BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3 BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE-10. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

4 ISBN ISSN Udgivel af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 1996 Redaktion: Ann Vibeke Knudsen Produktion: Burgundia tryk, Rønne Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Udgivet med støtte fra: Foreningen Bornholm Bornholms Amtskommune Aakirkeby Kommune Forsidebillede: Døbefonten i Aakirke fra mester Sighrafs værksted på Gotland. Fra 1100-årenes sidste halvdel. Foto: Ilsted Bech, 1996.

5 FORORD Bornholms historiske Samfund har hermed fornøjelsen at udsende III. række 10. bind af Bornholmske Samlinger, der er resultatet af et samarbejde med Aakirkeby kommune. I sommeren 1993 rettede borgmester Birthe Juel-Jensen på kommunens vegne henvendelse til os med forespørgsel om, hvorvidt Historisk Samfund ville medvirke til at sætte fokus på Aakirkeby i anledning af byens 650-års jubilæum i Bestyrelsen fandt ideen god, og foreliggende bind er resultatet af vore anstrengelser. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen faldt ideen også i god jord hos mange enkeltpersoner - både lokale og udenøs - der på forskellige måde sysler med emner, der angår Aakirkeby og Aaker. Fra starten var der hos disse stor interesse for at bidrage til dette jubilæumsbind. Vi håber derfor, at bindet vil blive godt modtaget både af medlemmerne og Aakirkeby kommune samt alle andre, der har forbindelse med jubilaren. På dette sted vil vi gerne fremføre en hjertelig tak til de mange forfattere, der vedlagsfrit har stillet deres viden og arbejde til rådighed for os. En særlig tak gælder Henrik Vensild, der fra starten var medvirkende til projektets udformning, som han også efter sin afrejse fra øen viste stor interesse for; og til Ann Vibeke Knudsen, der under redaktørens sygdom beredvilligt stillede sig til rådighed og forestod redaktionen igennem hele dens slutfase. For pekuniær støtte takker vi Foreningen Bornholm og Bornholms Amtskommune. Sidst, men ikke mindst gælder vor særlige takaakirkeby kommune både for dens initiativ og finansielle støtte, uden hvilken dette bind ikke ville have set dagens lys. Rønne, den 28. september 1996 Ebbe Gert Rasmussen Formand for Bornholms historiske Samfund 5

6

7 Indhold Formanden Forord 5 Werner Hansen Aakirkebys historie de sidste 300 år 9 Johannes Thoms Aakirkeby Sygehus 43 Ann Vibeke Knudsen og Niels-Holger Larsen Saxebro mølle, bagning og brød 51 Tom Nielsen Rømersdal 63 SvendKramp Aakirkeby i 1760'erne 69 Henrik Vensild og Kim Aaris-Sørensen Kronhjortene på Bornholm og især i Aaker sogn 89 Hanne Valsø Vensild Liv og død i Aaker sogn i 1600-tallet. Studier i Aaker kirkebog H.E. Skaarup Kongelig Majestæts Salpetersyderi i Aakirkcby 123 Ebbe Gert Rasmussen Under alteret. Det liibske gravmonument i Aakirkes våbenhus 133 H.E. Skaarup»Egele-fejden«eller»Slaget i Ugleenge« Ingrid Nielsen Aakirkeby Da købstaden fik sine egne love 159 Hanne Wagnkilde og Torben Pind Tæt på 1000-tallets indbyggere i Aaker sogn. Gravpladser fra tidlig kristen tid ved Ndr. Grødbygård 167 Ole Crumlin-Pedersen Skyggen i sandet. Slusegårdbådene og jernalderens bådtyper på Bornholm 187 Finn Ole Sonne Nielsen Før Aakirkeby blev købstad. Arkæologiske efterretninger om fund fra oldtid og tidlig middelalder 197 Niels Foght Hansen Litteratur om Aakirkeby og Aaker sogn 217 Ebbe Gert Rasmussen Bornholms historiske Samfund Forfatternes adresser 223 7

8

9 Aakirkebys historie de sidste 300 år Af Werner Hansen AAKIRKEBY 650 ÅR Melodi: Der er et land. Aakirkeby - derinde midt i landet, for søværts fjender her du søgte ly, alligevel så skete det blandt andet at Lybæk brændte ned den halve by. En hævn forsøgte du ved Ugleenge, fra tidlig morgen hørtes våbengny, desværre varede det ikke længe, før slaget tabt var for Aakirkeby. Du prale kan med øens hovedkirke, og fonden vidt berømt er her til lands, her ærkebispen havde tit sit virke, når han med følge mødte ved sankthans. Man for spedalskbedssmitte var urolig, Lil Kæmpeåen syge måtte fly, på»hospitalet«fik de deres bolig, de var ej velset i Aakirkeby. I mangt et hus stod køerne og gumled, ja, sådan er det blevet os fortalt, og grisene på gaderne sig turnled, og hønsene man traf på overalt. Men efterhånden blev sat skik på staden, de handlende snart vejred morgengry, og træer plantet blev ved hovedgaden, og så kom banen til Aakirkeby. Du i en dejlig omegn blev placeret, og du har nær til både skov og strand, i fred og ro har mange her camperet, og byens pris de godt istemme kan. Her er man langt fra verdens travle færden, og fuglesangen lyder højt mod sky, man drømmer om, at der er fred i verden, når solen daler i Aakirkeby. Sekshundredfemti år har du på bagen, med øens hovedstad det ej blev til, du overleved, det er hovedsagen, og stadigvæk du godt dig hævde vil. Og siden krigens slut i femogfyrre er byggeriet blomstret op påny, vor by er blevet meget, meget større, det fremad går her i Aakirkeby. Begrebet købstad ej har overlevet, men det for dig betyder meget lidt, en storkommunes centrum er du blevet, og det du lever op til, ubestridt. En blomsterby forsøger vi at være, butikkerne har skabt sig et godt ry, vi skabe vil en venlig atmosfære, så vær velkommen i Aakirkeby. Krigsfanger Aakirkeby er kun en lille by, men byen har en bevæget historie. Byen er vokset op omkring Aa kirke, der var en slags domkirke på Bornholm, og her kom Ærkebiskoppen fra Lund, når han besøgte øen. Et par gange hærgede lybækkerne, og byen var udsat for store brande, men alligevel voksede byen og udviklede sig med tiden fra en by med landbrug i næsten hvert hus til en moderne by. Det er særlig de sidste par hundrede år, at der er sket forandringer, og i det følgende skal berettes om små og store begivenheder i de sidste 300 år. For snart 300 år siden stiftede Aakirkeby bekendtskab med en slags flygtningeproblem. Der var sket det, at der i året 1706 var strandet et fartøj syd for byen med 500 krigsfanger, som svenskerne havde taget i Polen. De var på vej til Sverige og blev over- 9

10 WERNER HANSEN våget af nogle få svenske officerer og menige. Officererne fik lov til at indlogere sig privat, medens de menige og krigsfangerne måtte nøjes med logi i kirketårnet i Aakirkeby. Om dagen kunne de frit bevæge sig i byen. Under dette ophold fandt polakkerne på at tilbede et helgenbillede af Johannes Døberen i kirken, og sognepræsten måtte grave billedet, der var udhugget i træ, ned på kirkegården. Da fangerne blev overført til Sverige, gemte ca. 30 af dem sig og tog tjeneste forskellige steder. Senere blev de sejlet hjem til Polen. I 1720 solgte kirken en brudekrone af sølv. Præstedammen blev købt af præsten i 1729, så han havde et sted at vande sine køer blev kirken istandsat under ledelse af den nye præst, Lars Nielsen Hjorth, og tre år senere fik byen sin første skole, Jernbanegade 1, der var på 7 fag og skulle bruges til undervisning i kristendom, skrivning og regning. Omkring 1750 fandtes der ingen egentlige gader i byen, kun stier og køreveje. De fleste bygninger lå langs hovedlandevejen gennem byen. Borgernes huse var lave, lerklinede bindingsværksbygniger med stråtag. I 1753 havde byen 305 indbyggere. En voldsom brand Ødelagde i gårde og huse eller ialt 242 fag huse. Det gik ud over området øst og syd for kirkegården, og bl. a. skolen og hospitalet brændte. Derfor blev det i 1761 påbudt at lade husene brandforsikre. Doktorbakken 3 blev opført i 1767, i daglig tale kaldet»tandlægeboligen«, og 2 år senere blev borgernes antal opgjort til 361. Der var blandt dem 2 købmænd og 4 værtshusholdere. Næsten alle i byen drev landbrug. Møntfundet Om formiddagen den 2. marts 1776 skete der noget, der i lang tid optog sindene. En ung pige, Kirstine Hansesdatter, der var på vej hjem fra markarbejde, fandt ud for Jep Hansens hus en mængde mønter. Hun samlede et hundrede stykker sammen, og forbipasserende gav sig også i lag med mønterne. På en eller anden måde fik amtmand Urne underretning om fundet, og han gav byfoged Niels Jespersen ordre til at opklare sagen. Ved byfogdens forhør oplystes det, at der var fundet ca. 340 mønter, der nu var spredt for alle vinde. Det lykkedes amtmanden at få samlet 230 mønter sammen, og de blev sendt til Rentekammeret. Kongen skænkede nogle af mønterne bort, men 205 mønter endte på Kunstkammeret. De fleste af mønterne stammede fra Valdemar Atterdags tid ca. år Ved nytårstid 1777 skete der det meget beklagelige, at Landstinget, der var Bornholms overret, blev flyttet til Rønne. Året efter blev en del af Dams gård på Torvet opført. Skolen blev genopbygget i år senere blev det konstateret, at en tiendedel af byens borgere, 47, levede af tiggeri, men kun en enkelt af dem var under fattigforsorg. Der var i byen 5 snedkere, 2 smede, 2 urmagere, 6 skrædere, hvoraf den ene også var træskomager, 3 skomagere, 1 murermester, 1 møller, 1 glarmester, 1 bødker og 1 sadelmager. Der var to tækkemænd, hvoraf den ene også var daglejer og den anden betler. Der var i 1797 intet byråd i Aakirkeby, selv om man fra myndighederne flere gange var opfordret til at udpege et sådant. Rettighederne i fare I året 1800 blev bindingsværksbygningen på Torvet opført. Byen havde på det tidspunkt 455 indbyggere, og kun 9 af dem ernærede sig ved tiggeri. I en beretning fra 1808 hedder det om Aakirkeby:»Borgernes huse var lave, lerklinede bindingsværkshuse med stråtag. Husene 10

11 AAKIRKEBYS HISTORIE DE SIDSTE 300 ÅR Fig. 1. Doktordammen i Aakirkeby, lå ud til gader, som nærmest kun var hjulspor, der var optrampede af de mange kreaturers færden til og fra marken. Gaderne var tumleplads for svinene.«en anekdote giver også en beskrivelse af l>yeus Lilslaud. En rejsende fra København ville ride fra Rønne til Nexø. Man havde fortalt ham, at på midtvejen lå købstaden Aakirkeby. Da han næsten havde passeret byen, red han hen til en dør og spurgte beboeren:»hvor ligger vejen til Aakirkeby?«Ikke 10 af beboerne var gældfri. Fra 1815 stammer en beretning om sankthansaften i Aakirkeby:»meget liv herskede i Aakirkeby. Alle, der fra Bornholms søndre og vestre herreder ville til festpladsen i Almindingen (ved Koldekilde), må for største delen lægge vejen gennem denne by. Alle vegne fra strømmede man her sammen, kørende, ridende og gående. V ært11hu11el vai overfyldt med gæster.«et forslag fra byfoged Fr. E. W. Knudsen 1818 kunne være blevet skæbnesvangert for købstaden. Han foreslog nemlig at nedlægge byen som købstad. Men amtmand Mandix ville først høre borgernes mening, og på en rådstuesamling den 13. november 1818 viste det sig, at samtlige borgere ville bevare deres by som købstad. Og en uges tid efter mødet sendte borgerne et til kongen stilet brev ind til amtmanden, hvori de anmodede om at beholde købstadrettighederne. Det hed blandt andet i skrivelsen:»vel ligger Aalmkeby midt i landet, har altså ingen næring fra søen af, men den har dog et mindre antal fattige end nogen anden købstad efter lige størrelse«. Efter udveksling af flere skrivelser endte det med, at kancelliet den 2. oktober 1819 meddelte amtmanden, at det fandt det betænkeligt at andrage om ophævelse af byens privilegier, så længe borgerne deri ikke er enige. På en tid, da det var embedsmændene, der stort set styrede landet, var det altgå borgernes ønsker og forslag, der blev bestemmende for kongens afgørelse. I 1822 blev Grødby- og Møllegilrdsstenene anbragt i kirkens våbenhus. To år senere fik byen lov til at beholde sine stråtage, og i 1826 fik borgerkompagniet sin fane med det forkerte byvåben, en ørn i stedet for en slange. En kedelig begivenhed indtraf i 1828, da Ladegård syd for byen brændte. Ejeren, der var borgerkaptajn, havde byens arkiv til op- 11

12 WERNER HANSEN bevaring, og dette brændte sammen med gården. Marked og væddeløb Men i 1830 skete der noget glædeligt. Den 21. april indførtes kram- og kreaturmarked i byen den første søgnefredag i april og oktober. I forbindelse med oktobermarkederne i 1831 og 1832 afvikledes et hestevæddeløb på landevejen vest for byen. Banen var på 4000 alen, og vejen var så smal, at hestene måtte starte enkeltvis, og man tog så tid med et ottedagsur. Ikke mindre end 32 heste deltog i det sidste løb. I 1833 var der stor opstandelse. Den senere kong Frederik VII besøgte byen. I 1836 fandt man på endnu en markedsfornøjelse, nemlig præmiepløjning syd for byen. Koll1ll1ll1unalt skete der store ting den 24. oktober, idet byen fik en borgerrepræsentation, som selv valgte sin formand. Det blev snedkermester og købmand Johs. L. Balle. Befolkningen blev talt den l. februar 1840, og det viste sig, at byen nu havde 542 indbyggere. Et stort fremskridt var det, at der fra 1. september 1841 blev indført regelmæssig postgang på ruten Rønne -Aakirkeby - Nexø - Svaneke. Postbudet gik ruten en gang om ugen. I 1842 ønskede amtsrådet, at byen skulle have en politibetjent. Borgerne foreslog ansættelse af en natvægter i stedet for. Han skulle alarmere brandvæsenet ved at ringe med kirkeklokkerne. Ingen af delene blev til virkelighed, selv om Kannikegård, der lå lige vest for kirken, nedbrændte natten mellem den 7. og 8. januar. Postvæsen og læge I 1845 gik 82 børn i skole. I oktober 1846 var der atter brand, denne gang brændte Doktorbakken 15, og dette gav anledning til, at det blev pålagt borgerne at lægge tegl på tagene. Året efter skete hele tre positive ting. Fra nytår indførtes kørende post mellem Rønne og Nexø, Aakirkeby fik sin første læge, Bolbroe, og byen fik tilladelse til at ansætte en politibetjent. Chr. Frederik Mossin blev præst. Den 18. maj 1847 kom den senere kong Frederik VII igen på besøg. Byrådet holdt møder på det nyopførte Doktorbakken 15, og det vedtog ikke at holde åbne møder, men at fremlægge et referat fra møderne. Kultusministeriet tillod i 1849 efter ansøgning fra byrådet, at ringning med kirkens klokker i sommermånederne kunne finde sted ved middagstid i stedet for kl. 8 om morgenen. Hensigten var at hjemkalde folkene fra marken til middagsspisningen. Og nu havde Danmark fået en grundlov. Valget for 2. valgkreds fandt sted på Torvet i Aakirkeby for hele kredsens vedkommende. Byen 1850 Hvordan så Aakirkeby ud omkring 1850? I virkeligheden var der kun en enkelt gade i byen,»landevejsgaden«, der fulgte Storegade, men drejede mod nord ved kirkegårdshjørnet og fortsatte ad Kirkegade. Eskildsgade eksisterede ikke, men vejen gik bag om de nuværende huse og kom ud mellem Tatol (nu Smedetorvet) og Brugsen (nu Biblioteket). Der var godt nok enkelte andre gader, men de var så smalle og fulde af løse sten, så de vanskeligt kunne befærdes. Torvet kaldtes at være brolagt. Der var mange steder, hvor der lå møddinger ud til åben gade, og på Torvet, der kaldtes»pladsen«, var det særlig galt. Midt på Torvet lå et hus, og omkring dette lå der tre møddinger. I den nuværende isenkramforretning boede avlsbruger Jens Hammer med heste- og kostald ud til Torvet med en stor mødding udenfor. På få undtagelser nær var byens huse meget tarvelige. Mange steder var væggene kalkede, der var lergulv og alkovesenge. 12

13 AAKIRKEBYS HISTORIE DE SIDSTE 300 ÅR Fig. 2. Storegade o Mange af byens brønde tørrede ud i varme somre, men i Askebrønden (der lå, hvor vandværket nu står) var der rigeligt med godt vand, der var bedst til at koge ærter i. Af værtshuse var der fire. Der lå bl. a. et lige over for kirken, hvor mange gik ind efter kirkegangen for at få en trekort med tilbehør. Den 19. maj 1850 kom kong Frederik VII på besøg sammen med sin gemalinde, grevinde Danner. Sundhedsvedtægt Den 25. maj 1851 indførte borgerrepræsentationen på forslag af fysikus Grove en sundhedsvedtægt, hvori det hed:»det påses herefter, at byens indvånere udlufte deres værelser og sengeklæder samt holde det indre af deres boliger fri for ansamling af urenhed, navnlig at ikke fjerkreaturerne tillades at opholde sig i værelserne. Alle i gården værende sumpe må udfyldes; det påbydes, at indvånerne ikke må henlægge fejeskarn eller opsamle gjødning på gaderne. Hvad renlighed og orden angår inde i husene, ville repræsentanterne selv have at påse det fornødne ved at foretage visitation hver 14. dag, hvorimod politibetjenten skal have opsyn med den ydre renlighed, dog således, at repræsentanterne har at foretage den første visitation.«den 12. august kom Frederik VII gennem byen på vej fra Nexø til Almindingen. Året efter besluttede borgerne at afskaffe byhegn og byled, og i 1853 traf de beslutning om til fodgængernes bekvemmelighed at anlægge fortov på begge sider af hovedgaden. Der skete noget meget vigtigt i Brændevinsbrænderiet blev opført ved Stokkekilden, hvor kong Christian IV i sin tid forsøgte at få startet en fabrik med krudtfremstilling for øje. Året efter fik byen sin første bager, Jørgen Mathias Dam, Østergade 1, kaldet»i Krogen«. Og der blev opsat en pumpe i Stokkekildebrønden, så det blev lettere for borgerne at hente vand her. I 1856 skete der noget, der sikkert vakte 13

14 WERNER HANSEN en del opsigt. Løjtnanterne Lucianus Kofoed og Philip Rasch Dam oprettede Bornholms første højskole i Dams gård på Torvet. Og hver lørdag aften var der offentligt møde med foredrag af de to forstandere. En del af højskolens elever blev senere fremtrædende folk. Hele herligheden varede kun til Det nuværende»hospital«blev genopført i 1856, og 5 fattige fik her husly, brændsel og 10 skilling om ugen samt 6 skæpper mel årligt. I 1857 var 54 af byens huse tækket med tegl. Løjtnant Philip R. Dam holdt sin første valgtale på trappen foran sit fødehjem. Han kom til at virke i folketinget i 35 år. I 1860, da Storegade blev ført igennem fra kirken til Torvet, havde byen 133 familier med ialt 613 personer. Philip R. Dam blev formand for borgerrepræsentationen den 4. oktober I 1863 blev man færdig med brolægningen af Torvet, og Torvegade fik samme omgang. Rådhus Så skete der igen et stort fremskridt. Den 6. oktober blev 5. skyttekreds stiftet, og den lever stadig i bedste velgående som Aakirkebys ældste forening. Kredsen har sin egen skydebane i Nordre Byskov, og indendørs er der skydebane i Hallen. Byskoven blev beplantet, og til byens forskønnelse plantedes 53 træer langs hovedgaden. Anders Olskas hus midt på Torvet blev flyttet til hjørnet af Torvet og Torvegade. Huset blev fornyet i Eskildsgade 4 opførtes, og»benhuset«fik sin plads på Sildetorvet. Byen savnede stærkt sit eget rådhus, hvor man bl. a. kunne indrette en arrest, hvor urostiftere foreløbig kunne anbringes. Man mente, at alene tilstedeværelsen af et sådant lokale kunne virke neddyssende på ustyrlige personer. I februar 1865 indledtes forhandlinger med købmand Dam om overladelse af den ved Torvets østlige ende beliggende have. Det blev med store økonomiske betænkeligheder vedtaget at opføre huset, og fra nytår 1868 kunne borgerrepræsentationen holde møderne her. Huset blev også benyttet af foreninger o.l. Året efter blev arealerne sønden Smedegade, der var præstegårdsjorder, indlemmet i købstaden. Bethania blev taget i brug af Trandberg, amtet fik lov til at benytte Rådhuset som retslokale, og året efter kom der et ur i Rådhusets gavl. Byrådsmedlemmer skulle skiftes til at trække det op uden betaling. I 1867 indrettedes telegrafstation i Bagergården ud mod Storegade. Året efter nedlagdes Borgerkompagniet, og en stor del af mandskabet overgik til brandvæsenet. Den 1. maj 1869 oprettedes»bornholms Landbo-, Spare- og Lånekasse i Aakirkeby«med lokaler i købmandsgården på Kirkepladsen. Aaker sogns fattiggård, der ligger i Aakirkeby, blev opført med plads til 11 mænd og 10 kvinder. Fra 1. august skulle byen styres af sine egne borgere, og Ph. R. Dam blev borgmester. I 1870var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for samtlige indbyggere 74 kr. om året. Sygekasse Luthersk Missionsforenings hus i Østergade blev opført i Og den 4. oktober samme år stiftedes»aaker Sygehjælps- og Begravelseskasse«. Den initiativrige pastor Algreen blev formand. De første år kunne man låne penge i Sygekassen mod en rente på 4%. Fra 1872 stammer en beretning, der fortæller om, hvordan en tilflyttet»førder«så på byen. En ung lægevikar, Otto Michael Larsen, der vikarierede for lægen i byen i nogle måneder, skrev til sin broder:»jeg kan kun sige dette, at det måtte være en pokkers elskværdig kone, der skulle kunne gøre een opholdet muligt på sådan et sted. Her er slet ingen anden omgang end præ- 14

15 AAKIRKEBYS HISTORIE DE SIDSTE 300 ÅR Fig. 3. Aakirkeby Station, Gudhjem-banens indvielse stens. Omegnen er der ikke noget ved«. Præsten var P. K. Algreen, som lægen kendte i forvejen. Da lægen hadede kortspil og var fanatisk afholdsmand, havde han ikke megen fornøjelse af at blive inviteret ud. Han skriver om et gilde, som han var inviteret til, fordi han stod fadder til husets datter, at efter gudstjenesten kl. 2 samledes gæsterne til kaffe, hvorefter man straks gik i gang med kortspillet. 2 timer senere serveredes smørrebrød, derefter kortspil og dans og festmåltid kl. 11. Slut henad kl. 4, men da var lægen forlængst kørt hjem i seng med stærk hovedpine. Byen havde på dette tidspunkt 745 indbyggere. Det var dette år, at snedker Andr. Nygaard startede sin virksomhed i Østergade 28-30, Smedegade blev anlagt, og Aa kirke blev hårdhændet restaureret, idet de indre mure og klokketårnet blev fjernet. Klokkerne blev i stedet ophængt i tårnet. Der blev ansat en nattevagt, der i tiden fra 23 til 3 skulle holde vagt og ringe med kirkeklokkerne i tilfælde af brand. Fællesskabet mellem byens og sognets skolevæsen ophørte. Jernbane Det var i 1875, at Aakirkeby fik sin første»rigtige«butik med indgang lige fra gaden og med udstillingsvinduer. Det var isenkramforretningen på Torvet. Det hedder f. eks. om Dams butik på Torvet, at man skulle banke på til privaten og pænt bede om lov til at komme ind i butikken. Den 11. november indviedes Friskolen i de lokaler, der senere blev til Højskolehjemmet. Det var M. M. Smidt, der stod for skolen. Det var det år, da der kom gang i planerne om en jernbane. Der blev holdt møde på Rådhuset om sagen den 15. august og 15. september, og den 15. januar året efter blev der udbudt til aktietegning i en jernbane fra 15

16 WERNER HANSEN Aakirkeby til Rønne med sidebane til Almindingen. Hele herligheden var beregnet til at koste kr. Den 7. september kunne Borgerskolen i Østergade, dengang øst for byen, indvies. N. Hammer blev enelærer i 20 år. Forsamlingshuset på hjørnet af Smedegade og Østergade blev opført i 1877 og indviedes den 8. september. Der sluttedes af med fællesspisning for 220 personer. Pastor Riemann gav i sin indvielsestale huset mottoet»for historie og kristendom«. Mangfoldige religiøse og historiske foredrag blev der da også holdt i huset i de følgende år både af lokale og fremmede talere. Efter at byen havde fået hoteller, overgik huset til gymnastiksal, derefter til trykkeri, senere privatbolig og nu lokale for Davidskolen. Grøde i byen En Realskole kom op at stå i 1879 i købmandsgården i Kirkegade. Legeplads havde man på Sildetorvet. Skolen varede kun i to år, men skaffede 21 Aaker- og Aakirkebydrenge en god eksamen og gode stillinger senere hen i livet. Som man ser, var der grøde og liv i Aakirkeby i disse år. Det er blevet hævdet, at det var jernbanen, der gav Aakirkeby et stort opsving, og det er nok tildels rigtigt, men i årene op til århundredskiftet kunne man tale om et nyvakt folkeligt og religiøst liv i byen. Halvfjerdserne betegnes som et af de lykkeligste tidsafsnit i byens historie. Der herskede et levende, hjerteligt fællesskab og en rig samfølelse. Pastor Trandberg var stærkt medvirkende til, at de åndelige interesser blev vakt. Flere brændte deres spillekort og holdt op med at drikke, fester og baller blev aflyst. Og i årene holdt kapellan Riemann hver 14. dag om vinteren møde i Dams sal med foredrag, sang og samtale, mens kvinderne strikkede og mændene snittede. Ludvig Dam oprettede et fællesmejeri i Østergade overfor skolen i Tre mælkekuske, der alle hed Jens Hansen, sørgede for at afhente mælken. Mejeriet kunne ikke helt drives uden en ubehagelig lugt, og Østergade, hvorigennem affaldsvandet blev ledt, fik tilnavnet»balsamgade«. Indbyggertallet steg i disse fremgangens år fra 613 til 832 i løbet af 20 år. I 1882 rejste pastor Trandberg til Amerika. Det var også ved denne tid, at håndværket vågnede op til dåd. Den 1. oktober 1885 blev oprettet et bødkeri, og året efter startede Chr. Jensen sin byggeforretning i Smedegade, hvilket resulterede i et omfattende nybyggeri i den østlige del af byen, først og fremmest dobbelthuse var på mode. Den 3. september 1887 slog håndværkerne sig sammen og dannede Håndværker- og Industriforeningen. Der oprettedes en aftenskole på Borgerskolen, hvori deltog 2 mestre, 6 svende, 2) lærlinge og 9 avlsbrugere. A1l10ldsforeuinge11 blev startet samme år den 30. november, Hotel Rønne blev opført, og lærerinde, frk. Johanne Ipsen, blev leder af Friskolen. I 1888 kom andelsmejeriet»brodal«i drift med 162 andelshavere, der tilsammen havde 562 køer. Da jernbanen kom, opførtes en drejeskive på baneterrænet med spor hen til mejeriet, så man nu kunnne skubbe en banevogn med smør hen til stationen. En gang om måneden udbetaltes mælkepengene til leverandørerne, og det var noget af en festdag, når man mødtes på mejeriet for at få pengene udbetalt. Sommeifest I 1889 havde byen 10 telefonabonnenter, og en telefoncentral blev oprettet i Eskildsgade 10. Dette år holdt man den første sommerfest i Aakirkeby, det var Håndværkerforeningen, der festede i Savskærergårdsskoven. Med musik i spidsen marcherede borgerne til skoven, hvor der holdtes foredrag af folketingsmændene. Der var beværtning, og kl. 16

17 AAKIRKEBYS HISTORIE DE SIDSTE 300 ÅR Fig. 4. Teknisk Skoles anlæg,foto Bornholmeren 1970'erne. 7 spilledes op til dans. Ikke-medlemmer måtte betale en entre på 10 øre. Samme år startede foreningen en husflidsskole kom der yderligere gang i byggeaktiviteten, idet to svenske indvandrere, brødrene Per og Niels Andersen, startede Aakirkeby skæreri, der med tiden blev et stort byggefirma med omkring 50 medarbejdere. Firmaet kunne klare snedker-, møbelsnedker-, tømrer-, murer- og malerarbejde og oprettede et cementstøberi. Der opførtes rundt om på øen en mængde gårde og huse, stationer, mejerier, forsamlingshuse m.m., og i Aakirkeby blev det til et stort antal huse i den vestlige del af byen samt Baptistkirken, Den katolske kirke og Menighedshjemmet. Gadelygter I 1891 skete der et stort fremskridt, idet der i februar blev opstillet 14 gadelygter. Det var petroleumslygter, der tilsammen kostede 375 kr. Så nu kunne Husmandsforeningen holde sine møder året rundt. Tidligere holdt man kun møderne i fuldmånens skær, så man kunne finde hjem. 8. maj stiftedes på et møde i Aakirkeby Bornholms Andelssvineslagteri. Brandvæsenet fik en ny vedtægt i Det kom til at bestå ef 1 brandinspektør, 2 brandassistenter, 2 brandmestre, 1 sprøjtemester, 2 strålemestre og 10 brandsvende. Alarmeringen skulle ske ved brug af kirkeklokkerne, og trommeslageren skulle gå gennem byen. Brandfolkene fik assistance af politikorpset, der var på 10 mand. I 1892 opførtes Evangelisk Luthersk missionshus i Smedegade, Nymølle blev opført på Nybyvej, på Stokkekildevej rejstes lpsens savmølle, der tidligere havde stået på 17

18 WERNER HANSEN Hasle havn, og sommerfesten flyttede til Søndre Byskov. I 1893 talte man husdyrene og kom til det resultat, at der var 107 heste, 461 stykker hornkvæg, 148 får, 265 svin og 3 geder. I 1894 kunne Teknisk Skole indvies den 13. november. Skolen kostede kr. Sygehus Den 25. oktober 1895 brændte Kannikegård lige vest for kirken. Der skete ved 22-tiden. Gården blev ikke genopbygget på stedet, men opført vest for byen, hvorefter der blev plads til en udvidelse af Aakirkeby mod vest. Men området lå godt nok i Aaker. Rosenborghuset blev opført i 1896 efter tegninger af maler P. Kofoed, Skæreriet, og Kanns Hotel blev nyopført. Der var på det tidspunkt 1 befalingsmand og 10 menige i politikorpset, medens brandvæsenet bestod af 10 befalingsmænd og 50 menige. P. Blem startede dette år ægsalgskreds nr. 253 under Dansk Andels Ægeksport, der med tiden blev Danmarks største kreds. Året efter blev den 20 år gamle Borgerskole i Østergade udvidet med 2 lærerlejligheder og en nybygning i 2 etager med 4 klasseværelser, den såkaldte»kubik«. Bygmestrene Chr. Jensen og Janus Hansen fik tilsammen kr. for byggeriet. Midtbornholms første fagforening, Snedker- og Tømrernes, så dagens lys den 10. februar. Byen havde på dette tidspunkt 12 gader og stræder plus Torvet med tilsammen 274 huse. Friskolen blev nedlagt og blev til Højskolehjemmet, og lederen, Johanne Ipsen, blev lærer på Borgerskolen. Vi er nu nået til det tidspunkt, da Aakirkeby sygehus kunne indvies den 28. december Det blev opført af 4 kommuner i fællesskab, nemlig Aaker, Aakirkeby, Pedersker og Vestermarie. Det rummede 3 sygestuer med 5 senge og kostede kr. Ved indvielsesmiddagen måtte de fremmødte selv betale for fortæringen. En enkelt dame passede hele sygehuset. Jernbanen Den 5. februar 1900 døde borgmester og folketingsmand Philip Rasch Dam, næsten 77 år gammel. Han var en afholdt og af alle respekteret mand, anerkendt for sit frisind, sin retsindighed og sit sanddru væsen. Den 30. april beskikkedes fhv. lærer N. M. Hammer som borgmester. Byen havde nu 1179 indbyggere. Det kneb med vandforsyningen, og 56 borgere med overlærer J. J. Bro i spidsen søgte etatsrådinde Koefoeds legat om tilskud til et vandværk, og ved et borgermøde den 5. december vedtoges en henvendelse til byrådet, der imidlertid ikke var interesseret på det tidspunkt. Det blev stor dag den 12. december, da jernbanen kom til byen. Der havde været stor uenighed om stationens placering, syd eller nord for byen. Nordpartiet vandt med det resultat, at banelinien kom til at slå et mægtigt sving på vej til Ugleenge, hvilket gav arbejde Lil masser af mennesker med snekastning om vinteren. Turen fra Rønne til Nexø kostede 90 øre og varede i 2 timer, så passagererne fik noget for pengene. Det blev efterhånden skik, at ikke blot unge mennesker, men også bedsteborgere med hat, stok og cigar tog en spadseretur til stationen til halvnitoget om aftenen for at få en sludder. Udstilling Der blev omkring århundredskiftet opført dobbelthuse i Aakirkeby. Den store begivenhed i 1901 var Håndværkerforeningens store udstilling, der varede i 16 dage og viste hvad håndværkerne og andre duede til. Udstillingen blev indrettet på Teknisk skole og i en træbygning, der blev opført der, hvor Idrætsforeningens klubhus blev opført i Det år var læge Carlsen byens største skatteyder med en skat på 360 kr. af en indtægt på kr. 18

19 AAKIRKEBYS HISTORIE DE SIDSTE 300 ÅR Fig. 5. H.J. Jensens virksomhed, 1920'erne. Den 16. maj blev en sidebane til Almindingen indviet. Den sluttede ved Almindingen station med en drejeskive, så lokomotivet kunne vende. Der blev i de første år kun kørt på strækningen om sommeren. En sorgens dag var det, da Brændevinsbrænderiet i Jernbanegade blev nedlagt, men det var en trøst, at der også var bryggeri i bygningen. Aakirkeby Bank startede den 7. juni 1902 i Eskildsgade i lejede lokaler. Banken holdt åbent 2 dage om ugen og beskæftigede en bogholder og en kasserer. Banken måtte dele plads med frisørmester Rasmussens salon i en årrække. Den 1. maj kunne Brugsforeningen åbne, og brødrene Andersen, Aakirkeby skæreri, opfø1ie Jernbanehotellet for deres søster, fru Gertzen. Byen fik nu en postmester, og prins Valdemar kom forbi med toget. Boldklub I 1903 blev H. P. Hansen borgmester, og året efter måtte Dams mejeri give op, og leverandørerne flyttede til A/M Brodal. Husmandsforeningen blev stiftet den 13. februar, og Socialdemokratisk forening kom til verden den 11. marts med M. H. Trommer som formand. I 1904 lysnede det så småt med vandforsyningen, idet byrådet bevilgede kr. til nærmere undersøgelser. Kaptajn Jensen, Limensgård, opførte en bolig i Jernbanegade, der senere skulle blive til metodistkirken»salem«. I Aaker oprettedes den første Tyendeforening på Bornholm, og den 23. februar dannedes Sygeplejeforeningen med sygeplejersker, der skulle aflægge besøg i hjemmene ved sygdom og barsel. Sygeplejerskerne skulle have en årlig løn på 300 kr. med frit ophold og vask. Og så var tiden moden til, at sporten for alvor kunne holde sit indtog. Aakirkeby Boldklub blev dannet, og den fik lov til at spille på en mark ved Ladegård syd for 19

20 WERNER HANSEN byen. Det var spillerne strengt forbudt at ryge under spillet! Vandforsyningen blev en realitet den 1. december Vandet blev hentet ved Vallingebjerget nord for byen, og det kunne løbe ned til byen af sig selv. Hele herligheden kostede kr. El-værk Nu havde borgerne fået blod på tanden. Nu ville de også have elektricitet. Stationsforstander Mejdahl fremskaffede tegninger til et værk, der blev overlaget af kommunen for kr. 38,25, men så skete der ikke mere i denne omgang. Omkring Teknisk Skole dannedes et stort og smukt anlæg, anlagt af isenkræmmer P. M. Koefoed. Med sin store græsplæne blev anlægget et yndet opholdssted for børnefamilier, og her blev holdt mange møder og sammenkomster, ja, endog fjerkræudstillinger. De to første søndage i juli holdt missionsforeningerne deres årsmøder her. Desværre blev anlægget helt spoleret ved halbyggeriet. På den tid betalte en håndværkssvend kr i skat halvårligt, så lønnen må have været ringe. Ikke så mærkeligt, at arbejderne på Aakirkeby Skæreri den 26. januar 1907 dannede spareforeningen»glædelig Jul«, der eksisterer den dag i dag. Elektricitetsværket blev til virkelighed i 1908 og kostede kr. Den alsidige stationsforstander Mejdahl startede en biograf i Smedegade, der havde premiere den 21. april. Socialdemokratisk forening var gået i stå, men blev gendannet den 11. april. De store markedsdage var slut den første fredag i april, og»højskolehjemnnet<< opførte en sal. Året efter blev sygehuset udvidet med 2 fløje med plads til 16 senge. Forskønnelsesforening I 1909 blev lærerinde, frk. Johanne Ipsen, byens første kvindelige byrådsmedlem. Kortspilklubben»Onsdagsklubben«blev dannet. Det blev en stor dag eller rettere aften den 7. september, da byens elektriske gadebelysning blev tændt for første gang. Aaker sogn forbedrede sit skolevæsen betydeligt ved at opføre Kirkeskolen i 1910 som afløser for Degneskolen i Jernbanegade. Snedkersvend Ludvig Andreasen var mester for tegningerne til bygningen, der i dag er en del af administrationsbygningen. Den 1. oktober kunne postvæsenet flytte ind i det nye posthus på Torvet, hvor man boede til leje. Bygningen opførtes af Karl Dam, og for at få plads, måtte en del af slægtsgården fjernes. Den 23. september dannedes Forskønnelsesforeningen, der i en lang årrække fik stor betydning for byens udseende. En udsigtshøj i Teknisk Skoles anlæg blev opført, hvorfra man kunne se store dele af Sydbornholm. Hen mod jul fik byen sit første konditori i bagerforretningen på Torvet. Bibliotek Det var i disse år, at håndværkerne udsmykkede husene med gesimser o.l. Ingeniør Holger Dam og hans elever på Teknisk skole i Rønne fandt frem til, at der i tiden fra 1910 er 39 huse med trukne gesimser, 10 huse med indmurede felter med rosenmotiv, 8 huse med indmuret cementstøbt bort, 8 med indmuret cementstøbt æggestavsbort samt 18 huse med trukne vinduesindfatninger. For at skaffe penge til en sti fra Teknisk Skole til Søndre Byskov holdt Forskønnelsesforeningen en yderst vellykket fest på Torvet i 2 dage omkring sankthans. Overskuddet blev på 2300 kr., således at der også blev penge til et anlæg omkring Præstedammen, kaldet Grønningen Forsamlingshuset blev købt af kommunen til gymnastiksal den 15. maj I november 1911 startede fabrikant H. J. Jensen sin virksomhed på Doktorbakken, hvorfra han forsynede store dele af øen med landbrugs- 20

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer.

Jubilæumsskrift. Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Jubilæumsskrift Vester Aaby private Vandværk. af Arne Rasmussen 1998. Handlingsforløb iflg. protokol og private erindringer. Fra ældre tid har der altid været to grundelementer, når man ville bygge et

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år?

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år? Referat fra generalforsamling i Skals borgerforening d. 29/2-2012. Valg af dirigent: Steffen Højer-Nielsen Referent: Lone Algayer Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000

Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Kvindelige fotografer på Bornholm, 1860 2000 Fotografiets historie på Bornholm er nær knyttet til den internationale fotohistorie, som den tog form i Europa og Amerika. De opdagelser og teknologiske udviklinger,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Stenlille Handels- Håndværker og Borgerforening REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING AFHOLDT I STENLILLE HALLENS SELSKABSLOKALE ONSDAG DEN 20. FEBRUAR 2008 Klokken 19.00 bød formand Carl-Henrik Nielsen

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4. GENERALFORSAMLINGSREFERAT 2005 År 2005, den 24. maj, kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4. Formanden Frank Vælum bød velkommen. 1.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008

AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008 AuvergneCottage Nyhedsbrev 2008 Kære alle Julen og Nytåret er over os mens vi skriver disse ord. For første gang kunne vores barnebarn Constance danse med omkring juletræet. Så det må være et godt tidspunkt

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Lok.nr. Navn Adresse V1 eller V2 Opgave År Ca. pris (uden N&M løn) 2014

Lok.nr. Navn Adresse V1 eller V2 Opgave År Ca. pris (uden N&M løn) 2014 Lok.nr. Navn Adresse V1 eller V2 Opgave År Ca. pris (uden N&M løn) 2014 407-00034 Børnehaven Søstjernen Ullasvej 5 V2 - børnehave - indeklima Videregående undersøgelse 40.000 405-00022 Poulsker smedie

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes,

Andersen, Jens Møller Albrecht, Andersen, Johannes, Side 2 I begyndelsen af 1930-erne rejste en bogagent rundt og forsøgte at overtale håndværkerne til at købe et dyrt - og værdiløst - 3-bindværk, der hed "Det danske Landhåndværk". Guleroden, der skulle

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen. Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Generalforsamlingen valgte Arne

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 14.01.2014 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning - formand Mads Sørensen 3. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty GENERALFORSAMLING uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui LÆSØ BREDBÅND Bestyrelsens beretning opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat

Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014. Dagsorden. Referat Generalforsamling Herslev bylaug den 23. oktober 2014 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Formandens beretning 3) Regnskab og budget 4) Indkomne forlag 5) Valg af bestyrelse 6) Valg af suppleanter 7) Valg

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012. Den 24. Oktober 2012 afholdtes den ordinære generalforsamling i Vængernes Beboerlaug. Oldermanden bød velkommen og gik herefter

Læs mere

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje...

Årets gang... 2. Spørgsmål og sager fra sidste års generalforsamling... 2. Parcelhusejernes Landsforening (pl)... 3. Naboor... 3. Vores veje... Bestyrelsens beretning. Bestyrelsens beretning omfatter de i årets løb behandlede væsentlige forhold vedrørende foreningen og dens medlemmer, samt andre forhold, der måtte have medlemmernes interesse Bestyrelsens

Læs mere

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe Vamdrup Jagtforening Den nye skydebane Projektmappe Øverst: Etape 1 da banen blev taget i brug Nederst: Etape 1 sommeren 2014 1 Denne mappe er en udførlig orientering om anlægningen af Vamdrup Jagtforenings

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 26.11.2013 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning v/næstformand Per Nørgaard Torben? blev valgt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere