VVM-redegørelse for et planlagt havbrug i Storebælt vest for Musholm Ø

Transkript

1 Musholm Lax VVM-redegørelse for et planlagt havbrug i Storebælt vest for Musholm Ø Rapport September 2001

2 VVM-redegørelse for et planlagt havbrug i Storebælt vest for Musholm Ø September 2001 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Initialer: Web: jba/msl dhi@dhi.dk Klient Musholm Lax Klientens repræsentant Kurt Malmbak-Kjeldsen Projekt Forfattere VVM-redegørelse for et planlagt havbrug i Storebælt vest for Musholm Ø Jørgen Birklund Projekt nr Dato 24. september 2001 Godkendt af Karl Iver Dahl-Madsen 1 Rapport JBA KDM KDM SEP 2001/ MSL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Havbrug VVM- redegørelse Påvirkning af næringssalte Påvirkning af organisk belastning Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Musholm Lax Vestsjællands Amt, CD-rom DHI: Kurt Malmbak-Kjeldsen JBA, KDM, SOP, PSR, Bibl. Antal kopier 3 5

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING BAGGRUND VVM-REDEGØRELSEN IKKE-TEKNISK RESUMÉ BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG PRODUKTIONSANLÆG DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD EMISSIONER TIL VAND OG LUFT TRANSPORT PLANLAGT PLACERING AF HAVBRUGSOMRÅDE OG ALTERNATIVER PLANLAGT PLACERING ANDRE ALTERNATIVER BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE VANDKVALITET BUND- OG SEDIMENTFORHOLD BUNDVEGETATION BUNDFAUNA FISK FISKERI FUGLE MARSVIN FREDNINGS- OG NATURBESKYTTELSESOMRÅDER MARINARKÆOLOGISKE INTERERESSER SEJLADS BADNING OG REKREATIVE INTERESSER ANDRE INTERESSER PÅ SØTERRITORIET TRAFIKBELASTNING PÅ REERSØ VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET PÅVIRKNING AF VANDKVALITET PÅVIRKNING AF SEDIMENTFORHOLDENE PÅVIRKNING AF BUNDVEGETATION PÅVIRKNING AF BUNDFAUNA PÅVIRKNING AF FISK OG FISKERI PÅVIRKNING AF FUGLE PÅVIRKNING AF MARSVIN FREDNINGS- OG NATURBESKYTTELSESOMRÅDER MARINÆRKÆOLOGI SEJLADS BADNING OG REKREATIVE INTERESSER ANDRE INTERESSER PÅ SØTERRITORIET PÅVIRKNING AF TRAFIK PÅ REERSØ FORANSTALTNINGER SOM KAN REDUCERE MILJØPÅVIRKNINGER SAMT FORSLAG TIL ET OVERVÅGNINGSPROGRAM REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER SAMMENFATNING OG KONLUSIONER i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 8.1 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG OG BEGRUNDELSE FOR PLACERING BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE MILJØPÅVIRKNINGER AF DET PLANLAGTE HAVBRUG FORANSTALTNINGER TIL AT REDUCERE MILJØPÅVIRKNINGER OG FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM REFERENCER BILAG 1 Skitse, som viser pilotanlæg samt fortøjningssystem 2 Pilotanlæg samt søsalatstationer ii DHI - Institut for Vand og Miljø

5 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Musholm Lax A/S har ansøgt Vestsjællands Amt om tilladelse til at etablere et nyt havbrug i Storebælt vest for Musholm. Musholm Lax har i en lang årrække drevet et havbrug øst for Musholm i Musholm Bugt. Siden 1998 har Musholm Lax haft en midlertidig tilladelse til en foderkvote på 1000 t og en maksimal udledning af kvælstof på 50 t. Tilladelsen er gældende indtil udgangen af 2002, hvorefter kvælstofudledningen fra det nuværende havbrug øst for Musholm skal reduceres til 25 t. Musholm Lax har derfor søgt om tilladelse til et nyt havbrug indenfor et område på ca. 500 x 500 m beliggende vest for Musholm (Figur 1.1). Figur 1.1 Afgrænsning af planlagt havbrugsområde vest for Musholm Det planlagte havbrugsområde vest for Musholm afgrænses af følgende hjørne-koordinater i WGS84: 55º 29,00 N 11º 03,00 Ø 55º 29,00 N 11º 03,50 Ø 55º 28,70 N 11º 03,00 Ø 55º 28,70 N 11º 03,50 Ø 1-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

6 Der søges om en produktion med en kvælstofudledning på 200 t vest for Musholm. Efter 2002 vil der på det nuværende havbrug øst for Musholm være en produktion med en kvælstofudledning på 25 t.. Produktionen vest for Musholm opbygges over nogle år. I 2002 foreslås en produktion svarende til en kvælstofudledning på 25 t, og derefter forventes en fordobling af produktionen pr. år, indtil der opnås en produktion med en kvælstofudledning på 200 t. Vestsjællands Amt har givet tilladelse til, at der i 2001 gennemføres en forsøgsproduktion i et pilotanlæg placeret i det planlagte havbrugsområde. Formålet med pilotanlægget er at tilvejebringe anlægstekniske, driftsmæssige og miljømæssige erfaringer, som på et realistisk grundlag kan belyse mulighederne for og konsekvenserne af en produktion i det planlagte havbrugsområde. Pilotproduktionen er baseret på et foderforbrug på 200 t og en kvælstofudledning på 7 t. 1.2 VVM-redegørelsen Vestsjællands Amt har i forslag til Regionplan medtaget placeringen af det planlagte havbrugsområde, men amtsrådet kan først give tilladelse til produktionen på basis af en vurdering af konsekvenserne for det omgivende miljø (VVM- redegørelse) /16/. Den foreliggende VVM- redegørelse er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af planloven /26/. Udover VVM- redegørelsen er der udarbejdet to tekniske rapporter, hvortil der henvises for yderligere dokumentation. De tekniske rapporter omhandler bundforhold, bundvegetation og bundfauna vest for Musholm undersøgt i maj 2001, samt modelberegninger og effekter af havbrugsdrift på vandkvalitet og bundforhold i Storebælt og i Musholm Bugt /5,21/. Modelberegningerne er baseret på et scenarie svarende til den planlagte produktion med en kvælstofudledning på 200 t vest for Musholm og en produktion med en kvælstofudledning på 25 t på det nuværende havbrug øst for Musholm. Med henblik på at belyse Storebælts egnethed til fiskeopdræt er der efter aftale med Vestsjællands Amt desuden gennemført modelberegninger for to alternative scenarier, svarende til en produktion med en kvælstofudledning på henholdsvis 100 t og 300 t. 1-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Musholm Lax A/S søger Vestsjællands Amt om tilladelse til et nyt havbrug med en udledning på 200 t kvælstof. Produktionen vil foregå i netbure indenfor et område på ca. 500 x 500 m beliggende mellem 1-1,5 km vest for Musholm i Storebælt. Musholm Lax har i en årrække drevet et havbrug øst for Musholm, og efter 2002 vil der foregå en produktion på det nuværende havbrug med en kvælstofudledning på 25 t. Det er tilstræbt at forene driftshensyn og miljømæssige hensyn ved placering af det nye havbrug. Havbruget er placeret således, at driften af det nye og det nuværende havbrug fortsat kan foregå fra Reersø Havn. Efter ønske fra trawlfiskere er det planlagte havbrugsområde rykket lidt nordligere. Ved at placere det nye havbrug i Storebælt forudses en begrænsning af de lokale miljøpåvirkninger som følge af den kraftige strøm. De forventede miljøpåvirkninger af det planlagte havbrug vest for Musholm er vurderet i en VVM- redegørelse, som bl.a. bygger på to tekniske rapporter. De tekniske rapporter omfatter en kortlægning af de biologiske forhold vest for Musholm og modelberegninger, som belyser påvirkning af vandkvalitet og biologiske forhold ved driften af et havbrug vest for Musholm. Mellem Musholm og det planlagte havbrugsområde er der en hård sandbund med sten, som er bevokset med flerårige rødalger og brunalger. Tilsvarende forhold findes nord og nordvest for havbrugsområdet, hvorimod der er få sten og alger indenfor det planlagte havbrugsområde. Der er ikke observeret ålegræs vest for Musholm, hvilket tilskrives en kraftig strøm- og bølgepåvirkning af bunden. Indenfor det planlagte havbrugsområde, hvor dybden øges fra ca. 10 m i den østlige del til ca. 15 m i den sydvestlige del, består bunden overvejende af sand. Bundens indhold af fint materiale øges med vanddybden, og fra ca. 15 m dybde findes en blød bund af fint materiale. Sammensætningen af bunddyr er i overensstemmelse med det forventede i forhold til dybde- og bundforhold i Storebælt. Udover den fysiske tilstedeværelse kan et havbrug primært forventes at påvirke omgivelserne som følge af en sedimentation af fiskenes fækalier og en udskillelse af opløste næringssalte,- primært kvælstof. Under normale forhold vil det vand, som strømmer gennem Storebælt og passerer havbruget, være mættet med ilt, og aflejringen af det organiske materiale fra havbruget vil ikke medføre dårlige iltforhold. I perioder, hvor der i øvrigt er et kraftigt iltsvind i bundvandet i Storebælt, og hvor bundvandet dækker områder med m dybde, kan nedbrydningen af det organiske materiale fra havbruget medføre et yderligere iltsvind. Det kan forventes at skade bunddyr indenfor et areal, som under de mest kritiske forhold i september er beregnet til 0,07 km², d.v.s. omkring det dobbelte af netburenes areal. Denne kombination af højtliggende bundvand og kraftigt iltsvind i Storebælt er ikke hyppigt forekommende. Bortset fra disse korte perioder, hvor der er kraftigt iltsvind i bundvandet i Storebælt, forventes den 2-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

8 organiske belastning fra en sedimentation af fiskenes fækalier ikke at skade bunddyrene og ændre fiskenes fødegrundlag i negativ retning. Udledningen af næringssalte vil ikke påvirke mængden af planktonalger og dermed vandets gennemsigtighed omkring havbruget, idet næringssaltene ikke når at omsættes i planktonalger. Ifølge modelberegninger forøges mængden af hurtigvoksende alger i en smal zone nord og syd for det planlagte havbrug, men påvirkningen er lille i forhold til den naturlige variation. Udledningen af næringssalte fra det planlagte havbrug vil således ikke medføre en væsentlig ændring af vegetationen på bunden i området vest for Musholm. Havbrugets fysiske tilstedeværelse og sejlads i forbindelse med driften forventes at være af begrænset betydning for fiskeri og kystnær trafik og af underordnet betydning for forekomsten af havfugle og marsvin omkring Musholm. Havbrugsfisk vaccineres, og sygdomsspredning fra havbrug til vildfisk er ikke dokumenteret i danske farvande. Konkurrence om gydepladser fra undslupne havbrugsfisk kan tænkes, men er ikke videnskabeligt undersøgt og dokumenteret. Det planlagte havbrug vest for Musholm vil øge trafikken på vejnettet til fabrikker på Fyn og Sjælland. Trafikken på Reersø vil blive mindre, og sejladsen af foder fra Reersø Havn vil ophøre. Det skyldes, at foder til det planlagte og det nuværende havbrug vil blive sejlet direkte fra fabrik til havbrugene. Som følge af de begrænsede påvirkninger af de biologiske forhold omkring havbruget forventes driften af det planlagte havbrug ikke at være i konflikt med området med skærpet målsætning omkring Musholm. 2-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

9 3 BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE HAVBRUG 3.1 Produktionsanlæg Havanlæg Produktionen vest for Musholm vil foregå i forankrede cirkulære netbure med en diameter på ca. 20 m og et areal på ca. 300 m². Dybden af nettene er 6 m i periferien og 8 m i centrum. Vanddybden varierer mellem 10 m i den østlige del og 15 m i den sydvestlige del af havbrugsområdet /5/. Afstanden mellem bunden af netburene og havbunden vil variere mellem 2-7 m. Skematiserede tegninger af burene og forankringssystemet er vist i bilag 1. Fotos af pilotanlægget er vist på figur 3.1. Det planlagte havbrugsområde har et areal på ca m², jf. figur 1.1. Indenfor dette område placeres i alt 100 netbure med et samlet areal på m², hvilket svarer til godt 10% af havbrugsområdets areal. Netburene vil under de nuværende produktionsforhold blive udlagt i løbet af marts og april og inddraget fra oktober til december, i takt med at fiskene slagtes, og burene tømmes. Forankringssystemet vil forblive på bunden hele året. Det planlagte havbrugsområde vil være afmærket hele året efter Farvandsvæsenets anvisninger. 3-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

10 Figur 3.1 Pilotanlæg I det planlagte havbrugsområde vest for Musholm, juli DHI - Institut for Vand og Miljø

11 Landanlæg Drift og administration af det nuværende havbrug øst for Musholm foregår fra Reersø Havn, hvor også fabrikken til bearbejdning af den nuværende fiskeproduktion er beliggende. I det følgende beskrives den nuværende fabrikskapacitet og mulighederne for en fremtidig udvidelse af denne. Ved maksimal udnyttelse af fabrikken kan der slagtes og indfryses 30 tons fisk i døgnet. Flaskehalsen er hér indfrysningskapaciteten. Hvis fiskene blot slagtes og køres væk til indfrysning, kan der i 2-holdsskift slagtes tons i døgnet. Med en slagtesæson på 60 dage rækker dette til en produktion på 3600 tons, hvilket kan forventes at ske i På grund af det tidsmæssige forløb mellem slagtning og indfrysning er denne løsning ikke kvalitetsmæssigt god. Herefter vil yderligere produktionsstigning forudsætte øget kapacitet i fabrikken, slagtning andet sted, - eller en omlægning af selve den biologiske produktion. At øge fabrikkens kapacitet vil være vanskeligt, og under de nuværende forhold vil resultatet under alle omstændigheder blive marginalt i forhold til den ansøgte 6-dobling af produktionen af fisk. En vis udbygning af den eksisterende fabrik kunne tænkes tilladelse hertil er tidligere givet men pladsforholdene omkring bygningerne og på Reersø Havn levner ikke mulighed for en fuldstændig løsning. Slagtning andet sted er den mest realistiske mulighed. Både på Sjælland og Fyn findes en hel del havne med egnede bygninger og faciliteter. Med søtransport af levende fisk direkte fra anlægget er afstanden til de påtænkte havne ikke afgørende. Både i Fyns og Storstrøms amter findes en del ledig kapacitet. 3.2 Driftsmæssige forhold Produktionscyklus Dansk havbrug er i øjeblikket baseret på udsætning af grams 2-års fisk i april måned. Fiskene fodres op til en 3-4 kilo og høstes alle i oktober-november. I vinterperioden er der på grund af isfaren i de indre danske farvande ikke fisk i havet, og anlæggene er slæbt på land. Dette giver en meget sæsonpræget produktion med store og belastende udsving i alle aktiviteter: - fiskene udsættes på dage, fodres i 180 dage og høstes i løbet af blot dage. I det følgende gennemgås den nuværende produktionscyklus: I februar/marts klargøres nettene. Der bødes huller, og slidte rebdele udskiftes. I løbet af marts flådes netrammerne ud og fæstes til ankersystemet fra sidste sæson. I marts/april imprægneres nettene med Ren Not fra Hempel s eller et lignende norsk produkt. Imprægneringen foregår på vor arbejdspram, opankret ved Musholm. Efter afdrypning og tørring udsættes nettene i samme arbejdsgang. 3-3 DHI - Institut for Vand og Miljø

12 Med de nuværende nettyper skal der til den ansøgte produktion (5600 tons foder og 100 netbure) bruges omkring 4000 kg Ren Not om året. Dette er pr. tons foder en betydelig reduktion i forhold til det nuværende anlæg, hvor der bruges 3000 kg Ren Not til en fodertilladelse på 1000 tons. Forskellen i forbrug skyldes netburenes form og overfladeareal ved det planlagte og det nuværende havbrug. I det igangværende pilotprojekt vest for Musholm eksperimenteres med en ny nettype Dyneema med det formål yderligere at reducere brugen af kobberholdig imprægneringsvæske med 30-50%. Ved det nuværende havbrug tyder forsøg på, at det muligvis er tilstrækkeligt at imprægnere nettene hvert andet år. Primo april udsættes fiskene, omkring 1500 tons i løbet af dage. Udsætningen vil foregå fra både Reersø, Mullerup og Kerteminde havne. Produktionen af 1500 tons udsætningsfisk vil betyde en væsentlig omlægning af biomasse-forløbet i de jyske dambrug, hvor fiskene kommer fra. De involverede dambrugs sommerproduktion vil blive markant mindre til fordel for en større biomasse om vinteren. Dette vil medføre en signifikant reduktion af belastningen i de relevante jyske vandløb i den følsomme sommerperiode. Fodring Fiskene fodres ved fortøjring til hvert bur to gange om dagen. Der anvendes et miljøfoder Aller Aqua MEP 596, som via skumvand, dvs. luftfyldt havvand, føres direkte ind i midten af burene med kg foder/minut. Mængden af foder tilpasses mængden af fisk og fiskenes ædelyst. Den såkaldte foderprocent angiver det daglige foders procentdel af den aktuelle fiskebestand. Havfisk i god vækst under optimale forhold vil kunne æde 1,5% eller mere. Fodring af 100 tons fisk vil derfor normalt give en daglig udfodring på 1,5 tons foder. Desuden justeres foderprocenten efter fiskenes tilstand og ædelyst, som bl.a. påvirkes af vandets temperatur og iltindhold. Vaccination og sygdomsbehandling Udsætningsfiskene er alle vaccineret mod de mest betydende bakterielle fersk- og saltvandssygdomme. Især efter overgangen fra vand- til oliebaseret vaccine i 1999 har dette betydet en markant reduktion af dødeligheden blandt fiskene. I 2000 og 2001 køres yderligere et storskala forsøg med Glucan - et ølgær-baseret naturprodukt, der skulle styrke fiskenes immunforsvar. De foreløbige resultater heraf tegner lovende. På trods af disse bestræbelser kan fiskene ved høje vandtemperaturer og/eller lav iltmætning blive syge. Den umiddelbare reaktion herpå vil være reduktion af foderprocenten, typisk til under 1%. Hvis nedsættelse af fodermængden ikke hjælper, vil der blive indsendt bakterieprøver til Fiskepatologisk Laboratorium, KVL. Efter type- og resistensbestemmelse af de sygdomsfremkaldende bakterier vil en dyrlæge blive konsulteret for udskrivelse af recept på en behandling med medicinfoder. Medicinfoderet bliver på baggrund af recepten produceret på BioMar A/S i Brande, og havbruget kan herefter gennemføre en behandling af de syge fisk. Ved medicinbehandling nedsættes foderprocenten yderligere til 0,5% for at sikre, at alt medicinfoderet bliver spist. 3-4 DHI - Institut for Vand og Miljø

13 Medicinforbruget i havbruget er helt afhængigt af sommerens forløb. I 1999, hvor der var en rekordvarm sommer helt hen til september, var der et relativt højt medicinforbrug på det nuværende havbrug øst for Musholm. I 2000 blev der på grund af den kølige sommer ikke brugt medicin overhovedet. Indtil august 2001 er der,- på trods af vandtemperaturer over 21ºC endnu ikke brugt medicin. Alligevel er den totale dødelighed under 3%, hvoraf mere end 1% skyldes udsætningsdødelighed i forbindelse med transport, tilvænning til saltvand m.v. Det formodes, at den lave dødelighed kan tilskrives en effektiv vaccinering og Glucan-tilsætning i foderet. Ved den ansøgte produktion vil der i sommerperioden være tons fisk i anlægget. I tilfælde af sygdom vil en korrekt medicinering af disse fisk koste godt 1 million kroner. Det er derfor af afgørende betydning at begrænse medicinforbruget mest muligt. Behandling af døde fisk Selv under optimale driftsforhold vil der i en population på omkring 2 millioner fisk være et naturligt dødsfald. Døde fisk indsamles dagligt og bringes i lukkede containere til Reersø Havn, hvorfra de køres de til Dalmose Biogasanlæg. Trods omhu i håndteringen har denne proces lejlighedsvis givet anledning til lugtgener i den varme sommerperiode i Reersø Havn. Der vil blive iværksat et projekt til endelig løsning af dette problem. Da resultatet heraf vil være af interesse for andre havbrug og havne, vil der blive ansøgt om EU-midler til dette projekt. Slagtning og bearbejdning af fiskene Når fiskene skal slagtes bliver de - efter bedøvelse med kuldioxid - gælle- eller strubeskårne, så blodet kan løbe fra kødet. Denne proces kaldes bløgning og er ens over hele verden. Bløgningen sker primært for at sikre fiskene en hurtig og skånsom død, sekundært fordi metoden er anerkendt af alle trosretninger som den rigtige, hvilket er afgørende for eksporten. I forbindelse med det igangværende pilotprojekt vest for Musholm er der etableret et samarbejde med et dansk firma, som vil forædle bestanddele i fiskeblodet til human brug. Går dette forsøg som forventet, vil en væsentlig del af fiskeblodet blive opsamlet i bløgningsprocessen og solgt. Det involverede firma vil i takt hermed erstatte en eksisterende import med brugen af dansk råstof. Ved den nuværende produktion transporteres fiskene herefter i isvand til fabrikken på Reersø Havn, hvor de med det samme renses, sorteres, pakkes og enten indfryses eller afsendes fersk. Ved den planlagte produktion kan slagtningen af kapacitetsmæssige grunde ikke kun foregå i Reersø. Stort set hele produktionen (over 90%) af fiskene fra det planlagte havbrug vest for Musholm vil med brøndbåde blive fragtet levende til andre havne, hvor bløgningen vil foregå ved landingen i store vandkar. Blodvandet herfra vil blive bortskaffet ifølge gældende bestemmelser. Bløgningen af fisk ved det planlagte havbrug vest for Musholm medfører en udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof. De udledte mængder i løbet af slagteperioden er ubetydelige i forhold til udledningerne af disse stoffer fra den daglige drift, og bløggningen vil ikke udgøre et miljøproblem /21/. 3-5 DHI - Institut for Vand og Miljø

14 Behandling af affald og spildevand Indvolde og rygblod suges via et vacuum-system direkte ud i en silo, hvor affaldet stabiliseres med syre. Den resulterende ensilage sælges til en lokal fodercentral og bruges til minkfoder. Hoveder og afskær fra filetproduktionen behandles på samme måde, eller afhentes fersk af minkavlere, der selv blander foderet. Skyllevandet indeholder mindre mængder fedt og slim fra fiskene. Fabrikken er bygget med et to-strenget kloaksystem, så fabrikkens spildevand holdes adskilt fra personalets. Fabrikkens rørsystem afsluttes med en fedtudskiller, som i slagtesæsonen tømmes ugentligt. Fedtet bruges i biogasproduktion. Efter fedtudskilleren løber de to strenge sammen og ender i Reersø Renseanlæg. Sammenfattende kan siges, at alt fra fiskene i varierende grad bruges. Lige fra biogasproduktion til menneskeføde. Bortset fra blodet, hvor der dog er et lovende samarbejde i gang. 3.3 Emissioner til vand og luft Udledning til havet Udledningen fra et havbrug omfatter primært næringssaltene kvælstof og fosfor samt organisk materiale, som tilføres med foderet og udledes til havet via fiskenes ekskretionsprodukter. Desuden imprægneres netburene for at forhindre begroning. Det vil give anledning til en gradvis frigivelse af kobber i produktionsperioden. Den samlede udledning af næringssalte fra det planlagte havbrug vest for Musholm og det nuværende havbrug øst for Musholm er sammenfattet i tabel 3.1. Tabel 3.1 Forventet udledning af kvælstof og fosfor fra et planlagt havbrug vest for Musholm og fra det nuværende havbrug øst for Musholm efter 2002 beregnet udfra en udledning af total kvælstof på henholdsvis 200 t og 25 t og driftsforhold svarende til havbruget øst for Musholm i 1999 med hensyn til fodertype og foderkvotient //23/. Afrundede værdier i tons/år. Variable Vest for Musholm Øst for Musholm Total kvælstof Opløst (uorganisk) kvælstof Partikulært kvælstof 20 2 Total fosfor 21 3 Opløst (uorganisk) fosfor 8 1 Partikulært fosfor 13 2 Fodermængde Produktionsperioden strækker sig over 8 måneder fra midten af april til midten af december. Et skøn over det forventede foderforbrug og udledningen af opløst (uorganisk) kvælstof og forfor er vist i tabel DHI - Institut for Vand og Miljø

15 Tabel 3.2 Skøn over forventet foderforbrug og udledning af uorganisk kvælstof og uorganisk fosfor i produktionsperioden fra 15/4 til 15/12 ved det planlagte havbrug vest for Musholm og det nuværende havbrug øst for Musholm efter Afrundede værdier i tons. Måned Vest for Musholm Øst for Musholm Foder Uorg.-N Uorg.-P Foder Uorg.-N Uorg.-P 15. Apr.-30.Apr ,4 0, ,82 0,036 Maj ,3 0, ,46 0,107 Juni ,5 1, ,89 0,126 Juli ,5 1, ,89 0,126 August ,5 1, ,89 0,126 September ,6 1, ,93 0,214 Oktober ,7 1, ,29 0,143 November ,3 0, ,46 0, Dec-15.dec 100 3,2 0, ,36 0,016 I alt For at forhindre begroning på nettene anvendes 4000 kg kobberholdig imprægneringsvæske om året. Den forventede overkoncentration af kobber i løbet af produktionsperioden er på 0,07 µg/l, hvilket er væsentligt under udledningskravet på 12 µg/l i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af farlige stoffer til vandløb, søer eller havet /21/. Brændstofforbrug og luftemission ved søtransport Det samlede brændstofforbrug til søtransport og fordelingen på aktiviteter er vist i tabel 3.3. Tabel 3.3 Brændstofforbrug til søtransport ved et planlagt havbrug vest for Musholm. Transportaktivitet Tons Primær aktivitetsperiode dieselolie Udsætningsfisk 9 April-maj Foder 11 April-december Slagtefisk 20 Oktober-december Til- og afrigning af anlæg 4 Marts-april og oktober-december Transport af mandskab 8 Marts-december I alt 52 Marts-december Over en driftsperiode fra marts til december forventes et olieforbrug til søtransport på ca. 52 tons. De to største aktiviteter er transport af slagtefisk og transport af foder. Transporten af slagtefisk foregår i perioden fra oktober til december, hvorimod transporten af foder foregår i hele produktionsperioden, men med størst intensitet i september, se tabel 3.2. På basis af brændstofforbruget er der foretaget en beregning over af emissionen af gasser ved søtransporten (tabel 3.4). 3-7 DHI - Institut for Vand og Miljø

16 Tabel 3.4 Beregnet emission af gasser ved søtransport i en driftsperiode på 10 måneder ved et planlagt havbrug vest for Musholm. Gas Emission /37/ Emission ved søtransport Kg/m 3 dieselolie Tons Kvælstofilter (NOx) 118 6,1 Svovldioxid (SO2) 21 1,1 Kulilte (CO) 16 0,8 Kuldioxid (CO2) Luftformigt org. kulstof (VOC) 5,4 0,3 Til sammenligning anvender et fiskefartøj på 20 tons ca. 0,6 tons dieselolie under et fiskeridøgn. Det forventede brændstofforbrug til søtransport ved det planlagte havbrug svarer til ca. 90 fiskeridøgn fordelt over en driftsperiode på 10 måneder. 3.4 Transport Landtransport Driften af det planlagte havbrug vest for Musholm indebærer landtransport af sættefisk fra dambrug i Jylland til udskibshavne på Fyn og Sjælland. Udsætningen af fisk foregår over en kort periode og bevirker en trafikintensitet på 7-10 lastvogne pr. dag (Tabel 3.5). Tabel 3.5 Skøn over de samlede godsmængder i hele landet og tilhørende trafikbelastning ved et planlagt havbrug vest for Musholm. Transport Mængde Vogntype Antal Varighed og periode Frekvens Sættefisk 1500 t Lastvogn m. anhænger á 5 t dage (april-maj) 7-10/dag Foder 6300 t* Søtransport Fødevarer 5400 t Sættevogn á 20 t dage (okt.-dec.) 4-5/dag Affald 600 t Lastbil dage (okt.-dec.) 1/dag Døde 75 t Lastbil med 6 kar i alt 6 t 15 Især juni, juli,august 1/uge fisk Emballage 500 t Lastbil med anhænger á 15 t dage (okt.-dec.) 1/ 2 dag * til det planlagte anlæg vest for Musholm (5600 t) og det nuværende anlæg øst for Musholm (700 t efter 2002). Transporten af alt foder - både til det planlagte anlæg vest for Musholm, samt til det nuværende anlæg øst for Musholm - vil overgå til søtransport. Slagtning, rensning og pakning af fisk kræver kørsel af færdigvarer, emballage og affald til og fra fabrikkerne i perioden fra oktober til december. Døde fisk opsamles dagligt i lukkede containere og køres hver uge til biogasanlæg for at undgå luftgener. Den nuværende kapacitet på fabrikken i Reersø Havn begrænser de mængder gods, som skal transporteres gennem Reersø. I tabel 3.6 er der foretaget et skøn over den maksimale godsmængde og trafikbelastning, som kan forventes gennem Reersø i forbindelse med det planlagte havbrug. 3-8 DHI - Institut for Vand og Miljø

17 Tabel 3.6 Skøn over den maksimalt forventede godsmængde og tilhørende trafik gennem Reersø ved et planlagt havbrug vest for Musholm. Transport Mængde Vogntype Antal Varighed og periode Frekvens Sættefisk 50 t Lastvogn m. anhænger à 5 t dage (apr.-maj) 1/ 3-4 dag Fødevarer 450 t Sættevogn à 20 t dage (okt.-dec.) 1/ 2-3 dage Affald 50 t Lastbil 5 60 dage (okt.-dec.) 1/ uge Døde fisk 75 t Lastbil med 6 kar- i alt 6 t 15 Især juni, juli, august 1/uge Emballage 40 t Lastbil 3 60 dage (Okt.-dec.) 1/ 4 uger Den nuværende slagte- og indfrysningskapacitet på fabrikken på Reersø Havn er 1200 t. Denne kapacitet forudses uændret. Produktion på det nuværende havbrug øst for Musholm vil beslaglægge ca. 700 t af den eksisterende kapacitet efter Den resterende kapacitet på 500 t på fabrikken i Reersø Havn udnyttes til at slagte og forarbejde fisk fra det planlagte anlæg vest Musholm. Mere end 90% af produktionen fra det planlagte anlæg vil blive sejlet levende til andre fabrikker og slagtes. Søtransport Søtransporten vil blive væsentligt forøget og i høj grad erstatte lastvognstransport. Foderet til det planlagte anlæg vest for Musholm og det nuværende anlæg øst for Musholm vil blive transporteret med skib direkte fra foderleverandøren i Fredericia. Et skib med en last på f.eks. 120 t vil ligge forankret ved anlægget som foderlager i 3-4 dage og derefter hente en ny last. Det indebærer, at lastbiltransport med foder gennem Reersø og søtransport af foder fra Reersø Havn ophører. I perioden fra har transport af 1000 t foder krævet kørsel af 50 læs gennem Reersø i produktionsperioden fra april til december. Omkring 60% af udsætningsfiskene, dvs. 900 t, forventes transporteres i brøndbåde fra Kerteminde Havn. Ved hver udskibning på ca. 20 t fra Kerteminde Havn spares omkring 120 km landevejstransport, dvs. i alt godt 5000 km. Der er omkring 2 timers sejltid til det planlagte havbrug. Slagtefiskene udgør ca t. Heraf sejles 500 t til fabrikken i Reersø. Resten af produktionen vest for Musholm sejles i levende tilstand til fabrikker på Fyn og Sjælland i perioden fra oktober til december. 3-9 DHI - Institut for Vand og Miljø

18 4 PLANLAGT PLACERING AF HAVBRUGSOMRÅDE OG ALTERNATIVER 4.1 Planlagt placering Det planlagte havbrugsområde er placeret 1-1,5 km vest for Musholm på m vanddybde (Figur 1.1). Ved placeringen er det tilstræbt at kombinere driftsmæssige og miljømæssige hensyn. De driftsmæssige hensyn omfatter en placering i nærheden af det nuværende havbrug øst for Musholm, således at sejltiden begrænses, hvilket muliggør en samdrift af havbrugene fra Reersø Havn. De miljømæssige hensyn tilgodeses ved en placering i Storebælt, hvor den kraftige strøm medfører en større spredning af udledte næringssalte og fiskenes fækalier, hvilket begrænser de lokale effekter omkring havbruget. Dette hensyn kunne også tilgodeses ved en placering længere ude i Storebælt. Det ville medføre en længere transportafstand, og større dybder ville vanskeliggøre undervandsarbejde med dykkere i forbindelse med fortøjning af anlæg. En placering længere ud i Storebælt ville sandsynligvis også indebære en større gene og risiko for trafikken i Storebælt. Området omkring Musholm er udlagt med skærpet målsætning ud til ca. 6 m dybdekurven (Figur 5.4). Placeringen af det planlagte havbrugsområde vest for Musholm i nærheden af et område med skærpet målsætning kunne betragtes som potentielt problematisk. I 2000 blev der imidlertid foretaget en foreløbig miljøvurdering af et havbrugsområde, som lå lidt sydligere og nærmere Musholm end det planlagte havbrugsområde. Modelberegningerne indikerede, at fortyndingen af uorganisk kvælstof var meget stor i Storebælt, og at spredningen ind mod Musholm var begrænset /30/. En afgrænsning af det planlagte havbrugsområde ved 10 m dybdekurven forventes at være miljømæssigt forenelig med området med skærpet målsætning omkring Musholm. Modelberegningerne i VVM- redegørelsen og de gennemførte vækstforsøg med søsalat omkring pilotprojektet støtter denne forventning, som vil blive yderligere dokumenteret gennem et overvågningsprogram. Placeringen af et havbrug vil indebære indskrænkninger for sejlads og fiskeri, som ikke vil kunne foregå indenfor det afmærkede havbrugsområde. Det er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn for personalet og for at undgå kollisioner og beskadigelse af fartøjer og produktionsudstyr. Den kystnære sejlads vil kunne foregå relativt upåvirket af det planlagte havbrugsområde, idet der er rigeligt manøvrerum i området. Derimod vil det planlagte havbrugsområde udelukke fiskerimulighederne i et område på ca. 500 x 500 m vest for Musholm. Vurderet udfra bundforholdene og oplysninger fra fiskere er det planlagte havbrugsområde beliggende i et overgangsområde mellem hård bund og en blød, trawlbar bund. Lignende forhold for fiskeriet kan forventes at være gældende ved alternative placeringer i Storebælt med tilsvarende dybdeforhold. 4-1 DHI - Institut for Vand og Miljø

19 En opdeling af det planlagte havbrug i to produktionsenheder placeret i øst- vestlig retning vest for Musholm kan indebære mindre miljøfordele, men det vil formentlig være til større gene for sejlads og fiskeri fremfor ét samlet anlæg. 4.2 Andre alternativer 0-alternativet Denne mulighed beskriver konsekvenserne af, at det nye anlæg Vest for Musholm ikke kan etableres. I så fald bliver der naturligvis ikke nogen miljøpåvirkning af området vest for Musholm. Produktionen vil efter 2002 fortsætte på det tilladte niveau med en udfodring på ca. 700 t foder pr. år. Det indebærer en tilpasning af produktionsressourcerne, - herunder bemanding, da der hermed er tale om nedskæring fra det nuværende udfodringsniveau på 1000 tons pr. år. Musholm Lax A/S anfører, at i lyset af den forventede udvikling på havbrugsområdet, er denne produktionskapacitet på 700 tons pr. år for lille til at være langsigtet økonomisk bæredygtig. På sigt vil Musholm Lax derfor være nødt til at afvikle produktionen eller at søge den udvidet på anden vis. Neden for beskrives andre udvidelsesmuligheder. Status quo Musholm Lax har indvilliget i at neddrosle produktionen med 25% øst for Musholm i tillid til, at der bliver givet tilladelse til en udvidelse vest for Musholm. Hvis det ikke sker, vil Musholm Lax søge om, at den eksisterende produktion svarende til 1000 t udfodring kan opretholdes. Musholm Lax finder, at det vil være en miljømæssig forsvarlig løsning i lyset af de beskedne miljøpåvirkninger, der er konstateret øst for øen, men påpeger, at det vil være end noget dårligere løsning for miljøet end placeringen vest for øen. Placering andetsteds Langs alle Storebælts kyster er der på begge sider en stribe, der er meget velegnet til havbrug, da de både ligger så langt fra land og har så godt vandskifte, at produktionsforhold er gunstige og miljøpåvirkninger marginale, og samtidig kan nås med en rimelig transporttid og ikke er for udsatte for påsejling etc. I den sydlige del af Øresund findes tilsvarende forhold. På disse lokaliteter kan produktionen ligeledes med et godt resultat gennemføres både miljø- og produktionsmæssigt. Men det er indlysende, at Musholm Lax vil foretrække at fortsætte tæt på den eksisterende base i Vestsjællands Amt, hvor man har investeret i den nødvendige infrastruktur og tekniske kapacitet, og samtidig efterhånden har opnået en stor del af lokalsamfundets forståelse og respekt for produktionen. Hvis ingen af disse lokaliteter kan anerkendes af det danske samfund, har Musholm Lax tilbud om at kunne flytte sin produktion til indtil flere af den sydlige Østersøs randstater, hvor der er et stort ønske om at få havbrug og god vilje til at støtte virksomheden, bl.a. fordi EU ønsker at fremme sektoren. Miljømæssigt vil det være en lidt ringere løsning, da udledningen vejer mere jo længere den kommer ind i Østersøen. Da vandet fra Østersøen passerer nordpå, vil Storebælt under alle omstændigheder alligevel blive påvirket af i det mindste en del af belastningen. Med andre ord vil denne placering give nogen af ulemperne, men ingen af fordelene. 4-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

20 Større produktion Hvis det faktisk lykkes at få anlæggene til at holde i det åbne og strømfyldte farvand, og de miljømæssige påvirkninger kan holdes under fast kontrol, - måske ligefrem afkobles fra produktionen ved ny teknologi,- vil der være et ønske om at opbygge en yderligere produktionskapacitet på mange gange mere end det, der nu søges om. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan dette kan gøres, men et oplagt bud er enten flere fisk på samme lokalitet, men spredt i øst/vest retningen for at minimere miljøpåvirkningen, eller længere mod nord eller syd i den før omtalte stribe. I dette scenario vil Vestsjællands Amt fastholde og udbygge sin position som Danmarks førende havbrugsamt både med hensyn til produktion og miljøeffektivitet. 4-3 DHI - Institut for Vand og Miljø

21 5 BESKRIVELSE AF OMGIVELSERNE 5.1 Vandkvalitet Det planlagte havbrugsområde er beliggende i Storebælt på m dybde ca m vest for Musholm. Vandkvaliteten i Storebælt er blevet undersøgt regelmæssigt af Vestsjællands Amt og Fyns Amt i forbindelse med gennemførelse af Vandmiljøplanen i /1,2/. Undersøgelserne af vandmiljøet er fortsat under det nationale overvågningsprogram NOVA 2003 på færre stationer, men med en større undersøgelsesfrekvens siden 1998 /2,3/. I forbindelse med Vandmiljøplanen har Vestsjællands Amt i gennemført overvågning på tre stationer i Storebæltsregionen beliggende i henholdsvis Jammerland Bugt, Musholm Bugt og Korsør Syd. Vanddybden på de tre stationer ligger mellem 15 m og 25 m og undersøgelserne er gennemført 13 gange pr. år /1/. I forbindelse med NOVA 2003 har Fyns Amt en intensiv station i Storebælt (STB 53) beliggende mellem Reersø og Fynshoved. Vanddybden er 35 m, og undersøgelserne er gennemført med en frekvens på 52 gange pr. år /2/. Vestsjællands Amt har ingen overvågningsstationer i Storebælt under NOVA 2003 /3/. I det følgende beskrives vandkvaliteten i Storebælt på basis af station STB 53 og station i Musholm Bugt. De to stationer karakteriserer forholdene i den åbne og dybere del af Storebælt (STB 53) og den mere kystnære del af Storebælt på overgangen til Musholm Bugt (Tabel 5.1). Tabel 5.1 Karakterisering af den fysisk- kemiske og biologiske vandkvalitet i Storebælt baseret på måneds middelværdier på station STB 53 i /2/ og middel vinterkoncentrationer (januarfebruar) ved Musholm i perioden /1/. Variabel (midlingsperiode) og STB 53 Musholm (43010) måleenhed (Dybde: 35 m) 55º24,80 N, 11º07,47 Ø (Dybde:24 m) Overflade (1 m) Bund Overflade Bund Saltholdighed (måned): psu Temperatur (måned): ºC Total-N (måned): mg/l 0,30-0,37 0,30-0,84 0,28-0,76 Uorganisk N (måned): mg/l 0,03-0,15 0,07-0,66 0,11-0,47 Total-P (måned): mg/l 0,023-0,038 0,015-0,048 0,035-0,050 Uorganisk-P (måned): mg/l 0,006-0,027 0,012-0,038 0,020-0,043 Silikat (måned): mg/l 0,10-0,38 Klorofyl (måned): µg/l 1-6 Primærproduktion (maj-sept): g C/m² Sigtdybde (måned): m 5-6 Iltminimum (apr-juni): mg/l 3-8 4,5-8,5 Iltminimum (juli-okt): mg/l DHI - Institut for Vand og Miljø

22 Belastning Storebælt er et gennemstrømningsfarvand, hvor der foregår en udstrømning af overfladevand med lav saltholdighed fra Østersøen og en indstrømning af salt bundvand fra Nordsøen via Skagerrak og Kattegat. Skillefladens beliggenhed og blandingsforholdet mellem de to vandmasser er meget dynamiske og afhængige af afstrømningsforhold og meteorologiske forhold i de tilstødende farvande. Vandkvaliteten i Storebælt afhænger af et samspil af den lokale belastning fra Sjælland og Fyn og de regionalt betingede transport- og opblandingsforhold af vandet fra Østersøen og Nordsøen. Med stigende afstand fra kysten mindskes betydningen af de lokale kilder i forhold til vandkvaliteten i de tilstødende farvande.. Den landbaserede belastning varierer betydeligt fra år til år afhængig af nedbøren og afstrømningen. Det er i særlig grad tilfældet med kvælstofbelastningen, hvoraf størstedelen stammer fra diffuse kilder, dvs. fra jordbruget. I 1996 og 1997, som var nedbørsfattige, var belastningen fra diffuse kilder mellem 25% og 50% af belastningen i de åbne farvande i Vestsjællands Amt i perioden fra /1/. I samme periode er der konstateret et signifikant fald i både den diffuse belastning og den samlede belastning af kvælstof til Storebælt. Dette gælder også andre åbne indre farvande /4/. I modsætning til kvælstof kommer fosforbelastningen især fra punktkilder, dvs. spildevandsudløb. I takt med gennemførelse af spildevandsrensningen er der sket et kraftig fald i fosforbelastningen. Samtidig er betydningen af den diffuse fosforbelastning øget. I 1999 udgjorde den diffuse fosforbelastning således 75% af den samlede fosforbelastning til Storebælt fra Fyns Amt /2/. Næringssalte og planteplankton Trods den faldende kvælstofbelastning til Storebælt kan der ikke påvises nogen udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationerne ved Musholm i Det samme er tilfældet ved STB 53 i perioden fra , - bortset fra et signifikant fald i koncentrationen af ammonium om vinteren i overfladevand og bundvand /2/. Derimod har den faldende fosforbelastning givet anledning til et signifikant fald i vandets indhold af total-fosfor og uorganisk fosfor i overfladevandet både sommer og vinter. I bundvandet er der et fald i indholdet af uorganisk fosfor sommer og vinter. Klorofylkoncentrationen, som anvendes til at estimere mængden af planktonalger, varierer typisk mellem 1-6 µg/l ved station STB 53. I perioden fra har middelkoncentrationen om sommeren varieret mellem ca. 2-4 µg/l, og der har været en tendens til faldende koncentrationer, men tendensen er ikke signifikant /2/. Klorofylkoncentrationerne i Storebælt kan være stærkt tidsvarierende og afhængige af algekoncentionerne i de tilstødende farvande. Desuden kan opblomstringen af alger være betinget af de dynamiske lagdelings- og opblandingsforhold i Storebælt. En indstrømningsperiode, som giver anledning til en hævning af skillefladen, kan medføre en algeopblomstring, idet næringsrigt dybvand bringes op i den belyste (fotiske) zone, hvor der kan foregå en vækst. 5-2 DHI - Institut for Vand og Miljø

23 Endelig kan reduktionen i fosforbelastningen og ændringen af forholdet mellem kvælstof og fosfor betyde, at begrænsningsforholdene for planteproduktionen ændres, hvilket kan påvirke opblomstringen af alger både kvantitativt og kvalitativt. Sammensætning af planteplankton Der foreligger ikke undersøgelser af sammensætningen af planteplanktonet ved Musholm, men forholdene i Jammerland Bugt og Sejerø Bugt kan forventes tilnærmelsesvis sammenlignelige. Biomassen af planteplankton domineres hele året af kiselalger og furealger. Der er typisk en tretoppet fordeling med kiselalger om foråret og kiselalger og /eller furealger sommer og efterår. Biomassen af algeopblomstringer kan variere med en faktor 5-10 fra år til år /1/. I perioden er der hvert år observeret masseopblomstring af planktonalger, men i 1994, 1996 og 1997 er der ikke observeret opblomstring af enkeltarter. Enkeltarter, som har givet anledning til masseopblomstring i Sejerø Bugt og i Jammerland Bugt i er vist i tabel 5.2. Tabel 5.2 Masseforekomst af planktonalger i Sejerø Bugt og i Jammerland Bugt i Masseforekomst defineres som en algebiomasse >200 µg C/l og/eller en klorofyl- a koncentration >8 µg/l /1/. Område Måned,år Art Sejerø Bugt Jammerland Bugt Sept. 91 Marts 93 Aug. 93 Sept. 93 Nov. 93 Marts 91 Okt. 92 Marts 94 Ceratium tripos Skeletonema costatum Guinardia flaccida Guinardia flaccida Guinardia flaccida Skeletonema costatum Ceratium tripos? Biomasse µg C/l Art Total Klorofyl-a µg/l Masseforekomster optræder hyppigst om foråret og i sensommeren i forbindelse med opblomstring af kiselalger og furealger. I de åbne farvande i Vestsjællands Amt er der observeret arter af potentielt giftige alger siden 1989, men der er ikke observeret skadelige effekter i forbindelse med opblomstring af potentielt giftige arter. De potentielt giftige arter, som er registreret siden 1989, er sammenfattet i tabel DHI - Institut for Vand og Miljø

24 Tabel 5.3 Antallet af arter af potentielt giftige alger registreret i åbne farvande i Vestsjællands Amt samt arter med forekomster over de af Fiskeriministeriets Industritilsyns anbefalede grænseværdier /1/. Algegruppe Antal arter registreret Arter med forekomst over grænseværdi Blågrønalger 3 Anabaena spp. Furealger 8 Prorocentrum minimum Dinophysis spp. Gyrodinium aureolum Prymnesiophyseer 1 Chrysochromulina spp. Kiselalger 1-arts kompleks Nitzschia spp Choano flagellat 1 Dictyocha speculum (-skelet) Sigtdybde og iltforhold Sigtdybden er et mål for vandets klarhed og afhænger af indholdet af partikler i vandet herunder planktonalger og opløste farvede forbindelser. På dybt vand, hvor ophvirvling af fint bundmateriale er af mindre betydning, kan det forventes, at koncentrationen af planteplankton har en større indflydelse på sigtdybden. På station STB 53 har sigtdybden om sommeren været signifikant stigende i perioden fra Der kan ikke registreres et signifikant fald i vandets indhold af klorofyl- a (alger), men der er en tendens til lavere klorofylindhold, hvilket kan have bidraget til den forbedrede sigtdybde. Iltforholdet i vandet afhænger af iltforbruget ved bunden, geniltningen fra atmosfæren og planternes fotosyntese. I Storebælt er skillefladens beliggenhed i forhold til vanddybden og indholdet af ilt i det indstrømmende bundvand af stor betydning for udviklingen af iltsvind. Normalt udvikles iltsvind sensommer og efterår, men en sedimentation af en stor produktion af alger om foråret kan også give anledning til en reduktion af bundvandets iltindhold /2/. Iltkoncentrationer under 4 mg/l kan få fisk til at forlade området, og koncentrationer under 2 mg/l kan skade bunddyr. På station STB 53 har iltindholdet i bundvandet om foråret været signifikant stigende i perioden fra , men der har ikke i samme periode været sikre udviklingstendenser i bundvandets iltindhold om efteråret /2/. I de åbne farvande i Vestsjællands Amt observeres en tendens til stigende iltkoncentrationer i bundvandet om foråret, og stigningen er signifikant i Sejerø Bugt. Om efteråret er der en tendens til stigende iltindhold i bundvandet ved bl.a. Musholm, men kun ved Kattegat Syd er stigningen signifikant /1/. Miljøtilstand i forhold til målsætning Målsætningen for Storebælt er en basistilstand eller en generel tilstand, som er karakteriseret ved tilstedeværelse af et upåvirket eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv. Med henvisning til de tilbagevendende iltsvind og de afledte effekter på især bunddyr vurderer Fyns Amt, at målsætningen for Storebælt ikke er opfyldt. I Vestsjællands Amt angives målsætningen at være truet, bortset fra en kystnær zone i Jammerland Bugt, hvor den ikke er opfyldt. Det samme er tilfældet lokalt omkring havbruget øst for Musholm samt Agersø Sund og et delområde af Sejerø Bugt /1/. Målsætningen angives at være truet af en række lokale, regionale og nationale årsager, som samlet giver anled- 5-4 DHI - Institut for Vand og Miljø

25 ning til en høj stoftransport, høje koncentrationer af næringssalte, som påvirker sedimentet ved en tilslamning, bunddyr, vegetation og iltforhold /1/. 5.2 Bund- og sedimentforhold Bundforholdene og udbredelsen af bundsamfund i det planlagte havbrugsområde er karakteriseret på basis af foto- og videoptagelser suppleret med analyser af sediment- og bundfaunaprøver. Undersøgelserne er gennemført i maj 2001, og resultaterne er præsenteret i en teknisk rapport, hvortil der henvises for yderligere dokumentation /5/. Bunden i det planlagte havbrugsområde består overvejende af sand med relativt få sten. Øst og nord for havbrugsområdet er der hård bund af groft sand med bølgeribber og en betydelig forekomst af større og mindre sten (Figur 5.1). Sammensætningen af overfladesedimentet indenfor havbrugsområdet er karakteriseret i tabel 5.4. Tabel 5.4 Dybde- og sedimentforhold i det planlagte havbrugsområde med angivelse af det antal stationer i % af 16 stationer, hvor værdierne ligger indenfor de angivne intervaller. Dybde Kornstørrelse Silt/ler Tørstof Glødetab (D 50) m % mm % %TS % % VV % %TS % 10-10,9 6 <0, <5 31 <70 13 <0, ,9 25 0,125-0, , ,9 25 0,25-0, , ,9 25 0, , , >25 6 Vanddybden varierer mellem m, og generelt er der en gradvist stigende vanddybde fra nordøst mod sydvest indenfor havbrugsområdet. Overfladesedimentet består overvejende af fint sand med en median kornstørrelse (D50) mellem 0,125-0,50 mm. Indholdet af silt/ler, med en kornstørrelse mindre end 0,06 mm, varierer mellem <0,5% og 20%, men der er målt silt/lerindhold på 34% indenfor området. Sedimentets tørstofindhold varierer overvejende mellem 70-85%. Indholdet af organisk stof i sedimentet, målt som glødetab, overstiger ikke 2% af tørstofindholdet og er under 0,5% i en del af havbrugsområdet. Sammensætningen af sedimentet afhænger af vanddybden, jf. Figur 5.3 i /5/. Der er ikke forskel på sedimentet indenfor havbrugsområdet og området nord for havbrugsområdet med tilsvarende dybdeforhold. Med stigende dybde vest og sydvest for havbrugsområdet er der aflejring af fint materiale, og glødetabet i sedimentet øges til 3-5% af tørstofindholdet /5/. 5-5 DHI - Institut for Vand og Miljø

26 Sand (75-100% dækning) Sten med alger (>25% dækning) Blåmuslinger (>50% dækning) a1 a2 a3 a4 a5 a6 a7 a8 a9 a10 a11 a12 a13 a14 a15 a16 a17 a18 a19 a20 a21 a22 a23 a24 a25 a26 a27 a28 a29 a30 a31 a32 a33 FOTOSAMPLING d17 d16 d15 d14 d13 d12 g17 g16 g15 g14 g13 g12 b1 b2 b3 b4 b5 b6 b7 b8 b9 b10 b11 b12 b13 b14 b15 b16 b17 b18 b19 b20 b21 b22 b23 b24 b25 b26 c1 c2 c3 c4 c5 c6 c7 c8 c9 c10 c11 d1 d2 d3 d4 d5 d6 d7 d8 d9 d10 d11 e1 e2 e3 e4 e5 e6 e7 e8 e9 e10 e11 e12 e13 e14 e15 e16 e17 e18 e19 e20 e21 f1 f2 f3 f4 f5 f6 f7 f8 f9 f10 f11 g1 g2 g3 g4 g5 g6 g7 g8 g9 g10 g11 h1 h2 h3 h4 h5 h6 h7 h8 h9 h10 h11 i1 i2 i3 i4 i5 i6 i7 i8 i9 i10 i11 i12 i13 i14 i15 i16 i17 i18 i19 j1 j2 j3 j4 j5 j6 j7 j8 j9 j10 j11 j12 j13 j14 j15 j16 j17 j m Bundsamfund Figur 5.1 Bundforhold og udbredelsen af bundsamfund indenfor og udenfor det planlagte havbrugsområde, som er afgrænset med stiplet linie. 5-6 DHI - Institut for Vand og Miljø