Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20B

Transkript

1 Børne- og Uddannelsesudvalget, Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 27. april 2015 Mødested: Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20B Mødetidspunkt: Kl. 11:30-14:30 Medlemmer: Fraværende: Formand: Susanne Eilersen (O) Næstformand: Ole Steen Hansen (A) Bente Gertz (A) Cecilie Roed Schultz (Ø) Frances O Donovan-Sadat (V) Lasse Strüwing Hansen (A) Pernelle Jensen (V) Bente Gertz Side 1

2 Børne- og Uddannelsesudvalget, Indholdsfortegnelse 35 Godkendelse af dagsorden Besøg i Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20 B Temadrøftelse : Tidlig indsats på 0-18 års området budgetopfølgning Børne- og Uddannelsesudvalget Tandlæge for udsatte - tandfyldninger Status på anlægsopgaver Privat dagpleje - halvdagsmodul Omorganisering af dagplejen Modeller for udvalgets fællesrådsmøder med dagtilbud og skole Orientering: Projekt Grøn Generation Lukket - Orientering...21 Side 2

3 Børne- og Uddannelsesudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Indstilles til godkendelse. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Godkendt. Fraværende: Bente Gertz Side 3

4 Børne- og Uddannelsesudvalget, Besøg i Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20 B Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Udvalgsmødet afholdes i Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20B indledningsvis vil der være oplæg fra PPR, Familierådgivning og Sundhedsplejen. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Ingen Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning. Fraværende: Bente Gertz Side 4

5 Børne- og Uddannelsesudvalget, Temadrøftelse : Tidlig indsats på 0-18 års området Sagsnr.:15/3347 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Drøftelse af tidlig indsats i Familie og Børnesundhed med afsæt i KL s udspil. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Sagen er til drøftelse. Indstillinger: Familie og Børnesundhed indstiller sagen til drøftelse. Bilag: Åben - KLs udspil udsatte bornogunge.pdf Åben - Evaluering Fritidspas.pdf Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget har drøftet temaet tidlig indsats på 0 18 års området Fraværende: Bente Gertz Side 5

6 Børne- og Uddannelsesudvalget, budgetopfølgning Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsnr.:15/3132 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne Fejl og mangler For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned. Mio. kr. Korrigeret budget 1. budgetopfølgning Forventning spar/lån Forventet regnskab Drift Serviceudgifter Dagtilbud 220,058 0,179-4, ,237 Familie og 185,774 0,050-14, ,114 Børnesundhed Skoler 446,870 0,633-4, ,503 Serviceudgifter i alt 852,702 0,862-22, ,854 Overførselsudgifter Familie og Børnesundhed Overførselsudgifter i alt 6,806 6,806 6,806 0,000 0,000 6,806 Centrale refusionsordninger Dagtilbud 0,000 Familie og -2,166-2,166 Børnesundhed Centrale refusionsordninger i alt -2,166 0,000 0,000-2,166 Side 6

7 Børne- og Uddannelsesudvalget, Drift i alt 857,342 0,862-22, ,494 Anlæg Dagtilbud 3,919-3,174 0,745 Familie og 0,000 Børnesundhed Skoler 27,920 0,000 27,920 Anlæg i alt 31,839 0,000-3,174 28,665 Total 889,181 0,862-25, ,159 += udgift / lån af næste år (underskud) - = indtægt / opsparing (overskud) I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet: Korrigeret budget Kolonnen Korrigeret Budget dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til budgetopfølgning Kolonnen 1. budgetopfølgning indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Der er primært foretaget omplaceringer vedrørende barselsfonden og rotationsprojektet i Børn og Unge. Med baggrund i det faldende børnetal i Fredericia Kommune vil Børn og Unge i samarbejde med Økonomi foretage en samlet beregning på, hvad den manglende mængderegulering i 2015 betyder for henholdsvis Dagtilbud og Skoler. På baggrund heraf vil det være op til det politiske niveau at beslutte i hvilken grad det faldende børnetal skal afspejles i budgetlægningen. Beregning af mængderegulering vil foreligge til budgetlægningen 2016 og 2. budgetopfølgning Forventning Spar/lån Kolonnen Forventning Spar/lån dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Specifikation 1.-Budgetopfølgning 2015 på sagen. Side 7

8 Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiske konsekvenser: Der henvises til afsnittene Sagsbeskrivelse samt Vurdering. Vurdering: Dagtilbud Dagtilbud forventer ved 1. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 4,000 mio. kr. på driften. Dette skyldes primært det faldende børnetal samtidig med bortfald af mængdereguleringsmodellen. På anlæg forventes et mindreforbrug på 3,174 mio. kr. Dette vedrører primært pasningsgarantipuljen, samt en pulje til renovering af institutionerne. Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi. Familie & Børnesundhed Familie & Børnesundhed forventer ved 1. budgetopfølgning et mindreforbrug på 14,710 mio. kr. Dette svarer til det beløb der blev overført ved Spar/lån 2014 <>2015. Da forventningen kun baserer sig på årets 3 første måneder, er det med et forbehold. Kommer der nogle dyre anbringelsessager, kan det hurtigt forrykke billedet. Udviklingen følges løbende i samarbejde med økonomi. Skoler Skoler forventer ved 1. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 4,000 mio. kr. på driften. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2014<>2015 på 8,199 mio. kr. Det forventes således, at skolerne vil forbruge af deres opsparede midler i Midlerne vil blive anvendt til nyansættelser, indkøb af nyt inventar, investering i IT m.m. På anlæg forventes intet Spar/lån. Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt. Indstillinger: Familie & Børnesundhed og Børn & Unge indstiller: Side 8

9 Børne- og Uddannelsesudvalget, at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer 2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet Bilag: Åben - Specifikation - 1.xlsx Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Indstillingens to punkter tiltrådt. Fraværende: Bente Gertz Side 9

10 Børne- og Uddannelsesudvalget, Tandlæge for udsatte - tandfyldninger Sagsnr.:14/4181 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: På udvalgsmøderne i marts i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Social- og Omsorgsudvalget samt i Børne- og Uddannelsesudvalget blev der givet en status på projektet om tandlæge til udsatte borgere. I forbindelse med denne status har Dansk Folkeparti stillet forslag om, at der bliver lavet en beregning af udgifter til tandfyldninger hos patienter, der benytter klinikken pr. år. Nedenfor er der lavet en beregning på, hvad tandfyldninger vil koste for de udsatte, der benytter klinikken. Beregningen er foretaget på et skøn fra de frivillige tandlæger over, hvor mange, der har behov for permanente fyldninger. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Beregning på udgifter til tandfyldninger Antal borgere på klinikken pr. år (skøn) Antal der vurderes at have behov for en fyldning (skøn) Antal der har behov for mere end en fyldning her regnes med 2 fyldninger (skøn) Ca. gennemsnitlig pris for fyldninger i kr. (priserne ligger et sted mellem 1000 kr. og 1900 kr. afhængig af fyldningens størrelse) Udregning (Antal fyldninger gange pris) x I alt Det vurderes, at det vil koste omkring kr. årligt, hvis der skal betales for permanente fyldninger hos de udsatte borgere, der benytter klinikken. Ifølge den kommunale cheftandlæge, så er der tale om normal procedure, når man laver en midlertidig fyldning. Alle borgere, der går til egen tandlæge med et lignende tandproblem, vil ligeledes få boret i tanden, renset tanden og få en midlertidig fyldning med en besked om at få en ny tid, hvor der bliver foretaget en rodbehandling og en efterfølgende permanent fyldning. Side 10

11 Børne- og Uddannelsesudvalget, Vurderingen er, at en udsat borger, der har fået en midlertidig fyldning på klinikken, ikke blot skal have lavet en permanent fyldning hos egen tandlæge men også har behov for en rodbehandling, inden den permanente fyldning. Dette vil medføre yderligere udgifter til tandbehandling for den, der skal have lavet en fyldning og en rodbehandling. Der er rettet henvendelse til de frivillige tandlæger for at få lavet dette skøn over behovet for fyldninger. I den forbindelse er de også blevet spurgt til muligheden for at lave fyldninger på klinikken. Der er ingen af tandlægerne, der ønsker at foretage fyldninger som led i det frivillige arbejde og der er dermed ikke mulighed for at tilbyde fyldninger på klinikken De Skæve Tænder. Mulighed for tilskud til tandlæge i dag For nogle af de udsatte, der kommer hos De Skæve Tænder, er der i dag mulighed for tilskud ved henvendelse i Borgerservice og/eller Ydelsescentret afhængigt af tandlægeregningens størrelse og afhængig af vedkommendes indkomst og ydelsesgruppe. I vedhæftede bilag findes en kort beskrivelse af proceduren, samt hvem, der har ret til tilskud og hvor meget der kan dækkes. Evaluering Projektet De Skæve Tænder følges tæt og bliver evalueret i slutningen af I evalueringen vil der blandt andet være fokus på behovet for tilbuddet hos De Skæve Tænder, tandsundheden hos målgruppen, tilfredsheden hos målgruppen samt behovet og mulighederne for øvrige tandbehandlinger. Evalueringen vil danne baggrund for videre anbefalinger vedr. tandhjælp for udsatte borgere. Evalueringen vil fx afdække evt. behov for: At støttepersoner følger de udsatte til tandlæge Hjælp til ansøgning om enkeltydelser Økonomisk rådgivning eller lignende. Indstillinger: Sundhed indstiller, 1. at sagen om tandlæge for udsatte drøftes i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget 2. at orienteringen om tandlæge for udsatte tages til efterretning i Børne- og Uddannelsesudvalget og i Social- og Omsorgsudvalget. Side 11

12 Børne- og Uddannelsesudvalget, Bilag: Åben - Tilskud til tandlæge.pdf Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning. Fraværende: Bente Gertz Side 12

13 Børne- og Uddannelsesudvalget, Status på anlægsopgaver Sagsnr.:15/3840 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Status på Børn- og Ungeområdets forskellige anlægsprojekter vil blive forelagt på mødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Børn og Ungeafdelingen indstiller overfor Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager status til efterretning. Punktet drøftes videre på Børne- og Uddannelsesmødet den 2. juni Fraværende: Bente Gertz Side 13

14 Børne- og Uddannelsesudvalget, Privat dagpleje - halvdagsmodul Sagsnr.:15/3297 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: En privat dagplejer har anmodet om at kunne udbyde et halvdagmodul. I dag findes der i privat og kommunal regi alene heldagstilbud svarende til 48 timer pr. uge. Der har tidligere været udbudt 32 timers pladser i kommunalt regi, dog ikke 24 timers dagpleje. Fakta Dagplejepladsen vil blive omlagt fra en heldagsplads til en halvdagsplads. Der vil ikke kunne indskrives to halvdagsbørn pr. dag. En halvdagsplads vil således være 24 timer pr. uge. Dagplejeren vil få udbetalt halvt tilskud til barnet. Private dagplejere har kontrakter, der kan ændres med tre måneders varsel. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det vurderes, at der vil være en begrænset efterspørgsel efter halvdagsmoduler. Til sammenligning er efterspørgslen efter halvdagsmoduler i daginstitutionerne omkring 3 % af samlede efterspørgsel på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at der træffes afgørelse om godkendelse af halvdagsplads i privat dagpleje. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget godkender halvdagsplads i privat dagpleje. Fraværende: Bente Gertz Side 14

15 Børne- og Uddannelsesudvalget, Omorganisering af dagplejen Sagsnr.:15/3802 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Der iværksættes en ny organisering og struktur i dagplejen fra 1. maj Formålet er: - at sikre at dagplejen fremadrettet er tidssvarende og bæredygtig - at dagplejens distrikter matcher distriktsopdelingen på det øvrige 0-18 års område - at styrke pædagogikken, tilsyn og ledelsen i dagplejen - at tilpasse ressourcerne til områdekoordinator og koordinatorfunktionen til det færre antal dagplejere. Den overordnede struktur ændres der ikke ved. Antallet af ledelsestimer bibeholdes for at sikre en bedre kvalitet omkring tilsyn og opfølgning hos den enkelte dagplejer. Der er generelt tale om en tilpasning af organisationen, som samtidig styrker pædagogikken gennem et tættere samarbejde med daginstitutionerne. Dagplejen hører fortsat organisatorisk til ude i de enkelte distrikter, og den faglige tværgående funktion varetages af distriktsleder Hanne Nielsen. Tidsplan De konkrete ændringer og tidsplanen fremgår af vedlagte bilag. De berørte parter i FMU og LMU er inddraget. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Med omorganiseringen forventes målsætningerne at kunne indfries. Side 15

16 Børne- og Uddannelsesudvalget, Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning. Bilag: Åben - Omorganisering af dagplejen 2015 Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Bente Gertz Side 16

17 Børne- og Uddannelsesudvalget, Modeller for udvalgets fællesrådsmøder med dagtilbud og skole Sagsnr.:14/11953 Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsbeskrivelse: Børne- og Uddannelsesudvalget afholder hvert år omkring fire møder med bestyrelserne på både dagtilbuds- og skoleområdet. Møderne er normalt fastlagt for cirka et år frem. Møderne har været en vekslen mellem information og drøftelser af forskellige aktuelle temaer. Fremmødet har været meget svingende men ofte har tilslutningen været beskeden. Børne- og Uddannelsesudvalget har i 2014 og hen over vinteren 2015 haft nogle overvejelser i samspil med bestyrelserne om, hvilken form og indhold disse fællesrådsmøder skal have fremadrettet. Drøftelserne og de skriftlige tilbagemeldinger fra bestyrelserne har mundet ud i, at Børne- og Uddannelsesudvalget har ønsket at drøfte tre modeller for fællesrådsmøder. Forslag til modeller for fællesrådsmøder: Mål Model 1 Model 2 Model 3 At være i dialog om At være lyttende til behovet for udviklingsbehov i justeringer/nye tiltag dagtilbud og i skolen At forsøge med mere samskabelse inddragelse og dialog bredt Målgruppe 0 18 år Delvis opdelt på dagtilbud og skole + fælles møder Opdelt på 0-5 år (dagtilbud) 6-18 år (skole/fritid) Organisering Deltagere Dagsordner Facebook-gruppe med ad hoc fora tilknyttet. Ikke fast møderække. Ad hoc dialogmøder varsles 6 uger før afholdelse. Ikke faste mødedeltagere til ad hoc fora åben for alle interesserede også elever fra 13 år og op. Forslag til drøftelser i ad hoc fora fremsættes via facebook. Udvalget beslutter dagsorden for møde i ad hoc fora. 5 årlige møder, hvoraf 2 er fællesmøder for både dagtilbud og skole. Fastlagt et år frem. Alle bestyrelsesmedlemmer kan deltage. Dagsordensudvalg (har en lukket facebook-gruppe, hvor dagsordensforslag fremsættes) Udvalgsformanden har beslutningsretten ift. endelig dagsorden. 4 årlige møder på hvert af de to områder. Fastlagt et år frem. Et bestyrelsesmedlem samt et medlem af matrikel/forældrerådene kan deltage. Dagsordensudvalg mødes om punkter til dagsorden. Udvalgsformanden har beslutningsretten ift. endelig dagsorden. Side 17

18 Børne- og Uddannelsesudvalget, Mødetype Ikke et fast antal dialogmøder. Faste årlige 2 timers møder. Faste årlige 2 timers møder. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Børn og Unge vurderer - at det vil være hensigtsmæssigt at tage en hurtig drøftelse om de tre modeller med formændene fra bestyrelserne på dagtilbuds- og skoleområdet. Indstillinger: Børn og Unge indstiller - at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter de tre modeller. - At Børne- og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om ny mødedato, som kan udmeldes til bestyrelsesformændene. Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Med udgangspunkt i model 2 med ændringen at der lægges op til, at der årligt afholdes 4 møder på skole- & dagtilbudsområdet hvoraf de to er fællesmøder anmodes Børn & Unge om at arrangere et møde med Børne- og Uddannelsesudvalget og bestyrelsesformanden med henblik på at træffe beslutning om en ny model for afholdelse af fællesrådsmøder på 0-18 års området. En ny model skal implementeres fra skoleåret 2015/2016 og evalueres efter dette skoleår. Fraværende: Bente Gertz Side 18

19 Børne- og Uddannelsesudvalget, Orientering: Projekt Grøn Generation Sagsnr.:14/2273 Sagen afgøres i: Miljø- og Energiudvalget Sagsbeskrivelse: Børne- og Uddannelsesudvalget og Miljø- og Energiudvalget vedtog den 11. marts 2014, at Fredericia Kommune deltager i projekt Grøn Generation. Denne vedtagelse var en forudsætning for kommunens deltagelse, hvor kommunen forpligter sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse UBU inden Der deltager ni andre kommuner i projektet, Sønderborg, Horsens, Kolding, Randers, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lejre, Næstved og Vallensbæk kommuner. Grøn Generation er et treårigt projekt, som har til formål at styrke børn og unges kompetencer i forhold til at bidrage til det bæredygtige samfund. Dette ligger helt i tråd med den kommunale naturfagsstrategi, som Børn og Unge er i gang med at implementere i dagtilbud og skoler. Missionen for Grøn Generation er, at børn bliver bevidste om bæredygtige valgmuligheder og handler derefter. I Fredericia har vi valgt at rette fokus på at inddrage lokale virksomheder og andre relevante aktører, der kan støtte op om børn og unges forståelse for, hvordan vi udvikler på et mere bæredygtigt samfund. Målet er bl.a. at give børn og unge en indsigt og forståelse for den lokale energiforsyning, give dem viden om vand og spildevand, arbejde med affald som ressource, at sortere affald samt hvordan der bliver arbejdet med at beskytte naturen. Undervisningsforløb med lokale eksempler skal give eleverne forståelse for, hvorledes egen handling påvirker det omgivende miljø og give dem handlekompetence til bæredygtig adfærd. De lokale samarbejdspartnere er foreløbig Fredericia Spildevand og Energi A/S, Fredericia Fjernvarme, Teknik & Miljø (Affald og Genbrug samt naturvejleder), Madsby Legepark og Fredericia Museum. Da projektet omfatter børn fra indskolingen til 18 år, har vi samlet en gruppe undervisere fra Fredericia Gymnasiet, EUC Lillebælt og Grundskolen, der sammen med de lokale aktører aftaler undervisningens rammer og indhold. Det er planen, at projekt Grøn Generation i Fredericia Kommune i løbet af de kommende par år skal afspejle sig i det læringsmiljøet, som børn og unge fra dagtilbud til ungdomsuddannelse indgår i. Projektet er godt i gang, og der inviteres til et midtvejsseminar den 6. maj 2015 med deltagelse af politikere fra de ti deltagende kommuner. Da projektet går på tværs af Børn og Unge og Teknik & Miljø, er politikere fra hvert område inviteret med. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 19

20 Børne- og Uddannelsesudvalget, Der er årligt afsat kr. i Børn og Unge til at løfte initiativer. Vurdering: Projekt Grøn Generation er godt i gang. Indstillinger: Børn og Unge samt Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Invitation til GG midtvejsseminar Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Orientering taget til efterretning. Fraværende: Bente Gertz Side 20

21 Børne- og Uddannelsesudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den : Ingen emner til drøftelse. Fraværende: Bente Gertz Side 21

22 Børne- og Uddannelsesudvalget, Underskriftsside Susanne Eilersen Ole Steen Hansen Lasse Strüwing Hansen Bente Gertz Frances O Donovan-Sadat Pernelle Jensen Cecilie Roed Schultz

23 Bilag: KLs udspil udsatte bornogunge.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 27. april Kl. 11:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19814/15

24 KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres

25 Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den januar Fotos: Colourbox Side 4 (øverst til venstre), side 22 (nederst) Scanpix Omslag, side 4 (øverst til højre, nederst), side 10 (øverst til venstre, øverst til højre), side 14, side 18, side 36, side 46, side 49, side 52 (øverst til højre, nederst)

26 KL-udspil om udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Vejen frem 2 Resume 6 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 8 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Nytænk de specialiserede indsatser og 34 styrk sagsbehandlingen 04 Hav ambitioner for alle børn og 50 unges læring

27 2 Vejen frem KL-udspil om udsatte børn og unge

28 KL-udspil om udsatte børn og unge Vejen frem 3 Vejen frem Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum. Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er Danmark det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. Det er et faktum, at de mest udsatte børn kommer fra familier, hvor forældrene har et markant lavere uddannelsesniveau og en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den generelle befolkning. Samtidig er forældrene ofte kendetegnet af psykisk sygdom, misbrug eller kriminalitet. De sociale forhold viser sig desværre også hos de udsatte børn og unge, hvor færre som voksne vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse end deres jævnaldrende, færre vil være i beskæftigelse og flere vil ende i kriminalitet og misbrug og udvikle psykiske lidelser. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum.

29 4 Vejen frem KL-udspil om udsatte børn og unge I kommunerne skal vi derfor bruge vores tid og kræfter på indsatser, der virker. Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og unge med særlige behov til specialiserede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole, få en ungdomsuddannelse og have et fritidsliv på lige vilkår. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den unge i en positiv udvikling i eget liv. Vi har desværre set eksempler på, at udsatte børn og unge ikke er blevet opdaget i tide og ikke har fået den nødvendige hjælp. Det ansvar tager vi på os. Paradigmeskiftet handler i høj grad om ledelse både fagligt og kommunalpolitisk. Skal vi for alvor lykkes med at give alle vores børn og unge en chance i livet, kræver det, at vi bygger bro mellem styring og ledelse, og at vi udøver konsekvent og professionel ledelse, der tager livtag på sagsbehandlingen, udviklingen og de trælse sager. KL har tre pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. Vi skal huske på, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Børnene selv skal være en del af løsningen, ligesom også forældrene har en helt afgørende rolle. Men lige så vigtigt er, at det nære netværk omkring børnene og de unge samt det omgivende samfund har et stort ansvar for at involvere sig, når de oplever, at et barn eller en ung er i problemer. Samtidig skal vi i langt højere grad kvalitetssikre og dokumentere vores indsatser. Der er rigtig meget i gang i kommunerne, men vi skal turde forlade de vante rammer, vi skal turde basere os på forskning og kvalitative løsninger, og vi skal turde dokumentere vores sejre såvel som nederlag.

30 KL-udspil om udsatte børn og unge Vejen frem 5 I dette udspil kommer KL med en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunktet i barnet og de unge og deres muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i samarbejde med en række kommuner. Realisering af anbefalingerne hviler på en grundlæggende præmis om, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Det handler ikke om flere penge, men om klogere og prioriterede investeringer, der gavner og understøtter området fagligt såvel som økonomisk. Det kan betale sig at investere i vores børn og unges fremtid. Det kræver kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft! God læselyst og god arbejdslyst! Martin Damm Formand Kristian Wendelboe Adm. Direktør

31 6 Resume KL-udspil om udsatte børn og unge Resume De udsatte børn Fremtiden er deres kommer med en række anbefalinger, der skal fungere som afsæt for en politisk drøftelse af mål for og organisering af arbejdet med udsatte børn og unge i den enkelte kommune. Anbefalingerne er inddelt i fire afsnit, hvor fokus er at tilføre kompetencer tidligt i livet, at styrke det tværprofessionelle samarbejde, at nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen samt at have ambitioner for alle børn og unges læring. Det følgende er et kort resume af udspillets hovedpointer. 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Det er der både god livskvalitet og samfundsøkonomi i. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. Mange kommuner har taget stafetten op i form af bl.a. forældrekurser og en styrket sundhedspleje; men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i, at vi tidligt i et barns liv styrker udsatte forældres kompetencer i et samspil med forældrene selv, sundhedssektoren og civilsamfundet i øvrigt. Deri ligger også en økonomisk prioritering og en eventuel omlægning af det kommunale budget. Det rejser spørgsmålene om, hvordan den enkelte kommune vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort og lang sigt? Det kan kræve en genovervejelse af økonomien på området. Samtidig skal vi spørge os selv, hvordan vi bedst får spillet forældrene og andre ressourcepersoner fra barnets netværk eller lokalsamfund på banen? 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Hvis vi skal lykkes med forebyggelse blandt børn og unge i udsatte positioner, er der behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det skal stå lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de skal gøre, når der

32 KL-udspil om udsatte børn og unge Resume 7 opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, de samarbejder med. Det tværprofessionelle samarbejde skal understøtte en inkluderende tilgang, hvor udsatte børn og unge kan blive i deres nærmiljø og bevare deres sociale netværk. Det øger deres livsmuligheder på sigt. Men det tværprofessionelle samarbejde skal ikke kun gå på tværs af børne- og ungeområdet, men også på tværs af børne- og voksenområdet. Der skal være én fælles plan for udsatte familier, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger. Det rejser spørgsmålet om, hvordan den enkelte kommune får etableret de nødvendige samarbejdsmodeller og indsatser, så der er ledelsesmæssigt fokus og et fælles sprog blandt medarbejderne i forhold til at opspore og forebygge blandt udsatte familier? 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen De mest virksomme indsatser over for udsatte børn og unge er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Derfor bør kommunerne tilrettelægge de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytte anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Erfaringer fra Sverige og Norge viser, at en sådan omlægning af indsatserne både giver bedre resultater for de udsatte børn og deres familier og er mere omkostningseffektivt. Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødvendige omstilling af indsatserne og skal bidrage til, at der er fokus på virksomme metoder samt mål, effekt og resultater af indsatsen. Fokus i myndighedsarbejdet bør være, om indsatserne bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv. For at kunne lykkes med myndighedsarbejdet er det helt centralt, at barnet, den unge og familien involveres og opnår ejerskab til egen sag. Det rejser spørgsmålene om, hvorvidt den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse? Og hvilke krav der skal stilles til myndighedsarbejdet for, at det understøtter den nødvendige omstilling med tæt inddragelse af barnet, familien og netværket i øvrigt? 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hvis der sættes målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn, fra de er helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mulighed og forpligtelse til at arbejde med alle børns læring. Men vi står i dag med den udfordring, at omkring 7-8 pct. af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klassesprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årige står uden en ungdomsuddannelse. Den nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer, og det skal følges op i skolen, hvor kommunerne allerede nu er i fuld gang med at implementere folkeskolereformen, som netop skal mindske betydningen af social baggrund. Det rejser spørgsmålene om, hvilke politiske mål den enkelte kommune stiller for udsatte børns læring og udvikling i dagtilbud og skole, herunder hvordan børn og forældre inddrages og styrkes? Og hvordan den enkelte kommune gennem mere forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelser kan støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse?