De Hjemløses Hus. - en evaluering. Juli Finn Kenneth Hansen og Louise Hardman Smith CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Hjemløses Hus. - en evaluering. Juli 2003. Finn Kenneth Hansen og Louise Hardman Smith CASA"

Transkript

1 De Hjemløses Hus - en evaluering Juli 2003 Finn Kenneth Hansen og Louise Hardman Smith CASA

2 CASA De Hjemløses Hus - en evaluering Juli 2003 Finn Kenneth Hansen og Louise Hardman Smith Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 De Hjemløses Hus - en evaluering CASA, Juli, 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Med udgangspunkt i møder mellem Socialministeriet og Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling blev der i år 2000 indgået aftale om at anvende ejendommen beliggende på Falkevej på Nørrebro til etablering af De Hjemløses Hus et aktivitets- og værested for hjemløse. Socialministeriet gav en 3-årig bevilling og med Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling som ansvarlig for driften af Huset. Formålet med De Hjemløses Hus er, at det skal danne rammen om organiserede aktiviteter for hjemløse og være base for den nationale organisering af hjemløse. Med De Hjemløses Hus er der tale om en nyskabelse, hvor de hjemløses organisationer og de igangværende hjemløseaktiviteter samles under samme tag, og hvor de hjemløse selv kan komme og deltage i aktiviteterne. Hensigterne med Huset er at være centrum for diskussion af og fokusering på de hjemløses vilkår og rettigheder samt skabe rammerne for brugerindflydelse og samarbejde omkring den igangværende brugerorganisering. De Hjemløses Hus har fungeret i snart tre år, og på den baggrund har Socialministeriet og Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling bedt CASA om at foretage en evaluering af Huset. Formålet med evalueringen er at belyse og vurdere, hvordan De Hjemløses Hus fungerer og virker i forhold til de målsætninger, der er opstillet i Socialministeriets bevillingsskrivelse. Evalueringen er gennemført i perioden marts til juni 2003 og er baseret på såvel kvalitative som kvantitative metoder samt foreliggende materiale i form af referater og andet dokumentarisk materiale. Der er gennemført interview med brugerne, medarbejderne, styregruppen for De Hjemløses Hus, interessenterne i Huset, samarbejdspartnere og nøglepersoner på hjemløseområdet. Supplerende er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Huset. Derudover er der foretaget en forvaltningsmæssig finansiel revision af budgetter og regnskab, som er udført af Lars Kallehauge, CASA. Evalueringen er finansieret af Socialministeriet. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kenneth Hansen og Louise Hardmann Smith, CASA. Juli 2003 CASA

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning De Hjemløses Hus De Hjemløses Hus og målsætningerne Husets tilbud og aktiviteter Brugerinddragelse og brugerorganisering Hvad får brugerne ud af at komme i Hjemløsehuset? Interessenter i Huset samarbejde Samarbejdspartnere og samarbejde Organisation og økonomi Vurdering af Husets placering i det samlede hjemløsebillede Opmærksomhedspunkter De Hjemløses Hus Baggrund Målsætninger for De Hjemløses Hus Formålet med evalueringen Metoder Rapportens indhold De hjemløse brugerne Indledning Brugerne af Huset Hvorfor kommer brugerne i Huset? Hvordan indgår Huset i brugernes dagligliv? Sammenfatning om brugerne Aktiviteter og projekter Aktiviteter omsorg og deltagelse Cafeen og aktiviteter Husets sundhedsprofil Rådgivning og støtte Aktiviteter Brugernes benyttelse af tilbud og deltagelse i aktiviteter Projekter Husets perspektiver for fremtiden Sammenfatning Brugerindflydelse og brugerorganisering Fokus på brugerindflydelse Brugerorganisering...54

6 5.3 Brugerinddragelse Indflydelse kompetence og ansvar Brugerne om indflydelse og deltagelse Sammenfatning Organisation, samarbejde og økonomi Organisation Rammer for organisering og aktiviteter Samarbejdet mellem parterne i Huset Organisation fremtid Husets økonomi Huset ressourcer og samarbejde Medarbejdere Samarbejdet mellem medarbejdergrupperne Sammenfatning De Hjemløses Hus og omverdenen Samarbejdsrelationer Samarbejdspartnere i forhold til lokalmiljøet Samarbejdspartnere i forhold til sags- og stofbehandling Samarbejde med botilbud og væresteder Vurdering af brugerne Vurdering af Huset De Hjemløses Hus et supplement...87 Litteraturliste...89 Bilag...90 Bilag 1 - Beskrivelse af brugerne i De Hjemløses Hus...91 Bilag 2 - Økonomisk styring og forvaltning...95 Forretningsgang for kassefunktionen Forretningsgang for bilagsfunktionen

7 1 Sammenfatning De Hjemløses Hus 1.1 De Hjemløses Hus og målsætningerne I august 2000 åbnede De Hjemløses Hus. Formålet med De Hjemløses Hus er, at det skal danne rammen om organiserede aktiviteter for hjemløse og være base for den nationale organisering af hjemløse. I forhold til de hjemløse er det målet med Huset: At aktivere, bespise og yde psykisk og fysisk førstehjælp til hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte grupper, der kun sporadisk kan drage nytte af det offentliges øvrige sociale tilbud. Projektets bærende idé er at hjælpe brugerne til at finde ind til deres ofte skjulte ressourcer og igennem hjælp til selvhjælp skabe grobund for, at brugerne tager sig selv alvorligt og aktivt deltager i at forbedre deres livssituation. Med De Hjemløses Hus er der tale om en nyskabelse, hvor de hjemløses organisationer og de igangværende hjemløseaktiviteter, som fx Københavns Hjemløseradio og hjemløseavisen Hus Forbi samles under samme tag, og hvor de hjemløse selv kan komme og deltage i aktiviteterne. Hensigterne med Huset er at være centrum for diskussion af og fokusering på de hjemløses vilkår og rettigheder samt skabe rammerne for brugerindflydelse og samarbejde omkring brugerorganiseringen med Nærudvalget for Storkøbenhavn og Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, S.A.N.D. Det er Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling, der er ansvarlig for etableringen og driften af Huset. Der er ansat en daglig leder af Huset som i samarbejde med de øvrige selvstændige hjemløseaktiviteter samt brugerorganisationer skal udmønte målsætningerne for Huset. De Hjemløses Hus er finansieret med midler bl.a. fra Socialministeriet. Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling har som grundlag for etableringen og driften af Huset modtaget en bevilling fra Socialministeriet, som ved starten blev bevilget for en 3-årig periode. På baggrund af denne bevilling har Socialministeriet og Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling været enige om at få foretaget en evaluering af De Hjemløses Hus. Evalueringen tager afsæt i de målsætninger, som er opstillet for De Hjemløses Hus. Dette indledende kapitel er en sammenfatning disponeret efter de forskellige målsætninger. Det gælder Husets tilbud og aktiviteter, brugeror- 7

8 ganiseringen og brugerindflydelsen, Husets brugere målgruppen, samarbejdet mellem parterne i Huset, Husets organisation, styring og økonomi. På denne baggrund foretages en vurdering af De Hjemløses Hus i det samlede hjemløsebillede. Sammenfatningen afsluttes med påpegning af nogle opmærksomhedspunkter med henblik på perspektiverne for De Hjemløses Hus. 1.2 Husets tilbud og aktiviteter Hjemløsehuset har etableret og udviklet en række tilbud, aktiviteter og projekter. Der er i Huset på nuværende tidspunkt både aktiviteter, der er individrettede og aktiviteter, der er fælleskabsrettede. De individrettede aktiviteter drejer sig om, at den enkelte har mulighed for at få støtte og rådgivning i forhold til nogle individuelle behov. Det gælder den rådgivning og støtte, medarbejderne yder i forhold til de enkelte brugere, og det gælder Husets markante sundhedsprofil med mulighed for at få et bad, gå til tandlæge, få vasket tøj, gå til frisør og sygeplejerske, hvorved den enkelte har mulighed for at vedligeholde eller højne sin sundhedstilstand. Specielt skal tandklinikken fremhæves som et af de særlige tilbud, hvor Huset adskiller sig i hjemløsebilledet. De fællesskabsrettede aktiviteter drejer sig om de aktiviteter, der foregår i fællesskab og giver mulighed for, at den enkelte kan være sammen med andre om en fælles aktivitet eller et fælles projekt og derigennem udvikle sig sammen med andre. Det drejer sig dels om aktiviteter i Huset i form af vedligeholdelse, maling, juletræssalg og se video sammen, og aktiviteter ud af Huset som fx fælles bowlingtur, sommerhustur, Hjemløsedagen og deltagelse i VM-kvalifikationsturnering i gadefodbold for hjemløse. Ud over de mange aktiviteter i og uden for Huset er De Hjemløses Hus karakteriseret ved projekter, som er igangsat med udgangspunkt i et samarbejde mellem parterne i Huset eller i samarbejdet med andre samarbejdspartnere. Ideen med projekterne har været at gøre opmærksom på de hjemløses situation, behov og ønsker og inddrage brugerne i disse projekter. Der har været tale om projekter, hvor de forskellige parter i Huset er gået sammen, og hvor det har været muligt at inddrage en stor del af brugerne. Det gælder fx projekt Vinterly, som endte op i skæve boliger til en række hjemløse, Hjemløsedagen, hvor Huset sammen med andre organisationer i København manifesterer de hjemløses vilkår, tandlægeklinikken, VM i fodbold for hjemløse med inddragelse af brugere fra boformer i hele landet m.m. De mange projekter er gennemført i et samarbejde mellem de forskellige interessenter i Huset. Ved at huse de forskellige hjemløseaktiviteter og de hjemløses brugerorganisationer er der både et kompetence- og ressource- 8

9 grundlag for tilrettelæggelse og implementering af projekter og grundlag for en brugersynsvinkel med inddragelse af brugerne. De interessenter, som er i Hjemløsehuset i dag, fremhæver den synenergieffekt, der er ved at være beliggende i samme hus. Gennem de mange projekter er det lykkedes at sætte fokus på de hjemløse og deres situation. Samtidig er det lykkedes at inddrage brugerne i aktiviteter, de ikke er vant til at deltage i, og i aktiviteter der berører dem selv og deres hverdagsliv. Projekter af denne type er meget ressourcekrævende både med hensyn til implementering og tilrettelæggelse og med de betingelser, som vil være for projekter, hvor ideen også er at inddrage brugerne. Projekterne har været ressource- og tidskrævende og måske taget længere tid end normalt, fordi der er tale om samarbejdsprojekter med mange involveret. Det, der kendetegner projekterne, er imidlertid, at mange af dem bliver til noget. Det gælder fx projekt Vinterly, tandlægeklinikken og kvalifikationsturnering i fodbold. Det er også et sted med megen offentligt fokus og bl.a. med besøg af mere eller mindre prominente personer som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, socialminister Henriette Kjær, Københavns socialborgmester, samt aktører i hjemløsemiljøet herunder de hjemløses egne valgte repræsentanter i brugerorganiseringen. Der er en målsætning om at igangsætte flere aktiviteter, men samtidig en erkendelse af de begrænsninger, Huset giver på grund af dets størrelse og begrænsninger i form af ressourcer og økonomi. Derfor vil der være tale om nogle prioriteringer og afbalanceringer. Der har fra starten ligget nogle indbyggede modsætninger i den måde, Hjemløsehuset er tænkt på, som helt klart ville vise sig på et tidspunkt. Efter en periode med mange aktiviteter, mange skibe i søen, er det helt naturligt, at Huset er kommet i en periode, hvor der er behov for at reflektere over, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Skal der være flere aktiviteter, eller skal det være andre aktiviteter end dem, der er i dag? Hvad er mulighederne inden for de givne rammer, eller skal rammerne udvides? Hvordan skal der prioriteres, og hvilke afbalanceringer skal der tages, og hvad får det af organisatoriske og administrative konsekvenser? 1.3 Brugerinddragelse og brugerorganisering I De Hjemløses Hus er man kommet langt med organisering og inddragelse af brugerne og dermed med brugernes mulighed for at få indflydelse på deres egen hverdag. Der kan skelnes imellem 3 niveauer af brugerinddragelse, og De Hjemløses Hus er med på alle niveauer. På det mere centrale politiske niveau med bl.a. 9

10 inddragelse i det lovgivende arbejde, høringer, deltagelse i råd og nævn, deltager S.A.N.D., der foreløbig har opnået høringsret i forbindelse med fastsættelse af kvalitetsstandarder for botilbud efter servicelovens 92. S.A.N.D. er den vigtigste brugerorganisation på hjemløseområdet. Derudover er formanden for Hus Forbi medlem af Rådet for Socialt Udsatte, og avisen Hus Forbi sætter fokus på de hjemløses forhold og problematikker. På det politisk-administrative niveau med deltagelse i regionale råd og samarbejdsgrupper fx inden for social- og sundhedssektoren deltager Nærudvalget for Storkøbenhavn, og De Hjemløses Hus har på lederniveau formelle samarbejdsmøder med det lokale rådgivningscenter. På frontmedarbejder- og brugerniveau med samarbejdsfora, kontakt og dialog er der i De Hjemløse Hus etableret et brugerråd, og der afholdes ugentlige brugermøder. Desuden bruges en stor del af tiden på inddragelse af den enkelte i løsningen af problemstillinger fx angående økonomi, bolig m.v. i mødet mellem kontaktperson og bruger. Med hensyn til graden af indflydelse kan den spænde fra meget ringe indflydelse til reel kompetence og ansvar. Både S.A.N.D. og Nærudvalget for Storkøbenhavn er brugerstyrede, og hjemløseavisen Hus Forbi drives af en bestyrelse, hvor hjemløse og tidligere hjemløse udgør majoriteten. I Huset er der et brugerråd, som har fungeret i et halvt år, og der holdes ugentlige brugermøder med den daglige leder af Huset. Brugerne fremlægger deres ønsker og forslag og ideer til aktiviteter. Der er tale om en brugerinddragelse, som går fra deltagelse til at have indflydelse på aktiviteter. I forbindelse med omstillingsprocessen er graden af inddragelse til debat. Der har været fokus på Huset, fordi det er nyt og anderledes, og forventningerne omkring brugerinddragelse og brugerindflydelse har været store. Brugerinddragelsen kan i Husets første periode karakteriseres som ad hoc, tilfældig og ikke særlig formaliseret. Mange projekter og aktiviteter blev sat i søen på baggrund af behov og ønsker, andre når ideerne opstod. Brugerne blev inddraget i en ånd, hvor meget kunne lade sig gøre og ofte under stor bevågenhed. Brugerinddragelsen er i dag formaliseret via Husets brugerråd og de ugentlige brugermøder med den daglige leder. 1.4 Hvad får brugerne ud af at komme i Hjemløsehuset? De brugere, der kommer i De Hjemløses Hus, kommer primært for at være sammen med andre, der er i samme situation, og for at få noget mad. Huset synes at indgå som en væsentlig del af deres hverdagsliv. Nogle brugere kommer for at deltage i aktiviteter, og andre får nogle oplevelser ved at deltage i ture ud af huset og i arrangementer. 10

11 Der kommer både mænd og kvinder, men der er en overvægt af mænd. Der kommer både unge og ældre. Den store gruppe af mænd er mellem 35 og 45 år. Nogle af kvinderne er mellem 20 og 30 år, og ingen er over 44 år. De brugere, som kommer i De Hjemløses Hus, har nogle fællestræk, som gør, at de falder inden for den målgruppe, som er forudsætningen for Huset. Det er personer, som i mange år ikke har kunnet forsørge sig selv, og som har svært ved at fastholde eller få en bolig. De er hjemløse på den måde, at de har svært ved at sørge for sig selv, og vanskeligheder med at opholde sig i deres lejlighed eller ikke har noget sted at bo. En meget stor del af dem har et stort misbrug. Som personer er de imidlertid meget forskellige og så forskellige, at det kan synes som en misforståelse at tale om dem som en gruppe. De har forskellig social baggrund, nogle har haft arbejde, andre har ikke, nogle har en erhvervsuddannelse, andre ikke, og på den baggrund har de forskellige ressourcer. De er socialt udsatte med hver deres sociale belastninger, nederlag og ydmygelser og lever meget ensomt og nogle mere isoleret. Selvom den store del har et misbrug, er deres misbrugssituation forskellig, og nogle af brugerne har for tiden ikke et misbrug. Hjemløsehuset fungerer ikke som et almindeligt værested men er i høj grad et fristed og et aktivitetssted, hvor der sker noget, og hvor brugerne er med. Undersøgelsen viser, at en stor del af brugerne deltager i de forskellige aktiviteter i Huset, og at brugerne har været inddraget i en række af Husets vellykkede projekter. Det er forskelligt, hvad de enkelte hjemløse får ud af at komme i Hjemløsehuset. I evalueringen har der ikke været mulighed for at følge de enkelte brugere, men gennem samtaler med brugerne har vi spurgt til deres livsforløb og deres egen vurdering af Huset og deres situation. Der er eksempler på personer, som er blevet stabiliseret, og via rådgivning og støtte har fået et bedre hverdagsliv, og af den grund godt vil deltage i flere aktiviteter og har mod på flere udfordringer. Der er også eksempler på personer, som har fået et bedre hverdagsliv, fordi de er trygge ved at komme i Huset og være sammen med nogen, de kender, tæt på deres lokale miljø. Der er hjemløse, som har et stærkt misbrug, og som kommer i Huset, fordi det ligger i lokalområdet, og andre fordi de ikke kan være andre steder. De er ikke deltagende og passer mere sig selv. Herunder er der nogle, som er psykisk dårlige, og nogle få som på grund af deres adfærd fylder meget i Huset og båndlægger mange ressourcer af Husets medarbejdere og frivillige. 11

12 De brugere, som kommer i De Hjemløses Hus, er ikke de samme, når man ser på brugergruppen over længere tid. Der er kommet flere brugere i Huset. I starten var der færre brugere, og de brugere, som var deltagende og aktive, var i overtal. Efterhånden som stedet er blevet kendt i offentligheden og i hjemløsemiljøet er flere brugere kommet til både lokale og hjemløse fra København. Der er brugere, som kommer i perioder dvs. kommer i en periode, er så væk i en periode, og så dukker de op igen. Andre kommer ikke tilbage, og andre nye kommer til. Ser vi på tallene fra spørgeskemaet viser det sig, at der er en del af dem, der er der i dag, som er kommet helt fra starten. Andre er kommet til senere, og nogle har været der i kort tid. Tilgang og afgang af brugere afhænger af mange forskellige faktorer. Det gælder aktiviteterne i Huset, brugernes sociale situation, lokalområdet, stemningen i Huset, medarbejdere og ansatte samt arten af tilbud. Der er i dag tale om relativt flere brugerne med stofmisbrug, som ikke er så deltagende og aktive i aktiviteter. Diskussion af brugergruppen og sammensætningen af brugergruppen er et centralt tema både i relation til intentionerne i Huset og i den fortsatte udvikling af Huset. Nogle samarbejdspartnere og aktører på hjemløseområdet ser den ændrede sammensætning af brugerne som en uheldig udvikling, fordi det på den baggrund er blevet vanskeligere at leve op til intentionerne med Huset. Andre ser det som en naturlig udvikling, fordi Huset ligger, hvor det ligger, og fordi gruppen af hjemløse omfatter en bred og forskelligartet gruppe med både hjemløse, der har ressourcer og kan indgå i aktiviteter og projekter, og andre hjemløse som ikke kan og vil indgå i sådanne projekter. 1.5 Interessenter i Huset samarbejde Det har fra starten været ideen og hensigten, at udviklingen af Hjemløsehuset skulle foregå i et samarbejde mellem den daglige leder og interessenterne i Huset. Fra starten var interessenterne i Huset, Københavns Hjemløseradio, hjemløseavisen Hus Forbi, Nærudvalget for Storkøbenhavn og senere S.A.N.D. Samarbejdet imellem interessenterne foregik i 2000 som ledermøder med deltagelse af den daglige leder, souschef og repræsentanter fra de forskellige interessenter. I 2001 foregik samarbejdet mellem interessenterne som daglige møder, hvor beslutninger blev skrevet ned i en dagbog. Husets daglige ledelse blev varetaget af den daglige leder, souschefen suppleret med lederen af Hjemløseradioen og repræsentanten fra Nærudvalget/S.A.N.D. 12

13 Fra 2002 foregår ansvars- og opgavefordelingen på ugentlige personalemøder. Interessenter og personale deltager i disse møder, og de ledes af den daglige leder af Huset. Organisatorisk har der været etableret en mødestruktur, hvor de forskellige interessenter har kunnet samarbejde om udviklingen af Huset. På disse møder leder- eller personalemøder har man fra gang til gang aftalt, hvem der tog sig af hvilke opgaver. I starten var der en iværksætterånd, hvor der blev lagt mere vægt på aktiviteter end på de mere formelle samarbejdsformer, og som det fremgår af referaterne, var det forskellige, som deltog i ledermøderne. Med det stigende antal medarbejdere, øgede antal aktiviteter og projekter har der været behov for mere struktur og behov for retningslinier for de fælles opgaver i Huset. Der har været tale om et samarbejde mellem interessenterne uden formelle samarbejdsaftaler og tilbagevendende diskussioner af, hvad der er det fælles. En manglende klarhed af forholdet mellem graden af autonomi og det fælles har bl.a. givet sig udslag i komplikationer i samarbejdet. Københavns Hjemløseradio, som er en af interessenterne i Huset, har måttet forlade Huset, da der ikke kunnet opnås enighed med Hovedstadens Røde Kors om en tilfredsstillende samarbejdsaftale. Den daglige leder har i samarbejde med interessenterne i Huset udgjort den daglige ledelse af Huset. Den daglige leder har ansvaret for de ansatte i Huset og personalepolitikken, og med interessenterne har det været opgaven at udvikle en samarbejdskultur for udmøntningen af målsætningerne for Huset. Mødestrukturen er inden for det sidste år lagt i et ugentligt personalemøde, hvor alle ansatte i Huset deltager, herunder interessenterne. På personalemøderne orienteres og tilrettelægges og følges op på sager, og der foregår en uddelegering og fordeling af arbejdsopgaver. Der udarbejdes fyldige referater, så man kan følge beslutninger og projekter og emners udvikling. Alle de nuværende interessenter kan se potentialer i De Hjemløses Hus. De lægger vægten på synergieffekten af at være beliggende i samme hus. De mener, at grundlaget for samarbejde er til stede, men de mener også, at det kan blive bedre. 1.6 Samarbejdspartnere og samarbejde Huset indgår i vigtige samarbejdsrelationer med lokalmiljøet i form af naboer, nærpoliti og lokalområdets kvarterløft. Derudover indgår Huset i samarbejdsrelationer med myndigheder og institutioner, der har relevans for stedets brugere. 13

14 Hjemløsehuset har et mere uformelt samarbejde med boformer og andre være- og aktivitetssteder. Samarbejdet drejer sig om, at Huset kontakter stederne, hvis nogle af brugerne har brug for overnatning, ligesom nogle af beboerne på boformerne bruger Hjemløsehuset i dagtimerne, og nogle kommer for at sælge avisen Hus Forbi. Hjemløsehuset indgår også fx i netværk med opsøgende medarbejdere i Københavns Kommune. Dette giver en væsentlig viden om, hvad der rører sig omkring målgruppen af hjemløse. De lokale samarbejdspartnere naboer, kvarterløftsprojektet i Nordvest og det lokale politi vurderer samarbejdet som godt. Ved optræk til konflikter har Huset selv eller samarbejdspartnerne taget initiativ til mere formelt samarbejde. Det samme gælder det lokale rådgivningscenter. Det lokale rådgivningscenter mener, at enkelte medarbejdere/frivillige i nogle tilfælde har misforstået deres rolle som bisidder/kontaktperson, og det kan skabe vanskeligheder i forholdet mellem centret og brugerne. På den anden side er der tale om et godt samarbejde i akutsituationer, hvor medarbejderne i Huset træder til. Det er vurderingen både fra det lokale politi og fra rådgivningscentret at brugerne har stort udbytte af at komme i Huset, og at det udgør en væsentligt del af deres hverdag og giver dem et bedre hverdagsliv. Samarbejdspartnerne vurderer, at Huset fungerer som et supplement til øvrige tilbud til hjemløse. Samarbejdspartnerne fremhæver specielt tandklinikken, avisen Hus Forbi og brugerorganiseringen og - indflydelsen i Huset. 1.7 Organisation og økonomi Organisation Det er Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling (HRK), der er ansvarlig for De Hjemløses Hus. Det er HRK, der driver Huset og er ansvarlig for drift og bevillinger fra Socialministeriet. HRK har ansat den daglige leder, som direkte refererer til HRK og dennes bestyrelse. I den første periode med opbygning og implementering og organisering af Huset var der en meget tæt forbindelse mellem Huset og HRK både omkring den daglige drift og via en nedsat følgegruppen, som udelukkende bestod af Røde Kors personer fra henholdsvis Landskontoret og Hovedstadens afdeling. I 2001 udformes vedtægter for Huset. I stedet for en følgegruppe nedsættes en styregruppe. Styregruppen får repræsentation af brugerorganisationen S.A.N.D., Socialministeriet, en frivillig medarbejder, og 2 personer udpeget af Hovedstadens Røde Kors og Københavns Kommune (som dog ikke indtræder i styregruppen). Styregruppens ansvar præciseres fra alene at være en slags sparringspartner til også at overvåge og have indblik i økonomi og 14

15 i samarbejde med HRKs bestyrelse at følge økonomi og organisation og ansætte den daglige leder. Styregruppen har i perioder fungeret som en slags bestyrelse, idet HRK har været uden ledelse i lange perioder i 2001 og Først i efteråret 2002 ansættes en leder af HRK, som kan opfylde den ansvarlige rolle, HRK har omkring Huset og i forhold til den daglige leder. Det har derfor været den daglige leder og styregruppen som i stor udstrækning har taget stilling til Husets udvikling, dets løbende drift med stillingtagen til budget og regnskab og udvikling. Der har ikke været et egentligt samarbejde mellem styregruppen og HRKs bestyrelse. Bindeledet har været HRKs repræsentant i styregruppen, som dog i lange perioder ikke har haft et reelt bagland. Man kan sige, at Huset i lange perioder har kørt med to slags bestyrelser. HRK som den egentlige ansvarlige for driften af Huset, og styregruppen som en art bestyrelse med repræsentation af både bevillingsmodtager og bevillingsgiver. En kombination, som giver problemer i form af ansvarsforflygtigelse og sammenblanding af interesser. Økonomi Socialministeriets bevilling administreres af Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling. I det daglige er det den daglige leder og forretningsføreren, der står for administrationen af økonomien. Forretningsføreren er ansvarlig for udgiftsbilag og sender dem til Dansk Røde Kors Landskontor, som sørger for bogføring, mens revisionsfirmaet KPMG udfører regnskab og revision. Der er en klar adskillelse mellem Husets økonomi og interessenternes økonomi. Der er tale om økonomisk selvstændige enheder, som hver har deres regnskab. HRK og styregruppen følger løbende økonomien i Huset, idet der løbende fremlægges og tages stilling til og godkendes budgetter og regnskab. Økonomi med budgetter og regnskab har været et fast punkt på styregruppens møder ligesom det årlige revisionsgodkendte regnskab. Hjemløsehusets udgiftsniveau er steget år for år på grund af de stigende aktiviteter og i kølvandet flere ansatte. Udgiftsniveauet for det første halvår 2000 lå på 1,2 mio. kr. og steg i 2001 til 2,3 mio. kr. Regnskabet for 2002 viser et udgiftsniveau på 3,0 mio. kr. En af de udgiftsposter, som er steget mest, er løn til ansatte. 15

16 Der er i forbindelse med evalueringen af De Hjemløses Hus foretaget en forvaltningsmæssig finansiel revision, som er nærmere beskrevet i Bilag 2 til rapporten. 1.8 Vurdering af Husets placering i det samlede hjemløsebillede En af målsætningerne for De Hjemløses Hus er, at det skal være et anderledes tilbud til de hjemløse, og det i høj grad skal bygge på inddragelse af brugerne i projekter, som skal synliggøre de hjemløses problemer og vilkår. I den sammenhæng er der samarbejdspartnere, som peger på den omtale og profilering, Huset har fået. På den måde finder de, at Hjemløsehuset er anderledes og adskiller sig fra de øvrige boformer og væresteder. De peger på nødvendigheden af, at der er nogle, som synliggør de hjemløses problemer og er bakket op af hjemløseorganiseringen. Mange samarbejdspartnere beskriver Huset som et supplement i forhold til de øvrige tilbud til hjemløse. De ser det ikke som et overlap. Stort set alle fremhæver tandlægeklinikken som en nyskabelse og et væsentligt tilbud. Brugerorganisering og -inddragelse går også igen i beskrivelsen af det supplerende ved Huset. Forholdet mellem brugergruppen i Huset og brugerinddragelse har affødt den mere principielle diskussion om, De Hjemløses Hus er et anderledes tilbud eller har udviklet sig i retning af et mere traditionelt være- og aktivitetssted. De Hjemløses Hus kan siges både at have træk, som ligner andre være- og aktivitetssteder, men har også træk og elementer, som klart adskiller det fra andre være- og aktivitetssteder. I vurderingen af Hjemløsehuset er der nogle samarbejdspartnere og aktører i hjemløsemiljøet, som lægger vægt på brugergruppen og aktiviteterne i Huset, som kan sammenlignes med andre være- og aktivitetssteder, mens andre lægger vægt på projekterne i Huset, brugerorganiseringen og brugerinddragelsen, hvor Hjemløsehuset adskiller sig fra andre være- og aktivitetssteder. På trods af disse forskelle synes der at være enighed om, at det er vigtigt, at de hjemløse har fået et hus, og at der i udviklingen af Huset er tale om nødvendige afvejninger og afbalanceringer i forhold til brugergruppen og i forhold til de ressourcemæssige rammer. Selvom der kan peges på mange vanskeligheder og problemer i relation til De Hjemløses Hus, som samarbejdspartnerne kender fra deres egne erfaringer og slås med som løbende problemer, så peger mange samarbejdspartnere på, at Huset trods disse vanskeligheder har fået gennemført en række af 16

17 deres projekter. De er blevet til noget. Dette gælder ikke mindst tandlægeklinikken, som alle fremhæver, fordi det har været et ønske for mange i hjemløsemiljøet i mange år at etablere et sådant tilbud. Der er tale om et tilbud, som dækker et stort behov hos de hjemløse, og som de hjemløse også er meget tilfredse med. Der er samarbejdspartnere, der peger på, at Hjemløsehuset adskiller sig på grund af den brugerinddragelse og brugerindflydelse, som er i Huset. På mange boformer har man endnu ikke etableret et brugerråd, og der er også forskellige opfattelser af nytten af et formelt brugerråd set i relation til andre mere direkte former for indflydelse for den enkelte bruger. Andre peger på den rummelighed, som afspejler De Hjemløses Hus, på den måde at de er åbne over for alle hjemløsegrupper. Det adskiller sig. Adskillelsen ligger i den højere grad af brugerstyring i De Hjemløses Hus. Jeg ser den også som et sted, hvor man mere kan give luft for medmenneskeligheden til fordel for den mere strategiske tænkning. De tænker også i indsats, men deres grundlag ligger i rummeligheden, at alle kan komme. De skal ikke lave om på folk. De hjemløse kan få omsorg. Der findes en bred vifte af tilbud i forhold til de meget målrettede offentlige tilbud. I de offentligt prægede tilbud har man krav om målrettet indsats med handlingsplaner m.v. De Hjemløses Hus er et vigtigt alternativ med frirum og præget af frivilligt arbejde. Der er tale om et meget væsentligt supplement ikke en erstatning. Det er meget vigtigt det lever Huset op til. (Preben Brandt, Projekt Udenfor) Der er blandt samarbejdspartnerne og aktører i hjemløsemiljøet mange forskellige meninger og opfattelser, hvor der peges både på styrker og svagheder i forhold til De Hjemløses Hus. Men der synes at være enighed om, at det er en stor styrke, at en række forskellige hjemløseaktiviteter er samlet i et hus, og at det er lykkedes at gennemføre en række projekter og lægge vægt på brugerinddragelse, som betyder, at De Hjemløses Hus er et alternativ og supplement til de øvrige tilbud på hjemløseområdet. 1.9 Opmærksomhedspunkter I næsten 3 år har De Hjemløses Hus ligget på Falkevej. Der har været mange forventninger og stort fokus på Huset i denne periode. I forhold til de opstillede målsætninger har Huset på mange måder levet op til disse trods styrker og svagheder i udviklingen. Styrkerne har været i forhold til de hjemløse, som det primært handler om. De har fået et hus, hvor deres organisationer og de forskellige hjemløseaktiviteter kan samarbejde og styrke hinanden, og netop denne ramme om fælles ressourcer og erfaringer har været grundlaget for et anderledes hus med mange projekter, hvor de hjemløse er blevet inddraget, og hvor der er sat fokus på de hjemløses vilkår. 17

18 Det er først og fremmest brugerne, der skal være med i en videreudvikling af Huset og dem, der skal have indflydelse på retning og mål. På baggrund af denne evaluering skal der derfor ikke peges på anbefalinger. Men på baggrund af evalueringen skal der peges på en række opmærksomhedspunkter angående perspektiver for den fortsatte udvikling til forhåbentlig inspiration for dem, som skal drive Huset videre fremover. Organisation I lange perioder har der været tale om to bestyrelser. HRK som den ansvarlige for driften og Huset og styregruppen som en art bestyrelse med repræsentation af både bevillingsmodtager og bevillingsgiver. Dette kan give problemer i form af ansvarsforflygtigelse og sammenblanding af interesser. En løsning på disse problemer kunne være en ren Røde Kors model med en bestyrelse bestående af personer fra Røde Kors. Som ansvarlig for bevillingen og ansvarlig for drift, den daglige leder m.m. kan der argumenters for, at det også er dem, der er ansvarlig for udførelsen af opgaven. En anden model kunne være en bestyrelse med repræsentanter for de forskellige interessenter i Huset samt bevillingsgivere, og hvor der blev foretaget en klar ansvars- og kompetencefordeling mellem bestyrelse og den daglige leder af Huset. Uafhængigt af modellen er der grund til at stille spørgsmålstegn ved, om en afdeling i Røde Kors kan bære en så stor opgave, som De Hjemløses Hus har vist sig at være. Det vil være værd at overveje, om det skulle være Dansk Røde Kors Landskontor, som skulle stå som den ansvarlige for De Hjemløses Hus. Styring og samarbejde Med udviklingen af Hjemløsehuset er ledelsesopgaverne blevet flere og mere omfattende. Det gælder det udviklingsorienterede og målsættende arbejde med kontakter og møder udadtil og ansvar for at skabe det økonomiske grundlag for Huset, dets aktiviteter og projekter. Det gælder kontakt til samarbejdspartnere og etablering af nye samarbejdsrelationer og repræsentationsforpligtelser med foredrag, deltagelse i konferencer, seminarer m.v. Det gælder indadtil med flere ansatte medarbejdere og krav om personalepleje og personalepolitik, flere møder med medarbejdere og brugere, og det gælder samarbejdet mellem de ansatte og mellem de forskellige interessenter samt det daglige arbejde i forhold til brugerne. Det vil være vigtigt at se på ledelsesopgaverne i Huset og genoverveje ledelsesstrukturen med fordeling af ledelsesopgaverne og en klarere ansvars- 18

19 og opgavefordeling omfattende interessenterne i Huset herunder samarbejdet og ansvarsfordeling. Alle interessenter mener, at grundlaget for samarbejde er til stede, men de mener også, at samarbejdet kan blive bedre. I den forbindelse savnes nogle rammer og retningslinier, hvor inden for samarbejdet imellem interessenterne kan udvikle sig fx i form af samarbejdsaftaler. Brugerne de hjemløse Der synes at være sket en ændret sammensætning af brugergruppen, som hænger sammen med mange forskellige forhold. Den rummelighed, som kendetegner Hjemløsehuset, betyder imidlertid, at Huset i forhold til andre være- og aktivitetssteder har en bred brugergruppe. Det vil være vigtigt, at Hjemløsehuset bevarer rummeligheden. Det vil stille store udfordringer til medarbejderne og udviklingen af aktiviteter og projekter med afvejninger mellem omsorg og krav til brugerne. Det stiller også krav til brugerinddragelsen, hvor der i tilrettelæggelsen af arbejdet må ydes en særlig indsats for at opnå brugerinddragelse for de svagest stillede brugere. Rummeligheden kan også udvides ved at udbygge samarbejdet med andre være- og aktivitetssteder og i et samarbejde og fælles forståelse skabe nogle rammer for brugerne, som forbedrer de hjemløses hverdagsliv. Aktiviteter og projekter De Hjemløses Hus har mange aktiviteter både individrettede og fællesskabsrettede. Huset sætter dog i sig selv nogen grænser for mængden af aktiviteter. I forhold til den mængde relevante aktiviteter, der er blevet fremsat på visionsseminaret, anses det som væsentligt, at projekterne prioriteres, afgrænses og gennemtænkes, før de sættes i værk samt tilpasses de forskellige brugertyper. Hvis aktiviteterne skal udvides, må det i vidt omfang ske uden for Huset. Det vil fordre et mere udbredt samarbejde med eksisterende samarbejdspartnere og eventuelt nye samarbejdspartnere. Det, der adskiller Hjemløsehuset fra andre tilbud, er de mange projekter, som er gennemført. Det vil være vigtigt at prioritere sådanne opgaver frem for en udbygning af aktiviteter. Hjemløsehuset bør med de hjemløses erfaringer og med inddragelse af brugerne fortsat udvikle metoder og formidlingskanaler med henblik på at sætte de hjemløses hverdagsliv på dagsordenen baseret på det samarbejde, der er mellem interessenterne i Huset. Men det kunne også være vigtigt at etablere samarbejdsfora med brugere og aktører inden for hjemløseområdet til inspiration og fortsat udvikling af projekter. 19

20 Medarbejderne De Hjemløses Hus er en meget rummelig arbejdsplads. Medarbejdergruppen består af både ordinært ansatte, medarbejdere i fleksjob og aktivering, frivillige samt hjælpere. Enkelte af de ansatte har tidligere været i fleksjob eller aktivering, og nogle af de ordinært ansatte er ansat både i Huset og avisen Hus Forbi. I forhold til medarbejderne er det vigtigt at fastholde deres engagement i deres arbejde og udvikle deres kompetencer i forhold til de opgaver, de har i Huset. Samarbejdet mellem medarbejdere vil kunne udvikles ved at skabe en klarere arbejdsdeling bl.a. gennem stillings-/funktionsbeskrivelser for samtlige medarbejdere i Huset. I den forbindelse må medarbejderstaben vurderes i forhold til Husets målsætninger og forholdet mellem omsorgsfunktioner, deltagelsesaspekter og projekter. Med den rummelighed, som kendetegner Hjemløsehuset både i forhold til medarbejderne og i forhold til brugerne, viser udviklingen, at der kunne være behov for videreuddannelse og supervision af personale, specielt i forbindelse med arbejdet med brugerinddragelse. Afslutning De Hjemløses Hus er et supplement på hjemløseområdet. Det har sat fokus på de hjemløses vilkår og problemer. I den forstand er De Hjemløses Hus en væsentlig nyskabelse. Huset har lagt vægt på at leve op til målsætningerne for Huset og forstået at inddrage brugerne både i udviklingen af Huset, men også i projekter som har været udadrettet og sat fokus på de hjemløses situation. Der har været tale om en næsten 3-årig periode, hvor der på trods af mangler og vanskeligheder angående samarbejde og styring er opnået væsentlige resultater. Der har fra starten været tale om en iværksætterånd med mange ildsjæle og med vægt på engagement, dynamik og mindre vægt på de formelle strukturer. Det har haft sine styrker og svagheder. Styrken er, at mange af de projekter, man har sat i søen, er blevet til noget ved fælles hjælp. Svagheden er, at nogle af projekterne har taget lidt længere tid, og at der er opgaver, som man har måttet ligge. Det vil være vigtigt at bevare mulighederne for at udvikle målsætningerne for Huset med brugerinddragelse og fokus på de hjemløses vilkår i en ny og bedre organisation af Huset, en større klarhed omkring procedurer og ansvar i samarbejdet og fordringer om ansvar for samarbejdet mellem de forskellige interessenter i Huset. Det vil også være vigtigt at opbygge fora, som kan give inspiration til nye projekter. Det vil kunne styrke de hjemløses situation og dagligdag. 20

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Lærkehøj - et herberg for hjemløse

Lærkehøj - et herberg for hjemløse Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter November 2003 Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen CASA Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator Juni 2012 Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn Organisation Tilbud 1 Tilsynet påser at politikker, medarbejderdemokrati,

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere

Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Juni 2008 Finn Kenneth Hansen, Jonas Markus Lindstad, Flemming Jakobsen og Henning Hansen CASA Hus Forbi En undersøgelse af koncept og sælgere Juni 2008

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug

Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005 Finn Kenneth Hansen og Marianne Malmgren CASA Evaluering af Lærkehøj - en 94-boform for hjemløse med misbrug September 2005

Læs mere

Gaderummet. - en evaluering af et værested med bo- og rådgivningsfunktion for unge. November 2002. Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen

Gaderummet. - en evaluering af et værested med bo- og rådgivningsfunktion for unge. November 2002. Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen Gaderummet - en evaluering af et værested med bo- og rådgivningsfunktion for unge November 2002 Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen CASA Gaderummet - en evaluering af et værested med bo- og rådgivningsfunktion

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune Skæve hverdagsliv Stine Svendsen-Tune Et studie med tilknytning til forskningsprojektet Det Kvalificerede Hverdagsliv, som er finansieret af Socialministeriet Skæve hverdagsliv Af Stine Svendsen-Tune ISBN:

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere