Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid"

Transkript

1 Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil være berettiget til efterløn. Det kræver en model for antallet af bidragsbetalende medlemmer og en vurdering af, hvor mange der ophører med at betale efterlønsbidrag før tid. Denne analyse belyser, hvor mange der stopper med at betale efterlønsbidrag, før de når 6-årsalderen baseret på de historiske afgangsmønstre. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. april 211 Analysens hovedkonklusioner På baggrund af de historiske erfaringer viser analysen, at omkring 3 pct. af de 3-årige, der betaler til efterlønsordningen, ophører med at betale til ordningen inden 6-årsalderen. Omkring halvdelen af dette frafald kan henføres til overgang til førtidspension, død eller udvandring. Næsten halvdelen af frafaldet vedrører personer, der fortsætter i arbejdsstyrken, efter de er stoppet med at betale efterlønsbidrag. Det er således afgørende at tage højde for dette frivillige frafald i forbindelse med fremskrivninger af antal efterlønsberettigede. Det er navnlig blandt de yngste bidragsbetalende medlemmer, at mange stopper med at betale efterlønsbidrag, men fortsætter i arbejdsstyrken. Derimod er det overgang til førtidspension og død, der er hovedårsagen til, at personer der er tæt på efterlønsalderen holder op med at betale til ordningen. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Hvor mange stopper med at betale efterlønsbidrag? En fremskrivning af antallet af efterlønsmodtagere bør baseres på en vurdering af følgende to helt centrale størrelser: Hvor mange personer der fremover vil være berettiget til efterløn dvs. hvor mange personer der har indbetalt efterlønsbidrag i en tilstrækkelig årrække og i øvrigt opfylder kriterierne for at modtage efterløn? Hvor stor en andel af de berettigede der forventes at benytte sig af muligheden for at gå på efterløn dvs. udnyttelsesgraden? Denne analyse vil fokusere på én af de faktorer, man skal have styr på i forbindelse med en fremskrivning af antallet af efterlønsberettigede nemlig frafaldet. Analysen forsøger med andre ord at afdække, hvor mange der stopper med at betale efterlønsbidrag, før de når efterlønsalderen og dermed som udgangspunkt mister retten til at gå på efterløn. Datagrundlaget for analysen er Danmarks Statistiks indkomstregister, hvor der foreligger oplysninger om fradrag for betalt efterlønsbidrag. Personer, der er registreret med et fradrag for betaling af efterlønsbidrag, regnes således for bidragsbetalende medlemmer. Det er samme datagrundlag, som fx Finansministeriet og Dansk Industri anvender i analyser, der belyser, hvilke befolkningsgrupper der betaler efterlønsbidrag. I bilag 1 er der redegjort nærmere for datagrundlaget. I forbindelse med udarbejdelsen af analysen har det vist sig, at der i indkomstregistret optræder en del personer, der i enkeltstående år ikke betaler til efterlønsordningen, men i de efterfølgende år igen påbegynder indbetalingen. Der forekommer med andre ord et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for ikke at miste retten til at gå på efterløn. I analyser af afgangsmønsteret kan det derfor være hensigtsmæssigt, at der kun er tale om frafald, hvis der efterfølgende er flere sammenhængende år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. I det følgende er det valgt at definere afgang/frafald fra efterlønsordningen som personer, der i et givet år har indbetalt til efterlønsordningen i mindst 3 sammenhængende år, og i (mindst) de efterfølgende fire år ikke står registreret med fradrag for betaling af efterlønsbidrag. Med dette afgangskriterium sikres, at den målte afgang bliver robust over for enkeltstående huller i fradragsregistreringerne. I bilag 2 er der redegjort nærmere for baggrunden for dette afgangskriterium. I figur 1 er denne afgangsandel beregnet for personer, der har betalt efterlønsbidrag i årene 23, 24 og 2. Som det fremgår, viser analysen, at det er blandt de 3-39-årige, at andelen, der stopper med er betale efterlønsbidrag, er størst. For denne aldersgruppe er det i gennemsnit ca. 2¼ pct., der årligt stopper betalingen af efterlønsbidrag. Til sammenligning er det omkring 1 pct. af de -årige, der stopper med at betale efterlønsbidrag. 2

3 Figur 1. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke, Anm: Frafaldsandelene er beregnet ved at tage udgangspunkt i personer, der indbetaler efterlønsbidrag i 23, 24 og 2, men som i de efterfølgende 4 år ikke står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. Arbejdsmarkedsstatus angiver som udgangspunkt status i år 26. I forhold til førtidspension er det dog alle, der kommer på førtidspension i løbet af de 4 år, der indgår med førtidspension som afgangsårsag. Alderen er opgjort ultimo 2. Der kan være mange forskellige grunde til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag før tid. For eksempel kan den enkelte blive ramt af sygdom, som gør det nødvendigt at forlade arbejdsmarkedet fx i forbindelse med en førtidspensionering. Derudover kan bidragsbetalingen ophøre i forbindelse med udvandring eller død. Der kan imidlertid også være nogle, der stopper bidragsbetalingen, selvom de fortsætter på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 1, kan overgang til førtidspension, død, udvandring eller øvrig afgang fra arbejdsstyrken kun forklare en forholdsvis lille del af frafaldet for de 3-39-årige. I denne aldersgruppe bliver langt de fleste af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, således i arbejdsstyrken. Baggrunden for, at det frivillige frafald er særlig stort for de yngste aldersgrupper, kan bl.a. være at: Den lange tidshorisont til efterlønsalderen gør, at der kan være en større tilbøjelighed til at fravælge efterlønsordningen i tilfælde af indkomsttab i denne gruppe fx ved ledighed, sygdom eller skilsmisse. Der er i denne aldersgruppe større usikkerhed om, hvorvidt der fortsat eksisterer en efterlønsordning om 2-2 år, når de nærmer sig efterlønsalderen. Blandt de -8-årige er det derimod kun en meget lille andel af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, der fortsætter i arbejdsstyrken. For denne aldersgruppe er det langt overvejende overgang til førtidspension, der er årsagen til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag. På baggrund af disse aldersspecifikke afgangsandele er det muligt at beregne, hvor stor en andel af de bidragsbetalende 3-årige, der er ophørt med at betale efterlønsbidrag inden 6-årsalderen. Som det fremgår af figur 2, er det ved fastholdt afgangsmønster omkring 3 pct. af de 3-årige bidragsbetalere, som er stoppet med betalingen af efterlønsbidrag inden 6-årsalderen. Lidt under halvdelen af dette 3

4 akkumulerede frafald kan henføres til førtidspensionering, død eller udvandring. Analysen viser således, at det er væsentlig at tage højde for det frivillige frafald, der sker blandt personer, der fortsætter i arbejdsstyrken. Figur 2. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag før efterlønsalderen - akkumuleret Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke Anm: Frafaldsandelene er beregnet ved at tage udgangspunkt i personer, der indbetaler efterlønsbidrag i 23, 24 og 2, men som i de efterfølgende 4 år ikke står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. Arbejdsmarkedsstatus angiver som udgangspunkt status i år 26. I forhold til førtidspension er det dog alle, der kommer på førtidspension i løbet af de 4 år, der indgår med førtidspension som afgangsårsag. Alderen er opgjort ultimo 2. De akkumulerede afgangsandele er beregnet ved successivt ved at medtag flere og flere afgangstilstande i beregningen. Først beregnes den akkumulerede afgangsandel for overgang til død/udvandring, dernæst medtages risiko for førtidspensionering i beregningen osv. Denne årsagsdekomponering er ikke additiv og indebærer bl.a. en svag undervurdering af betydningen af afgang blandt personer, der bliver i arbejdsstyrken. Beregningen af det akkumulerede frafald på omkring 3 pct., er som nævnt baseret på afgangsmønsteret fra 3-9-årsalderen dvs. knap 2 år. Med Velfærdsaftalen fra 26 blev bidragsperioden imidlertid udvidet fra 2 år til 3 år, og det blev besluttet at bidragsbetalingen skal påbegyndes som 3- årig. Denne regelændring indebærer, at det nu også er muligt at stoppe med at betale efterlønsbidrag fra 3-34 års alderen. Der er med andre ord flere år hvor det er muligt at stoppe med bidragsbetalingen end de knap 2 år der ligger til grund for beregningerne ovenfor. Det bidrager alt andet lige til, at undervurdere frafaldet. Samtidige må det forventes, at hovedparten af det frafald der sker for de 3-34-årige, vedrører personer der fortsætter i arbejdsstyrken, idet risikoen for førtidspensionering og død er forholdsvis lille i denne aldersgruppe dvs. nogenlunde samme afgangsmønster som for de årige. Samtidig skal det bemærkes, at forhøjelsen af efterlønsalderen til 62 år og den efterfølgende indeksering af efterløns- og pensionsalderen med udviklingen i den forventede levetid for 6-årige, ligeledes indebærer at der er flere år til at ophøre med at betale efterlønsbidrag inden efterlønsalderen. Indregningen af denne effekt vil ligeledes trække i retning af højere frafaldsprocenter igen på grund af, at der er flere år til at falde fra i. I modsætning til situationen for de unge (3-34-årige) vil det ekstra frafald som skyldes højere efterlønsalder formentlig fortrinsvis afspejle afgang til førtidspension eller frafald på grund af død. 4

5 Analyseresultaterne forekommer robuste, men er behæftet med usikkerhed Analysen af afgangsmønsteret er som nævnt baseret på afgangsandelene i 2 dvs. afgang fra 2 til 26. Med henblik på at undersøge, hvor robust afgangsmønsteret er over tid, er i figur 3 vist tilsvarende beregninger for andre år. Figuren viser de akkumulerede frafaldsandele for 3-årige frem til 9-årsalderen beregnet på baggrund af afgangsmønsteret i hvert af årene Som det fremgår, ligger den beregnede frafaldsandel for alle de fem år på omkring 3 pct. samlet set. Samtidig viser figuren, at det for alle årene kun er omkring halvdelen af frafaldet, der kan henføres til førtidspensionering, død og udvandring. I alle årene er der således som i 2 - en stor del af dem, der stopper med at betale efterlønsbidrag, der fortsætter i arbejdsstyrken. Disse resultater peger på, at afgangsmønsteret tilsyneladende er forholdsvist robust over tid. Figur 3. Beregnet andel af 3-årige der stopper med at betale efterlønsbidrag før 6-årsalderen Død/udvandret Førtidspension Ud af arbejdsstyrke Fortsat i arbejdsstyrke Anm: Andelene er beregnet på baggrund af de aldersspecifikke afgangssandsynligheder for 3-8-årig og afspejler således det akkumulerede frafald under forudsætning af fastholdt afgangsmønster fremadrettet. De beregnede frafaldsandele er som nævnt beregnet på baggrund af frafaldsmønsteret i et givet år for de forskellige aldersgrupper. En alternativ tilgang til at belyse frafaldet er at se på frafaldsmønsteret for udvalgte kohorter over en længere årrække. En mulig tilgang er at konstruere en overlevelseskurve ved at sammenstykke afgangsmønsteret for forskellige aldersgrupper. For eksempel kan overlevelseskurven for de 3-årig sammenstykkes af: afgangsmønsteret for de 3-årige fra og afgangsmønsteret for de 43-årige fra og afgangsmønsteret for de 1-årige fra Afgangsmønsteret for hver af disse årgange følges i perioden dvs. i 8 år, og det er netop grunden til, at der er 8 år mellem de tre aldersgrupper. I bilag 3 er foretaget en analyse efter disse principper, som giver stort set samme frafaldsandel for 3-årige som i analyserne ovenfor dvs. på omkring 3 pct. Det bemærkes, at der i denne supplerende beregning er anvendt et lidt andet afgangskriterium end ovenfor.

6 Der foreligger desværre ikke officiel statistik, som det er muligt at holde analyseresultaterne op i mod. Men Pensionsstyrelsen offentliggør hvert år en opgørelse over bidragsbetalende medlemmer på 1-års intervaller og ud fra disse oplysninger er det muligt at beregne implicitte aldersspecifikke frafaldsandele ved at følge antallet af bidragsbetalende medlemmer for samme kohorte/generation over tid. For eksempel viser opgørelsen, at der i 24 var årige bidragsbetalende medlemmer, mens der året efter var årige medlemmer, der betalte efterlønsbidrag. I løbet af dette år var der således en nettoafgang på 84 personer, svarende til en (netto) frafaldsandel på 1,7 pct. for denne aldersgruppe. På tilsvarende vis kan frafaldsandelen for de andre aldersgrupper opgøres, og de akkumulerede frafaldsandele for 3-årige kan beregnes frem til 9-årsalderen. Disse akkumulerede frafaldsandele er vist i figur 4 for hvert af årene 21 til 2. Som det fremgår, er den beregnede frafaldsandel for 3-årige på lidt over 3 pct., når beregningen baseres på (netto) afgangsmønsteret i 2. Det svarer omtrent til den frafaldsandel, der er beregnet tidligere på baggrund af fradragsoplysningerne i indkomststatistikken. I de øvrige år (navnlig i 21 og 22) er den beregnede frafaldsandel med Pensionsstyrelsens tal noget højere, end de omkring 3 pct. man finder på baggrund af fradragsoplysningerne i Danmarks Statistiks indkomstregister. Der kan være mange mulige forklaringer på denne forskel. En afgørende forskel i opgørelserne er, at frafaldsanalysen baseret på indkomststatistikken kun ser på personer, der har bidraget i mindst 3 sammenhængende år og efterfølgende har mindst 4 år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. Det skal samtidig bemærkes, at de beregnede afgangsandele er opgjort netto. Såfremt der har været en tilgang af bidragsbetalende medlemmer i perioden, bidrager det til at reducere de beregnede (netto) afgangsrater. Fx kan genoptagelse af efterlønsbetaling ved genindvandring her spille en rolle. Figur 4. Beregnet andel af 3-årige der stopper med at betale efterlønsbidrag før 6-års alderen (baseret på Pensionsstyrelsens tal) Anm: Andelene er beregnet på baggrund af de implicitte aldersspecifikke afgangssandsynligheder for 3-8-årig og afspejler således det akkumulerede frafald under forudsætning af fastholdt afgangsmønster fremadrettet. De aldersspecifikke afgangssandsynligheder for de 3-8-årige er opgjort på baggrund af årlige nettoændringer for de tilhørende kohorter/generationer. Kilde: AE på baggrund af Pensionsstyrelsen. 6

7 Det skal afslutningsvis bemærkes, at der knyttes sig en vis usikkerhed til opgørelserne bl.a. på grund af, personer der i enkeltstående år ikke står registreret med fradrag for betalt efterlønsbidrag ikke nødvendigvis mister retten til efterløn. For at minimere den potentielle opgørelsesfejl fra midlertidige huller i fradragsoplysningerne for den enkelte, har vi som nævnt netop valgt at beregne frafaldsandelene for personer, der har bidraget i mindst tre sammenhængende år. Derudover kræves, at der i de fire efterfølgende år ikke optræder fradrag for indbetaling til efterløn, før det identificeres som et frafald. Det vurderes, at dette forholdsvis restriktive afgangskriterium stort set fjerner det dataslør, der kommer fra de midlertidige huller i fradragsoplysningerne. Samtidig viser analyserne i bilag 1, at stort set alle, der overgår til efterløn som 6-årig, står registreret med fradrag for betalt efterlønsbidrag i årene før overgangen til efterløn. Derudover skal det nævnes, at beregningen kun ser på afgangsmønsteret fra 3-9-års alderen. For nye årgange af 3-årige er det imidlertid også muligt at ophøre med at betale efterlønsbidrag som 3-34-årig. Dertil kommer, at i takt med at efterlønsalderen øges, bliver der også gradvist flere år (i starten af 6 årsalderen) hvor det er muligt at stoppe med at betale efterlønsbidrag. Begge disse forhold er ikke indregnet i det akkumulerede frafald på 3 pct., og indebærer dermed isoleret set en undervurdering af det samlede frafald. 7

8 Bilag 1. Nærmere om datagrundlag og datakvalitet Som det fremgår af tal fra Pensionsstyrelsen er antallet af personer, der betaler efterlønsbidrag, faldet jævnt siden 2 og udgør i 28 knap 1¼ mio. personer, jf. figur B1. I analysen er der imidlertid ikke taget udgangspunkt i Pensionsstyrelsens tal, men derimod de registreringer, der foreligger i Danmarks Statistiks indkomstregister om fradrag for efterlønskontingent. Personer, der er registreret med et fradrag for betaling af efterlønsbidrag, regnes således for bidragsbetalende medlemmer. Det er samme oplysninger, som fx Finansministeriet anvender til på individniveau at beskrive, hvilke personer der betaler efterlønsbidrag. Som det fremgår af figur B1, er der ikke fuld overensstemmelse mellem Pensionsstyrelsens opgørelse og en optælling baseret på fradragsoplysningerne i Danmarks Statistiks indkomstregister. I perioden er der færre personer, der står registreret med et fradrag, end der er bidragsbetalende medlemmer i Pensionsstyrelsens opgørelse. I årene 22 og frem er der lidt flere personer, der har efterlønsfradrag, end der er bidragsbetalere, ifølge Pensionsstyrelsen. Det gælder både i datagrundlaget for Finansministeriets Lovmodel og i Danmarks Statistiks indkomstregister. Den forholdsvis store forskel i de første år afspejler formentlig, at nogle a-kasser har haft mangelfulde indberetninger til SKAT i de første år efter indførelsen af efterlønsbidraget i Grunden til, at der derefter er flere, der står registreret med et fradrag, end der ifølge Pensionsstyrelsen er bidragsbetalere, er formentlig, at fradragsoplysningen er årsbaseret, mens Pensionsstyrelsens optælling er en status pr. 1. september i året. Figur B1. Antal personer der betaler efterlønsbidrag Personer 1.6. Personer Penssionsstyrelsen Fradrag, Indkomstregister Fradrag, lovmodel Anm: Opgørelsen fra Pensionsstyrelsen vedrører antal bidragsbetalende medlemmer pr. 1. september i året. De to øvrige opgørelser (baseret på henholdsvis Danmarks Statistiks indkomstregister samt Lovmodellens datagrundlag) omfatter personer, der har modtaget skattefradrag for indbetaling af efterlønsbidrag i året. Det markante fald i 29 afspejler bl.a., muligheden for (midlertidige) bidragsfri perioder. Kilde: AE på baggrund af Pensionsstyrelsen, Danmarks Statistiks registre samt datagrundlaget til Finansministeriets Lovmodel. 8

9 Indbetalingsmønster før overgang til efterløn Tabel B1 viser i hvilket omfang personer, der er overgået til efterløn som 6-årig, står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen i de foregående 3 år dvs. som 7, 8 og 9-årig. Blandt 6-årige, der overgik til efterløn i perioden 2-28, viser tabellen, at pct. står registreret med fradrag for indbetaling til efterlønsordningen i alle de foregående 3 år, mens det kun er omkring ½ pct., der ikke har fradragsregistreringer i alle de 3 år. Det skal bemærkes, at personer, der modtog overgangsydelse inden overgangen til efterløn, ikke er med i opgørelsen, idet personer på overgangsydelse ikke skal betale efterlønsbidrag. Denne opgørelse tyder således på, at fradragsvariablen overordnet set er en god indikator for, hvilke personer der er berettiget til efterløn navnlig når man ser på flere sammenhængende år og tillader enkeltstående huller i indbetalingsrækken. Tabel B1. Fradragsoplysninger 3 år før overgangen til efterløn Antal år med fradrag for betalt efterlønsbidrag eller modtaget år 77,2 9,2 96,1 9,9 96, 97,2 2 år 14,6 8,1 2,1 2,6 2,3 1,8 1 år 6,9 1, 1,,9,6,6 år 1,2,8,8,6,,4 I alt,,,,,, Anm: Personer der overgår til efterløn som 6-årig indgår dog ikke personer der overgår fra overgangsydelse. Som det fremgår, er der i 24 og (navnlig) 23 en større andel af de 6-årige, der går på efterløn, som ikke i de foregående år står registreret med fradrag for betaling af efterlønsbidrag. De bagvedliggende tal viser, at det stort set kan forklares ved registreringsproblemer i enkelte a-kasse (fx SID og ASE). 9

10 Bilag 2. Fastlæggelse af afgangskriterium Ved beregningen af frafaldsandelene er der som nævnt taget udgangspunkt i personer, der har bidraget i mindst tre sammenhængende år. Det er samtidig krævet, at der efterfølgende er mindst 4 sammenhængende år uden fradragsoplysninger for betalt efterløn, før det indgår som afgang/frafald i analysen. Baggrunden for, at der er krævet 4 sammenhængende år uden fradrag er, at der i indkomstregistret optræder en del personer, der i enkeltstående år ikke betaler til efterlønsordningen, men i de efterfølgende år igen påbegynder indbetalingen. Der forekommer med andre ord et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for ikke at miste retten til at gå på efterløn. Tages der udgangspunkt i personer, der har betalt efterlønsbidrag i hvert af de tre år 1999, 2 og 21, viser figur B2, hvor stor en andel der i det/de efterfølgende år ikke har fradrag for indbetaling til efterlønsordningen. I figuren er denne afgang fordelt på antal efterfølgende år uden efterlønsbetaling. Blandt de 3-årige, der betalte efterlønsbidrag i perioden , viser figuren, at det var knap 4 pct., der ikke betalte efterlønsbidrag i 22. Ud af dette frafald er det imidlertid,8 pct. point (dvs. ca. en femtedel), der i 23 igen stod registreret med fradrag for indbetaling for efterløn. Det vil således være misvisende at betragte denne gruppe som personer, der har fravalgt efterlønsordningen i 22. Tilsvarende viser figuren, at der også optræder personer (men væsentligt færre), der har netop 2 år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag, men som derefter igen optræder med fradragsoplysninger. Figur B2. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag, fordelt efter antal efterfølgende år uden fradrag for betalt efterlønsbidrag. 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Mindst 8 år 7 år 6 år år 4 år 3 år 2 år 1 år 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Grunden til, at der i analysen er krævet 4 år uden fradrag for efterlønsbetaling, er, at der kun er meget få, der derefter påbegynder indbetalingen igen. Det skal dog nævnes, at indførelsen af fortrydelsesordningen medfører, at personer, der har betalt efterlønsbidrag, kan genindtræde i ordningen efter en længere årrække uden at betale efterlønsbidrag. Året 27 var første år, hvor det var muligt at blive tilmeldt fortrydelsesordningen, og figuren viser da også, at der blandt de yngste aldersgrupper er lidt flere, der har netop års pause (22-26), end der er personer, der har netop 4 år eller 6 års pause.

11 Bilag 3. Alternativ opgørelsesmetode For at være berettiget til efterløn skal man som udgangspunkt betale efterlønsbidrag i 3 år. Der er imidlertid nogle lempeligere krav for personer født før 1. januar For eksempel kan personer, der er født før den 1. juli 1964, opfylde indbetalingskravet, hvis: man har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil man får et efterlønsbevis eller går på efterløn og man har betalt i mindst 2 år. Personer, der var 3 år eller derover i 1999, skal således betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1999 og frem til efterlønsalderen. Denne gruppe har således ikke mulighed for såkaldte bidragsfri perioder dvs. perioder, hvor den enkelte (midlertidigt) kan indstille betalingen af efterlønsbidraget. Netop fordi denne gruppe ikke har mulighed for at tage bidragsfri perioder, er det indbetalingsmønsteret for denne befolkningsgruppe, der ses nærmere på i det følgende. Konkret tages der udgangspunkt i personer, der er mindst 3 år i 1999, og som har betalt efterlønsbidrag i I figur B3a er det vist, hvor stor en andel af de 3-39-årige i 1999 der i de efterfølgende år er stoppet med at betale til efterlønsordningen. Som det fremgår, er det i 27 godt 13 pct. af gruppen, der fortsat betaler efterlønsbidrag (den øverste kurve). Figur B3a. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen, 3-39 år Figur B3b. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen, 4-44 år Afgang Afgang mindst 3 år Afgang Afgang mindst 3 år Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Som nævnt tidligere baseres analysen på oplysninger fra indkomstregistret om skattefradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag. Det har imidlertid vist sig, at denne oplysning formentlig ikke er pct. dækkende for, hvem der har indbetalt til efterlønsordningen. Bl.a. forekommer der et mindre antal huller i fradragsoplysningerne for personer, der burde indbetale i alle år frem til efterlønsalderen for at være efterlønsberettiget. Der optræder med andre ord et mindre antal personer (over 3 år i 1999), der har indbetalt efterlønsbidrag i både 1999 og 27, men som i ét (eller i sjældne tilfælde flere) mellemliggende år ikke står registreret med et fradrag for efterlønsbetaling. Der er derfor i det følgende valgt at kræve tre sammenhængende år uden efterlønsfradrag, før det tæller som stoppet betaling. 11

12 Som det fremgår af figur B3a, er det godt 12 pct. af de 3-39-årige, der indbetalte til efterlønsordningen i 1999, som i de tre år 27, 28 og 29 ikke havde fradrag for efterlønsbetaling (den nederste kurve). Andelen, der ophører med at betale efterlønsbidrag, reduceres således lidt ved at kræve 3 års sammenhængende fravær af skattefradrag for efterlønsbetalingen i stedet for kun at se på et enkelt år. For de 4-44-årige er det lidt færre, der stopper med at betale efterlønsbidrag. Blandt de 4-44-årige, der betalte efterlønsbidrag i 1999, var det således pct., der ikke havde fradrag for efterlønsbetaling i 27, 28 og 29. I figur B4 er afgangsandelen vist for alle 1-års aldersgrupper fra 3-8 år. Afgangsandelene er vist både i 2 (dvs. 2-22), 23 (dvs. 23-2) og 27 (dvs ). Det fremgår blandt andet, at afgangsandelen er størst for de yngste aldersgrupper. Samtidig viser figuren, at der er en svag tendens til, at afgangsandelen stiger lidt med alderen for de ældste grupper i figuren. Figur B4. Andel der stopper med at betale efterlønsbidrag før tid, opdelt på alder Alder ultimo 1999 Afgang 2 Afgang 23 Afgang Der kan være mange forskellige grunde til, at den enkelte stopper med at betale efterlønsbidrag før tid. For eksempel kan den enkelte blive ramt af sygdom, som gør det nødvendigt at forlade arbejdsmarkedet fx i forbindelse med en førtidspensionering. Derudover kan bidragsbetalingen ophøre i forbindelse med udvandring eller død. Der kan imidlertid også være nogle, der stopper bidragsbetalingen, selvom de fortsætter på arbejdsmarkedet. Ud af de pct årige bidragsbetalere i 1999, som var stoppet med at indbetale til efterlønsordningen i 27, var 2,6 pct. point overgået til førtidspension, mens 2, pct. point var døde eller udvandret 1. Yderligere,8 pct. point havde forladt arbejdsstyrken, mens de resterende 4,6 pct. point fortsat var i arbejdsstyrken. Det fremgår af tabel B2. 1 Det skal bemærkes, at personer, der udvandrer fra Danmark, i nogle tilfælde har mulighed for at genoptage bidragsbetalingen ved genindvandring til Danmark. Det kræver blandt andet efterbetaling af manglende bidragsbetalinger. I analysen er der ikke taget (fuldt ud) højde for muligheden for at genindtræde i efterlønsordningen ved genindvandring til Danmark. Det bidrager isoleret set til, at de beregnede afgangsrater overvurderes lidt. 12

13 For de 4-49-årige bidragsbetalere i 1999 er det ligeledes pct., der har stoppet indbetalingen til efterlønsordningen i 27. Ud af denne gruppe var 3,8 pct. point overgået til førtidspension, mens 2,8 pct. var død eller udvandret. Andelen, der er overgået til førtidspension, samt andelen af døde/udvandrede, er således større for de 4-49-årige sammenholdt med de 4-44-årige. Derimod er der blandt de 4-49-årige færre, der stopper med at betale efterlønsbidrag og fortsætter i arbejdsstyrken, end tilfældet er for de yngre. Tabel B2. Andel af bidragsbetalere i 1999 der har stoppet betalingen i 27/ år 4-44 år 4-49 år -4 år point Død/udvandret 1,8 2, 2,8 2,7 Førtidspension 1,8 2,6 3,8 3,6 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 1,1,8,7,6 I arbejdsstyrke medlem af a-kasse 4,9 2,7 1, 1,2 I arbejdsstyrken ikke medlem af a-kasse 2,8 1,9 1,2,6 I alt 12,3,, 8,7 Anm: Kolonnen med de -4-årige viser, hvor stor en andel der har stoppet bidragsbetalingen i 2, mens de øvrige kolonner viser, hvor stor en andel der har stoppet bidragsbetalingen i 27 (og de efterfølgende 2 år). Arbejdsmarkedsstatus vedrører året 2/27. Ud fra afgangsmønsteret for de 3-9-årige i 1999 er det muligt at konstruerer en syntetisk overlevelseskurver ved at sammenstykke afgangsmønsteret for forskellige aldersgrupper. For eksempel er overlevelseskurven for de 3-årig sammenstykket af afgangsmønsteret for de 3-årige, 43-årige og 1- årige i Afgangsmønsteret for hver af disse årgange følges i perioden dvs. i 8 år, og det er netop grunden til, at der er 8 år mellem de tre aldersgrupper. I figur B4 er vist en overlevelseskurve for 3- og 4-årige (i udgangsåret) konstrueret efter ovennævnte principper. Baseret på afgangsmønsteret viser kurven, hvor stor en andel der fortsat betaler til efterlønsordningen x år efter udgangsåret. For de 3-årige viser kurven, at der efter 24 år (dvs. som 9-årige) er omkring 7 pct., der fortsat betaler til efterlønsordningen. For de 3-årige er der således en frafaldsprocent på omkring 3 pct. frem mod efterlønsalderen. Det skal understreges, at denne overlevelseskurve ikke nødvendigvis fuldt ud afspejler afgangsmønsteret for de nuværende bidragsydere. En lang række faktorer kan have indvirkning på afgangsmønsteret, herunder konjunkturerne, vurderinger af mulige ændringer i efterlønsordningen mv. 13

14 Figur B. Sammenstykket overlevelseskurve over bidragsbetaling til efterlønsordning år 4 år Anvendes ovennævnte fremgangsmåde til dannelse af overlevelseskurver for alle (1-års) aldersgrupperne, kan man for hver aldersgruppe beregne, hvor stor en andel der er tilbage umiddelbart før efterlønsalderen, forudsat at afgangsmønsteret er præcis som i perioden 1999 til 27. Disse frafaldsandele er vist i figur B6 for de enkelte aldersgrupper. Som nævnt er frafaldsandelen på omkring 3 pct. for de 3-årige, mens frafaldsandelen for -årige er omkring 12 pct. Figur B6. Andel der stopper betalingen af efterlønsbidrag før efterlønsalderen

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere