Dansk Røde Kors asylarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Røde Kors asylarbejde"

Transkript

1 2006 Dansk Røde Kors asylarbejde

2 Udgivet af Dansk Røde Kors asylafdeling Dag Hammarskjölds Allé 28 Postboks København Ø tlf fax Redaktion: Henrik Ravn (ansv.) Annette Haugaard (red.) Foto: Anders Clausen, Mads Greve, Mohammed Algamal, H. C. Steensen, Jens Dyhr Layout: Jens Burau Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Redaktionen afsluttet 1. februar 2007

3 InDhold side 6 9 FOLKESKOLE PÅ SKEMAET 9-årige Avin fra center Sandholm lærer dansk og matematik sammen med Ida, Karen, Emil og Jonas. Mange asylbørn går i dag i dansk folkeskole. BO BEDRE PÅ ASYL Side Nyt inventar og mere plads giver børnefamilierne bedre vilkår på asylcentrene. Fritid, Frustration Og Fravæer side Cirkusprojekter, udflugter, sport- og fritidsaktiviteter. Tilbudene til asylbørn er så talrige, at de har svært ved at vælge. BOOM I FRIVILLIGE side Dansk Røde Kors tredobler antallet af frivillige i Mød det umage par»perkeren og panseren«fra center Kongelunden. TO KLIK OG EN AFLEVERING side Asylansøgernes sundhedsjournaler er i dag elektroniske og dermed hurtigere og mere sikre at arbejde med. FAR, MOR OG BØRN I KRISE side Forældrene bukker under for afslag på asyl og frygten for en fremtid i hjemlandet, og far og mors problemer smitter asylbørnene. KLIP I ARBEJDSMARKEDET side Afviste asylansøgere har nu ret til at få undervisning, selvom de skal forlade Danmark. Tag på frisørskole med Mohin og Bewar. ULEDSAGEDE BØRN PÅ FARLIG GRUND side Mange kommer til Danmark ved en fejl og forsvinde igen. Andre er måske ofre for menneskehandel. Dansk Røde Kors oplever nye problemstillinger i arbejdet med uledsagede mindreårige. LEG MED P side 49 Bosnisk, arabisk og albansk. Asylbørn kan nu få modersmålsundervisning og på center Jelling leger de med bogstaver og ord. ASYLOMRÅDETS ABC side Hvem behandler en asylsag, og hvad foregår der på asylcentret? En genvej til hurtig baggrundsviden om asylområdet.

4 HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE 4»Dét der er da i hvert fald totalt vanvid, fordi jeg ved, hvordan det påvirker børnene. Man kunne vel beskæftige dem med et eller andet, når de nu skal være der. Det kan vel ikke være så svært.«landets statsministerfrue gav i 2006 i en bog en sjælden kommentar til et af årets hotte emner: forholdene for børn på asylcentre, hun udtalte sig formodentlig både som menneske, mor og fag-person med rod i en pædagoguddannelse. Hun blev som mange andre berørt af emnet, der bragte følelserne frem på tværs af politisk overbevisning. Sjældent har interessen for asylansøgere været så stor som efter, at Folketingets integrationsudvalg personligt mødte børn på tre asylcentre. Nogler er født der, andre har tilbragt det meste af deres barndom i ventesalen til Danmark, fordi deres forældre søger om asyl. Politikerne mødte børn, der er mærket af at leve tæt sammen med nedbrudte og syge forældre, og som i en alt for tidlig alder er vidne til angst, depressioner og voldsomme reaktioner. Det er både svært og ikke særlig svært at gøre noget ved. Dansk Røde Kors møder børnene hver dag i asylcentrenes skoler, legestuer og klubber, og personalet beskæftiger selvfølgelig børnene. Ikke bare med»et eller andet«, men med almindelig faglig undervisning som i folkeskolen og almindelig leg og aktiviteter som i en børnehave, SFO eller fritidshjem. Alle steder lægger medarbejderne stor vægt på at skabe struktur, genkendelighed og forudsigelighed i børnenes hverdag som modvægt til det følelsesmæssige kaos, mange af dem har som vilkår. Integrationsudvalgets besøg medførte penge til aktiviteter for børnene, og Dansk Røde Kors valgte at lave»mere af det hele«. Klubberne udvidede åbningstiden, legestuen rummer nu også de 2-årige børn, der er fritidskoordinatorer på asylcentrene og mange aktiviteter for børnene og de unge om eftermiddagen, aftenen og i weekenden. Det er alt sammen ikke særlig svært, når der er penge til medarbejdere, transport, kontingent og entré-billetter. Og så alligevel. Mængden af aktiviteter kaster kun glans over børnenes liv, det er ikke et tryllestøv som med et slag bringer familierne i harmoni og fjerner uvisheden og angsten om dagen i morgen og fremtiden. Grundvilkåret er fortsat det samme. Grundvilkåret kan Dansk Røde Kors ikke ændre på, det ligger i hænderne på myndighederne og Folketingets politikere at beslutte, hvor asylansøgernes fremtid ligger. Dansk Røde Kors arbejder inden for de udstukne rammer og ser det som en nødvendig opgave at fortsætte asylarbejdet, selvom mange kritikere mener, vi må trække en grænse. Rundt om i verden arbejder Røde Kors også i for eksempel fængsler, selvom fangerne har svære vilkår, og jo dårligere de er, desto større er behovet for at fortsætte besøgene bag tremmerne og til stadighed gøre de lokale myndigheder opmærksom på det. Nu er asylcentre ikke fængsler, selvom beboerne selv kan føle sig fanget, men Dansk Røde Kors gør alligevel myndighederne opmærksom på forholdene for asylansøgere. Det var bevæg-

5 grunden for at invitere Folketingets integrationsudvalg, så de selv kunne erfare, hvorfor Dansk Røde Kors medarbejdere er bekymrede. Dansk Røde Kors udfylder nemlig med høj faglighed de udstukne rammer, og det siger jeg ikke bare i blind selvros. Det er nu også verificeret og anerkendt udefra. Flere kommuner var på tilsynsbesøg og Socialforskningsinstituttet besøgte også forskellige asylcentre i 2006, og gav Dansk Røde Kors flotte skudsmål for den indsats, medarbejderne yder hver eneste dag. Socialforskningsinstituttet har endda slået fast, at asylbørn på nogle områder får tilbud på samme niveau som danske børn den forebyggende sundhedspleje og indgriben efter Lov om Social Service. Det er bare ikke nok til at skabe en god barndom og en tryg opvækst. Det kan kun sunde, velfungerede forældre, og det er desværre sjældent virkeligheden for de mest belastede beboere med afviste asylsager, som dem integrationsudvalget mødte viste på alle måder, at det svarer sig at møde virkeligheden ansigt til ansigt. Det er sådan, man opdager, hvad ord og regler betyder i praksis, og det er sådan man opdager, hvad Dansk Røde Kors rent faktisk gør. Følelser og holdninger har en afgørende betydning i arbejdet med og debatten om asylansøgere, men følelserne bør være forbundet til fakta. Hvor svært kan det være? STATISTIK Danmark havde cirka 2000 asylansøgere, og de fleste kom fra Irak Da nytårskrudtet skød 2006 i gang, boede der 2206 personer på Dansk Røde Kors asylcentre foruden beboerne på de to kommunale centre i Nordjylland. De fleste var irakere og kosovo- albanere. I løbet af året forlod nogle asylansøgere landet og nye kom til, så antallet af beboere hos Dansk Røde Kors ved udgangen af 2006 faldt til 1796 personer. Staten betaler Dansk Røde Kors for at indkvartere asylansøgerne, og i 2006 blev de samlede udgifter på cirka 226 millioner kroner eller gennemsnitligt kroner pr. person, som boede hele året på et asylcenter asylansøgere ved årets start asylansøgere forlod Danmark asylansøgere kom til Danmark 1796 asylansøgere ved årets slutning NYE BEBOERE I 2006 Irak personer Iran...42 personer Afghanistan personer St. palæstinensere...30 personer Somalia personer Andre personer ALLE BEBOERE Irak...ca. 35 procent af beboerne Kosovo... ca. 11 procent af beboerne Iran...ca. 7 procent af beboerne Somalia...ca. 5 procent af beboerne St. palæstinensere...ca. 5 procent af beboerne kilde: Dansk Røde Kors booking

6 6

7 FOLKESKOLE PÅ SKEMAET Mange asylbørn går i dag i folkeskole og klarer sig godt fagligt og socialt. Dansk Røde Kors kompenserer nemlig for det, der gør asylbørnene anderledes i klassen Skoletasken er pink, sidekammeraten hedder Ida, og der står»bravo 0 fejl«med lærerens håndskrift nederst på prøven med staveord. 9-årige Avin viser stolt sin mappe med skolepapirer til Tina Høeg, der er på besøg i 4.a på Høsterkøb skole i Nordsjælland. Pigen fra Sandholm sagde farvel til sin tidligere lærer sidste år og går nu på en lokal folkeskole ligesom andre asylbørn fra Dansk Røde Kors. Her får de faglige udfordringer og tager del i livet uden for asylcentrene.»vi får mange flere opgaver og svære ting, og de andre er rare og søde,«forklarer Avin.»Der er ikke noget, som ikke er godt.«det kan Tina Høeg i høj grad tage æren for. Hun underviser på Dansk Røde Kors skole i Lynge og er samtidig»udeskole-koordinator«og sørger for at sluse asylbørnene ud i folkeskole. De faglige og sproglige færdigheder er altid i orden, før asylbørnene tager plads ved siden af deres lyshårede klassekammerater, men på en række punkter er deres vilkår alligevel anderledes. Asylforældre har ofte hverken penge eller overskud til at hjælpe deres børn med lektier, børnefødselsdage, klassebilleder og lejrskoler.»forældrene vil virkelig gerne have, at skolegangen kører på skinner, de har bare ikke de bedste vilkår, så det forsøger vi at hjælpe med,«siger Tina Høeg. En anden tid Det er ti år siden, at Dansk Røde Kors første gang slog dørene op for en skole, der minder om den danske folkeskole. I 1996 satte asylcentrene fag som dansk, matematik, idræt, hjemkundskab og natur & teknik på skemaet. Undervisningen var planlagt, så den passede til, at eleverne hurtigt fik opholdstilladelse eller rejste tilbage til hjemlandet. Sådan er det ikke mere. I dag bor mange asylansøgere 5-6 år på asylcentre, og Dansk Røde Kors undervisning kan derfor ikke længere udfordre eleverne fagligt, forklarer Paul Karoff, leder af Dansk Røde Kors skole i Lynge.»Behovet er accelereret i takt med, at eleverne

8 8 får længere opholdstid. Tidligere kom de dygtigste børn også i folkeskole, men det var enkeltstående, frivillige aftaler med den lokale inspektør. Nu er det en kommunal beslutning.«dansk Røde Kors har i dag en aftale med Københavns Kommune, som betyder af 1/3 af skolebørnene fra center Kongelunden og center Fasan i hovedstaden går på forskellige folkeskoler, og Københavns børne- og ungdomsborgmester håber at flere er på vej.»jeg er stolt over, at mange folkeskoler nærmest stod i kø for at tage imod, og de første måneder har været en stor succes. Lærere, elever og forældre har modtaget asylbørnene godt. Nu arbejder vi på at udvide ordningen, og jeg håber andre kommuner følger vores eksempel,«siger SF eren Bo Asmus Kjeldgaard. Det håber Dansk Røde Kors skoleleder, Paul Karoff, også. Han forhandler med andre kommuner på Sjælland om en lignende aftale.»i princippet kunne folkeskolen godt være for alle asylbørn, hvis der var ressourcer til også at løfte den store omsorgsopgave, som mange af vores børn har brug for. Det er der bare ikke i dag, og det er vigtigt, at børnene ikke oplever nederlag, så vi arbejder på at finde et fornuftigt leje.«udbytte for begge parter Ved bordet tættest på katederet i 4.a sidder Avin og Tina Høeg og kigger på siderne med dansk- opgaver.»kender du forskel på de to?«tina peger på ordene»venner«og»vender«.»vender, det er altså drejer rundt. Og når to børn er venner, så er det med to n er. Jeg leger ret meget med dem alle sammen i klassen.«udbyttet af Avins tid i folkeskolen er både stort på det faglige og sociale område. I dag møder Tina Høeg en pige med en mere positiv fremtoning og danskkundskaber, der udvikler sig enormt, og fra skrivebordet på skolen i Lynge er lederen, Paul Karoff, heller ikke i tvivl om asylbørnenes gevinst ved folkeskolen.»for den enkelte elev er det uvurderligt, for de har generelt oplevet mange brud både personligt men også i deres skolegang. Nu oplever de et børneliv med alle dets nuancer i folkeskolen. Verden åbner sig, og de møder børn fra forskellige familier med andre vilkår, som de kan spejle sig i og få bekræftet deres drømme og forhåbninger til fremtiden. Det kan vi aldrig give dem, uanset hvor godt vi gør det.«avins klasselærer, Eva Schou-Nielsen, oplever tilsvarende, at Avin beriger hendes danske elever.»de færreste heroppe har kontakt med andre kulturer, så det giver dem en bevidsthed om, at alle børn ikke har samme betingelser i livet, selvom de ikke forstår det store perspektiv. I hverdagen skænker børnene det ikke mange tanker, for dem er Avin en elev som alle andre, men for eksempel til fødselsdage er det en anderledes oplevelse at besøge et asylcenter.«ens vilkår på lånt tid I januar fyldte Avin 9 år og inviterede klassekammeraterne til center Sandholm.»Vi legede sådan noget med at bide boller med hænderne på ryggen, og engang da jeg var ny, så kom Selma hjem og legede hos mig. De andre spørger hele tiden, hvorfor vi er flyttet til Danmark og hvorfor vi ikke bor i en lejlighed, men jeg ved ikke hvorfor,«fortæller Avin og bider i kraven på sin røde trøje. Det er på den sociale side af folkeskolelivet, at udeskole-koordinator Tina Høeg oftest hjælper asylbørnene. Hun tager for eksempel til center Sandholm en time om ugen, så forældre kan kontakte hende om stort og småt.»det kan være alt fra at købe en gave til en børne- fødselsdag, fordi forældrene ingen penge har, til at skaffe et nyt penalhus. Det er da svært, at de skal bede om den slags, men sådan er det. Mit mål er, at børnenes skolehverdag minder mest muligt om de danske børns,«siger hun. Med lyserøde perler i den sorte hestehale og gængse cowboybukser ligner Avin de fleste piger på knap 10 år, men hendes vilkår er anderledes, understreger skoleleder Paul Karoff.»Folkeskolen kan ikke forvente den samme forældreinddragelse fra vores børn, fordi far og mor er tynget af asylsagen og opholdstiden, og de skal være indstillet på, at et barn kan blive sendt hjem fra den ene dag til den anden.» Det ved klasselæreren, Eva Schou-Nielsen, men det er alligevel svært at rumme.»jeg ved, vi har Avin på lånt tid, og det har jeg forberedt klassen på. Jeg kan ikke lade være med at blive følelsesmæssigt involveret, for Avin taler meget med mig, og jeg har meget kontakt med moderen. Jeg tror, det beriger hele familien, at Avin går her, og det hun lærer kan både ruste hende til fremtiden og samtidig stå i dyb kontrast til det, hun måske skal tilbage til. Det er hårdt at være vidne til, og det bliver virkelig svært, hvis hun en dag skal rejse væk, men jeg tror, at Avin vil forfølge sit mål om at lære, uanset hvad der sker.«inde i klasselokalet lukker Avin mappen og aftaler med Tina Høeg, at hun snart skal komme på besøg i Røde Kors-skolen i Lynge.

9 VIDSTE DU AT Alle asylbørn mellem 2 og 6 år kan gå i legestue hos Dansk Røde Kors i 4-5 timer hver dag. FAKTA Asylbørn skal opfylde en række krav for at få plads i en dansk folkeskole. De skal have: Rimelige sprogkundskaber, så de kan gøre sig forståelig og fx kender de danske ord for ugedage, årstider, dele på kroppen og begreber i naturen. Gode sociale kompetencer, så de kan sidde stille og have god kontakt med andre børn. Faglige færdigheder, så de kan følge undervisningen på det aktuelle klassetrin. På asylskolerne kan eleverne ikke tage adgangsgivende eksaminer, fordi undervisningen svarer til modtagelsesklasser af børn med dansk som andetsprog.

10 BO BEDRE PÅ ASYL Nye møbler og mere plads forbedrer børnefamiliernes vilkår på asylcentrene, men forældrene ville hellere have en opholdstilladelse 10»Det er som nat og dag,«siger den kosovo-albanske mor i hus 14 på center Jelling og byder inden for i familiens stue, som før var både soveværelse og stue for hende, manden og deres tre børn på 4, 9 og 11 år. I dag kan hun gemme dyner og hovedpuder væk under sovesofaen, og lågerne på de nye træskabe langs endevæggen skjuler deres mange ting, tøj og personlige papirer, fordi der er mere hyldeplads end i de gamle stålskabe. Hun har fået en egentlig stue med sofa, bord, fjernsyn og løse tæpper på gulvet. Børnefamiliernes værelser på Dansk Røde Kors asylcentre bliver renoveret med maling og nye møbler for den politiske ekstrabevilling på 37 millioner kroner til asylområdet, og samtidig giver færre beboere mulighed for, at børnene mange steder får deres eget værelse.»vores børn har været belastet med asylsnak og opholdstilladelsessnak i fem år. Nu kan vi snakke frit om mange flere ting som voksne og forældre, uden at de hører det,«siger faderen.»og så har vi jo sovet sammen med tre børn i fem år og ikke haft noget privatliv. Det har vi nu.«han griner og kigger på sin kone, der genert slår blikket ned. Gulvplads giver energi Blå, smalle stålskabe og røde metalsenge med tynde madrasser har altid været fast standard- inventar på landets asylcentre. På få kvadratmeter stod der senge til tre, fire eller fem personer ved siden af de brugte sofaer og borde, som mange beboere selv købte for at skabe et hjem.»vi har simpelthen forsøgt at lave mere plads og gøre værelserne mere overskuelige,«siger Simon Buhl Larsen, der er netværksmedarbejder på center Jelling. I august 2006 flyttede en børnefamilie ind i centrets prøvelejlighed for at komme med gode ideer til den bedste indretning. De tidligere skumgummimadrasser måtte derefter vige for tykke boxmadrasser, og gardinerne fik ny kulør og stof, som både skærmer for blikke udefra og giver udsyn indefra. Og så fik forældrene en sovesofa og børnene en såkaldt wallbed, som kan klappes op på væggen og give mere gulvplads, når dagtimerne afløser nattesøvnen.»beboerne har det helt klart bedre i den nye indretning. Vi kan mærke, at de får mere energi og har større overskud til at give en hånd med i aktiviteterne på centret, og så er det en kæmpe lettelse for børnene, at de kan få deres eget værelse. Vi har mange beboere, der ligger ned af den ene eller anden grund, og børnene var tidligere fysisk meget tæt på forældrenes problemer,«siger Simon Buhl Larsen. Hellere opholdstilladelse end køkken Center Jelling består primært af små, lave rækkehuse af røde mursten med tre hoveddøre, som fører ind til hver sin entré, et minimalt køkken, et lille badeværelse og to rum, som tidligere husede hver sin familie. I dag bor der kun en familie bag hoveddøren, og det ekstra værelse til børnene er en stor let-

11 før effter telse, for den kosovo-albanske familie, der ønsker at være anonym.»nu bor der ikke længere en anden familie omme bag væggen. Børnene kan lukke døren bag sig, og vi kan lave mad, når vi vil, vi skal ikke vente på nogle andre på badeværelset og vi ved, at der bliver gjort rent, som vi vil have det. Det er civilisation!,«siger den kosovo-albanske far. I nabohuset bor en bosnisk familie med tre børn på 20, 17 og 13 år. Før boede de to ældste børn for sig selv på et værelse i et andet hus, men familien blev samlet for et par måneder siden. Deres hus er endnu ikke renoveret. Køkken og vægge har et kaotisk mønster af sorte skrammer og værelserne er domineret af spraglet dynebetræk på sengene, som står skulder ved skulder langs to vægge.»det er ok. De kan da godt lave værelserne om, men det er ikke noget, vi kræver, for jeg håber ikke, vi skal blive her i 100 år. Det vigtigste er jo vores sag,«siger faderen. Han forlod den serbiske del af Bosnien for 14 år siden under borgerkrigen og har siden forsøgt at bringe sin familie i sikkerhed. I dag er både han og konen syge, og deres asylsag er blevet genoptaget.»vi er taknemmelige og har stor respekt for det danske asylsystem, men vi har brug for en opholdstilladelse ikke for et nyt køkken.«vidste DU AT Dansk Røde Kors mener, at asylansøgere højst skal bo på et asylcenter i et år. FAKTA Dansk Røde Kors fi k 10 millioner kroner til at forbedre de fysiske forhold på asylcentrene. Familieværelserne på alle Dansk Røde Kors asylcentre får nyt inventar og er renoveret eller ved at blive det. På temadage har personale og beboere på center Avnstrup, Sandholm og Kongelunden givet ideer til den bedste indretning. Alle asylcentre har nyistandsatte legestuer med plads til de 2-årige børn og en ny eller forbedret klub til de store børn og unge. Center Kongelunden og Sandholm har fået ny udendørs mulitsportsbane. Dansk Røde Kors skoler har fået ny skolegård, forbedrede klasse- og faglokaler. Alle skoler har oprettet nye børnehaveklasser. Center Avnstrup er ved at lave bad og toilet til hvert værelse.

12 FAKTA Et politisk besøg på tre asylcentre blæste asylansøgere ind i avisernes overskrifter med en styrke, som udløste 37 millioner kroner Dansk Røde Kors huser asylansøgere med særlige behov og problemer på de tre besøgte centre. Beboerne er tynget af psykiske problemer, mange års ophold og afviste asylsager, og myndighederne har besluttet, at de afviste beboere kun har adgang til begrænsede aktiviteter. Asylansøgere har generelt flere ressourcer, når deres asylsag endnu ikke er afgjort. Den gruppe beboere bor på Dansk Røde Kors center Jelling og de kommunale centre i Brovst og Hanstholm. ASYLANSØGERE I MEDIESTORM 12»Der må være en basislinje for, hvor dårligt folk kan leve, og den synes jeg, vi har overskredet her.«med de ord satte Venstre-politikeren Ejvind Vesselbo en gedigen mediestorm igang i april 2006, som notater, breve og udsagn fra Dansk Røde Kors gennem flere år ikke var lykkedes med. I løbet af 2006 optrådte ordet»asylansøger«i tusindvis af avisartikler, tv- og radioindslag, center Sandholm blev omdrejningspunkt for en bog, Folketingets ombudsmand og den europæiske menneskerettighedskommissær besøgte asylcentre, og Socialforskningsinstituttet udgav to rapporter om asylbørns vilkår. Mediestormen blæste op, da Folketingets integrationsudvalg besøgte center Sandholm, Gribskov og Kongelunden og med egne øjne og ører oplevede, at beboerne bliver syge og bryder sammen efter mange uvisse år på et asylcenter, og at børnene lider under forældrenes problemer. Det afgørende vindstød i debatten blev udløst af kritik fra integrationsudvalgets to repræsentanter fra regeringspartierne.»det var en barsk oplevelse at se de kummerlige forhold, vi tilbyder asylsøgere - særligt for børnene, hvis personlighed jo formes i den tid,«sagde den konservative Henriette Kjær. En kærkommen debat Dansk Røde Kors havde tidligere uden held inviteret integrationsudvalget på centerbesøg, så organisationen var godt tilfreds med, at de politiske reaktioner trak stor opmærksomhed i medierne.»vores mål var ikke at prale med det, vi kan og gør, men at vise konsekvensen af beboernes situation. Vi havde i lang tid holdt administration og det politiske niveau orienteret om vores bekymring, ligesom det heller ikke var nyt for journalisterne, at sundhedsudgifterne eksploderede og antallet af selvmordsforsøg og underretninger til de sociale myndigheder steg. Jeg synes derfor, det var en velkommen og nødvendig debat. Og fint, at man endelig fik øjnene op for, at centrene ikke er bygget til flere års ophold. Men det er virkelig ærgerligt, at der skal så meget til for at gøre pointen tydelig,«siger chefen for Dansk Røde Kors asylarbejde, Jørgen Chemnitz. Venstres Ejvind Vesselbo gav også udtryk for, at mødet med asylbørn og centrenes faglige medarbejdere den 31. marts gjorde større indtryk end tidligere besøg på asylcentre.»jeg har været der mange gange før, men denne gang så jeg det med friske øjne, og det gjorde mig rimelig deprimeret. Hvordan kan vi byde de børn sådanne vilkår? Det var der, jeg sagde til mig selv, at det kunne jeg ikke leve med,«sagde han. I månederne efter integrationsudvalgets besøg blev Dansk Røde Kors asylcentre bestormet af private danskere, som ønskede at gøre en forskel, og af journalister, der ville tale med asylansøgerne selv og især børnefamilierne. Kort før sommerferien udløste omtalen en ekstra bevilling på 37 millioner kroner til at give asylbørnene flere fritidsaktiviteter og modersmålsundervisning og til at forbedre de fysiske rammer på asylcentrene.»der er ingen tvivl om, at den massive presseomtale var med til at øge det kontante beløb fra politikerne,«siger Jørgen Chemnitz.

13 Asylansøgere bor længere på asylcentre, og undersøgelser viser, at de udvikler psykiske lidelse alene på grund af opholdstiden VENTETID GØR SYG To år er skæringspunktet. Efter mere end 24 måneder betyder tiden i sig selv, at asylansøgere udvikler behandlingskrævende psykiske sygdomme, og i dag har mange af de i alt 1944 asylansøgere i Danmark boet på et asylcenter i mere end to år. Allerede i 1994 dokumenterede Røde Kors-lægen Helge Kjersem, at ventetid gør asylansøgere syge. Via journaler konkluderede han, at femten procent af de asylansøgere, der var raske ved ankomsten til Danmark, udviklede behandlingskrævende psykiske sygdomme efter to år, og i 2004 bekræftede en hollandsk undersøgelse billedet. 2/3 af de adspurgte irakiske asylansøgere i undersøgelsen havde psykiske lidelser efter to år på et asylcenter. I 2006 blev der atter sat streg under konklusionen. Socialforskningsinstitutet nærlæste journaler fra 14 familier med mere end to på på et asylcenter, og kun en af familierne havde ingen beskrivelser af alvorlige problemer. De øvrige familier var præget af depressioner, andre psykiske lidelser, smertestillende medicin og behandling hos psykiatere og psykologer. Rapporten fra Socialforskningsinstitutet skriver blandt andet:»familier der ved ankomsten blev karakteriseret som velfungerende, er efter to, tre, fire eller fem års ophold brudt sammen.«den lange opholdstid kan også aflæses på udgifterne til sundhedsbehandling af asylansøgere, som ifølge Udlændingeservice steg fra cirka kroner om året i 2001 til cirka kroner i I omtrent samme periode steg den gennemsnitlige opholdstid for en asylansøger i Danmark fra 10 måneder i 2001 til 3 år og 3 måneder ved udgangen af Det skyldes primært, at de fleste beboere har fået endeligt afslag på asyl, men stadig bor på et asylcenter, fordi de ikke kan sendes hjem med tvang på grund af forholdene i deres hjemland. Det er især udgifter til psykiater- og psykologhjælp, der stiger, for de typiske lidelser er angst, depressioner, kroniske personlighedsforandringer og post-traumatiske stress-belastninger. FAKTA Dansk Røde Kors har bedt Københavns Universitet undersøge, hvordan ventetiden påvirker børnene. Undersøgelsen forventes færdig medio 2007.

14 Fritid, frustation og fravær Asylbørn svømmer nu i tilbud fra ungdomsklub, frivilligprojekter og lokale sportsklubber, men de har svært ved at vælge, og forældrene magter ikke at prioritere for dem 14 Basketball, dans, syning, rollespil, teater, filmklub, hip-hop, pigeklub, rideture, tegneprojekt. Listen over asylbørns fritidsmuligheder er blevet lang takket være ekstra penge, og godt tre ud af fire børn går i dag til sport, musik eller lignende i lokale klubber efter skole.»det kan tydeligt mærkes på børnenes humør. De kommer selv og fortæller, hvor glade de er for aktiviteterne,«siger Ditte Bartholdy, der leder børne- og ungearbejdet på center Sandholm og Avnstrup. Men fritidstilbudene betyder også, at mange børn først vender tilbage til asylcentrets værelse og far og mor efter 9-10 timer på en almindelig hverdag. Familiens vilkår gør det attraktivt for børnene at blive adspredt, men de magter ikke selv at prioritere, fortæller børne- og ungemedarbejder Hannah Thybo Nielsen fra center Kongelunden.»Børnene vil gerne det hele. Mange går nu i dansk folkeskole, de går til noget i fritiden, og der sker meget mere for dem på centrene, så nogen af dem har en arbejdsuge på mere end 40 timer. I første omgang er det positivt, fordi de bliver glade, men i anden omgang bliver de stressede og forvirrede, og så mangler vi forældrene til at vælge for dem.«fuldt blus på aktiviteterne Da vintergækkerne spirede i foråret 2006 satte en intens mediedebat fokus på asylbørns vilkår. Mange lever med forældre, der har store psykiske problemer efter 5-6 år på asylcentre og en daglig frygt for at blive tvangshjemsendt, og Dansk Røde Kors fik derfor ja til ansøgningen om en ekstra- bevilling til at give børnene flere aktiviteter og gode oplevelser. De nye penge gjorde det muligt at skrue op for sommeraktiviteterne med flere udflugter og særlige aktiviteter som bondegårdsture, svømmehal, feriekoloni, Tivoli, Bonbonland, koncerter, fodbold, gymnastik, danseteater og cirkusprojekter. Dansk Røde Kors besluttede samtidig at fortsætte aktiviteterne i hverdagen efter sommerferien. Asylcentrenes klubber har nu længere åbent og kan også bruges i weekenden, ligesom alle asylcentre har ansat særlige fritidskoordinatorer, som kontakter lokale klubber og foreninger, sørger for tilmeldinger og transport og køber udstyr og træningstøj, så asylbørnene kan gå til for eksempel fodbold, brydning, hip-hop eller musik efter skoletid.»både børn og forældre giver meget positivt udtryk for, at det er godt, der sker noget mere også i weekenden,» siger børne- og ungemedarbejder Ditte Bartholdy fra center Avnstrup, og hendes kollega på center Kongelunden, Hannah Thybo Nielsen, er enig.»forældrene synes, det er fedt, at der sker noget godt for børnene, men hvis man spørger, hvad de har mest brug for, så er det selvfølgelig kortere ventetid og flere penge til mad og tøj,«siger hun. Personalet tager forældreansvaret De mange nye aktiviteter har dog også en slagside. Børnene risikerer i praksis at blive adskilt fra far og mor i hverdagen.»børnene skal forholde sig til mange ansigter,

15 FAKTA Allerede i 2005 arrangerede Dansk Røde Kors særlige aktiviteter for asylbørnene under overskriften»glad sommer«. Det pædagogiske arbejde i Dansk Røde Kors legestuer og klubber bygger på den såkaldte STROFmodel, som sikrer børnene struktur, genkendelighed og forudsigelige rammer som modvægt til deres følelsesmæssige kaos. fordi vi bruger frivillige og projektansatte, og fordi børnene kommer ud til så mange aktiviteter. Forældrene bekymrer sig om, at det nu er andre mennesker, de ikke kender, som fortæller deres børn, hvad der er rigtigt og forkert,«siger Hannah Thybo Nielsen. Center Kongelunden prioriterer derfor at give familierne fælles oplevelser. I sommer holdt centret for eksempel grillfest, da børnenes workshop om rollespil sluttede, og forældrene blev inviteret til at se resultatet af børnenes cirkus-projekt og hip-hop-undervisning. I hverdagen bliver forældrene også informeret om fritidsaktiviteterne, og personalet opfordrer dem til selv at følge deres børn til sport eller musik. Men ønsket om at inddrage forældrene støder ofte på et praktisk dilemma.»vi prøver hele tiden at få forældrene med, men kræfterne slår ikke til, og børnene kan ikke forstå, at vi skal diskutere det hver gang, for de ved godt, at far og mor ikke kan,«siger Hannah Thybo Nielsen. Forældrenes underskud kan også betyde, at de glemmer børnenes spise- og sengetider i den hektiske hverdag, ligesom far og mor ikke nødvendigvis kan overskue at hjælpe børnene med at vælge, hvilke fritidsaktiviteter de skal deltage i.»vi er i et vadested mellem alt det gode, vi gerne vil gøre for børnene og så at styre, hvad de rent faktisk magter, men jeg tror, det finder et fornuftigt leje, fordi vi som personale begynder at skære igennem for børnenes skyld. De skal blandt andet holde fast i en ny aktivitet i en måned, de kan kun prøve tre forskellige slags, og de skal ikke skal vælge mellem flere attraktive aktivitetrer på samme tid,«siger Hannah Thybo Nielsen. VIDSTE DU AT Dansk Røde Kors ønsker, at asylansøgere får lov at arbejde.

16 »Hvis min mor har det dårligt, så får jeg det også dårligt. Hvis der er problemer, vil man hellere ud og ha lidt frisk luft og ro i hovedet. Jeg går over i klubben til mine venner, og så kan man glemme det lidt. Men hvis man for eksempel skal vente på at spille playstation, så vender tankerne tilbage.«julian, 12 år 16»Det er godt at lege i klubben, for der er kammerater og legetøj. Derhjemme har vi ikke noget legetøj eller plads. I weekenden leger vi bare uden for med en fodbold.«meldian 8 år

17 ET SKUD AKTIVITETER Under overskriften»glad sommer 2006«kunne børnene på Dansk Røde Kors asylcentre vælge mellem 43 forskellige aktiviteter i sommerferien. Der var workshops om sang og musik, gøgl, hiphop, cirkus, leg og bevægelse. Udflugter til Legoland, zoologiske haver, badeland, Bonbon land og Tivoli. Mavedans, teater, koncerter, biografture og sportsstævne. Og så holdt Dansk Røde Kors Kulturhus i København en dag med»kultur på Kajen«, som bød på grillmad, hoppeborg, klovne, boder og musik af blandt andet»buster-sangens«moder, Nanna Lüders. Sommerens aktivitetsprogram var dermed så tætpakket, at cirka tyve andre aktiviteter blev skubbet til efterårs- og vintermånederne. På samme tid udvidede asylcentrenes klubber for åbningstiden, så børnene og de unge også kan kommer der i aftentimerne og i weekenden.»de har virkelig brug for at lege. Selv de 10-årige piger stryger lige ned i den anden ende af klubben og leger familie med deres dukker, lige til vi lukker.«gitte Duus, børne-unge medarbejder

18 18

19

20 »Det er bedre nu, fordi der er masser af aktiviteter og klubben har længere åbent.«kemal 17 år 20»Vi var mange steder, da det var sommer. Til bowling, i svømmehallen og kino. Nu har vi fået nye rum, nye spil og sådan noget. Man bliver da gladere af det.«gourgen 14 år

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ludus - Log ind. side 3 2. Ludus - Skriv note til læreren, når du er syg side 4 3. Ludus

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere