Mørke udsigter. Global gryderet. Kok på vægten. Så kom rapporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mørke udsigter. Global gryderet. Kok på vægten. Så kom rapporten"

Transkript

1 18. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 17 Mørke udsigter Det er svært, men nødvendigt at tale med børnene om den kræftsygdom, der ender med mors eller fars død. Side 4 Global gryderet Chile, Kina, Burma, Rumænien, Danmark. Psykolog anvender sit fag i den helt store skala. SIDE 8 Så kom rapporten Regeringens psykiatriudvalg er barslet med en rapport, man dårligt kan være uenig med. SIDE 12 Kok på vægten Klummen: Sundhedsflip kammer over. Kiloene koster dansker arbejdstilladelsen i New Zealand. SIDE 17

2 Chile, Kina, Burma, Rumænien, Danmark. Psykolog anvender sit fag i den helt store skala. SIDE 8 Regeringens psykiatriudvalg er barslet med en rapport, man dårligt kan være uenig med. SIDE oktober årgang Dansk Psykolog Forening 17 Det er svært, men nødvendigt at tale med børnene om den kræftsygdom, der ender med mors eller fars død. SIDE 4 Klummen: Sundhedsflip kammer over. Kiloene koster dansker arbejdstilladelsen i New Zealand. SIDE 17 LEDER Vi er nødt til at holde insisterende fast i, gryderet at der her er tale om et politisk problem, fagetisk.global ikke et psykologisk eller Så kom rapporten Mørke udsigter Kok på vægten Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Etik eller politik? Fra og med juli 2012 blev aldersgrænsen fjernet for tilskud til psykologbehandling for let til moderat depression. At behovet i den grad er der for denne ydelse, vidner henvisningstallene om. De er fordoblet, siden udvidelsen trådte i kraft. Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og psykoterapi er både en virksom og billig behandlingsform. Akkurat så langt er alt godt. Imidlertid er de økonomiske forudsætninger slet ikke fulgt med de positive signaler om tilbuddet. Som et led i Regionernes styring af den alt for knappe økonomiske ramme blev der aftalt et omsætningsloft. Psykologer, der har tid og mulighed for at behandle de depressionsramte, må derfor sætte dem på venteliste eller henvise til en kollega, hvis egen kvote er brugt op. Her sidst på året er der dog de allerfleste steder slet ikke nogen med kort venteliste at henvise til. Ventetiden for denne gruppe er derfor vokset til omkring ti uger, en uantagelig situation for den depressionsramte, der må se frem til en ganske lang ventetid på at komme i gang med behandlingen. I løbet af denne tid kan depressionen nå at blive dybere, og vejen tilbage bliver længere og mere smertefuld. Det er den situation, ydernummerpsykologerne jævnligt for nogle næsten dagligt må håndtere i telefonen, når forpinte mennesker skal have besked om den lange ventetid. Psykologen oplever det som et både fagligt og etisk pres at måtte melde ventetiden ud, så meget des mere som ventetiden slet ikke skyldes mangel på tid, men på penge i ordningen. Psykologer har om nogen med mennesker at gøre og er tilbøjelige til at vende urimeligheden mod sig selv. Vi er dog nødt til at holde insisterende fast i, at der her er tale om et politisk problem, ikke et psykologisk eller fagetisk. Miseren opstår som følge af ubalancen mellem den politiske udmelding til borgerne om ophævelse af aldersgrænsen og så den markante underfinansiering af ordningen. Det er psykologens ansvar at tage professionelt vare på den enkelte i hver eneste telefonsamtale. Men det politiske og etiske ansvar for underfinansieringen ligger på Christiansborg. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 18 21/10 8/ /11 22/ /11 6/12 Rie Rasmussen, Fg. formand for Dansk Psykolog Forening

3 Du REDAKTIONELT passer på mennesker i krise Når vi mennesker er i en personlig eller arbejdsmæssig krise, passer du på os. Du hjælper os til at håndtere problemer, der er svære at overskue. Det ligger i din uddannelse som psykolog. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke kun, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for dit arbejde. Den forskel vi gør som forsikringsselskab, kan heller ikke kun beskrives i en police. Det handler om holdninger, og måden vi arbejder på. I Runa Forsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende. At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et anderledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på runa.dk/psykolog eller ring JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013 Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om hus og ulykkesforsikringer. Se runa.dk/taenkpenge 2013 AUG 2013 AUG 2013 AUG 2013 Kontakt os for et tilbud Vi passer på dig RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

4 PROJEKT Af Inge Merete Manuel Indsats i kræftramte familier Det er svært, men nødvendigt at tale med sine børn om den livstruende sygdom, der ender med den ene forælders død. Et projekt på Fyn afdækker problemet og anviser muligheder. O mrådet børn af alvorligt syge og døende forældre har konstant haft bevågenhed i de senere års sundhedsfaglige diskurs. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en anbefaling om behovet for psykologisk indsats over for pårørende til alvorligt syge, hvori der specifikt er opmærksomhed på familier med mindreårige børn [1]. Aktuelt er en gruppe inden for Danish Multidisciplinary Cancer Groups, DMCG, i færd med at udarbejde en Klinisk retningslinje i palliation for indsatsen i kræftramte familier med hjemmeboende børn. Sundhedsstyrelsen angiver, at den psykosociale udredning af den enkelte families behov er en nødvendig del af det palliative arbejde, og at der kan være brug for at støtte op om, hvordan familien kommunikerer omkring sygdomssituationen. Der gives udtryk for, at den indbyrdes information og dialog har væsentlig betydning for, hvordan familien lærer at omstille sig til det ændrede liv og bære den emotionelle belastning, som sygdomsudviklingen medfører. I Palliativt Team Fyn har jeg i samarbejde med teamets socialrådgiver udført et udviklingsarbejde i en periode på to år. Indsatsen var rettet mod henviste patienter, som havde hjemmeboende børn under 18 år. Arbejdet blev støttet af Trygfonden og foreligger som rapport [2]. Bevæggrunden for at udføre projektet var, at vi fra mange års arbejde med uhelbredeligt syge kræftpatienter havde erfaring for, at forældre til mindreårige børn ofte har meget svært ved at informere børnene om sygdomsstatus og behandling og tale med dem om den syge forælders forestående død. Eftersom både børn og voksne er bedre rustet til at håndtere traumatiske begivenheder, når de i en eller anden udstrækning er forberedt på det, ønskede vi med projektet at støtte forældrene i at inddrage børnene i sygdomsudviklingen og forberede dem på den SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: scanpix forestående død. Efter forælderens død fortsatte vi indsatsen for at støtte den efterladte forælder i at forholde sig til og håndtere barnets tab. Seks måneder efter dødsfaldet afsluttedes indsatsen med en opfølgning og en evaluering fra den efterladte forælder. Formålet var således dels at hjælpe forældrene til at indgå i dialog med barnet om sygdomssituationen, dels at indsamle viden om, hvilke bekymringer og overvejelser uhelbredeligt syge kræftpatienter og deres partnere gjorde sig omkring deres hjemmeboende børn, samt hvilken støtte de fandt nyttig. Flere familietyper Indsatsen i familierne viste os, at forældrenes største bekymringer var, hvordan de skulle fortælle børnene om sygdommen og indgå i dialog med dem om, hvordan den udviklede sig. Der herskede også stor usikkerhed om, både hvorvidt, hvordan og hvornår barnet skulle forberedes på, at den syge forælder ville dø, ligesom forældrene udtrykte ængstelse for, hvordan børnene ville reagere, når de fik at vide, hvad udgangen ville blive. Vi så ofte, at forældre i deres ønske om at beskytte børnene PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 kom til at overlade børnene til selv at finde en mening med det, de oplevede i sygdomssituationen, frem for at de hjalp dem med at skabe sammenhæng og forståelse. Det var ofte vores indtryk, at forældrene undervurderede børnenes behov for information og støtte, ligesom mange efterlevende forældre ikke talte ret meget med børnene om følelsesmæssige reaktioner og vanskelige emner i forbindelse med, at deres mor eller far var død. Familiernes behov for støtte var forskelligt, og vi opdelte dem i tre grupper ud fra behovet for indsats. Vi benævnte grupperne henholdsvis: 1. kompetente familier, 2. familier med ressourcer, som dog i den aktuelle situation ikke formåede at anvende dem optimalt i relation til børnene og 3. ressourcefattige familier. I de kompetente familier støttede forældrene generelt børnene godt, og kommunikation i hjemmet var relativ åben om sygdommen. Alligevel oplevede vi, at forældrene profiterede af samtalerne med os, især i forhold til hvordan de kunne tale med og forberede børnene på den forestående død, ligesom vi talte med dem om, hvordan de selv ønskede at tage afsked med børnene. Familier med ressourcer var ofte i vildrede om, hvordan og hvornår de skulle informere og inddrage børnene i sygdomsudviklingen og behandlingen, og de veg tilbage for at forberede børnene på tabet af den syge forælder. I familierne var der generelt en begrænset åbenhed i kommunikationen. Forældrene havde gavn af samtalerne og gav udtryk for, at de rustede til at tale bedre med børnene og inddrage dem i sygdomsudviklingen. Allerede efter første samtale med forældrene blev kommunikationen med børnene oftest øget, men det kunne stadig være meget svært eller uoverkommeligt for forældrene at begynde at forberede børnene på den forestående død. I de mere ressourcefattige familier oplevede vi, at forældrene var glade for samtalerne og gav udtryk for, at de hjalp dem, men effekten af hjælpen syntes begrænset, og det lykkedes ofte ikke at SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 støtte forældrene tilstrækkeligt til, at de inddrog børnene i nødvendig grad. Ud over at støtte forældrene var der i disse familier således behov for at støtte børnene direkte. Forældrene var generelt åbne for at inddrage daginstitution, skole eller kommunens familieafdeling, så at børnene kunne modtage støtte udefra. En tredjedel af de familier, der indgik i projektet, var skilsmissefamilier. Når den syge forælder boede alene med børnene, eller når kommunikationen mellem forældrene var begrænset, var der stor brug for støtte og drøftelser om en række specifikke problemstillinger. Ofte var det også nødvendigt at støtte forældrenes indbyrdes kommunikation om sygdommens alvor, så den raske forælder kunne give barnet den nødvendige omsorg, når barnet var på besøg. Forældre til mindreårige børn har ofte meget svært ved at informere børnene om sygdomsstatus og behandling og tale med dem om den syge forælders forestående død. Problemstillingerne i skilsmissefamilierne drejede sig om belastningen af barnet ved at bo alene sammen med den tiltagende syge forælder, og hvilke muligheder begge forældre havde for at lette barnet for denne belastning. Det hændte også, at der ikke var taget stilling til, hvor barnet skulle bo efter forælderens død, og jævnligt var der brug for at tale om tanker og ønsker i forhold til den fortsatte kontakt efter mellem barnet og familien til den forælder, som var døende. Ord på følelserne I den første periode efter dødsfaldet var det indtrykket, at trods forælderens egen tab og sorg, magtede de fleste forældre at forholde sig til barnets sorg og følelsesmæssige behov for støtte. Men de var ofte i vildrede med, hvordan de bedst kunne støtte barnet, både med henblik på hvad de selv kunne gøre, og om barnet havde brug for hjælp udefra. Mange forældre undlod at tale med barnet om det følelsesmæssigt vanskelige, mens der var større parathed til at støtte barnet aktivt, fx ved at skabe mere nærvær og trygge rammer i familien. Mange børn havde svært ved at tale om tanker og følelser i forbindelse med forælderens død og savnet af deres mor eller far. Forældrenes var ofte utilbøjelige til at spørge ind til barnets tanker og følelser i forbindelse med tabet, og dialogen med barnet om savn og sorg blev i mange familier hurtigt meget begrænset. De kliniske implikationer fra projektet er, at der er brug for tidlig psykosocial intervention, når en patient med hjemmeboende børn diagnosticeres med kræft. Vores indsats begyndte først ved patientens henvisning til vort palliative team, dvs. i gennemsnit to måneder inden dødsfaldet. Vi oplevede jævnligt, at børnene på dette tidspunkt ikke havde været inddraget, sådan som det var relevant i forhold til deres alder og sygdomssituationen. Vi fandt, at fokus for den psykosociale intervention bør omfatte støtte til forældrene, så de føler sig kompetente og parate til at give børnene den nødvendige information og støtte, og sådan at børnene kan forholde sig til den svære situation og håndtere usikkerheden om sygdomssymptomer og den samlede problematik bedst muligt. Herudover er det vigtigt at støtte forældrene til at forberede børnene på den forestående død, når tidspunktet bliver aktuelt. Fokus bør også være på at identificere familier ud fra, hvor stort et behov de måtte have for støtte, så de kan tilbydes den relevante indsats. Vores erfaringer fra projektet var, at alle efterlevende forældre profiterede af, at samtalerne fortsatte de første måneder efter den syge forælders død. Børnene deltog ofte i disse samtaler, hvor der blev sat ord på følelser og tanker om tabet af deres partner, og hvor der blev lagt vægt på vigtigheden af at kunne mindes både individuelt og sammen. Ud fra vores viden og erfaringer har vi udarbejdet en model, som beskriver de temaer, de efterlevende forældre angav som vigtige at tale om i familier med hjemmeboende børn, både under et progredierende sygdomsforløb og efter dødsfaldet af en syg forælder. Modellen er udformet, så den kan bruges af andre palliative teams og enheder, som ønsker at yde en formaliseret indsats i disse familier [3]. I modificeret form vil den også kunne bruges af andre enheder end de palliative og være til inspiration for psykologer og andet sundhedspersonale, som arbejder med kræftpatienter med hjemmeboende børn. NOTER Inge Merete Manuel, cand.psych. Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital [1] Nationale anbefalinger for Sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen 30. marts [2] Kan downloades på: [3] Kan downloades på PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 GLOBETROTTER Af Ditte Darkó fotos: chili foto SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Rører i den globale gryde Psykolog Niels Peter Rygaard har mange gode ideer over ilden, når det handler om at omsætte psykologi til omsorgsviden i stor skala. F or nylig havde psykolog Niels Peter Rygaard en drøm: - Jeg skulle lave mad, og så havde jeg et komfur med 36 plader. Der var gryder på dem alle sammen. Den eneste måde, jeg kunne få det til at hænge sammen på, var ved at røre lidt i dem på skift! Sådan fortæller han om drømmen, der meget rammende beskriver det arbejdsliv, hvor han i flere år har brændt igennem på den globale scene. I dag arbejder han som privatpraktiserende konsulent og beskriver sig selv om en tredelt lagkage: en del forsker, en del organisationspsykolog og en del praktiker. Men Niels Peter Rygaards globale arbejdsliv har en fællesnævner: at han anvender sin mangeårige erfaring og viden om tilknytningsforstyrrelser til at forbedre tilværelsen for omsorgssvigtede børn. Nu ved hjælp af digitale løsninger i form af et online uddannelsesprogram for børnehjem, FairstartGlobal. - Det optager mig, at det, der skaber flest forladte børn i verden, hverken er sult eller epidemier det er når små landbo- eller provinsfamilier flytter ind til en storby, og det sker over hele verden. Det er lige meget om man er i Chile, Kina eller Danmark. - Den dag Rumænien blev medlem af EU, forsvandt der to millioner rumænere ud af Rumænien på en uge, for nu kunne de pludselig arbejde i resten af Europa. Samtidig efterlod de børn. Mange børn og unge begik selvmord, nogle blev placeret hos familier, og nogle blev gadebørn. Vilkårene for forældres forhold til børn er helt anderledes i byer: familierne bliver stadig mindre, og børn bliver en udgift. Arbejdet med tilknytningsforstyrrede og omsorgssvigtede børn begyndte tilbage i 1980 erne, da Niels Peter Rygaard arbejdede på behandlingshjemmet Himmelbjerggården i Ry. I dag er han konsulent for sociale systemer af enhver art, der tager sig af omsorgssvigtede, adopterede og anbragte børn og unge. Derudover er han VISO s konsulent i adoptionssager, redaktør på en bog om plejefamilier, gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health, og han har taget initiativ til en international master i pædagogisk organisationsudvikling i samarbejde med VIAUniversity Århus. - Det, der altid har interesseret mig, er, hvordan forskning omsættes til organisation, og organisation til praksisformer. Så man rent faktisk får dem, der arbejder med børnene, til at ændre adfærd. En fair start Niels Peter Rygaard fik ideen til en global uddannelse efter publiceringen af sin egen engelsksprogede bog om behandling af svært omsorgssvigtede børn. Den førte til forelæsninger på forskellige PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 kontinenter og fik ham til at spekulere i, hvordan psykologisk viden kan omsættes til politiske beslutninger og udvikling af omsorgsviden i en stor skala. Tilbage i 2006 samlede han et internationalt forskernetværk og igangsatte to EU-projekter til udvikling af gratis onlineuddannelse for børnehjem og plejefamilier, som i dag har stor succes i flere lande og snart er blevet oversat til 25 sprog. - Jeg væddede med mig selv, om det virkelig kunne lade sig gøre at lave et globalt uddannelsesprojekt på under ti år i min fritid. Der gik kun seks. - I kraft af samtaler med andre faggrupper og folk i andre lande fik jeg gradvist skabt et forskernetværk. Det tog halvandet år at samle materiale sammen jeg spurgte mig selv: hvem har forsket i anbragte børn, hvad kan man koge det ned til? Og så begyndte det første EU-projekt i 2008 på børnehjem i bl.a. Rumænien, Tyrkiet, Grækenland, Italien og Spanien. - Der var god respons fra forskerne, jeg kontaktede. Efter at jeg skrev en artikel om, hvordan man overfører viden fra forskning til praksis, kvitterede de ved at invitere mig som gæsteredaktør på Journal of Infant Mental Health. Derfor sidder der nu 20 bidragydere fra forskellige steder i verden og skriver om, hvordan deres forskning påvirker lokal børnepolitik og uddannelse/ interventioner. Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet. Niels Peter Rygaard finder sit globale arbejdsliv spændende, fordi han skal forene kompetencer på alle niveauer: kultur, socialpolitik, organisation, ledelse, gruppedynamik, forældreevne og forskning. Onlineuddannelsen tilbyder børnehjem og plejefamilier et netbaseret etårigt udviklingsforløb i at sætte og anvende pædagogiske og organisatoriske mål. - Det eneste, man behøver, er en projektor, en højttaler og en internetforbindelse, så viser man det på en væg. De 15 ses sioner i uddannelsen handler om, hvad tilknytning er, hvordan man laver familielignende grupper, hvad der er tryghedsskabende omsorg etc. Meningen driver værket At oversætte et uddannelsesprogram til 25 sprog har krævet mange frivillige. Overordnet set har det overrasket Niels Peter Rygaard, hvor SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 privatfotos meget folk vil arbejde for noget, de finder meningsfuldt. For nylig kom en japansk professor i børnepsykiatri til Danmark og besøgte ham, fordi han vil oversætte uddannelsesprogrammet til japansk. Adspurgt om, hvad han selv finder mest meningsfuldt, svarer han, at det netop er oplevelsen af mening som en meget stærk drivkraft i menneskelig aktivitet. - Jeg ville teste en hypotese: Hvis jeg skal have projektet op at køre globalt, bliver det vigtigt for mig at forstå, hvad motivation er, hvad der får folk til at gøre noget. - Min antagelse var, at det, der driver folk, er søgen efter mening. Og mening er stort set et socialt fænomen. Individets oplevelse af mening skabes fra fødslen i en social sammenhæng. Så jeg tænkte, at hvis folk skal være motiverede for at lave gratis oversættelser, er jeg nødt til at basere mig på, at de ønsker at opleve social mening i deres arbejde. Det er det, der har overrasket mig mest alle de forskere og praktikere, der som jeg selv har arbejdet uden løn. - Forleden fik jeg en mail fra Vietnam og en fra Burma: Kære Hr. Rygaard, jeg har et børnehjem, 25 børn, ingen penge jeg lever i et diktatur send mig den engelske tekst, så oversætter jeg den til burmesisk, stod der. Så kom oversættelsen tilbage tre uger efter det svarer til 100 sider om ugen, samtidig med at oversætteren tog sin doktorgrad og blev gift! Den ændrede omsorgskultur Spørger man Niels Peter Rygaard, om han kunne forestille sig at skrive endnu en bog, er svaret ja. Den kunne godt komme til at handle om den ændrede omsorgskultur, der er fulgt med urbaniseringen i både ind- og udland. Han stiller sig især kritisk over for en psykiatri, der diagnosticerer for mange almindelige livsproblemer som afvigende tilstande. - Noget, der altid har stødt mig lidt, er hvis faggrupper isolerer sig i deres egen selvforståelse det gælder også psykologer. Min indgangsvinkel er at søge de sociale ressourcer i en kultur, som kan støttes, og at se børns problemer som en afspejling af, hvad deres samfund har svært ved at håndtere. - Jeg talte med min samarbejdspartner i Singapore, der bruger Fair Start på de 8000 indonesiske børnehjem. Han finder, at de mest skadede børn ikke er dem på børnehjemmene, men dem af velhavende middel- og overklasse i Singapore. De få, der i starten af min karriere hed ambassadørbørn forvirrede, identitetsløse, depressive er blevet en norm i dag. Mor er i Schweiz, far er i Australien, og det har de været siden barnet blev født. Niels Peter Rygaards gryder er i kog. Og der er aldrig noget, der er helt færdigt, fortæller han. For ham som åndelig køkkendame er det kunsten at acceptere, at alting er en proces røre hist og her, og fortsat koge spændende retter på den store fond af viden og erfaring, han har samlet sammen i løbet af et langt arbejdsliv. Skal han give opskriften til fremtidens globale psykologer, lyder den: - Start med ét lille fokus og bliv ekspert i det. Noget, der adskiller dig fra alle andre generalister kan man få i bundter. For det andet, flyt dig! Tænk globalt og ikke lokalt du kan få et fedt job i Norge, Singapore eller i udkantsdanmark, men ikke i uddannelsesbyerne. Så er du i gang. For det tredje, prøv aldrig at monopolisere din viden. Giv den væk. Ditte Darkó, stud.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 PSYKIATRIRAPPORT Visionen bør tænkes om Regeringens psykiatriudvalg er på rette spor, men det er hele psykiatriens vision, vi skal ændre, mener psykologernes formand. P sykologsamtaler til sårbare unge på gymnasier og erhvervsskoler. Flere og varierede former for behandling. Og målrettede forsøg på at mindske brugen af tvang. Regeringens psykiatriudvalg havde ikke færre end 53 forslag til en bedre psykiatri i den rapport, der kom på gaden i begyndelsen af oktober. Reelt er det svært at sige meget negativt om den, gennemsyret som den er af ønsket om et nyt og åbent syn på psykisk syge og deres muligheder. Men hvis udvalgets arbejde skal flytte noget, er det hele visionen bag psykiatrien, som skal tænkes om, mener Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen. - Visionen for psykiatrien burde jo være at gøre sig selv overflødig. Og det gør vi kun ved at forebygge, at borgerne bliver så syge, at de skal indlægges. Vi skal sikre, at alle kan få hjælp, første gang de har brug for den, siger hun. Rapporten fra psykiatriudvalget peger på en stribe særlige udfordringer, som spænder ben for indsatsen for psykisk syge i dag. Blandt udfordringerne er det ensidige fokus på medicinsk behandling, og det skriver psykologformanden gerne under på: - En velfungerende psykiatri forudsætter et opgør med den konservatisme, som stadig hersker i sygehussektoren, hvor medicin er den primære nogle steder den eneste behandling. Det kræver, at vi i højere grad inddrager de pårørende, øger forebyggelsen og finder plads til andre behandlingsformer. Nødvendigt med flere penge Både behandlere og patienter har efterlyst, at der følger penge med de fine hensigter. Her har udvalget langt hen ad vejen haft en bunden opgave: Rammerne skal ses i lyset af den økonomiske situation. Det begrænser det økonomiske råderum. Alligevel vælger udvalget at sige ligeud, at den nye ramme og retning for psykiatrien ikke kan skabes, uden at de forslag, som skal bidrage hertil, får tilført ressourcer. Den rigtige indsats behøver ifølge Psykologforeningen ikke koste mere, hvis alle udgifter tælles med: - Selvfølgelig kræver det en investering, til gengæld kommer pengene mange gange retur i form af færre langtidssygemeldinger, færre genindlæggelser og færre virksomheder, der må undvære de medarbejdere, som knækker undervejs. Det handler om, hvordan vi bruger pengene, siger Eva Secher Mathiasen. Hun efterlyser, at nogle af de mange projekter, som i dag lever et tidsbegrænset liv på satspuljepenge, bliver gjort permanente, så gode erfaringer ikke går tabt. Endelig roser hun psykiatriudvalget for at understrege, at kommuner og regioner skal være bedre til at samarbejde om de mennesker, der i dag vandrer ind og ud af hospitalerne. - Vi har i årevis oplevet, at psykisk syge udskrives fra sygehuset til et sort hul, hvor behandlingen bliver tabt på gulvet, fordi den ikke følges op. Derfor bliver kommuner og regioner nødt til at samarbejde frem for at skændes om regningen, siger Eva Secher Mathiasen. Bille Sterll, journalist og pressemedarbejder Psykiatriens 10 udfordringer 1. Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering. 2. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem. 3. Ulighed i sundhed og levetid. 4. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb. 5. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder. 6. Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling. 7. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse. 8. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser. 9. Manglende reduktion i tvangsanvendelse. 10. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner. Læs Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri, oktober 2013 på Sundhedsministeriets hjemmeside, SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Irene Christiansen Carolina Magdalene Maier Patient støtte før, under og efter sygdom Hans Reitzels Forlag (red.) Hans Reitzels FoRlag Patientstøtte - før, under og efter sygdom Irene ChrIstIansen og CarolIna Magdalene MaIer (red.) Bogen beskriver patientstøtte fra psykologiske, psykosociale og religiøse tilgange. Formålet er at vejlede sundhedsprofessionelle i patientstøttens forskellige opgaver. Der gives flere bud på, hvordan patienten kan blive mødt som et menneske med en sygdom og ikke som en sygdomskategori, samtidig med at der opstilles faglige grænser for, hvor langt patientstøtten kan og bør række. nyheder fra 250 sider, 300 kr. (vejl.) 128 sider, 250 kr. (vejl.) Psykiske lidelser i skolealderen En guide for forældre og lærere Per hove thomsen En overskuelig introduk-tion til de mest almindelige psykiske lidelser hos børn i skolealderen. Bogen henvender sig primært til forældre og lærere, men kan også læses af andre professionelle, som har med børn at gøre. Evelia as minis etusda verernam eum iur autatem invel ipici ut ut omnias volore as inimet aditiur aut pere consequ aecerch itatatusape veniantias quiatem enienec tiberit eum eosa ilignie nditate ctotaspicim essit pratendior ratibearum liatur arit, omnim quuntiam aut voloreius, utem recaborrum velis ipietur aut qui Ldisit eum fugitae cusciducius quatemp oresti omnihit rat qui andebit pa senis et, sequi sequatur Hiremosam, ommolupta cusciis quis assum nostiate plate nis est quia coreperumet dipsam unt estiuste sundi archiciis est. audae vollaut imincim excesed mincto voluptate illorrorunt vit ommodi imporitisci. P. Bertelsen, C. H.Jacobsen, N.K. Rosenberg Tværfaglig supervision Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg (red.) Tværfaglig supervision CENTRALE TEORIER OG ANVENDELSESOMRÅDER hansreitzel.dk 160 sider 275 kr. (vejl.) Hans Reitzels Forlag 250 sider 300 kr. (vejl.) 400 sider 400 kr. (vejl.) Mindfulness og meditation i liv og arbejde Jens-erIk risom Denne bog gennemgår mindfulness-metodens baggrund og sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Bogen viser metodens kliniske og kreative anvendelsesmuligheder. Tværfaglig supervision Centrale teorier og anvendelsesområder Preben bertelsen, Claus haugaard JaCobsen og nicole k. rosenberg (red.) Bogen behandler spørgsmål om teoretisk grundlag, rammer, brug af gruppen, supervisors ansvar m.m. I bogen præsenteres fire faglige supervisionsmodeller: en almen, en psykodynamisk, en kognitiv adfærdsterapeutisk og en narrativ. Brug gruppen Psykodynamisk gruppeterapi Jan nielsen og Per sørensen (red.) Til professionelle og fagfolk, der arbejder terapeutisk med grupper, eller som gerne vil i gang med arbejdet med psykodynamiske aspekter af gruppeterapeutisk behandling. Kan læses af både erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere. Se flere bøger om psykologi på hansreitzel.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere