Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer

Transkript

1 Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Haverslev-Ravnkilde Skole Skørping Skole Sortebakkeskolen Bakker op om tildelingsmodellens decentrale handlemuligheder. Påpeger den budgetmæssige usikkerhed, der følger med en decentral model. Bakker op om tildeling ud fra socioøkonomisk faktor, men vurderer at den økonomiske ramme om området er for lille. Vurderer at en større økonomisk ramme vil komme alle elever til gode ved bl.a. at: forbedre inklusionsindsatsen (under 9. timer) og understøtte skolernes arbejde med gode læringsmiljøer. Foreslår ikke ændring af modellen, men ser muligt potentiale i en ordning, hvor skolerne tilføres midler til inklusionsindsatser, mens specialundervisning i specialklasse dækkes fra en central pulje. Påpeger, at skolens udgift til elever visiteret til specialklasse ikke levner økonomi til den forebyggende indsats. Skolens minus på budgettet til specialundervisning må dækkes ind med midler fra almenområdet. Finder ikke at tildelingsmodellen tager højde for en større andel af elever med psykiatriske diagnoser. Mener ikke at den socioøkonomiske faktor, tager højde for, at god socioøkonomi ikke nødvendigvis fører til færre visitationer. Foreslår desuden, at socioøkonomisk tildeling følger den enkelte elev og den socioøkonomi, der er i elevens skoledistrikt. Ønsker beslutning om, at elever med behov for specialundervisning, som er bosiddende på Børnecenter Himmerland, finansieres af central pulje, og ikke som nu, af skolen. Oplever at familier flytter til skoledistriktet, fordi deres barn skal i specialklasse. Medfører udgifter for skolen. I forhold til den takstanalyse, der anbefales ifbm. evalueringen, påpeger skolen, at AK-tilbuddene er billigere end gennemsnittet for lignende tilbud i andre kommuner. Opfordrer politikerne til at prioritere midlerne på skoleområdet. Udtrykker overordnet tilfredshed med tildelingsmodellen, men finder dog at den økonomiske ramme er for lille, hvilket udhuler almenområdet - Ulempen ved en model med central finansiering kan være, at der for skolerne ikke er et incitament til ikke at vælge det dyreste tilbud, når de visiterer. Hvis det omvendt er et centralt visitationsudvalg som varetager visitationen, kan ulempen være, at børnene beskrives dårligere end de egentlig er. - Den socioøkonomiske faktor beregnes af DKstatistik. Antagelsen bag faktoren, er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Samtidig antages det, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer), også har indflydelse på behovet for specialundervisning. Den socioøkonomiske faktor beregnes hvert fjerde år af Danmarks Statistik ud fra en lang række kriterier. Næste beregning sker i efteråret 2020.

2 Himmerlands Lærerkreds og Skolelederforeningen, Rebild Øster Hornum Børneunivers Øster Hornum Børneunivers MED-udvalg Danske Handicaporganisationers medlemmer i Rebild Kommunes Handicapråd Vurderer, at taksten er for lav for elever til S-klasse, og der bør ske udligning ift. taksten for AK-tilbuddene. Efterlyser klare retningslinier for, hvornår og hvorfor en elev kan visiteres til 10. klasse i et specialtilbud samt at sådanne skoleforløb finansieres fra en central pulje. Anbefaler, at den økonomiske ramme ifm. vedtagelse af budget 2020 forøges således, at der skabes sammenhæng mellem de skolepolitiske målsætninger og den økonomiske ramme for udmøntning af disse. Er overordnet glade for den nye tildelingsmodel og de decentrale handlemuligheder den giver. Oplever at den økonomiske ramme er for lille til at imødegå de inklusionsudfordringer skolerne står med. En central model vil fjerne de nuværende muligheder for at opretholde et effektivt lokalt inklusionsberedskab. Begreberne overskud/underskud, der i evalueringen anvendes ifbm. med beskrivelsen af fordelingen af ressourcer, giver et forkert billede. Foreslår at det overvejes, at lave ens takster for kommunens egne specialtilbud, så risikoen for kassetænkning undgås. Ønsker tildelingsmodellen fastholdt, men yderligere midler tilført. Anbefaler, at den nuværende tildelingsmodel fortsætter samt at den økonomiske ramme bag tildelingsmodellen øges. Vurderer at en større økonomisk ramme vil komme alle elever til gode ved bl.a. at: forbedre inklusionsindsatsen (under 9. timer) og understøtte skolernes arbejde med gode læringsmiljøer. Peger på at anvendelsen af inklusionsprocenten, som et mål for arbejdet med inklusion, ikke giver et retvisende billede. Er bekymret for, om den økonomiske ramme bag tildelingsmodellen er så stram, at skolerne i visse tilfælde undlader at foretage visiteringer. Opfordrer til udvikling af klar overordnet definition af, hvad god inklusion er. Lærerne skal via kompetenceudvikling klædes bedre på til at løfte inklusionsopgaven. Der bør være en kommunal klageinstans til forældre, der oplever, at deres barn ikke får tilstrækkelig hjælp ift. inklusionsindsats i almenskolen. Opfordrer til at der lokalt og nationalt laves beregningsmodeller, som - Jf. lovgivning har man krav på et 10. klassestilbud, herunder et specialtilbud, hvis man er i målgruppen herfor. Hvis et 10. klasses-tilbud skal finansieres centralt fra, og ikke som nu af distriktsskolen, vil det gå fra den samlede ramme. - Det er korrekt, at dette kan misforstås. I den beskrivende tekst sammen med tallene, er nuancerne bag tallene dog søgt forklaret. - Inklusionsprocenten er medtaget, da den kan sige noget om antal elever, der ikke inkluderes. Ligesom det på landsplan er besluttet, ikke at anvende inklusionsprocenten som en målestok ift. inklusion, gør Rebild Kommune heller ikke dette. - Forslaget om en definition af, hvad der er god inklusion ligger fint i tråd med evalueringsrapportens anbefaling af en drøftelse af en fælles retning for specialundervisningsområdet. - Flere skoler har allerede igangsat kompetenceudviklingsprojekter målrettet inklusionsindsatsen. Det er dog en god pointe, at

3 Bavnebakkeskolen Suldrup Skole kan tydeliggøre de reelle udgifter til specialundervisning. Opfordrer til en højere grad af videndeling mellem skolerne og inddragelse af kompetence- og vidensinstitutioner. Vurderer at den afsatte økonomiske ramme for specialundervisningsområdet er helt utilstrækkelig, hvorfor det foreslås at tilføre området betragtelige midler. Foreslår, at den socioøkonomiske faktor som minimum skal være 1. Fremhæver, at det presser skolens økonomi, at man både skal opretholde et stærkt lokalt inklusionsberedskab og samtidig betale for de visitationer man af hensyn til barnets tarv tiltider finder det nødvendigt at foretage. Gør opmærksom på, at skolen har en inklusionsprocent på 98 procent. Inklusionsindsatsen presser dog skolens økonomi, og underskuddet på specialundervisningsbudgettet må nødvendigvis hentes med midler fra almen-området. Nikker genkendende til evalueringens overordnede konklusioner. Påpeger at det overskud af midler tildelt til specialundervisning, der for Suldrup Skoles vedkommende figurerer i tabellen på evalueringens side 10, ikke er udtryk for at midlerne ikke anvendes, idet de er brugt på skolens lokale inklusionsindsats. I den forbindelse understreges det, at midlerne tildelt til specialundervisning kan finansiere den lokale inklusionsindsats, men at der herudover ikke er luft i økonomien til visitering til andre tilbud. Ønsker puljen til vidtgående specialundervisning øget. Foreslår en ny visitationsmodel, hvor PPR kan visitere til skolernes egne det bør overvejes, at igangsætte noget fælles kompetenceudvikling ift. inklusion. Dette vil i så fald kunne finansieres fra puljen til kompetenceudvikling af pædagogisk personale i skolen. - For nuværende kan der klages til Centerchefen for CBU, hvis forældre er utilfredse med den service de modtager i kommunens skolevæsen, herunder specifikt ift. specialundervisning. Afgørelser om specialundervisning, kan desuden påklages til Ankestyrelsen. Qua kommunestørrelsen vurderes det ikke umiddelbart hensigtsmæssigt, at etablere yderligere lokale klageinstanser. - På linie med anbefalingen i rapporten, vurderes øget vidensdeling - og inddragelse af ekstern viden i høj grad at indeholde et potentiale. - Hæves minimumsfaktoren fra 0,7 til 1, vil dette flytte midler til de skoler der for nuværende har en factor under 1. Medmindre den samlede ramme øges vil der således være færre midler til skolerne med en socioøkonomi over 1. - At overskud på den pågældende budgetpost ikke betyder, at midlerne ikke anvendes, skulle der gerne være redegjort for i rapporten. - PPR yder råd og vejledning og har i den nuværende

4 Kilden Børne- og Ungeunivers Kilden Børne- og Ungeunivers MED-udvalg inklusionstilbud, hvilket kunne være et incitament til at styrke de lokale tilbud endnu mere. Vurderer, at der med fordel kan allokeres flere midler til den tidlige indsats Bakker op om tildeling ud fra socioøkonomisk faktor, men støtter ikke ideen om eksempelvis at hæve minimumsfaktoren fra 0,7 til 1, da dette vil betyde færre midler til skoler som Suldrup. Ønsker at værne om en lokalt forankret inklusionsindsats, idet man oplever at have fundet en virksom organisering herfor. Bakker op om den nuværende decentrale model, men finder at området er klart underfinansieret. Børn der kræver visitation medfører stor budgetmæssig usikkerhed. Underskud på budgettet til specialundervisning udhuler almenområdet, hvilket har vidtrækkende konsekvenser. Foreslår, at der etableres en model med en fremskudt rådgiver ude på skolerne. Oplever at inklusionsopgaven er en særlig stor udfordring i Kilden pga. områdets socioøkonomi. Anbefaler, at den nuværende model med de eksisterende tilbud fastholdes, men at de forskellige tilbud i højere grad arbejder sammen og med baggrund i en fælles retning for specialundervisningsområdet. Anbefaler, at der foretages en analyse af taksterne på området, herunder de differentierede takster til de enkelte tilbud. Dette også ud fra en antagelse om, at en presset økonomi kan få give negative incitamenter ift. valg af specialtilbud. Udtrykker ønske om et stærkere samarbejde med CFH, bl.a. via fremskudt rådgiver. Opfordrer til kommunal indsats for at understøtte øget vidensdeling på tværs af skolerne. Konstaterer at flere børn har behov for ekstra hjælp af faglig eller social karakter samt at en stor andel af de børn som tilflytter Kildens distrikt, har behov for særlig støtte. Ser fordele og ulemper ved såvel en central- som en decentralt funderet model - økonomisk tryghed overfor decentrale handlemuligheder og fleksibilitet. Udtrykker bekymring for, om midlerne på området fordeles på en uhensigtsmæssig måde, så nogle vinder økonomisk mens andre taber. Finder det betænkeligt, at serviceområder med forældrebetaling model ikke visitationskompetence. - Uden at nævne en specifik model anbefaler evalueringsrapporten netop et styrket samarbejde med CFH. - Ligger fint i tråd med rapportens anbefaling af øget vidensdeling og skabelse af en fælles retning for området.

5 Karensmindeskolen påvirkes af udgifterne til specialundervisningsområdet. Anbefaler en model, hvor det sikres, at den forebyggende inklusionsindsats prioriteres meget højt. Oplever, at de forebyggende indsatser på almenområdet må vige, som følge af udgifterne til vidtgående specialundervisning. Oplever at ressourcerne på området gennem en lang årrække har været utilstrækkelige, hvilket har påvirket arbejdsmiljøet negativt. Hilser det velkomment med politisk bevågenhed på specialundervisningsområdet. Gør opmærksom på, at skolens inklusionsprocent er 98 %, hvilket stiller store krav til organiseringen af inklusionsindsatsen. Er tilhænger af den decentrale tildelingsmodel, men finder, at tildeling ud fra en overordnet socioøkonomi for de enkelte geografiske områder er fejlagtig og unuanceret. Vurderer i den forbindelse, at kvaliteten af skolernes inklusionsindsats har større betydning for om eleverne må visiteres til specialtilbud, end socioøkonomien. Modellen giver incitament til at løse inklusionsudfordringer lokalt, men det økonomiske incitament kan være så stort, at børn i værste fald ikke visiteres, trods behov herfor. Vurderer, at tildelingsmodellen og rækken af tilbud på specialundervisningsområdet fokuserer meget på elever med udadreagerende adfærd, og mangler fokus på indadvendte diagnoser (depression, angst, OCD, spiseforstyrrelser og selvmordstanker, perfektionisme og lavt selvværd). Foreslår, at den socioøkonomiske faktor hæves fra nuværende minimum på 0,7 til 1. Ønsker en decentral tildelingsmodel med en vis grad af centrale midler, som kan sikre, at skolernes økonomi ikke presses hårdt ved visitation af elever. Vurderer, at den nuværende tildeling er alt for lille, hvorfor tildelingen bør være markant højere end i dag. - Kildens økonomi har med den nuværende model og elevsammensætning oplevet et stort pres. - Den socioøkonomiske faktor beregnes af DKstatistik. Antagelsen bag faktoren, er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Samtidig antages det, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer), også har indflydelse på behovet for specialundervisning. Den socioøkonomiske faktor beregnes hvert fjerde år af Danmarks Statistik ud fra en lang række kriterier. Næste beregning sker i efteråret Enten skal der allokeres midler til en buffer-pulje, alternativt skal der tages midler fra den eksisterende pulje. Ulempen ved centrale midler kan være, at udfordringer skrives/tales op, med henblik på at få andel i de centrale midler.