L Y S E T S B Y RESSOURSEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L Y S E T S B Y RESSOURSEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD"

Transkript

1 L Y S E T S B Y RESSOURSEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD

2 Indhold: Lysets By - et sammendrag 3 Del 1: Ressourcebevidsthed og arbejdsprocesser - og byen, karréen og byrummene 5 Del 2: Indeklima- og lysforhold, energibalance etc. - bygningernes fysiologi og stofskifte 8 Del 3: Byggeriets udformning - og hvad er ellers vigtigt? Planer Snit Facader Boligtyper

3 Lysets By Ørestad City Lysets By Lysets By fordi dagslyset som tema har været meget stærkt i fokus i hele vores arbejdsproces og undervejs viste sig at være endnu mere vigtigt og centralt for dette projekt, end vi havde forestillet os, idet det samler og forener alle de øvrige temaer i projektet på en enestående og overraskende måde. Dagslyset og den måde, vi møder det på i Lysets By er afgørende for bebyggelsen. LYSETS by Lysforholdene i alle rum i både boliger og erhverv dagslyset udnyttes optimalt og sparer derved energiforbrug til kunstigt lys; Optimal udnyttelse af solvarme via solfangere integreret i sydvendte facader og på tag; Alle rum med tæt adgang til dagslys, facader til flere sider, store, dybe udsyn og frisk luft herved virker rummene større og rummer lettere flere personer pr. m2; Den transparente bebyggelse og husenes lyse facader skaber en generel oplevelse af et lyst og venligt område og nære, trygge byrum med gode, afvekslende lysforhold. Lysets BY Bidrag til yderligere variation i de byrum, som Ørestad City allerede rummer. Her tilføjes en samling små, intime rum med af nærhed og nærvær. Mikrokosmos af boliger, institutioner, butikker, caféer og erhvervslokaler tæt sammenvævet og som en By og Byen; Forskellige aktiviteter i karréen deles om lokaliteter og funktioner og dermed skaber liv døgnet rundt.

4 Stofskifte og fysiologi Bebyggelsens energibalance og indeklimaforhold som vi foretrækker at kalde stofskifte og fysiologi er baseret på principperne i naturligt indeklima med et meget højt ambitionsniveau for indeklimakvaliteten. Elforbruget begrænses ved en optimal udnyttelse af dagslys i alle rum, generel lysstyring, enkle og robuste rumafbrydersystemer der gør det enkelt at spare på usynligt elforbrug, naturlig ventilation med mulighed for styring i vinterperioden (hybrid ventilation) og kun absolut nødvendig punktudsugning, generel brug af el-apparater med lavest muligt strømforbrug til bebyggelse, boliger og erhverv og måske ved etablering af en ESCO for bebyggelsen, et initiativ vi lægger stor vægt på at få realiseret. Varmesystemet Varmekilderne er solvarme fra tag- og facadeintegrerede solfangere og varmegenvinding fra ventilationsafkast (kun vinter) og fra det grå spildevand, hvorved den varme der udvikles i husene udnyttes maksimalt, suppleret med el-opvarmning af vand som nød-backup. Opvarmningen sker via vandbåret gulvvarme, isoleret fra konstruktionerne for hurtig reaktionstid. Varmepumpeteknologi er grundlaget for genvinding og fordeling af varme i bebyggelsen, generelt. Køling installeres kun, hvor det er uundgåeligt i erhvervsområder og butikker. Boliger såvel som erhverv og institutioner overholder energiramme 1 med en margin på 5 kw/m2/ år. Byrum, lokalplan og bygbarhed En afgørende begrundelse for valget af punkthusmodellen er at den i forbindelse med kombinationen af boliger og erhverv i bebyggelsen muliggør etablering af attraktive og varierede byrumvsom grundlag for en aktiv og levende bebyggelse. Samtidig er det også lykkedes at overholde lokalplan og designlinier for området netop via dette valg, der også imødekommer programmets ønsker om etapedeling og betydelig fleksibilitet i bebyggelsen i både anlæg og drift. Bygbarhed og økonomi er sikret via enkle og robuste konstruktionskoncepter og et meget stærkt fokus på mulighed for gentagelser og standardisering i udformning og produktion af bebyggelsen. Partnering samarbejde og totaløkonomi Der er selvsagt en lang række forhold og spørgsmål, der endnu ikke er besvaret på dette stade. For at kunne løse alt optimalt og styre tid og økonomi effektivt, foreslår vi arbejdet fortsat i en partneringlignende proces, som vi tager ansvaret for, og hvor alle byggeriets parter inddrages så tidligt som muligt. Dette øger kvaliteten og sparer penge og ressourcer, og vi vil også udnytte det til at fokusere tidligt på drift og vedligehold af bebyggelsen. Herunder vil vi søge at nå frem til en specifikation og aftalefastlæggelse af driftog vedligeholdsomkostningerne (som man jo i dag har for de fleste industriprodukter), så totaløkonomien kan fastlægges på et tidligt stadie.

5 To planer i samme mål ØRESTAD VESTERBRO Del 1: Ressourcebevidsthed og arbejdsprocesser og byen, karréen og byrummene Prolog: Der er mange ting, der skal bringes til at gå op i en højere helhed i denne konkurrence f.eks. arkitektur, ressourcebevidsthed i bred forstand, kombination af boliger, erhverv og institutioner, et samlet arealkrav og ikke mindst økonomi. og så var det jo også i sig selv en udfordring at skulle bebygge den sidste fri grund i Ørestad City området, som jo i dag i høj grad har fundet sin profil. Netop den udfordring arbejdede vi meget med ved vores første besøg og byvandringer i området, hvor vi observerede meget og også undrede os en del, dette virkede ikke særligt let men lige pludselig faldt tiøren: Der er et grundlæggende problem med skalaen i dette byområde, som det ser ud i dag et problem, som bliver tydeligt, når man sammenligner det med et område på f.eks. Vesterbro i samme målestok. Måske handler det om tilvænning, og måske løser det sig med tiden, men lige her og nu er det meget tydeligt nærmest påtrængende. Derfor er det også oplagt at overveje, om der kan gøres noget ved det, f.eks. netop her i forbindelse med bebyggelsen på 4D? Det var således fra starten klart, at der er så mange betingelser, der skal opfyldes for at dette projekt kan blive en succes, at arkitekturen nødvendigvis må rette sig ind efter alle de ovennævnte forhold plus et par stykker mere i et ikke uvæsentligt omfang. Det var derfor nødvendigt at finde ind i en arbejdsproces, hvor vi kunne få omsat disse begrænsninger til noget, der kunne opleves mere som muligheder end begrænsninger altså oversætte dem til noget, der kunne virke stimulerende på kreativiteten Dette lykkedes gennem en proces, hvor vi startede hver sit sted, men samtidig i en tæt indbyrdes dialog og koordinering på ugentlige workshops. Fra starten var hovedtemaerne følgende 3: 1. Den bymiljø- og byrumsmæssige udfordring, som vi arbejdede med helt integreret fra starten; 2. Formsproget for bebyggelsen som helhed, som primært White bearbejdede fra starten; 3. Husenes stofskifte med særligt fokus på energi, indeklima og lysforhold, som primært NIRAS bearbejdede fra starten. Gennem arbejdet med disse temaer i en fælles proces, konvergerede holdet gradvist mod den valgte løsning, der dog først lå endeligt fast ca. 2/3 henne i arbejdsforløbet. I den videre bearbejdning af modellen med tætliggende punkthuse viste det sig, at håndteringen af dagslyset i bebyggelsen i høj grad var et hovedtema af en lang række årsager. En analyse heraf viste, at netop punkthusmodellen relativt enkelt kan udformes, så et meget stort antal etagemeter får optimale og meget gode lysforhold, samtidig med at variationen af lysforholdene over døgnet kan skabe en meget levende og dynamisk variation af hele oplevelsen af bebyggelsen uanset hvor i denne, man befinder sig nogle fordele, der i realiteten er umulige at opnå med nogen af de mange former for karrémodeller, som vi allerede havde arbejdet med. På dette tidspunkt vidste vi, at vi havde fat i noget, der var rigtigt godt og også kunne bringes til at fungere i praksis og vi valgte at give den navnet LYSETS BY! Den by- og byrumsmæssige udfordring Ørestaden er i fuld gang med at udvikle sig. Der er tænkt urbanitet helt ned i mindste detalje og bæredygtighed i meget høj grad, ikke mindst i relation til transporten. Alligevel mangler områdets byrum liv og mennesker. En levende by er mangfoldig. Det betyder at der skal være plads til overraskelser og til konfrontation mellem mennesker, funktioner og kulturer. Derfor er det vigtigt, at ny bebyggelse i området underordner sig de overordnede træk i områdets byplan, men samtidig er i stand til at overraske, og skabe rum til at mennesker kan mødes. Det kan både foregå ved at forskellige funktioner blandes, men også ved at arkitekturen danner spændende byrum der udfordrer. En af intentionerne med lokalplanen er at der skabes en tæt by med klare akser og byrum. For at støtte dette indeholder lokalplanen bestemmelser om, at de funktioner der lægges ud til byens akser er med til at genere liv. Dette er vigtigt at holde fast i og udvikle, så den arkitektur og bebyggelse der opføres ikke ligner lukkede fæstninger, men i højere grad end i dag byder byen indenfor i bebyggelsen og omvendt. I øjeblikket kan man i området gøre følgende observationer/ overvejelser: 5

6 METRO 500m PARKERING 50m FODBOLD 20m FÆLLED 500m GYMNASIUM 400m SHOPPING 400m CITY 600m TOG 800m Afstande til målpunkter i området Tilgængelige trafiknet TIL FODS CYKEL MOTORVEJ METRO Der er mange ledige lejemål i dette område både boliger og erhverv, Gårdrummene virker private og i øvrigt uinteressante ved nærmere eftersyn; Byparken er meget åben og ikke særligt attraktiv. Det vil tage år at løse dette; Fælleden er attraktiv som naturområde men mangler en tydelig forbindelse til byområdet; Der mangler vandhuller eller gode mødesteder i området der er ingen hyggekroge ; De meget store karréer og afstandene mellem bygningerne, giver et mikroklima med meget blæst, vindstød og træk og der mangler windbreakers og læsteder i og imellem bebyggelserne og i randområderne; At håndtere disse problemstillinger kan være nøglen til et atraktivt byggeri. Vi ønger udnytte den blanding af bolig og erhverv, som 4D indebærer, til at dække nogle af de behov, der er til stede i området. Vi ser bl.a. følgende muligheder for at profilere bebyggelsen på 4D på det lokale marked: Godt erhvervspotentiale: Områdets beliggenhed transportmæssigt gør det meget velegnet til en lang række erhvervsformål der er således et stort potentiale for udlejning til små og mellemstore virksomheder eller filialer af større virksomheder indenfor forskellige servicefag, f.eks. konsulenter, advokater, ejendomsmæglere og andre kontorbaserede virksomheder, læger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter, fitnesscentre etc. Multibruger-erhverv: Der etableres multibruger-faciliteter til erhverv i en stor del af grundens erhvervsbygninger huse, hvor mindre virksomheder kan bo sammen og have fællesfaciliteter, herunder reception, kantine, mødelokaler etc. faciliteter, der også kan stilles til rådighed for områdets øvrige beboere og lejere. Arkademiljø med caféer, etc.: Området har behov for mødesteder, caféer, fast-food restauranter, take-aways, isbarer etc. placeret i et rumligt dybt arkademiljø ud mod boulevarden, en del af fronten mod det grønne område og ind i området mellem bygningerne på en måde, der giver mulighed for læsteder, hyggekroge m. v. Vi skal trække boulevarden og byparken ind i bebyggelsen. og med nærbutikker: Arkademiljøet skal også have nærbutikker i området med en profil, der er forskellig fra faciliteterne i Fields, som jo i øvrigt ikke er særligt tilgængelige nordfra herunder et supermarked og nogle attraktive specialforretninger indenfor fødevareområdet, en slagter, en bager, en delikatesseforretning etc. Der er et kundegrundlag: Kundegrundlaget for sådanne mødesteder og nærbutikker er kraftigt i stigning i området, pga. Ørestads Gymnasium og de mange beboere og virksomheder, der er her og 4D er en meget velegnet placering for sådanne faciliteter i området. Beboermålgruppen: Målgruppen for beboere på 4D skal svare til, hvad der i øvrigt bor i Ørestaden i øjeblikket men det er vigtigt, at gøre bebyggelsen på 4D mere attraktiv at bo i end de fleste af områdets øvrige boligbebyggelser. En anderledes bebyggelse: Bebyggelsen på 4D skal derfor have en afvigende karakter i forhold til områdets øvrige bebyggelser den skal være mere åben og indbydende udefra og med åbne fællesområder og faciliteter, der også kan bruges af områdets øvrige beboere - den skal kort sagt være et mere organisk islæt i området. I forslaget bebygges 70% af byggefeltets samlede omkreds heraf er 66 % i 8 eller flere etager. Arealet over den ottende etage udgør 1800 kvadratmeter. Ressourcebevidsthed er mange ting Vi er enige i begrebet ressourcebevidsthed, men finder begrebet bæredygtighed en smule bredere og mere dækkende. Vi opfatter dette begreb på den klassiske måde, dvs. i de 3 dimensioner: Miljømæssig bæredygtighed at projektet skal være ressource- og miljømæssigt forsvarligt, helt i overensstemmelse med det ressourcebevidste fokus i programmet; Samfundsmæssig bæredygtighed at projektet skal ses og opleves positivt af alle dets interessenter, hvilket typisk sikres ved at involvere disse på passende vis undervejs, både i konkurrenceprocessen (hvor der er sørget for det på udmærket vis), i realiseringsprocessen (ved at bruge værdistyring og partneringprocesser i passende omfang), og i ibrugtagnings- og driftsfasen (ved at forberede denne grundigt i samråd med brugerne som en

7 Lysets By indbyder til at blive gennemkrydset. Den kan bruges som smutvej......eller til opdagelser. De ydre rum danner overgangszoner mellem det offentligt og privat naturlig del af partneringprocessen). Økonomisk bæredygtighed at projektet er økonomisk fordelagtigt for alle de interessenter, der er økonomisk involveret i det ( profit til alle! ) også et forhold, der kun kan sikres via en produktiv proces; man kan ikke lave fantastiske huse via dårlige samarbejdsprocesser, og de koster også penge mange penge! Samlet set kan vi derfor konkludere, at Bæredygtighed = Ressourcebevidsthed + Produktive Samarbejdsprocesser Samarbejdsprocesserne i det videre forløb Samarbejdsprocesserne har allerede været stærkt i fokus under arbejdet med konkurrencen, og i forbindelse med det videre forløb vil vi have særligt fokus på følgende forhold: At have økonomien på dagsordenen hele tiden, så vi undgår umulige tangenter ; At skabe enkle, robuste og nyskabende tilgange til energi- og indeklimasystemet for byggeriet enkle, fordi store mængder af automatik og styring også øger elforbruget stærkt. Det vil kræve tæt samarbejde med nogle leverandører at få til at fungere optimalt, og dette samarbejde skal etableres så tidligt som muligt, her har vi foretaget sonderinger etablering af en ESCO skal ses i denne sammenhæng; At få skabt et forpligtende og konstruktivt samarbejde mellem realiseringsfasens hovedaktører fra starten gennem en enkel og velfungerende samarbejdsproces ( partnering-agtigt ), hvor aktørerne identificeres og involveres tidligst muligt i processen og med hovedfokus på følgende to helt enkle ting: At sikre, at parterne holder deres aftaler undervejs (der er en indarbejdet tradition for ikke at gøre dette i byggesektoren ); At sikre, at alle problemer tages op, mens de endnu er små og derfor kan løses billigt (konfliktskyheden i byggebranchen sikret i dag, at stort set alle problemer først kommer for dagen, når de gør rigtigt ondt på nogen ); At involvere brugerne i ibrugtagningen og driften af huset, dvs. arbejde aktivt med adfærdselementet. Dette er vanskeligt og problematisk, men det er muligt i dag, fordi klimadebatten har fået ny vind i sejlene og givet en kraftigt øget opmærksomhed på ikke mindst energiforbrug. Det er imidlertid stadig svært og kræver fokus på følgende: At finde løsninger, der er i medløb med brugernes normale adfærd frem for i modløb dvs. ved at arbejde med udgangspunkt i brugernes normale adfærd og så styrke denne yderligere gennem pragmatiske løsninger og venlige henstillinger ; At finde løsninger, der giver brugerne størst mulig egen indflydelse på deres situation men som samtidig kræver en vis bevidsthed om funktionen af boligen/huset i forskellige klimasituationer, så man kan agere hensigtsmæssigt gøre det sjovt, enkelt og rart at gøre det rigtige! kort sagt ved at finde løsninger med det primære udgangspunkt i brugerne og deres adfærd og behov i stedet for i teknologien! 7

8 SOLdiagrammer 15 juni kl juni kl juni kl.17 Del 2: Indeklima- og lysforhold, energibalance etc. bygningernes fysiologi og stofskifte Indeklima Godt indeklima er mere og andet end acceptabelt temperaturniveau og et luftskifte på et minimum antal liter i sekundet. Den personlige indflydelse på egen situation og adgang til rigeligt og varierende dagslys er meget vigtigt for det fysiske såvel som det psykiske velbefindende, både i arbejdssituationer og i hjemmet. I Lysets By er der lagt vægt på at det visuelle indeklima er tilpasset den aktuelle situation og kravene til husene, samt at brugerne har størst mulig indflydelse på den termiske komfort og den atmosfæriske luftkvalitet. Vi har taget udgangspunkt i de 7 principper for Naturens Indeklima (Sergio Fox): Princippet Rastrelli, skorstene fornyr luften, naturlig ventilation kræver højdeforskel for at udnytte termisk drivtryk, man bør ikke forlade sig på altid at kunne tværventilere; Princippet Fortochka, Mere end et vindue, multifunktionelle vinduer fungerer godt sammen med naturlig ventilation; Princippet Palladio, de åbne vægge, termisk masse og hygroskopiske materialer kan stabilisere temperatur og fugt i indeklimaet en forudsætning for at benytte naturlig ventilation; Princippet Dagmar, træer og rindende vand giver skygge og kan sænke temperaturen; Princippet Aiolos, skærm mod vinden; Princippet Matisse, skærm mod solen, solafskærmning/skodder er en forudsætning for at benytte naturlig ventilation; Princippet Texas, punktudsugning og ventilation. og har tilpasset brugen af dem til den konkrete situation, hvor vi har valgt følgende overordnede principper: Fremragende indeklima, visuelt, termisk og med personlig kontrol; Fleksibilitet og robusthed overfor ændret adfærd og klima; Minimering af teknik; Kombination af godt indeklima og lavt energiforbrug. Dagslysforhold, visuelt indeklima I erhvervsdelen er de højtsiddende vinduesbånd med mulighed for aktiv brug af dagslysdirigerende lyshylder, kombineret med relativt store loftshøjder, med til at kaste dagslyset langt ind i rummene, og dermed skabe en mere jævn fordeling af dagslyset. Dette bevirker erfaringsmæssigt, at elforbruget til belysning kan reduceres væsentligt, og samtidig minimeres ubehag ved kontrastblænding. I boligerne er fokus på rigeligt og varieret dagslys. Alle boliger har udsyn mod tre verdenshjørner, herved opnås stor variation over dagen og mulighed for at opleve både morgen og aftensol uafhængigt af boligens placering. De store vinduesarealer mod syd henholdsvis vest sikrer rigeligt med dagslys i de vigtige eftermiddags- og aftenstimer, og den faste solafskærming fra altaner og skodder sikrer mod overtemperaturer om sommeren, men lukker mest mulig sol ind om vinteren. Differentierede indeklimabehov imødekommes Erhverv Vi mennesker stiller meget forskellige krav til indeklima alt efter den situation vi er i. I gangarealer og andre steder, hvor vi ikke sidder stille eller opholder os i længere tid, er vi meget mindre følsomme overfor variationer i indeklimaet end ved vores faste arbejdspladser. Også vores forventninger er afgørende for vores oplevelse af indeklimaet og ligeledes opleves det som et aktiv, at indeklimaet afspejler dynamikken i naturen udenfor. Naturen drages ind i bygningen ved at atrierne i det store erhvervskompleks fungerer som en buffer mellem ude- og indeklima. Der er derfor lagt vægt på, at funktioner placeret i atrierne har karakter af gennemgange, udestuer eller lignende. Arbejdsstationer er modsat placeret i bygningskernerne, hvor indeklimaet kan kontrolleres meget mere præcist. Boliger I boligerne har beboerne vid mulighed for kontrol over eget indeklima. Mobile skodder kombineret med ventilationsvinduer og naturlig ventilation sikrer at beboeren ved enkle tiltag kan sikre sig mod overtemperaturer og samtidig udgå træk- og støjgener. De tunge indre konstruktioner sikrer en høj termisk masse, der effektivt kan udjævne temperaturen over døgnet. Det giver mulighed for at udnytte passiv solvarme uden høje temperaturstigninger. Den påkrævede udsugning fra badeværelser og emhætte sikrer nødvendig mængde friskluft. Når det er nødvendigt, trækkes afkastluften gennem varmepumpens veksler. Herved kan energien i ventilationsluften genvindes og varmepumpen får optimale driftsbetingelser. 8

9 Lyssimulering af kontorlokale med vinduer til det fri. Lyssimulering av kontorlokale med vinduer mod atrium Energibalance Hovedkomponenterne i bebyggelsens energibalance er dels det totale elforbrug bredt set, dels husenes varmehusholdning. Bebyggelsens elforbrug Der er arbejdet med tiltag til minimering af el-forbrug via optimering af dagslysudnyttelsen, aktiv brug af belysningsstyring og en række afbrydermekanismer, der giver den enkelte nogle simple veje til minimering af eget elforbrug. Herudover kan etablering af en ESCO (Energy Service Company) for bebyggelsen give nogle yderligere muligheder, da dette vil indebære, at der lokalt er en interesse i at minimere energiforbruget og nogle professionelle kompetencer, både til det og til at hjælpe den enkelte beboer og virksomhed med dette. Belysningskilder, belysningsstyring og el-system Det er vores opfattelse, at det bedste lyskildeløsning fremover for et bredt spektrum af anvendelser, både energiforbrugsmæssigt og miljømæssigt set, er diodelyskilder. Disse er i dag i produktion, men på et relativt tidligt stade, til et begrænset spektrum af anvendelser og på et vist prisniveau men de bør søges anvendt i de situationer, hvor det er muligt i denne bebyggelse. Herudover skal brug af udendørs belysning minimeres, hvilket bebyggelsens struktur og opbygning i høj grad muliggør, og det er selvsagt vigtigt at bruge almindelige energisparepærer alle steder, hvor dette er et muligt valg. Det er af afgørende betydning for bebyggelsens elforbrug med en effektiv og automatisk belysningsstyring i alle offentlige områder og for den nødvendige baggrundsbelysning i hovedparten af erhvervsarealerne. Dette er derfor en forudsætning i denne bebyggelse. Herudover er det også vigtigt, at alle forud installerede el-apparater i bebyggelsen er med det lavest mulige elforbrug, hvilket kan sikres ved bygherrens aptering af bebyggelsen, både for installationer til bebyggelsens drift og for køleskabe, frysere, komfurer, emhætter, vaskemaskiner, opvaskemaskiner etc. i den enkelte beboelse og erhvervssektion. Begrænsning af stand-by elforbrug i øvrige el-apparater, unødigt forbrug i transformatorer m. v. i boliger kan muliggøres via generelle afbrydere i alle rum og/eller for den enkelte lejlighed som sådan (som det f.eks. praktiseres i moderne hotelværelser). Det har været overvejet at indføre el-producerende systemer som solceller i bebyggelsen, men vi vurderer dette som værende ikke aktuelt relevant med den økonomi, der i øjeblikket er i dette og de rammer, der i øvrigt er for bebyggelsen i programmet. Dette kan på et senere tidspunkt tages op af en ESCO, hvis det lykkes at etablere en sådan. Etablering af ESCO for bebyggelsen Selve den konkrete etablering af en ESCO er noget, der p. t. forhandles mellem bygherren og en række eksterne parter det følgende er nogle få, basale overvejelser over, hvordan en ESCO skal være skruet sammen for at kunne fungere i den konkrete situation. I forhandlingerne med eksterne parter er det vigtigt, at bygherren er opmærksom på, at en professionel ESCO i realiteten er i kraftig modstrid med forsyningsvirksomhedernes interesser, fordi dens primære fokus er at begrænse forsyningsselskabernes leverancer mest muligt; det er således vigtigt at tale med de rigtige aktører i denne sag. Det er vigtigt at få denne særlige operatør ind i projektet så tidligt som muligt for dermed at give den pågældende virksomhed optimal indflydelse på hele forløbet og også udnytte dens viden og erfaring i den endelige udformning af bebyggelsens energianlæg. En af de virksomheder, der i Danmark p. t. er længst med at arbejde som ESCO er nok TAC Denmark. Idéen med en ESCO er, at have et mellemled mellem energiforsyningsselskaberne og den enkelte forbruger et mellemled, der i den konkrete situation kan sørge for en optimering af energiforbruget og forsyningen til Lysets By. I den sammenhæng kan ESCO ens roller være følgende: At forhandle en god pris pr. KWh og gode vilkår i øvrigt med elforsyningsselskabet, der jo her er den eneste eksterne energileverandør, dette kan også omfatte køb af særlig grøn strøm etc.; At drive bebyggelsens samlede energianlæg optimalt, herunder opstille relevante regler for bebyggelsens beboere og brugere om energiforbrug, køb af elektriske apparater, daglig adfærd, styring af indeklima etc.; At investere i særligt energibesparende udstyr til salg og brug i bebyggelsen, når dette kan betale sig via de resulterende besparelser, f.eks. diodelamper, særligt effektive emhætter m. v.; At håndtere en rimelig og retfærdig afregning med den enkelte forbruger i bebyggelsen en afregning, der fordeler det ikkeforbrugerspecifikke energiforbrug på brugerne, herunder o Ejendommens generelle elforbrug, der ikke går ind 9

10 over den enkelte forbrugers egen måler; o Varmeforbrug, der jo bl.a. skal tage højde for, at et højt varmeforbrug både trækker på ressourcerne, men faktisk også leverer ressourcer på grund af den udstrakte varmegenvinding i systemet; o Køleforbrug, hvor det er nødvendigt, og i det omfang dette også måtte blive leveret via det fælles energianlæg; Løbende at sørge for udvikling af den samlede bebyggelses energianlæg og forsyning. Bebyggelsens varmehusholdning Bebyggelsens varmesystem er relativt enkelt og fungerer på følgende måde: Varmekilderne er solvarme fra solfangere, aktiviteterne i bebyggelsen (mennesker og apparater) og varmegenvinding fra afkastluft og gråt spildevand vores beregninger viser, at denne kombination vi være tilstrækkelig i langt hovedparten af tiden; samtidig er der tale om en robust og enkel løsning, der kun anvender kendt og gennemprøvet teknologi; Varmen opbevares i højisolerede varmtvandstanke, hvortil den føres fra de forskellige kilder og veksles til det varme brugsvand og opvarmningsvandet efter behov; disse varmetanke er forsynet med et el-element til de meget begrænsede vinterperioder, hvor back-up vil være nødvendigt; Opvarmningen sker via vandbåret gulvvarme, der giver god indretningsfleksibilitet og varmekomfort via optimal temperaturlagdeling; gulvvarmeelementerne er dog er isoleret fra de tunge dele af konstruktionerne for at undgå lang reaktionstid på ændringer. Varmetabet fra Lysets By er så minimalt, at det ikke giver mening at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Desuden er kølebehovene minimeret til det absolut nødvendige og lovmæssigt krævede gennem en optimering af husets samlede fysiologi og af mulighederne for at styre de lokale indeklimaforhold selv. Varmetabet kan groft set opdeles i 3 næsten lige store dele: Transmissionsvarmetab gennem klimaskærmen, ventilationstab ved bortkast af varm ventilationsluft og udledning af varmt spildevand til kloak. Lysets By minimerer dette samlede varmetab ved tiltag overfor alle disse 3 forhold: 1: God isolering af klimaskærm Dette sikres via godt isolerede vægge, tage og terrændæk med et minimum af gennembrydninger og andre kuldebroer. Væggene er lette for at kunne indeholde kraftig isoleringstykkelse, uden at det går ud over nettoarealet. Super isolerende vinduer, der udnytter varmegenvindingsprincippet ved det ventilerede vindue og modvirker træk, f.eks. ventilationsvinduet fra PCvinduer eller 3G-vinduer fra HansenProfiler. Ventilationsvinduerne bevirker også en væsentlig reduktion af den forurening, der normalt skabes af luftfiltre i indsugningen. 2: Varmegenvinding på ventilationsluft Ventilationstabet forekommer ved bortledning af varm afkastluft, hvorfor det både for erhverv og boliger er valgt at genvinde varmen fra ventilationsluften ved brug af varmepumpe. Herved overflødiggøres hele indblæsningsdelen af ventilationsanlæg, og varmepumpen får optimale driftsbetingelser. Frisk luft forvarmes ved, at luften trækkes ind gennem ventilationsvinduer i facaden. I sommerperioder kan frisk luft trækkes ind gennem almindelige vinduesåbninger. Der er altså tale om en hybrid ventilationsløsning, hvor varmepumper og vekslere placeres på taget. Afkastene udformes med henblik på at optimere den termiske opdrift og vinden som drivkraft for ventilationen. Sammen med store dimensioner på de nødvendige kanaler, reduceres elforbrug til ventilatorerne herved væsentligt. For erhvervsdelens vedkommende opnås forceret ventilation om sommeren ved naturlig drevet tværventilation og brug af store åbningsarealer i toppen af atrier. Den foreslåede ventilationsløsning er også støjsvag. 3: Varmegenvinding på varmt spildevand Varmetabet fra varmt spildevand forekommer i modsætning til transmissionstab og ventilationstab hele året rundt. Ved at genvinde varmen i spildevandet ved brug af varmepumpe opnås en minimering af det samlede varmetab, samt en god og stabil varmekilde for opvarmning af varmt brugsvand. Den tekniske løsning har form af en forsinkelsesbeholder for det varme spildevand, hvori varmegenvindingen sker dette er en enkel løsning, der også giver tæt på optimale driftsvilkår for varmepumpen. Samlet set medfører de nævnte tiltag en meget kraftig reduktion af det totale varmetab, samtidig med at man også om vinteren kan udnytte den varme, der skabes af aktiviteterne i husene (mennesker og apparater) mest muligt. 10

11 Minimering af kølebehov Kombinationen af tunge indre konstruktioner, begrænsede vinduesarealer mod syd/vest og/eller effektiv brug af solafskærmning og ikke mindst muligheden for forceret, naturligt drevet ventilation hele døgnet rundt, overflødiggør brug af køling i boliger såvel som i almindelige kontorarealer. Særligt belastede områder køles og ventileres med friskluft i henhold til det konkrete behov for atmosfærisk luftkvalitet. Udformningen af de nødvendige køleanlæg må afvente en nærmere afklaring af det konkrete behov før en optimal løsning angives. Udnyttelse af solenergi Ud over det passive solvarmetilskud gennem vinduer, opfanges energien fra solen via solfanger-paneler og giver derved et uundværligt bidrag til bygningernes energibalance. Solfangerne er delvist integreret i sydvendte facader for at kunne udnytte den lave vintersol optimalt, delvist placeret på tagene. Ved at integrere panelerne i facadeopbygningen kan de samtidig fungere som regnskærm, og desuden forbedres effektiviteten af panelerne da varmetabet minimeres. Brug af varmepumper Det er valgt at basere en meget stor del af bygningens varmehusholdning på brug af varmepumper til varmegenvinding. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at dette kun er effektivt, hvis det samlede system udtænkes som en helhed og udformes således, at varmepumperne har tæt ved optimale driftsbetingelser langt hovedparten af tiden, og hvis valget af varmepumper er rigtigt til den konkrete situation og placering i systemet. Dette er ikke planlagt i detaljer på det nuværende stade, men er bearbejdet så langt at vi er sikre på, det kan fungere. Tankegangen i systemet er skitseret på denne side. konkrete egenskaber for bebyggelsen og dermed komme tættere på virkeligheden: I boligerne består solafskærmningen af manuelt betjente skodder med en total soltransmitans på g = 0,4. Det er forudsat, at skodderne primært benyttes som afskærmning mod uønsket solvarme og derfor kun benyttes sporadisk i vinterperioden. Energibehovet er derfor sammensat at en vinter og en sommerberegning, hvor g-værdi for skodderne er sat til 0,9 i vinterperioden. Varmepumperne kan ved genvinding på ventilation og gråt spildevand bidrage med ca. 80% af det dimensionerende varmetab. Med udgangspunkt i bygningernes relativt store termiske masse, store akkumulationsvarmetanke og solfanger, er det yderligere beregnet, at varmepumperne kun bidrager med 95% af det samlede varmeforbrug. Det resterende varmeforbrug dækkes ved direkte el-opvarmning; el hertil er indregnet under el til varmepumpe i oversigttabellen. Ved beregning af energibehov for den sammenhængende erhvervsdel er der ikke taget højde for de slækkede indeklimakrav til atrierne. Overtemperaturer vil primært forefindes i atrierne, da den gennemstrømmende luft primært kommer fra kontorarealerne og dermed er varm, samt at de store glasarealer samtidig forefindes i forbindelse med atrierne. Derfor vil overtemperaturer være mindre problematiske end det fremgår af BE06 beregningerne. Energirammeberegning Der er benyttet BE06 til beregning af energiforbrug. Erhvervsbygninger, institutioner og boliger er hver beregnet selvstændigt. Da BE06 ikke tillader beregning af blandet bolig og erhverv i samme bygning, er energiforbrug for den samlede bebyggelse beregnet som arealvægtet gennemsnit. Særlige forudsætninger I BE06-beregningerne, som jo ikke afspejler virkeligheden, er der benyttet enkelte særlige forudsætninger for at tage højde for 11

12 Vinter:. Genvinding af varme Om vinteren genvindes varmen fra afkastluft og spildevand ved brug af varmepumper. Ḟorvarmning af friskluft Ved at trække friskluft ind gennem ventilationsvinduer forvarmes luften. VARMESYSTEM. Udjævning af belastning Opvarmningsbehov udjævnes ved brug at store akkumulationsbeholdere og stor termisk masse. De blotlagte betondæk og indre faste kerner giver stor termisk masse uden at mindske nettoarealet. Gulvvarme Bygningen opvarmes med gulvvarme hvilket sikre lave fremløbstemperaturer og dermed gode betingelser for varmepumper. Solfanger. Solfangerpaneler på tag og integreret i sydvendt facade bidrager med stort varmetilskud Vinter: ERHVERV BOLIGER Sommer: Sommer:. Automatisk styring af luftkvalitet Ventilationsåbninger mod atrium styres automatisk efter temperatur og CO2-niveau. Hybrid ventilation Ved vindstille kan ventilationen suppleres med mekanisk ventilation. Friskluft Når ønsket kan friskluft trækkes ind gennem højtsiddende vinduesbånd og forvarmning af luften i ventilationsvinduer undgås. Kontorarealerne kan naturligt tværventileres, hvilket kan være nødvendigt på særligt varme dage. Afskærmning Balkoner og skodder afskærmer mod uønsket solvarmebelastning Boliger Erhverv Institutioner Samlet energibehov kw/m 2 per år kw/m 2 per år kw/m 2 per år kw/m 2 per år varmt brugsvand køling/over temp. el til belysning, *2,5 el til varmepumpe, *2,5 el anden bygningsdrift, *2, bidrag fra solvarme varmepumper samlet energibehov I beregningerne er benyttet følgende U-værdier: Konstruktion U-værdi / g-værdi Let facade 0,15 W/m 2 K Tag 0,13 W/m 2 K terrændæk 0,1 W/m 2 K Randfundament 0,3 W/mK Vindue Total U-værdi g-værdi Fast parti 1,0 W/m²K 0,5 W/m 2 K Ventilationsvindue 0,9 W/m²K 0,63 W/m 2 K Alm vindue 1,1 W/m²K 0,5 W/m 2 K Energiklasse 1 Med et beregnet energibehov på 30 kwh/m2/år for boliger og kwh/m2/år for erhverv og institutioner overholder Lysets By kravet til energiklasse 1 (henholdsvis 35 og 50 kwh/m2/år med en pæn margen). 12

13 Sammenligning af punkthusene i Lysets By med karréer i relation til overfladeareal og varmetab Da der let vil kunne opstå tvivl om, hvorvidt punkthuse kan gøres tilstrækkeligt energieffektive, har vi valgt at foretage en sammenlignende betragtning her: I Lysets By er vinduesarealerne dimensioneret ud fra et ønske om en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5% op grundlag af metoden angivet i Arkitektur og Energi. Fordi alle rum er placeret tæt på facaden har alle opholdsrum/værelser en god højde/dybde ratio. Det betyder, at vinduesarealet kun behøver at udgøre en begrænset andel af facadearealet (ca. 35%). Det samlede varmetab er regnet som U- værdi gange areal for henholdsvis facade og vinduer. Da vinduer har en U-værdi ca. 10 gange større end facade betyder vinduesareal rigtig meget for det samlede varmetab. I skemaet til venstre er punkthuset sammenlignet med to boligstænger med ti boliger ved siden af hinanden og med samme etagehøjde. De to boligstænger har en dybde på henholdsvis 9 og 12 meter. For at kunne sammenligne, er varmetab og facadeareal udregnet per kvadratmeter etageareal. Sammenligningen er pr. etage og for at tydeliggøre forskellene, er der ikke medtaget varmetab gennem hverken tag eller terrændæk. Det nødvendige vinduesareal for punkthuse er mindre end for de to boligstænger. Da vinduerne er det væsentlige for varmetabet, betyder det at dette stort set er det samme, nemlig 0,37 mod 0,37 og 0,36 W/K per m2 etageareal for henholdsvis punkthus og en stang med dybde på 9 og 12 meter. Med hensyn til overtemperaturer ser det lige så godt ud for punkthusene, fordi overtemperaturer primært afhænger af solindfaldet gennem vinduer og dermed af vinduesareal og ikke facadeareal. Det er værd at bemærke, at vi med punkthusene rammer tæt på egenskaberne for den lyse bolig som Arkitektur og Energi anbefaler som mest energiøkonomisk. Men samtidig er det også rigtigt, at boliger udført i en mere sammenhængende bygningskrop, men med samme gode højde/dybde proportioner ville have endnu bedre egenskaber. De andre prioriteter i projektet har dog medført, at punkthusformen er vurderet som den mest optimale for dette projekt. 13

14 Del 3: Byggeriets udformning og hvad er ellers vigtigt? Byggeriets mere detaljerede udformning som det kommer til udtryk i dette forslag og især i denne 3. hoveddel af forslaget er i meget høj grad bestemt af de forhold, der er arbejdet med i de to foregående hoveddele, nemlig 1. De by- og byrumsmæssige forhold i Ørestaden og mere specifikt i boligområdet i Ørestad City, idet disse forhold er af afgørende betydning for valget af karrémodellens overordnede fysiske udformning og for projektets samlede økonomi, da vi er overbeviste om, at en betydelig nytænkning på disse områder vil være afgørende for projektets markedsværdi og dermed for, om det overhovedet vil kunne svare sig økonomisk at realisere projektet det er overordnet disse forhold, der har ledt os frem til konceptet for Lysets By. 2. Bygningernes fysiologi og stofskifte, som er meget centrale kvalitetskrav i denne konkurrence, og som ikke kan bringes til at fungere som ønsket og forventet, uden at hele bebyggelsens udformning er indrettet på det i betydeligt omfang, herunder forhold som vinduesarealer, vinduesplaceringer, valg af energikilder, bygningsdybder og geometri i øvrigt, loftshøjder, dagslysforhold, isolering og meget, meget mere også her har de meget optimale dagslysforhold i Lysets By været en afgørende forudsætning for at få helheden til at fungere. Disse to forhold der hver for sig er sammensat af et stort antal vigtige parametre har faktisk i praksis i meget høj grad været bestemmende for udformningen af dette forslag til bebyggelse på Ørestad City 4D. Der er dog også en række andre forhold, der har været vigtige både fra programmet og i processen undervejs og disse forhold er behandlet i denne 3. hoveddel af forslaget, sammen med præsentationen af selve byggeriets fysiske udformning, indretning etc. Funktionelt samspil mellem boliger og erhverv Der er derimod meget store fordele ved at kombinere boliger og erhverv (og institutionerne) i bebyggelsen i relation til skabelsen af de optimale byrum med aktiviteter og liv i en væsentlig del af døgnet og der er ydermere en ret stor fleksibilitet i det valgte koncept i forhold til de respektive andele af boliger og erhverv idet f.eks. en mindre boligandel ikke vil være afgørende for funktionen af det fælles byrum på 4D, da dette også i praksis vil betjene hele resten af boligområdet i Ørestad City med nærbutikker til dagligvarer, fastfoodsteder, take-aways, caféer etc. Der er således en betydelig frihedsgrad i forhold til de respektive andele af boliger og erhverv i dette område, som kan udnyttes i en løbende tilpasning til markedsvilkårene under etableringen af bebyggelsen. Der er et betydeligt potentiale for en række fælles faciliteter for boligog erhvervsdelen, herunder Kantine i erhvervsdelen, der ligger i terræn og også kan fungere som restaurant/take-away for beboerne; Mødelokaler i erhvervsdelen, der også kan fungere som mødelokaler for beboerne udenfor normal arbejdstid; Eventuelle mindre hotellejligheder/gæstelejligheder, der kan benyttes både af erhvervsvirksomheder og boliger til gæster i kortere eller længere perioder; Uderummene i bebyggelsen og i området i øvrigt, der også kan benyttes som rekreative områder af både beboerne og af brugerne af erhvervsdelen; Dagligvare forretninger og caféer etc. i bebyggelsen, der også er for både beboere og brugerne af erhvervsdelen. Fordelene ved at erhvervet giver mennesker og liv om dagen tryghed frem for en (næsten) tom boligkarré og at livet fra boligerne om aftenen giver en sikkerhed (f.eks. mod indbrud) i erhvervsdelen er oplagte; der kan kun skabes tryghed gennem liv og mennesker. Byggeteknisk samspil mellem boliger og erhverv Det var fra starten et fokus i denne konkurrence, at samspilsmuligheder mellem boliger og erhverv kunne indebære nogle muligheder for energibesparelser for bebyggelsen, samlet set. Vi har dog ikke fundet det attraktivt at realisere disse muligheder, idet det medførte en række begrænsninger i fleksibiliteten i øvrigt. Samtidig havde vi fra starten meget fokus på byrum og lysforhold, hvilket trak i retning af at strukturere bebyggelsen som vi har gjort og det stærke fokus på elforbrug gav også anledning til et stærkt fokus på dagslysudnyttelse, hvilket trækker i retning af slankere og smallere bygningskroppe og større etagehøjder. Det forhold, at vi har valgt i høj grad at basere os på brug af varmepumpeteknologi til 14

15 varmegenvinding muliggør yderligere en større fleksibilitet i forhold til flytning af varmen i bebyggelsen, hvilket øger frihedsgraderne i strukturen endnu mere. Samlet set bevirker disse prioriteringer, at det faktisk er mest hensigtsmæssigt at adskille bolig- og erhvervsbygningerne, hvilket også er bedst i relation til udlejning, etapedeling af bebyggelsen etc., da der faktisk ikke med den valgte løsning er nogen fordele ved at have boliger og erhverv meget tæt sammen. Vi har således valgt et energisystem, der muliggør samkørsel mellem funktionerne i det omfang, det er en fordel, men uden at være afhængig af en tæt indbyrdes beliggenhed og dermed øget fleksibiliteten i bebyggelsens udformning. Miljøforhold ud over bygningernes fysiologi og stofskifte Selvom bygningernes stofskifte og fysiologi, som beskrevet i hoveddel 2, er bestemmende for en lang række af miljøforholdene i bebyggelsen, er der dog stadig forhold, der skal håndteres. Et af dem er vandforbrug, der dog ikke er højt prioriteret i dette projekt det håndteres i dette forslag helt enkelt ved at bruge vandbesparende installationer generelt, men uden yderligere tiltag. Et andet er brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der selvsagt skal minimeres dette gøres via materiale- og konstruktionsvalg, hvor det prioriteres at anvende få og naturlige materialer. Desuden foretrækkes i mulig udstrækning tætnings- og samlingsmetoder, der undgår skadelige lime, fugemasser m.m. Endelig skal overfladerne vælges ud fra en vurdering af risikoen for afgivelse af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet og ud fra ønsket om, at vedligehold ikke kræver brug af sådanne stoffer en problemstilling, der i dag ikke er særligt kompliceret at håndtere, hvis der tages højde for det i tide. Den vigtigste miljøparameter i øvrigt er materialevalget, hvor det vigtige er at bruge få og naturlige materialer fra leverandører med styr på miljøforholdene og sikre, at der også i forbindelse med drift og vedligehold træffes bevidste og miljøvenlige materialevalg. Til selve byggeriet anvender vi her gængse rigelige (=ikke knappe) materialer, erfaringer og sund fornuft og går ikke til økologiske yderligheder i materialevalgene hvis dette forhold håndteres fornuftigt i almindelighed er der ikke meget at vinde i det samlede miljøregnskab ved at overfokusere på enkeltforhold. Affaldshåndteringen i såvel bygge-, drifts- og bortskaffelsesfasen indgår også i overvejelserne, dels ved at vælge metoder og løsninger, der ikke skaber meget (og ikke farligt) affald og dels ved at det, der skabes, kan håndteres miljømæssigt fornuftigt. Byggeriet er placeret meget centralt i forhold til transport det betyder også, at der uvægerligt vil være støj fra vej og metro. Desuden vil børnehaven i gårdrummet skabe liv men også lyd på godt og ondt. Derfor skal der være mulighed for at mindske et generende støjniveau i lejligheder og erhverv. Dette er sikret ved valg af vinduer. Arealbehov og fleksibilitet Faktisk er den måske vigtigste miljøparameter for byggeriet generelt, arealforbruget per person i boligen eller erhvervsarealet og der er således meget miljø (og også mange penge) at hente i at minimere antallet af m2 per person i et givet byggeri. Arealforbruget er en parameter, der er steget utroligt meget i løbet af de sidste ca. 100 år og et meget vigtigt indsatsområde for ressourcebevidst/bæredygtigt byggeri er at stoppe eller endda vende denne udvikling. Den er imidlertid overordentlig vanskelig at styre, da det jo er meget svært at stille krav til den enkelte beboer eller erhvervsvirksomhed om dette forhold samtidig er kravene til lejlighedernes størrelse i Ørestaden heller ikke til så meget hjælp her hvis f.eks. de mindste lejligheder, der må laves, kun bebos af en enkelt beboer, bliver antallet af m2 per beboer faktisk ganske stort, og det bliver selvfølgelig ikke bedre, hvis der kun bor én i de større lejligheder. Det, der kan gøres er imidlertid at skabe fleksibilitet i anvendelsen, sikre indeklimaforhold, der kan understøtte flere personer per m2 og forsøge at udforme lejligheder og erhvervslokaler, så det bliver mere intuitivt acceptabelt at være flere brugere per m2. Her mener vi, at lysforholdene er ganske afgørende, ligesom vi er at den opfattelse, at loftshøjden og punkthusmodellen med et relativt højt facadeareal per m2 (og dermed per person) også understøtter dette godt ved at give en oplevelse af flere m2 end der rent faktisk er til rådighed. Vi mener således, at vi i høj grad har skabt grundlaget for et større antal personer per m2, end det i dag er normen i denne bebyggelse. 15

16 Erhverv Boliger Daginstitutioner I erhvervsområderne er der en udstrakt fleksibilitet til omdannelser, udvidelser og indskrænkninger af det enkelte lejemål, bortset fra de brandvægge, der er lagt ind og er nødvendige og fleksibiliteten øges yderligere af de store atrier, hvor alle ikke-produktionsarealer er placeret, og hvor der også i store dele af året vil kunne arbejdes på mobile/fleksible arbejdspladser, i forbindelse med møder og andet arbejde af periodisk karakter. I boligerne er fleksibiliteten i relation til omdannelser, udvidelser og indskrænkninger ikke stor og det er ikke let at opnå dette på grund af bl.a. brandkrav og en række administrative regler. Der er derfor ikke nogen meget elegante løsninger på dette med mindre der kan opereres med et antal mindre lejligheder (under ca. 50 m2), der både kan være selvstændige og kan slås sammen med større lejligheder. Under alle omstændigheder er prisen for væsentlig fleksibilitet i relation til omdannelse af boliger generelt så stor, at vi finder alle, mulige, større tiltag her ude af trit med de prisindikationer, der er angivet af bygherren for dette projekt. Arealer Boliger Erhverv I alt m 2 m 2 m 2 Kontorlokaler Butikslokaler Atrier inkl. trapper Boligareal Erhverv Institution 2000 Samlet etageareal Kælder Boliger Friareal institution Daginstitutioner Mulighed for etapedeling af bebyggelsen Dette forhold mener vi er løst på en meget elegant måde ved valget af en karrémodel, der i høj grad består af tæt liggende punkthuse, der i høj grad er uafhængige af hinanden. Behovene for etapedeling kan yderligere justeres og optimeres ved mindre ændringer i modellen. Fokus på drift og vedligehold i bred forstand og en garanti? Udover hele energi- og indeklimaområdet, der har været hovedfokus, har vi generelt fokuseret på materialer og teknologi, der er robust og driftsikkert og ikke kræver komplicerede arbejdsoperationer eller brug af uhensigtsmæssige materialer og stoffer i driftsfasen dette gælder både i lejligheder og erhvervsområder, men også i fællesarealer, på facader, udeområder etc. Herudover er det vigtigt, at føringsveje for installationer har plads til at føre nye uden besvær og i det hele taget giver mulighed for at foretage de nødvendige udskiftninger under gode arbejdsforhold. Også her er punkthusmodellen en fordel, da den giver relativt korte og lettere tilgængelige føringsveje end mange andre typer af bebyggelse. Et særligt forhold er de terrænnære facader i området, som ofte er udsat for hærværk etc. Her har vi arbejdet med en blanding af anti-graffiti facader og facader, hvor graffiti er tilladt som et dekorationselement i bebyggelsen. Denne kombination er der gode erfaringer med andre steder, og graffitien placeret de rigtige steder giver i høj grad også liv i gårdene og de interne fællesområder i karréen. Herudover er det oplagt at udarbejde en manual for drift og vedligehold i området, hvor det specificeres, hvad der skal laves og hvordan, herunder også hvilke stoffer og materialer, der skal bruges. I relation hertil, foreslår vi at arbejde med at forsøge at specificere drifts- og vedligeholdsomkostninger per m2 for bebyggelsens hovedelementer (boliger, erhverv, institutioner, fællesfunktioner, udeområder ) i forbindelse med det endelige design og den endelige udformning af bebyggelsen. Vi forestiller os her, at det konsortium, der projekterer og anlægger denne bebyggelse går ind i en forhandling om specifikation af byggeriets omkostninger til drift og vedligehold og udarbejdelse af en aftale om dette, svarende til de specifikationer, der i dag er på de fleste industriprodukter. Vi vil ikke på dette stadium love, at dette kan føre til en eller anden form for garanti i det konkrete projekt, men vi mener, det ville være et stort fremskridt for byggesektoren, hvis drifts- og vedligeholdsomkostningerne i højere grad kunne forudses og lægges fast inden etableringen af byggeriet, og vi vil foreslå at gennemføre et fælles arbejde med denne mulighed i forbindelse med dette projekt. En form for partnering-organisering af projektet vil øge mulighederne for at realisere en egentlig aftale. Bygbarhed og rationalitet Det er klart, at der er en række forhold ved denne bebyggelse, der i et vist omfang er komplicerende og noget fordyrende. Dette gælder 16

17 f.eks. det relativt store facadeareal i punkthusmodellen og en række andre forhold ved denne model, der gør den lidt vanskeligere at optimere økonomisk end en mere enkel karrémodel. Denne merpris er dog efter vores beregninger og vurderinger begrænset til en størrelsesorden ca DKK pr. m2 for både boliger og erhverv et beløb, vi mener, er rimeligt at betale for at opnå en bebyggelse med de kvaliteter, punkthusmodellen indeholder, idet vi ikke mener, at bebyggelsen overhovedet vil være forretningsmæssigt attraktiv uden disse kvaliteter. Her betales således en begrænset pris for at opnå noget, der er helt nødvendigt for at gøre projektet realistisk i markedet. Samtidig indeholder punkthusmodellen et meget stort antal ens enheder med ens konstruktioner og installationer, og der vil således være et meget stort antal gentagelseselementer, der kan standardiseres og rationaliseres i produktion og dermed skabe en relativ prisreduktion. Vi forestiller os også bebyggelsen detailprojekteret med et meget stærkt fokus på enkelhed og gentagelser, herunder følgende: En facade, der er helt plan i sin grundlæggende konstruktion og klimaskærm, hvorved det bliver enkelt at undgå kuldebroer og den isolerede overflade bliver så lille som muligt; altaner og andre konstruktionselementer, der rager ud, vil derfor ligge udenfor denne klimaskærm; Trappe- og elevatorkonstruktioner, der er helt ens for store dele af bebyggelsen; De krumme hjørner på husene bliver også helt ens for alle huse og vil dermed kunne standardiseres i produktion og montering og krumningerne vil i mange tilfælde ligge i altaner, udenfor klimaskærmen; Med de viste lejligedstyper, kan hjørnerne udføres uden vinduer. Hvis der i en videre bearbejdning af forslaget alligevel skulle opstå et ønske om at placere vinduer i rundingerne, kan disse vinduer gøres ca.80cm brede med en acceptabel facettering af rundingen. 80 cm anser vi ligeledes for at være den største acceptable bredde ved brug af flade facadematerialer. Dette svarer til, at rundingen deles i fire felter. En forudsætning herfor er, at disse kombineres med vandnæseprofiler, solbænke eller lignende med runding. Skodder tænkes ikke brugt ved rundinger eller nordfacader. Kælder i husene for både boliger og erhverv bliver høj kælder, dvs. over grundvandsspejlet og svarende til kote for drænplacering, således at den krævede, høje sokkel udnyttes her; Kvalitet af udearealer Den reducerede skala i denne karrébebyggelse vil i sig selv give en stærkt øget kvalitet af udearealerne i forhold til de omliggende områder det vil helt enkelt komme til at ligne en by i hovedparten af det indre byrum i karréen. Den reducerede skala og den valgte struktur vil også give udeområder med bedre og mere varieret dagslys end i de omliggende bebyggelser, og vinden vil blive reduceret noget ved terræn, da bebyggelsens højdeprofil vil bevirke, at vinden i et vist omfang løftes op i bebyggelsen, især i de områder, hvor der ikke ligger høje huse, og hvor generne derfor er mindre. Det vil dog stadig være nødvendigt med en række terrænelementer i form af beplantning, afskærmning og andet for at opnå rigtigt gode vindforhold i hele bebyggelsen. Disse terrænelementer kan simuleres, men vil først endeligt kunne fastlægges, når bebyggelsen står færdig og forholdene kan observeres konkret. Disse terrænelementer vil også være nødvendige for at kunne understøtte en vis bestand af fugle og smådyr i området i det omfang disse fugle og smådyr findes i de umiddelbart omliggende områder; gør de ikke det, vil den eneste mulighed for at lokke dem ind på 4D være fodring Den gode dagslysudnyttelse og bebyggelsens lyse farver og let reflekterende facader vil bevirke, at behovet for udebelysning bliver minimalt. Den bør dog ikke være helt fraværende, da en vis belysning er nødvendig for at understøtte liv i karréen, og skal have karakter af orienteringsbelysning. Tryghed og sikkerhed i nærområdet kan reelt kun etableres ved at sikre en høj grad af liv i dette, dog bør der også sikres relativt lange sigtelinier og udsyn i de fleste positioner i området. Økonomi Vi har udført et overordnet overslag over entreprenørudgiften i forbindelse med forslaget, idet vi samtidig har haft et økonomisk fokus hele vejen gennem udarbejdelsen og løbende sikret nogle tiltag, der kunne holde økonomien på et rimeligt niveau. Alle disse forhold er allerede beskrevet tidligere i forslaget. Herudover er det vores opfattelse og erfaring, at et stærkt fokus på at optimere samarbejdsprocesserne hele vejen gennem projektet, som skitseret i hoveddel 1 af dette forslag, også vil kunne reducere den forventede byggesum betydeligt, simpelthen på grund af reduktion af spild og fejl forårsaget af misforståelser og dårlig kommunikation mellem projektets parter. Vi vil derfor stærkt anbefale, at der introduceres en effektiv, partnering-lignende proces fra starten af dette byggeri med det formål at opnå en optimal byggeproces. Med disse forudsætninger, vurderer vi, at byggeriet vil kunne realiseres indenfor en entreprenørudgift på ca DKK pr. m2 i gennemsnit for den samlede bebyggelse og under de aktuelle markedsforhold under forudsætning af at forholdet mellem bolig- og erhvervsarealer er nogenlunde som anført i programmet. Forudsætningerne for dette overslag udover ovenstående er følgende: Isoleringskravet i BR 07 opfyldes som minimum; Facader på etagehuse er færdige facader (ikke skalmuring), som kræver let stillads eller hejseplatforme for færdiggørelse af fuger og elementsamlinger; Erhvervsbyggeriet er forudsat overdraget lejere uden særlig indretning af enkeltmandskontorer, receptioner og særligt company look-out; Butiksbyggeriet er forudsat overdraget lejere med rå vægge, gulve og til dels lofter; Institutionsbyggeri er til gengæld fuldt færdigt. 17

18 B A ERHVERV - KONTOR ERHVERV - BUTIK/CAFÉ INSTITUTION BOLIG PLAN 0 1:500 B A 18

19 B A ERHVERV - KONTOR ERHVERV - HOTEL INSTITUTION BOLIG PLAN 1 1:500 B A 19

20 B A ERHVERV BOLIG PLAN 2 1:500 B A 20

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012 ALMIND < mod Vejle skolen kirken brugsen nyt boligområde gl stadion mod Kolding < GRUNDEN grunden hvor der skal opføres 2 boliger hegn langs Vestergade Stagebjerggård fuglehus ved lejepladsen parcelhuskvarter

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er et område af et så stort omfang, at det

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere