på 15 mia. kr. om året. Det er penge, der kan blive hårdt brug for i de kommende år. Finanskrisen har slået et stort hul i den offentlige økonomi, og der er udsigt til et underskud på 100 mia. kr. i år, hvilket svarer til 5,5 pct. af BNP. Der mangler 31 mia. kr. En stor del af underskuddet vil forsvinde af sig, selv når den økonomiske vækst vender tilbage og arbejdsløsheden falder. Men tilbage står, at regeringen har til opgave at forbedre den offentlige økonomi med 31 mia. kr. frem til 2015, hvis budgetterne skal være langtidsholdbare. Heraf skal de 24 mia. kr. findes frem til 2013, hvis vi samtidig skal leve op til EU s såkaldte konvergenskrav. Regeringen lægger bl.a. op til at reformer af førtidspensionen og SUsystemet for at sikre den langsigtede holdbarhed. Men det vil ikke være nok, vurderer Ole Krog. Der vil være behov for yderligere reformer, der sigter på at øge arbejdsudbuddet, siger han. En del af den økonomiske genopretning skal ske ved at holde nulvækst i den offentlige sektors reale udgifter. Historisk har det været en meget vanskelig opgave, men op til forårets forhandlinger mellem regeringen og kommunerne om budgetterne for 2011 kommer der en hjælpende hånd fra befolkningsudviklingen. Der bliver færre børn og unge fra 2010 til 2012, og det mere end opvejer, at der bliver flere ældre i samme periode. Det gør kommunerne i stand til at leve med nulvækst, men samtidig kræver det, at kommunerne bliver langt skarpere til at omprioritere på deres budgetter, siger Ole Krog. Bedre viden kan sikre væksten Kvalitet Regeringsgrundlaget lægger op til, at vi skal være klogere end de andre, hvis vi skal sikre vækst. Der bør derfor fokuseres mere på kvaliteten af uddannelserne, mener DI. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk En målsætning om mindst et universitet i den europæiske top 10 er godt, mener DI. //Lars Bahl/Scanpix Gode hjerner i verdensklasse er forudsætningen for Danmarks fremtidige vækst. Uden et højere niveau i forskning og uddannelse ryger grundlaget for mange af de visioner, som statsministeren i sidste uge præsenterede i forbindelse med det nye regeringsgrundlag. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu har en målsætning om, at Danmark skal have mindst et universitet i den europæiske top 10, mener konsulent Mads Eriksen, DI. Men det er afgørende, at der kommer mere fokus på at få kvalitet i undervisningen på alle landets uddannelser. Det er fuldstændig afgørende, at vi har en kvalificeret arbejdsstyrke, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Universiteterne i Asien stormer frem, og på den lange bane får vi ikke vækst og bliver ikke blandt verdens rigeste, hvis vi ikke har en god uddannelsessektor, siger Mads Eriksen. Tidligere analyser har vist, at løftet i uddannelsesniveauet er stagneret. Vi bliver altså ikke dygtigere og klogere i samme tempo som tidligere. Mads Eriksen peger derfor på, at kvaliteten i alle led af uddannelsessystemet skal løftes. Det betyder, at hver enkelt elev og studerende bliver udfordret i det nødvendige omfang, så alle når toppen af deres potentiale. I dag er det ikke alle steder, at de studerende får den uddannelse, der skal til. Vi har eksempler på studerende, der får ned til fire timers undervisning om ugen, eller som bliver undervist på udstyr, som er forældet eller undervist af uengagerede professorer, siger Mads Eriksen, der desuden mener, at det er en klar indikator på lav kvalitet i uddannelserne, at mange studerende ikke studerer på fuld tid. Regeringen og uddannelserne > > Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. > > Mindst ét dansk universitet skal være i Europas top 10 Målene skal opfyldes ved et fortsat højt ambitionsniveau for forskning og udvikling, en styrket grundforskning, stærke uddannelsestilbud, en ny matchfond og en øget internationalisering af universiteterne. På folkeskoleområdet vil regeringen udstede et læseløfte, give folkeskolen et 360 graders eftersyn, sætte fokus på talentudviklingen og sætte fokus på resultater fra undervisningen.

4 DI Business 1. marts Høje toldmure blokerer for eksport Bremseklods Toldbarrierer i bl.a. Asien blokerer for danske virksomheders eksportmuligheder. Løsningen hedder flere bilaterale handelsaftaler her og nu og en ambitiøs, bredere aftale i WTO. Søren Falck srfk@di.dk Potentielle vækstmarkeder opkræver væsentlig højere importtold, end man gør i EU. Når danske virksomheder eksporterer varer til de markeder, pålægges varen en told, der kan være helt op til fem gange så høj som den told, man skal betale for at få varer ind på det europæiske marked. Det giver vækstmarkederne en urimelig konkurrencefordel. Pressalit er en af de førende producenter af toiletsæder i Europa. Når de eksporterer varer til Vietnam, kan de lægge en told på 34 pct. oven i prisen. Eksporteres de til Thailand, er tolden 30 pct., og sendes de til Kina, er tolden 10 pct. Det har været en af faktorerne for, at Pressalit nu har valgt at starte produktion i Thailand, da markedet i fjernøsten er så vigtigt for dem. Toldsatserne kan betyde forskellen på, om vores produkt er konkurrencedygtigt på et givent marked eller ej. Vi er i forvejen oppe mod billige produkter fra lavtlønslande, så en høj told gør udslaget for en virksomhed som vores. Når tolden er så høj, er det ikke muligt at producere varer i Danmark og eksportere dem til Fjernøsten. Derfor har den eneste udvej for os været at etablere os lokalt i regio- Når Pressalit eksporter toiletsæder til Vietnam, lægges der en told på 34 pct. oven i prisen. //Scanpix nen for på den måde at komme uden om de høje toldsatser, siger Thomas Mandrup, Senior Corporate Communications Manager i Pressalit. Kagen skal være stor for alle Det er de hastigt voksende økonomier i bl.a. Asien, der står til at vinde det globale vækstkapløb. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at der bliver etableret frihandelsaftaler imellem EU og de nye vækstmarkeder. Øget frihandel er til gavn for dansk erhvervsliv, udviklingslandene og verdensøkonomien som helhed. Lidt forenklet kan man sige, at international frihandel ikke drejer sig om at få en større bid af kagen det handler om at gøre kagen større for alle, siger afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, DI. Løsningen sidder verdenshandelsorganisationen WTO med. Men her har forhandlingerne stået i stampe siden Det er vigtigt, at regeringen fastholder presset for at opnå en bredt dækkende aftale. Men der er akut behov for, at EU forhandler bilaterale handelsaftaler på plads med vigtige handelspartnere for at styrke danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne og indhente det europæiske efterslæb, som EU har i forhold til specielt USA, siger Peter Thagesen. EU er ved at lægge sidste hånd på en bilateral handelsaftale med Sydkorea og forhandler i øjeblikket med Canada, Indien, Ukraine og Singapore om bilaterale aftaler. C2C: Ingen virksomheder har lukket kredsløbet Genbrug Visionen er, at alt skal genanvendes i produktionskonceptet Cradle to Cradle. Men indtil videre har ingen virksomheder formået at genanvende alt, og der er lang vej, til visionen er opfyldt, konkluderer et nyt universitetsspeciale. René Madsen rema@di.dk En verden, hvor alle produkter bliver genanvendt i en uendelighed uden nogen forurening. Det er visionen for Cradle to Cradle, der er en kombination af et produktionskoncept og en filosofi, som har fået stor opmærksomhed i hele verden de seneste år. Et nyt speciale fra Aalborg Universitet har som et af de første forskningsprojekter undersøgt konceptet. Konklusionen er, at selv om næsten 300 produkter er blevet certificeret som Cradle to Cradle-produkter, er det endnu ikke lykkedes noget produkt at blive 100 pct. genanvendelig. Nogle produkter bliver genbrugt op til flere gange, men indtil videre er der tale om downcycling, hvor materialerne til sidst ender på forbrændingen. Der er gode forsøg på at indsamle produkterne fra kunderne og genanvende dem, men der er endnu ikke nogen, som har løst udfordringen med at lukke kredsløbet, siger cand. polyt Mette Tronhus, der har skrevet specialet hos DI som led i sin uddannelse på Aalborg Universitet. Det store problem er at få produkterne ind i kredsløbet, efter de er blevet kasseret af kunden. Hvis det problem skal løses, er der flere ting, som skal gå op i en højere enhed. Rammebetingelserne på markedet for genanvendelse skal skabe incitament til at genanvende samtidig med, at det kræver mere samarbejde mellem virksomhederne, kunderne og affaldsselskaber, så produkterne bliver indsamlet og oparbejdet til råvarer og sendt videre til genanvendelse. Lønsomheden i genanvendelsen afhænger desuden af priserne på råvaremarkedet hvis de er høje, er der et større incitament til at genanvende, siger Mette Tronhus. Rigtig vision Ophavsmændene til Cradle to Cradle er blevet kritiseret for, at kravene for at blive certificeret er uigennemskuelige, og at der ikke er en klar adskillelse mellem dem, som certificerer produkter og dem, som opstiller kravene for at blive certificeret. Mange danske virksomheder kan forholdsvis let blive basis Cradle to Cradlecertificeret, vurderer Mette Tronhus. Men spørgsmålet er, om det kan betale sig. Visionen med at genanvende er rigtig, og det er også den vej, udviklingen går. Derfor er det fornuftigt for danske virksomheder at arbejde med principperne. Men man skal kun forsøge at blive certificeret, hvis det vil give værdi for virksomheden. Eksempelvis, hvis ens kunder forlanger, at man er certificeret, eller hvis det kan give konkurrencemæssige fordele, siger Mette Tronhus. Om Cradle to Cradle»» Ideen med Cradle to Cradle er, at alle materialerne og råstofferne i produkterne skal genbruges igen og igen.»» Der findes fire forskellige typer af Cradle to Cradle-certificering: Basis, Sølv, Guld og Platin, hvor platin er den sværeste at opnå.»» Indtil nu er 294 produkter blevet certificeret, men ingen har fået den højeste certificering platin, mens 43 produkter er guld certificeret, 233 produkter sølv certificeret og 18 produkter basis-certificeret.»» Lige nu skriver Mette Tronhus på en vejledning i at arbejde med Cradle to Cradle. Den forventes færdig i løbet af marts måned, hvorefter man kan finde den på di.dk.

5 1. marts 2010 DI Business 5 MOLANDER.DK Vi kan hjælpe dig med at omdanne CO 2 til ren samvittighed. Lavere energiforbrug og reduktion af CO 2 -udslip er et emne, som ikke kun fylder meget i den offentlige debat - det kommer også til at fylde ordrebøgerne i fremtiden. Hos Lemvigh-Müller har vi en praktisk og konkret tilgang til udfordringen, hvad enten der er tale om rådgivning om dagligdagens produktvalg eller om teknisk support i forbindelse med større projekter som kræver intelligente og integrerede løsninger, der omfatter el, varme, ventilation, vedvarende energi og styringskomponenter. KOM VIDERE PÅ W.LEMU.DK S t å l & M e t a l Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r I n d u s t r i t e k n i k 02_Hojhus_glorie DI_business.indd 1 22/02/10 14:31:44

6 DI Business 1. marts Tema: OK10 industrioverenskomster fornyet Enklere overenskomst Som led i aftalen mellem CO-industri og DI indføres der en række nye elementer i industriens overenskomster. Aftalen indeholder også flere administrative lettelser for virksomhederne. Per Geckler Møller og Kenneth Jørgensen pgm@di.dk og kenj@di.dk Efter langvarige forhandlinger lykkedes det natten til mandag den 22. februar CO-industri og DI at nå til enighed om nye overenskomster på industriens område. Den toårige aftale indeholder en række nye elementer og ændringer i forhold til overenskomsterne for Men der er også forenklinger på vej, som gør det nemmere for virksomhederne at administrere overenskomsterne. Nemmere Fritvalgs Lønkonto Et af elementerne i den nye aftale er mere fleksible regler for, hvordan virksomhederne administrerer deres Fritvalgs Lønkonto. De nye regler betyder, at virksomheden og medarbejderne fremover kan aftale lokalt om, hvordan virksomheden udbetaler pengene fra Fritvalgs Lønkontoen herunder, at pengene kan udbetales, uden at medarbejderen holder fri. Eksempelvis kan virksomheden og medarbejderne fremover aftale lokalt, at pengene på Fritvalgs Lønkontoen udbetales samlet én gang om året. Aftalen giver som noget nyt også mulighed for, at 40 pct. af en medarbejders skifteholdstillæg kan indsættes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto. Også her forudsætter det, at der kan opnås enighed lokalt. En samlet årlig indberetning til fonde Når det gælder indberetning af lønoplysninger til fonde, er der desuden aftalt forenklinger i den nye aftale. Hidtil har der været forskellige indberetningsterminer til de forskellige fonde i overenskomsterne typisk to gange om året. Aftalens regler betyder, at virksomheden fremover kun skal indsende én samlet årlig indberetning, som bruges til at beregne virksomhedens bidrag til samtlige fonde i industriens overenskomster. Fratrædelsesgodtgørelse Et af de centrale temaer for lønmodtagersiden i forbindelse med den nuværende overenskomstfornyelse er tryghed i ansættelsen, hvor flere forbund har rejst krav om længere opsigelsesvarsler. Med den nye aftale har CO-industri og DI aftalt at fastholde længden på opsigelsesvarslerne i industriens overenskomster, men som noget nyt indføres der en fratrædelsesgodtgørelse i overenskomsterne. Den nye fratrædelsesgodtgørelse gælder for opsigelser, som finder sted fra 1. maj Fratrædelsesgodtgørelsen svarer til forskellen mellem den til enhver tid gældende dagpengesats og 85 pct. af medarbejderens løn for én måned. Det er en forudsætning for godtgørelsen, at medarbejderen er berettiget til at få dagpenge på fratrædelsestidspunktet. Godtgørelsen udbetales for en måned efter tre års ansættelse, og for to og tre måneder efter henholdsvis seks års og otte års ansættelse. Fra venstre CO-industris næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen, forbundsformand Thorkild E. Jensen, CO-industri, adm. direktør Hans Skov Christensen ster på plads. //Thorkild Christensen OK10-Informationsmøder DI inviterer ledelsen i medlemsvirksomheder til at høre om forliget for industriens overenskomster og optakten til de lokale lønforhandlinger. Møderne forventes at vare højest to timer. > > 2. marts kl , Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, Aalborg. > > 2. marts kl , Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Århus C. > > 3. marts kl , Scandic Kolding, Kokholm 2, Kolding. > > 3. marts kl , Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense SØ. > > 4. marts kl , Industriens Hus, Kbh. > > 8. marts kl , Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning. > > 8. marts kl , Hotel Britannia, Torvegade 24, Esbjerg. > > 9. marts kl. 9.30, Radisson Blu Hotel Fredensborg, Strandvejen 116, Rønne. Tilmelding til Linda Ruth Andersen, lnd@di.dk Forhandlinger Det første gennembrudsforlig mellem CO-industri og DI kom i hus 22. februar. Nu udestår forhandlingerne på en lang række øvrige områder, før aftalerne kan sendes samlet til afstemning. Per Geckler Møller pgm@di.dk Med aftalen på industriens område er der taget et vigtigt skridt i retningen af at få gennemført overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked. I den kommende tid fortsætter forhandlingerne for at få fastlagt vilkårene for de ca lønmodtagere på LO/DA-området. Alene på DI s område skal der forhandles ca. 180 overenskomster. Samme dag, som CO-industri og DI præsenterede industriforliget, fortsatte 3F Transport og DI forhandlingerne om den såkaldte Fællesoverens-

7 1. marts 2010 DI Business 7 er på vej Hvordan vurderer du overenskomstforliget mellem DI og CO-industri? Det er et skridt i den rigtige retning, at man styrker konkurrenceevnen på tværs af erhvervslivet, og jeg er glad for, at parterne med aftalen viser, at de anerkender virksomhedernes svære vilkår. Samtidig undgås en storkonflikt, der kun ville have forsinket opsvinget yderligere, og det ville på ingen måde hjælpe de i forvejen usikre markeder. Adm. direktør Jesper B. Jørgensen Carlsberg Danmark A/S Aftalen afspejler tilbageholdenhed, som er så vigtig på nuværende tidspunkt, og jeg er godt tilfreds med, at vi nu får mulighed for at styrke konkurrenceevnen. Desuden viser begge parter ansvarlighed ved at undgå konflikt, der kun ville virke ødelæggende på samfundet og være et spild af ressourcer. Adm. direktør Jørgen Huno Rasmussen FLSmidth A/S Jeg er overordnet godt tilfreds med forliget. Det er flot, at parterne er kommet frem til en aftale, og den falder i god tråd med den økonomiske situation, vi befinder os i. Selvfølgelig er det aldrig rart med en ekstra udgift, som tilfældet er med godtgørelse ved fratrædelse. Men forliget skulle jo lande. Adm. direktør Poul Bobach BOBACH Smedeværksted A/S, DI og viceadm. direktør Kim Graugaard, DI, har forhandlet industriens overenskomne fortsætter komst på transportområdet. Også på fødevareområdet og for slagterierne fortsætter forhandlingerne med Fødevareforbundet NNF. Hvis det lykkes parterne at blive enige, vil der i givet fald være indgået forlig for både de største mindstebetalings- og normallønsområder. Dermed vil grundlaget være lagt for, at forhandlingerne kan gennemføres på alle øvrige overenskomstområder. Sendes samlet til afstemning Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere når til enighed på hovedparten af de øvrige overenskomstområder, kædes de enkelte forhandlingsresultater sammen i en samlet aftale det såkaldte mæglingsforslag. Hvis der er områder, hvor parterne ikke kan blive enige, kan forligsmanden samle områderne op og tage dem med i mæglingsforslaget. Herefter bliver den samlede aftale sendt til afstemning hos arbejdsgiverne og lønmodtagersiden. På den måde bliver overenskomsterne enten vedtaget eller nedstemt under ét. Hos arbejdsgiverne foregår afstemningen i DA s bestyrelse, hvor DI er repræsenteret. På lønmodtagersiden sendes aftalen til urafstemning hos medlemmerne af fagforbundene i LO. Hovedelementer i den nye aftale > > Mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med kr. 1,10, og pr. 1. marts 2011 med kr. 1,75. > > Genetillæg i forbindelse med natarbejde kan konverteres til fridage. > > Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1 marts 2010 og med 2 pct. pr 1. marts > > Lærlinge og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct. > > I forbindelse med afskedigelser indføres der pr. 1. maj 2010 fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen udgør forskellen mellem dagpenge og lønnen med fradrag af 15 pct. Denne godtgørelse udbetales for en måned efter tre års ansættelse. Efter seks års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter otte år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse. > > Varsling af feriefridage ændres, så feriefridage ikke kan varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra arbejdsgiverens side. > > Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og død. > > Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension efter to måneders ansættelse mod hidtil ni måneder. > > Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen. > > Medarbejdere beskæftiget på natarbejde skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder på natarbejde og herefter regelmæssigt med et tidsrum på højest to år. > > Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer i lighed med, hvad der hidtil har været gældende for timelønnede. > > Parterne er enige om at nedsætte et Ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om ligeløn.

8 DI Business 1. marts Den næste krise kommer næppe mindre pludseligt end den nuværende. Göran Johansson Fleksible virksomheder vinder i længden Omstilingsparat Hvis du er bedre til at erkende, hvad der sker, er det også nemmere at reagere. Det har jo nærmest været rystende, hvor dårlige mange virksomheder har været til at afkode den faresituation, som man økonomisk har befundet sig i, siger Søren Salomo. Hvis ikke virksomheder hurtigt kan se og reagere på forandringer, bliver de hurtigt hægtet af i forhold til konkurrenterne. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Lavere omkostninger og bedre produktivitet. Det er de håndfaste resultater hos Lemvigh-Müller A/S, der har en fast vikarstab at trække på. Vikarerne giver mulighed for hele tiden at tilpasse timeantal og omkostninger på lageret, fortæller direktør Morten Trolle, der har ansvaret for indkøb, produktion og logistik. Det er en fleksibel arbejdsstyrke, man kan køre ind og ud af virksomheden. I mange tilfælde er det billigere. Det hjælper os til at kunne omstille os hurtigere til forandringer, siger han. Det kan betale sig at få vikarer til at varetage dele af opgaverne på lageret, har Lemvigh-Müller erfaret. Det er med til at gøre virksomheden fleksibel og modstandsdygtig over for pludselige forandringer udefra. //Colourbox Netop evnen til at kunne tilpasse en virksomhed til de forandringer, bliver mere og mere afgørende. Den teknologiske udvikling går stadig hurtigere, og internationale fænomener som finanskrisen kan pludselig komme væltende og gøre indhug i omsætningen. Derfor er det nødvendigt, at virksomheder hurtigt kan omstille sig, hvis de ikke vil sakke agterud i forhold til konkurrenterne, fortæller direktør og professor Søren Salomo, DTU Business. Desuden er det mindst ligeså vigtigt, at virksomheder bliver bedre til at se forandringerne komme. Hurtig handling At verden til stadighed forandrer sig i hastigt tempo, kan man godt mærke hos virksomheden Nexus Interim Management, der lever af at tilbyde midlertidige lederydelser. Adm. direktør Göran Johansson kan sagtens mærke, at danske virksomheder har et øget behov for fleksibilitet. Det gælder for virksomhederne om at kunne handle hurtigt. Når udviklingen går stadig hurtigere, er det nødvendigt, at der ikke er langt fra beslutning til handling, siger han, og peger på, at den næste krise næppe kommer mindre pludseligt end den nuværende, siger Göran Johansson. Virksomhederne bliver nødt til at tænke på, hvordan man kan organisere sig, så man kan være så fleksibel som muligt og klar til at reagere, siger han. > > Hør virksomheder, der har lært om fleksibilitet på den hårde måde, fortælle om deres erfaringer på et DI-seminar 9. marts. service.di.dk AnnuAl Task Force ZERO SAFETy COnFEREnCE 2010 Esbjerg Performing Arts Centre Denmark 17 March am - 6 pm Putting HSE into practice This conference will inspire you to perform better in your own companies and meet with your peers in the industry. This is your opportunity to meet the experts and to ask questions. Platinum sponsor silver sponsor Bronze sponsor Gold sponsor

9 1. marts 2010 DI Business 9 Lean og synlig ledelse Visual Management handler ifølge Joe Murli om at gøre arbejdsprocessen bedre og undgå spild. Og om at have en tavle, så alle kan følge med i, om virksomheden når sine mål. DI Business har mødt den amerikanske Lean-ekspert til en snak om synlighed. > > Den amerikanske erhvervsmand og ledelsesekspert Joe Murli taler varmt for Visual Management og metodens brug af tavlen til at vise virksomhedens mål for medarbejderne. //Peter Fallesen Finn Georg Bald fgb@di.dk Nogle gør det måske allerede, og tænker ikke nærmere over det Gør produktionsgangen synlig for alle. Ligesom, når man er til fodbold søndag eftermiddag, og tilskuerne kan følge resultatet på måltavlen og se, når der bliver scoret. Visual Management drejer sig om at bruge visuelle hjælpemidler og tavler, hvor man samler oplysninger om f.eks. indkøb, logistik og resultater. Når man først har fået et billede af strømmen af varer, produkter og informationer gennem sin organisation, kan man ved hjælp af simple visuelle værktøjer, placeret forskellige steder i virksomheden, få et billede af, hvorvidt strømmen er, som den skal være, forklarer den amerikanske ledelsesekspert Joe Murli. Han henviser til Lean-verdenens begreber om Value Stream Mapping om den strøm af varer og informationer, der kommer ind og ud af produktionshallen i en typisk fremstillingsvirksomhed. De værktøjer, der skal vise om denne strøm er normal hvorvidt folkene laver arbejdet på den måde, de skal, kan være i form af små instruktive sedler hængt op ved den enkelte arbejdsstation, der illustrerer, hvordan man udfører et givent stykke arbejde. Intentionen er, at forskellige medarbejdere kommer og går f.eks. ved treholdsskift, og at man ved hjælp af sedlerne også får et fælles udgangspunkt for forbedringer. Noget andet er, hvordan vi når vores overordnede mål, siger Joe Murli. Man skal have nogle synlige mål, som alle kan se samtidig. Og så handler det om almindeligt ledelsesarbejde, hvor lederen går rundt hvor der arbejdes, kigger på de visuelle værktøjer og taler med medarbejderne om, hvordan det går, siger Joe Murli. Han understreger, at der er tale om en helt anden tilgang til ledelsesarbejdet, end hvis lederen blot kalder medarbejderne sammen, når der foreligger et månedligt resultat, eller når kvartalsrapporten er i hus. Medarbejdere ved besked først I Visual Management er medarbejderne de første til at vide, hvordan det går, fordi det netop er synligt for alle. Alle ved på næsten samme tidspunkt, hvis der sker noget uforudset. Og så kan man også hurtigere gøre noget ved det, siger Joe Murli og fortsætter: Når jeg kommer ud på arbejdsstedet med en rapport i baglommen, der har fortalt mig, at der er et produktivitetsproblem, så har medarbejderen jo ikke rapporten. Når jeg så spørger medarbejderen om, hvorfor noget ifølge rapporten tager så lang tid, går han i defensiven og tager det som et personligt angreb. I modsætning til, hvis jeg kommer, og der er visuelle værktøjer på plads, der fortæller os begge om det forventede output hvad kunderne forventer af os og jeg så stiller spørgsmål ud fra det. Ja, så opleves det ikke som et angreb, påpeger han. I Lean handler det i det hele taget om at have øjnene fæstet på produktionen. Der er ikke meget tid til at gå til møder, for processen er alt, og jeg tager ikke øjnene fra processen, hvis jeg kan undgå det, siger Joe Murli, der taler om at pudse Leanbrillerne. Denne arbejdsproces er en stor omvæltning for mellemlederne, mener han. For en virksomhed, der vil introducere Lean og Visual Management, er omvæltningen desuden ensbetydende med, at tingene skal blive værre, før de kan blive bedre, advarer Joe Murli og forklarer det med, at med større synlighed følger også, at der Jeg tror pa, at folk skal have besked om, hvordan det virkelig star til. heller ikke er noget, der fejes ind under gulvtæppet. Men kan Visual Management så reelt forbedre virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne? Jeg var vicepresident of operations i et selskab, der fremstiller komponenter til fly. Det var en meget paternalistisk organisation, da jeg kom til selskabet, og alle følte, at man var en helt exceptionel leverandør. Men medarbejderne fik aldrig rapporter om, hvorvidt man afleverede til tiden og hvordan det så ud med kvalitet og omkostninger. I stedet blev der holdt mange taler om, hvor gode man var, og der blev klappet meget på ryggen, indleder Joe Murli sit eksempel. Men så kom der andre boller på suppen: Jeg tror på, at folk skal have ren besked om, hvordan det virkelig står til. En af de ting, vi derfor gjorde, var at tage alle de afviste dele, som kunderne havde sendt tilbage, og placere dem i et aflåst bur midt på fabriksgulvet, så alle kunne se bunken. Det have de aldrig rigtigt set før, for den slags blev normalt låst inde ude bagved. Vi hængte også afleveringsrapporter på en tavle, og hver gang en kunde skrev til os negativt eller positivt så hængte vi beskederne op. Folk skældte mig ud, fordi vi fik klager. Men sandheden var jo, at dem havde man altid fået. Det nye var blot, at det blev gjort synligt. Nu vidste flere hundrede mennesker det samme som mig, og så kunne vi begynde at træne folk i at løse problemerne, beretter Joe Murli. Resultatet: Der blev færre og færre afviste dele i bunken og leveringstiden blev forbedret fra 50 til 98 pct. Folk blev igen stolte af deres virksomhed og slutter Joe Murli: Over en toårig periode voksede omsætningen med 25 pct., hvor den havde været næsten uændret i de ti forudgående år. > > Mød Joe Murli til DI s Produktivitetskonference 13. april 2010 i Kolding. di.dk/shop/arrangementer

10 DI Business 1. marts !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Stærke uddannelser til stærke ledere DI s kursusprogram 2010 for ledelsesudvikling og produktivitet er nu på gaden! Find uddannelsen der passer til dig og din virksomhed og bestil kursusprogrammet på DI s hjemmeside di.dk/shop Du er også velkommen til at kontakte vores enhed for ledelsesudvikling og produktivitet på Årets store Kinakonference i DI DI holder allerede nu årets vigtigste Kina-konference 13. april 2010 under titlen: China s Century How China will reshape itself and shape the world. Kina er i færd med at erobre den globale dagsorden erhvervsmæssigt, økonomisk og politisk. Med Kinakonferencen sætter DI fokus på den interne dynamik i Kinas økonomi og afdækker, hvilke trends, der vil komme til at forme Kinas udvikling. Konferencen handler desuden om de konsekvenser, som Kinas nyvundne status indebærer for den globale verdenshandel. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Malling Granov, kkg@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Opsætning og drift af vindmøller Pjecen Vindmøller i Danmark handler om opsætning og drift af vindmøller. Pjecen beskriver desuden de miljømæssige egenskaber, lovmæssige forhold og lokale udfordringer, der er, når man opstiller vindmøller. Pjecen kan downloades på di.dk, hvor man også kan hente hjælp i DI s vejledning om opstilling af vindmøller i industri- og erhvervsområder. > > Flere oplysninger hos konsulent Camilla Damsø Pedersen, cdp@di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe Nåleøjet til det amerikanske forsvar Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, inviterer virksomheder til Danish Defense Industry Day 13. april 2010 hos Hydrema i Støvring. Repræsentanter fra FCT (Foreign Comparative Testing) under det amerikanske forsvar kommer til konferencen for at se virksomhedernes produkter og deltage i møder med danske virksom- heder. Det amerikanske FCT-program søger udviklede produkter fra ikkeamerikanske leverandører. Produkterne omfatter ikke kun krudt og kugler, men også f.eks. medicinsk udstyr og teknologi på energiområdet. Relevante produkter skal kunne anvendes i den amerikanske militære indsats f.eks. i Afghanistan, hvor det handler om at levere optimalt udstyr og teknologi til styrkerne. Hvis produkterne kan komme gennem nåleøjet hos FCT, er der gode chancer for senere salg til det amerikanske forsvar. > > Flere oplysninger hos chef for FAD Ena Bjerregaard, eb@di.dk eller tlf.: fad.di.dk Global konkurrence vindes på nettet Mange danske B2B-eksportvirksomheder står tøvende over for at udnytte nettets potentiale fuldt ud. De fleste større web-initiativer sættes i verden af store forbrugerbrands, men erfaringen viser, at nettet er mindst lige så værdifuldt for B2B-virksomheder med mere afgrænsede målgrupper. Nettes muligheder er til sted i både marketing, udvikling og levering af nye services. Hvis danske virksomheder kan gøre nettet til en hjørnesten i en global vækststrategi, kan de skabe sig fordele overfor konkurrenterne og styrke vækstmulighederne. DI IBN inviterer til et halvdagsseminar 4. marts 2010 i København, som fokuserer på nettets muligheder. Oplev her nogle af verdens førende webstrategi-eksperter og få inspiration fra virksomheder, der har succes på nettet. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Malling Granov, kkg@di.dk eller tlf.: di.dk/shop/arrangementer Energieffektivitet som vinderstrategi DI Lolland-Falster holder medlemsmøde 11. marts 2010 i Maribo om at være en effektiv virksomhed, når det handler om energiforbrug. Virksomhedernes forbrug af energi skal nemlig reduceres, og vinderen bliver den, der producerer

11 1. marts 2010 DI Business 11 mest energieffektivt og som belaster miljøet mindst. Mød bl.a. manager Torben Bøch Andersen, Nordic Sugar A/S, president Johnnie Rask Jensen, Danfoss Solutions A/S og key account manager Kenneth Diget, SEAS-NVE A.m.b.A. > > Flere oplysninger hos regionalforeningssekretær Kim Faurby, eller tlf.: di.dk/shop/arrangementer Nye regler ved arbejdsskader Fra 1. juli 2010 kan virksomheder kun anmelde arbejdsskader elektronisk. Anmeldelsen skal ske via det digitale anmeldesystem, Easy, og går automatisk videre til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. For at kunne anmelde en arbejdsulykke via Easy, skal virksomheden have tilmeldt sig på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Når virksomheden tilmelder sig, skal den opgive cvr. nummer, hvorefter styrelsen sender en pinkode. Læger og tandlæger, som anmelder formodede erhversbetingede lidelser, skal også tilmeldes systemet. > > Flere oplysninger hos miljøkonsulent Christian Hjorth-Hansen, eller tlf.: easy.ask.dk di.dk/personale/arbejdsmiljoe Klummen EU2020 er ikke efterfølgeren til Stanley Kubricks Rumrejsen år Sinne Bachs Conan, Europapolitisk chef, DI Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen Forsvarsudstillingen Eurosatory i Paris Forsvars-og Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, i DI og Export Promotion Denmark, EPD inviterer virksomheder til at deltage i et fremstød til den største internationale forsvarsudstilling Eurosatory 14. juni 2010 i Paris. Virksomhederne får mulighed for at have egen stand i det danske område samt diverse mødefaciliteter til rådighed. Man regner med udstillere fra 52 lande og med besøgende. > > Flere oplysninger hos konsulent Thomas Rønhard, thr@di.dk eller tlf.: di.dk/shop/arrangementer Karl Pedersens og Hustrus Industrifond Fonden yder støtte til: > > Foranstaltninger, der kan bidrage til almen udvikling af dansk industrieksport. > > Aktiviteter, der kan gavne eksporten af danske industrielle frembringelser og udviklingen af danske industriprodukter med eksportsigte i almindelighed. > > Opgaver og foretagsomhed, som styrker dansk industri i almindelighed. Der ydes ikke støtte til aktiviteter, der har indtjeningsmæssige og virksomhedsspecifikke formål. Heller ikke til individuelle studier i ind- og udland. Der skal i ansøgningen vedlægges budget for projektet samt CPR- eller CVR-nummer. Hvis der er tale om en forening eller selvejende institution, skal man kort beskrive dens ledelsesforhold og generelle økonomi. > > Flere oplysninger hos chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, fgj@di.dk eller tlf.: Ansøgning indsendes senest 31. marts 2010 til: Bestyrelsen for Karl Pedersens og Hustrus Industrifond v/di 1787 København V. Global Bygge- og Anlægsdag 2010 DI inviterer til Global Bygge- og Anlægsdag 16. marts 2010 i København. Dagen belyser mulighederne for arkitekt-, ingeniør- og byggeopgaver på en række markeder, og der vil være gode muligheder for at netværke. Arrangementet er et samarbejde mellem Danske Ark, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Danmarks Eksportråd og DI. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marit Hvithamar, maah@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Sådan sælges byggematerialer til Polen DI holder seminar med fokus på salg af byggematerialer i Polen. Seminaret 25. marts 2010 i København tilbyder viden om markedet i Polen og de polske forbrugere samt ekspertråd om salgsindsatsen i landet. I 2009 voksede den polske økonomi med 1,7 pct. Middelklassen er i kraftig vækst, og udgør fem millioner mennesker. Polen er derfor klar til danske produkter. I takt med den økonomiske udvikling er den polske forbruger blevet fokuseret på at forbedre, udsmykke og vedligeholde boligen. > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Marit Hvithamar, maah@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Verdensudstilling med Bright Green i Shanghai Expo 2010 i Shanghai bliver med forventede 70 millioner gæster historiens største verdensudstilling. Temaet Better City, Better Life indebærer, at danske virksomheder har noget at byde ind med. Expo-temaet er også relevant for værtslandet Kina, hvor opførelsen af nye byer og folkevandringen fra land til by går stærkere end nogensinde. Danske virksomheder får på den indlagte udstilling Bright Green Nordic fra august mulighed for at præsentere løsninger på det udfordrende tema om byudvikling. Udstillingsdesignet for Bright Green Nordic tager udgangspunkt i Bright Green-udstillingen i Forum, København, under COP15 i december Stande bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet og derfor gælder det om at være hurtig. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Malling Granov, kkg@di.dk eller tlf.: di.dk/marked/markeder Kalender 15. marts Arbejdstilladelser: Flere veje til Danmark Seminaret omhandler beløbsordningen, positivlisten, koncernordningen samt Greencard-ordning. Sted: Nyborg Kontakt: Christoffer Thomas Skov cts@di.dk di.dk/shop/arrangementer 16. marts Sundhedsfremmende fødevarer DI Fødevarer holder konference om sundhedsfremmende fødevarer, ingredienser og kosttilskud. Sted: København Kontakt: Tina Rovenna Udam tru@di.dk foedevarer.di.dk 23. marts Diversitet og forretningsudvikling DI s konference Diversity in Business and Leadership: In- and Outside Perspectives handler om, hvad virksomhederne kan lære af globale hoved- og datterselskaber, når det gælder diversitet og forretningsudvikling. Sted: Carlsberg Visitor Centre & Museum, Kbh. Kontakt: Helle V. Rebien hvr@di.dk di.dk/shop/arrangementer 23. marts Udvikling af teknologiløsninger DI ITEK inviterer til konference om udvikling af teknologiløsninger med europæiske partnere. Konferencen foregår på engelsk, og er relevant for virksomheder i energi-, miljø- og sundhedsindustri. Sted: Københavns Universitet Kontakt: Christian Graversen cgra@di.dk itek.di.dk april IT i Japan og Korea Tjek samarbejdsmulighederne med markedsledere på it-området i Japan og Korea. Sted: Tokyo og Seoul Kontakt: Jan Zneider jzn@di.dk itek.di.dk

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst God kaffe betaler sig *) Investeringsforeningen Bank- Invest II, Afdeling Globalt Forbrug (tidl. Fritid & Underholdning) gav for 9. år i træk et bedre afkast end dens benchmark (1). Pr. 31. december 2009 gav BankInvest Globalt Forbrug et afkast på 54 procent. Dette er historisk højt i et enkelt år og 28 procent bedre end forbrugsaktier generelt samt 24 procent bedre end det globale aktiemarked (Bemærk: Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast). Afdelingen Globalt Forbrug har hos ratingbureauet Morningstar TM. 54 procent i afkast Trods økonomisk krise køber forbrugerne verden over stadig almindelige dagligvarer som for eksempel kaffe, cornflakes og shampoo. Afdelingen Globalt Forbrug gav i 2009 det bedste afkast i et enkelt år*). Globalt Forbrug er for andet år i træk kåret som den bedste af samtlige danske aktieafdelinger i 2009 af Morgenavisen Jyllands-Posten og Dansk Aktie Analyse. Læs mere om risiko og benchmark (1) samt se prospekt på BankInvest er en af Danmarks største kapitalforvaltere og udbydere af investeringsforeninger med en samlet formue under forvaltning og administration på 147 milliarder kroner BankInvest forvalter midler for cirka private investorer og tæt ved 100 institutionelle investorer i Danmark og udlandet. BankInvest blev stiftet i 1969 og er i dag ejet af knap 50 lokale og regionale pengeinstitutter