Mørke udsigter. Global gryderet. Kok på vægten. Så kom rapporten

Transkript

1 18. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 17 Mørke udsigter Det er svært, men nødvendigt at tale med børnene om den kræftsygdom, der ender med mors eller fars død. Side 4 Global gryderet Chile, Kina, Burma, Rumænien, Danmark. Psykolog anvender sit fag i den helt store skala. SIDE 8 Så kom rapporten Regeringens psykiatriudvalg er barslet med en rapport, man dårligt kan være uenig med. SIDE 12 Kok på vægten Klummen: Sundhedsflip kammer over. Kiloene koster dansker arbejdstilladelsen i New Zealand. SIDE 17

2 Chile, Kina, Burma, Rumænien, Danmark. Psykolog anvender sit fag i den helt store skala. SIDE 8 Regeringens psykiatriudvalg er barslet med en rapport, man dårligt kan være uenig med. SIDE oktober årgang Dansk Psykolog Forening 17 Det er svært, men nødvendigt at tale med børnene om den kræftsygdom, der ender med mors eller fars død. SIDE 4 Klummen: Sundhedsflip kammer over. Kiloene koster dansker arbejdstilladelsen i New Zealand. SIDE 17 LEDER Vi er nødt til at holde insisterende fast i, gryderet at der her er tale om et politisk problem, fagetisk.global ikke et psykologisk eller Så kom rapporten Mørke udsigter Kok på vægten Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Etik eller politik? Fra og med juli 2012 blev aldersgrænsen fjernet for tilskud til psykologbehandling for let til moderat depression. At behovet i den grad er der for denne ydelse, vidner henvisningstallene om. De er fordoblet, siden udvidelsen trådte i kraft. Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og psykoterapi er både en virksom og billig behandlingsform. Akkurat så langt er alt godt. Imidlertid er de økonomiske forudsætninger slet ikke fulgt med de positive signaler om tilbuddet. Som et led i Regionernes styring af den alt for knappe økonomiske ramme blev der aftalt et omsætningsloft. Psykologer, der har tid og mulighed for at behandle de depressionsramte, må derfor sætte dem på venteliste eller henvise til en kollega, hvis egen kvote er brugt op. Her sidst på året er der dog de allerfleste steder slet ikke nogen med kort venteliste at henvise til. Ventetiden for denne gruppe er derfor vokset til omkring ti uger, en uantagelig situation for den depressionsramte, der må se frem til en ganske lang ventetid på at komme i gang med behandlingen. I løbet af denne tid kan depressionen nå at blive dybere, og vejen tilbage bliver længere og mere smertefuld. Det er den situation, ydernummerpsykologerne jævnligt for nogle næsten dagligt må håndtere i telefonen, når forpinte mennesker skal have besked om den lange ventetid. Psykologen oplever det som et både fagligt og etisk pres at måtte melde ventetiden ud, så meget des mere som ventetiden slet ikke skyldes mangel på tid, men på penge i ordningen. Psykologer har om nogen med mennesker at gøre og er tilbøjelige til at vende urimeligheden mod sig selv. Vi er dog nødt til at holde insisterende fast i, at der her er tale om et politisk problem, ikke et psykologisk eller fagetisk. Miseren opstår som følge af ubalancen mellem den politiske udmelding til borgerne om ophævelse af aldersgrænsen og så den markante underfinansiering af ordningen. Det er psykologens ansvar at tage professionelt vare på den enkelte i hver eneste telefonsamtale. Men det politiske og etiske ansvar for underfinansieringen ligger på Christiansborg. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 21/10 8/ /11 22/ /11 6/12 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge 2013 AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013 Kontakt os for et tilbud Vi passer på dig RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 PROJEKT Af Inge Merete Manuel Indsats i kræftramte familier Det er svært, men nødvendigt at tale med sine børn om den livstruende sygdom, der ender med den ene forælders død. Et projekt på Fyn afdækker problemet og anviser muligheder. O mrådet børn af alvorligt syge og døende forældre har konstant haft bevågenhed i de senere års sundhedsfaglige diskurs. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en anbefaling om behovet for psykologisk indsats over for pårørende til alvorligt syge, hvori der specifikt er opmærksomhed på familier med mindreårige børn [1]. Aktuelt er en gruppe inden for Danish Multidisciplinary Cancer Groups, DMCG, i færd med at udarbejde en Klinisk retningslinje i palliation for indsatsen i kræftramte familier med hjemmeboende børn. Sundhedsstyrelsen angiver, at den psykosociale udredning af den enkelte families behov er en nødvendig del af det palliative arbejde, og at der kan være brug for at støtte op om, hvordan familien kommunikerer omkring sygdomssituationen. Der gives udtryk for, at den indbyrdes information og dialog har væsentlig betydning for, hvordan familien lærer at omstille sig til det ændrede liv og bære den emotionelle belastning, som sygdomsudviklingen medfører. I Palliativt Team Fyn har jeg i samarbejde med teamets socialrådgiver udført et udviklingsarbejde i en periode på to år. Indsatsen var rettet mod henviste patienter, som havde hjemmeboende børn under 18 år. Arbejdet blev støttet af Trygfonden og foreligger som rapport [2]. Bevæggrunden for at udføre projektet var, at vi fra mange års arbejde med uhelbredeligt syge kræftpatienter havde erfaring for, at forældre til mindreårige børn ofte har meget svært ved at informere børnene om sygdomsstatus og behandling og tale med dem om den syge forælders forestående død. Eftersom både børn og voksne er bedre rustet til at håndtere traumatiske begivenheder, når de i en eller anden udstrækning er forberedt på det, ønskede vi med projektet at støtte forældrene i at inddrage børnene i sygdomsudviklingen og forberede dem på den SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: scanpix forestående død. Efter forælderens død fortsatte vi indsatsen for at støtte den efterladte forælder i at forholde sig til og håndtere barnets tab. Seks måneder efter dødsfaldet afsluttedes indsatsen med en opfølgning og en evaluering fra den efterladte forælder. Formålet var således dels at hjælpe forældrene til at indgå i dialog med barnet om sygdomssituationen, dels at indsamle viden om, hvilke bekymringer og overvejelser uhelbredeligt syge kræftpatienter og deres partnere gjorde sig omkring deres hjemmeboende børn, samt hvilken støtte de fandt nyttig. Flere familietyper Indsatsen i familierne viste os, at forældrenes største bekymringer var, hvordan de skulle fortælle børnene om sygdommen og indgå i dialog med dem om, hvordan den udviklede sig. Der herskede også stor usikkerhed om, både hvorvidt, hvordan og hvornår barnet skulle forberedes på, at den syge forælder ville dø, ligesom forældrene udtrykte ængstelse for, hvordan børnene ville reagere, når de fik at vide, hvad udgangen ville blive. Vi så ofte, at forældre i deres ønske om at beskytte børnene PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 kom til at overlade børnene til selv at finde en mening med det, de oplevede i sygdomssituationen, frem for at de hjalp dem med at skabe sammenhæng og forståelse. Det var ofte vores indtryk, at forældrene undervurderede børnenes behov for information og støtte, ligesom mange efterlevende forældre ikke talte ret meget med børnene om følelsesmæssige reaktioner og vanskelige emner i forbindelse med, at deres mor eller far var død. Familiernes behov for støtte var forskelligt, og vi opdelte dem i tre grupper ud fra behovet for indsats. Vi benævnte grupperne henholdsvis: 1. kompetente familier, 2. familier med ressourcer, som dog i den aktuelle situation ikke formåede at anvende dem optimalt i relation til børnene og 3. ressourcefattige familier. I de kompetente familier støttede forældrene generelt børnene godt, og kommunikation i hjemmet var relativ åben om sygdommen. Alligevel oplevede vi, at forældrene profiterede af samtalerne med os, især i forhold til hvordan de kunne tale med og forberede børnene på den forestående død, ligesom vi talte med dem om, hvordan de selv ønskede at tage afsked med børnene. Familier med ressourcer var ofte i vildrede om, hvordan og hvornår de skulle informere og inddrage børnene i sygdomsudviklingen og behandlingen, og de veg tilbage for at forberede børnene på tabet af den syge forælder. I familierne var der generelt en begrænset åbenhed i kommunikationen. Forældrene havde gavn af samtalerne og gav udtryk for, at de rustede til at tale bedre med børnene og inddrage dem i sygdomsudviklingen. Allerede efter første samtale med forældrene blev kommunikationen med børnene oftest øget, men det kunne stadig være meget svært eller uoverkommeligt for forældrene at begynde at forberede børnene på den forestående død. I de mere ressourcefattige familier oplevede vi, at forældrene var glade for samtalerne og gav udtryk for, at de hjalp dem, men effekten af hjælpen syntes begrænset, og det lykkedes ofte ikke at SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 støtte forældrene tilstrækkeligt til, at de inddrog børnene i nødvendig grad. Ud over at støtte forældrene var der i disse familier således behov for at støtte børnene direkte. Forældrene var generelt åbne for at inddrage daginstitution, skole eller kommunens familieafdeling, så at børnene kunne modtage støtte udefra. En tredjedel af de familier, der indgik i projektet, var skilsmissefamilier. Når den syge forælder boede alene med børnene, eller når kommunikationen mellem forældrene var begrænset, var der stor brug for støtte og drøftelser om en række specifikke problemstillinger. Ofte var det også nødvendigt at støtte forældrenes indbyrdes kommunikation om sygdommens alvor, så den raske forælder kunne give barnet den nødvendige omsorg, når barnet var på besøg. Forældre til mindreårige børn har ofte meget svært ved at informere børnene om sygdomsstatus og behandling og tale med dem om den syge forælders forestående død. Problemstillingerne i skilsmissefamilierne drejede sig om belastningen af barnet ved at bo alene sammen med den tiltagende syge forælder, og hvilke muligheder begge forældre havde for at lette barnet for denne belastning. Det hændte også, at der ikke var taget stilling til, hvor barnet skulle bo efter forælderens død, og jævnligt var der brug for at tale om tanker og ønsker i forhold til den fortsatte kontakt efter mellem barnet og familien til den forælder, som var døende. Ord på følelserne I den første periode efter dødsfaldet var det indtrykket, at trods forælderens egen tab og sorg, magtede de fleste forældre at forholde sig til barnets sorg og følelsesmæssige behov for støtte. Men de var ofte i vildrede med, hvordan de bedst kunne støtte barnet, både med henblik på hvad de selv kunne gøre, og om barnet havde brug for hjælp udefra. Mange forældre undlod at tale med barnet om det følelsesmæssigt vanskelige, mens der var større parathed til at støtte barnet aktivt, fx ved at skabe mere nærvær og trygge rammer i familien. Mange børn havde svært ved at tale om tanker og følelser i forbindelse med forælderens død og savnet af deres mor eller far. Forældrenes var ofte utilbøjelige til at spørge ind til barnets tanker og følelser i forbindelse med tabet, og dialogen med barnet om savn og sorg blev i mange familier hurtigt meget begrænset. De kliniske implikationer fra projektet er, at der er brug for tidlig psykosocial intervention, når en patient med hjemmeboende børn diagnosticeres med kræft. Vores indsats begyndte først ved patientens henvisning til vort palliative team, dvs. i gennemsnit to måneder inden dødsfaldet. Vi oplevede jævnligt, at børnene på dette tidspunkt ikke havde været inddraget, sådan som det var relevant i forhold til deres alder og sygdomssituationen. Vi fandt, at fokus for den psykosociale intervention bør omfatte støtte til forældrene, så de føler sig kompetente og parate til at give børnene den nødvendige information og støtte, og sådan at børnene kan forholde sig til den svære situation og håndtere usikkerheden om sygdomssymptomer og den samlede problematik bedst muligt. Herudover er det vigtigt at støtte forældrene til at forberede børnene på den forestående død, når tidspunktet bliver aktuelt. Fokus bør også være på at identificere familier ud fra, hvor stort et behov de måtte have for støtte, så de kan tilbydes den relevante indsats. Vores erfaringer fra projektet var, at alle efterlevende forældre profiterede af, at samtalerne fortsatte de første måneder efter den syge forælders død. Børnene deltog ofte i disse samtaler, hvor der blev sat ord på følelser og tanker om tabet af deres partner, og hvor der blev lagt vægt på vigtigheden af at kunne mindes både individuelt og sammen. Ud fra vores viden og erfaringer har vi udarbejdet en model, som beskriver de temaer, de efterlevende forældre angav som vigtige at tale om i familier med hjemmeboende børn, både under et progredierende sygdomsforløb og efter dødsfaldet af en syg forælder. Modellen er udformet, så den kan bruges af andre palliative teams og enheder, som ønsker at yde en formaliseret indsats i disse familier [3]. I modificeret form vil den også kunne bruges af andre enheder end de palliative og være til inspiration for psykologer og andet sundhedspersonale, som arbejder med kræftpatienter med hjemmeboende børn. NOTER Inge Merete Manuel, cand.psych. Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital inge.manuel@rsyd.dk [1] Nationale anbefalinger for Sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen 30. marts [2] Kan downloades på: [3] Kan downloades på PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 GLOBETROTTER Af Ditte Darkó fotos: chili foto SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Rører i den globale gryde Psykolog Niels Peter Rygaard har mange gode ideer over ilden, når det handler om at omsætte psykologi til omsorgsviden i stor skala. F or nylig havde psykolog Niels Peter Rygaard en drøm: - Jeg skulle lave mad, og så havde jeg et komfur med 36 plader. Der var gryder på dem alle sammen. Den eneste måde, jeg kunne få det til at hænge sammen på, var ved at røre lidt i dem på skift! Sådan fortæller han om drømmen, der meget rammende beskriver det arbejdsliv, hvor han i flere år har brændt igennem på den globale scene. I dag arbejder han som privatpraktiserende konsulent og beskriver sig selv om en tredelt lagkage: en del forsker, en del organisationspsykolog og en del praktiker. Men Niels Peter Rygaards globale arbejdsliv har en fællesnævner: at han anvender sin mangeårige erfaring og viden om tilknytningsforstyrrelser til at forbedre tilværelsen for omsorgssvigtede børn. Nu ved hjælp af digitale løsninger i form af et online uddannelsesprogram for børnehjem, FairstartGlobal. - Det optager mig, at det, der skaber flest forladte børn i verden, hverken er sult eller epidemier det er når små landbo- eller provinsfamilier flytter ind til en storby, og det sker over hele verden. Det er lige meget om man er i Chile, Kina eller Danmark. - Den dag Rumænien blev medlem af EU, forsvandt der to millioner rumænere ud af Rumænien på en uge, for nu kunne de pludselig arbejde i resten af Europa. Samtidig efterlod de børn. Mange børn og unge begik selvmord, nogle blev placeret hos familier, og nogle blev gadebørn. Vilkårene for forældres forhold til børn er helt anderledes i byer: familierne bliver stadig mindre, og børn bliver en udgift. Arbejdet med tilknytningsforstyrrede og omsorgssvigtede børn begyndte tilbage i 1980 erne, da Niels Peter Rygaard arbejdede på behandlingshjemmet Himmelbjerggården i Ry. I dag er han konsulent for sociale systemer af enhver art, der tager sig af omsorgssvigtede, adopterede og anbragte børn og unge. Derudover er han VISO s konsulent i adoptionssager, redaktør på en bog om plejefamilier, gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health, og han har taget initiativ til en international master i pædagogisk organisationsudvikling i samarbejde med VIAUniversity Århus. - Det, der altid har interesseret mig, er, hvordan forskning omsættes til organisation, og organisation til praksisformer. Så man rent faktisk får dem, der arbejder med børnene, til at ændre adfærd. En fair start Niels Peter Rygaard fik ideen til en global uddannelse efter publiceringen af sin egen engelsksprogede bog om behandling af svært omsorgssvigtede børn. Den førte til forelæsninger på forskellige PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 kontinenter og fik ham til at spekulere i, hvordan psykologisk viden kan omsættes til politiske beslutninger og udvikling af omsorgsviden i en stor skala. Tilbage i 2006 samlede han et internationalt forskernetværk og igangsatte to EU-projekter til udvikling af gratis onlineuddannelse for børnehjem og plejefamilier, som i dag har stor succes i flere lande og snart er blevet oversat til 25 sprog. - Jeg væddede med mig selv, om det virkelig kunne lade sig gøre at lave et globalt uddannelsesprojekt på under ti år i min fritid. Der gik kun seks. - I kraft af samtaler med andre faggrupper og folk i andre lande fik jeg gradvist skabt et forskernetværk. Det tog halvandet år at samle materiale sammen jeg spurgte mig selv: hvem har forsket i anbragte børn, hvad kan man koge det ned til? Og så begyndte det første EU-projekt i 2008 på børnehjem i bl.a. Rumænien, Tyrkiet, Grækenland, Italien og Spanien. - Der var god respons fra forskerne, jeg kontaktede. Efter at jeg skrev en artikel om, hvordan man overfører viden fra forskning til praksis, kvitterede de ved at invitere mig som gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health. Derfor sidder der nu 20 bidragydere fra forskellige steder i verden og skriver om, hvordan deres forskning påvirker lokal børnepolitik og uddannelse/ interventioner. Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet. Niels Peter Rygaard finder sit globale arbejdsliv spændende, fordi han skal forene kompetencer på alle niveauer: kultur, socialpolitik, organisation, ledelse, gruppedynamik, forældreevne og forskning. Onlineuddannelsen tilbyder børnehjem og plejefamilier et netbaseret etårigt udviklingsforløb i at sætte og anvende pædagogiske og organisatoriske mål. - Det eneste, man behøver, er en projektor, en højttaler og en internetforbindelse, så viser man det på en væg. De 15 ses sioner i uddannelsen handler om, hvad tilknytning er, hvordan man laver familielignende grupper, hvad der er tryghedsskabende omsorg etc. Meningen driver værket At oversætte et uddannelsesprogram til 25 sprog har krævet mange frivillige. Overordnet set har det overrasket Niels Peter Rygaard, hvor SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 privatfotos meget folk vil arbejde for noget, de finder meningsfuldt. For nylig kom en japansk professor i børnepsykiatri til Danmark og besøgte ham, fordi han vil oversætte uddannelsesprogrammet til japansk. Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet. - Jeg ville teste en hypotese: Hvis jeg skal have projektet op at køre globalt, bliver det vigtigt for mig at forstå, hvad motivation er, hvad der får folk til at gøre noget. - Min antagelse var, at det, der driver folk, er søgen efter mening. Og mening er stort set et socialt fænomen. Individets oplevelse af mening skabes fra fødslen i en social sammenhæng. Så jeg tænkte, at hvis folk skal være motiverede for at lave gratis oversættelser, er jeg nødt til at basere mig på, at de ønsker at opleve social mening i deres arbejde. Det er det, der har overrasket mig mest alle de forskere og praktikere, der som jeg selv har arbejdet uden løn. - Forleden fik jeg en mail fra Vietnam og en fra Burma: Kære Hr. Rygaard, jeg har et børnehjem, 25 børn, ingen penge jeg lever i et diktatur send mig den engelske tekst, så oversætter jeg den til burmesisk, stod der. Så kom oversættelsen tilbage tre uger efter det svarer til 100 sider om ugen, samtidig med at oversætteren tog sin doktorgrad og blev gift! Den ændrede omsorgskultur Spørger man Niels Peter Rygaard, om han kunne forestille sig at skrive endnu en bog, er svaret ja. Den kunne godt komme til at handle om den ændrede omsorgskultur, der er fulgt med urbaniseringen i både ind- og udland. Han stiller sig især kritisk over for en psykiatri, der diagnosticerer for mange almindelige livsproblemer som afvigende tilstande. - Noget, der altid har stødt mig lidt, er hvis faggrupper isolerer sig i deres egen selvforståelse det gælder også psykologer. Min indgangsvinkel er at søge de sociale ressourcer i en kultur, som kan støttes, og at se børns problemer som en afspejling af, hvad deres samfund har svært ved at håndtere. - Jeg talte med min samarbejdspartner i Singapore, der bruger Fair Start på de 8000 indonesiske børnehjem. Han finder, at de mest skadede børn ikke er dem på børnehjemmene, men dem af velhavende middel- og overklasse i Singapore. De få, der i starten af min karriere hed ambassadørbørn forvirrede, identitetsløse, depressive er blevet en norm i dag. Mor er i Schweiz, far er i Australien, og det har de været siden barnet blev født. Niels Peter Rygaards gryder er i kog. Og der er aldrig noget, der er helt færdigt, fortæller han. For ham som åndelig køkkendame er det kunsten at acceptere, at alting er en proces røre hist og her, og fortsat koge spændende retter på den store fond af viden og erfaring, han har samlet sammen i løbet af et langt arbejdsliv. Skal han give opskriften til fremtidens globale psykologer, lyder den: - Start med ét lille fokus og bliv ekspert i det. Noget, der adskiller dig fra alle andre generalister kan man få i bundter. For det andet, flyt dig! Tænk globalt og ikke lokalt du kan få et fedt job i Norge, Singapore eller i udkantsdanmark, men ikke i uddannelsesbyerne. Så er du i gang. For det tredje, prøv aldrig at monopolisere din viden. Giv den væk. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 PSYKIATRIRAPPORT Visionen bør tænkes om Regeringens psykiatriudvalg er på rette spor, men det er hele psykiatriens vision, vi skal ændre, mener psykologernes formand. P sykologsamtaler til sårbare unge på gymnasier og erhvervsskoler. Flere og varierede former for behandling. Og målrettede forsøg på at mindske brugen af tvang. Regeringens psykiatriudvalg havde ikke færre end 53 forslag til en bedre psykiatri i den rapport, der kom på gaden i begyndelsen af oktober. Reelt er det svært at sige meget negativt om den, gennemsyret som den er af ønsket om et nyt og åbent syn på psykisk syge og deres muligheder. Men hvis udvalgets arbejde skal flytte noget, er det hele visionen bag psykiatrien, som skal tænkes om, mener Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen. - Visionen for psykiatrien burde jo være at gøre sig selv overflødig. Og det gør vi kun ved at forebygge, at borgerne bliver så syge, at de skal indlægges. Vi skal sikre, at alle kan få hjælp, første gang de har brug for den, siger hun. Rapporten fra psykiatriudvalget peger på en stribe særlige udfordringer, som spænder ben for indsatsen for psykisk syge i dag. Blandt udfordringerne er det ensidige fokus på medicinsk behandling, og det skriver psykologformanden gerne under på: - En velfungerende psykiatri forudsætter et opgør med den konservatisme, som stadig hersker i sygehussektoren, hvor medicin er den primære nogle steder den eneste behandling. Det kræver, at vi i højere grad inddrager de pårørende, øger forebyggelsen og finder plads til andre behandlingsformer. Nødvendigt med flere penge Både behandlere og patienter har efterlyst, at der følger penge med de fine hensigter. Her har udvalget langt hen ad vejen haft en bunden opgave: Rammerne skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum. Alligevel vælger udvalget at sige ligeud, at den nye ramme og retning for psykiatrien ikke kan skabes, uden at de forslag, som skal bidrage hertil, får tilført ressourcer. Den rigtige indsats behøver ifølge Psykologforeningen ikke koste mere, hvis alle udgifter tælles med: - Selvfølgelig kræver det en investering, til gengæld kommer pengene mange gange retur i form af færre langtidssygemeldinger, færre genindlæggelser og færre virksomheder, der må undvære de medarbejdere, som knækker undervejs. Det handler om, hvordan vi bruger pengene, siger Eva Secher Mathiasen. Hun efterlyser, at nogle af de mange projekter, som i dag lever et tidsbegrænset liv på satspuljepenge, bliver gjort permanente, så gode erfaringer ikke går tabt. Endelig roser hun psykiatriudvalget for at understrege, at kommuner og regioner skal være bedre til at samarbejde om de mennesker, der i dag vandrer ind og ud af hospitalerne. - Vi har i årevis oplevet, at psykisk syge udskrives fra sygehuset til et sort hul, hvor behandlingen bliver tabt på gulvet, fordi den ikke følges op. Derfor bliver kommuner og regioner nødt til at samarbejde frem for at skændes om regningen, siger Eva Secher Mathiasen. Bille Sterll, journalist og pressemedarbejder Psykiatriens 10 udfordringer 1. Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering. 2. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem. 3. Ulighed i sundhed og levetid. 4. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb. 5. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder. 6. Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling. 7. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse. 8. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser. 9. Manglende reduktion i tvangsanvendelse. 10. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner. Læs Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri, oktober 2013 på Sundhedsministeriets hjemmeside, SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Irene Christiansen Carolina Magdalene Maier Patient støtte før, under og efter sygdom Hans Reitzels Forlag (red.) Hans Reitzels FoRlag Patientstøtte - før, under og efter sygdom Irene ChrIstIansen og CarolIna Magdalene MaIer (red.) Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske, psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens forskellige opgaver. Der gives flere bud på, hvordan patienten kan blive mødt som et menneske med en sygdom og ikke som en sygdomskategori, samtidig med at der opstilles faglige grænser for, hvor langt patientstøtten kan og bør række. nyheder fra 250 sider, 300 kr. (vejl.) 128 sider, 250 kr. (vejl.) Psykiske lidelser i skolealderen En guide for forældre og lærere Per hove thomsen En overskuelig introduk-tion til de mest almindelige psykiske lidelser hos børn i skolealderen. Bogen henvender sig primært til forældre og lærere, men kan også læses af andre professionelle, som har med børn at gøre. Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit, omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum velis ipietur aut qui Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi sequatur Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam unt estiuste sundi archiciis est. audae vollaut imincim excesed mincto voluptate illorrorunt vit ommodi imporitisci. P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg Tværfaglig supervision Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.) Tværfaglig supervision CENTRALE TEORIER OG ANVENDELSESOMRÅDER hansreitzel.dk 160 sider 275 kr. (vejl.) Hans Reitzels Forlag 250 sider 300 kr. (vejl.) 400 sider 400 kr. (vejl.) Mindfulness og meditation i liv og arbejde Jens-erIk risom Denne bog gennemgår mindfulness-metodens baggrund og sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Bogen viser metodens kliniske og kreative anvendelsesmuligheder. Tværfaglig supervision Centrale teorier og anvendelsesområder Preben bertelsen, Claus haugaard JaCobsen og nicole k. rosenberg (red.) Bogen behandler spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, brug af gruppen, supervisors ansvar m.m. I bogen præsenteres fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. Brug gruppen Psykodynamisk gruppeterapi Jan nielsen og Per sørensen (red.) Til professionelle og fagfolk, der arbejder terapeutisk med grupper, eller som gerne vil i gang med arbejdet med psykodynamiske aspekter af gruppeterapeutisk behandling. Kan læses af både erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere. Se flere bøger om psykologi på hansreitzel.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 13