1. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave."

Transkript

1 1. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave. Naturgeografi C I samarbejde med: samfundsfag C. Ideen: Dette forløb tager udgangspunkt i lokale forhold med en historisk samfundsmæssig betydning. Gennem dette illustreres sammenhæng mellem naturgrundlag, teknologi og menneskets livsvilkår. Efterfølgende bygges forløbet op over en rumlig søjle fra et godt stykke under jordens overflade og op i atmosfæren. Ved at bygge forløbet op på denne måde vil eleven kunne fornemme en sammenhæng i de geofaglige discipliner. Første emne belyser geofaglige forhold under overfladen, andet emne ved jordoverfladen, tredje emne forhold over overfladen, og sidste emne er et samlende projekt, der vil give mulighed for gennem aktuelle forhold at inddrage elementer fra hele kernestoffet og det supplerende stof. Emne / tid Faglige mål Faglige kompetencer Fagligt indhold Tilrettelæggelse Arbejdsformer og læringsrum. Introduktionsforløb om Mølleådalen. Mølleådalen er lokalområde, der byder på udfordringer i flere geofaglige discipliner. Kan være introduktionsforløb sammen med historie og dansk. 8 timer. Råstoffer i Norden. Jordens og landskabernes udviklingsprocesser under overfladen. De udvalgte råstoffer kan indgå i teknologihistorisk udvikling ledsaget af de geofaglige forklaringer på dannelse og forekomst. Empirikompetence. Repræsentationskompetence. Repræsentationskompetence. Modelleringskompetence. Kommunikationskompetence. Kortbladslæsning. Landskabers dannelse. Vandets kredsløb. Produktionens afhængighed af naturgrundlag og teknologisk udvikling. Pladetektonisk model. Landskabers dannelse og udvikling. Bjergkædedannelser. Vulkanisme. Råstoffer (jern, moler, olie). Analyse og tolkning af rumlige mønstre. Introduktion til området med film. Gruppearbejde i studierum med analyse og tolkning af kort. I klasserummet om landskabsformers dannelse og udvikling. Ekskursion i området med gruppeopgaver og museumsbesøg (praksisrummet). I klasserummet om modeller og teorier. Referencer til introduktionsforløb om landskabers dannelse. Fokus på forskelle i naturgrundlag og betydningen for samfundenes udvikling Film. Evt. studietur. Besøg på geologisk museum (praksisrum). Gruppearbejde i studierum og elevoplæg om råstoffers dannelse, forekomst og anvendelse. Undervisningsvejledning September

2 Landbrugsproduktion i EU. overfladen I dette emne kombineres flere geofaglige discipliner i et helhedsperspektiv. Der opnås en indsigt i regionale forskelle og ligheder. Empirikompetence. Repræsentationskompetence. Analytiske kompetencer. Perspektiveringskompetence. Kommunikationskompetence. Landskabers dannelse Analyse af kort og billedmateriale. Klimaet og dets betydning for produktionen. Regionalisering. Produktionsteknologi og miljøkonsekvenser. Vandresurser og anvendelse. Bæredygtighed. I klasserummet teori og model. Gruppearbejder i studierum med indsamling af data og regionalisering i delemner som, teknologianvendelse, naturgrundlag inkl. klimatiske forhold, miljøkonsekvenser og bæredygtighed, EU. Besøg hos interesseorganisation. Skriftlig synopsis og elevfremlæggelser med opponentgrupper. Klimaet: Energiresurse og trussel. over overfladen Vejret er ikke bare godt eller skidt. Eleverne opnår en forståelse af klimaets kompleksitet som ven og fjende. Energi. Om begreber som resurser og reserver og det store perspektiv i energidebatten. Har fordel af at ligge i forlængelse af foregående emne. Repræsentationskompetence. Analytiske kompetencer. Perspektiveringskompetence. Kommunikationskompetence. Analytiske kompetencer. Perspektiveringskompetence. Kommunikationskompetence. Klimasystemet, klimazoner og plantebælter. Klimaændringer, drivhuseffekt. Vindenergi, vandenergi og solenergi. Det globale kulstofkredsløb. Oliens dannelse. Energiresurser og reserver. Energialternativer. Teknologiudvikling og samfundsmæssig betydning. I klasserummet modeller og teorier kombineret med gruppearbejde i studierum. Vejrudsigter og TVudsendelser. Klassediskussioner om drivhusteorier. Gruppearbejde med fremlæggelser i vindenergi/solenergi. Besøg på DMI. Gruppearbejde med skriftlig rapport for fælles afgrænsning. Anvendelse af atlas og kort. TV indslag, avisartikler. Virksomhedsbesøg /gæsteforelæser og paneldebat. Synopsis med fremlæggelse i klasserum og opponentgrupper. Bemærkninger: Forløbet er til en stamklasse og lægger derfor op til at deltage i studietur. Det er bygget op ved at tage sit udgangspunkt i nærmiljøet og derfra brede sig ud mod det globale. Alle emner lægger op til et tæt samarbejde med andre fag. Undervisningsvejledning September

3 Emne / Tid Introduktionsforløb om Mølleådalen. 8 timer. Råstoffer i Norden, Jordens og landskabernes udviklingsprocesser. under overfladen Landbrugsproduktion i EU. overfladen samarbejdspartnere Historie: Danmarks industrialisering. Samfundsfag: nationaløkonomi, levevilkår. Fysik: Bølger, energi. Samfundsfag: EU. Biologi: forurening, økologi. NVG og AS NVG: Vandets kredsløb, landskabsformer, energi AS: Danmarks industrialisering. NVG: Jordens geologiske udvikling. AS: Befolkningsudvikling, affaldsplanlægning og recirkulation. NVG: plantevækst og landbrug, vejrobservationer. AS: Befolkningsudvikling. Materialetyper Div. kort. Film om Mølleåen. Kamera. Lærebøger. Interaktive modeller. Bjergarter og malme. Lærebøger. Seismogrammer. Statistik. Lærebøger. Film. Klimaet: Energiresurse og trussel. over overfladen Samfundsfag: Planlægning og energipolitik. Fysik: energiteknologi (vind, sol, vand). Historie: energiteknologiens udvikling og betydning. NVG: Jordens klima, vejrobservationer, vejrudsigter, vandets kredsløb, drivhuseffekt. AS: Samfundets energiforsyning, befolkningsudvikling. Statistik. Lærebøger. Film. Vejrstation (er). Dataopsamling Avisartikler Energi. Fysik: energiteknologi (vind, sol, vand). Samfundsfag: beslutningsprocesser. NVG: Energi og drivhuseffekt. AS: Teknologihistorie. Avisartikler. Kort. TV-klip. Bemærkninger Der er i dette forløb tale om et fællesfag, og samarbejdsmulighederne er derfor mange. Ovenstående er bare eksempler på samarbejde og skal ikke betragtes som andet. Samarbejdet med andre fag vil afhænge af indholdet i de enkelte forløb. En del af samarbejdet foregår i NVG og AS. Eksamensopgave Dansk energiforsyning baseredes fra 1980 erne på forskellige energikilder 1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet. 2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen. 3. Giv en faglig behandling af danske olieforekomster i Nordsøen. Undervisningsvejledning September

4 2. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave. Naturgeografi C I samarbejde med: bl.a. biologi B, matematik A og fysik B. Ideen: Forløbet skal give eleverne indsigt i sammenhængen mellem naturprocesser, naturforhold og livsvilkår på Jorden fra udviklingen i et langt geologisk tidsperspektiv til udviklingen i et aktuelt samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Eleverne kunne tage på studierejse til fx Rom, med udflugter til landbrug i Castelli Romani, Vesuv og Pompeji, hvor alle de valgte emner kan belyses. Emne / tid Faglige mål Faglige kompetencer Fagligt indhold Tilrettelæggelse Arbejdsformer og læringsrum Jordens opbygning og udvikling, jordskælv og vulkanudbrud og dertil knyttede naturkatastrofers betydning for livet på Jorden. Empiri- og repræsentationskompetence fx gennem observationer og arbejde med kort, data, profiler m.m. samt eksperimentelt arbejde og feltarbejde. Analytisk kompetence fx gennem arbejde med Jordens opbygning og udvikling. Modelleringskompetence fx gennem arbejde med den pladetektoniske model og bjergarternes kredsløb. Perspektiverings- og kommunikationskompetence ved fremlæggelsen af artikler om naturkatastrofer, hvor geofaglige problemstillinger sættes i en samfundsmæssig sammenhæng. Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie. Klimaændringer på forskellige tidsskalaer. Vandets kredsløb. Energi - det globale kulstofkredsløb. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale. Studie- og klasserummet: Introduktion til emnet vha. artikler, kort, andre materialer og film fra bl.a. Internettet om et aktuelt jordskælv eller vulkanudbrud. Klasseundervisning, parog gruppearbejde om Jordens opbygning og udvikling, pladetektonik, jordskælv, vulkanisme og bjergarternes kredsløb. Praksis- og studierummet: Eksperimentelt arbejde med bjergartsbestemmelse. Evt. ekskursion til geologisk lokalitet eller studierejse med feltarbejde og skriftlig rapport. Besøg på et geologisk institut, museum, Eksperimentarium o.l. med mulighed for eksperimentelt arbejde. Klasserummet: Klasseundervisning, foredrag og film om dinosaurer og årsager til deres uddøen. Studie- og klasserummet: Elevfremlæggelse af små artikler om naturkatastrofer i historisk tid som fx Vesuv år 79, Krakatao 1883, Heimaey 1974, San Undervisningsvejledning September

5 Landskabers dannelse og anvendelsen af arealet i byen og det åbne land. Menneskers livsvilkår i forskellige klimaområder og klimaændringers betydning for fremtiden timer. Empiri og repræsentationskompetence fx gennem observationer og arbejde med kort, data og billeder samt feltarbejde. Analytisk kompetence fx gennem arbejde med landskabsdannelse og landskabsudvikling. Modelleringskompetence fx gennem arbejde med model over vandets kredsløb. Perspektiverings- og kommunikationskompetence fx ved præsentationen af anvendelsen af arealet i de udvalgte by- og landområder. Empiri- og repræsentationskompetence fx gennem arbejde med kort, data, billeder og eksperimentelt arbejde. Analytisk kompetence fx gennem arbejde med klimaudvikling og -ændring. Modelleringskompetence fx gennem arbejde med model over energi- og strålingsbalancen. Perspektiverings- og kommunikationskompetence fx gennem gruppe- og matrixgruppearbejde med artikler om menneskets livsvilkår i forskellige klimazoner og plantebælter og emnearbejde om klimaændringer. Landskabers dannelse og udvikling. Vandets kredsløb. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale. Produktion og dens afhængighed af resursegrundlag og teknologisk udvikling. Urbanisering. Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår. Vandets kredsløb. Energi, energistrømme, energiresurser og energiteknologi. Produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale. Francisco 1906 og 1989 og NV Sumatra 2004 og deres betydning for menneskets livsvilkår. Efterfølgende klassediskussion. Klasse- og studierummet: Introduktion til emnet fx i forbindelse med tilrettelæggelse af en ekskursion evt. i lokalområdet eller oplæg til studierejse. Pararbejde, gruppearbejde og klasseundervisning om landskabers dannelse og udvikling. Studie- og klasserummet: Emnearbejde i grupper med analyse og tolkning af kort over de udvalgte områder vha. kortblade og atlas, samt kort- og billedsøgning på Internettet. Praksisrummet: Evt. ekskursion/studierejse med feltarbejde i de udvalgte områder. Klasserummet: Gruppernes kort- og billedmateriale præsenteres mundtligt i form af Power Point, film, lysbilleder o.a. Studie- og klasserummet: Introduktion til emnet vha. artikler, kort, andre materialer og film fra bl.a. Internettet om et aktuelt emne som fx global opvarmning, drivhuseffekt eller udtynding af ozonlaget. Klasseundervisning vekslende med par- og gruppearbejde om atmosfæren, energi- og strålingsbalance, temperatur, tryk, vinde, nedbør og vandets kredsløb. Skriftlige opgaver om temperatur- og fugtighedsforhold. Praksis- og studierummet: Eksperimentelt arbejde og brug af Internettet vedr. vejrobservationer og vejrudsigter. Undervisningsvejledning September

6 Dansk landbrug sammenlignet med landbrug i fx Sydeuropa. Empiri- og repræsentationskompetence fx gennem observationer og arbejde med kort, eksperimentelt arbejde og feltarbejde. Analytisk kompetence gennem arbejde med landbrugets udvikling. Modelleringskompetence gennem arbejdet med fx vandets kredsløb og det globale kulstofkredsløb. Perspektiverings- og kommunikationskompetence gennem projektarbejdet og fremlæggelsen deraf. Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed. Landskabers udvikling. Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår. Vand, vandresurser og deres udnyttelse. Energi - det globale kulstofkredsløb. Erhvervsudvikling og erhvervsstruktur. Studie- og klasserummet: Pararbejde om klima- og plantebælter og skriftlige opgaver vedr. tolkning af hydrotermfigurer. Gruppearbejde med matrixgrupper om klimaets betydning for menneskets livsvilkår belyst vha. små artikler fra fx tropisk regnskov, ørken, subtropisk maki, tempereret løvskov og polar tundra. Emnearbejde på baggrund af artikler, kort, andre materialer og film bl.a. fra Internettet om naturlige og samfundsskabte klimaændringer og deres betydning for fremtidige livsvilkår. Mundtlig fremlæggelse og aflevering af synopsis. Klasse- og praksisrummet: Introduktion til emnet. Besøg på Forskningscenter Foulum (DJF) med foredrag, eksperimentelt arbejde og feltarbejde. Studierummet: Projektarbejde i grupper om landbrug i Danmark sammenlignet med landbrug et andet sted. Hver gruppe arbejder med et delemne som fx klima, jordbund og landbrugsmuligheder, animalske og vegetabilske produkter, udviklingen i produktionsstrukturen, landbrug og EF/EU, landbruget i dag - produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed. Mundtlig fremlæggelse og skriftlig aflevering. Praksisrummet: Besøg på landbrug. Undervisningsvejledning September

7 Emne / Tid samarbejdspartnere NVG og AS Materialetyper Jordens opbygning og udvikling, jordskælv og vulkanudbrud og dertil knyttede naturkatastrofers betydning for livet på Jorden. Landskabers dannelse og anvendelsen af arealet i byen og det åbne land. Menneskers livsvilkår i forskellige klimaområder og klimaændringers betydning for fremtiden timer. Dansk landbrug sammenlignet med landbrug i fx Sydeuropa. Fysik: Bl.a. energi, massefylde, magnetisme, bølger, radioaktivitet, isotoper. Biologi: Evolution, Darwin. Historie: Historiske kilder om naturkatastrofer. Matematik: Landmåling og kortprojektioner. Historie: By og land i forskellige historiske perioder. Dansk: Romaner/noveller om livet i by og på land. Biologi: Fotosyntese, flora. Fysik: Bl.a. termodynamik og atmosfærens sammensætning. Biologi: Dyre- og planteavl, jordbund og forurening. Historie: De store landboreformer i Danmark. NGV: Jordens geologiske udvikling. NGV: Livets historie AS: Naturkatastrofer. AS: Begrebet tid. NGV: Vandets kredsløb. NGV: Landskabsformer AS: Opdagelsesrejser. AS: Byers dannelse og udvikling - storbyer. NGV: Jordens klima NGV: Vejrobservationer og vejrudsigter. AS: Klimaændringer. AS: Havet. NGV: Plantevækst og landbrug. AS: Danmarks befolknings- og erhvervsudvikling fra 1735 til i dag. Globus. Lærebøger, artikler, film. Bjergarter, mineraler, krystaller, fossiler. Borekerner. Udstyr til mineralbestemmelse. Hamre. Seismogrammer. Globus. Lærebøger, artikler, statistik, film. Landskabsmodeller. Bjergarter, mineraler, krystaller, fossiler. Bore- og karteringsgrej. Evt. bassin til strømningsmålinger. Globus. Lærebøger, artikler, statistik, film. Vejrstation med mulighed for måling af temperatur, tryk, vindhastighed og vindretning. Nedbørsmåler. Apparatur til måling af fugtighedsgrad. Lærebøger, artikler, statistik, film. Prøver med forsk. afgrøder. Bemærkninger: Ud over de nævnte timer, skal der evt. afgives timer til studierejse. Undervisningsvejledning September

8 Eksamensopgave Hvorfor er det farligt at bo i nærheden af Jordens pladegrænser? 1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet. 2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen. 3. Giv en faglig behandling af det jordskælv (styrke 9), som blev udløst den 26. december 2004 ud for Sumatras nordvestkyst, og diskuter følgerne deraf. 3. Eksempel på skitse til et samlet forløb med tilhørende eksamensopgave. Naturgeografi C I samarbejde med: engelsk B/A, spansk og kemi C. Ideen: I studieretningsforløbet rettes nogle eksempler mod landene i de pågældende sprogområder. Dermed kan naturgeografi bidrage med opbygningen af en vis faglig grundviden om de pågældende regioner, som sprogfagene kan trække på, omvendt kan naturgeografi drage fordel af fagenes humanistisk-kulturelle side og i konkrete arbejdsprocesser som fx læsning på kort, arbejde på Internet m.v. kan naturgeografi drage fordel af sprogkendskabet. Emne / tid Faglige mål Faglige kompetencer Fagligt indhold (stofområder) Tilrettelæggelse Arbejdsformer og læringsrum Kortlæsning: landskab og arealanvendelse; udviklingen i en periode ( ) i a). København, Vesterbro b). landbrugsområde, Rødovre. Naturgeografi timer, hvoraf 4 timer indgår i en pulje til ekskursionen m.v. med de øvrige fag. Naturkatastrofer, klimatiske og geologiske; deres Empirikompetence ud fra observationer i felten og arbejde med kort a. hvordan fremstår området aktuelt b. hvilke koblinger til samfundsmæssige og kulturelle forhold kan der iagttages. Repræsentationskompetence, hvor der arbejdes med tegn, symboler, mønstre og skalering. Projektkompetence, idet eleverne selv skal udvælge den pågældende Landskabsformer og evt. også jordbund. Landskabers udviklingsprocesser (sedimentære bjergarter) (erosion, transport, aflejring) (vandets kredsløb og vandets kræfter). Introduktion til tid/rum og udviklingsprocesser - en vis historieforståelse. Introduktion til pladetektonik, fokus på katastrofesituationer. Klasserummet: Klasseundervisning. Lærerstyret gruppearbejde med kortlæsning, profiltegning og beskrivelse af landskabselementer samt systematisk sammenligning af udviklingsprocessen gennem tiden. Praksisrummet: Feltarbejde med observationer i felten. Kilder fra lokalarkiv. Interview. Evt. sigteanalyser. (Cykelekskursioner). Studierummet: Projektarbejde med selvstændig materialesøgning. Undervisningsvejledning September

9 globale udbredelse og mulige forklaringer timer i naturgeografi. Pladetektonik og forekomsten af mineralske resurser i Andesbjergene - eksemplificeret med Bolivia (og evt. flere lande). 20 naturgeografitimer, hvoraf 6 timer indgår i en pulje sammen med spansk og historie. naturkatastrofe, og tilrette en arbejdsproces med at indsamle materiale, sortere, bearbejde m.v. Kommunikationskompetence, idet eleverne skal formidle deres resultater til de andre. Perspektiveringskompetence idet katastrofer netop er katastrofer. fordi de har store konsekvenser for mennesker, dyr, samfund. Empirikompetence, idet eleverne primært via atlas og Internet kort, fotos, måleresultater, databaser m.v. skal indsamle og behandle oplysninger om Andesbjergenes mineralske resurser. Modelleringskompetence: (pladetektonikmodel). Introduktion til globale klimaforhold, fokus på katastrofesituationer. Hovedgrupperne af bjergarter: magmatiske, metamorfe, sedimentære og deres kredsløb. Menneskets udnyttelse af naturens resurser/indgreb i kredsløbet. Pladetektonikmodellen. Klasserummet: mundtlige Power Point fremlægninger i grupper. Og kort stofopsamling fra lærerside. Studierummet: Gruppearbejde med feltarbejde og materialesøgning via Øvelser med bjergarter. Klasserummet: Foredrag om pladetektonik, metamorfose og malmdannelse. Introduktion til bjergartsbegrebet og kobling til pladetektonikmodellen. Klima, C-kredsløb, samfundsenergikilder og energistrømme i verden. 20 timer naturgeografi, der bygger videre på naturvidenskabeligt grundforløb. Modelkompetence, drivhuseffektmodel, C- kredsløb, vandets kredsløb, modeller for vinde og havstrømme. Perspektiveringskompetence, idet der knyttes an til aktuelle klimaforhandlinger, og de danske prioriteringer i forhold til drivhuseffektproblematikken. Det globale klimasystem, klima og plantebælter, hydrotermfigurer. Teknologibegreb, teknologiudvikling. Stofkredsløb (i natur og samfund). Fossile energikilder dannelse og udnyttelse. Klasserummet: Paropgaver om klimaforhold i verden samt det globale klima og vindsystem. Eksperimentelt arbejde om C- kredsløb, klima, energi. Studierummet: Gruppeopgaver om klimaforhold og energiteknologier i forskellige dele af verden. Klasserummet: diskussion af drivhuseffekten m.v. Undervisningsvejledning September

10 Emne / Tid samarbejdspartnere NVG og AS (Studieretningsfag) Materialetyper Kortlæsning: landskab og arealanvendelse; udviklingen i en periode ( ) i a). København, Vesterbro b). landbrugsområde, Rødovre Naturgeografi 18 timer, hvoraf 4 timer indgår i en pulje til ekskursionen m.v. med de øvrige fag. Naturkatastrofer, klimatiske og geologiske; deres globale udbredelse og mulige forklaringer timer i naturgeografi. Pladetektonik og forekomsten af mineralske resurser i Andesbjergene - eksemplificeret med Bolivia (evt. flere lande). Historie er en rigtig god samarbejdspartner, idet forløbet drejer sig om at forstå udviklingsprocesser (tid og historisk forandring) både i naturen alene og i miljøer hvor der er et samspil mellem natur og menneske. Matematik, fordi det kan give mulighed for særlig opmærksomhed til arbejdet med kort. Dansk, fordi a. litteraturlæsning kan give vigtige dimensioner på elevernes oplevelse af tiden, omgivelserne mm.og b. fx malerier og arkitektur kan inddrages og behandles med andre perspektiver end i naturgeografi. Billedkunst er derfor også oplagt. I dette forløb arbejder naturgeografi alene; men er der mulighed for at bygge oven på eleverfaringer med projektarbejde fra andre fag er det en fordel. Spansk er en vigtig samarbejdspartner, fordi sprogundervisningen kan give ekstra dimensioner til forståelsen, og fordi sproget i et vist omfang kan vise sig nyttigt i projektarbejdet. Forløbet er oplagt som et AS-forløb om fx tiden fra 1870 til Naturgeografi kan bidrage ved at behandle a. naturvidenskabelige beskrivelser af landskabet og de fysiske omgivelser med deres bemærkelsesværdige udviklingsprocesser b. resurseanvendelse og teknologiudvikling i denne periode, hvor der sker store forandringer. I samarbejde med de humanistiske fag historie, dansk, billedkunst kan der lavet et fokuseret fælles forløb, med gode muligheder for at se og reflektere de forskellige videnskabelige tilganges bidrag. Koordinering med NVG og AS er oplagt. Forløbets valg af region og emnets fokus bidrager til studieretningens profilering. Kort fra forskellige perioder Videnskabernes selskab og frem til i dag. Evt. præsentation af GIS. Historiske billedarkiver på Observationer (og fotos af) bygninger, pladser, beplantninger, husfacader, skilte m.v. Malerier,fx guldaldermalerier. Artikler og reportager fra dagspressen, gerne helt aktuelle. Diverse lærebøger og opslagsværker. Internetsøgninger. Diverse lærebøger og bøger om området. Materiale fra organisationer, virksomheder og institutioner, der arbejder i området, fx Undervisningsvejledning September

11 20 naturgeografitimer, hvoraf 6 timer indgår i en pulje sammen med spansk og historie. Klima, C-kredsløb, samfundsenergikilder og energistrømme i verden. 20 timer naturgeografi, der bygger videre på naturvidenskabeligt grundforløb. Historie kan give en samfundsmæssig forståelse af den store betydning, som Andesbjergenes resurser har haft i forskellige kulturelle perioder. Kemi kan være en god samarbejdspartner i forbindelse med undervisningen i a. C-kredsløbet b. brændværdier og naturgas-biogasenergiteknologier. Der bygges videre på NVG-undervisningen, det forudsættes derfor, at eleverne kender til vandets kredsløb og grundlæggende ting fra biologis bidrag til NVG. Udenrigsministeriet, Danida, der har en hjemmeside og udgivet CD-rom, film (verdensbilledlegatet og Bolivia-tema), NGO en Ibis, der har hjemmeside med aktuelle artikler, projektinformationer m.v. Diverse lærebøger. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Aktuelle resultater fra IPCC, miljøvurderingsinstituttet, Energiministeriet, Økononet m.fl. Fysik kan være en god samarbejdspartner i forbindelse med undervisningen i a. Jordens energi- og strålingsbalance b. energikæder og energiomdannelser c. energiteknologier. Ekskursion til virksomheder som fx kraftværker, vindmøllefabrikken Vestas, elevernes egen husholdning m.v. Oplæg og demonstrationsforsøg på DTU, Geus og Københavns Universitet. Oplysninger fra diverse hjemmesider. Eksamensopgave Kan det stigende indhold af CO 2 i atmosfæren betragtes som et problem? 1. Giv begrundelser for, at det er relevant at beskæftige sig med udviklingen i atmosfærens indhold af CO Gør rede for nogle geofaglige sammenhænge, der knytter sig til spørgsmålet om CO 2 i atmosfæren. 3. Diskuter om der er grundlag for at antage, at processerne i havene/oceanerne vil kunne regulere atmosfærens CO 2 -indhold. Andre ideer til og eksempler på undervisningsforløb kan findes på eller på skolernes/kursernes hjemmesider. Undervisningsvejledning September

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Geografi C niveau Karim

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Geografi B. 1. Fagets rolle

Geografi B. 1. Fagets rolle Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin April-Maj 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold NF Geografi C-niveau Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015 institutionens/skolens

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni, skoleår 2012/13 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Hf 2 Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe,

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 14 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi C Nicolai Lind Bentsen + Kim Tvede Rasmussen 1e Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-juni, 12/13 Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Eksamensnr. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Geografi C niveau Karim

Læs mere

Geovidenskab A Forsøgslæreplan htx, december 2011

Geovidenskab A Forsøgslæreplan htx, december 2011 Geovidenskab A Forsøgslæreplan htx, december 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag geovidenskab omhandler menneskets forsøg på at udvikle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 3GeC05

Læs mere

Forslag til samlet kursusplan: Tilrettelæggelse herunder arbejdsformer. Forslag til eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde

Forslag til samlet kursusplan: Tilrettelæggelse herunder arbejdsformer. Forslag til eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde 5.1.1 Eksempel på skitse til et kursusforløb med tilhørende eksamensopgaver Ideen bag denne kursusplan er at vise nogle forløb, hvor kernestoffet kombineres på tværs af kernestofområderne i læreplanen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug.-juni. 14/15 Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Eksamensnr. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe.

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VID Gymnasier

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018-19 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Geografi C Anne Broberg Hold 1GeC05

Læs mere

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold NF Geografi C niveau Karim

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Geovidenskab A htx, august 2017

Geovidenskab A htx, august 2017 Bilag 61 Geovidenskab A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag geovidenskab omhandler menneskets forsøg på at udvikle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Geografi Fælles Mål 2019

Geografi Fælles Mål 2019 Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Naturgeografi B Nicolai

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2012 Institution Teknisk Gymnasium Christiansbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologihistorie

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2017/2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Nordvestsjællands HF og VUC Hfe Flex

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Sommereksamen 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleår 17/18 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Geografi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2013-2014 Institution VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse STX Fag og niveau

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Naturgeografi C Pi

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Geografi C Lærer(e) Hold Anders Teglgaard

Læs mere