Dansk Røde Kors asylarbejde

Transkript

1 2006 Dansk Røde Kors asylarbejde

2 Udgivet af Dansk Røde Kors asylafdeling Dag Hammarskjölds Allé 28 Postboks København Ø tlf fax Redaktion: Henrik Ravn (ansv.) Annette Haugaard (red.) Foto: Anders Clausen, Mads Greve, Mohammed Algamal, H. C. Steensen, Jens Dyhr Layout: Jens Burau Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Redaktionen afsluttet 1. februar 2007

3 InDhold side 6 9 FOLKESKOLE PÅ SKEMAET 9-årige Avin fra center Sandholm lærer dansk og matematik sammen med Ida, Karen, Emil og Jonas. Mange asylbørn går i dag i dansk folkeskole. BO BEDRE PÅ ASYL Side Nyt inventar og mere plads giver børnefamilierne bedre vilkår på asylcentrene. Fritid, Frustration Og Fravæer side Cirkusprojekter, udflugter, sport- og fritidsaktiviteter. Tilbudene til asylbørn er så talrige, at de har svært ved at vælge. BOOM I FRIVILLIGE side Dansk Røde Kors tredobler antallet af frivillige i Mød det umage par»perkeren og panseren«fra center Kongelunden. TO KLIK OG EN AFLEVERING side Asylansøgernes sundhedsjournaler er i dag elektroniske og dermed hurtigere og mere sikre at arbejde med. FAR, MOR OG BØRN I KRISE side Forældrene bukker under for afslag på asyl og frygten for en fremtid i hjemlandet, og far og mors problemer smitter asylbørnene. KLIP I ARBEJDSMARKEDET side Afviste asylansøgere har nu ret til at få undervisning, selvom de skal forlade Danmark. Tag på frisørskole med Mohin og Bewar. ULEDSAGEDE BØRN PÅ FARLIG GRUND side Mange kommer til Danmark ved en fejl og forsvinde igen. Andre er måske ofre for menneskehandel. Dansk Røde Kors oplever nye problemstillinger i arbejdet med uledsagede mindreårige. LEG MED P side 49 Bosnisk, arabisk og albansk. Asylbørn kan nu få modersmålsundervisning og på center Jelling leger de med bogstaver og ord. ASYLOMRÅDETS ABC side Hvem behandler en asylsag, og hvad foregår der på asylcentret? En genvej til hurtig baggrundsviden om asylområdet.

4 HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE 4»Dét der er da i hvert fald totalt vanvid, fordi jeg ved, hvordan det påvirker børnene. Man kunne vel beskæftige dem med et eller andet, når de nu skal være der. Det kan vel ikke være så svært.«landets statsministerfrue gav i 2006 i en bog en sjælden kommentar til et af årets hotte emner: forholdene for børn på asylcentre, hun udtalte sig formodentlig både som menneske, mor og fag-person med rod i en pædagoguddannelse. Hun blev som mange andre berørt af emnet, der bragte følelserne frem på tværs af politisk overbevisning. Sjældent har interessen for asylansøgere været så stor som efter, at Folketingets integrationsudvalg personligt mødte børn på tre asylcentre. Nogler er født der, andre har tilbragt det meste af deres barndom i ventesalen til Danmark, fordi deres forældre søger om asyl. Politikerne mødte børn, der er mærket af at leve tæt sammen med nedbrudte og syge forældre, og som i en alt for tidlig alder er vidne til angst, depressioner og voldsomme reaktioner. Det er både svært og ikke særlig svært at gøre noget ved. Dansk Røde Kors møder børnene hver dag i asylcentrenes skoler, legestuer og klubber, og personalet beskæftiger selvfølgelig børnene. Ikke bare med»et eller andet«, men med almindelig faglig undervisning som i folkeskolen og almindelig leg og aktiviteter som i en børnehave, SFO eller fritidshjem. Alle steder lægger medarbejderne stor vægt på at skabe struktur, genkendelighed og forudsigelighed i børnenes hverdag som modvægt til det følelsesmæssige kaos, mange af dem har som vilkår. Integrationsudvalgets besøg medførte penge til aktiviteter for børnene, og Dansk Røde Kors valgte at lave»mere af det hele«. Klubberne udvidede åbningstiden, legestuen rummer nu også de 2-årige børn, der er fritidskoordinatorer på asylcentrene og mange aktiviteter for børnene og de unge om eftermiddagen, aftenen og i weekenden. Det er alt sammen ikke særlig svært, når der er penge til medarbejdere, transport, kontingent og entré-billetter. Og så alligevel. Mængden af aktiviteter kaster kun glans over børnenes liv, det er ikke et tryllestøv som med et slag bringer familierne i harmoni og fjerner uvisheden og angsten om dagen i morgen og fremtiden. Grundvilkåret er fortsat det samme. Grundvilkåret kan Dansk Røde Kors ikke ændre på, det ligger i hænderne på myndighederne og Folketingets politikere at beslutte, hvor asylansøgernes fremtid ligger. Dansk Røde Kors arbejder inden for de udstukne rammer og ser det som en nødvendig opgave at fortsætte asylarbejdet, selvom mange kritikere mener, vi må trække en grænse. Rundt om i verden arbejder Røde Kors også i for eksempel fængsler, selvom fangerne har svære vilkår, og jo dårligere de er, desto større er behovet for at fortsætte besøgene bag tremmerne og til stadighed gøre de lokale myndigheder opmærksom på det. Nu er asylcentre ikke fængsler, selvom beboerne selv kan føle sig fanget, men Dansk Røde Kors gør alligevel myndighederne opmærksom på forholdene for asylansøgere. Det var bevæg-

5 grunden for at invitere Folketingets integrationsudvalg, så de selv kunne erfare, hvorfor Dansk Røde Kors medarbejdere er bekymrede. Dansk Røde Kors udfylder nemlig med høj faglighed de udstukne rammer, og det siger jeg ikke bare i blind selvros. Det er nu også verificeret og anerkendt udefra. Flere kommuner var på tilsynsbesøg og Socialforskningsinstituttet besøgte også forskellige asylcentre i 2006, og gav Dansk Røde Kors flotte skudsmål for den indsats, medarbejderne yder hver eneste dag. Socialforskningsinstituttet har endda slået fast, at asylbørn på nogle områder får tilbud på samme niveau som danske børn den forebyggende sundhedspleje og indgriben efter Lov om Social Service. Det er bare ikke nok til at skabe en god barndom og en tryg opvækst. Det kan kun sunde, velfungerede forældre, og det er desværre sjældent virkeligheden for de mest belastede beboere med afviste asylsager, som dem integrationsudvalget mødte viste på alle måder, at det svarer sig at møde virkeligheden ansigt til ansigt. Det er sådan, man opdager, hvad ord og regler betyder i praksis, og det er sådan man opdager, hvad Dansk Røde Kors rent faktisk gør. Følelser og holdninger har en afgørende betydning i arbejdet med og debatten om asylansøgere, men følelserne bør være forbundet til fakta. Hvor svært kan det være? STATISTIK Danmark havde cirka 2000 asylansøgere, og de fleste kom fra Irak Da nytårskrudtet skød 2006 i gang, boede der 2206 personer på Dansk Røde Kors asylcentre foruden beboerne på de to kommunale centre i Nordjylland. De fleste var irakere og kosovo- albanere. I løbet af året forlod nogle asylansøgere landet og nye kom til, så antallet af beboere hos Dansk Røde Kors ved udgangen af 2006 faldt til 1796 personer. Staten betaler Dansk Røde Kors for at indkvartere asylansøgerne, og i 2006 blev de samlede udgifter på cirka 226 millioner kroner eller gennemsnitligt kroner pr. person, som boede hele året på et asylcenter asylansøgere ved årets start asylansøgere forlod Danmark asylansøgere kom til Danmark 1796 asylansøgere ved årets slutning NYE BEBOERE I 2006 Irak personer Iran...42 personer Afghanistan personer St. palæstinensere...30 personer Somalia personer Andre personer ALLE BEBOERE Irak...ca. 35 procent af beboerne Kosovo... ca. 11 procent af beboerne Iran...ca. 7 procent af beboerne Somalia...ca. 5 procent af beboerne St. palæstinensere...ca. 5 procent af beboerne kilde: Dansk Røde Kors booking

6 6

7 FOLKESKOLE PÅ SKEMAET Mange asylbørn går i dag i folkeskole og klarer sig godt fagligt og socialt. Dansk Røde Kors kompenserer nemlig for det, der gør asylbørnene anderledes i klassen Skoletasken er pink, sidekammeraten hedder Ida, og der står»bravo 0 fejl«med lærerens håndskrift nederst på prøven med staveord. 9-årige Avin viser stolt sin mappe med skolepapirer til Tina Høeg, der er på besøg i 4.a på Høsterkøb skole i Nordsjælland. Pigen fra Sandholm sagde farvel til sin tidligere lærer sidste år og går nu på en lokal folkeskole ligesom andre asylbørn fra Dansk Røde Kors. Her får de faglige udfordringer og tager del i livet uden for asylcentrene.»vi får mange flere opgaver og svære ting, og de andre er rare og søde,«forklarer Avin.»Der er ikke noget, som ikke er godt.«det kan Tina Høeg i høj grad tage æren for. Hun underviser på Dansk Røde Kors skole i Lynge og er samtidig»udeskole-koordinator«og sørger for at sluse asylbørnene ud i folkeskole. De faglige og sproglige færdigheder er altid i orden, før asylbørnene tager plads ved siden af deres lyshårede klassekammerater, men på en række punkter er deres vilkår alligevel anderledes. Asylforældre har ofte hverken penge eller overskud til at hjælpe deres børn med lektier, børnefødselsdage, klassebilleder og lejrskoler.»forældrene vil virkelig gerne have, at skolegangen kører på skinner, de har bare ikke de bedste vilkår, så det forsøger vi at hjælpe med,«siger Tina Høeg. En anden tid Det er ti år siden, at Dansk Røde Kors første gang slog dørene op for en skole, der minder om den danske folkeskole. I 1996 satte asylcentrene fag som dansk, matematik, idræt, hjemkundskab og natur & teknik på skemaet. Undervisningen var planlagt, så den passede til, at eleverne hurtigt fik opholdstilladelse eller rejste tilbage til hjemlandet. Sådan er det ikke mere. I dag bor mange asylansøgere 5-6 år på asylcentre, og Dansk Røde Kors undervisning kan derfor ikke længere udfordre eleverne fagligt, forklarer Paul Karoff, leder af Dansk Røde Kors skole i Lynge.»Behovet er accelereret i takt med, at eleverne

8 8 får længere opholdstid. Tidligere kom de dygtigste børn også i folkeskole, men det var enkeltstående, frivillige aftaler med den lokale inspektør. Nu er det en kommunal beslutning.«dansk Røde Kors har i dag en aftale med Københavns Kommune, som betyder af 1/3 af skolebørnene fra center Kongelunden og center Fasan i hovedstaden går på forskellige folkeskoler, og Københavns børne- og ungdomsborgmester håber at flere er på vej.»jeg er stolt over, at mange folkeskoler nærmest stod i kø for at tage imod, og de første måneder har været en stor succes. Lærere, elever og forældre har modtaget asylbørnene godt. Nu arbejder vi på at udvide ordningen, og jeg håber andre kommuner følger vores eksempel,«siger SF eren Bo Asmus Kjeldgaard. Det håber Dansk Røde Kors skoleleder, Paul Karoff, også. Han forhandler med andre kommuner på Sjælland om en lignende aftale.»i princippet kunne folkeskolen godt være for alle asylbørn, hvis der var ressourcer til også at løfte den store omsorgsopgave, som mange af vores børn har brug for. Det er der bare ikke i dag, og det er vigtigt, at børnene ikke oplever nederlag, så vi arbejder på at finde et fornuftigt leje.«udbytte for begge parter Ved bordet tættest på katederet i 4.a sidder Avin og Tina Høeg og kigger på siderne med dansk- opgaver.»kender du forskel på de to?«tina peger på ordene»venner«og»vender«.»vender, det er altså drejer rundt. Og når to børn er venner, så er det med to n er. Jeg leger ret meget med dem alle sammen i klassen.«udbyttet af Avins tid i folkeskolen er både stort på det faglige og sociale område. I dag møder Tina Høeg en pige med en mere positiv fremtoning og danskkundskaber, der udvikler sig enormt, og fra skrivebordet på skolen i Lynge er lederen, Paul Karoff, heller ikke i tvivl om asylbørnenes gevinst ved folkeskolen.»for den enkelte elev er det uvurderligt, for de har generelt oplevet mange brud både personligt men også i deres skolegang. Nu oplever de et børneliv med alle dets nuancer i folkeskolen. Verden åbner sig, og de møder børn fra forskellige familier med andre vilkår, som de kan spejle sig i og få bekræftet deres drømme og forhåbninger til fremtiden. Det kan vi aldrig give dem, uanset hvor godt vi gør det.«avins klasselærer, Eva Schou-Nielsen, oplever tilsvarende, at Avin beriger hendes danske elever.»de færreste heroppe har kontakt med andre kulturer, så det giver dem en bevidsthed om, at alle børn ikke har samme betingelser i livet, selvom de ikke forstår det store perspektiv. I hverdagen skænker børnene det ikke mange tanker, for dem er Avin en elev som alle andre, men for eksempel til fødselsdage er det en anderledes oplevelse at besøge et asylcenter.«ens vilkår på lånt tid I januar fyldte Avin 9 år og inviterede klassekammeraterne til center Sandholm.»Vi legede sådan noget med at bide boller med hænderne på ryggen, og engang da jeg var ny, så kom Selma hjem og legede hos mig. De andre spørger hele tiden, hvorfor vi er flyttet til Danmark og hvorfor vi ikke bor i en lejlighed, men jeg ved ikke hvorfor,«fortæller Avin og bider i kraven på sin røde trøje. Det er på den sociale side af folkeskolelivet, at udeskole-koordinator Tina Høeg oftest hjælper asylbørnene. Hun tager for eksempel til center Sandholm en time om ugen, så forældre kan kontakte hende om stort og småt.»det kan være alt fra at købe en gave til en børne- fødselsdag, fordi forældrene ingen penge har, til at skaffe et nyt penalhus. Det er da svært, at de skal bede om den slags, men sådan er det. Mit mål er, at børnenes skolehverdag minder mest muligt om de danske børns,«siger hun. Med lyserøde perler i den sorte hestehale og gængse cowboybukser ligner Avin de fleste piger på knap 10 år, men hendes vilkår er anderledes, understreger skoleleder Paul Karoff.»Folkeskolen kan ikke forvente den samme forældreinddragelse fra vores børn, fordi far og mor er tynget af asylsagen og opholdstiden, og de skal være indstillet på, at et barn kan blive sendt hjem fra den ene dag til den anden.» Det ved klasselæreren, Eva Schou-Nielsen, men det er alligevel svært at rumme.»jeg ved, vi har Avin på lånt tid, og det har jeg forberedt klassen på. Jeg kan ikke lade være med at blive følelsesmæssigt involveret, for Avin taler meget med mig, og jeg har meget kontakt med moderen. Jeg tror, det beriger hele familien, at Avin går her, og det hun lærer kan både ruste hende til fremtiden og samtidig stå i dyb kontrast til det, hun måske skal tilbage til. Det er hårdt at være vidne til, og det bliver virkelig svært, hvis hun en dag skal rejse væk, men jeg tror, at Avin vil forfølge sit mål om at lære, uanset hvad der sker.«inde i klasselokalet lukker Avin mappen og aftaler med Tina Høeg, at hun snart skal komme på besøg i Røde Kors-skolen i Lynge.

9 VIDSTE DU AT Alle asylbørn mellem 2 og 6 år kan gå i legestue hos Dansk Røde Kors i 4-5 timer hver dag. FAKTA Asylbørn skal opfylde en række krav for at få plads i en dansk folkeskole. De skal have: Rimelige sprogkundskaber, så de kan gøre sig forståelig og fx kender de danske ord for ugedage, årstider, dele på kroppen og begreber i naturen. Gode sociale kompetencer, så de kan sidde stille og have god kontakt med andre børn. Faglige færdigheder, så de kan følge undervisningen på det aktuelle klassetrin. På asylskolerne kan eleverne ikke tage adgangsgivende eksaminer, fordi undervisningen svarer til modtagelsesklasser af børn med dansk som andetsprog.

10 BO BEDRE PÅ ASYL Nye møbler og mere plads forbedrer børnefamiliernes vilkår på asylcentrene, men forældrene ville hellere have en opholdstilladelse 10»Det er som nat og dag,«siger den kosovo-albanske mor i hus 14 på center Jelling og byder inden for i familiens stue, som før var både soveværelse og stue for hende, manden og deres tre børn på 4, 9 og 11 år. I dag kan hun gemme dyner og hovedpuder væk under sovesofaen, og lågerne på de nye træskabe langs endevæggen skjuler deres mange ting, tøj og personlige papirer, fordi der er mere hyldeplads end i de gamle stålskabe. Hun har fået en egentlig stue med sofa, bord, fjernsyn og løse tæpper på gulvet. Børnefamiliernes værelser på Dansk Røde Kors asylcentre bliver renoveret med maling og nye møbler for den politiske ekstrabevilling på 37 millioner kroner til asylområdet, og samtidig giver færre beboere mulighed for, at børnene mange steder får deres eget værelse.»vores børn har været belastet med asylsnak og opholdstilladelsessnak i fem år. Nu kan vi snakke frit om mange flere ting som voksne og forældre, uden at de hører det,«siger faderen.»og så har vi jo sovet sammen med tre børn i fem år og ikke haft noget privatliv. Det har vi nu.«han griner og kigger på sin kone, der genert slår blikket ned. Gulvplads giver energi Blå, smalle stålskabe og røde metalsenge med tynde madrasser har altid været fast standard- inventar på landets asylcentre. På få kvadratmeter stod der senge til tre, fire eller fem personer ved siden af de brugte sofaer og borde, som mange beboere selv købte for at skabe et hjem.»vi har simpelthen forsøgt at lave mere plads og gøre værelserne mere overskuelige,«siger Simon Buhl Larsen, der er netværksmedarbejder på center Jelling. I august 2006 flyttede en børnefamilie ind i centrets prøvelejlighed for at komme med gode ideer til den bedste indretning. De tidligere skumgummimadrasser måtte derefter vige for tykke boxmadrasser, og gardinerne fik ny kulør og stof, som både skærmer for blikke udefra og giver udsyn indefra. Og så fik forældrene en sovesofa og børnene en såkaldt wallbed, som kan klappes op på væggen og give mere gulvplads, når dagtimerne afløser nattesøvnen.»beboerne har det helt klart bedre i den nye indretning. Vi kan mærke, at de får mere energi og har større overskud til at give en hånd med i aktiviteterne på centret, og så er det en kæmpe lettelse for børnene, at de kan få deres eget værelse. Vi har mange beboere, der ligger ned af den ene eller anden grund, og børnene var tidligere fysisk meget tæt på forældrenes problemer,«siger Simon Buhl Larsen. Hellere opholdstilladelse end køkken Center Jelling består primært af små, lave rækkehuse af røde mursten med tre hoveddøre, som fører ind til hver sin entré, et minimalt køkken, et lille badeværelse og to rum, som tidligere husede hver sin familie. I dag bor der kun en familie bag hoveddøren, og det ekstra værelse til børnene er en stor let-

11 før effter telse, for den kosovo-albanske familie, der ønsker at være anonym.»nu bor der ikke længere en anden familie omme bag væggen. Børnene kan lukke døren bag sig, og vi kan lave mad, når vi vil, vi skal ikke vente på nogle andre på badeværelset og vi ved, at der bliver gjort rent, som vi vil have det. Det er civilisation!,«siger den kosovo-albanske far. I nabohuset bor en bosnisk familie med tre børn på 20, 17 og 13 år. Før boede de to ældste børn for sig selv på et værelse i et andet hus, men familien blev samlet for et par måneder siden. Deres hus er endnu ikke renoveret. Køkken og vægge har et kaotisk mønster af sorte skrammer og værelserne er domineret af spraglet dynebetræk på sengene, som står skulder ved skulder langs to vægge.»det er ok. De kan da godt lave værelserne om, men det er ikke noget, vi kræver, for jeg håber ikke, vi skal blive her i 100 år. Det vigtigste er jo vores sag,«siger faderen. Han forlod den serbiske del af Bosnien for 14 år siden under borgerkrigen og har siden forsøgt at bringe sin familie i sikkerhed. I dag er både han og konen syge, og deres asylsag er blevet genoptaget.»vi er taknemmelige og har stor respekt for det danske asylsystem, men vi har brug for en opholdstilladelse ikke for et nyt køkken.«vidste DU AT Dansk Røde Kors mener, at asylansøgere højst skal bo på et asylcenter i et år. FAKTA Dansk Røde Kors fi k 10 millioner kroner til at forbedre de fysiske forhold på asylcentrene. Familieværelserne på alle Dansk Røde Kors asylcentre får nyt inventar og er renoveret eller ved at blive det. På temadage har personale og beboere på center Avnstrup, Sandholm og Kongelunden givet ideer til den bedste indretning. Alle asylcentre har nyistandsatte legestuer med plads til de 2-årige børn og en ny eller forbedret klub til de store børn og unge. Center Kongelunden og Sandholm har fået ny udendørs mulitsportsbane. Dansk Røde Kors skoler har fået ny skolegård, forbedrede klasse- og faglokaler. Alle skoler har oprettet nye børnehaveklasser. Center Avnstrup er ved at lave bad og toilet til hvert værelse.

12 FAKTA Et politisk besøg på tre asylcentre blæste asylansøgere ind i avisernes overskrifter med en styrke, som udløste 37 millioner kroner Dansk Røde Kors huser asylansøgere med særlige behov og problemer på de tre besøgte centre. Beboerne er tynget af psykiske problemer, mange års ophold og afviste asylsager, og myndighederne har besluttet, at de afviste beboere kun har adgang til begrænsede aktiviteter. Asylansøgere har generelt flere ressourcer, når deres asylsag endnu ikke er afgjort. Den gruppe beboere bor på Dansk Røde Kors center Jelling og de kommunale centre i Brovst og Hanstholm. ASYLANSØGERE I MEDIESTORM 12»Der må være en basislinje for, hvor dårligt folk kan leve, og den synes jeg, vi har overskredet her.«med de ord satte Venstre-politikeren Ejvind Vesselbo en gedigen mediestorm igang i april 2006, som notater, breve og udsagn fra Dansk Røde Kors gennem flere år ikke var lykkedes med. I løbet af 2006 optrådte ordet»asylansøger«i tusindvis af avisartikler, tv- og radioindslag, center Sandholm blev omdrejningspunkt for en bog, Folketingets ombudsmand og den europæiske menneskerettighedskommissær besøgte asylcentre, og Socialforskningsinstituttet udgav to rapporter om asylbørns vilkår. Mediestormen blæste op, da Folketingets integrationsudvalg besøgte center Sandholm, Gribskov og Kongelunden og med egne øjne og ører oplevede, at beboerne bliver syge og bryder sammen efter mange uvisse år på et asylcenter, og at børnene lider under forældrenes problemer. Det afgørende vindstød i debatten blev udløst af kritik fra integrationsudvalgets to repræsentanter fra regeringspartierne.»det var en barsk oplevelse at se de kummerlige forhold, vi tilbyder asylsøgere - særligt for børnene, hvis personlighed jo formes i den tid,«sagde den konservative Henriette Kjær. En kærkommen debat Dansk Røde Kors havde tidligere uden held inviteret integrationsudvalget på centerbesøg, så organisationen var godt tilfreds med, at de politiske reaktioner trak stor opmærksomhed i medierne.»vores mål var ikke at prale med det, vi kan og gør, men at vise konsekvensen af beboernes situation. Vi havde i lang tid holdt administration og det politiske niveau orienteret om vores bekymring, ligesom det heller ikke var nyt for journalisterne, at sundhedsudgifterne eksploderede og antallet af selvmordsforsøg og underretninger til de sociale myndigheder steg. Jeg synes derfor, det var en velkommen og nødvendig debat. Og fint, at man endelig fik øjnene op for, at centrene ikke er bygget til flere års ophold. Men det er virkelig ærgerligt, at der skal så meget til for at gøre pointen tydelig,«siger chefen for Dansk Røde Kors asylarbejde, Jørgen Chemnitz. Venstres Ejvind Vesselbo gav også udtryk for, at mødet med asylbørn og centrenes faglige medarbejdere den 31. marts gjorde større indtryk end tidligere besøg på asylcentre.»jeg har været der mange gange før, men denne gang så jeg det med friske øjne, og det gjorde mig rimelig deprimeret. Hvordan kan vi byde de børn sådanne vilkår? Det var der, jeg sagde til mig selv, at det kunne jeg ikke leve med,«sagde han. I månederne efter integrationsudvalgets besøg blev Dansk Røde Kors asylcentre bestormet af private danskere, som ønskede at gøre en forskel, og af journalister, der ville tale med asylansøgerne selv og især børnefamilierne. Kort før sommerferien udløste omtalen en ekstra bevilling på 37 millioner kroner til at give asylbørnene flere fritidsaktiviteter og modersmålsundervisning og til at forbedre de fysiske rammer på asylcentrene.»der er ingen tvivl om, at den massive presseomtale var med til at øge det kontante beløb fra politikerne,«siger Jørgen Chemnitz.

13 Asylansøgere bor længere på asylcentre, og undersøgelser viser, at de udvikler psykiske lidelse alene på grund af opholdstiden VENTETID GØR SYG To år er skæringspunktet. Efter mere end 24 måneder betyder tiden i sig selv, at asylansøgere udvikler behandlingskrævende psykiske sygdomme, og i dag har mange af de i alt 1944 asylansøgere i Danmark boet på et asylcenter i mere end to år. Allerede i 1994 dokumenterede Røde Kors-lægen Helge Kjersem, at ventetid gør asylansøgere syge. Via journaler konkluderede han, at femten procent af de asylansøgere, der var raske ved ankomsten til Danmark, udviklede behandlingskrævende psykiske sygdomme efter to år, og i 2004 bekræftede en hollandsk undersøgelse billedet. 2/3 af de adspurgte irakiske asylansøgere i undersøgelsen havde psykiske lidelser efter to år på et asylcenter. I 2006 blev der atter sat streg under konklusionen. Socialforskningsinstitutet nærlæste journaler fra 14 familier med mere end to på på et asylcenter, og kun en af familierne havde ingen beskrivelser af alvorlige problemer. De øvrige familier var præget af depressioner, andre psykiske lidelser, smertestillende medicin og behandling hos psykiatere og psykologer. Rapporten fra Socialforskningsinstitutet skriver blandt andet:»familier der ved ankomsten blev karakteriseret som velfungerende, er efter to, tre, fire eller fem års ophold brudt sammen.«den lange opholdstid kan også aflæses på udgifterne til sundhedsbehandling af asylansøgere, som ifølge Udlændingeservice steg fra cirka kroner om året i 2001 til cirka kroner i I omtrent samme periode steg den gennemsnitlige opholdstid for en asylansøger i Danmark fra 10 måneder i 2001 til 3 år og 3 måneder ved udgangen af Det skyldes primært, at de fleste beboere har fået endeligt afslag på asyl, men stadig bor på et asylcenter, fordi de ikke kan sendes hjem med tvang på grund af forholdene i deres hjemland. Det er især udgifter til psykiater- og psykologhjælp, der stiger, for de typiske lidelser er angst, depressioner, kroniske personlighedsforandringer og post-traumatiske stress-belastninger. FAKTA Dansk Røde Kors har bedt Københavns Universitet undersøge, hvordan ventetiden påvirker børnene. Undersøgelsen forventes færdig medio 2007.

14 Fritid, frustation og fravær Asylbørn svømmer nu i tilbud fra ungdomsklub, frivilligprojekter og lokale sportsklubber, men de har svært ved at vælge, og forældrene magter ikke at prioritere for dem 14 Basketball, dans, syning, rollespil, teater, filmklub, hip-hop, pigeklub, rideture, tegneprojekt. Listen over asylbørns fritidsmuligheder er blevet lang takket være ekstra penge, og godt tre ud af fire børn går i dag til sport, musik eller lignende i lokale klubber efter skole.»det kan tydeligt mærkes på børnenes humør. De kommer selv og fortæller, hvor glade de er for aktiviteterne,«siger Ditte Bartholdy, der leder børne- og ungearbejdet på center Sandholm og Avnstrup. Men fritidstilbudene betyder også, at mange børn først vender tilbage til asylcentrets værelse og far og mor efter 9-10 timer på en almindelig hverdag. Familiens vilkår gør det attraktivt for børnene at blive adspredt, men de magter ikke selv at prioritere, fortæller børne- og ungemedarbejder Hannah Thybo Nielsen fra center Kongelunden.»Børnene vil gerne det hele. Mange går nu i dansk folkeskole, de går til noget i fritiden, og der sker meget mere for dem på centrene, så nogen af dem har en arbejdsuge på mere end 40 timer. I første omgang er det positivt, fordi de bliver glade, men i anden omgang bliver de stressede og forvirrede, og så mangler vi forældrene til at vælge for dem.«fuldt blus på aktiviteterne Da vintergækkerne spirede i foråret 2006 satte en intens mediedebat fokus på asylbørns vilkår. Mange lever med forældre, der har store psykiske problemer efter 5-6 år på asylcentre og en daglig frygt for at blive tvangshjemsendt, og Dansk Røde Kors fik derfor ja til ansøgningen om en ekstra- bevilling til at give børnene flere aktiviteter og gode oplevelser. De nye penge gjorde det muligt at skrue op for sommeraktiviteterne med flere udflugter og særlige aktiviteter som bondegårdsture, svømmehal, feriekoloni, Tivoli, Bonbonland, koncerter, fodbold, gymnastik, danseteater og cirkusprojekter. Dansk Røde Kors besluttede samtidig at fortsætte aktiviteterne i hverdagen efter sommerferien. Asylcentrenes klubber har nu længere åbent og kan også bruges i weekenden, ligesom alle asylcentre har ansat særlige fritidskoordinatorer, som kontakter lokale klubber og foreninger, sørger for tilmeldinger og transport og køber udstyr og træningstøj, så asylbørnene kan gå til for eksempel fodbold, brydning, hip-hop eller musik efter skoletid.»både børn og forældre giver meget positivt udtryk for, at det er godt, der sker noget mere også i weekenden,» siger børne- og ungemedarbejder Ditte Bartholdy fra center Avnstrup, og hendes kollega på center Kongelunden, Hannah Thybo Nielsen, er enig.»forældrene synes, det er fedt, at der sker noget godt for børnene, men hvis man spørger, hvad de har mest brug for, så er det selvfølgelig kortere ventetid og flere penge til mad og tøj,«siger hun. Personalet tager forældreansvaret De mange nye aktiviteter har dog også en slagside. Børnene risikerer i praksis at blive adskilt fra far og mor i hverdagen.»børnene skal forholde sig til mange ansigter,

15 FAKTA Allerede i 2005 arrangerede Dansk Røde Kors særlige aktiviteter for asylbørnene under overskriften»glad sommer«. Det pædagogiske arbejde i Dansk Røde Kors legestuer og klubber bygger på den såkaldte STROFmodel, som sikrer børnene struktur, genkendelighed og forudsigelige rammer som modvægt til deres følelsesmæssige kaos. fordi vi bruger frivillige og projektansatte, og fordi børnene kommer ud til så mange aktiviteter. Forældrene bekymrer sig om, at det nu er andre mennesker, de ikke kender, som fortæller deres børn, hvad der er rigtigt og forkert,«siger Hannah Thybo Nielsen. Center Kongelunden prioriterer derfor at give familierne fælles oplevelser. I sommer holdt centret for eksempel grillfest, da børnenes workshop om rollespil sluttede, og forældrene blev inviteret til at se resultatet af børnenes cirkus-projekt og hip-hop-undervisning. I hverdagen bliver forældrene også informeret om fritidsaktiviteterne, og personalet opfordrer dem til selv at følge deres børn til sport eller musik. Men ønsket om at inddrage forældrene støder ofte på et praktisk dilemma.»vi prøver hele tiden at få forældrene med, men kræfterne slår ikke til, og børnene kan ikke forstå, at vi skal diskutere det hver gang, for de ved godt, at far og mor ikke kan,«siger Hannah Thybo Nielsen. Forældrenes underskud kan også betyde, at de glemmer børnenes spise- og sengetider i den hektiske hverdag, ligesom far og mor ikke nødvendigvis kan overskue at hjælpe børnene med at vælge, hvilke fritidsaktiviteter de skal deltage i.»vi er i et vadested mellem alt det gode, vi gerne vil gøre for børnene og så at styre, hvad de rent faktisk magter, men jeg tror, det finder et fornuftigt leje, fordi vi som personale begynder at skære igennem for børnenes skyld. De skal blandt andet holde fast i en ny aktivitet i en måned, de kan kun prøve tre forskellige slags, og de skal ikke skal vælge mellem flere attraktive aktivitetrer på samme tid,«siger Hannah Thybo Nielsen. VIDSTE DU AT Dansk Røde Kors ønsker, at asylansøgere får lov at arbejde.

16 »Hvis min mor har det dårligt, så får jeg det også dårligt. Hvis der er problemer, vil man hellere ud og ha lidt frisk luft og ro i hovedet. Jeg går over i klubben til mine venner, og så kan man glemme det lidt. Men hvis man for eksempel skal vente på at spille playstation, så vender tankerne tilbage.«julian, 12 år 16»Det er godt at lege i klubben, for der er kammerater og legetøj. Derhjemme har vi ikke noget legetøj eller plads. I weekenden leger vi bare uden for med en fodbold.«meldian 8 år

17 ET SKUD AKTIVITETER Under overskriften»glad sommer 2006«kunne børnene på Dansk Røde Kors asylcentre vælge mellem 43 forskellige aktiviteter i sommerferien. Der var workshops om sang og musik, gøgl, hiphop, cirkus, leg og bevægelse. Udflugter til Legoland, zoologiske haver, badeland, Bonbon land og Tivoli. Mavedans, teater, koncerter, biografture og sportsstævne. Og så holdt Dansk Røde Kors Kulturhus i København en dag med»kultur på Kajen«, som bød på grillmad, hoppeborg, klovne, boder og musik af blandt andet»buster-sangens«moder, Nanna Lüders. Sommerens aktivitetsprogram var dermed så tætpakket, at cirka tyve andre aktiviteter blev skubbet til efterårs- og vintermånederne. På samme tid udvidede asylcentrenes klubber for åbningstiden, så børnene og de unge også kan kommer der i aftentimerne og i weekenden.»de har virkelig brug for at lege. Selv de 10-årige piger stryger lige ned i den anden ende af klubben og leger familie med deres dukker, lige til vi lukker.«gitte Duus, børne-unge medarbejder

18 18

19

20 »Det er bedre nu, fordi der er masser af aktiviteter og klubben har længere åbent.«kemal 17 år 20»Vi var mange steder, da det var sommer. Til bowling, i svømmehallen og kino. Nu har vi fået nye rum, nye spil og sådan noget. Man bliver da gladere af det.«gourgen 14 år