FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE"

Transkript

1 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEHISTORISK SELSKAB NR

2 Havehistorisk Selskab Selskabet har til formål at fremme oplysning om og kendskab til historiske haver og historisk havebrug, herunder at fremme forskning inden for området. Selskabet igangsætter selv eller opfordrer andre at udføre forskning og formidling, og samarbejder i størst muligt omfang med beslægtede organisationer. Forskningsresultater søges offentliggjort ved selskabets egen foranstaltning eller på anden vis gennem møder, foredrag samt udflugter til historiske lokaliteter. Alle kan blive medlemmer af Havehistorisk Selskab. Se kvangaard.dk for yderligere oplysninger. Eller skriv til Hf Selskabets bestyrelse Formand: Niels Mellergaard - landskabsarkitekt, slotshavechef, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Næstformand: Richard Hare - landskabsarkitekt, lektor, Københavns Universitet - Life Sekretær: Lisbeth Brorsen arkitekt Kasserer: Bjarne Larsen - cand. hort. Årsskriftets redaktion: Margrethe Floryan kunsthistoriker, museumsinspektør, Thorvaldsens Museum & Kirsten Lund-Andersen - landskabsarkitekt, Kirsten Lund-Andersens Tegnestue Web-master: Pernille Thomsen - landskabsarkitekt Administration: Kenneth Beck - koordinator, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Hi

3 Forord Lystanlæg og byparker har været det overordnede tema for Have historisk Selskabs foredragsaftener og ekskursioner siden sidst, og det samme gælder derfor årsskriftet. Man kan godt sige, at vi startede fra begyndelsen - med foredrag om de tidligste engelske og danske byparker og om Johan Ludvig Mansa og Rudolph Rothe, som begge fremmede havebrugets og have kunstens placering i det danske samfund i 1800-tallet. Disse foredrag var med til at give en velfunderet introduktion til selskabets to ekskur sioner i sommeren juni besøgte vi herregårdshaven Løvenborg, Strandparken i Holbæk og den store villahave fra 1920erne på Bakke kammen 40 i Holbæk, og i august besøgte vi herregårdshaven Bregent ved, landskabsarkitekten Michael Møllers egen landbohave i Strøby og Historisk Botanisk Have ved Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Alle steder blev vi vist rundt af netop de personer, der de senere år har beskæftiget sig med de nævnte haver, planterne og plejen. Det var med til at give ekskursionerne en helt særlig dimension. Bestyrelsen takker alle både - omvisere og foredragsholdere. Og tak til medlem merne for godt fremmøde og engagement. Temaet Lystanlæg og byparker holder vi fast ved endnu en sæson, men det ligger også bestyrelsen på sinde at formidle viden og erfarin ger om andre temaer. Vi har haft foredrag om tulipanens kulturhisto rie og om lindetræernes rolle i vore historiske haver, og mere om begge temaer følger derfor i næste nummer af Fra kvangård til bumlekule. Gennem etablering af et rundviserkorps vil bestyrelsen gerne styrke formidlingen af de historiske lyst- og dyrkningshaver i hele lan det. Selskabets medlemmer vil derfor blive opfordret til at melde sig til en formidlingsbase, hvorfra institutioner, selskaber, oplysnings forbund m.v. kan hente rundvisere og foredragsholdere. Yderligere informationer om dette initiativ - og om vore aktiviteter i øvrigt - vil kunne følges på kvangaard.dk God fornøjelse med studierne af årsskriftet for Niels Mellergaard Formand for Havehistorisk Selskab 3

4 KIRSTEN LUND-ANDERSEN Lystanlæg og parken Offentlige haveanlæg til lyst og fornøjelse for alle Lyst kan defineres som en følelsesmæssig tilstand af nydelse og velvære ofte forbundet med tilfredsstillelse af sanselige behov. Anlæg kan være så mange ting, men hvad her skal beskrives, er offentlige have anlæg, hvor enhver kan fornøje sig. Offentlige parker og lystanlæg var et fænomen, der bredte sig over hele Europa i midten af 1800-tallet. Den franske revolution havde ændret Europa, og borgerskabet fik blandt andre goder nu mulighed for at nyde naturen og få del i de her lighedsværdier, som hidtil havde været forbeholdt eliten. Rekreation og adspredelse var efterspurgt, og de europæiske byer voksede eksplo sivt. Byens borgere tog i langt de fleste tilfælde sagen i egen hånd og stiftede lokale forskønnelsesselskaber og komiteer med det formål at holde dele af landskabet og naturen fri for bebyggelse. Her var det, de offentlige parker og lystanlæg blev skabt. Dansk guldalder Perioden kalder vi den danske guldalder. Det var en tid med store samfundsmæssige og holdningsmæssige forandringer, men også med en usædvanlig rig kulturel blomstring. Tiden blev grundlaget for vort nuværende demokrati og den danske, nationale selvopfattelse. Den politiske situation i Danmark var alt andet end god. Københavns bombardement, statens bankerot i 1813 og vores tab af Norge i 1814 synes ikke umiddelbart det mest gunstige grundlag for en fremgang inden for kunst og kultur. Ikke desto mindre var det i denne tid, at malerne Eckersberg, Marstrand, Købke, Lundbye, P.C. Skovgaard og mange andre virkede. Tidligere var det kongehus, adel og det finere Hf Kirsten lund-andersen landskabsarkitekt 4

5 borgerskab, der blev portrætteret. Nu var motiverne familier med mor og far og artige børn, ikke kun inde i de pæne stuer, men også ude i naturen, hvor børnene legede i skoven. Nationalromantikken blomstrede, og det danske landskab blev malet med sine bakker og dale, der bugter sig de lyse bøgeskove, den friske strand og det blå hav. Det var de motiver, der blev foreviget. Det var det, hele livet drejede sig om. Det er den kunst, vi i dag værdsætter så højt og glæder os over. Den er blandt andet dokumentation for, hvordan landskab og mennesker tog sig ud for 200 år siden. Vi har bl.a. herigennem fået indsigt i livet og kunsten og i det, der optog befolkningen i guldalderen. Musiklivet var også præget af tidens romantiske stemning, og kom ponisterne Weyse, Hartmann og Heise var toneangivende og skabte mange fine værker. Videnskaben blomstrede, og det var ikke kun tidens digtere og malere, der fik inspiration fra udlandet, men også brødrene A S. Ørsted og H.C. Ørsted havde god kontakt med filosof fer og kunstnere. Inspirationen kom især fra Tyskland, hvor filosoffer ne Heinrich Steffens, Johan Gottlieb Fichte, Karl Wilhelm Friedrich Schlegel,Johann Ludwig Tieck og Friedrich Wilhelm Schelling var de fremtrædende. Billedhuggere som Thorvaldsen, H.V. Bissen og Hermann Ernst Freund og digtere som Baggesen, Blicher, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Knud Lyhne og Kamma Rahbek, Oehlenschlåger, Poul Martin Møller, Grundtvig, Ingemann og familierne Heiberg var alle rundet af denne gyldne tid. Det var mennesker og natur, de var op taget af, og som de skildrede. Landskabshaven Dansk havekunst fik i guldalderen sin tredje storhedstid. I den første storhedstid blev renæssancehaven skabt. Den tog oprindelig sit ud spring i den italienske have, hvor bjergbækken blev bearbejdet kunst nerisk og som en leg blev tvunget ind i en skønhed og en rigdom af spektakulære og morsomme former for springvand og vandkaskader. Professor C. Th. Sørensen har kaldt den italienske renæssancehave for den stiliserede bjergbæk. Han karakteriserede også den franske barok have meget præcist, som det stiliserede flodlandskab, den enevældige konges have tilpasset det flade franske flodlandskab. Efter barokkens have med de lange, lige linjer, stille vandflader og de styrede udsigter samt den forudsigelige opbygning med et præcist 5

6 og symmetrisk system af alléer, opbygning af parterrehave og busket ter var der efter mange år lagt op til et markant skifte i havestilen. Kunsten, menneskene og holdningerne var forandrede. Den franske naturfilosof Rousseau blev flittigt læst. Fra England, hvor der kun få steder var blevet anlagt barokhaver, som egentlig ikke harmonerede med det bakkede engelske græsningslandskab, fik vi landskabshaven. Denne stil, havekunstens tredje store fase, passede som fod i hose til den danske ånd og kunstnernes formidling af den nationalromantiske holdning til naturen, landskabet og mennesket. Blandt de, der har betydet mest for udformningen og udbredelsen af den engelske havestil i guldalderen, kan to landskabsgartnere næv nes: Johan Ludvig Mansa ( ) og Rudolf Rothe ( ). Senere kom landskabsgartnerne Henrik August Flindt ( ) og Edvard Glæsel ( ) til, og de førte den landskabelige havestil ind i det 20.århundrede. I Danmark var kongehuset og adelen først med den nye havemode. Vi har den dag i dag fremragende eksempler på den romantiske landskabshave. De bedste af den tids værker er netop blevet meget smukt formidlet i John Erichsen og Luise Skak-Nielsens nye bog, Naturen & Kunsten. Landskabshavens kulturhistorie (2012).1 Haver for offentligheden Haverne ved Frederiksberg Slot og Rosenborg var i løbet af tallet blevet åbnet for offentligheden, men kun for det pæne borger skab og kun i et meget begrænset tidsrum. I 1800-tallet blev flere haver gjort tilgængelige for borgerne, f.eks. på Christiansø hvor staten i 1839 overtog den ene af kommandant Sigersteds to haver. Den blev kaldt Kongens Have og på søn- og helligdage gjort tilgængelig for fæst ningens embedsmænd og øvrige indvånere fik Georg Carsten sen myndighedernes tilladelse til at anlægge et tivoli på en del af glaciet foran det gamle voldterræn i København. Enevælden blev afskaffet 1849, og i kølvandet på det nye demokrati, tidens sociale bevidsthed og de større byers udvikling med mere indu stri og byggeri, ofte på bekostning af naturen, var tiden inde til at give den uformuende borger ret til og mulighed for i fritiden at komme ud i det grønne og her at forlyste sig. På Københavns nedlagte fæstningsterræn anlagdes i årene derefter de offentlige parker, som vi glæder os over i dag. Østre Anlæg, Botanisk Have med palmehus, samt H.C. 6

7 FRA KVANGÅRD TIL H U M LE KULE Lystanlægget i Ringsted blev anlagt i den landskabelige stil med plæner, grusstier og enkeltstående træer. Ørstedsparken fulgte lystanlægget langs havnen, der for binder den centrale del af København med Langelinie, Offentlige parker blev ikke blot anlagt i København. Tendensen bredte sig hastigt til provinsen. Det var ikke kun i de større provins byer som Aalborg, Aarhus, Randers og Odense. Mindre købstæder som Mariager, Holstebro, Ringsted, Slagelse, Holbæk, Korsør, Kalundborg o. m.fl. var også med på moden. Enhver provinsby med respekt for sig selv indså, at der var prestige i at få et lystanlæg eller en bypark etableret i byen. Maribo var blandt de tidligste. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet var Bangs Have et yndet udflugtssted for byens indbyggere, og i 1828 blev der i skoven ved skovrider Wegge "ud stikket Gange og paavist Hvilesteder med smukke Udsigter. Om Søn dagen bekostes Musik ved frivillige Bidrag fra Borgerne". Ved salg i midten af 1800-tallet blev der i salgskontrakten skrevet, at borgerne skulle have adgang til skoven. Denne tilladelse var opnået, mens sko ven var i statens eje. Vedligeholdelsen af spadseregangene og bænke ne påhvilede ejeren blev anlægget erhvervet af kommunen.2 7

8 I Trap Danmark (1929,4.omarbejdede udgave) kan man finde hen visninger til lystanlæg på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, m.v.: slagelse: Anlæg med pavillon Vordingborg. Anlæg med pavillon 1852 Frederikssund: Anlæg med pavillon præstø: Anlæg med pavillon 1868 rødby: Anlæg med pavillon 1873 nakskov: Lystanlæg med pavillon 1884 Stubbekøbing: Anlæg med pavillon 1887 stege: Anlæg med pavillon 1894 holbæk: Strandparken med pavillon 1898 Nykøbing falster: Anlæg med pavillon 1902 nysted: Anlæg med pavillon 1902 rønne. Anlæg 1915 Hvem tog initiativet? I langt de fleste tilfælde var det en gruppe af borgere eller en indflydel sesrig forretningsmand, som var inspireret aftidens natursværmeri og samtidig så en opgave i at skænke byen et rum, hvor borgerne, høj som lav, kunne komme, mødes, slappe af og forlyste sig. Byen kunne sam tidig blive forskønnet, og i mange byer blev der ligefrem etableret forskønnelsesselskaber eller -foreninger med det ene formål at tilføre byen en smuk park til glæde for byens borgere. Mange af disse parker eksisterer den dag i dag, og borgerne deltager gerne i den offentlige debat om bevaring af byens parker og grønne kulturarv. De mange lystanlæg og parker blev til ved udøvelse af"civil courage". Der var tale om græsrodsinitiativer. Det var mennesker, der havde energi og lyst til samarbejde og sans for fremsynethed. Kun i meget få tilfælde var det byrådet, der tog initiativet. Konceptet for sådanne an læg var, at man kunne nyde naturen, fodre ænder, dyrke sport og i fæl lesskab deltage i festlige arrangementer, spille amatørteater, opleve cir kus etc. Det var også et sted, hvor børnene kunne lege mange sammen. Den toneangivende havestil var landskabshaven og ofte med tæt forbindelse til den romantiske stil. Landskabshaven var at betragte som en efterligning af naturen og kunne på forskellig vis rumme alle de mange aktiviteter, man ønskede. Det var i midten af 1800-tallet, det blev muligt at klippe græsset med en maskine; hidtil havde man brugt le. I formgivningen af parken indgik spadserestier, som kunne føre 8

9 gæsterne rundt til parkens mange forskellige partier. Havebænke, ud sigtspladser og partier med blomster og eksotiske træer og buske, som var en del af tidens havemode, blev også en vigtig del af anlæggene. Ofte var der opsat statuer og mindesten for giveren eller andre betyd ningsfulde personer. En sø eller et springvand var et af de allerfineste elementer, man kunne have. En mindre musikpavillon var også et yndet stykke inventar. Lokale musikere underholdt, og messinginstru menter var de foretrukne. Større pavilloner med udskænkning og mulighed for afholdelse af større festlige arrangementer indendørs blev også en væsentlig del af et lystanlæg. Lystskove Lystskove var også offentlige forlystelsessteder. En lystskov opstod i skovområder, hvor den lokale godsejer eller herredsfoged dyrkede og indrettede skoven efter guldalderens idealer for landskabet i tallet. Her kunne de lokale bønder og godsets ansatte forlyste sig i fri tiden. Senere blev lystskovene overtaget af kommunerne og anvendt Lystskoven Munkholm ved Mariager, med dens dramatiske terræn og eremithytten i god behold. 9

10 som offentlige forlystelsessteder. Nogle steder er den gamle skovpavil lon sat i stand og byder i dag på servering og er samlingssted ved fest lige arrangementer. Fruens Bøge i Odense er et kendt og yndet ud flugtssted. I Korsør, Skælskør og Nyborg er der lignende lystskove med pavillon, og i andre købstæder findes også velfungerende og smukke lystskove. Neden for følger en nærmere beskrivelse af et par af disse anlæg. Munkholm i Mariager er et klassisk eksempel på et sådant anlæg. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet havde herredsfoged Henrich Tetens realiseret et lystanlæg i et stærkt kuperet skovområde nord for Mariager by. Anlægget havde alle de elementer, som et landska beligt haveanlæg i 1800-tallet skulle indeholde. Her var et dramatisk og skovklædt terræn, søer og vandløb, en kilde, en eremithytte og man ge spadserestier. Sønnen Francisco Maro Tetens overdrog generøst anlægget til byen i 1839, vistnok på foranledning af bystyret, som fri villigt tilbød at vedligeholde og forskønne det. Senere er der tilføjet en mindesten til ære for giveren, en udsigtspavillon, et springvand og en festplads. Frem til 1950erne blev anlægget flittigt brugt som udflugts mål for byens borgere. Man samledes på torvet og gik i samlet trop med musik og flag ud til festpladsen i Munkholm, når det var Grund lovsdag, valgdag, en kongelig fødselsdag eller ved andre særlige begi venheder. Så blev der som oftest holdt en eller flere taler, hvorefter man kunne nyde naturen, spise den medbragte mad, danse, snakke og more sig i fællesskab. I dag anvendes anlægget ikke på samme måde. Anlæg get er velholdt, bygningerne bliver sat i stand, og hele anlægget bruges som et smukt sted, hvor der kan leges og gås ture. Alligevel er der man ge af byens borgere, som desværre slet ikke kender Munkholm. møllebakken i Kalundborg har siden midten af 1800-tallet fungeret som en af byens offentlige parker. Landskabet nord for byen er meget kuperet, og Møllebakken er oprindeligt en af disse bakker. Det højeste punkt er 35 m over havet. Et stik fra 1755 viser en række stubmøller på bakken. Bakken var i århundreder for stejl til byggeri, og støjende aktiviteter som rebslageri og savskæreri gjorde det ikke attraktivt at bo her. I 1830erne tog en kreds af borgere initiativ til at oprette Kommissionen til Kalundborg og Omegns Forskønnelse. De tog sig af anlæggelse af spadserestier, træbeplantning og oprydning i byen, og i 1860erne begyndte man at beplante Møllebakken. Købmand O.M. Thrane fuldførte for egne midler beplantningen af Møllebak- IO

11 Fra Møllebakken i Kalundborg er udsigten over byen, fjorden og Asnæs meget eftertragtet. Teaterpladsen på Møllebakken kaldes "Gryden" og anvendes flittigt til amatørteater, koncerter og i. maj arrangementer.

12 ken. Den var nu var omdannet til et offentligt lystanlæg med store gamle træer, spadserestier, udsigtspladser med bænke og kig ud over kulturlandskabet og fjorden opførtes en pavillon i maurisk stil og udstyret med et højt udsigtstårn. Denne pavillon blev brugt til langt op i 1900-tallet og var et populært forlystelsessted for alle aldersgrup per. Senere blev der anlagt et amfiteater til udendørs optræden. I dag bruges Møllebakken til sommerteater, udstilling, cirkus og tennis baner samt som rekreativ park for byen. I perioder har den gartneri ske pleje været på så lavt et niveau, at interessen for Møllebakken som park næsten ikke eksisterede. De støjende virksomheder var imidler tid borte, og med nutidens muligheder for at bygge på stejle skrånin ger opstod tanken om at bygge boliger på dette smukke sted. Lokal planen gav mulighed for at opføre 25 nye boliger i to planer med par keringskælder. I Kommuneplanen var hele området imidlertid udlagt som grønt område. I 2005 blev Møllebakken (ca. 9 ha) fredet under Naturbeskyttelsesloven som bypark/grønt fritidsområde med offent lig adgang. Der blev ikke opført nye boliger, og området er nu sikret som samlingssted for fælles kulturelle og rekreative aktiviteter, netop som den gavmilde købmand og de generøse borgere i 1800-tallet havde forestillet sig det. lystanlægget i ringsted ligger i den østlige del af byen og forbinder denne med flere fritids- og sportsområder samt dyrskue- og cirkuspladsen nedsatte en gruppe borgere en komité, som hav de til opgave "at fremskaffe et parkanlæg m.m. i Ringsted". Komiteens syv medlemmer omfattede en distriktslæge, to købmænd, en tandlæge, en barber, en vejbetjent og en gaskasserer. (På den tid blev gasmåleren i private hjem aflæst af en såkaldt gaskasserer, der på stedet opkrævede penge for det aflæste forbrug). Der blev foretaget en indsamling blandt byens borgere, og egnens godsejere skænkede mange af træerne til anlægget. Ringsted kommune stillede 15 hajord til rådighed, og den ud budte arkitektkonkurrence blev vundet af havebrugskandidat Valde mar Fabricius Hansen blev anlægget realiseret i engelsk havestil, med store græsplæner og svungne spadserestier, en smuk og varieret beplantning samt en mindre musiktribune. Senere opførtes en større pavillon i italiensk byggestil. Anlægget blev fredet under Naturbe skyttelsesloven i Fredningen forhindrede ikke byggeri afen ny stor biblioteksbygning ved siden afpavillonen. I dag danner de to bygninger, hver for sig og sammen, ramme om talrige kulturelle og sociale arran gementer, og det gamle lystanlæg giver mange gode oplevelser til alle. 12

13 Lystanlægget i Ringsted med den historiske musiktribune, som i dag både savner liv og omsorg. Historisk foto fra lystanlægget i Ringsted. Man klædte sig pænt på, når søndagsturen gik til anlægget og pavillonen.

14 Københavns nye parker I anden halvdel af 1800-tallet blev betydelige, tidligere militærområder i byer over hele Europa inddraget til offentlige parker. København udviklede sig også ganske meget i de årtier. Et opråb fra 1858 lød således: "Kjøbenhavn kan blive det skjønneste opholdssted". Og videre: "For at formindske de Onder, en folkerig Stad lider af, er Intet saa virksomt som at vedligeholde eller frembrin ge saa midt i Staden som muligt offentlige Skov- og Haugepartier; derved naaes, at Befolkningens Sans for Naturen voxer og ikke tilintetgjøres, at en sundere Luft gjennemstrømmer Staden og formind sker den Usundhed, store Byer maae lide af, at Bevægelse i det Frie er opnaaelig endog for Arbejderne og deres Familier, hvis korte Fritid forbyder lange Fodtoure, og hvis Indkomster forbyder Kjøretoure... Staten eier Voldene, Stadsgravene og Glacierne, under Eet kaldet Fæstningsværkerne, Staden eier Fællederne. Staten vil sælge Fæst ningsværkerne, Staden har høist ubetydelig Indtægt af Fællederne... Gid jeg kunne male med Pensel og med Ord det jeg i Tanken seer, da skulle Kjøbenhavn fremstilles omgiven og gjennemskaaren af de yndigste Partier, bestaaende af skovbegroede Bakker og Dale, kjølige, skyggefulde Spadsereveie langs rindende Vand, hvori Øer med skjønne Trægrupper, hængende Broer, hvorunder Dampere og Seilere kunne gaae, Græsplainer forskjønnede med ædende Creaturer, Saltenhav med Skibe, engelske Haugepartier med Blomster, fritstaaende Ornamenttræer og Buskats, slangesnoede Veie for Spadsereridt og Kjørsel, Hvilepladse paa Højderne, hvorfra de skjønneste Udsigter over Hav, Skov, Sø, Øer og de stærkt befærdede Forbindelsesveie imel lem Gammel og Ny Kjøbenhavn. Ja jeg ville fremmane et jordisk Paradis og dog Intet overdrive; thi saaledes kan Kjøbenhavn blive, naar de Nulevende ville grundlægge det."1 Der kom flere parker og offentlige haveanlæg til. Påvirkningen fra guldalderen var fortsat meget betydelig, og mange unikke anlæg så da gens lys blev København formelt ejer af det gamle voldanlæg, og nu kom der gang i anlæg af de offentlige parker, sådan som køben havnerne drømte om: Østre Anlæg , Botanisk have med palmehus og nogle videnskabelige bygninger 1874, Ørstedsparken '879, og langs havnen blev et lystanlæg i årene anlagt som forbindelse mellem Langelinie og den centrale by. Disse smukke park anlæg var offentlige og alle tegnet af landskabsgartner Henrik August Flindt. 14

15 Siden blev Stephansparken og Enghaveparken anlagt i de tæt befolkede bydele Nørrebro og Vesterbro. Begge parker var offentlige. Fælledparken blev anlagt af Edvard Glæsel og var en "brugs park". Den tog højde for de nye generationers ønske om at dyrke alle former for sport. Det nye var, at græsset måtte betrædes og bruges til boldspil og andre aktiviteter. Programmet gik ud på, at Fælledparken skulle være en folke- og idrætspark. Det store areal skulle tjene til ophold, møder, fester, leg, boldspil og anden idræt. Dette program må siges at være opfyldt. Fælledparken har, lige siden den blev anlagt, væ ret den mest folkelige og mest brugte park i København. Brugernes kærlighed til parken har slidt på den 100-årige, og for nogle år siden besluttede Københavns kommune, at den skulle fornyes. I dag frem træder den i en ny og smuk udgave med plads til allehånde arrange menter og plads til alle. Noter 1. Bogen anmeldes på kvangaard.dk. 2. Cf. C.C.Haugner, Maribos Historie, 1-2, , Her citeret fra Lulu Salto Stephen sen, Danmarks Havekunst, 2001, bd.2, ss

16 RICHARD HARE Byparker i West Yorkshire i 180o-tallet og nu I løbet af 1800-tallet og frem til 1920 fik den vestlige del af Yorkshire sine talrige offentlige parker. Siden er der kun blevet anlagt en hånd fuld nye parker, selvom byer som Leeds fortsat er vokset i befolknings tal. Denne artikel handler om nogle af forudsætningerne for dette fænomen og giver et billede af, hvordan parkerne blev tænkt og ud formet. Siden blev parkerne ramt afen vis tilbagegang men med ernes økonomiske opsving og en voksende græsrodsbevægelse er det de senere år gået bedre for en del parker i West Yorkshire. Baggrund Derby Arboretum blev som Englands første offentlige bypark anlagt i Syv år efter åbnede Joseph Paxtons berømte Birkenhead Park og i 1857 Peoples Park i Halifax. Disse tidlige parker satte et eksem pel, og i de følgende årtier anlagde de fleste bykommuner parker til deres borgere. Fokus her er på West Yorkshire, nærmere bestemt Leeds hvor der i 1997 blev foretaget en registrering og analyse af over 50 historiske byparker. Mange træk fra disse parker er fælles for by parker i det øvrige Storbritannien og i udlandet. Dog har West York shire en udsædvanlig stor koncentration af parker fra perioden. Industrialiseringen af West Yorkshire kom forholdsvis tidligt i gang. Her var masser af vandkraft, og det var en af forudsætningerne for tekstilproduktionens fremdrift her. Kanaler til transport og en række større tekstilfabrikker fandtes allerede i slutningen af tallet, men dampkraft og brug af kul blev afgørende for landskabet i de mange dybe ådale, der afvander området. Hf Richard hare lektor Afdeling for Skov og Landskab Det bio- og naturviden skabelige Fakultet Københavns Universitet l6

17 Udvikling af industri og urbanisering i West Yorkshire skete i et hurtigt voksende, ligefrem voldsomt tempo i 1800-tallet. Her etable redes hurtigt et af verdens tættest pakkede jernbanenet, og områdets arkitektoniske identitet blev præget af talrige, overdådige stationsbyg ninger, meget synlige flerbuede jernbanebroer, grandiose fabriksbyg ninger, tit med fine skorstene, og borgerskabets villaer. Fabriksejernes private parker kom til at ligge på en del afde skrånende dalsider. Grad vist blev nogle af de tidligere landsteder og herregårdsparker omrin get af de mange bysamfund, som hurtigt beklædte landskabet med rækkehuse både på dalbund og -sider. Disse bysamfund var dengang organiseret i det, som svarer til sognekommuner. De fleste oplevede kraftige økonomiske opsving, og mange steder kunne man præsentere byggeprojekter af høj kvalitet. Resultatet var nye rådhuse, hospitaler, biblioteker, brandstationer og politigårde, samt byparker og kirkegårde. Byparkerne havde både en praktisk funktion som frirum for fabriksarbejderne og som symbol for byen. Der blev trykt talrige post kort med motiver fra sådanne parker, selv i de mindste byer. Parkfor valtning blev i løbet af nogle få årtier omkring år 1900 en vigtig kom munal funktion med gartnere og uniformerede parkbetjente. I samme periode blev der løbende investeret i forbedringer af disse byparker. Tidligere private parker Støj, lugt og kulrøg var gener, der opstod som følge af byernes vækst i 1800-tallet. Mange landsteder og private parker blev derved mindre attraktive for ejerne. Da kommunerne havde indset det ønskeværdige i offentlige parker som aflastning for industribyens befolkning, blev en række både større og mindre private parker opkøbt. Disse private par ker var tit fine anlæg. Omkring Leeds var de største af disse parker Oulton Park og Temple Newsam med haver tegnet af 'Capability' Brown samt Gott's Park tegnet af Humphrey Repton. Alle tre parker var på adskillige hektar og blev delvist lavet om til golfbaner. I lidt mindre skala kom parken omkring klosterruinen Kirkstall Abbey også i kommunens eje, men den mest imponerende var Roundhay Park, der blev købt af kommunen i Roundhay blev flagskibet blandt Leeds' parker med sine drivhuse, haver, en kunstig sø og romantiske follies. Kommunen tilføjede pavilloner, musiktribune, traktørsteder, nye veje og diverse boldbaner. 17

18 Plan dateret 1846 til Birkenhead Park, nær Liverpool. Parken blev indviet 5. april Den geografiske spredning på disse private parker passede dårligt til befolkningskoncentrationen, og ofte var der meget lang afstand fol ket og parkerne imellem. Roundhay Park og Temple Newsam, f.eks. lå i udkanten af Leeds og skulle forsynes med sporvognsforbindelse. Nye anlæg Andre steder etablerede kommunerne nye parker. Det var typisk til fældet, hvor forstæderne voksede og ikke havde nogen tilknytning til tidligere byparker eller tidligere private parker. Typisk fik de nye anlæg betegnelsen 'recreation ground'. Til sammenligning med de andre parker var de tit mere rationelle i deres udformning. Fire af dis se 'recreation grounds' har næsten identisk grundplan. Boldspil var vigtigt, og den største del af en sådan park var udlagt som græsplæne med baner. En prydhave var der også plads til, dog blev det mange gange begrænset til et stort formelt indgangsparti. En læ beplantning omringer de fleste 'recreation grounds', og oprindeligt 18

19 har der været musiktribuner, pavilloner, toiletter og hegn med låge. Musiktribunen var typisk den meste markante konstruktion og blev ofte vartegn for disse parker. Parkernes elementer i sten ogjern Rigelige lokale stenforekomster var med til at skabe en stærk murer mestertradition. Stenbrudsindustrien i West Yorkshire producerede blandt andet den berømte Yorkstone, som udover brugen lokalt blev anvendt til fortove i London. I slutningen af 1800-tallet blev byggesten til murværk i stort omfang erstattet af hårde, mørkerøde mursten. Dog fortsatte man med at lave detaljer, sokler, hjørner, plinter osv. i natur sten. På baggrund her af blev trapper, mure og belægning i byparkerne i West Yorkshire udført i den bedste kvalitet sten. I mange af de min dre parker er belægningerne og til dels trapperne dog blevet skiftet ud siden, ikke mindst på grund af tyveri af den kostbare Yorkstone. Indgangspartier, lavmure (oprindeligt med rækværk på) og støttemure er i højere grad bevaret, og mange senere tilføjelser viser genanvendte sten fra parkerne. Sten er stadig et vigtigt karaktergivende element i byparkerne. Støbejern var et lige så vigtigt element i mange nyanlagte byparker. Men det var ikke som sten stedsspecifikt. En park skulle selvfølgelig have et hegn, et rækværk og en eller flere låger, som kendt fra herre gårdshaverne og Londons pladser. Støbejern gav muligheder for en rigdom af finurlige detaljer til sådanne rækværk og til låger, begge til en pris som brugen af smedejern ikke kunne konkurrere med. Men støbejernsindustrien tilbød også en række andre produkter til en park forvaltning, som ville vise, hvad den kunne: Store springvandsanlæg, broer og pavilloner til porte, musiktribuner, drivhuse, statuer, urner, lygtepæle, skilte og dekorative vandposter. Disse elementer blev for met i alle mulige blandformer og stilarter. Større kommuner fik f.eks. også støbt deres byvåben i bænke eller porte. Elementer i støbejern blev også købt i stor stil til private haver og parker. Meget af dette udstyr er desværre væk nu - knækket, rustet eller, i tilfælde af især rækværker, indsamlet til anden brug under 2,verdenskrig. Der findes dog endnu nogle imponerende støbejernselementer, især i de større parker hvor støbejernet er blevet vedligeholdt. Selv hvor malingen er væk og overfladerne rustne, kan elementer fremstå forholdsvis velbevaret. 19

20 Parkernes beplantning Arkivbilledmateriale og kort giver et indtryk af beplantningens typo logi, Prydplanter dominerede, men i større parker fandtes også læbæl ter af eg, som lokalt dannede skov på de stejlere dalsider. Ahorn blev også plantet som læhegn i sådanne områder, men i byparker findes ahorn også som allétræ og som solitær. Almindelig bøg findes kun i de allerstørste parker, mens hænge- og blodbøg blev en del af de tit meget varierede beplantninger af solitærtræer, sammen med f.eks. hestekastanie, rødtjørn, hængeask og kirsebær. Nåletræer blev sjældent brugt. Takshække ses, gerne som de mest markante rester af den oprindelige beplantning. Buske har stået samlet, især ved indgangen til parkerne. Nogle ste der skabte rododendron-beplantninger meget spektakulære buskad ser. Udbredt brug af stauder kan ikke spores tilbage til byparkernes anlægsfase, men der findes flere senere eksempler på fine staudebede. Til gengæld blev sommerblomster fra begyndelsen et vigtigt element i byparkerne, og den tradition lever i dag, dog i stærkt reduceret om fang. Mens bedene til sommerblomster typisk har været skåret ud i græsplænen, har mange af bedene haft hvidmalede stenkanter og i nogle finere tilfælde et knæhegn ijern. Geometriske og symmetriske bede med sommerblomster i forskellige højder blev udbredt, men sær egent for selv mindre byparker har været todimensionelle tæppebede (carpet bedding). Disse bede består gerne af lave og langsomt voksen de planter, især sukkulenter, som indbyrdes danner mønstre, symbo ler, tegn eller ord. Produktion af sommerblomster var en væsentlig del af gartnerarbejdet, og mange parker har haft adskillige drivhuse til formålet. I Leeds er drivhusene dog hovedsageligt placeret uden for parkerne. Med tiden blev gartnerifunktionen typisk samlet på et stort gartneri, og i dag forsyner et og samme gartneri både Leeds og andre kommu ner med omkring tre millioner sommerblomster om året. Græsset i parkerne De første byparker var promenadeparker med slyngede stier og et gulv af græs, udstyret med de velkendte'keep off the grass'-skilte. Der kom tidligt ønsker om 'bowling greens' og tennisbaner, og resultatet blev, at mange parker fik tilføjet rektangulære baner. Disse vinkelrette former stod mange gange i underlig kontrast til den øvrige del af den 20

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune

Træningscenter Hollufgård: træning i naturen. Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune Træningscenter Hollufgård: træning i naturen Af fysioterapeut Gunhild Helmer Hansen, Odense kommune I forbindelse med træningscenter Hollufgård ligger et kæmpe parkområde med tilhørende skov, hvor det

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Gennem by over land Maleren Jørgen Hinke. Maleren Jørgen Hinke. Gennem. over. land

Gennem by over land Maleren Jørgen Hinke. Maleren Jørgen Hinke. Gennem. over. land Maleren Jørgen Hinke Gennem by over land BEGYNDELSEN... 4 MALERLIVET Bakken... Inspiration... Min bedste handel... 2.sortering... Landskabet... Pastelkridtet... Vilhelmsgave... Rejserne... Ægypten... Pastel

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter.

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter. (Funktionspostkasse) Sendt:. maj 202 0:46 Emne: VS: Bemærkninger til -Forslag til Lokalplan 045 m.v. http://esdh/sj07/dok278273 SJ: - Kongensgade 8, 3550 Slangerup 47 35 24 3 Benny Juul Neis [mailto:benny@juul-neis.dk]

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere

Demokratiløb. Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren. Kuverter. Blyanter og farver. Kort til antal indbyggere Demokratiløb Materialer: A4 papir til at afgive stemmer, skrive forslag til borgmesteren Kuverter Blyanter og farver Kort til antal indbyggere Hale til halefanger Kort hvor der skal indtegnes kommune grænser

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

CANVAS- model. Kunderelationer

CANVAS- model. Kunderelationer Forretningsmodel Vi har som udgangspunkt modtaget en opgave fra Silkeborg kommune som lyder på at udnytte pladsen på Bindslevs Plads optimalt. Dertil har vi fra de omkringliggende institutioner modtaget

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR

DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR DANSK HESTEVÆDDELØB FÆLLESSKAB ØKONOMI KULTUR En stærk SPORT Dansk hestevæddeløbs historie begynder i 1770. Her starter de første heste i et organiseret væddeløb på Københavns Fælled. Siden har sporten

Læs mere

Pensionist- og nyttehaver

Pensionist- og nyttehaver Pensionist- og nyttehaver Herlev Kommune 2014 Et aktivt og socialt samvær I Herlev Kommunes 118 pensionisthaver og 272 nyttehaver, kan borgerne leje en have og dyrke blomster, urter og frugt. I haverne

Læs mere