FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING

Transkript

1 HÅNDBOG FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2013

2 2 JANUAR 2013

3 FORORD Denne håndbog handler om tilgængelighed for alle. Håndbogen giver anvisninger på, hvordan vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Hvis vejbestyrelserne og deres rådgivere arbejder bevidst med tilgængelighed fra vejprojekternes start, kan det sikres, at alle mennesker får samme muligheder, når de færdes i byrummene. Den første udgave af vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed udkom i 2003 og blev udarbejdet af Vejregelarbejdsgruppe 10, Tilgængelighed for alle, nedsat i 2000 på opfordring af Trafikministeriet. Siden 2000 er der kommet mere fokus på at gøre fodgængerområder og gangarealer tilgængelige for alle. Det har givet en større viden om forskellige brugergruppers behov. Samtidig har FNs handicapkonvention medført ændrede rammer for planlægningen og forvaltningen af tilgængelige fodgængerområder. Der var derfor behov for at revidere og opdatere den danske vejregel om Færdselsarealer for alle. I 2010 fik Vejregelarbejdsgruppe 10 derfor til opgave at revidere håndbogen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed. Den nye udgave er udgivet som høringsudgave i februar Den nye udgave af vejreglen er opdateret med den viden og erfaring, der er opnået inden for vejområdet de seneste år, med udviklingen inden for tilgrænsende danske regler (herunder Bygningsreglementet 2010 og DSB's ledelinjekoncept for perroner) og internationale standarder på området. Med en opdatering af håndbogen er der blevet skabt ensartede, koordinerede standarder, som på tværs af grænseflader og sektorer sikrer bedst mulig tilgængelighed for alle brugergrupper. Samtidig tager vejledningerne højde for udførelsesmetoder og driftspraksis, så løsningerne så vidt muligt kan implementeres i den løbende vedligeholdelse af gader, veje og pladser. Håndbogen kan anvendes som opslagsbog for kommuner, konsulenter og projekterende. Til vejledningen er knyttet en række eksempler. Håndbogen bruges desuden som undervisningsmateriale til uddannelsen af tilgængelighedsrevisorer. JANUAR

4 Vejregelgruppen havde i perioden følgende sammensætning: Akademiingeniør Jens Pedersen, Vejdirektoratet (formand) Teknikumingeniør Mogens Møller, Via Trafik (fagsekretær til og med 2011) Arkitekt Jacob Deichmann, Rambøll (fagsekretær fra og med 2012) Cand. scient. soc. Anna Laurentzius, Vejdirektoratet (projektleder) Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune Civilingeniør Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune Diplomingeniør Morten Højland Nielsen, Holbæk Kommune Cand. scient. pol. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune, indtil 2010 Arkitekt MAA Claus Bjarne Christensen, Danske Handicaporganisationer/Handiplan Plus Cand. jur. Jørgen Bak, Danske Handicaporganisationer Seniorkonsulent, cand. mag Mirjana Saabye, Ældre Sagen Civilingeniør Søren Ginnerup, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Trafikingeniør Garbie Solvang Jørgensen, Københavns Kommune. Der er i den nye udgave hovedsageligt foretaget opdateringer og ændringer af kapitlerne om opmærksomhedsfelter, retningsfelter, fodgængerkrydsninger og busstoppesteder. Foto og figurer er gengivet fra den gamle vejregel eller udarbejdet af arbejdsgruppen med bistand fra civilingeniør Iben Froberg, med mindre andet er anført. Vejregelrådet havde den opdaterede håndbog Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed til høring i perioden 20. april - 8. maj Håndbogen har efterfølgende været i høring i perioden 30. maj august Høringen har medført en række justeringer af udkastet. 4 JANUAR 2013

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING Indledning Håndbogens status og gyldighedsområde Læsevejledning Ændringer i denne udgave 10 2 INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED Brugergrupper Værktøjer for tilgængelighed Fokusområder 30 3 DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER Fodgængerområder Pladser og byrum Gangbaner Udligningszone Inventarzone Taktile belægninger, definitioner Krydsningsmulighed Shared space 44 4 ANVISNINGER OM UDFORMNING Gangbaner og fortov Ledelinjer Opmærksomhedsfelter og retningsfelter fodgængerområder og stier Fodgængerkrydsninger Niveauforskelle, trin og elevatorer Busstoppesteder Parkering Gadeinventar Belysning Beplantning Toiletter Afmærkning og afspærring af vejarbejde EKSEMPLER Motorveje Åbent land Rundkørsler Fodgængerområder Bygader Busstoppested og P-lommer TILGÆNGELIGHEDSREVISION Introduktion Revisionstrin Principper og rollefordeling Revisionsprocedure Revisionsrapport ORDFORKLARING LITTERATURHENVISNING TJEKLISTER 130 JANUAR

6 9.1 Planer og idéoplæg Skitseprojekter Detailprojekter Ibrugtagning Overvågning Rastepladser Veje og stier i Åbent land Veje og stier i Byområder Fodgængerområder Rundkørsler Signalanlæg Trafikterminaler Rekreative arealer AFTALER Aftale om tilgængelighedsrevision Revisionsskema JANUAR 2013

7 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING 1.1 INDLEDNING Tilgængelighed er til glæde for alle mennesker, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ikke. For en funktionsnedsættelse bliver først til et handicap, når man møder barrierer i det omgivende miljø. Når barriererne fjernes og tilgængeligheden øges, kan handicappet formindskes eller elimineres. Derfor bør veje, gader, fortove og pladser gøres tilgængelige for alle. Det kan ske gennem universelt design af produkter eller omgivelser, der kompenserer for funktionsnedsættelsen, så alle får lige muligheder i byrummene (se afsnit 2). Håndbogen beskriver, hvordan vejprojekter kan projekteres og kvalitetssikres med henblik på at skabe tilgængelighed for alle. Det overordnede mål er at hindre, at der skabes unødige barrierer for mennesker med funktionsnedsættelser på deres rejse mellem hjemmet og f.eks. institutioner, arbejdspladser, indkøb m.m. Figur 1.1 Et samfunds tilgængelighed er en grundlæggende forudsætning for at skabe lige muligheder for alle. Formålet med håndbogen er at udbrede kendskabet til tilgængelighed generelt og til tilgængelighedsrevision og gøre det muligt for alle i vejsektoren at anvende revisionsmetoden. Ved at anvende tilgængelighedsrevision kan de enkelte vejbestyrelser sikre, at tilgængelighedshensyn indarbejdes og realiseres i vej- og trafikprojekterne på det bedst mulige faglige grundlag. JANUAR

8 1.2 HÅNDBOGENS STATUS OG GYLDIGHEDSOMRÅDE Håndbogen har status som en vejregel, der anviser, hvordan granskning af projekter mht. tilgængelighed gennemføres. Håndbogens anvisninger dækker vej og pladsarealer, dvs. arealer der er udlagt som vejareal offentlige eller private. For så vidt angår udearealer, der er beliggende på privat matrikel (herunder matrikler, der er ejet af en offentlig myndighed) og ikke fungerer som færdselsareal for andre ejendomme, såsom adgangsveje og parkeringspladser, gælder Bygningsreglementet og den tilhørende SBI-anvisning for udformningen. Der er her en række grænseflader mellem de 2 sæt vejledninger, og det er i størst muligt omfang søgt at ensrette anvisningerne i håndbogen med anvisningerne i Bygningsreglementet. Eksempelvis kan en parkeringsplads lige godt være etableret udenfor vejareal som på vejareal. Imidlertid gælder der den væsentlige forskel, at mens Bygningsreglementet angiver bindende regler, har Håndbogen status som vejledning, dvs at bygherrerne ikke er forpligtet til at følge håndbogens anvisninger. Håndbogen kan opfattes som Vejdirektoratets bidrag til at opfylde FNs konventionens krav om at: Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til at udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden. (FNs handicapkonvention, artikel 9, stk 2a). Der kan anvendes andre løsninger end dem, der er foreslåede i håndbogen, f.eks. med henblik på innovation eller imødekommelse af særlige krav. Hvis der anvendes en anden løsning, bør det dokumenteres, at virkningen er lige så god som håndbogens anbefalede løsning. Dette bør ske ved før etablering at foretage en afprøvning i 1:1 af den nye løsning med et passende antal testpersoner, der er repræsentative for brugergrupperne. 1.3 LÆSEVEJLEDNING Håndbogen er opdelt i to dele: Håndbog i tilgængelighed (Del I), side Tilgængelighedsrevision samt tjeklister (Del II), side Håndbogen (Del I) har til formål at udbrede kendskabet til tilgængelighed samt formidle viden om tilgængelighed generelt. Håndbogen kan således benyttes som værktøj for de teknikere, der arbejder med vejprojekter og tilgængelighed til dagligt. Håndbogen henvender sig til bygherrer, teknikere og arkitekter inden for vejsektoren, dvs. staten, kommuner samt rådgivende virksomheder. Disse personer fastlægger udformningen af offentlige færdselsarealer gennem beslutninger og valg i planlægnings- og projekteringsprocessen. Dermed har de ansvar for at sikre den fornødne tilgængelighed, som giver alle mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 8 JANUAR 2013

9 Vejledningerne for tilgængelighed supplerer derved projekteringsreglerne som blandt andet er beskrevet i "Veje og stier i åbent land" og "Byernes Trafikarealer", der indeholder detaljerede anvisninger for udformning af veje og stier i henholdsvis åbent land og byområder. Nogle anvisninger drejer sig om emner, der også er behandlet i "Færdselsregulering, Lydsignaler for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede", "Vejregler for kollektiv trafik", "Vejvisning for handicappede" og "Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning". Samtidig er "Færdselsarealer for alle tilpasset til ISO-standard om tilgængelighed til bygninger og bygningsnære omgivelser, samt ISO-standard om ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Denne omhandler også detaljerede anvisninger for ledelinjer. ISOstandarderne er trådt i kraft 2012 og ISO-standard overvejes som en CEN-standard til brug i EU ved udbud. Derudover er "Færdselsarealer for alle" tilpasset Bygningsreglementet, som er gældende for bygninger og udearealer på privat matrikel. Håndbogen indeholder en lang række anbefalinger til dimensionering af forskellige elementer. I nogle tilfælde er det vurderet hensigtsmæssigt at foreslå op til 3 dimensioner, betegnet anbefalet, normal og minimal. Den anbefalede dimension vil sikre god tilgængelighed for alle brugergrupper Den normale dimension vil sikre tilgængelighed for alle brugergrupper Den minimale dimension betegner den mindst acceptable tilgængelighed, der kun bør anvendes ved snævre pladsforhold eller over meget korte afstande. Tilgængelighedsrevision (del II) beskriver en metode til systematisk at sikre tilgængelighed for alle i vej- og trafikprojekter, samt planer, forskrifter, retningslinjer for vejudformning m.m., der har indflydelse på tilgængeligheden. Metoden bidrager til at forbedre forholdene for personer med en færdselsfunktionsnedsættelse. Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte helt eller delvist. Alle anvisninger i håndbogen har således karakter af vejledninger. For at sikre, at tilgængelighedsrevision udføres efter de samme principper og retningslinjer i hele vejsektoren, er metoden formelt forankret i vejregelorganisationen og kan bruges til undervisning. Tilgængelighedsrevision er ikke en kontrol af eller ensbetydende med en godkendelse af projektets tekniske kvalitet, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser. Tilgængelighedsrevision kan udføres alene eller sideløbende med trafiksikkerhedsrevision, der er en tilsvarende metode til trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af vej- og trafiksikkerhedsrevision (se håndbog i Trafiksikkerhedsrevision, 2010). Procedure og metodik i de to systemer er så vidt muligt harmoniseret mht. ansvar, udførelsestrin og begreber. Selvom tilgængelighedsrevision ikke kan erstatte en trafiksikkerhedsrevision eller omvendt bør der ikke være væsentlige uoverensstemmelser mellem anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision, da tilgængelige løsninger også bør være trafiksikre. De to typer af revisioner bør principielt udføres uafhængigt af hinanden. I praksis kan bygherre dog vælge at udføre de to revisioner samtidig og koordinere og afstemme resultatet af revisionerne, hvis det er en fordel i det pågældende projekt. JANUAR

10 1.4 ÆNDRINGER I DENNE UDGAVE Generelt er en række afsnit opdateret og nogle kapitler omdisponeret i forhold til udgaverne fra 2003 og Nedenfor er anført de vigtigste ændringer. 2 Introduktionen er opdateret, så bl.a. følgende emner er beskrevet: idealet om ligebehandling, EU's handicapstrategi , FN-konventionen, universelt design. 2.1 Afsnittet er opdateret i forhold til nye brugergrupper. 2.2 Afsnittet er opdateret med nye eksempler på værktøjer til tilgængelighed. 2.3 Afsnittet er opdateret med nye billeder. 3 Der er blevet tilføjet nye afsnit om pladser og byrum, ledelinjer, naturlige ledelinjer, særlige ledelinje elementer, opmærksomhedsfelter. 4 Hele kapitlet er opdateret med nye og/eller supplerende anvisninger. 4.1 Afsnittet om gangbaner er opdateret i forhold til belægning, adskillelse af trafikantgrupper, inventarzone, udligningszone samt vandrender. 4.2 Ledelinjer er opdateret i forhold til naturlige ledelinjer, ledelinjeelementer samt materialer for særlige ledelinjeelementer. 4.3 Opmærksomhedsfelter er opdateret i forhold til opmærksomhedsfelt med knopper, materialer for opmærksomhedsfelter samt retningsfelter. 4.4 Shared space er et nyt afsnit, som beskriver anvisninger for shared space, fællesstier, delte stier samt stibomme. 4.5 Fodgængerkrydsninger er et nyt afsnit, som beskriver anvisningerne for signalregulerede overgange, fodgængertryk, midterheller, uregulerede overgange, fodgængerfelter på fri strækning, overkørsler samt cykelshunts. 4.6 I afsnittet om niveauforskelle er der kommet supplerende anvisninger for trapper og tilføjet et nyt afsnit om trinflader med riste. 4.7 Busstoppesteder er et nyt afsnit, der beskriver anvisningerne for busstoppesteder, med og uden busperroner, samt med og uden cykelsti. Derudover er der tilføjet et afsnit om højtaleranlæg. 4.9 Der er blevet tilføjet supplerende anvisninger for gadeinventar, herunder information og skiltning, standere og steler, bænke, borde og plinte, kunst og vandkunst på pladser samt beplantning. 6 Kapitlet er blevet opdateret med nye illustrationer. Det præciseres, at tilgængelighedsrevision skal udføres eksternt, dvs f.eks. af et andet firma. 10 JANUAR 2013

11 2 INTRODUKTION TIL TILGÆNGELIGHED I Danmark har ca. 10 % af befolkningen en vedvarende funktionsnedsættelse, som gør at de har brug for et eller flere hjælpemidler. Denne gruppe omfatter bl.a. mennesker med bevægehandicap, herunder kørestolsbrugere, og mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Derudover har ca. 40 % af befolkningen til hver en tid en funktionsnedsættelse, som i en vis udstrækning giver dem fysiske begrænsninger. Det drejer sig blandt andet om mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse, er svagsynede eller udviklingshæmmede. Men også f.eks. forældre med barnevogne, børn eller ældre borgere med nedsat syn og/eller nedsat hørelse tilhører i kortere eller længere perioder denne gruppe. Samlet set vil næsten alle mennesker i Danmark på et eller andet tidspunkt i deres liv have en funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det vil have en indflydelse på deres dagligdag. Et handicap opstår først i samspillet mellem en funktionsnedsættelse og omgivelsernes barrierer. Ved at indrette borgernes omgivelser herunder færdselsarealer så de er fri for barrierer og brugbare for alle, kan konsekvenserne af funktionsnedsættelsen reduceres eller fjernes. Udformningen skal være enkel, så arealerne er lette at benytte, uanset brugernes erfaring, viden, sprogfærdigheder eller evne til at afkode trafikken og omgivelserne. Figur 2.1 Figuren illustrerer, hvordan en funktionsnedsættelse samt omgivelsernes barrierer kan resultere, i at personer får et handicap. Ved tilgængelighed forstås i denne håndbogs regi, at en bygning eller et færdselsareal er udformet, så mennesker med funktionsnedsættelser kan få adgang og bruge bygningen/arealet. I bl.a. skandinavisk sammenhæng anvendes betegnelsen universelt design med en betydning, der svarer til tilgængelighed. JANUAR

12 Universelt design betyder udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. "Universelt design" udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov for dette. Kilde: Folketingsbeslutning B194 Figur 2.2 Begrebet "universelt design" som det er defineret i FNs handicapkonventions Artikel 2. Et samfund, der er indrettet, så det er tilgængeligt for alle, er også et samfund, hvor personer med en funktionsnedsættelse kan færdes i og fungere på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelser. Danmark har ratificeret FNs konvention om handicappedes rettigheder. At fremme, beskytte og sikre alle mennesker med handicap fuld og lige adgang til at gøre brug af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at fremme respekt for deres iboende menneskeværd og værdighed. Figur 2.3 Artikel 2 i FNs handicapkonvention. I artikel 4 i FNs handicapkonvention opfordres de enkelte deltagerstater til at: Udarbejde standarder og retningslinjer vedr. tilgængelighed Formidle viden om gode løsninger til projekterende og andre fagligt ansvarlige Inddrage handicaporganisationerne i planlægningsfasen. Denne vejregel er med til at sikre tilgængeligheden for alle på offentlige færdselsarealer. 12 JANUAR 2013

13 2.1 BRUGERGRUPPER Forskellige grupper med funktionsnedsættelser har forskellige behov, hvad angår færdselsarealernes udformning. Håndbogens vejledninger for tilgængelige løsninger er koordinerede og afstemte kompromisser mellem de enkelte grupper. Mennesker med bevægehandicap og mennesker, som er blinde udgør de mest udsatte grupper, da deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som f.eks. rollator eller elscooter. Figur 2.4 Det offentlige rum bør designes til at fungere for alle mennesker. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte brugergruppers behov kortfattet. En uddybning af de specifikke krav til færdselsarealers udformning findes i afsnit 4. JANUAR

14 2.1.1 Mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion Denne gruppe omfatter mennesker med bevægehandicap, der bruger kørestol, stok, rollator eller gangstativ. Desuden kan forældre og dagplejemødre med små børn i hånden og i barnevogn, gravide, og personer med midlertidig funktionsnedsættelse betegnes som personer med nedsat gangfunktion. Figur 2.5 Færdselstavle E23 "Vejledning for invalide". For at sikre tilgængeligheden for mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion indrettes færdselsarealer generelt, så de overholder følgende retningslinjer: Sammenhængende sti- og fortovsforløb med en minimumsbredde på 1,5 m. Stigninger og tværfald, som overholder anvisningerne i håndbogen. Trapper undgås så vidt muligt eller udformes i henhold til vejledende standarder. Gangbaner med jævne, plane og skridsikre belægninger. Trafikantgrupperne adskilles ved hjælp af kantsten eller taktil belægning. Mulighed for at passere kantstenen med passende mellemrum, bl.a. ved naturlige overgange samt på vejstrækninger uden signalregulering. Ingen niveauforskelle ved krydsninger mellem fortov/kørebane og kørebane/cykelsti. Fortovsramper til og fra fortov udføres i henhold til anvisningerne. Selv en lille kantstenslysning kan udgøre en barriere, f.eks. kan det være svært for et ældre menneske at løfte deres rollator op over en mindre kant. Kantsten ved busstoppesteder, som kan lette ind- og udstigningen. Handicapparkeringspladser placeret så tæt som muligt ved det pågældende rejsemål (se afsnit 2.2.5). Greb og kontakter opsættes så de kan nås af mennesker med bevægehandicap. De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4. Figur 2.6 Person med barnevogn. 14 JANUAR 2013

15 Figur 2.7 Person med rollator. Trafikant Længde Bredde Højde Sporvidde Fodgænger med stok 0,7 m 1,1 m 1,6-2,0 m - Fodgænger m. rollator 1,0 m 0,60 m 1,6-2,0 m 0,6 m Kørestolsbruger 1,25 m 0,75 m 1,3 m 0,75 m Kørestolsbruger m. hjælper 1,75 m 0,75 m 2,0 m 0,75 m El-kørestolsbruger 1,35 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m El-scooter bruger m. 3 (4) hjul 1,5 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m Figur 2.8 Normale dimensioner for mennesker med bevægehandicap og deres hjælpemidler, der kan bruges i udformningen af gangbaner i fodgængerområder. JANUAR

16 2.1.2 Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede orienterer sig ved hjælp af mobilitystok eller med førerhund, og ved at følge forandringer i underlaget, ledelinjer i belægningen samt husfacader, kantsten, mv. Herudover anvendes mobilitystokken til at opfatte forhindringer i lav højde. Figur 2.9 Tavle E24: Vejvisning for synshandicappede Den hvide stok : Fællesbetegnelse for de stokke, som mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede, anvender som hjælp. Desuden betegnelse for piktogrammet for denne brugergruppe. Mobilitystok: cm lang hvid stok, som når ned til jorden. Brugeren holder stokken foran sig og bevæger den fra side til side hen over belægningen. På den måde får brugeren oplysninger om belægningen og eventuelle forhindringer. Markeringsstok: Kort hvid stok, som ikke når jorden. Stokken advarer brugeren om forhindringer foran, men giver ikke oplysninger om belægningen. Støttestok: Stok, der benyttes af mennesker med bevægehandicap til hjælp og støtte ved gang. Stokken må være hvid, hvis brugeren også er blind eller stærkt svagsynet. Stokken holdes som en almindelig spadserestok. Den hvide støttestok oplyser andre trafikanter om, at personen er blind eller stærkt svagsynet, mens dens mulighed for at oplyse brugeren om f.eks. forhindringer er stærkt begrænset. Førerhund: Hund, der er specielt trænet til at lede brugeren uden om forhindringer, finde kantsten mm. Figur 2.10 Oversigt over hjælpemidler, som anvendes af mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede For at lette orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede tilrettelægges færdselsarealer med et sammenhængende system af gangbaner og ledelinjer, der indrettes enkelt og konsekvent. Desuden udformes fodgængerarealerne med: Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning Jævne belægninger Markering af alle niveauspring Kontrastfarver, som synliggør omgivelserne 16 JANUAR 2013

17 Gangbanerne udformes med enten naturlige eller særlige taktile ledelinjer Opmærksomhedsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder Retningsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder Kantstenslysning, der markerer overgangen til og fra fortov Gangbaner, der er friholdt for inventar Velbelyst tavleafmærkning placeret i korrekt højde Informationstavler og -skærme på særlige knudepunkter, der forsynes med taktil information og så vidt muligt med lydinformation Tilstrækkelig belysning ved fodgængerfelter, trapper, ramper og andre forhindringer. De egentlige vejledninger fremgår af afsnit 4. Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, kan medføre utryghed for fodgængerne, især for mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve eller har en hørenedsættelse. Fællesstier bør derfor kun anlægges, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delte stier, det vil sige cykelsti og fortov i samme niveau, anvendes kun, hvor cykel- og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor også pladsforholdene er begrænsede. Delte stier udformes med en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af markant taktil belægning med farvekontrast til den omgivende belægning. Figur 2.11 Blind med førerhund Mennesker med allergi Mennesker med allergi udgør en stigende del af befolkningen, og følgende forhold tilgodeses: Beplantning med birk, el, hassel og elm minimeres, da de er vindbestøvede, og der derfor vil være meget pollen i luften omkring disse arter. Tæt og høj beplantning etableres i god afstand fra opholds- og ventearealer. Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne Denne gruppe omfatter personer, der pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign. har vanskeligt ved at orientere sig og forstå informationer. Gruppen har svært ved at orientere sig i komplekse trafikale situationer og har ofte nedsat reaktionstid. JANUAR

18 Mindre børn kan ligeledes have vanskeligheder ved at forstå almindelige trafikale situationer som f.eks. at bedømme afstande, bilers hastighed og andre risikofaktorer. Også nogle ældre kan have en langsommere reaktionsevne end andre trafikanter. Figur 2.12 Børn kan have vanskeligt ved at overskue trafikale situationer. Ved udformningen af færdselsarealer omkring ældrecentre, skoler, institutioner og idrætsanlæg, lægges der derfor særligt vægt på at skabe: Tydelige og let forståelige informationer. Lavt hastighedsniveau for biltrafikken. Gode oversigtsforhold. Tilstrækkelig belysning, der understøtter orienteringen. Regulerede overgange, som placeres i de naturlige ganglinjer. Gangbaner udformet med enten naturlige eller særlige ledelinjer. Ensartede og genkendelige udformninger af trafikale løsninger. Hvilemuligheder med passende afstand. Separate arealer for fodgængere og cyklister, f.eks. fortov og cykelstier. Tydeligt belyst skiltning. Lydinformation suppleret med visuelle informationer samt billeder og symboler. Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer. Opholdsarealer, udformet så støjgener minimeres. Separate stier i eget tracé tilrettelægges, så der opnås trygge og tilgængelige ruter uden væsentlige omveje. Belysning og frit udsyn til omgivelserne kan medvirke til at øge trygheden om aftenen og om natten. Stitunneler og stibroer udformes med stigninger, der kan tilgodese mennesker med bevægehandicap, og suppleres med mere direkte adgangsveje, f.eks. i form af trapper og evt. ramper. Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger. 18 JANUAR 2013

19 2.1.5 Mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse Denne brugergruppe orienterer sig primært ved hjælp af synet. Figur 2.13 Foto af et menneske med en hørenedsættelse Ovenstående brugergrupper har brug for: Tydelig belyst skiltning. Visuelle informationer samt billeder og symboler. Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning. Informationsskærme på steder med mange skiftende informationer. Udformning af opholdsarealer så støjgener minimeres. Der henvises til afsnit 4 for mere detaljeret beskrivelse af de enkelte vejledninger. JANUAR

20 2.2 VÆRKTØJER FOR TILGÆNGELIGHED Det følgende afsnit giver eksempler på en række vækrtøjer og redskaber, som vejforvaltninger og rådgivere kan anvende for at sikre at tilgængelighedshensynet tilgodeses på forskellige niveauer inden for planlægning, projektering, anlæg og drift Eksempler på hvordan tilgængelighed kan tilvejebringes Eksempel 1 - Strategi og politik for tilgængelighed Holbæk Kommune har i 2010 udarbejdet en strategisk handlingsplan, hvor indsatserne løbende kan justeres og målrettes de steder, hvor man får mest for pengene. Arbejdet har udmærket sig ved, at kommunen har gjort en stor indsats i forhold til at inddrage borgerne og interessegrupper undervejs i processen. Handlingsplanen fungerer som regulativ for det arbejde, der bliver udført i kommunen. Arbejdet med planen involverede kommunens 17 lokalfora (lokale netværk i hver af Holbæk Kommunes 17 bysamfund, hvor borgere, foreninger og organisationer er i løbende dialog med hinanden og med lokale brugerråd og politikere), kommunens Handicapråd og brugerorganisationer. Alle yder en stor indsats for, at planen forankres i hele kommunen. Kommunens ønske var at skabe tilgængelighed på tværs af traditionelle faggrænser, så borgerne oplever en samlet indsats fra Infrastruktur, Natur og Bygninger. Figur 2.14 Holbæk Kommunes tilgængelighedsplan udgør grundlaget for kommunens indsatser for at skabe øget tilgængelighed. 20 JANUAR 2013

21 Eksempel 2 - Barcelona, tilgængelighedsplan I Barcelona har bystyret udviklet en tilgængelighedsplan, som indeholder en strategi for tilgængelighed i byen. Det har resulteret i tilgængelighedsløsninger for offentlige bygninger, strande og parker, busser, metrostationer, taxaer samt signalreguleringer. Planen har bl.a. resulteret i, at der er blevet installeret ramper til alle strande og adgang til handicaptoiletter og badefaciliteter. Der er desuden udviklet et koncept for fodgængerovergange, der gør det nemmere for f.eks. kørestolsbrugere og personer med barnevogne at krydse gaden. Kanten mellem gaden og fortovet er blevet nedsænket, så den er i niveau med gaden. Derudover er der placeret akustiske signaler ved de signalanlæg, der er blevet gjort tilgængelige. Figur 2.15 Fodgængerovergang i Barcelona. 50 % af Barcelonas busser er blevet gjort tilgængelige for mennesker med bevægehandicap, og i byens buskøreplaner er det tydeligt markeret, hvilke busser der er tilgængelige. Bussen er tilgængelig ved at den midterste dør i busser med lavt gulv åbnes, en plade skubbes ud, og bussen 'knæler' mod gadeniveau. Uden hjælp fra føreren, og næsten uden brug af ekstra tid, kan mennesker med bevægehandicap komme ind i bussen. Et par sikkerhedsseler gør det muligt for kørestolsbrugere at være fastspændt under kørslen. I samme niveau som kørestolen er en særlig stopknap, så buschaufføren kan se, når mennesker med bevægehandicap skal af ved næste busstop. Eksempel 3 - ITS-løsninger i Trondheim I Trondheim har kommunen valgt at forbedre tilgængeligheden i den kollektive transport. Det har resulteret i, at flere busstoppesteder er blevet udstyret med højtaleranlæg, der kan give oplysninger om den næste bus (buslinje og tidspunkt for ankomst). Højtaleranlægget aktiveres ved tryk på knap, der er placeret i en højde, hvor det er tilgængeligt for alle brugere. Ved hjælp af SMS kan brugerne modtage information om næste busafgang (tid og buslinje) samt info om sammenhæng med øvrige kollektive trafikforbindelser. I busserne er der installeret store skilte med gul skrift på sort baggrund, hvilket gør teksten letlæselig for mennesker, som er svagsynede. Der er desuden en højttaler, der oplyser om nuværende og næste stoppested. De personer, der er tilmeldt sms-servicen, modtager en sms i god tid, før de skal stå af ved destinationen, hvilket giver brugerne en tryg og overskuelig rejse. JANUAR

22 Figur 2.16 Let læselig og overskuelig køreplan, der kan læses op ved aktivering af højttaleranlæg ved stoppestedsstanderen. I fremtiden må det forventes, at der kommer flere tekniske muligheder, f.eks. ved brug af smartphones, eksempelvis GPS-navigation til fodgængere. Det skal dog bemærkes, at der uanset de tekniske fremskridt vil være brugere, som ikke vil kunne benytte disse hjælpemidler. Eksempel 4 - Tilgængelighedsprojekter I forlængelse af Københavns Kommunes handicappolitiske strategi og handlingsplan for tilgængelighed, har kommunen anlagt en række særlige tilgængelighedsruter i de centrale og meget befærdede dele af hovedstaden. Tilgængelighedsruterne gør det blandt andet muligt for alle borgere at færdes mellem Københavns Hovedbanegård "Strøget" og Kongens Nytorv samt fra Nørreport til Christianshavn. Ruterne har fungeret som pilotprojekter for udvikling af standardløsninger for tilgængelighed i Københavns Kommune, der siden 2008 har været implementeret i alle nye vejprojekter i København. Figur 2.17 Første tilgængelighedsrute i Københavns Indre By fra Hovedbanen til Kongens Nytorv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet med tilgængelighed kræver dialog og samarbejde på tværs af faggrænser hos vejbestyrelser og rådgivere og mellem de mange interessenter, hvis 22 JANUAR 2013

23 grænseflader berører udendørs færdselsarealer. Et tilgængeligt samfund stiller således krav om, at der er mulighed for en sammenhængende rejse mellem hjem og rejsemål, men også til at adgangsforholdene ved de enkelte rejsemål er tilgængelige. I forbindelse med ethvert projekt bør man vurdere hvilke fokusområder, der er vigtige for brugerne, og derigennem vurdere, på hvilken måde, det er mest optimalt at arbejde med tilgængelighed. Følgende redskaber kan anvendes i arbejdet med tilgængelighed: Tilgængelighedspolitik/handicappolitik Handlingsplaner Screening Tilgængelighedsruter og net Standardløsninger for udførelse og drift Tilgængelighedsrevision. I de følgende afsnit er ovenstående redskaber nærmere beskrevet gennem et eksempel Tilgængelighedspolitik og handicappolitik I mange kommuner arbejder man med tilgængeligheds- og handicappolitikker. Mange kommuner udarbejder en tilgængelighedspolitik, der viser målet for tilgængelighed og hvordan tiltag indenfor tilgængelighed skal prioriteres. Kommunerne kan f.eks. beslutte politisk, at der konsekvent skal gennemføres tilgængelighedsrevisioner af alle større vejprojekter. Tilgængelighedspolitikken bør være retningsgivende for udviklingen af tilgængelighedsområdet i kommunen. En tilgængelighedspolitik dækker både veje, stier, bygninger og rekreative områder. Der bør udarbejdes en samlet politik for indsatsen i kommunen. Tilgængelighedspolitikken kan kobles sammen med kommunens handicappolitik. Kommunerne bør løbende følge op på tilgængelighedspolitikken for at sikre, at den afspejler udviklingen i det faktiske behov i kommunen. Det kan f.eks. ske ved at gennemføre opfølgende spørgeundersøgelser Handlings- eller tilgængelighedsplan En handlings- eller tilgængelighedsplan beskriver en række tiltag som kommunen skal/kan arbejde med inden for en overskuelig årrække. I en traditionel tilgængelighedsplan udpeges ofte rejsemål og tilgængelighedsruter. Planen kan indeholde registrering af ruterne samt evt. spørgeskemaundersøgelse af kommunens borgere. Spørgeskemaundersøgelsen kan afdække de lokale behov og hjælpe til udpegning af problematiske lokaliteter. Planen kan f.eks. indeholde følgende: Udbedring af udpegede steder herunder straks-projekter. Bygninger (herunder dialog med private erhvervsdrivende om adgangsforhold). Kortlægning af tilgængelighed i rekreative områder og natur. JANUAR

24 Forankring i forvaltningen (herunder bl.a. udarbejdelse af katalog over tilgængelighedsløsninger, efteruddannelse af eget personale og tilgængelighedsrevision som fast procedure). Anvisninger på, hvordan tilgængelighedshensynet kan integreres i planlagte drifts- og anlægsarbejder, ledningsrenovering mv. Koncept for de mindre bysamfund i større kommuner. Øvrige tiltag (herunder blandt andet formidling). Opfølgning på spørgeundersøgelse (internet). Når en handlings- eller tilgængelighedsplan skal udarbejdes, tilknyttes ofte en følgegruppe med repræsentanter fra bl.a. kommunens handicapråd, ældreråd eller tilgængelighedsteam. Det medfører, at der bliver sat fokus på de lokale problemstillinger, og at planen forankres hos brugerne. 24 JANUAR 2013

25 2.2.4 Screening Ved en screening gennemgås en udpeget rute eller kryds af en tilgængelighedssagkyndig. Alle problemer i forhold til tilgængelighed noteres og dokumenteres ved fotoregistrering. Problemerne kan f.eks. være manglende opmærksomhedsfelter, for stejle ramper osv. Tilgængelighedsproblemerne kan inddeles i typer f.eks. gangbaner, busstoppesteder, overkørsler samt kategorier i forhold til hvor alvorligt problemet er. Ved en screening kan der udarbejdes en GIS-database, hvor alle problemerne indtegnes som prikker med tilhørende beskrivelse og foto og information om type og kategori. Figur 2.18 Oversigt over problemer fordelt på problemkategori, fra screening i Holbæk Kommune Tilgængelighedsruter og -net Muligheden for at færdes mellem egen bolig og arbejdsplads, uddannelse, kollektiv trafik, biblioteker, rådhus og andre servicefunktioner har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Kommunen kan arbejde med et tilgængelighedsnet opbygget af tilgængelighedsruter, som skal sikre, at alle fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommunen. Alle rejsemål er relevante for personer med funktionsnedsættelser i deres roller som f.eks. rejsende, arbejdstagere, kunder, besøgende og brugere af kulturelle samt rekreative tilbud og områder. De følgende kategorier af mål er derfor ikke at betragte som en facitliste, men som udvalgte eksempler på, hvor planlæggere og projekterende skal være særlige opmærksomme på at skabe tilgængelige adgangsforhold. Man kan igennem borgermøder, internetundersøgelser, spørgeskemaer eller gennem dialog mellem vejmyndigheden og projekterende belyse, hvilke rejsemål, der har størst betydning for nuværende og fremtidige brugere. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at kommunen kan arbejde med rejsen til og fra et rejsemål, samt adgangen til de offentligt ejede bygninger. Siden 1995 har der været krav til udformningen af adgangsarealer i bygningsreglementerne, og disse krav er løbende blevet skærpet. JANUAR

26 Figur 2.19 Den blå linje er den primære rute og de blå stiplede linjer er de sekundære ruter, Gladsaxe Kommune. Af rejsemål kan nævnes: Listen er alfabetisk og dermed ikke prioriteret Apoteker Arbejdspladser Større arbejdspladser og erhvervsområder Butikker Indkøbsmuligheder, gågader 26 JANUAR 2013

27 Idrætshaller Svømmehaller og andre sportshaller Kollektiv transport Stationer, terminaler, busstoppesteder, lufthavne Kulturinstitutioner Museer, biografer og forlystelsescentre Rekreative arealer Pladser, større byrum og byrumsaktiviteter Rådhus og andre offentlige institutioner Kirker, biblioteker, medborgerhuse JANUAR

28 Skoler Fritidshjem, børnehaver, vuggestuer, valgsteder Sygehuse Lægehuse, speciallæger, tandlægeklinikker og fysioterapier, sundhedshuse/centre Ældre- og handicaptilbud fritidshjem, børnehaver, vuggestuer, valgsteder, dagcentre, plejehjem, ældrecentre og væresteder Figur 2.20 Eksempler på forskellige rejsemål Ved ombygninger af for eksempel butiksgader og lignende kan der med fordel indgås samarbejder mellem forretningsdrivende og vejbestyrelse om at regulere og/eller fjerne niveauforskelle omkring indgangspartier, både uden- og indendørs. 28 JANUAR 2013

29 2.2.6 Standardløsninger for udførelse og drift Flere kommuner udarbejder standardløsninger for tilgængelighed for netop deres kommune. Det kan f.eks. være principskitser og målfaste arbejdstegninger, der er samlet i et katalog. Implementering af standardløsninger har den fordel, at borgerne vil kunne genkende løsningerne, og driften forenkles. For at opnå en ensartethed på tværs af kommunegrænserne, er det vigtigt at standardløsningerne udarbejdes i henhold til de vejledninger, der bliver beskrevet i denne håndbog. Figur 2.21 Eksempel på tjekliste fra Københavns Kommune. JANUAR

30 2.2.7 Tilgængelighedsrevision Tilgængelighedsrevision udføres for at sikre, at anlægsprojekter opfylder vejledningerne for tilgængelighed. En tilgængelighedsrevision afrapporterer problemstillinger, så bygherre let kan tage stilling til de forskellige problemer. Ved en revision gennemgår en uddannet tilgængelighedsrevisor projektet og påpeger hvilke ændringer, der skal ske, for at projektet bliver tilgængeligt. Revisor foretager en besigtigelse af projektlokaliteten for at sikre, at der er taget højde for lokale problemstillinger. For yderligere beskrivelse af tilgængelighedsrevision, se afsnit FOKUSOMRÅDER Den sammenhængende rejse Tilgængelighed for alle stiller krav til både de enkelte elementer i et vej- eller anlægsprojekt, og ikke mindst til det sammenhængende trafiksystem, som de er en del af. Sammenhængen er en forudsætning for, at brugeren af systemet kan færdes til og fra de forskellige rejsemål. Også i forhold til den kollektive trafik er det nødvendigt, at sikre lige muligheder for alle. Dette stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som beskrevet i afsnit 4.7. Af forhold som har særlig betydning kan nævnes: Overskuelighed Ledelinjer Krydsningsmuligheder Adgangsveje Af- og påstigningsforhold til kollektiv trafik Ventefaciliteter. Ud over egentlige færdselsarealer har alle brugere også krav på at kunne benytte offentlige haveanlæg, naturlegepladser, parker, skove, badestrande, fiskepladser, udsigtsplatforme og rastepladser. Særligt skal man være opmærksom på udformning og indretning af: Indgangs- og adgangsveje Parkeringsmuligheder Stier Opholds- og hvilemuligheder Informationer Handicaptoiletter. 30 JANUAR 2013

31 Figur 2.22 Handicaptoilet på Frederiksberg Kollektiv transport Også i forhold til den kollektive transport er det nødvendigt at sikre lige muligheder for alle. Dette stiller krav til indretning og udformning af busstoppesteder og trafikterminaler, som er yderligere beskrevet i afsnit 4.7. Figur 2.23 Ledelinje i støbejern foran Københavns Hovedbanegård Individuel trafik Befordring med individuelle trafikmidler er en forudsætning for tilgængeligheden for især grupper af mennesker med bevægehandicap, især kørestolsbrugere. Disse er således ofte afhængige af at kunne færdes med bil og/eller el- eller pedaldrevne trehjulede køretøjer. Derfor er det nødvendigt at tilgodese arealbehovet for disse hjælpemidler, hvilket som minimum kræver, at der indrettes korrekt udformede handicapparkeringspladser ved alle rejsemål, jf. afsnit 4.8. Mennesker med funktionsnedsættelser skal i øvrigt tilgodeses ved udformningen af de funktioner, der knytter sig til den individuelle trafik. Det drejer sig om udformningen af rastepladser, stisystemer, samt nødtelefoner ved motorvejsanlæg mv. JANUAR

32 Figur 2.24 Handicapparkeringsplads til bil med lift Adgangsveje Tilgængeligheden ved de respektive rejsemål sikres i høj grad gennem anlæg af adgangsveje som tilgodeser alle brugere. Hvor adgangsvejene er forbundet med højdeforskelle større end 20 cm etableres ramper eller elevatorer uden for bygningen, jf. afsnit ITS I det moderne informationssamfund spiller evnen og mulighederne for at tilegne sig informationer en stadig større rolle i forhold til deltagelse i samfundets aktiviteter. Dette gælder også mulighederne for at færdes med såvel individuelle som kollektive trafikmidler. I forhold til specielt mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve, har en hørenedsættelse eller nedsat orienterings- og reaktionsevne er det vigtigt at supplere trafikantinformationssystemer med yderligere informationer, enten visuelle, taktile eller auditive. For detaljerede specifikationer vedr. information til mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede henvises til publikationen Tilgængelighed i detaljen fra Dansk Blindesamfund, Vejarbejde, drift og vedligeholdelse Vedligeholdelse og drift af færdselsarealer spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre tilgængelighed for alle. Det er fortsat en stor udfordring at få integreret bedre tilgængelighed ved retablering af for eksempel kantsten. Det kræver, at målene om bedre tilgængelighed indtænkes i planlægningen og driften af f.eks. vejarbejde. Belægningsvedligeholdelse, snerydning og beskæring af beplantning er blandt andet afgørende for især personer med funktionsnedsættelser og ældres brug af fortove og stier. Herudover har faktorer som vedligeholdelse af belysning og indbydende hvilemuligheder stor betydning for tryghed og komfort. Ved ombygning af vejanlæg eller anden form for ombygning, kan tilgængeligheden f.eks. sikres ved retablering af kantsten med korrekt lysning efter opgravning af fortov og/eller vej. Tilgængelighed skal ikke kun skabes gennem tilgængelighedsrevision ved nyanlæg, men også integreres i driften. Ved planlægning og udførelse af nye tiltag til forbedring af tilgængeligheden er det afgørende, at der i projektet er redegjort for den efterfølgende drift og vedligeholdelse samt for den ansvarlige driftsorganisation. Ellers kan forbedringerne risikere at forfalde eller at blive ødelagt i forbindelse med den senere drift. Kommunikation mellem og orientering af de forskellige fagområder hos vejbestyrelsen er derfor af stor vigtighed. 32 JANUAR 2013

33 Figur 2.25 Gravearbejde afmærkes vha. bomme, stokkebomme placeres 20 cm over terræn. Fodgængere henvises til modsatte fortov vha. det gule skilt ved fodgængerovergangen (her er afmærkningen opstillet for tæt på udgravningen). JANUAR

34 3 DEFINITIONER OG GRUNDVÆRDIER I dette afsnit gennemgås nogle begreber og grundværdier, som ligger til grund for udformningen af tilgængelige færdselsarealer. Vejledninger om den detaljerede udformning af de enkelte elementer gennemgås i afsnit FODGÆNGEROMRÅDER Et fodgængerområde betegner et område, der er udlagt til fodgængertrafik. Figur 3.1 Fodgængerområde med ledelinje, Strøget, København. Fodgængerområder kan være fortove, gågader, pladser og andre byrum samt rekreative arealer og gangstier. Fodgængerområder udformes med gangbaner under hensyntagen til fodgængertrafikkens størrelse og de tilstødende randfunktioner. Derfor kan der ikke opstilles generelle regler for dimensionering af fodgængerområder (se endvidere Byernes Trafikarealer, Hæfte 8, afsnit 3.2). På de smalleste steder skal der dog som minimum sikres plads til, at de hyppigst forekommende trafikanttyper kan mødes jf. de anførte feltbredder i Figur 3.4. Feltbredden er den nødvendige frie bredde, som sikrer, at trafikanterne kan færdes rimeligt bekvemt og uden ulemper. Fodgængerområder udformes endvidere med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter. 34 JANUAR 2013

35 Figur 3.2 Fodgængerområde med mange mennesker, Nyhavn, København. 3.2 PLADSER OG BYRUM Byrum og pladser bliver ofte afgrænset af bygninger, veje eller grønne arealer, som kan anvendes som naturlige ledelinjer. Byrums og pladsers funktion kan skifte over tid, og det er derfor vigtigt at anlægge pladser og byrum, så mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har mulighed for at færdes og orientere sig, uafhængigt af hvilken funktion eller aktivitet, der foregår. For at sikre dette bør tilgængelighedshensynet indtænkes så tidligt i planlægningen som muligt. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan ved ophold på pladser og i byrum fornemme den anderledes stemning og det liv, der foregår på pladser. F.eks. kan en vandkunst være atmosfæreskabende, men kan også fungere som et retningsgivende element for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Et andet eksempel er et rampeanlæg, der både kan være et oplevelsesskabende element og et rent funktionelt element i forhold til adgangen til byrummet for mennesker med bevægehandicap. Figur 3.3 Eksempel på god tilgængelighed for alle i et byrum, Schandorffs Plass, Oslo. JANUAR

36 3.3 GANGBANER Tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelser stiller krav til, at fodgængerområder udformes med kontinuerte gangbaner med jævne belægninger. Gangbanerne friholdes for byudstyr/gadeinventar, og indrettes med opholds- og hvilemuligheder med passende mellemrum. Bredden skal tilgodese overhaling og passage. Gangbanerne tilgodeser de feltbredder, der er anført i Figur 3.4. På strækninger med stor fodgængertrafik, f.eks. i bymidter samt på gågader og pladser, anlægges gangbanerne i bredder, der tillader flere samtidige møder og overhalinger, afhængig af den forventede trafik, eller der anlægges flere parallelle gangbaner. Trafikale enheder samt mødeog overhalingssituationer Normalbredde [m] Mindste bredde [m] Fodgænger 0,75 0,60 Barnevogn 0,90 0,80 Tvillingebarnevogn 1,10 1,00 Kørestol 1,20 1,00 Stokkebruger 1,20 1,00 Rulleskøjteløber 1,70 1,20 Fodgænger/fodgænger 1,45 1,25 Fodgænger/barnevogn 1,60 1,40 36 JANUAR 2013

37 Fodgænger/tvillingebarnevogn 1,80 1,60 Fodgænger/kørestol 1,90 1,45 Barnevogn/barnevogn 1,75 1,55 Barnevogn/kørestol 2,05 1,60 Tvillingebarnevogn/kørestol 2,25 1,80 Kørestol/kørestol 2,20 1,65 Cykel/fodgænger 1,95 1,65 Ladcykel/fodgænger 1,80 1,60 Figur 3.4 Feltbredder for fodgængere samt møde- og overhalingssituationer, som anvendes ved udformning af gangbaner. Den "mindste bredde" kan anvendes ved enkelthindringer. Gangbaner afgrænses tydeligt ved hjælp af taktil belægning fra øvrige trafikanter, som f.eks. cyklister på delte stier og shared space områder, se afsnit 3.8. Krydser flere gangbaner hinanden, anlægges disse så vidt muligt vinkelret på hinanden. Der sikres frihøjde over fodgængerområder. Frihøjden kan reduceres ved faste genstande af begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler. Fodgængerområder anlægges med henholdsvis et tværfald og et længdefald, der gør det muligt for mennesker med bevægehandicap at færdes uden problemer. Niveauforskelle, som medfører større længdefald, udlignes ved hjælp af ramper, der eventuelt suppleres med trapper, som forvarsles og markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter, eller ved etablering af elevatorer. Se mere detaljerede vejledninger i afsnit 4.6. JANUAR

38 3.4 UDLIGNINGSZONE Den del af gangarealet, der støder op mod randbebyggelsen, kan med fordel udformes som en udligningszone mellem gangbane og facade, der belægges med en mindre stenstørrelse. Udligningszonen kan derved optage fremspring i facaden såsom trappesten og nedløbsrør. En bred udligningszone kan samtidig give plads til opførelse af eventuelle ramper. Hvor det ud fra de arealmæssige forhold vurderes hensigtsmæssigt, kan udligningszonen tillige fungere som inventarzone, såfremt det ikke medfører indskrænkninger i forhold til gangbanen. Dog medfører inventar langs husfacader, at blinde og personer med nedsat syn ikke i samme grad kan benytte facaden som naturlig ledelinje. Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit Figur 3.5 Principskitse af et fodgængerareal i form af et fortov med gangbane, ledelinje samt inventar- og udligningszone. 3.5 INVENTARZONE Gadeinventar såsom færdselstavler, belysning, beplantning, mv. anbringes i en afgrænset zone i fodgængerområdet, kaldet inventarzonen. Der kan ikke anføres faste mål for inventarzoner. Derimod udformes inventarzoner på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem faste genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at inventaret eller dele af dette ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at inventaret kan anvendes af alle, jf. afsnit JANUAR 2013

39 Inventarzonen kan med fordel placeres mellem gangbane og f.eks. cykelsti, hvorved den kan understrege gangbanens forløb. I den forbindelse placeres cykelparkering, så de parkerede cykler ikke udgør barrierer i gangbanen. Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit Figur 3.6 Jævne, plane gangbaner med tilstrækkelig bredde og afstand til hindringer sikrer tilgængelighed for alle. 3.6 TAKTILE BELÆGNINGER, DEFINITIONER For at lette orienteringen for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede anvendes 3 typer taktile belægninger: Ledelinjer Opmærksomhedsfelter Retningsfelter Opmærksomhedsfelter og retningsfelter betegnes under ét som taktilfelter. Formålet med taktile belægninger er at øge mulighederne for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede for at: Vide, hvor man befinder sig Finde vej og retning i trafikken Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. Ledelinjer og retningsfelter er opbygget af retningsgivende belægninger, mens opmærksomhedsfelter består af punktformede elementer, der advarer brugeren om f.eks. en fare eller en retningsændring. Elementerne, som felterne består af, er beregnet på at kunne mærkes både under foden og med en mobilitystok. Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan JANUAR

40 opdages, selv om man kommer gående skråt eller vinkelret på dens retning. Retningsfeltet får derved funktion både som opmærksomhedsfelt og ledelinje, hvilket kan udnyttes f.eks. ved fodgængerovergange Naturlige og særlige ledelinjer Ledelinjer kan være naturlige eller kan anlægges ved hjælp af særlige ledelinjeelementer. En naturlig ledelinje kan f.eks. være en kantsten med et opspring på mindst 5 cm, et skift mellem 2 belægninger med meget forskellig overflade (f.eks. kanten mellem store fortovsfliser og chaussésten eller mellem asfalt og græs), en husmur eller et gelænder. Ledelinjer i gaderummet er en sammenhængende kæde af naturlige og anlagte elementer, som skal være lette at følge for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, ved at elementerne giver visuel og følbar information, som er let genkendelig og forståelig. Ledelinjen skal kunne følges ved at man kender forskel fra andre overflader gennem fodsålen og med brug af mobilitystok. Figur 3.7 Citat omkring brugen af ledelinjer Kilde: Ledelinjer i gategrunn Deltasentret 2005, Norge Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinjer, eller hvor de naturlige ledelinjer på stedet ikke kan benyttes til orientering (f.eks. fordi de ikke fører hen til de væsentlige mål på stedet) etableres særlige ledelinjer i form af taktile elementer. Dette kan f.eks. være nødvendigt på store åbne pladser, i gågader og i trafikterminaler. Særlige ledelinjer placeres så vidt muligt midt i gangbanen og mindst 50 cm fra gadeinventar og andre faste elementer, herunder parkerede cykler, sandwichskilte og lignende. Naturlige ledelinjer kan være placeret i siden af gangbanen. Det skal så sikres, at ledelinjen ikke afbrydes ved gadeinventar og lignende. Figur 3.8 Principskitser af funktionen af en naturlig (til venstre) og en særlig ledelinje (til højre) Det såkaldte Københavnerfortov, der består af 2 eller flere rækker store fortovsfliser (typisk 62,5 X 80 cm) adskilt med en række af chaussésten og typisk også afgrænset i siderne med chaussésten, udgør en naturlig ledelinje, som i øvrigt er kendt af et stort antal mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede i kraft af sin store udbredelse i Danmark. Enkeltelementerne i Københavnerfortovet udgør ikke sig selv ledelinjer. 40 JANUAR 2013

41 Figur 3.9 Illustration af særlig ledelinje med ribber til markering af gangretningen. I hht ISOstandard bør ledelinjeelementerne udføres med et fladtoppet profil, som fremgår af Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje Taktilfelter Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, ved trapper samt andre steder, hvor man ønsker opmærksomheden fra mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede - både til markering af, hvor man befinder sig, og til advarsel om risiko i trafikken. Der findes ikke naturlige taktilfelter. Et taktilfelt virker i kraft af taktil og visuel kontrast mellem feltet og den omgivende belægning. Erfaringsmæssigt opnås den bedste virkning ved anvendelse af knopper hhv ribber i hht de vejledninger, der angives senere i håndbogen. Der findes 2 typer taktilfelter: Opmærksomhedsfelter, der består af knopper Retningsfelter, der består af ribber De 2 typer felter anvendes dels separat, dels i sammenhæng afhængig af hvad der skal orienteres om. Opmærksomhedsfelter anvendes separat ved Retningsskift og krydsende ledelinjer Trapper og niveauspring Opmærksomhedsfelter og retningsfelter anvendes i sammenhæng ved Fodgængerfelter Busstoppesteder JANUAR

42 Figur 3.10 Principskitser af funktionen af et opmærksomhedsfelt placeret hhv i sammenhæng med en naturlig og en særlig ledelinje. Figur 3.11 Opmærksomhedsfelt med knopper (Hvidovre Kommune). 42 JANUAR 2013

43 3.7 KRYDSNINGSMULIGHED Et sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder, som etableres ved alle naturlige overgange samt med passende mellemrum. Krydsningsmulighederne kan omfatte signalregulerede og ikke-regulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange. Figur 3.12 Krydsningsmulighed med fodgængerfelt Fodgængerfelter Fodgængerfelter, som etableres uden signalregulering kan give anledning til falsk tryghed særligt for børn, ældre og personer med funktionsnedsættelser. Etablering af fodgængerfelter skal derfor opfylde de kriterier, som er beskrevet i vejreglerne Afmærkning på kørebanen og i Byernes Trafikarealer. Ikke-signalregulerede fodgængerfelter og uregulerede overgange suppleres så vidt som muligt med midter- eller sideheller og/eller fartdæmpende foranstaltninger. Figur 3.13 Fodgængerfelt uden signalregulering, markeret med en E17 "Fodgængerfelt" tavle. Fodgængerfelter uden signalregulering anlægges så vidt muligt vinkelret på fortovet, hvilket gør det nemmere at bestemme gangretningen. Derudover anlægges et retningsfelt, der angiver retningen på fodgængerfeltet. Ved alle signalregulerede fodgængerfelter anlægges en del af feltet til mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, ved at etablere en 10 cm høj lysning mod kørebanen. Den anden del af fodgængerfeltet indrettes til mennesker med bevægehandicap, personer med barnevogne m.m. Her er der ingen kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/kørebane. JANUAR

44 I signalanlæg, hvor der må forventes at færdes fodgængere, etableres der akustiske signaler/lydfyr, som orienterer mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, dels om hvornår der er grønt, dels om hvilken retning fodgængerfeltet ligger. Lydfyret bør indstilles, så det har et tilstrækkeligt højt lydniveau, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan anvende som retningsgiver over fodgængerfeltet. Se også vejreglen Vejsignaler" for mere detaljerede information. I signalanlæg, hvor der er tvunget fodgængertryk, anbefales det at etablere forlænget grøntid for fodgængerne ved særlig aktivering med fodgængertryk. Alternativt kan aktiveringen ske ved hjælp af en radar, som registrerer, om der er ventede fodgængere ved fodgængerfeltet. Se også afsnit 4.5 for mere detaljeret information. Figur 3.14 Eksempel på et lydfyr med retningsgiver. 3.8 SHARED SPACE Shared space er et koncept for indretning af vores byrum, hvor trafik, ophold og andre af byrummets funktioner er i indbyrdes balance. Brugerne deler færdselsarealerne i det offentlige rum med hinanden uden der er nogen trafikantgruppe, der er dominerende eller har forrang. Det fordrer en nogenlunde ligelig fordeling mellem ophold og trafik og mellem lette trafikanter og bilister. Shared space byrum er indrettet, så vi ikke primært betragter eller opfatter dem som trafikale byrum, men som steder hvor opholdsfunktionerne er fremtrædende. Grundideen med shared space er at udforme færdselsarealerne sammenhængende og niveaufrie eller med lave lysninger, uden eller med stærkt begrænset regulering i form af skilte, afmærkning og separering af de forskellige trafikantgrupper. I stedet skal trafikanterne tilpasse sig samspillet og blive enige om, hvem der skal vige eller vige ved højre vigepligt. Hastighedsbegrænsningen er typisk mellem km/h eller skiltet som gågade med kørsel tilladt (hastighedsgrænse 15 km/h). Målet med at anvende principperne for shared space er at tilføre gaderummene nye kvaliteter, eksempelvis æstetiske eller mere fleksible løsninger og at fremme andre trafikale samværsformer. Samtidigt er det afgørende, at det er trygt og sikkert og med god fremkommelighed for alle trafikantgrupper. Mennesker med bevægehandicap kan opleve forbedret tilgængelighed og profiterer af shared space-byrummenes sammenhængende og niveaufrie overflader, mens de samme byrum kan give problemer for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede samt for mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne. 44 JANUAR 2013

45 Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke at møde kørende trafik. Der bør derfor etableres en taktil (følbar) afgrænsning, som kan mærkes med stok, uden at den er til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space området. Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx pullerter og lamper. Vejdirektoratet har i 2011 udgivet en eksempelsamling om shared space, som også omfatter erfaringer med færdselshandicappedes brug af konceptet. JANUAR

46 4 ANVISNINGER OM UDFORMNING I dette kapitel gennemgås vejledninger til detaljeret udformning og dimensioner for de enkelte vejog stielementer i kortfattet form. Da elevatorer og toiletter ofte indgår i den samlede planlægning af f.eks. rastepladser og trafikterminaler, er de overordnede vejledninger til udformning af disse også beskrevet. 4.1 GANGBANER OG FORTOV Gangbaner og fortove bør være tilgængelige for alle, og derfor tages der hensyn til alle de brugergruppers behov, som er beskrevet i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Dette medfører, at følgende forhold tilgodeses: Gangbanebredde, fald og belægning Afstand til skilte Inventarzone Udligningszone Frihøjde Renholdelse og tilsyn. I en almindelig gade forstås fortovet som arealet mellem kantsten og facade / bagkant, mens der ved gangbanen forstås den del af fortovet, som er friholdt til fodgængernes færden Gangbanebredde og -hældning Element Anbefalet Normal Minimum Gangbane, bredde 1,8 m 1,5 m 1,35 m (Københavnerfortov) (BR 10: 1,3 m) Gangbane, bredde ved enkelthindring 1,5 m 1,3 m 1,0 m Gangbane, længdehældning Gangbane, tværfald Figur 4.1 Anbefalede dimensioner for gangbaner En gangbanebredde dimensioneres altid efter feltbredderne for de forventede brugere (se Figur 3.4). En bredde på min. 1,5 m tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere hinanden, og at omkring 80 % af alle mennesker med bevægehandicap kan vende på gangbanen eller fortovet. Ved enkelthindringer forstås skilte, trappetrin og andet gadeinventar. På gangstier anbefales tosidet tværfald af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Specielt kørestolsbrugere kan opnå en meget forbedret komfort ved dette tiltag. Belægningen på gangbaner og fortove bør være fast og jævn. Store niveauspring og trin undgås på gangarealer og fortove. Gangbanen bør være tilstrækkeligt og jævnt belyst. 46 JANUAR 2013

47 Gangsti med tosidet tværfald på maks. 25 Længdefald maks. 50 Figur 4.2 Principskitse af tværfald og længdefald Belægning Belægningen på gangbaner og fortove skal være jævn, fast og skridsikker. Belægningens jævnhed er en kombination af selve belægningsmaterialets overflade og antallet og bredden af fuger. Brosten, chaussésten eller lignende belægninger bør generelt ikke anvendes i gangbaner, medmindre de er savede og jetbrændte. Figur 4.3 Før og efter billede, hvor den jævne gangbane er flyttet længere væk fra husfacaden. Der er dog fortsat uhensigtsmæssigt parkerede cykler, der blokerer gangbanen. Hvor der ønskes et samlet materialevalg af granit kan gangbanerne udføres enten af jævne granitfliser eller af rækker af bordursten liggende tæt sammen eller adskilt med rækker af savede og jetbrændte chaussé- eller brosten. Det jævne areal bør være mindst 1,5 m bredt. Figur 4.4 En jævn gangbane med en tilstrækkelig bredde kan f.eks. udføres med parallelle bånd af bordursten og chausséstensrækker, som er savede og jetbrændte. JANUAR

48 4.1.3 Adskillelse til andre trafikantgrupper Gangbaner og fortove anlægges, så der er en klar adskillelse ved til andre trafikantformer. Afgrænsningen kan være i form af en kantsten, en opkant, en græsrabat eller håndlister. 5-9 cm kantstenslysning mellem fortov og cykelsti 7-12 cm kantstenslysning mellem fortov og kørebane 8 eller 17 cm kantstenslysning mod kørebane fra cykelsti eller busperron ved busstoppesteder Taktil og visuel adskillelse af trafikantgrupper på delte stier. Adskillelse af trafikantgrupper på delte stier er beskrevet mere detaljeret i afsnit Inventarzone Inventarzone udformes på baggrund af anvisningerne vedr. minimumsafstand mellem faste genstande og kørebane-/cykelstikant, krav til frihøjde for gadeinventar, som sikrer at inventaret eller dele af det ikke rager ind over gangbanen, samt de krav til friareal, der sikrer at inventaret kan anvendes af alle, jvf. afsnit min. 2,2 m min. 50 cm min. 2,2 m min. 50 cm min. 50 cm min. 30 cm 20 cm Ledelinje Fodgængerområde Cykelsti Kørebane Figur 4.5 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje, samt minimum 30 cm fra cykelsti. 48 JANUAR 2013

49 min. 2,2 m min. 50 cm min. 50 cm min. 50 cm maks. 4,5 m 20 cm Ledelinje Fodgængerområde Kantbane Kørebane Figur 4.6 Skilte, cykler og andet gadeinventar placeres udenfor gangbanen, og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje, samt minimum 50 cm fra ydersiden af skilte til kantstenslysning til kantbane. JANUAR

50 4.1.5 Udligningszone Gangarealer friholdes for skilte, parkerede cykler og andre forhindringer. Cykelstativer anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for gående. Generelt er det meget vanskeligt at friholde gangarealer for parkerede cykler, især ved indgange til bygninger og indkøbsmuligheder. Attraktive parkeringspladser for cykler i en vis afstand fra gangbaner kan være en måde at fjerne cyklerne fra gangbanen. Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen, og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje Frihøjde Der friholdes en frihøjde over gangarealer på min. 2,5 m for faste genstande. I begrænset udstrækning, f.eks. under træer, skilt og markiser mv., kan frihøjden sænkes til 2,2 m over gangarealet, se figur Figur 4.7 Cykler, skraldespande og andet inventar placeres i udligningszonen, og minimum 50 cm fra yderkanten af ledelinje. Figur 4.8 Frihøjde under en markise i København. 50 JANUAR 2013

51 4.1.7 Vandrender Vandrender på tværs af fortovet er til stor gene for mennesker med bevægehandicap, da de kan sidde fast med hjulene i vandrenden. Det er derfor bedst, at nedløbsrøret føres under jorden i stedet for på tværs af fortovet. Hvis ikke dette er muligt, anlægges vandrenden så flad og afrundet som muligt, så mennesker med bevægehandicap kan passere uden gener. Figur 4.9 Flad vandrende på tværs af fortovet Renhold og vedligehold Der gennemføres regelmæssigt tilsyn og foretages nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af belægningen. Det indebærer blandt andet rydning at blade, kviste, sne og is, samt friholdelse af lavt hængende grene. Gangbaner bør friholdes i en bredde på 1,5 m, og ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter friholdes for sne, is og nedfaldne blade. I forbindelse med vedligeholdelse bør det tilstræbes at ombygge/retablere så tilgængeligheden bliver bedre. JANUAR

52 4.2 LEDELINJER Det tilstræbes at etablere eller udnytte naturlige ledelinjer som en del af de almindeligt forekommende elementer på gangarealer. Hvor dette ikke er muligt, anvendes særlige ledelinjeelementer. Ledelinjer indarbejdes bevidst og systematisk ved planlægning og udformning af: Fodgængerfelter Fortove Gågader Store åbne pladser Stationsforpladser Trafikterminaler. Ledelinjer anlægges som et sammenhængende ledelinjesystem bestående af bånd med taktil og farvekontrast til den omgivende belægning Naturlige ledelinjer Ved udformning af fodgængerområder, kan der ofte tilvejebringes naturlige ledelinjer, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan benytte til orientering. Naturlige ledelinjer kan dannes af tydeligt følbare belægningsforskelle, som kan mærkes gennem fodsålerne og med mobilitystok, samt kanter, facader og lignende med tydelig retningsangivelse, der kan følges med mobilitystok. Naturlige ledelinjer kan f.eks. være: Belægningskanter og græskanter langs stier i rekreative områder Husmure og kantsten på fortove langs gader, som skal være friholdt for inventar og cykler. En husfacade uden fremspring, en kantsten på min. 50 mm, en håndliste eller en græskant mod fliser, kan anvendes som naturlig ledelinje. I ovennævnte situationer er det en forudsætning, at fortove og gangbaner har tilstrækkelig bredde og at inventar, belysning og andre faste genstande er placeret således, at mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan følge kanten af den naturlige gangretning med en mobilitystok. 52 JANUAR 2013

53 Figur 4.10 Blind, der færdes på Københavnerfortov, som fungerer som naturlig ledelinje. En naturlig ledelinje i form som et Københavnerfortov stiller samme krav til markering af retningsskift, som beskrevet under afsnit 4.1. Københavnerfortovet fungerer som naturlig ledelinje, fordi det giver en bred sammenhængende gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at møde forhindringer. Chausséstenene udgør i sig selv ikke en tilstrækkelig taktil ledelinje, men de virker i kombination med brede fliser og fortovsforløb. Figur 4.11 Naturlig ledelinje med 90 o retningsskift. Retningsændringer på over 45 o skal markeres med opmærksomhedsfelt. JANUAR

54 Figur 4.12 Naturlig ledelinje med 45 o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på 45 o og derunder kan opmærksomhedsfelt udelades. Figur 4.13 Naturlig ledelinje afrundet om hjørne i kryds eller lignende. Ved buede retningsændringer på radius 9 m og derover kan opmærksomhedsfelt udelades. 54 JANUAR 2013

55 Chaussésten (og brosten) i sig selv frarådes som ledelinje og som opmærksomhedsfelt. Deres taktile (følbare) markeringsegenskaber ikke er tydelige nok til, at de isoleret set kan skelnes fra andre typer belægning. Som undtagelser kan chaussésten (og brosten) anvendes til naturlige ledelinjer ved: Københavnerfortove, som er vist på Figur 4.11, Figur 4.12 og Figur Overkørsler over korte strækninger på hver side af gangbaner i granitbordursten. På steder hvor gangbaner anlægges i bordursten over længere strækninger, markeres gangretningen ekstra tydeligt og om muligt suppleres med særlige ledelinjeelementer Særlige ledelinjeelementer En særlig ledelinje påbegyndes og afsluttes altid med et opmærksomhedsfelt og anlægges så vidt muligt i forløb, der mødes i rette vinkler. Opmærksomhedsfelter anvendes, hvor der forekommer retningsskift på en ledelinje, eller hvor to ledelinjer krydser hinanden. se Figur 4.14, Figur 4.15 og Figur Særlige ledelinjer anbringes som udgangspunkt langs midten af gangbaner og fortove, og friholdes for inventar mindst 0,5 m fra yderkant af ledelinjen, se afsnit og afsnit Dette skal blandt andet overvejes ved dispensationer og tilladelser til råden over vejareal. Desuden er det vigtigt at friholde ledelinjer for is og sne. Ved retningsændringer mellem 0-45 o, f.eks. hvor fortove drejer om et hjørne eller ændrer retning, kan opmærksomhedsfelt udelades. Ved retningsændringer over 45 o kan opmærksomhedsfelt ligeledes udelades, hvis ændringen fordeles over flere knæk på højst 45 o (Figur 4.15) eller føres i en bue med en radius på mindst 9,0 m (Figur 4.16). Figur 4.14 Ledelinje 90 o retningsskift. Retningsændringer på over 45 o skal markeres med opmærksomhedsfelt. JANUAR

56 Figur 4.15 Ledelinje med 45 o knæk ved hushjørne og lignende. Ved retningsændringer på 45 o og derunder, kan opmærksomhedsfelt udelades. Figur 4.16 Buet ledelinje med radius på 9 m. Ved buede retningsændringer på radius 9 m og derover, kan opmærksomhedsfelt udelades. 56 JANUAR 2013

57 De særlige ledelinjeelementer anbringes på en plan overflade således, at overkanten af det taktile element (ribberne) er forhøjet i forhold til omgivende fliser eller belægninger, således at det både kan mærkes med mobilitystokken og med fødderne. Udendørs ledelinjer i særlige elementer udformes generelt med tre-fire ribber. På steder med høj risiko for personskade, som f.eks. togperroner, anlægges altid 4 ribber. Den ophøjede del af ledelinjerne (ribberne) udformes med følgende dimensioner, se også Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje i hht ISO standard mm i højden Profil med flad top og 450 hældning Ribbernes bredde og afstand i hht tabellen på Figur 4.17 Dimensioner på ledelinje ca. 300 mm i længden pr. ribbe mm afstand mellem de enkelte ribber i længderetningen af hensyn til afvanding Materialer for særlige ledelinjer Generelt anbefales det at anlægge særlige ledelinjer i cm bredde som belægningssten i beton eller metal med støbte ribber, eller som jævne granitfliser, hvor ribberne er etableret ved tilhugning af stenen. JANUAR

58 Figur 4.18 Eksempel på ledelinjer og opmærksomhedsfelt udført af granit (Guldborgsund Kommune) Kun undtagelsesvis kan ledelinjer anlægges i termoplast, idet den taktile markeringsværdi slides bort i løbet af få år, og ofte hurtigere på steder med biltrafik eller mange fodgængere. Ledelinjer i termoplast kan anvendes midlertidigt under ombygning eller ved større vejarbejder med omlægning af fodgængertrafikken. Runde søm kan ikke anvendes til ledelinje, men de kan anvendes som opmærksomhedsfelt. Figur 4.19 På gågader, pladser og andre byrum, som ikke har naturlige ledelinjer, eller hvor det kan være svært at orientere sig, anlægges særlige ledelinjer med god kontrast til omgivelserne med trefire ribber. 58 JANUAR 2013

59 4.3 OPMÆRKSOMHEDSFELTER OG RETNINGSFELTER Opmærksomhedsfelter og informationsfelter (tilsammen: taktilfelter) anvendes i det udendørs fysiske miljø for at sikre orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, nå de færdes i det offentlige rum. Opmærksomhedsfelter og informationsfelter giver mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede mulighed for at finde vej og retning i trafikken, samt skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. Opmærksomhedsfeltet er udformet med forhøjede knopper, der kan mærkes gennem fodsålerne og med en mobilitystok til markering af f.eks. fodgængerfelter. Retningsfeltet er udformet med forhøjede ribber og skal advisere mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om fodgængerfelter og busstoppesteder, og hvilken retning, de skal gå. Figur 4.20 Opmærksomhedsfelt med ophøjede knopper, som kan mærkes gennem fodsåler og med mobilitystok til markering af et fodgængerfelt. Retningen er markeret af kantstenen vinkelret på vejen. Knopperne indikerer, at den blinde eller svagsynede står ved en vejkrydsning. Dette opmærksomhedsfelt har dog ikke den anbefalede bredde på 90 cm. JANUAR

60 4.3.1 Opmærksomhedsfelt Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper. For at feltet kan mærkes af mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynedes mobilitystok eller med fødderne, udformes knopperne med følgende dimensioner, som er illustreret på Figur mm i højden mm i diameter mm indbyrdes afstand fra toppunkt til toppunkt. Mønsteret kan være kvadratisk eller diagonalt. Et diagonalt mønster er at foretrække, da det mindsker blindes og svagsynedes risiko for at passere feltet uden af opdage det. Men det forudsætter, at knoppernes diameter er tilstrækkelig stor, og deres indbyrdes afstand ikke er for stor. Endvidere udføres opmærksomhedsfeltet med kontrastfarve til den omgivende belægning. Figur 4.21 Principfigur med henholdsvis kvadratisk og diagonalt mønster, indbyrdes afstand og diameter jf. ISO/DIS 21542:2011(E). Et opmærksomhedsfelt skal være så bredt, at det sikres, at mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede ikke går hen over feltet uden at opdage det, dvs en skridtlængde. Efter dansk praksis svarer dette normalt til 90 cm. I praksis kan felter ned til 80 cm i gangretningen etableres. Opmærksomhedsfelts form og dimensioner udformes forskelligt i forhold til funktion og omgivelser: Element Anbefalet Normal Minimum Opmærksomhedsfelt ved krydsende ledelinjer Opmærksomhedsfelt ved krydsende ledelinjer (naturlig ledelinje) Opmærksomhedsfelt foran fodgængerfelt 90 X 90 cm 90 X 90 cm 80 X 80 cm 90 cm i gangretningen 90 cm i gangretningen 80 cm i gangretningen 90 cm X 150 cm 80 cm X 150 cm 62,5 cm *) X 150 cm 60 JANUAR 2013

61 *) angiver at knopflisen kan være ned til 62,5 cm bred. Det samlede opmærksomhedsfelt bør være mindst 80 cm. Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (f.eks. ved trapper, retningsskift og fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) skal feltet være cm bredt og placeres, så det i tide kan advare mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om risikoelementer. Taktilfelter ved fodgængerfelter Hvor fodgængerfelter ligger uden for den naturlige gangbane, placeres opmærksomhedsfeltet og retningsfeltet med form som et L (illustreret på Figur 4.22). 1. Retningsfeltet placeres på tværs af gangbanen og den naturlige ledelinje. Retningsfeltet skal være cm bredt, så det kan varsle mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om, at der er et fodgængerfelt, som fører over vejen ved siden af gangbanen. 2. Opmærksomhedsfeltet placeres langs med gangbanen, på tværs af fodgængerfeltets gangretning. Opmærksomhedsfeltet skal være mindst 80 cm dybt i gangretningen og så vidt muligt placeres vinkelret på retningsfeltet. Opmærksomhedsfeltet varsler, at mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede nærmer sig kørebanen og fodgængerfeltets start. Opmærksomhedsfeltet erstatter kantstenslysningen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, der færdes på langs ad vejen. 3. Mellem retningsfelt og opmærksomhedsfelt etableres et mellemrum på mindst 30 cm for at gøre det lettere at skelne de 2 felter fra hinanden. JANUAR

62 Figur 4.22 Principfigur, som viser placering af todelt opmærksomhedsfeltet med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. 62 JANUAR 2013

63 4.3.2 Materialer Generelt anbefales det at anlægge opmærksomhedsfelter som belægningssten i beton eller metal med støbte knopper eller i stokhuggede granitfliser. På trafikerede fodgængerområder skal man være opmærksom på at slidtage kan reducere knoppernes højde på betonfliser i løbet af få år. Runde metalsøm, som bores og limes fast, kan evt. anvendes som opmærksomhedsfelter på fine granitbelægninger med stor jævnhed. Her skal der ved udførelsen sættes ekstra fokus på at overholde krav til diametre og indbyrdes afstand. Metalsøms holdbarhed er ikke så lang, da sømmene med tiden kan falde af, og er problematiske i forhold til snerydning. Det skal derfor sikres, at der er driftsmidler til er vedligeholde opmærksomhedsfelter udført med metalsøm, hvis denne løsning vælges. Figur 4.23 Fotos af opmærksomhedsfelter udført af hhv knopfliser i beton, metal og stokhugget granit samt metalsøm. Opmærksomhedsfelter virker bedst, når den omkringliggende belægning er jævn og ensartet. Som for ledelinjers vedkommende frarådes granitchaussésten generelt til udformning af opmærksomhedsfelter, idet deres taktile markeringsværdi som regel er utilstrækkelig. Chausséstensfelter bør således ikke anvendes som opmærksomhedsfelter til advarsel om fare i trafikken (f.eks. ved fodgængerfelter, trapper og niveauspring) Retningsfelter Retningsfelter anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt at give mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede information om, hvilken retning de skal bevæge sig, f.eks. ud for fodgængerfelter, busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at markere gangretningen med knopfliser. Retningsfeltet udformes ved hjælp af ribber, som peger på tværs af gangretningen, f.eks. mod et fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej. JANUAR

64 Figur 4.24 Retningsfelt, signalanlæg i Viborg. Den viste ledelinje i bagkanten af opmærksomhedsfeltet er ikke standard. Ribberne i et retningsfelt udformes principielt på samme måde, som beskrevet for særlige ledelinjeelementer i afsnit 4.2.2, idet flere elementer lægges parallelt, sådan et den samlede bredde bliver cm. Retningsfeltet anbringes på en plan overflade således, at ribberne er forhøjet i forhold til omgivende fliser eller belægninger. I praksis kan det f.eks. gøres ved at anlægge præfabrikerede fliser i beton eller metal (som rækker af særlige ledelinjeelementer) i forlængelse af hinanden på tværs af gangbanen. Alternativt kan ribberne udformes som stokhuggede ribber i granitfliser. Nedfældede riller i belægningen undgås, da de vanskeligt kan opfattes med mobilitystok eller gennem fodsålerne. Figur 4.25 Retningsfelt ved overgang, Sverige. 64 JANUAR 2013

65 4.4 FODGÆNGEROMRÅDER OG STIER Gågader I gågader kan mennesker med funktionsnedsættelser have problemer med uhensigtsmæssigt placering af skilte, skraldespande og andet gadeinventar. I mange ældre gågader er der ofte ingen markering på gaden. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har dermed ikke noget at orientere sig efter. I gågader etableres en tydelig ledelinje, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan følge. Ledelinjer placeres i midten af gangarealet udenfor inventarzone, hvor skilte og stativer placeres. Behovet for at friholde gangbanen for inventar kan understøttes ved implementering af et gågaderegulativ og ved gennemførelse af oplysningsindsats over for f.eks. butiksejere. Der bør være et passende udbud af cykelstativer, således at det ikke er attraktivt at parkere cykler i gangbanen. Der bør etableres niveaufri adgang til butikker og andre rejsemål. Figur 4.26 Gågade med centralt beliggende særlig ledelinje (Guldborgsund Kommune) Shared space og sivegader Se afsnit 3.8 vedrørende generelle overvejelser om shared space og mennesker med funktionsnedsættelser. JANUAR

66 Figur 4.27 Eksempel på shared space i Frederikshavn. Vælges en løsning med shared space, er det vigtigt at skabe en "kørebane", som også er en del af gangarealet, mens "fortovet" er en del af gaderummet, hvor fodgængere kan føle sig sikre på ikke at møde kørende trafik. Der bør derfor etableres en taktil afgrænsning, som kan mærkes med mobilitystok, uden at den er til gene for krydsende fodgængere og derved begrænser deres brug af shared space-området. Derudover etableres en afgrænsning af den kørende trafik ved hjælp af inventar og lignende som fx pullerter og lamper. Den taktile afgrænsning kan udføres med en kantsten med en lysning på 3 cm en kantsten med en skrånende overflade med en hældning på 100. et taktilt område på 90 cm mod trafikken Fælles- og delte stier Ud fra et tilgængelighedshensyn er delte stier med en taktil adskillelse mellem fodgængere og cyklister bedre end fællesstier. Mennesker med funktionsnedsættelser oplever det som utrygt at færdes på fællesstier, da det kan være svært at høre hvor cyklister kommer, og derved placere sig rigtigt. En ensrettet fællessti langs vej bør være 2,2 m bred, og en dobbeltrettet fællessti langs vej skal være 3 m bred. Stibomme opstilles og placeres med omtanke, og kun hvor de er absolut nødvendige, se afsnit for mere detaljerede vejledninger. Hvis der er huller, eller andet der gør belægningen ujævn på cykelområdet på en delt sti, vil cyklisterne benytte gangbanen til at cykle på. Det er derfor hensigtsmæssigt, at hele belægningen på en delt sti er jævn. Fælles- og delte stier udformes på følgende måde: Fællesstier: Min. 3 m gangbanebredde med fast jævn belægning på fælles stier 66 JANUAR 2013

67 Delte stier: Min. 30 cm bred taktil (følbar) adskillelse af trafikantgrupper på delte stier Ledelinje enten som naturlig i form af en kantstenslysning, en græsrabat eller en opkant, eller anlagt med særlige ledelinjeelementer Visuel kontrast mellem cykel- og fodgængerområde Maks. 25 tosidigt, og om muligt symmetrisk tværfald Maks. 50 længdefald Opstilling af hvilepladser på længere strækninger Min. 2,5 m frihøjde over gangarealer, frihøjden kan dog reduceres til 2,2 m ved faste genstande af begrænset udstrækning, som f.eks. færdselstavler Figur 4.28 Delt sti, hvor en vandrende af kløvede brosten fungerer som adskillelse mellem cyklister og fodgængere. 2,2 m min. 30 cm 2,2 m (1,7 m) Figur 4.29 Dimensioner ved ensrettet fællessti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig ledelinje. Skilte og andet inventar skal placeres min. 30 cm fra bagkant. JANUAR

68 2,2 m 30 cm 1,7 m (1,5 m) 1,3 m (1,0 m) 1,7 m (1,5 m) 1,3 m (1,0 m) min. 50 cm Figur 4.30 Dimensioner ved delt sti. Forkant og bagkant kan benyttes som naturlig ledelinje. Skilte og andet inventar skal placeres min. 50 cm fra yderkant af ledelinje. 68 JANUAR 2013

69 4.4.4 Stibomme Stibomme anvendes ofte til at fartdæmpe cyklister og knallerter på fællesstier. Ved at opstille 3 bomme sikres tilstrækkelig fartdæmpning af cyklister samt god tilgængelighed. Stibomme ved stiudmundinger kan med fordel markeres i belægningen. Stibomme udformes desuden på følgende måde: Bomme placeres min. 1,2 m fra stikant (begyndelse, afslutning og krydsning med anden sti) Bommene placeres indbyrdes i en kombination af afstande som de forskellige farver på Figur 4.31 angiver Spærrebomme udføres med en højde på 0,9-1,1 m Tværbom i 0,15-0,2 m højde, afmærket med konstrastfarve med refleks Bommene placeres på linje af hinanden, hvilket gør det muligt for mennesker med bevægehandicap at passere gennem bommen Afmærkning i kontrastfarver Tydelig belysning, jvf. Vejregler for vejbelysning Det må ikke være muligt at cykle udenom stibommen 0,15-02 m 0,9-1,1 m 1,2 m 0,9 m [1,3] 1,2 m 0,9 m [1,3 m] 1,2 m, 1,3 m, [0,9 m] min. 1,2 m Krydsning med anden sti Figur 4.31 Principskitse af placering af stibomme. Farverne repræsenterer forskellige mulige kombinationer af dimensioner. JANUAR

70 4.5 FODGÆNGERKRYDSNINGER Tilgængelighed er særlig vigtig de steder, hvor fodgængere skal krydse den kørende trafik. Nedsat funktionsevne medfører, at f.eks. ældre og mennesker med bevægehandicap ikke kan krydse høje kantsten og brede kørebaner med meget og uoverskuelig trafik fra flere retninger. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at opfatte, hvornår vejen kan krydses sikkert. Et sammenhængende sti- og fortovssystem forudsætter veludformede krydsningsmuligheder. Krydsningsmuligheder etableres ved alle naturlige overgange såsom kryds, sideveje, rejsemål samt med passende mellemrum. Så vidt muligt anlægges såvel regulerede som uregulerede krydsninger vinkelret på kantstenen. I rundkørsler placeres fodgængerfeltet maks. 1,0 m fra cirkulationsarealets/cykelfeltets periferi, og direkte op til periferien, hvis der ikke anlægges sekundærhelle. Figur 4.32 Foto af fodgængerfelt. Opmærksomhedsfeltet i forgrunden er for smalt 70 JANUAR 2013

71 4.5.1 Signalregulerede overgange For at tilgodese behovene både hos mennesker med bevægehandicap og hos mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede er fodgængerkrydsningen adskilt i to dele. Den signalregulerede overgang etableres med følgende elementer: Minimum 3 m bredt fodgængerfelt 1,5 m fri gangbanebredde forbi fodgængerfeltet cm bredt retningsfelt på tværs af hele gangbanen, placeret ved det akustiske signal cm kantstenslysning ved retningsfeltet 0 cm kantstenslysning i mindst 1,5 m bredde ud for fodgængerfeltet. Ud for den sænkede kantsten placeres et opmærksomhedsfelt mindst 30 cm fra retningsfeltet Maks. 1:10 fald på fortovsrampe - udvendig, indvendig eller kombirampe Lydfyr med retningsgiver som er placeret ved siden af det retningsfelt Tilgængelig trykknap for aktivering af grøntid ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk Ved tvunget fodgængertryk placeres standeren på modsatte side af stopstregssignalet Tilstrækkelig belysning, der ikke blænder, jvf. Vejregel for vejbelysning Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit Figur 4.33 Principskitse af fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Fodgængerfeltet er 3 m bredt og er opdelt i to dele der tager hensyn til henholdsvis mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede og mennesker med bevægehandicap. Det blå felt indikerer opmærksomhedsfelt, og det røde felt indikerer retningsfeltet. JANUAR

72 Figur 4.34 Principskitse af kombineret rampeudformning. Opmærksomhedsfelt er markeret med blåt, og retningsfelt er markeret med rødt. Rampen kan også udformes indvendig eller udvendig, hvis pladsforholdene gør dette muligt Fodgængertryk Ved signalanlæg, hvor fodgængeren skal aktivere signalet for at få grøntid, anvendes ofte en trykknap (fodgængertryk). Alternativt kan fodgængere detekteres ved hjælp af radar eller video. Når en fodgænger detekteres, tændes fodgængertrykskontrollampen som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt. Anmeldelsen kan stamme fra fodgængertrykket selv, eller have anden årsag (cykler, køretøj, fast anmeldelse etc.). Fodgængertrykknappen placeres og udformes på følgende måde: Fodgængertryk anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne af fodgængerfeltet som på midterheller Fodgængertryk placeres, så de er iøjnefaldende og let tilgængelige for de gående, der skal benytte det pågældende fodgængerfelt Placering af stander for tvunget fodgængertryk på modsatte side af stopstregssignalet Hvor to fodgængertryk anbringes tæt ved hinanden, skal det fremgå tydeligt, eventuelt ved særlig markering, hvilket fodgængerfelt hvert af trykkene gælder for Fodgængertryk anbringes normalt på signalstandere eller på egne standere i en højde på 1,0 m målt til trykknappen Fodgængertrykknappen placeres 0,2 m fra gangbane, så den kan betjenes af mennesker med bevægehandicap under forudsætning af, at de frit kan køre helt hen til standeren Fodgængertrykket bør kunne betjenes med en lukket hånd og/eller med håndryggen Mulighed for forlænget grøntid, jf. afsnit Se håndbog for vejsignaler for mere detaljerede informationer. 72 JANUAR 2013

73 Figur 4.35 Trykknap for blinde ved fodgængerfelt med markering af retningen af overgangen på standeren. Ved fodgængerfelter, hvor reguleringen af lydsignalernes lydstyrke skal kunne aktiveres manuelt af brugerne, opsættes trykknapper for blinde. Lydsignalernes funktion må ikke kunne påvirkes ved hjælp af de sædvanlige fodgængertryk. Hvor der etableres lydsignaler ved trykknapstyrede fodgængerfelter, opsættes trykknapper for blinde til anmeldelse for grønt lys/"gå". Trykknapper for blinde opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere Trykknapper for blinde kan alene supplere de sædvanlige fodgængertryk Trykknap for blinde placeres på en lodret flade under og ved siden af pilens underlagsflade og på den side af pilen, der vender ind imod den stander, pilen er opsat på Afstanden fra pil til trykknap må højst være 14 cm, målt uden om forhindringer Med denne placering betjenes knappen let med 4. eller 5. finger. Pil og trykknap kan af de fleste nås i samme greb Den vandrette afstand fra "trykknap for blinde" til signalstander skal være mm Der skal være plads til fingrene mellem trykknap og stander, når man skal betjene knappen Trykknappen fungerer sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse Det vil være hensigtsmæssigt at vælge en udformning, så sne og is ikke let dækker knappen. Se håndbog for vejsignaler for mere detaljeret information. JANUAR

74 Figur 4.36 Retningsgiver på lydfyr Midterhelle Midterheller etableres i overgange med gode pladsforhold for at sikre, at fodgængere (f.eks. personer med nedsat gangfunktion) kan komme over i to grøntidsperioder. Midterheller i forbindelse med regulerede overgange markeres med: cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 1,5 m bred rampe ved opmærksomhedsfeltet Ramperne anlægges med en hældning på max. 1:10 Retningsfelt i samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet strækker sig over hele midterhellen Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig opholde sig på midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol Klar kantafgræsning på midterhellen for at supplere retningen Lydfyr med retningsgiver Ved fodgængerovergange med tvunget fodgængertryk, placeres denne på midterhellen i den modsatte side af retningsfelterne. 74 JANUAR 2013

75 Figur 4.37 Principskitse af midterhelle ved en reguleret overgang. Opmærksomhedsfelt er markeret med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt Ureguleret overgang Uregulerede overgange, hvor fodgængere har vigepligt, markeres ikke og niveauforskelle søges udlignet ved hjælp af udvendige eller kombinerede ramper. Derved undgår mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede at forveksle overgangen med et fodgængerfelt. Rampehældning 1:10. Kantstenslysning 0 cm. Min. 1,5 m bred niveaufri rampe, ført til niveau med kørebanen. Rampen kan udformes som udvendig eller kombirampe. Figur 4.38 Principskitse af ureguleret overgang. JANUAR

76 Udvendige ramper anlægges med en hældning på 1:10 Ramper anlægges i gangretningen Figur 4.39 Principskitse for uregulerede overgange ved et T-kryds. Pilen angiver hovedgangretningen Fodgængerfelt på strækning I regulerede overgange med fodgængerfelt på fri strækning har bilisterne har vigepligt for krydsende fodgængere. Disse overgange markeres med retningsfelt og med opmærksomhedsfelt, og niveauforskelle søges udlignet som ved signalregulerede overgange. Overgange på strækning udformes med følgende: cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 1,5 m bred kombirampe ved opmærksomhedsfeltet Retningsfelt på samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet strækker sig over hele midterhellen Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet Minimum 2 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig på midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol Kombirampe med "0" kant mellem midterhellen og kørebane, hvilket letter passagen for kørestols- og rollatorbrugere. Ramperne anlægges med en hældning 1:10 Klar kantafgræsning på midterhellen, for at supplere retningen Hastighedsdæmpende foranstaltning f.eks. en hævet flade Opstilling af E17 "Fodgængertavler". 76 JANUAR 2013

77 Figur 4.40 Principskitse af fodgængerkrydsning på strækning. Opmærksomhedsfelt er markeret med blåt, og retningsfeltet er markeret med rødt. JANUAR

78 4.5.6 Overkørsel Overkørsler udformes med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning med en bredde på 1,5 m. Belægningen på overkørsler kan ofte anvendes som naturlig ledelinje og i tilfælde, hvor dette ikke er muligt, anlægges der særlige ledelinjeelementer. Overkørsler kan udformes på mange forskellige måder, hvoraf der er vist og beskrevet to løsninger, se Figur 4.41 og Figur Figur 4.41 Fortovet føres igennem ved sideveje. Gangbanens bredde forbliver den samme på tværs af sidevejen. Bordursten kan fungere som naturlig ledelinje. Chausséstenene i midten af gangbanen skal saves og jetbrændes af hensyn til mennesker med bevægehandicap, for at opnå en fast og jævn belægning med en tilstrækkelig gangbanebredde. Over længere strækninger suppleres gangbaner i bordursten med en tydelig markering af gangretningen, f.eks. i form af særlige ledelinjeelementer. Figur 4.42 Overkørslen består af brosten med en gangbane af to rækker bordursten med to rækker savede og jetbrændte brosten imellem. For at opnå en gangbanebredde, der tilgodeser tænkelige mødesituationer, saves og jetbrændes rækker brosten på hver side af bordurstenene. Det anbefales, at gangbanen har en bredde på mindst 1,2 m. 78 JANUAR 2013

79 4.5.7 Cykelshunt Cykelshunts bruges til at give cyklisterne bedre fremkommelighed, når de skal foretage et højresving i et signalreguleret kryds. Imidlertid kan cykelshunts give tilgængelighedsproblemer, fordi de typisk udføres, sådan at de højresvingende cyklister kører uden om signalreguleringen, og deres krydsning med fodgængere således ikke er reguleret. For at forbedre tilgængeligheden ved cykelshunte, udformes de med: Fodgængerfelt på tværs af cykelstien cm bredt opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets bredde 1,5 m nedsænket kantsten til niveau med cykelsti ved opmærksomhedsfelterne cm bredt retningsfelt, placeret vinkelret på gangretningen Høj kantstenskant ved retningsfelt Min. 3 m bred helle Lydfyr med retningsgiver placeret ved retningsfelterne Kombiramper mod kørebane, se udformning på Figur 4.34 Stander med aktivering af grøntid, ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk E17 tavler med fodgængerfelt uden signalregulering, på tværs af cykelsti/shunt. E17 Figur 4.43 Principskitse af cykelshunt. JANUAR

80 4.6 NIVEAUFORSKELLE, TRIN OG ELEVATORER Terrænudligning og ramper Niveauforskelle i gangbanen skal udlignes i terræn (40 / 1:25) eller ved en rampe (50 /1:20). Det er vigtigt, at alle kan komme rundt ved hjælp af terrænudligning og/eller ramper. Hvis en direkte linjeføring medfører en hældning stejlere end 1:20 (50 mm pr. m) på grund af niveauforskelle, kan stien anlægges som et svingende rampeanlæg. Ramper udformes på følgende måde: Min. 1,5 m gangbanebredde Hældninger i hht nedenstående skema 1,5 x 1,5 m vandret plads for hver ende af rampen Jævn og skridsikker belægning. Element Anbefalet Normal Minimum Højdeforskel over 20 cm: Længdehældning Højdeforskel under 20 cm: Længdehældning reposer pr. 10 m *) 70 kan anvendes i særlige tilfælde, hvor der ikke findes andre realistiske muligheder. En hældning på 70 vil ikke sikre tilgængelighed for alle. Reposer og håndlister etableres efter følgende principper: 50 + reposer pr. 12 m *) Ved rampehældning lavere end 40 : Der anvendes ikke håndlister, hvis terrænfaldet til siden er mindre end 1:5. Reposer er ikke nødvendige Ved rampehældning mellem 40 og 50 : Reposer pr. 10 m på minimum 1,5 x 1,5 m Reposer forsynes med taktil belægning i kontrastfarve, hvis længden overstiger 10 m. Gribeegnede håndlister med et cirkulært tværsnit på mm placeres i en højde på ca cm i begge sider af ramper og trapper Hjulværn i en højde på cm (værn opstilles i forbindelse med rækværk og håndlister) Ekstra håndliste i cm s højde kan være en god hjælp for børn og dårligt gående. Trapper etableres hvis gangafstanden øges med mere end 15 m. 80 JANUAR 2013

81 Hældning på rampe 1:25 (40 ) Rampen kan udformes uden håndlister og hjulværn, hvis terrænfaldet er mindre end 1:5 Figur 4.44 Principskitse for rampe med hældning mindre end 40 1:25 < Hældning på rampe 1:20 (50 ) Gribeegnede håndlister i en højde på: cm samt cm Hjulværn i en højde på cm Reposer med taktil belægning i kontrastfarve Længde > 10 m, bør der anlægges repos på 1,5 m pr. 10 m Gelænder starter 30 cm inden rampestigning 1,5x1,5 m vandret plads for hver ende af rampen Figur 4.45 Principskitse for rampe med hældning mellem 40 og Trapper Trapper etableres fortrinsvis uden for gangbaner. Hvis pladsforholdene ikke muliggør dette, markeres trappen tydeligt og anlægges vinkelret på gangretningen. Fritstående trapper markeres og afskærmes. Derved mindskes risikoen for blinde og personer med nedsat syn støder ind i bagsiden af trappeforløbet. Trapper udformes så vidt muligt med lige forløb. Ved retningsændringer etableres reposer vinkelret på trappeforløbet. Herudover udformes trapper med: JANUAR

82 En bredde på min. 1,5 m Der anlægges reposer, hvis et trappeforløb overstiger en terrænforskel på 2 m Max. 15 cm trinhøjde på hvert trin Min. 30 cm trinflade (grund), der måles fra trinforkant til trinforkant Trinflader og trinforkanter markeres med kontrastfarve. Forkanter udføres skridsikre Gribeegnede håndlister påsættes i en højde på cm i begge sider af ramper og trapper Gribeegnede håndlister starter 40 cm før trappeforløb og slutter 40 cm efter trappeforløb Ekstra håndliste i en højde på cm opsættes i begge sider af ramper og trapper 30 cm fra øverste trin anlægges et opmærksomhedsfelt med en dybde på cm For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller undersiden, afskærmes trappen med trappeværn så en fri højde på 2,2 opnås, jf. Bygningsreglement cm cm 30 cm 15 cm 15 cm 30 cm Markering af trinforkanter Min. 30 cm fra trinforkant til trinforkant Max. 15 cm stigning pr. trin Figur 4.46 Principskitse af trappe med håndlister. 30 cm fra øverste trin af trappe placeres opmærksomhedsfelt 90 cm bredt opmærksomhedsfelt med taktil belægning Figur 4.47 Foto af 90 cm bredt opmærksomhedsfelt ovenfor trappe. Feltet er placeret, så det tydeligt markerer risikoen på tværs af gangretningen 30 cm før øverste trin. Gelænderet er ført længere ud både ved toppen og bunden af trappen. 82 JANUAR 2013

83 4.6.3 Elevatorer Hvor der er større niveauforskelle ved vigtige rejsemål, og det ikke er muligt at anlægge ramper, etableres elevatorer. Elevatorer udformes med størrelse og udformning mindst som type 2 - efter DS/EN81-70 med følgende: Elevatorer opstilles udenfor gangbaner Markeres med et opmærksomhedsfelt med en dybde på 90 cm Kontrastfarve på døren Adgang fra elevator uden niveauspring 90 cm passagebredde i dør, samt ved automatisk døråbning, for at kunne medbringe en kørestol 1,5 m x 1,5 m som friholdes for inventar foran elevatordøren En effektiv dybde på 1,4 m og en effektiv bredde på 1,1 m. forudsat at dørene findes på den korte led. Placeres døren på den lange led, kræver det yderligere areal og dørbredde Betjeningspanel placeres min. 50 cm fra indvendige hjørner Knapper placeres i højden 0,9-1,1/1,2 m over gulvet Tilkaldeknap uden for elevator i højden ca. 1,0 m over gulvet Knapper markeret med relief/taktil følbar skrift på betjeningspaneler Etablering af auditiv etageannoncering Klapsæde i højden 0,5 m over gulv Elevatorer placeres min. 2,0 m fra trapper Ved "travle" elevatorer etableres en indgangsdør og udgangsdør i elevatoren på hver etage. Herved skal indstigende ikke vente på udstigende Ved "travle" elevatorer kan længden af elevatoren med fordel forlænges til 2,2 m (2,4 m) og en bredde på 1,4 m. Der henvises endvidere til BR10 for yderligere anvisninger. min 1,4 m min. 1,1 m min 0,4 m min. 50 cm maks. 1,0 m min. 90 cm maks. 1,1 1,2 m maks. 0,9 m 1,5x1,5 m areal fri for inventar min. 90 cm Figur 4.48 Principskitse af udformningen af elevatorer. JANUAR

84 4.7 BUSSTOPPESTEDER Busstoppesteder etableres på veje med busser i rute. Placeringen af stoppesteder planlægges i forhold til fodgængertrafikkens ruter således, at gangafstandene bliver så korte som muligt. Det vil sige, hvor hovedstier og stiruter krydser eller tangerer busruterne samt i forbindelse med vejkryds. Ældre mennesker og personer med funktionsnedsættelser er ofte helt afhængige af den kollektive bustrafik og kan have problemer med store gangafstande. Derfor er det særlig vigtigt, at der etableres stoppesteder ved større rejsemål, herunder butiks- og boligområder. I tætte byområder tilstræbes det, at busstoppestederne placeres med en indbyrdes afstand på højst 400 m. Der henvises i øvrigt til vejregelhåndbogen Kollektiv Trafik på Veje. Dette afsnit indeholder anbefalinger til følgende udformninger ved busstoppesteder: Busstoppested uden plads til læskærm Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti Busstoppested uden bushelle og med cykelsti Busstoppested med bushelle og med cykelsti. Figur 4.49 Foto af stoppested med bushelle, læskærm og opmærksomhedsfelt. Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør være så høj ud mod busstoppested eller buslomme som muligt. Afhængig af placeringen kan anvendes to forskellige kantstenshøjder: Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder), kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Dette anbefales indtil videre kun anvendt på strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h og derunder samt ved stoppesteder i busbaner og terminaler Ved alle andre busstoppesteder etableres kantsten på maks. 8 cm. 84 JANUAR 2013

85 4.7.1 Busstoppested uden plads til læskærm Denne løsning vælges kun ved busstoppesteder ved smalle fortove afgrænset af husmure og lignende og udformes med: cm bredt retningsfelt med ribber i hele fortovets bredde som fører frem til indstigning cm bredt opmærksomhedsfelt for at markere indstigningspunkt Busstander, der står i kontrast til omgivelserne og er placeret ved bussens indstigning Kantstenslysning på 8 eller 17 cm mod kørebanen Kantstenslysning sikres ved landevej, hvor der ikke er gangbane. Her kan etableres en perron, som sikrer gode indgangsforhold til bussen Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens yderste kant) Om muligt etableres siddemulighed i form af bænk, plint eller passagerlæn Figur 4.50 Illustration af busstoppested uden plads til læskærm. JANUAR

86 4.7.2 Busstoppested uden bushelle og uden cykelsti Denne løsning vælges, hvor der er plads til en læskærm. Busstoppestedet markeres med: Et cm bredt retningsfelt med ribber i fortovets bredde, som fører til indstigning (dette kan suppleres med et opmærksomhedsfelt) cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer indstigning til bussen En busstander, der står i kontrast til omgivelserne, placeret ved bussens indstigning En læskærm med glaspartier En kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, eventuelt 17 cm En afstand på minimum 1,6 m mellem stoppestedsstander og læskærm Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens yderste kant). Figur 4.51 Illustration af busstoppested uden bushelle og uden cykelsti. Busstanderen skal stå i inventarzonen i forbindelse med retningsfeltet (alternativt et opmærksomhedsfelt), og forsynes med en læsbar køreplan. Læskærmen placeres ud for retningsfeltet for at mindske afstanden fra bænken til bussens indgangsdør. Læskærmen er udformet med en bænk i venstre side og derved nærmest busstanderen, jvf. afsnit Desuden er der friholdt et areal på mindst 150 cm, for at give plads til mennesker med bevægehandicap og barnevogne, og derved mindske afstanden til bussens bageste indgangsparti for mennesker med bevægehandicap. Det er vigtigt, at der ikke placeres cykelparkering til højre for læskærmen, da dette kan forhindre buschaufføren i at se ventende passagerer, der står under læskærmen samtidig med at det kan være til gene for udkørende mennesker med bevægehandicap m.m. 86 JANUAR 2013

87 4.7.3 Busstoppested uden bushelle og med cykelsti Udformes som beskrevet tidligere for stoppesteder uden bushelle og uden cykelsti suppleret med følgende: Ved bussens midterste indgang anlægges nedsænket kantsten, så der bliver niveaufrit mod cykelsti. Herved har mennesker med bevægehandicap eller personer med barnevogne og lignende god adgang til ind- og udstigning i bussens midterdør. Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens yderste kant). Krav til læskærm og information, se afsnit Figur 4.52 Illustration af busstoppested uden bushelle og med cykelsti. JANUAR

88 Figur 4.53 Foto af busstoppested, hvor opmærksomhedsfeltet markerer indstigningspunktet til bussen. Opmærksomhedsfeltet er udført i chaussésten, og den omkringliggende belægning er jævn Busstoppested med bushelle og med cykelsti Busstoppestedet udformes med: cm bredt retningsfelt med ribber på tværs af fortovet, som angiver retningen til bussen cm bredt opmærksomhedsfelt, der markerer bussens indstigning En bushelle på 2,0 m (mindst 1,5 m) med opmærksomhedsfelt ved indstigning (hvor hellen er bred nok, kan hellen suppleres med et retningsfelt til indstigning) Kantstenslysning på 5-9 cm mellem fortov og cykelsti Nedsænket kantsten i niveau, hvor fortov/cykelsti møder hinanden ud for bussens midterste dør således, at mennesker med bevægehandicap eller personer med barnevogne og lignende, kan stige af og på 4 m bredt fodgængerfelt på tværs af cykelstien ved nedsænket kantsten i niveau med cykelsti. Fodgængerfeltet skal markeres med E17 tavler i begge sider. Kantstenslysning på 8 cm mod kørebanen, for at lavgulvsbusser kan medtage passagerer Griberigtig håndlister i 90 cm højde 150 cm fri kørestolsplads i læskur, placeres tættest på indstigning for mennesker med bevægehandicap Friholdt plads på mindst 1,5 m til på- og afstigning med kørestol (målt fra rampeliftens yderste kant). Krav til læskærm og information se afsnit JANUAR 2013

89 Figur 4.54 Principskitse af busstoppested med perron. Fodgængerfeltet skal markeres med E17 tavler. JANUAR

90 4.7.5 Læskærme Det er ønskeligt, at der monteres læskærme ved alle holdepladser for busser, med mindre der er tale om stoppesteder, som fortrinsvis benyttes til afsætning af passagerer. Læskærmen placeres så vidt muligt, så dens åbne side er placeret umiddelbart ud for bussens indgangsdør, det sted, hvor bussen standser. Hverken for-, midter- eller bagdøre må spærres af faste genstande f.eks. stoppestedsstandere og beplantning. Læskærmen placeres samtidig på en sådan måde, at ventende passagerer under læskærmen og den ankommende bus er synlig for hinanden. Herudover placeres læskærmen, så den tilgodeser fri adgang og passagemulighed på de tilstødende fodgængerområder. Mellem læskærm og kantsten etableres en gangbane, som måler 1,5 m (min. 1,0 m) Læskærme forsynes med: Lodrette vægge på tre sider, heraf mindst to med glaspartier, der går helt ned til jorden, så de kan opfattes med en stok En rektangulær åbning med fri højde på 2,2 over hele fodgængerarealet i hele åbningens længde samt med plads til en kørestol eller barnevogn Indvendigt lys (i byområder), som sikrer, at buschaufføren kan få øje på ventende passager, når det er mørkt Farve, der står i kontrast til omgivelserne Bænke med ryglæn og en siddehøjde på cm Griberigtige armlæn i højde af ca. 65 cm Griberigtige håndlister på indersiden af væggene i højde af ca. 90 cm. Figur 4.55 Foto af en læskærm med lodrette sider i glas, som gør det muligt for passagerer at se den kommende bus. 90 JANUAR 2013

91 4.7.6 Stoppestedsstandere Alle stoppesteder forsynes med nødvendig skiltning, der markerer busstoppestedet og som: placeres ved indgangen til bussen, både på fortovet og på busperron, hvis denne forefindes indeholder information om hvilke busser, der betjener stoppestedet, udført ved hjælp af taktile ophøjede tal indeholder køreplaner placeret i normal læsehøjde (mellem 1,4 og 1,6 m over niveau) har en farvet stander, der står i kontrast til omgivelserne, og en tavle, hvis farve står i kontrast til bogstavernes farve, f.eks. sort på gul bund Højttaleranlæg På steder, hvor der ønskes god tilgængelighed, kan der ved busstoppesteder opstilles højttaleranlæg, der ved aktivering fortæller, hvornår de næste 10 busser ankommer til stoppestedet, samt deres destination. Højttaleranlægget udformes således: Aktiveringsknappen placeres i højde på 90 cm for at gøre det muligt for mennesker med bevægehandicap at aktivere anlægget Trykknappen udføres, så f.eks. personer med gigt kan aktivere anlægget Lyden fra anlægget oplæses tydeligt, og tilstrækkelig langsomt så alle har mulighed for at opfange informationerne Selve højttaleren kan med fordel placeres på læskærmen, for at mindske risikoen for hærværk. Figur 4.56 Foto af et højtaleranlæg med et busstoppested i Trondheim. JANUAR

92 4.8 PARKERING På parkeringsanlæg udformes et passende antal parkeringspladser, så de kan anvendes af personer med handicap, nærmest de primære rejsemål efter behov. Sådanne pladser skal være særligt afmærkede og må kun benyttes til parkering af biler forsynet med parkeringskort for personer med handicap (det tidligere invalidevognsskilt). Båse kan også i henhold til Færdselsloven, når særligt tungtvejende hensyn taler for det, reserveres til en eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af personer med handicap. Båsene placeres så tæt på rejsemålet som muligt (maks. 30 m gangafstand ifølge DS 105 Udearealer for alle og Byernes Trafikarealer). Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. bil [3,5x5,0 m] Handicappladser til kassevogn [4,5x8,0 m] Figur 4.57 Oversigt over antal handicappladser i forhold til parkeringsanlæggets størrelse, SBI anvisning Handicapparkeringspladser Handicapparkeringspladser indrettes med hensynstagen til mennesker med bevægehandicaps pladsbehov ved ind- og udstigning. Handicapparkeringspladser udformes på følgende måde: Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 m x 5,0 m for almindelige personbiler. Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokken ved siden af bilen. Placeres så nær indgangen som muligt Jævn fast belægning på parkeringspladsen, så det er muligt at køre med kørestol og rollator Antallet af handicapparkeringspladser bestemmes ud fra Figur Brugsareal på 4,5 m x 8,0 m af hensyn til minibusser/kassevogne med lift bagpå. En plads på 2,5 m x 8,0 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes En frihøjde på 2,6 m på handicapparkeringspladser samt tilkørsler Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, anlægges en rampe, afsnit 4.6.1, med en bredde på 1,5 m, så den kan passeres af personer i kørestol 92 JANUAR 2013

93 Maks. hældning på parkeringspladser på 1:40 (25 mm pr. m) Afmærkning med tavle E 33 og E 23, de almindelige afmærkningsskilte, er lette at få øje på og fortæller at pladsen er reserveret Afmærkning med symbol V23 på kørebanen, jvf. Vejregler for afmærkning på kørebanen. Frihøjde 2,6 m Nedsænket kantsten 1:10 (100 mm pr. m) Plads til alm. bil. Skilt E33 og E23 8 m V23 5 m 3,5 m 4,5 m 4,5 m 1 m gangbane Plads til kassevogn 7 m manøvreareal Figur 4.58 Dimensioner for handicapparkeringspladser. mellem båsene 3,5 m Undtagelsesvis kan handicapparkeringspladser udformes med en bredde på 2,5 m i tilfælde hvor: Båse placeres så de grænser op til arealer, der kan benyttes ved ind- og udstigning (fodgænger- og opholdsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer) Hvor de fysiske forhold gør det hensigtsmæssigt, kan der etableres handicapparkeringspladser med en bredde på 2,5 m plus 1 m, hvis disse placeres med direkte adgang til et tilstødende fodgængerareal på mindst 1 m. det er en forudsætning, at det tilstødende areal friholdes for alle faste genstande og ligger i samme plan som handicapparkeringspladsen uden lysning. Løsninger hvor to parkeringspladser på 2,5 m deler et mellemliggende areal på 1 m, kan ikke anvendes eller afmærkes som handicapparkeringsplads. Handicapparkeringspladser som længdeparkering udformes på følgende måde: Mindst én handicapparkeringsplads udformet som længdeparkering indrettes med et brugsareal på 4,5 m x 8 m af hensyn til minibusser med lift bagpå Der anlægges en rampe med en hældning på maks. 1:10, uden niveauspring fra fortov til kørebane af hensyn til mennesker med bevægehandicap. JANUAR

94 4.9 GADEINVENTAR Information og skiltning Skilte og orienteringstavler placeres ved starten af gangbanen eller ved et kryds, hvor der er behov for information. Skilte, butiksskilte og orienteringstavler opsættes uden for gangarealet. Skilte konstrueres sådan, at de ikke har mere end 100 mm udstikkende kanter eller hjørner. Gennemsnitlig øjenhøjde for stående voksne er ca. 1,60 m. Gennemsnitlig øjenhøjde for kørestolsbrugere er ca. 1,25 m. Information på skilte eller en orienteringstavle anbringes 1,25-1,6 m over terræn Placering af skilte kan tydeliggøres for blinde og personer med nedsat syn ved at placere det mellem to stolper. Mellem disse stolper opsættes vandrette tværdragere i en højde af ca. 20 cm og cm over terræn. Skilte kan alternativt udformes med bukning på ca. 50 grader, så de kan overskues af stående, og samtidig give plads til at komme tæt på i kørestol 25 mm høje bogstaver på skilte og orienteringstavler, og derudover en bogstavhøjde på 10 mm for hver læseafstand Tekstinformation og visuelle symboler gøres taktile (ophøjede og følbare). I særlige situationer suppleres med punktskrift. Info tavle med bukning på 50 grader ca. 20 cm over terræn Figur 4.59 Principskitse for udformningen af informationstavle, jvf. "Tilgængelighed i detaljen". 94 JANUAR 2013

95 4.9.2 Standere og steler Standere og steler afmærkes med kontrastfarve, belyste og mindst 1,0 m høje med en diameter mellem 10 og 30 cm. Indbyrdes afstand på mindst 1,0 m fra yderkant til yderkant. Alternativt kan standere, søjler o. lign. ved gangarealer forsynes med to ca. 15 cm brede bånd i afvigende farve anbragt med underkant i hhv. 0,8 og 1,6 m over terræn Bænke, borde og plinte Adgangsveje forsynes over længere strækninger med hvilesteder med siddepladser. For hver 100 m indrettes der hvilepladser. Borde og bænke anbringes på plan, fast og jævn belægning. Jævn belægning skal også forbinde gangsti og bænk/bordopstilling. Ved borde og faste bænke bør mennesker med bevægehandicap kunne køre ind ved bordene. Underkant af bordplade placeres 0,65-0,7 m over terræn. Bænken kan også forlænges ud over bordkanten til brug for gangbesværede, som har brug for megen benplads. Ved siden af bænken etableres plads til en kørestol, en el-scooter eller en barne-/klapvogn. Den befæstede plads dimensioneres til en el-scooter, som har målene 0,70 m x 1,5 m. Bænkene udformes således: En siddehøjde på cm og en siddedybde på cm Et armlæn som er placeret 20 cm over sædet En siddevinkel mellem sæde og ryglæn på ca. 100 grader Fritstående bænke forsynes med ryglæn og armlæn, som placeres maks. 7,5 cm fra bænkens forkant og med en højde på cm Kunst og vandkunst på pladser Et offentligt kunstværk kan være et vartegn eller have en identitetsforstærkende effekt på en plads. Et kunstværk eller vandkunst kan fungere som retningsgivende for blinde og personer med nedsat syn, forbi de enten kan høre eller ses tydeligt. Kunstværker og vandkunst må ikke medføre en sikkerhedsrisiko for personer med en funktionsnedsættelse, og derfor placeres disse udenfor gangbaner. Vandanlæg udformes således: Jævn, fast og skridsikker belægning omkring vandkunsten Ophøjet ring af f.eks. brosten, som advarer blinde og personer med nedsat syn mod at falde i vandet Vanddybde på højst 20 cm Velbelyst, så den ikke udgør en snublerisiko i mørke. JANUAR

96 Figur 4.60 Vandkunst på en plads i Ålborg. Lyden for vandkunsten fungerer som retningsgiver Affaldsbeholdere Placering af affaldsbeholderes indkast cm, målt fra terræn til underkant af indkastet Telefonbokse Telefonbokse udformes med lodrette vægge på 3 sider, der går helt ned til jorden således, at de kan opfattes af blinde og personer med nedsat syn ved hjælp af stok. Herudover udformes telefonbokse, nød- og porttelefoner samt tilkaldeanlæg under hensyn til følgende: Der skal være et frit areal foran apparatet på mindst 0,9 m i bredden og 1,2 m i dybden samt med fri plads under evt. bordplade til knæ og kørestoles fodstøtter Betjening fra siden undgås. I modsat fald skal der være fri plads i en afstand af 0,8 m til hver side. Frithængende telefoner placeres mindst 0,5 m fra indvendige hjørner Møntindkast, tastatur mv. opsættes i en maks. højde af 1,2 m og ca. 35 cm under dette opsættes en hylde/plade som armstøtte Åbne eller delvist afskærmede telefonbokse markeres ved hjælp af et opmærksomhedsfelt. 96 JANUAR 2013

97 Figur 4.61 Telefonbokse udformes, så de kan betjenes af mennesker med bevægehandicap. Fotoet viser en indendørs telefonboks, som ikke er afskærmet Postkasser og brevkasser Postkasser og brevkasser anbringes uden for gangbanen, men så de kan ses og benyttes fra denne, og udformes med: Fri adgang til postkassen uden niveauspring i adgangsvejen og en fri bredde til hver side af postkassen på 50 cm. Ved postkasser placeret i murindhak dog 80 cm Indkastet 1,3 m over terræn og tekst mv. 1,2-1,6 m over terræn Pengeautomater, informationstavler og billetautomater Pengeautomater, informationstavler og billetautomater indrettes: Så de er frit tilgængelige, det vil sige med en vandret flade foran, uden niveauspring på mindst 1,5 x 1,5 m Med betjeningshøjde 0,5-1,2 m over terræn Brugerbetjente anlæg, blandt andet betalings- og selvbetjeningsautomater, IT-standere og lignende med publikumsrettede servicefunktioner skal udføres efter Bygningsreglement 2010, hvis de opstilles på en matrikel, som reguleres af dette. JANUAR

98 4.10 BELYSNING Belysning udformes generelt jf. Vejregler for vejbelysning. Fodgængerområder belyses sådan, at det er trygt at færdes i dem. Langs strækninger etableres belysningen så den er jævn, med et blødt lys. Stikrydsninger, trapper og ramper belyses stærkest, hvilket øger trygheden for alle. Særligt for personer med nedsat syn er det en stor hjælp at gangbaner, trapper og ramper er tilstrækkelig belyst. Belysning kan være retningsgivende. Lygter og udendørs lamper kan anbringes i samme side af stien, og placeret udenfor gangarealet, således at belysningen virker retningsorienterende. Belysningsarmaturer opstilles med en relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre. Belysningen må ikke være blændende. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke blænder. Belysningen bør desuden tilrettelægges, så overgangen fra stærkt lys til mørke undgås. Ved placering af lyskilden, skal der tages hensyn til mulige gener for beboere omkring fodgængerområdet og utilsigtet skyggevirkning skal undgås. Specielt skal den indbyrdes placering af beplantning og belysning overvejes nøje, også med hensyntagen til en fuldt udvokset beplantning. Herudover placeres: Belysningsstandere uden for gangbaner. Ved fodgængerfelter og stikrydsninger kan belysningsstandere benyttes som markering af retningsændringer for blinde og personer med nedsat syn Vej- og stibelysning i samme side og afskærmes, så blænding undgås og således, at belysningen leder trafikken i den rigtige retning. Figur 4.62 Belysning som kan være retningsgivende. 98 JANUAR 2013

99 4.11 BEPLANTNING På strækninger friholdes en frihøjde på 2,5 m, og ved enkelte genstande f.eks. under trækroner, grene m.m. friholdes en højde på mindst 2,2 m over gangarealet. Figur 4.63 Belægningskanten som fungerer som naturlig ledelinje. En græsrabat mod en jævn belægning som fliser og asfalt kan fungere som ledelinje. Hække er mindre egnede pga. risikoen for grene i øjenhøjde, beskadigelse af øjnene og at blindestokke sidder fast Frihøjde over gangbaner på min. 2,2 m Raslende løv kan fungere som lydgiver og hjælpe blinde og personer med nedsat syn med at orienterer sig Planter i højbede er lettere at komme tæt på for gangbesværede og personer i kørestol. En egnet højde er 0,6 m. Dufte fra planter og blomster kan være med til at understøtte orientering for blinde og personer med nedsat syn, men være til gene for mennesker med allergi Giftige eller meget tornede planter på legepladser undgås. Inden for træer og buske er det især pollen fra hassel, el, elm og birk, der giver mennesker med pollenallergi problemer i Danmark. Det er ikke ualmindeligt, at personer med allergi over for birkepollen også får høfebersymptomer pga. pollen fra andre vindbestøvede træer. Generelt er det en god ide at vælge planter med insektbestøvning frem for vindbestøvning. Der findes blandt andet forædlede insektbestøvede ask, men nogle af dem har meget stærkt lugtende blomster f.eks. Fraxinus ornus - som kan genere personer med astma eller følsomme luftveje. Vælg i stedet en insektbestøvet ask uden stærkt lugtende blomster. Alternativt kan det vælges at plante træer, der blomstrer sent i deres liv. F.eks. blomstrer ask og bøg først, når de er år gamle. Til den tid kan man så fælde træet og plante et nyt. Mikrokløver tilhører ærteblomstfamilien og er ikke en græs, derfor giver den ikke problemer med pollen for græsmennesker med allergi. Mikrokløver er populært på golfbaner og fodboldbaner, men kan også købes som f.eks. rullegræs. JANUAR

100 100 cm min. 50 cm 210 cm 150 cm min. 77 cm 170 cm 110 cm 90 cm ANLÆG OG PLANLÆGNING Se endvidere astma -allergi-forbundets hjemmeside for mere detaljerede anbefalinger. Kilde: Astma og Allergiforbundet Figur 4.64 Vejledning omkring beplantning 4.12 TOILETTER 230 cm 150 cm 80 cm 120 cm 10 cm 60 cm 20 cm Plant, vandret areal 60 cm 150 cm Alternativ placering af dør Figur 4.65 Udformning af offentligt tilgængelige toiletter. På alle steder hvor der etableres toiletter, skal der være mindst ét handicaptoilet, hvor følgende krav skal være opfyldt: Min. 77 cm fri passagebredde i dør Håndvask og toilet skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på toilettet Min. 90 cm fri afstand ved den ene side af toilet, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af toilettet, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar Min. frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran toilettet og fri fra døråbning Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm 80 cm fra forkant toilet til bagvæg Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 på begge sider af toilettet Håndvask skal placeres i en højde på 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage Udadgående dør, for bedre plads på toilettet, samt mulighed for at åbne dør ved ulykker 100 JANUAR 2013

101 Tilbagetræksgreb på udadgående dør, så døren let kan lukkes af mennesker med bevægehandicap Udstyr i betjeningshøjde 0,9-1,2 m. f.eks. sæbeautomat, håndklædeholder og knager Toiletpapir anbragt så det let kan nås siddende på toilettet, f.eks. forrest på armstøtterne Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, der gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp AFMÆRKNING OG AFSPÆRRING AF VEJARBEJDE Vejarbejde markeres tydeligt både fysisk og visuelt ved hjælp af afmærkning og afspærring, som opsættes i god afstand (mindst 1 m) fra udgravninger og således, at de forhindrer fodgængere i at falde i udgravningerne. Figur 4.66 Afspærring under vejarbejde. Afspærringen udformes med vandrette bomme, forsynet med tværstriber i kontrastfarver, henholdsvis cm og cm over terræn. Diagonale afspærringer og afspærringer ved hjælp af snore og bånd anvendes ikke. Der henvises i øvrigt til Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. Ved stilladsarbejde, der optager en del af gangbanen, omlægges en jævn erstatningsgangbane forbi stilladsarbejdet. Der sikres en frihøjde på 2,5 m, og stilladset forsynes med kontrastfarve. Erstatningsvejen må ikke forringe tilgængeligheden i forhold til forholdene før. Erstatningsvejen etableres så den er tilgængelig. Graden af tilgængelighed kan dog tilpasses til projektets størrelse og varighed. Ved anlægsarbejder kan der anlægges ledelinjer i termoplast. JANUAR

102 5 EKSEMPLER I det følgende er der givet en række eksempler på, hvordan forskellige typer færdselsarealer bør udformes, så de er tilgængelige for alle. 5.1 MOTORVEJE Nødtelefoner udformes tilgængelige for mennesker med bevægehandicap ved hjælp af en åbning i autoværnet, plan belægning og placering i korrekt højde, jf. afsnit Nødfortove udformes med en bredde, som tilgodeser mennesker med bevægehandicaps mindstekrav og suppleres med nedsænket kantsten og ramper med passende mellemrum. På sideanlæg og rastepladser skal der tages højde for udformning af: Parkeringsanlæg (herunder handicapparkeringspladser) Kantstenslysning Stier og fortove Adgangsforhold til bygninger Toiletter Ramper og trapper Belægninger Beplantning Belysning og inventar. For anvisninger om den detaljerede udformning henvises til Vejdirektoratets manual for Rasteanlæg med Info-Terier, 1997 og til kapitel 4. Figur 5.1 Jævn belægning ind til nødtelefonen. 102 JANUAR 2013

103 5.2 ÅBENT LAND Stier og fodgængerområder langs veje adskilles tydeligt fra kørebanen, f.eks. ved hjælp af kantsten, skillerabatter eller autoværn. Færdselstavler, belysning, autoværn, etc. placeres uden for gangbaner. Fodgængerområder skal have tilstrækkelig bredde og udformes, så der ikke opstår vandansamlinger. Belysning af stier og stiers krydsninger af veje, øger mulighederne for orientering og giver desuden øget tryghed. Stiers krydsninger af veje anlægges så vidt muligt vinkelret på såvel primær- som sekundærveje. For at øge trafiksikkerheden ved stikrydsninger etableres ofte retningsændringer i midterheller o. lign. På steder hvor stikrydsningen giver forbindelse til egentlige rejsemål, som f.eks. rekreative naturtilbud o. lign, bør retningsændringer markeres på passende vis. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af ledelinjer eller rækværker, hvis afstandskravene til faste genstande tillader det. Rastepladser, parkeringsanlæg og rekreative områder udformes, som nævnt under motorveje. Ved busstoppesteder udformes ind- og udstigningsforhold samt ventefaciliteter med fast og plan belægning, nem adgang til tilstødende fodgængerområder, kantstenslysning ud mod kørebane/buslomme samt belysning. Opmærksomhedsfelt Retningsfelt/ledelinjeelement Kantstenslysning 3-4 cm Kantstenslysning cm Rampe som giver niveaufri adgang Figur 5.2 Principskitse af en rasteplads. JANUAR

104 5.3 RUNDKØRSLER Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede har svært ved at orientere sig i rundkørsler, fordi da naturlige ganglinjer ofte ligger i kurver og ikke i rette linjer. Desuden har mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, og som står ved en frafart, vanskeligt ved at bedømme, om en bil fortsætter rundt i cirkulationsarealet eller kører ud af frafarten. Rundkørsler i byområder udformes derfor med: En geometri der sikrer, at bilernes hastighed bliver lav Fortove hele vejen rundt i rundkørslen suppleret med ledelinjer, opmærksomhedsfelter og retningsfelter ved krydsningspunkterne Fodgængerfelter placeret vinkelret på kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som muligt. Hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage ad frafarten, er der risiko for, at en bilist opdager fodgængerfeltet for sent og måske overser en krydsende fodgænger Kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/-bane Midterheller i samtlige tilfarter, der udformes jf. afsnit Kun ved snævre pladsforhold og hvor hastigheden i forvejen er lav, kan hellen udelades Inventar og beplantning placeres uden for gangbanen samt belysning udformes i henhold til Vejregler for vejbelysning. 45 o Belysningsstander Opmærksomhedsfelt Retningsfelt/ledelinjeelement Kantstenslysning 3-4 cm Kantstenslysning cm Rampe som giver niveaufri adgang Figur 5.3 Principskitse af en rundkørsel. 104 JANUAR 2013

105 5.4 FODGÆNGEROMRÅDER Gågader, trafik- og lokalveje med meget lav hastighed samt arealer, hvor kun fodgængere har adgang, eller hvor kørende har vigepligt for fodgængere, udformes sådan, at såvel færdselshandicappede som ikke-handicappede kan færdes så let og ubesværet som muligt under hensyntagen til eksisterende terræn- og bebyggelsesforhold. Fodgængerområder udformes derfor generelt efter retningslinjerne i afsnit 4.1. Gangbaner placeres mellem en eventuel inventarzone og husfacade, så de får et ordnet og lige forløb med klar retningsangivelse og friholdes for skilte, parkerede cykler, stativer mv. For at lede mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede gennem en gade til sidegaderne eller til butiksindgange, etableres ledelinjer efter behov. Gangbaner og ledelinjer friholdes for forhindringer. Sideveje og andre vigtige punkter markeres ved hjælp af opmærksomhedsfelter, hvor ledelinjerne krydser hinanden. Afslutningen af fodgængerområder, f.eks. hvor gågader udmunder i veje, markeres på tværs af hele gangarealet ved hjælp af belægningsskift, opmærksomhedsfelt og/eller lydsignaler. Arealer med kørende trafik afgrænses tydeligt fra fodgængerområder, og helst i form af kantstenslysning, af hensyn til synshandicappede. Hvis gang- og kørearealer anlægges i samme niveau, markeres overgangen tydeligt med taktil belægning i kontrastfarve, jf. afsnit Ramper og trapper etableres uden for gangbanerne og udformes jf. anvisningerne i afsnit 4.6. Eventuelle fartdæmpende foranstaltninger udformes, så færdselshandicappede risikofrit og uden væsentlige gener kan passere igennem eller udenom. Information og skiltning placeres og udformes, så den er anvendelig både for mennesker med bevægehandicap og for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Placeringen skal sikre, at tilegnelse kan ske uforstyrret. Ophøjede, taktile bogstaver og tal på skilte er en god hjælp til orientering for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede. Ved etablering af nye gå- og sivegader eller ved ændringer af gamle, vil det være nyttigt at informere de færdselshandicappede brugere af området om ændringer og særlige tiltag, som kan øge tilgængeligheden. JANUAR

106 Zone til beplantning mm. Zone til skilte mm. Fri gangbanezone. ANLÆG OG PLANLÆGNING Fortov Gågade Opmærksomhedsfelt Retningsfelt/ledelinjeelement Kantstenslysning 3-4 cm Kantstenslysning cm Rampe som giver niveaufri adgang.figur 5.4 Principskitse af et fodgængerområde og gågade. 106 JANUAR 2013

107 5.5 BYGADER Fodgængerområder udformes med gangbaner, der friholdes for inventar samt med ledelinjer, i det omfang det er nødvendigt for orienteringsmulighederne og sikkerheden for synshandicappede. Langs facader friholdes en udligningszone. Fodgængerområder belyses jf. Vejregler for vejbelysning. Ved nyanlæg og omlægninger bør det tilstræbes at undgå trin og trappesten til forretninger. Mellem fortov og cykelsti/ kørebane etableres tydelige kantstenslysning. Ved delte stier bør overgangen mellem gangareal og cykelsti markeres ved hjælp af taktil belægning med farvekontrast til den omgivende belægning. Ud for sideveje, trafikveje mv. og i øvrigt med passende mellemrum, etableres krydsningsmuligheder af hensyn til mennesker med bevægehandicap. Fodgængerfelter og fodgænger-/stikrydsninger etableres vinkelret på den krydsende vej og deles så vidt muligt af en midterhelle således, at fodgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik. Ved retningsændringer dirigeres fodgængerstrømmene ved etablering af ledelinjer eller rækværker med tværbomme. Rækværker opsættes i øvrigt, hvor det er nødvendigt for at lede en fodgængerstrøm. Fodgængerfelter og midterheller markeres, så de kan opfattes af synshandicappede og der etableres ramper mellem kørebane-/cykelsti- og fortovskant, jf. afsnit Evt. græsrabatter suppleres med faste belægninger. Opmærksomhedsfelt Retningsfelt/ledelinjeelement Kantstenslysning 3-4 cm Kantstenslysning cm Rampe som giver niveaufri adgang Figur 5.5 Principskitse af bygade. JANUAR

108 5.6 BUSSTOPPESTED OG P-LOMMER Handicapparkeringspladser placeres så tæt på rejsemål som muligt og udformes jf. afsnit 4.8. På steder med vinkelret parkering ved fortovskant etableres en udligningszone eller steler mellem fortovskant og gangbane, så bilernes forende ikke rager ind over gangbanen og blokerer denne. Busstoppesteder udformes og suppleres med læskærme, stoppestedsstandere og information samt markering for synshandicappede. Kantstenslysning fra kørebanen bør være tilstrækkeligt stort, så ind- og udstigning lettes. Niveauforskellen mellem fortov, cykelsti og eventuel bushelle skal tilgodese mennesker med bevægehandicaps passage. Ved busstoppesteder med bushelle har krydsende fodgængere vigepligt overfor cyklister. I sådanne tilfælde vil etablering af fodgængerfelter på cykelstien være til gavn for især færdselshandicappede. Etablering af rumlestriber på cykelstien kan desuden øge cyklisternes opmærksomhed på potentielle krydsende fodgængere. Alle ramper udføres med en bredde på 1,5 m, en rampehældning på 1:10 samt en niveaufri kant mellem rampe og fortov. Ved retningsfelterne etableres en kantstenslysning på 5-9 cm fra fortov til cykelsti og cm fra fortov til kørebane. Der anlægges opmærksomhedsfelter ved retningsskift på mere end 45 0, samt regulerede overgange. Ved uregulerede overgange anlægges der hverken opmærksomhedsfelter eller retningsfelter. Se endvidere afsnit 4 for mere detaljerede information om de enkelte elementer. Naturlig ledelinje/ledelinjeelement Figur Opmærksomhedsfelt 5.6 Principskitse af busstoppested samt det omkring fodgængerområde. Retningsfelt Opmærksomhedsfelt Fuldt kantstenslysning Retningsfelt/ledelinjeelement Rampe som giver niveaufri adgang Kantstenslysning 3-4 cm Kantstenslysning cm Rampe som giver niveaufri adgang Figur 5.6 Principskitse af busstoppested samt fodgængerområde. 108 JANUAR 2013

109 6 TILGÆNGELIGHEDSREVISION Dette kapitel beskriver de grundlæggende principper for en tilgængelighedsrevision og er tænkt som en lærebog for den uddannelse af tilgængelighedsrevisorer som Vejsektorens Efteruddannelse har gennemført siden efteråret Håndbogen erstatter Vejdirektoratets "Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed" fra Med den nye håndbog samles op på de erfaringer, der er gjort siden introduktion af tilgængelighedsrevision i Danmark. Der er i den forbindelse foretaget indsamling af information hos rekvirenter og udførende af tilgængelighedsrevision. Der er også hentet inspiration fra udviklingen af revisionssystemerne og revisionsarbejdet i andre europæiske lande. Tilgængelighedsrevision er et tilbud, som vejbestyrelserne kan vælge at benytte sig af helt eller delvist. At benytte tilgængelighedsrevision tidligt i processen, kan sikre at bygherre får indarbejdet og integreret tilgængelighed fra starten i et projekt, uden at anlægsomkostningerne nødvendigvis bliver større. 6.1 INTRODUKTION Tilgængelighedsrevision er en systematisk metode til granskning af projekter mht. tilgængelighed efter samme principper som trafiksikkerhedsrevision. Formålet er at indarbejde tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser i alle trafik- og anlægsprojekter, mens de er på tegnebrættet. For at tage højde for at visse forhold bør vurderes på forskellige stadier af et projektforløb, er tilgængelighedsrevision opdelt i en række revisionstrin eller blot trin, der tager udgangspunkt i de almindelige planlægnings-, projekterings- og udførelsesfaser, se afsnit 0. Der er traditionelt en bygherre og en projekterende i et vej- eller trafikprojekt. Med implementeringen af tilgængelighedsrevision indføres samtidig en tredje part: Tilgængelighedsrevisoren eller revisoren. JANUAR

110 6.1.1 Hvad er en tilgængelighedsrevision Ved en tilgængelighedsrevision kvalitetssikres projektet mht. tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Der foretages en systematisk granskning af evt. barrierer og uhensigtsmæssige forhold, som kan medføre forringet tilgængelighed. Derudover foretages der en besigtigelse af området. Projektet gennemgås ud fra behovet for alle grupper af personer med funktionsnedsættelser, den nyeste viden på området samt vejreglerne, og der udarbejdes forslag til løsninger, som kan øge tilgængeligheden. Figur 6.1 Måling af rampehældning på en besigtigelse. Tilgængelighedsrevision er ikke ensbetydende med en godkendelse af projektets tekniske kvalitet som sådan, men omfatter kun en vurdering af de tilgængelighedsmæssige konsekvenser. Øvrige forhold i projektet, som f.eks. trafiksikkerhed, granskes ikke, men bør afdækkes på anden vis, f.eks. gennem en trafiksikkerhedsrevision. Såvel tilgængeligheds- som trafiksikkerhedsrevision skal ses som tilbud til vejsektorens parter. Revisionssystemerne kan sikre at projekter lever op til de krav og forventninger, som samfundet og trafikanterne stiller til nyanlagte og renoverede vejanlæg. Beslutningen om hvorvidt der skal udføres tilgængelighedsrevision og/eller trafiksikkerhedsrevision, samt i hvilken rækkefølge de i givet fald bør ske, påhviler vejprojektets bygherre. Samtidig skal det understreges, at selvom en tilgængelighedsrevision ikke specifikt omfatter trafiksikkerhedsmæssige forhold, må den på ingen måde udmunde i løsningsforslag eller anbefalinger, der kan være til skade for trafiksikkerheden. Ekstern tilgængelighedsrevision En tilgængelighedsrevision bør gennemføres som en ekstern revision. Med dette menes, at revisor ikke er tilknyttet den projektorganisation (f.eks. rådgivningsvirksomhed), som forestår udarbejdelsen af projektet. Formålet hermed, er at sikre revisors uvildighed i forhold til projektet. 110 JANUAR 2013

111 6.1.2 Hvem kan foretage en tilgængelighedsrevision? En tilgængelighedsrevision skal gennemføres af en eller flere uddannede tilgængelighedsrevisorer. Revisoren skal være uafhængig i forhold til projektet og uvildig i forhold til projekterende. Ved en tilgængelighedsrevision må revisoren ikke deltage i projekteringen - eller på nogen måde være tilknyttet den afdeling, som forestår udarbejdelsen af projektet. Desuden skal revisoren ikke afveje tilgængeligheden i forhold til anlægsøkonomi, fremkommelighedshensyn, mv. - det er en opgave for bygherren og den projekterende. Revisorernes uafhængighed er et centralt princip i metoden. En tilgængelighedsrevisor skal desuden ikke sætte spørgsmålstegn ved et projekts berettigelse, men alene belyse dets tilgængelighedsmæssige konsekvenser og tilstræbe, at projektet med de givne forudsætninger bliver så tilgængeligt som muligt. Det er nødvendigt, at en tilgængelighedsrevisor er beskæftiget med og har erfaring med tilgængelighed i det udendørs miljø. Desuden bør en revisor have viden om projektering og anlæg af trafikarealer. En tilgængelighedsrevisor er desuden forpligtiget til at holde sin viden ajour. Herudover skal vedkommende have gennemført en uddannelse og bestået eksamen som tilgængelighedsrevisor. På Vejdirektoratets hjemmeside findes en liste over uddannede tilgængelighedsrevisorer. En vejbestyrelse kan fastlægge, at en tilgængelighedsrevision skal foretages på Trin 1 til Trin 5, af lokale system- eller projekthensyn, skal foretages af den samme revisor Hvornår gennemføres en tilgængelighedsrevisionen? Når projekter skal revideres er der som regel forhold, som bør påtales meget tidligt i projektforløbet, hvis de skal kunne indarbejdes. Det drejer sig f.eks. om forhold, der afhænger af principielle beslutninger mht. hvilke løsninger, der lægges til grund for den videre projektering og som efterfølgende er meget vanskelige at omgøre. Det kan f.eks. være valg mellem forskellige vejeller krydsudformninger, eller overordnede principper for indretning af trafikterminaler o. lign. Omvendt er der også forhold, der kræver, at projektet har en relativ stor detaljeringsgrad, før man kan vurdere og tage stilling til dem, og som derfor først bør behandles sent i projektforløbet. Det kan f.eks. være valg af materialer, kotemæssige forhold og den nøjagtige placering af inventar. Derfor er det som regel en fordel, hvis tilgængelighedsrevision gennemføres flere gange i projektforløbet. For at tage højde for dette er tilgængelighedsrevision opdelt i en række revisionstrin, der tager udgangspunkt i de almindelige projekterings- og udførelsesfaser. Man kan vælge at udføre tilgængelighedsrevision på alle trin eller på enkelte af dem afhængig af projektets størrelse og kompleksitet. Trin, faser og krav til baggrundsmateriale er beskrevet i afsnit 0. Terminologien er den samme som benyttes ved trafiksikkerhedsrevision. JANUAR

112 6.2 REVISIONSTRIN I de følgende afsnit beskrives eksempler på problemstillinger og dele af projekter, som kan være indeholdt i en tilgængelighedsrevision. Herudover indeholder de tjeklister, der er vedlagt som bilag til håndbogen, detaljerede beskrivelser af væsentlige problemer og situationer, som kan påvirke tilgængeligheden i et vejprojekt for hvert trin og for forskellige projekttyper. Hverken eksemplerne i de følgende afsnit eller tjeklisterne, er dog fuldstændigt dækkende i forhold til alle situationer, men angiver mulig eksempler på problemstillinger. Figur 6.2 Oversigt over revisionstrinene. 112 JANUAR 2013

113 6.2.1 Trin 1 Plan og idéoplæg I planlægningsfasen gennemgås region-, kommune-, lokalplaner, trafikale handlingsplaner samt idéoplæg for: Arealudlæg til og overordnet indretning af fodgængerområder, hvilemuligheder, adgangsforhold, parkeringsmuligheder og kollektiv trafikbetjening. Herudover kontrolleres det, om der er taget højde for alle aktuelle brugergrupper. Granskningsmaterialet bør indeholde: Brugererfaringer fra alle relevante brugerorganisationer Handlingsplaner Kommuneplan/regionsplan der viser relevante rejsemål i forhold til projektet Situationsplan der viser indretningen af fodgængerområder, herunder belægning Oversigtplaner der viser sammenhængen mellem projektområde og det omkring liggende. Tilgængelighedsrevisoren skal ikke sætte spørgsmålstegn ved projekteringsgrundlaget eller revurdere strategiske spørgsmål. Revisionen skal belyse tilgængeligheden i det projektgrundlag der foreligger. Problem: Overgang er anlagt skævt og uden støttepunkt Løsning: Fodgængerfelt anlægges, så det ligger vinkelret på fortovet. Derudover bør der anlægges en midterhelle som støttepunkt Problem: Stor omvej for gangbesværede personer. Løsning: Det anbefales at etablere en trappe, som vil mindske af brugerne Figur 6.3 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 1. gangafstanden for størstedelen JANUAR

114 6.2.2 Trin 2 - Skitseprojekt I forslagsfasen gennemgås skitseprojektet for f.eks.: Gangbanebredder, mulighed for at etablere ledelinjer og opmærksomhedsfelter, krydsningsmuligheder, handicapparkering (antal, placering, bredder og belægning), ramper og trapper (stigning, placering og bredder), principper for valg og placering af inventar, skiltning, beplantning, belysning og belægning samt muligheder for trafikantinformation. Granskningsmaterialet bør indeholde: Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar Brugerbehovsanalyse Situationsplaner, inventar Belægningsplan Skilteplan Beplantningsplan Belysningsplan. Problem: Der mangler støttepunkt til krydsende fodgængere Løsning: Det anbefales at anlægge en midterhelle som støttepunkt Problem: Der mangler generelt ledelinjer og opmærksomhedsfelter i hele projektet Figur 6.4 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin JANUAR 2013

115 6.2.3 Trin 3 - Detailprojekt I projektfasen gennemgås detailprojekt og evt. udbudsmateriale, inden det færdiggøres, for: Materialer (jævnhed og overflade), ledelinjer og opmærksomhedsfelter, længde- og tværfald, kantstenslysning samt kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger, lysning og markering), belysningsniveau, afstand til inventar, skiltning og beplantning, samt foranstaltninger i forhold til personer med funktionsnedsættelser, mens anlægsarbejdet pågår. Granskningsmaterialet bør indeholde: Eventuelt tidligere tilgængelighedsrevisioner, med tilhørende svar Brugerbehovsanalyse Situationsplaner, inventar Belægningsplan Skilteplan Beplantningsplan Belysningsplan Koteplan Afmærkningsplan under ombygning/anlæg. bevægehandicap Problem: Der er for lille et manøvreareal på gangbanen i svinget, hvilket gør det svært for mennesker med at komme rundt i svinget Løsning: Der bør være et frit manøvreareal på min. 1,3 mx1,3 m før og efter svinget Problem: Der mangler opmærksomhedsfelt ved det øverste trin af trappen for at markere trappen for blinde og svagsynede Løsning: Det anbefales at anlægge et opmærksomhedsfelt med en bredde på 90 cm i hele trappens bredde Figur 6.5 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 3. JANUAR

116 6.2.4 Trin 4 - Ibrugtagning Når udførelsen af anlægget er delvist påbegyndt gennemgås det om fodgængerarealer omkring udgravninger o. lign er tilstrækkeligt afmærket og afspærret samt om evt. anviste ruter for fodgængere er fri for risikoelementer eller barrierer. Herudover granskes udførelse af f.eks. ramper, nedsænkede kantsten, gangbanebelægninger o. lign. Derved kan evt. fejl opfanges tidligt under udførelsen og udbedres i forbindelse med afsluttende arbejder. Samtidig undgås gentagne fejltagelser ved den resterende entreprise og evt. efterfølgende etaper. Efter anlægget er udført gennemgås det umiddelbart inden ibrugtagelsen mht. om: Fodgængerarealer er fri for forhindringer og udformet med jævne belægninger. Om der er naturlige ledelinjer, eller om særligt anlagte ledelinjer og opmærksomhedsfelter er anlagt konsekvent og ikke ender blindt. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er udført korrekt og ved et tilstrækkeligt antal krydsningspunkter samt om inventar og vejudstyr er placeret hensigtsmæssigt. Orientering af personer med funktionsnedsættelser kan have stor betydning for deres brug af anlægget. Især blinde og personer med nedsat syn har behov for information om og evt. afprøvning af den nye udformning, da de skal lære betydningen af f.eks. særlige ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Denne opgave påhviler bygherren, men revisoren bør i forbindelse med ibrugtagning kontrollere, hvorvidt denne opgave er udført. Hvis ikke det er tilfældet, bør revisoren påpege dette i revisionsrapporten. Problem: Chaussésten kan ikke bruges som opmærksomhedsfelt. Især ikke når de omkringliggende arealer er kløvede chaussésten Løsning: Det anbefales at anlægge et opmærksomhedsfelt med knopper. Problem: Der mangler opmærksomhedsfelt ved trappen, samt farvekontrast på trinene Løsning: Der bør anlægges 90 cm bredt opmærksomhedsfelt, samt kontrastfarve på trinene Figur 6.6 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin JANUAR 2013

117 6.2.5 Trin 5 - Overvågning I driftsfasen foretages en gennemgang af eksisterende anlægs funktionalitet i forbindelse med vejarbejder, ombygninger og midlertidige omlægninger. Blandt andet undersøges det om: De nødvendige foranstaltninger, mens arbejdet pågår (afspærringer, skiltning, mv.), ikke er til gene eller fare for personer med funktionsnedsættelser (specielt blinde og personer med nedsat syn) Anlægget opfylder de nødvendige krav i forhold til tilgængelighed, når det retableres Der kan opnås yderligere forbedringer gennem mindre ændringer af anlæggets udformning, når det retableres. Herudover kan der foretages enkeltstående eller periodiske gennemsyn af eksisterende anlæg med henblik på at kortlægge evt. barrierer. Et sådant gennemsyn kan efterfølgende benyttes som grundlag for udarbejdelse af forslag til renovering eller forbedring af det eksisterende anlæg. Problem: Knopfliser lagt forkert. Formodentligt efter ledningsarbejde. Løsning: Det anbefales at oplyse driften om brugen af knopfliser. Knopfliser skal ligge i et L Figur 6.7 Eksempel på problemer og løsninger på revisionstrin 5. (Den anbefalede løsning er ikke gældende med de nye anbefalinger, der skal i stedet etableres retningsfelt). JANUAR

118 6.3 PRINCIPPER OG ROLLEFORDELING Hvilke parter er der i en revision En tilgængelighedsrevision bør forløbe i et samspil mellem 4 adskilte parter, der har foruddefinerede roller på faste stadier i forløbet. De parter, hvis roller og ansvarsområder som indgår i revisionsarbejdet er beskrevet i det følgende: Bygherre/driftsherre - Bestiller og finansierer projektet. - Er ansvarlig for projektets forudsætninger og gennemførelse af brugerbehovsanalyser - Fastlægger at der foretages en tilgængelighedsrevision af projektet - Afgør uenigheder mellem den projekterende og revisor - Bygherre afgør, om der skal foretages en behovsanalyse, herunder inddragelse af brugergrupperne Projekterende - Udarbejder projektet i overensstemmelse med forudsætningerne - Er ansvarlig for bestilling og gennemførelse af revisionen, og for at ændre projektet i overensstemmelse med revisionens anbefalinger - Skal i tilfælde af uenighed forelægge sagen for bygherren til afgørelse Tilgængelighedsrevisoren - Gransker projektet - Besigtiger lokalitet - Påpeger barrierer og problemer mht. tilgængelighed i projektet - Beskriver eventuelle løsningsforslag - Erklærer revisionen for afsluttet Brugerorganisationer, f.eks. ældreråd og kommunale handicapråd - Medvirker til at afdække lokale behov og problemstiller som grundlag - Orienteres om revisionens resultat under afhandling - De skal ikke tage stilling til den konkrete projektudformning Figur 6.8 De involverede parter i en tilgængelighedsrevision. 118 JANUAR 2013

119 Bygherres rolle og ansvar Bygherren er den, som bestiller projektet hos den projekterende, og som betaler og ejer det bestilte projekt. Det er bygherren, eller dennes repræsentant (f.eks. en bygherrerådgiver), der definerer projektets forudsætninger og som herigennem fastlægger, at der skal gennemføres en ekstern tilgængelighedsrevision af projektet. Private bygherrer kan ikke tilsidesætte godkendende myndigheders vilkår for udførelse af et projekt, herunder krav om gennemførelse af en tilgængelighedsrevision. Bygherren har ansvaret for, at der i de indledende projektfaser gennemføres en brugerbehovsanalyse, hvor de lokale brugerorganisationer kan bidrage med at identificere lokale behov og problemstillinger for personer med funktionsnedsættelser. I tilfælde af uenighed mellem den projekterende og tilgængelighedsrevisoren træffer bygherren afgørelsen. Bygherren får forelagt uenigheden og meddeler skriftligt sin beslutning til den projekterende og revisoren. Ved revision på trin 5 (drift) varetages denne rolle af driftsherren. Projekterendes rolle og ansvar Den projekterende er den organisation, afdeling eller det firma, der forestår udarbejdelsen af projektmaterialet i overensstemmelse med de forudsætninger, som er fastlagt af bygherren. Den projekterende har ansvaret for at tilgængelighedsrevisionen bestilles og gennemføres samt, at de nødvendige projektændringer gennemføres ud fra revisorens anbefalinger og/eller bygherrens afgørelser. Den projekterende har ansvaret for at revisionsgrundlaget, det vil sige det materiale, som ligger til grund for tilgængelighedsrevisorens granskning, er fyldestgørende i forhold til forudsætningerne og projektets stade. Udover projektmaterialet bør revisionsgrundlaget også omfatte resultatet af brugerbehovsanalysen. Se afsnit 0 for hvilket tegningsmateriale, der bør indgå i de forskellige revisionstrin. Den projekterende skal desuden tage stilling til revisionskommentarerne, og skal forelægge evt. uoverensstemmelser mellem projekterende og revisor for bygherren til afgørelse. I driftsfasen er det den pågældende vejbestyrelses driftsorganisation, som har ansvaret for, at der gennemføres revision på trin 5 af vedligeholdelses- og ombygningsarbejder, samt at revisionens resultat meddeles til driftsherren. Revisors rolle og ansvar Tilgængelighedsrevisoren er den uafhængige person der gransker projektmaterialet. Revisoren har ansvaret for at gennemgå hele revisionsgrundlaget ud fra den bedste viden om tilgængelighed og ud fra alle grupper af personer med funktionsnedsættelser. Dette gøres blandt andet ud fra en besigtigelse af det områder, der revideres. Revisoren skal påpege alle forhold, som kan give anledning til forringet tilgængelighed i form af beskrivelser, der omfatter begrundelse af problemet samt forslag til afhjælpning/forbedring. Tilgængelighedsrevisoren kontrollerer om de standarder og normer vedr. tilgængelighed, som blandt andet er indeholdt i vejreglerne, er overholdt. At der er sammenhæng i mellem de enkelte løsninger, således at alle brugere gives mulighed for at foretage en sammenhængende rejse mellem alle relevante mål. Desuden skal revisoren kontrollere om de lokale brugerbehov, som er fastlagt i brugerbehovsanalysen, er tilgodeset. Herudover skal revisoren påpege evt. muligheder for JANUAR

120 at skabe yderligere forbedringer, som kan etableres inden for projektets rammer, f.eks. ved en ændret udformning eller et alternativt materialevalg, også selv om disse ikke er fastsat i vejreglerne. Brugernes rolle Inden projektet udarbejdes bør brugerorganisationer og -råd, f.eks. lokale handicapråd og lokal ældreråd samt den lokale afdeling af Danske Handicap Organisationer, medvirke til at afdække lokale brugergruppers behov gennem en brugerbehovsanalyse. Behovsanalysen, som forestås af bygherren, skal omfatte alle relevante brugergrupper, det være personer med funktionsnedsættelser, ældre, børn, mv. Ud over kontakt og interview med ældre- og handicaporganisationerne samt de lovbefæstede ældreråd og handicapråd, som bør findes i enhver kommune, kan også skoler, institutioner, ældrecentre og det lokale politi inddrages i analysen. Resultatet af behovsanalysen bør indgå som en del af grundlaget for tilgængelighedsrevisionen. Revisoren kan overvære et sådant møde, men må ikke deltage i mødet som en part. Revisoren må ikke egenhændigt tage kontakt til de lokale brugerorganisationer, dette påhviler bygherren. Hvis dette ikke foreligger, skal revisoren gøre bygherren og den projekterende skriftligt opmærksom herpå, og opfordre til at brugerbehovsanalysen gennemføres inden revisionen iværksættes. Det kan f.eks. ske gennem et møde mellem bygherren, den projekterende og de lokale brugerorganisationer. En høring under udarbejdelse af projektet kan ske hos lokaludvalget, hvor det lokale handicapråd er repræsenteret. Såfremt brugerbehovsanalysen ikke foreligger eller gennemføres, skal revisoren anføre dette i revisionsrapporten. Ved selve tilgængelighedsrevisionen (og ved projekteringen), skal lokale brugerorganisationer ikke tage stilling til den konkrete, fysiske udformning. Det skyldes, at lokale tillidsfolk og brugergrupper ikke altid har den fornødne uddannelse eller baggrundsviden til at varetage alle brugergruppers behov. Revisorens anbefalinger bør derfor altid tage udgangspunkt i anvisninger, der bygger på velafprøvede og godkendte standardløsninger. Derved kan det sikres, at projektets udformning giver den fornødne tilgængelighed for alle berørte grupper. I forbindelse med revisionens afhandling anbefales det, at brugerorganisationerne orienteres om revisionens resultat. Dette kan f.eks. ske gennem kopi af revisionsrapport og øvrig dokumentation under afhandlingen, eller på et orienterende møde mellem bygherre og brugereorganisationer, når revisionen er afsluttet. Herved opnår brugerorganisationer indsigt i de løsninger som gennemføres, og muligheden for fremtidig dialog fremmes. Figur 6.9 Diagram over projektforløb forud for en tilgængelighedsrevision. 120 JANUAR 2013

121 6.4 REVISIONSPROCEDURE De principper og den rollefordeling mellem projektets parter, som er beskrevet i forrige afsnit, udgør et væsentligt grundlag for revisionsprocessen. På baggrund af disse, vil en tilgængelighedsrevision kunne forløbe efter de procedurer, som er beskrevet i de følgende delafsnit og illustreret på Figur For at give et samlet overblik over processen - fra projektstart til revisionens afslutning - er projektforløbet forud for en revision også beskrevet summarisk og illustreret i Figur Figur 6.10 Diagram over revisionsprocessen med rollefordeling og ansvarsområder for hver af de faser, som indgår på et vilkårligt revisionstrin. JANUAR

122 Tilgængelighedsrevision er en formel proces, som bør dokumenteres med dokumenter og mødereferater. Alle revisionens kommentarer og efterfølgende afgørelser bør være skriftlige. I praksis kan de anbefales at tage uformel kontakt undervejs for at forebygge misforståelser og afbøde eventuelle konflikter Projektstart Inden projekteringen iværksættes fastlægger bygherren eller dennes repræsentant forudsætningerne for projektet, herunder at vejbestyrelsens målsætninger mht. tilgængelighed skal være opfyldt. Efterfølgende bestilles projektet hos den projekterende. Desuden foranlediger bygherren, at der gennemføres en brugerbehovsanalyse, hvori lokale behov og problemstillinger behandles. Dette kan f.eks. gøres via en følgegruppe med repræsentanter fra blandt andet handicap- og ældreorganisationer, politi, skoler, mv., eller via lokalt nedsatte handicap- og ældreråd. Brugerbehovsanalysen bør blandt andet omfatte lokalisering af ældre- og børneinstitutioner samt evt. handicapboliger, vigtige overordnede mål, f.eks. trafikterminaler, større institutioner og butikker, vigtige hovedruter samt problematiske krydsningspunkter Projektering Den projekterende udarbejder projektmaterialet på baggrund af brugerbehovsanalysen og de øvrige forudsætninger Bestilling Den projekterende kontakter en tilgængelighedsrevisor og der indgås en aftale om tilgængelighedsrevision af projektet. Det er den projekterende, der har initiativet, uanset om revisoren er valgt af den projekterende selv, eller er udpeget af bygherren. Bestillingen kan evt. foretages ved hjælp af en rekvisition, ligesom de nærmere omstændigheder kan bekræftes i en skriftlig aftale. Hertil kan f.eks. benyttes det vejledende aftaleskema og revisionsskemaet, der er vedlagt håndbogen som afsnit 10. Dernæst samler den projekterende revisionsgrundlaget og sender dette til revisoren. Revisionsgrundlaget skal som minimum omfatte: En kort projektbeskrivelse Redegørelse for projektets forudsætninger Alle væsentlige tegninger (oversigtsplaner, kote-, belægnings-, inventar-, beplantnings- og skilteplaner, signalplaner samt evt. tværsnit) Tidligere revisionsrapporter En redegørelse for projekteringsændringer siden foregående revision Resultatet af brugerbehovsanalysen. Inden granskningen påbegyndes, påhviler det revisoren at orientere sig i materialet og kontrollere, om alle nødvendige oplysninger er til rådighed. Hvis revisoren har behov for supplerende oplysninger indhentes disse hos den projekterende. 122 JANUAR 2013

123 6.4.4 Granskning Tilgængelighedsrevisoren gennemgår projektmaterialet og foretager en besigtigelse. Som hjælp til gennemgangen benyttes relevante checklister for pågældende revisionstrin og projekttype. Problematiske dele af projektet udpeges og markeres på tegningerne. De fundne problemområder struktureres og kommenteres skriftligt i et udkast til revisionsrapport. På dette sted i processen kan det anbefales, at revisoren kontakter den projekterende for at sikre, at projektet og dets forudsætninger opfattes ens. Derved kan misforståelser undgås Tjeklister Som hjælp til granskningen kan benyttes relevante tjeklister for pågældende revisionstrin projekttype. Det bemærkes, at tjeklisterne ikke er fuldstændigt dækkende for alle forhold med tilgængeligheds relevans. Det er op til revisoren at sikre, at alle relevante forhold inddrages. Revisionen er ikke lig med en afkrydsning af tjeklisterne, men tjeklisterne kan anvendes i slutningen af granskningen som kontrol af, at vigtige sikkerhedsmæssige forhold ikke er udeladt af vurderingen. 6.5 REVISIONSRAPPORT Problematiske dele af projektet identificeres og markeres på f.eks. tegninger. De fundne problemer beskrives, struktureres og dokumenteres skriftligt. Revisionen bør normalt ikke genoptage en diskussion, som allerede er afgjort - f.eks. ved bygherrens mellemkomst - på et tidligere trin, med mindre der siden sidste revision er foretaget projektændringer, der på ny gør diskussionen relevant, eller tilgængelighedsproblemer er af et sådant omfang at ændringer nødvendigvis bør genovervejes. Revisionskommentarerne bør struktureres i flere niveauer: Generelle kommentarer, som omfatter forhold der gælder for projektet som helhed. Specifikke kommentarer, som omfatter forhold, der er gældende for bestemte dele af projektet. Hvert punkt under ovenstående afsnit er yderligere inddelt i problemer, løsninger og bemærkninger. Problemer Er forhold i projektet som kan dokumenteres at: Medføre egentlige barrierer eller væsentlige uhensigtsmæssigheder for personer med funktionsnedsættelser Stride mod gældende normer og vejledninger i vejreglerne eller mod nyeste viden vedr. tilgængelighed for alle. Problemer bør føre til ændringer af projektet, der kan eliminere eller mindske problemet. JANUAR

124 Løsningsforslag Til hvert problem skal der beskrives et forslag, som kan afhjælpe problemet eller alternativt mindske de tilgængelighedsmæssige konsekvenser heraf. Bemærkninger Vedrører forhold, som: Vurderes at medføre uhensigtsmæssigheder eller forringet komfort for personer med funktionsnedsættelser Kan forbedres yderligere mht. tilgængelighed i den videre projektering og anbefales gennemført i en efterfølgende projektfase eller udførelsesetape Ligger udenfor entreprisegrænsen, men som ved udbedring kan øge tilgængeligheden til projektet. Anbefaling Til hver bemærkning skal der beskrives en anbefaling, som kan hjælpe til at forbedre de konstaterede problemer. Løsningsforslagene bør illustreres ved hjælp af overordnede skitser, men det er ikke revisorens opgave at projektere forbedringerne, det påhviler den projekterende. Det bedste forslag til hvert problem beskrives og begrundes i det endelige udkast til revisorrapporten, som efterfølgende kvalitetssikres i henhold til revisorens eget KS-system. Derefter rettes rapporten endeligt, underskrives af revisoren, og afleveres til den projekterende med kopi til bygherren Revisionsindhold Revisionsrapporten bør indeholde en kort præcis beskrivelse af: Anledning - baggrund for revisionen, projektets titel, afgrænsning og revisionstrin, hvem der er revisor, bygherre, projekterende samt om der tidligere har været gennemført tilgængelighedsrevision (og/eller trafiksikkerhedsrevision) Revisionsgrundlag - tegningsmateriale og notater med titel og datering, resultat af brugerinddragelse (henvisning til notat, referat eller lign.) samt dato for besigtigelse Revisorens kommentarer - problemer med tilhørende løsningsforslag og bemærkninger med tilhørende anbefalinger Bilag - fotos, markerede problemsteder på tegninger og principskitser Revisionspåtegning - med revisorens underskrift, når revisionen er erklæret afsluttet. 124 JANUAR 2013

125 Firma Projektnavn - trin 3 1. Indledning I forbindelse med projektering af Stibroen over metrobanen ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune har FIRMANAVN anmodet firmaet REVISIONSFIRMA om at foretage en tilgængelighedsrevision af rampeanlægget samt det omkringliggende landskab. Projektet er udarbejdet af FIRMANAVN i Dette notat indeholder tilgængelighedsrevisionen af rampeanlægget samt det omkringliggende landskab. Anlægget er en privat have, som ejes af BYGHERRE, som kan benyttes som adgangsvej til broen over metroen. 1.1 Revisionsprocessen Revisionen er gennemført på trin 3 (detailprojektniveau) efter de principper og retningslinier, som er beskrevet i vejreglen Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed (dec. 2003), samt vejledningerne i den vejregelforberedende rapport Nye tilgængelighedsløsninger (juni 2010) fulgt. Revisionen omfatter en kvalitetsmæssig granskning af alle forhold i projektet der vedrører tilgængelighed for alle. Granskningen omfatter ikke andre projektmæssige forhold og bindinger, som f. eks. økonomi, interessentaftaler, æstetik, etc. Ved trin 3 revision gennemgås alle materialerne og konstruktionen i projektet med henblik på tilgængelighed. I revisionen ses på materialer, ledelinjer og opmærksomhedsfelter, gradienter og tværfald, kantstenslysning inkl. kantstensafgrænsning på strækninger, krydsningsmuligheder (hældninger, lysning og markering), belysningsniveau, afstand til inventar, skiltning og beplantning. Revisionen er gennemført af tilgængelighedsrevisor REVISORNAVN. Der er foretaget besigtigelse af LOKALITET DATO, i DAGSLYS OG TØRT VEJR. Der foreligger revision af LOKALITET, som ligeledes er udført af REVISORNAVN, og eventuelle problemer og bemærkninger der stadig er aktuelle, er medtaget i revisionen. 1.2 Afslutning af revisionstrin Afslutning af revisionens trin 3 (denne rapport) forudsætter, at projekterende FIRMANAVN, på baggrund af revisionsrapportens anbefalinger, skriftligt beskriver, hvilke projektændringer denne revision giver anledning til. Se endvidere afsnit 3, revisionsafhandling bagerst i denne rapport. Figur 6.11 Eksempel på anledning. JANUAR