Når det ikke er nok at have ret. Årbog for Københavns stift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når det ikke er nok at have ret. Årbog for Københavns stift"

Transkript

1 Når det ikke er nok at have ret Årbog for Københavns stift 2005

2 Årbog 2005 Udgivet af Københavns stift Redaktion: Anders Carlsson Bente Hansen Flemming Pless Peter Skov-Jakobsen Camilla Sløk Jesper Stange (ansvarshavende) Når det ikke er nok at have ret Årbog for Københavns stift 2005 Fotografer: Elinor Grøndahl Mortensen og Anne Dorte Schwarz-Nielsen. Billederne er fra de to møder mellem København og Visby stift. Design: Mindgame Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN: ISSN:

3 Indhold Forord 6 Drabet foran Rust 44 Referat af forårsprovstemøde Beretning fra af forfatter, mag. art. Bente Hansen af professor, dr.jur. Vibeke Vindeløv april Københavns Stiftscentral for undervisning 104 ved stiftskontorchef Jørgen Christiansen ved stiftspræst Helene Dam Forsoningsmøde i Luxor 9 Når stenene råber 51 af biskop Erik Norman Svendsen af lektor, cand.theol. Elmo Due Referat af landemodeforhandlingerne Beretning fra d.6. oktober Stiftsudvalget for diakoni 108 Medens vi venter 12 Mellemværender 58 ved konst. stiftskontorchef Anne-Margrethe ved pastor Hanne Storebjerg af journalist Herbert Pundik af sognepræst, cand.theol. Jesper Stange Andersen Beretning fra 4 Krigen og forsoningen 18 af sogne- og orlogspræst Peter Skov-Jakobsen Sorry seems to be the hardest work 62 af konst. sognepræst, ph.d., cand.theol. Beretning fra Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde 97 Folkekirkens Skoletjeneste 108 ved leder af Skoletjeneste København-Frederiksberg Camilla Sløk ved skolepædagog Christian Borello Carlsen Helle Krogh Madsen Eva som hed Hava 24 af forfatter, mag. art. Bente Hansen Forligelsens tjeneste 64 Beretning fra Landemodeberetning 112 af lektor, dr.theol. Svend Bjerg Stiftsudvalget om nye religiøse strømninger 98 Jeg kan ikke få dem ud af hovedet 27 ved stiftspræst Niels Underbjerg Præster: tilgang afgang 113 af generalsekretær Kaj Bollmann Aktstykker fra årets landemode Beretning fra Stiftsudvalget Navne og adresser 115 På väg mot förståelse for arbejde blandt etniske minoriteter 100 og försoning i Östersjöområdet 32 Aktstykker fra årets landemode 69 ved stiftspræst, dr. theol. Lissi Rasmussen Regnskab for Københavns Stiftsfond 126 af stiftsdirektor Ragnar Svenserud, Prædiken ved landemodegudstjenesten Visby Stift, Sverige af biskop Lennart Koskinen, Visby Stift, Sverige Beretning fra Bidrag til Stiftsfonden 128 Stiftsudvalget for det Danske Bibelselskab 101 Hvad gør man, Årsberetning ved datalog Karsten Kynde når det hele går i hår(d)knude? 39 ved biskop Erik Norman Svendsen, København af revd. Ulla S. Monberg, Director of Training Beretning fra in the Diocese of Europe, Church of England Stiftsudvalget for mission 102 ved stiftspræst Jonna Dalsgaard

4 Forord Forlig, forsoning eller for meget af forfatter, mag. art Bente Hansen Tidsånden, som ikke altid hører til de største ånder, Der er en bølge af uspecificeret åndelighed, som har adskiller sig ikke meget fra købelystne teenagere: rullet i flere årtier, og som fik fart i 1960`erne og Den løber altid efter det sidste nye, godt eller skidt. 70`erne. Den var både et brud med autoriteterne og Blandt de nye fænomener optræder ordene mægling med moderniteten, et andet modeord, som dækker og forsoning som specielt positivt ladede. Eller forsoning og sandhed, et ordpar, der blev meget kendt, og/eller fornuftsdyrkelse. Åndeligheden, eller det over mange fænomener, blandt andet sekularisering da den sydafrikanske ærkebiskop, Desmond Tutu spirituelle, løb som en strømning i det vildtvoksende stod i spidsen for det store oprydningsarbejde efter oprør i sidste del af det forrige århundrede, et oprør apartheidstyrets rædsler. som de fleste vel ellers vil henregne til netop modernitetens kampplads. Der er delte meninger om, hvordan dét projekt 6 7 lykkedes, men der er ikke tvivl om, at det satte fart En af tresseroprørets mere kuriøse sider var søgningen mod spiritualitet, østlige trosretninger, aura- i en bølge, der netop var begyndt at rulle for alvor. Der er forsonings- og sandhedskommissioner i læsning, healing, brune ris, svingende penduler og gang over hele kloden. Det offentlige rum er fyldt andet underholdende lirumlarum, som nogle kaldte med undskyldninger for både økonomisk svindel, new age. Kirken betragtede nærmest det hele med en seksuelle udskejelser og for forbrydelser imod udviste flygtninge i fædres og oldemødres tid. Det er ikke fortænke den i. blanding af betuttelse og bestyrtelse, og det kan man tydeligt, at det giver pluspoints at sige undskyld. Men strømningen udtrykte i al sin mange farvede Det er en god ting, men det kan også gå hen kolbøtteaktivitet en protest mod et åndløst samfund, og blive en dille: Fra en ny måde at gøre tingene en uspirituel kirke og stivnede autoriteter i almindelighed. Moderniteten havde afsløret sine grænser og på er der ikke langt til en ny mode. Og det ville være en skam, hvis det endte i den rene mode og udstillet sin åndløshed. overfladiskhed, for der er stor dynamik i mægling, Det er let at se i bakspejlet, men det var ikke til undskyld og forsoning store glæder og stort at finde hoved og hale i, da det hele kørte på de høje befrielses materiale. Hvis det bliver misbrugt til billige politiske points og til overfladiske reformer, og det blev gestaltet på mange sære måder, men det vibrationer. Behovet for en ny åndelighed var stort, er det skidt, men man kan ikke altid gardere sig til var der, og det udviklede sig også inden i kirken. både højre og venstre. Mennesker begyndte at meditere, selvudvikles, søge

5 Forord religiøse erfaringer, ånd og nærvær, og det skete sammen kan have brug for både forsoning og tilgivelse, så det bliver muligt at leve videre. Nogle af artik- stort set samtidigt over hele jorden. Denne samtidighed er et af de nye træk i menneskelivet, og det er vigtigt at lægge mærke til. Gorba- At søge tilgivelse hos Gud er en bøn om noget, lerne kredser om netop dette. tjov sagde i et interview i 1990`erne, at den gode side som er kvalitativt anderledes end at få tilgivelse af globaliseringen netop er dette, at mennesker over af sig selv og andre. Alligevel skal byrderne stadig hele jorden udvikler en fællesbevidsthed nogenlunde bæres, og selv med Guds tilgivelse kan der være behov for forsoning med både sig selv og med andre. samtidigt. Den meget større og gensidige kommunikation har den fordel, at tanker og ideer deles hurtigt. Vi indrømmede overfor Gud, for os selv og for I hælene på den store jagt på åndelige aktiviteter, kom den praktiserende meditative praksis. Folk vores fejl. Sådan står der i de trin, som AA og an- et andet menneske, hvordan det forholdt sig med gik efter fordybelse, stilhed og nærvær og nu har dre misbrugsgrupper arbejder med dag ud og dag altså endnu en religiøs aktivitet manifesteret sig: ind over hele jorden. De tre led er vigtige: Selv at se behovet for forsoning. det i øjnene, dele det med sin Gud, hvem det end Den opmærksomme teolog har for længst genkendt skriftemålet i det behov. Det kan læses ud af Nogle vil nok synes, at de selv og Gud kan være måtte være, og have et menneskeligt vidne tillige. flere af de artikler og essays som bringes her. Mæg- tilstrækkeligt, men erfaringen viser, at vidnet også Forsoningsmøde i Luxor af biskop Erik Norman Svendsen Hver uge fragtes hundredvis af danske turister med Evangelical Organization for Social Services), en fly til Luxor ved Nilen i Øvre Ægypten for at besøge evangelisk kirkelig NGO og samarbejdspartner med det imponerende Karnak tempelkompleks og Kongernes Dal, hvor faraonerne ligger begravet. Eller det såkaldte dialogseminar, der fandt sted under min Danmission og Danida. Også jeg og min kone deltog i for at gå ombord i en af de hundreder af flodbåde, studieorlov, hvor vi rejste rundt i Libanon, Syrien der fra Luxor på tre døgn sejler turister op ad Nilen og Ægypten for at opleve religionsmødet i de gamle til Aswan med de store dæmninger. En tur med kristne lande i Mellemøsten. moderne komfort, der bringer den rejsende tæt på fortiden i skikkelse af gamle templer og tæt på land- Det var første gang et sådant møde mellem kristne ling kan ses som en verdslig udgave af skriftemålet, er vigtigt. Og her kommer skriftemål, mægling og befolkningens dagligdag med primitive arbejdsredskaber og muslimer fandt sted i Øvre Ægypten, hvor spæn- 8 9 og det gamle skriftemåls opbygning i flere led kan i forsoning ind. Unge mennesker spørger undertiden, og æseltrukne vogne. dingerne mellem muslimer og kristne traditionelt er nogen grad sammenlignes med en mæglings- og forsoningsproces. hvorfor vores kirke er gået bort fra skriftemålet, for størst. Ikke mindst i landdistrikterne i Øvre Ægypten de har brug for at skrifte. Og svaret er jo, at kirken I Luxor ligger de store hoteller tæt side om side langs har kristne også i de seneste år jævnligt været ud- De følgende artikler angriber fænomenet fra flere sådan set ikke er gået væk fra det, men det er bare Nilens østbred, hvor solhungrende turister fra hele sat for chikane og vold. Ganske vist er der i dagens sider, og til sammen viser de, at der er tale om for- ikke en almindelig praksis, efter at Luther gik hårdt verden flokkes som fluer om den udendørs swimming- Ægypten officielt religionsfrihed, og landets religions- skellige grader af religiøsitet i den praksis. Den kan (og nødvendigt) til måden, det blev brugt på for pool, der er hotellets mødested med bar og tjenere minister, Mahmoud Zagzoug forsømmer ingen lejlighed være saglig og verdslig i sin form, men de fleste 500 år siden. i hobetal og med fri udsigt over Nilens vande, hvor til at understrege det gode forhold mellem hævder dog, at når der endelig sker noget forunderligt Et godt gæt kunne være, at der i de kommende felukkaerne malerisk krydser rundt i den stærke kopterne og muslimerne. Men spændingerne mel- i mægling og forsoning, så er der også et skær årtier vil genopstå en praksis omkring skriftemålet. strøm. Det er næsten som tiden står stille i Luxor, hvor lem kristne og muslimer er i mange mere uofficielle at en religiøs erfaring. Der er noget i tidsånden, der tyder på det. også dagligdagen synes langt borte. En oase i ørkenen, sammenhænge ikke til at tage fejl af, og mistænksom- Selvfølgelig skal ingen gode verdslige mæglere som engang var faraonernes hovedstad! heden mellem dem er til at tage og føle på. påduttes noget religiøst, hvis de gør det godt, helt uden religiøse følelser, og endelig er det værd at I dagene marts 2005 afholdtes et usædvanligt Den koptiske kirke huske, at forsoning godt kan finde sted mellem møde mellem muslimer og kristne på det store Hilton Omkring 10 % af ægypterne tilhører den koptisk- mennesker på et meget dybt plan, uden at religionen Hotel i Luxors nordlige udkant. Omkring 120 ortodokse kirke, som er langt det største kristne er involveret. deltagere var kommet fra hele Ægypten, hvortil kirkesamfund ikke blot i Ægypten, men i hele den Men mennesker med meget tunge ting på også kom en lille håndfuld danske gæster fra Danmission, arabiske verden. Ordet kopter betyder ganske en- samvittigheden og det vil muligvis sige os alle inviteret af mødets arrangør CEOSS (Coptic kelt ægypter, og kopterne var Ægyptens oprindelige

6 Forsoningsmøde i Luxor Forsoningsmøde i Luxor af kopterne, og han blev af samme grund i 1981 sat i husarrest i et ørkenkloster i 31 2 år. Han er kendt som en moderat og politisk indflydelsesrig kirkeleder, der har et godt forhold til de førende muslimske ledere. Han mødes regelmæssigt med storsheik Tantawi fra Al-Azhar Universitetet i Cairo, der er islams førende uddannelsesinstitution, og de to religiøse ledere taler respektfuldt og gerne om hinanden. Det har dog ikke forhindret, at Shenouda flere gange har trukket sig tilbage til et af sine klostre i protest mod voldelig eller nedværdigende adfærd over for kopterne. Den regelmæssige kontakt mellem Tantawi og Shenouda er ikke enestående. Mange kirkeledere og mus limske ledere kender og respekterer hinanden, lige som de holder sammen, når det gælder den fælles fjende: De radikale islamister og terrorister, der i har fred som centrum i deres tro. Han opfordrer derfor forsamlingen til sammen at være fredsskabere: Vi er ét kød med samme forældre, derfor må vi også gå sammen og bidrage til det fælles samfund. Vi skal tage dialogarbejdet alvorligt og betragte dette seminar som en chance for at forbedre forholdet mellem muslimer og kristne her i Øvre Ægypten. Stemningen blev efterhånden åbenhjertig og tillidsfuld, ikke mindst på tomandshånd, når deltagerne mødtes i pauser og ved spisebordene. Dialogen drejede sig dog ikke på noget tidspunkt om forholdet mellem islam og kristendom som tro. Igen og igen blev det derimod fastslået, at forudsætningen for en fortrolig dialog mellem muslimer og kristne er respekt for forskelligheden, tillidskabende samvær og vilje til at engagere sig i den form for dialogarbejde. mission, har i de seneste år valgt dialogarbejde i Mellemøsten som en af sine hovedprioriteringer. I mere end hundrede år har missionsselskabet været pioner i opbygning og drift af hospitaler og skoler i Libanon, Syrien og Ægypten og derigennem ydet et væsentlig bidrag til fred og forsoning mellem befolkningsgrupper af forskellig religion. I alle tre lande støtter man i dag tillige en række kirkelige NGO`ere, der målrettet arbejder med at forbedre befolkningernes levevilkår og forholdet mellem de mange kristne og muslimske trosretninger. Derimod har missionsselskabernes virksomhed ikke haft væsentlige resultater i form af omvendelse fra islam til kristendom. Det er stadigvæk så godt som umuligt at konvertere offentligt, og selv hvor det er muligt, vil familietilknytningen, som betyder islams hellige navn bekæmper ikke blot de kristne, meget i Mellemøsten, som regel stille sig hindrende befolkning. Den koptisk-ortodokse kirke er en af verdens ældste og fører sin oprindelse tilbage til evangelisten Markus, ligesom det gamle koptiske sprog stadig anvendes i kirkens liturgi. Kopterne ledes af en pave, der tillige er patriark af Alexandria. Den nuværende pave, Shenouda, har ved flere lejligheder protesteret over for myndighedernes behandling men især de moderate muslimer og de ægyptiske myndigheder med præsident Mubarak i spidsen. Fredelig sameksistens Stemningen er fortættet, men forventningsfuld, da dialogseminaret bliver åbnet. Der har tidligere været afholdt et lignende møde i havnebyen Alexandria i Nedre Ægypten, og arrangørerne har sørget for, at en større gruppe herfra også deltager i Luxor for at viderebringe deres positive erfaringer. Det lykkes! Sheik Mahzouk indleder sin velkomsttale med at tilstå, at han tidligere hadede de kristne uden rigtig at gøre sig klart hvorfor. Men ved at deltage i en dialoggruppe havde han erfaret, hvor meget muslimer og kristne i grunden har til fælles, og langsomt, men sikkert ændrede det hans syn på de kristne. Nu kunne han også vise kristne fortrolighed, lige som han var overbevist om, at både islam og kristendom Derfor handlede dette seminar mere om fredelig sameksistens og fælles livsbetingelser i dagens Ægypten for både kristne og muslimer end om religion. Det var spørgsmål som demokrati, kvinders rettigheder, undervisning af børn og unge, borgerskab, ægteskab, globalisering og arbejdsløshed, der prægede samtalerne, og det syntes begge parter var, som det skulle være. Ikke mindst vakte de deltagende muslimske sheiker opsigt blandt hotellets turister, der ubekymrede badede i den udendørs swimmingpool, mens deltagerne det meste af tiden sad lukket inde i et airconditioneret møderum uden vinduer. Så blev de heller ikke så let distraheret af kvindelige ynder i badedragter og øldrikkende mænd! Moderne dialogarbejde Danmarks ældste og største missionsselskab, Dan- i vejen. I Danmissions nutidige arbejde spiller derfor diapraksis, forstået som samarbejde mellem muslimer og kristne, en hovedrolle, idet man er overbevist om, at den form for dialogarbejde fremmer forståelse, forsoning og fredelig sameksistens mellem folk af forskellig tro. Også mission har naturligvis en central plads i kirkernes arbejde, men den har kun mulighed for at lykkes, hvor der er opbygget tæt fortrolighed mellem parterne og udtrykt et klart ønske om oplysning og indføring i den kristne tro. For de kristne og muslimer, jeg traf og talte med, var det først og fremmest muligheden for at leve, arbejde og virke sammen i fred og fordragelighed, der var drivkraft en i de fælles bestræbelser. De ville utvivlsomt have bifaldet Grundtvigs ord om menneske først.

7 Medens vi venter af Herbert Pundik Der kan ikke blive tale om forsoning mellem det israelske folk og palæstinenserne, så længe den isra- På begge sider vil der befinde sig politiske ledere, linger, der har påført folkene store tab og lidelser. elske besættelse af de palæstinensiske områder fortsætterklaget for krigsforbrydelser. Israelerne må f.eks. af- der under andre omstændigheder ville blive an- Forsoningen forudsætter en fredelig løsning af finde sig med at der på palæstinensisk side, efter konflikten, en såkaldt win-win situation, hvor begge en fredsaftale, vil optræde politiske ledere med parter føler, at de har opnået et kompromis, der tilgodeser deres fundamentale interesser. tiske milits, der er ansvarlig for de fleste selvmords- tilknytning til Hamas, den muslimske fundamentalis- I modsat fald, hvis den svage part føler, at den angreb på civile mål, restauranter og supermarkeder oden fra 1905 første verdenskrigs udbrud enten Siden 1967 har hele Palæstina således været under døde eller opgav ævred og forlod Palæstina for andre israelsk kontrol. indvandringslande. De resterende, måske 5000, bed Under de hemmelige forhandlinger mellem sig fast trods alle vanskeligheder. De lagde grundlaget Israel og den Palæstinensiske National Befrielsesfront, PLO, anerkendte dens leder, Jasser Arafat, de til den jødiske stat og udløste således konflikten. Først udspilledes den mellem den voksende jødiske israelske grænser fra Han affandt sig med en befolkning og den indfødte palæstinensiske befolkning. Efter at FN i november 1947 besluttede at dele pct. af Palæstina. kommende palæstinensisk stat på de resterende 22 Palæstina mellem de to parter, overtog de arabiske Det er dette område, parterne i dag tvistes om. lande konflikten på palæstinensernes vegne. I samme Det omfatter det arabisk befolkede Østjerusalem, øjeblik Israels oprettelse blev proklameret, den 14. maj hvor palæstinenserne ønsker at oprette det kommende selvstændige Palæstinas hovedstad. 1948, gjorde de arabiske landes ledere alvor af deres trusler og angreb Israel. Det arabiske nederlag udløste to problemer, der plager konflikten den dag i dag. en kamp mellem den palæstinensiske befolkning og Konflikten startede således for 100 år siden som Ca palæstinensere enten flygtede eller de jødiske indvandrere. Efter anden verdenskrig, da blev fordrevet af den israelske hær fra det territorium, det stod klart, at oprettelsen af en jødisk stat var der blev Israel, og et tilsvarende antal jøder blev enten inden for rækkevidde, blandede landene i den ara- er blevet påtvunget en løsning, vil det blive opfattet osv., i Israel. Palæstinenserne må indstille sig på, fordrevet eller flygtede fra de arabiske lande, Irak, biske liga sig i striden. 30 år senere og efter fire resul som underkastelse, og forsoning vil være ude- at der på israelsk side vil være politikere, der var Yemen, Syrien osv., og slog sig ned i den jødiske stat. tatløse krige sluttede Egypten fred med Israel. lukket. Forsoningen kan begynde, når den væbnede ansvarlige for de kollektive straffeforanstaltninger, Det arabiske nederlag havde yderligere den konsekvens, Dermed brød den arabiske front mod Israel sam- konflikt er afsluttet, og folkene ikke føler, at de er hvormed den israelske besættelsesmagt undertrykker at Palæstina blev delt efter andre linier end men. De arabiske lande trak sig ud af den frontale vindere og tabere. befolkningen i de besatte områder. dem, FN havde forestillet sig. konflikt med Israel og koncentrerede sig i stigende Processen forudsætter ikke blot håb om bedre Had og fordomme har brændt sig fast i de to Ifølge den delingsplan skulle den jødiske stat omfatte grad om deres nationale problemer. Konflikten tider for begge parter i konflikten, men også et folks bevidsthed under konflikten om det hellige ca. 55 pct. af Palæstina og den arabiske stat vendte således tilbage til sit udgangspunkt og blev en minimum af tillid til den tidligere fjendes ledelses land en af de længstvarende i moderne tid. ca. 45 pct. styrkeprøve mellem de to indfødte befolkninger om troværdighed. Situationen var anderledes efter de Ved den første krigs afslutning i 1949, kontrollerede den territoriale deling af det hellige land. Allieredes sejr i anden verdenskrig, fordi det store Sådan begyndte det Israel 78 pct. af Palæstina og araberne 22 pct. Den har udløst to regionale, men lokale krige, den flertal af befolkningerne på den tabende side opfattede Konflikten begyndte med den første politisk motive- første intifada der udbrød i 1985 og sluttede med sejrherrerne som befriere. rede jødiske indvandring til Palæstina, der dengang, Den palæstinensiske stat der aldrig opstod Oslo-forhandlingerne i 1993, og den anden intifada, der I den israelsk-palæstinensiske situation bliver der i 1905, var en provins i det ottomanske (tyrkiske) Den palæstinensiske stat opstod imidlertid aldrig. udbrød i september 2000 hovedsagelig antændt af tale om en meget vanskelig proces, fordi der ikke imperium. De 22 pct., det vi i dag kender som Vestbredden palæstinensisk skuffelse over Oslo-aftalernes skibbrud bliver en regime-ændring, men en fredsaftale truffet Før den bølge af indvandrere fra Østeuropa, der og Gaza-området, blev okkuperet af henholdsvis og udsigten til fortsat israelsk besættelse. Den af to regeringer, som på forhånd vil blive mødt med var motiverede af zionistiske ideer om en jødisk national Jordan og Egypten. må anses for at være afsluttet efter fire blodige år, stor mistænksomhed af befolkningerne, fordi de ansvarlige frigørelsesbevægelse, havde jødisk indvandring Denne situation ændredes først i 1967, under den delvis pga. udsigterne til en ny forhandlingsrunde politikere på begge sider under den væbnede til Palæstina udelukkende været religiøst motiveret. såkaldt Seksdageskrig, da de israelske styrker erobrede mellem Israel og palæstinenserne stimuleret af USA konflikts forløb har været ansvarlige for krigshand- 95 pct. af de unge zionister, der indvandrede i peri- de to områder. og dels pga. politisk indgriben fra Egyptens side.

8 Medens vi venter Medens vi venter nensiske ledelse vil gå med til en deling, der giver en palæstinensisk stat mindre end 22 pct. Selv moderate israelske krav om at palæstinenserne skal afgive ca. ti pct. af deres territorium for at muliggøre en ny grænsedragning, der vil sikre, at 80 pct. af de jødiske bosættere, ca kan inkorporeres i Israel, er udelukket. Skal palæstinenserne afgive territorium, vil de i bedste fald kræve kompensation i form af tilsvarende israelsk territorium. Endeligt er der de to flygtningeproblemer, der blev udløst af den første krig i 1948/49. Det palæstinensiske og det jødiske. Så længe palæstinenserne anden halvdel, der er af europæisk oprindelse og mindre belastet af de andres erfaringer. Sammenfattende må man konkludere, at freden ikke venter om hjørnet, og at det er for tidligt at tale om en forsoning. Når de politiske knaster på vej til fred en dag er fjernet, og befolkningerne på begge sider bliver aflastet af den byrde, den politiske og militære konflikt udgør; når det hellige land endelig bliver delt ved forhandling, og den to-statsløsning, FN forestillede sig i 1947, bliver realiseret, vil forsoningsprocessen ikke støde på uoverstigelige forhindringer, hverken fra palæstinensisk eller israelsk side. fastholder kravet om flygtningenes ret til at vende Den væbnede konflikt har således taget et pusterum, men en tredje intifada truer, hvis den palæstinensiske deres egen politik, uafhængig af den palæstinensiske regering. Problemet er, at en sådan situation tilbage til det område, der i dag er Israel, er forhandlinger udelukket. Kravet er et israelsk mareridt. Det fortolkes af en enig israelsk befolkning, et usæd- Forsoning er ikke udelukket Det viser erfaringen fra stilstandsperioden mellem de to intifadaer fra 1993, efter Oslo-forhandlingerne, præsident, Mahmoud Abbas (Aby Mazen) ikke kan opstå, så længe Israel er en besættelsesvanligt fænomen, som et kamufleret palæstinensisk hvor de to parter tog det afgørende historiske skridt ikke over for den palæstinensiske befolkning kan præstere forhandlingsresultater af sin forhandlingspolitik i forhold til Israel. Dette afhænger i afgørende grad af ministerpræsident Ariel Sharons overvejelser. Han evakuerede Gazaområdet. Om hans fremtidsplaner hersker der total uklarhed. Er evakueringen en handling eller en indledning til en proces, der langsomt vil medføre tilbagetrækning fra størstedelen af den besatte Vestbred til en ny forsvarsgrænse, hvorfra der kan føres forhandlinger om en varig fred? Meget tyder på at Sharon kun er interesseret i temporære løsninger af konflikten, og at han mener, at Israel ikke skal indlade sig på at forhandle om en permanent løsning, før Palæstina er en demokratisk modpart, der er troværdig, og som fungerer under én lov, én ledelse og én ordensmagt, uden væbnede militser der, som det nu er tilfældet, fører magt. Jerusalem, en by, to hovedstæder Jeg har i store træk opridset baggrunden for konflikten og understreget nogle punkter, der er centrale, fordi de blokerer for en fredsproces. Det ene er Jerusalem, som Israel annekterede efter Seksdageskrigen i En deling af Jerusalem og oprettelsen af en palæstinensisk hovedstad i byens østlige del er indtil videre politisk set udelukket, set fra et israelsk synspunkt. 70 pct. af israelerne vil svare ja på spørgsmålet, om de vil acceptere oprettelse af en palæstinensisk stat, men 95 pct. vil svare nej på spørgsmålet om, hvorvidt de vil acceptere en palæstinensisk hovedstad i Jerusalem. Det andet punkt er det territoriale. Det er ikke sandsynligt, at selv den mest fredssøgende palæsti- forsøg på at gennemføre planer om at tilintetgøre den jødiske stat ad bagvejen. Hvad der mislykkedes militært, skal nu gennemføres demografisk. En tilbagevenden vil vælte den demografiske balance i Israels befolkning og inden for en kort tid medføre, at den jødiske befolkning, der i dag tæller 5,7 millioner, kommer i mindretal. Det palæstinensiske befolkningsproblem og kravet om retten til at vende tilbage er en forhandlingsstopper. Det samme gælder i en vis udstrækning for de jødiske flygtninge, der kom til Israel fra de arabiske lande i årene efter Israels oprettelse. De udgør en komplicerende faktor for en fredsproces pga. deres dybe mistillid til alt arabisk. Holdningsmæssigt er de spejlbillede af deres palæstinensiske modpart. De tæller næsten halvdelen af Israels jødiske befolkning og er en politisk modvægt til den hen imod at anerkende hinanden som legitime nationale bevægelser, og til 2000, da palæstinenserne i frustration over Camp David forhandlingernes sammenbrud greb til våben. Ikke således at forstå at der skete en forbrødring tværs over grænserne, men den økonomiske interaktion banede vejen for kontakt mellem individer. Palæstinensiske arbejdere blev i stort tal beskæftiget i Israel, israelsk kapital blev investeret i palæstinensiske områder, israelere opsøgte palæstinensiske tandlæger i Nablus eller bragte deres biler til reparation i Tulkarem eller kørte til Ramallahs restauranter for at spise lørdagsfrokost. Palæstinensiske familier tog på lørdagsudflugt til de israelske strande eller gik på indkøb i Tel Avivs butikker. Forholdet mellem de to grupper var naturligvis overfladisk, men det var præget af ønsket om at nyde

9 Medens vi venter Medens vi venter de fordele, de relativt rolige år tilbød mennesker, En forsoning mellem israelere og palæstinensere er medlemmer af 80 sportsskoler. Drengene spiller Og vores ældste barnebarn, Eyal, er aktiv i organisationen for hvem det, vi betragter som normale vilkår, forekom forudsætter f.eks., at Israel indrømmer sin del af fodbold og pigerne basketball. Desuden får de ek- Windows for Peace i Tel Aviv. De udgiver helt unormale. ansvaret for masseflugten af palæstinensere under straundervisning i engelsk og matematik og freds- et tosproget ungdomsblad for israelere og palæstin- Hverken israelere eller palæstinensere havde den første krig i 1948/49, og at palæstinenserne indrømmer studier ensere, opretter ungdomscentre i byer på den be- glemt de lidelser eller krænkelser, de gensidigt havde denne del af ansvaret for denne krig, som Centret har åbnet den første fodboldbane i det satte Vestbred og arrangerer sammenkomster melstudierensere, påført hinanden i årenes løb, men håbet om fred tog blev ført i modstrid med FNs resolution, og som kostede palæstinensiske Østjerusalem, der er meget fattigt lem israelske og palæstinensiske unge på tre-dages brodden af de bitre minder. det jødiske samfund, der kun talte på sportsfaciliteter. Dette projekt finansieres af et seminar, der finder sted i Tantur, et kirkeligt studiepalæstinensiske Forholdet var skrøbeligt, og det brød sammen mennesker, næsten 6000 faldne. Det ville svare til, bidrag fra den sydkoreanske regering. Den danske center, der ligger mellem Jerusalem og Bethlehem. med den anden intifada, men giver alligevel en antydning at Danmark havde mistet mennesker under regering finansierer Medi-link-projektet, der gør Windows sender hver 14. dag konvojer med medicin, af mulighederne, den dag freden indtræffer. anden verdenskrig og besættelsen. det muligt for palæstinensiske læger og sygeplejer- levnedsmidler og tøj til nødstedte palæstinensiske Der er tale om to folk, der har lidt under konflikten. sker at blive efteruddannet på israelske hospitaler etc. landsbyer og arrangerer transport til israelske hos- I den henseende er de lige. Deres bæger er Forsoningen venter efter en fred Interesserede kan hente flere oplysninger om pitaler af palæstinensiske patienter, der regelmæssker fuldt. Medens verden er optaget af spekulationer Så forsoning må vente til efter freden. Men fredskræfterne Peres Center for Peace-aktiviteter på skal under behandling, bl.a. cancerpatienter. om fredens betingelser, lader Sharon, i dag den i Israel venter ikke på messianske tider. I center.org. Interesserede kan hente flere oplysninger om eneste spiller af betydning på banen, alle i tvivl om øvrigt er mange jøder af den opfattelse, af bitter erfaring, Vores datter Michal er aktiv i kvindeorganisatio- Windows of Peace på sine planer. Måske har han ingen. Måske har hans at når Messias endelig kommer, så er det for nen Machsom Watch, Machsom er hebraisk for vej- kritikere ret, når de påstår, at han handler i reaktion sent, derfor må mennesket for en sikkerheds skyld spærring. Flere hundrede sådanne spærringer er Og sidst, måske også mindst. Forfatteren til denne på situationer, der opstår, at han er en god taktiker, handle for sin egen frelses skyld. etablerede af den israelske hær på besat område for artikel er sammen med en palæstinensisk kollega, uden sans for strategi. Det vil tiden vise. Jeg vil ikke påstå, at min familie er en typisk israelsk at overvåge palæstinensernes bevægelser. dr. Riad Malki fra Ramallah, koordinator af familie, men den er heller ikke urepræsenta- Set fra et israelsk synspunkt er der tale om en International Alliance for Arab Israeli Peace, den eneste Græsrødderne arbejder tiv. Vores søn, Ron, leder Peres Center for Peace i Tel kontrolforanstaltning, der tjener Israels sikkerhed. regionale fredsorganisation i Mellemøsten med I mellemtiden forbereder adskillige israelske græsrodsorganisationer Aviv, som er beskæftiget med fredsbefordrende Set fra et palæstinensisk er vejspærringerne anled- aflæggere i Kairo, Ramallah og Tel Aviv. tiden efter freden gennem tillids- projekter. Et af dem er Red Barnet. Siden dets start ning til situationer, hvor unge soldater, af frygt eller Dr. Malki var en af de fem medlemmer af den skabende projekter. De formidler et alternativt billede i november 2003 har centret formidlet behandling magtbrynde, udsætter palæstinensere for ydmygel- hemmelige ledelse af den første intifada. Han af Israel til den palæstinensiske befolkning end på israelske hospitaler af alvorligt syge palæser, grov behandling og diskrimination i modstrid repræsenterede Folkefronten for Palæstinas Befri- den, besættelsesmagten repræsenterer med dens stinensiske børn, hvis sygdom har krævet diagnose med Geneve-konventionen. else, der den dag i dag bekæmper Israel med terror vejspærringer og udgangsforbud, ekspropriation af og behandling, som ikke har været tilgængelig på de Israelske kvindegrupper organiseret i Machsom og nægter at anerkende Israels ret til at bestå. palæstinensisk jord og det, der er værre. palæstinensiske hospitaler. Blandt dem er 350 nyfødte, Watch opholder sig ved disse vejspærringer for at Der er ingen forsoning, for forsoning kræver gensidig der har undergået hjerte- og hjerneoperationer. holde øje med soldaterne og indberette de soldater, Malki kom på bedre tanker og er i dag en af de le- tilgivelse for uret og de lidelser, parterne har Behandlingen er gratis for forældrene, der bliver der begår overgreb, til deres overordnede eller til dende palæstinensiske fredsaktivister. Så sig ikke, at påført hinanden. Forsoning forudsætter, at parterne henvist til Peres Centret af en komite af palæstinensiske pressen. mennesker ikke bliver klogere, og at der ikke er håb bliver bekendt med modpartens historieopfattelse læger. Nogle soldater siger, at det er godt, at vi står ved vej- forude. (narrativ) og forstår, hvad der motiverer modparten Projektet finansieres af italienske provinsregeringer, spærringerne og holder øje, siger Michal, andre uden nødvendigvis at acceptere det. De tager åbent bl.a. Umbriens, Toscanas og Calabriens. Et kalder os Arafat-luddere eller det, der er værre. ansvar for deres handlinger. andet af Peres Centrets projekter omfatter fred gennem Interesserede kan indhente flere oplysninger på sport. Over palæstinensiske skolebørn

10 Krigen og forsoningen også derved? Måske var der en eller anden politisk skabe rum for en retfærdighed, som de ellers finder bevidsthed om, at den sidste krigs rædsler endnu krænket. Som regel har krigen et raison d étre, og af sogne- og orlogspræst Peter Skov-Jakobsen hvilede over folkene, og den politiske forsoning aldrig i de fleste tilfælde vil man også have forsøgt sig ville blive mulig inden for alliancerne, hvis man med andre politiske midler; men enten er der tale ikke holdt fred? Det er i hvert fald interessant, at om uhyre aggression mod andre stater eller folk - såvel Warszawa-pagtens lande som Nato-landene eller der er skabt en magtesløshed, som kommer til rummede gamle modstandere og derfor også måtte udtryk i, at man forsøger at skabe respekt om sig forlige gamle stridende parter, inden man kunne ved voldsanvendelse. Der er ingen grund til at skjule vende sig mod den nye modstander. for sin egen bevidsthed (og heller ikke for de andre), Med den nye situation i Europa efter 1989, den at siden syndefaldet synes det at have krævet første Golf-krig i 1990 og krigene på Balkan, ændrede en del opdragelse, en del kultur og en del overtalelse situationen sig fuldstændig. Med ét slag var til medfølelse at ordne uoverensstemmelser på andre magtpolitikken i verden ændret, og man kunne nu måder end de voldelige. At grådigheden spiller os også se, hvordan nationale bevægelser havde været et puds, når adgang til land, til vand, til jordens rigdomme undertrykt i mange år. Det blev klart, at øst-vest-problematikken osv. skal fordeles, er et klassisk tema. Ligeså havde holdt mange modsætninger under klassisk er det, at man ikke altid kan holde sig ude låg. I hele verden skød nye nationer op, og ikke af en konflikt. Enten må man tage parti, eller man så sjældent førte det væbnede opgør med sig. kan blive tvunget til at gå ind og skabe fred mellem to parter men den fred kan altså kun skabes ved, Krigen som et politisk middel at man griber til våben og skiller de stridende ad. Det er ikke første gang i Europas historie, at man troede, Når man iagttager de krige, som har været siflikter at krig var et overvundet stadium at løse konden begyndelsen af vores æra (post 89), er der nok på. Man troede det også, inden helvede for tale om en blanding af mange motiver; men krigen alvor brød løs i Første Verdenskrigs skyttegrave. På er kommet tæt på, og den er blevet varm. Ikke for en eller anden måde synes det næsten at være den den største del af befolkningen, for krigene foregår farligste tid i folkenes historie, når man tror, at fred stadigvæk hundreder og tusinder af kilometer borte. er den naturlige politiske situation. Når man tror at Men krigen vælter ind i hovedet på os via tv og ikke have nået højere stadier i konfliktløsningen, er man mindst via internettet. Vi følger krigshandlinger ikke altid opmærksom nok over for det faktum, at på klos hold. Desuden deltager vi som nation ved at Tæt på vest, og mange våben var rettede mod hinanden. freden skal værnes, den skal udbygges, der skal sende soldater til forskellige konfliktområder. Engang var krigen kold, og modstanderen boede Scenariet var massivt, men krigen var altså kold, og skabes fora, hvor man kan drøfte nationernes indbyrdes ikke mange sømil fra vore kyster. På en eller anden vi vænnede os til fred. stridigheder. Krigens vilkår og vanvid måde dannede der sig en bevidsthed i vide kredse Uoverensstemmelserne blev ført ud i livet i andre Man spærrer nemlig for indsigten, hvis man blot Når man betragter nyere film, kan man også se, at om, at krigen ikke var en mulighed. Krige var fjerne. verdensdele, og der kunne man se, hvilken anser krig for at være galninges værk. Selvfølgelig krigens mulighed eksisterer. Det er som om alle di- Nok var trusselsniveauet højt! Der var mange tropper gru krigen medførte. Måske var det med til at gøre kan der være et politisk vanvid tilstede, som driver lemmaerne, som krigen skaber, vækker interesse. stationerede tæt på grænserne mellem øst og truslerne virkelige i Europa, og derfor blev det værket; men oftest er der tale om at et folk forsøger at Der Untergang er blevet set af mange danskere, og

11 Krigen og forsoningen Krigen og forsoningen bortset fra beskrivelsen af de sidste ti dage i Hitlers at blive sendt i krig er større nu end tidligere, og liv, er det også beskrivelsen af krigens vanvid. Det krigens håndværk er ikke længere blot virtuel, men er en beskrivelse af politisk og militært vanvid, og aldeles nærværende. man oplever, hvordan brutaliteten breder sig i civilbefolkningen. Skrækken og hadet skaber en lovløs- Krigens gru hed uden lige. Filmen er dog heller ikke bange for Vilkårene har ændret sig for krigens udførelse. De at vise, at selv i så ekstrem en situation findes der højteknologiske våben har forandret scenariet. Man mennesker med intakt dømmekraft og mod til at har i militære kredse i nogle år talt om, hvilken ind- sige sandheden. flydelse det mon har på vores beredvillighed til krig, I Hotel Rwanda fortælles historien om det gru- at den næsten kan føres så præcist, at man kan somste folkemord i nyere tid, der kun lod sig gøre, undgå alt for store tabstal. Men det har også efter- fordi FN svigtede, og hverken europæere eller ame- ladt en fornemmelse i store dele af befolkningen rikanere interesserede sig for den konflikt. I denne om, at krig kunne føres så elegant, at det nærmest film problematiseres den manglende politiske ind- ikke kunne ses og mærkes og blod ville man ikke sats, som burde have omsat sig i en militær aktion. få på hænderne! Ligegyldigheden betød myrderier, der kostede Jeg tror ofte, at soldaten føler sig svigtet af den mennesker livet. større offentlighed, som synes at fornemme, at mili- 20 I Susanne Biers film Brødre problematiseres den moderne soldats vilkår. Hvordan er det at skulle tære operationer kan gøres klinisk og ikke indebærer en risiko for tab. Sådan er krig ikke! Jagerpiloten ved 21 udøve sin profession i en helt anden kulturel sam- godt, hvad han har i lasten, og at der er ofre for menhæng? Hvordan kommer man til rette med at hans flyvning. Han ved også, at det tog, som skal de fleste af os ville blive lammede. Ingen af dem er en aldrig må blive total den skal helst dæmpes give sin viden fra sig til fjenden og dermed risikere bombes, nok transporterer tropper; det kan dog også i tvivl om, at de er borgere i uniform og derfor også til et minimum. Man skal ikke lade sig forføre af andres liv? Hvordan kommer familien derhjemme til være et tog med civile rejsende og han har splitse- handler på et samfunds vegne med alle de forvent- sit raseri og sit had. I sin tid blev det udtrykt på rette med soldatens død? Hvordan bærer man krigens kunder til at træffe et valg; det forkerte skøn vil følge ninger og idealer, som eksisterer i det samfund. den prøjsiske general Johann Friedrich Adolph von fandenskab i et skrøbeligt menneskeligt sind ja ham til hans dages ende. Soldaten, som skal skille Ingen er i tvivl om, at man står politisk, militært og der Marwitz gravsten med ordene: Så Frederiks hvem kan tåle at kende sandheden? to befolkningsgrupper ad og befinder sig i et virvar moralsk til ansvar og at det er godt sådan. heltetid og kæmpede med ham i alle hans krige Krigen er rykket så tæt på, at det er som om, af råben og skrigen, skyderi og bombardement, ved Krigens gru lærte tilsyneladende hurtigt men- valgte dog unåde hvor lydighed ingen ære bragte der også er en større folkelig forståelse for de mili- godt, at muligheden for at skønne forkert er stor. nesker, at nok er det svært at lade være med krig, med sig. Han havde nægtet at deltage i plyndringer tæres vilkår og de dilemmaer, de befinder sig i hele men den slipper et had, en gengældelse og en og formålsløse ødelæggelser. tiden. Engang var det nemmere at tale om dem og I krig og kærlighed brutalitet løs i mennesker, som man skal forsøge Krig må altid være det sidste, man griber til. os; men nu er det som om, man godt er klar over, Det kan godt være, at der ingen spilleregler er i kær- at dæmpe. Når krigen raser, skabes der ofte et Det kan godt være, at man kan kontrollere krigen, at de militære er borgere i uniform. Det er ikke dem lighed, men det er der i krig. Hele den militære ud- råderum for vilkårlighed også det skal begrænses. men de ydmygelser, som krigen fører med sig, er personligt, der drager i krig. De er befalet i krig af dannelse drejer sig om at opøve soldaten på alle Man må ikke myrde løs på civile; men rette sine vanskelige at overvinde. Man kan godt forestille et politisk flertal. Ingen dansk soldat kan i dag knibe niveauer til at lære sig krigens håndværk og krigens angreb mod militære mål. Og selv militære mål sig, at krigen som politisk løsning er blevet mere uden om spørgsmålet, om hvorvidt han eller hun er love. Vi har en forventning til vore officerer om, at må man ikke blot sanseløst jævne med jorden. I attraktiv, efter at teknologien har gjort krigen mere villig til at acceptere denne befaling. Muligheden for de kan agere i situationer og tage beslutninger, hvor de fleste kulturer er der en fornemmelse for, at krig- begrænset. Men stadigvæk vil jeg hævde, at krigens

12 Krigen og forsoningen Krigen og forsoningen brutalitet lukker op for sindsstemninger, der ikke Religion indeholder et Da bomberne sprængtes i London, fandt jeg i hvert Når man tager øjnene bort fra billedet, så tror vi jo er til at styre og derfor vækker frygtelige modsæt- væsentligt forsoningspotentiale fald en sval tanke i beretningen om Jesus og hende, på, at Gud kan forvandle livet. Når vi døber, og når ninger. Krigen medfører moralske dilemmaer, som Der sker så mange frygtelige ting i krige, og vi vender der blev grebet i ægteskabsbrud (Johannes 8). Det vi tager nadver, er det jo i en dyb bevidsthed om, kan smadre mennesker. Ét er at føre krig mod no- os mod hinanden og siger: Dette kan aldrig tilgives. var nemt at genkende sig som én af dem, der stod at Gud kan forvandle vores liv. Når den troende dag- gen i den samme kulturkreds; men pludselig at Vi bliver ofte dybt rystede, for når hadet for alvor omkring og lod ordene regne ned over hende. Det ligt beder: Forlad os vor skyld, som også vi forlader skulle agere i en anden og meget fremmed verden tager fat, synes vores fantasi end ikke at slå til. var nemt at genkende sig som én, der vidste, hvad vore skyldnere, så er det, fordi vi mærker, at den kan kræve en omstilling, som er næsten umulig. For Ondskabens æstetik kender ingen grænser. Ingen kan man skulle mene om dette ordene glødede, og øj- forandring er mulig, og vi håber, at Gud vil gribe nogle år siden så jeg, at det Mellemkirkelige Råd nogensinde forestille sig, at ofret og bødlen skal nene stak. Men heldigvis gik han ind i al denne af- ind, også når hævntørsten vil drikke sig fuld. Det kan opfordrede til, at Danmark deltog med styrker i et kunne se hinanden i øjnene igen. Ingen kan forestille gjorthed, i al den hævntørst, og i al den vrede og godt være, at det stadigvæk er fjenden, bødlen eller af de vestafrikanske konfliktområder. Motiverne har sig, at der ikke vil være et intenst had mellem deres han tøvede ved at bøje sig ned og skrive i sandet. modstanderen; men blot det at have fået agtelsen bestemt været velbegrundede; men jeg kunne ikke efterkommere. Han piftede deres had. Da han rejste sig, var de for den anden er et skridt på vejen. Blot det at se et lade være med at tænke på, hvordan mon vore sol- Jeg har i hvert fald hørt mig selv plædere for, endnu rasende; men våbnene faldt ud af hænderne menneske (og ikke et udyr) er et skridt i menneske- dater skulle lære sig, at i de lande bruger man børn at man nok måtte forstå, at dette aldrig ville kunne på dem og de så sig selv, men de fik vel også et lighedens retning. som soldater, og at en del af krigens virkelighed på glemmes og slet ikke tilgives, og jeg tror, jeg har glimt af modstanderen. Hvis man holder Kristusbilledet for øje, er det de egne også er, at man lemlæster hinanden på fryg- haft ret politisk, psykologisk og kulturelt. Men bør Man kan ikke bare konfrontere ofre og gernings- muligt at forlige sig med den smertefulde fortid og telige måder. Der findes krigsskuepladser, som vi man ikke tage bussen et stoppested længere som mænd med hinanden. Der kan være for meget imel- nutid. Den kendte tyske journalist Marion Gräfin slet ikke er opdragede til (men derfor kan det godt troende og ikke stå af, hvor politikeren, psykolo- lem. Kunne man ikke håbe, at imellem mennesker Dönhoff forlod i vinteren 45 det gods, som fami- 22 forventes, at vi er en del i en given politisk situation som f.eks. i Rwanda) og man skal vide, hvad man gen og samfundsforskeren stod af? Bør den troende eftertanke, teologien, ikke have et andet bud kunne Kristus også være? Giver det ikke mening i denne verden at holde Kristusbilledet for øje? lien havde været i besiddelse af i seks hundrede år. Hun var på flugt, og som tiden gik, blev det klart for 23 gør, og offentligheden skal sætte sig ind i helt an- på, hvordan mennesker kommer videre? Har troen Dermed mener jeg, at når man taler om Jesus, for- hende, at hendes elskede Østprøjsen (det nuværende dre normer. ikke et håb, som fabulerer videre, selv når næverne tæller om hans gerninger, fortæller om hans død og Masurien i Polen) aldrig mere ville blive hendes er knyttede, og ordene ikke kan finde vej ud af det fortæller om den opstandelse, som gør det klart, at hjem. Hun slutter sine erindringer: Barndom i Øst- Forsoning når man skal forliges igen hadefulde? Bærer troen ikke et håb om, at uretfær- han vender tilbage som sig selv, altså det sårbare prøjsen med denne overvejelse: At vinde krigen kan koste mange ofre; men ingen digheden kan mødes med andet end gengældelse, og dog håbende menneske, det menneske, som soldat er i tvivl om, at al den vold, som prægede had og mistanke? Eller er vi overladt til råt for usø- Gudsriget er gået i kødet på, det menneske som har Jeg kan ikke forestille mig, at kærlighed til hjem- krigen, vil blive husket i lang tid. Der kommer altid det? forvandlet vores umenneskelighed til menneskelig- stavnen kan dokumenteres ved, at man forløber sig en dag, hvor den plagsomme fortid og nutid skal I kristendommen skal vi i hvert fald forholde os hed når man fortæller den historie, åbner der i had mod dem, der har taget den i besiddelse el- forandres til en fremtid, hvor mennesker skal for- til, at Jesus hævdede, at vi skulle bede for modstan- sig så ikke andre perspektiver end hadets eller di- ler at man bagtaler dem, der vil forsoningen. Når liges, trods al den fortræd man gjorde hinanden. deren, elske fjenden, gå med modstanderen for at stancens? jeg tænker på Østprøjsens skove og søer, de slagne Forsoningen (eller forligelsen) mellem mennesker er overbevise ham og endelig vende den anden kind Når man fæstner øjnene på dette Kristusbillede, enge og de gamle alléer, så er jeg sikker på, at det ikke nogen nem proces. Det er smertefuldt at skulle til. Nogle vil sikkert hævde, at det er umenneske- så ser man ikke fjenden eller bødlen. Når man er ligeså uforligneligt skønt som dengang, det alt dæmpe sit had og sit raseri og forvinde, at det, lige krav her i verden. Men som troende har vi vel stirrer på dette billede, så kan man måske også sammen var min hjemstavn. Måske er dette den man opfattede som sin hjemstavn, bliver taget fra en formening om, at hvis ikke vi tør bryde verdens glemme de selvbebrejdelser, der måske rider én højeste form for kærlighed: At elske uden at eje. én. Det er frygteligt at skulle forlige sig med sine normer mht. had og gengældelse, ikke tør bryde som en mare og som er med til at gøre livet til et (u)gerninger. Krigen prenter billeder ind i mennes- vore egne normer, så ender vi i en endnu større helvede både for én selv og dem, man lever med. Mon ikke hun lærte det af manden fra Nazaret? ket, som selv tiden nok ikke kan dække. umenneskelighed.

13 Eva som hed Hava Østersøområdets historie er fuld af voldelige begivenheder. lever, et kvart løg og lidt olie. Det reddede Evas liv i Der er mange skår at klinke mellem bal- den omgang. af forfatter, mag. art Bente Hansen tere, russere, skandinaver, samer, polakker, jøder og Eva var altid i stand til at finde arbejde, og det tyskere. Her er et miniportræt af en, som overlevede var en anden årsag til, at hun klarede sig. Hun var med skårene i sin egen historie: meget musikalsk, og hun kunne skrive på maskine, Hun hed hele sit liv Eva, men hun var navngivet hvilket var et stort aktiv dengang. Hun var sekretær Hava. Hun levede det meste af det 20. århundrede på Musikkonservatoriet, da belejringen startede, og som indfødt russer og voksede op i Leningrad, men alle blev indkaldt til forsvaret af byen. Sjostakovitj den største del af tiden boede hun i Vilnius i Litauen. arbejdede der i de år, og hun har fortalt, hvordan I grunden var hun jøde, men familien var for længst hun af kartoffelskræller lavede frikadeller, som integreret, for ikke at sige assimileret i Sovjetstaten. hun bragte op til ham på taget, hvor han holdt vagt Hendes far havde været rabbiner i Pskov før revolutionen, for brandbomberne sammen med de andre konser- men det var han ikke i Leningrad, hvor Hava vatorielærere. voksede op. At Hava blev til Eva var en del af assimilationsprocessen: Når Eva, trods sine gode evner, ikke fik en hø- navnet Eva lød ikke så jødisk. jere uddannelse skyldtes det, at der i 1929, under Det stod dog i hendes pas, at de var jøder, for det Stalin-regimet kom en lov, der sagde, at børn af var et uomgængeligt punkt fem i det sovjetiske gejstlige og adelige ikke måtte få en højere uddannelse. pas. Men Eva voksede altså op og levede et normalt 24 Hun havde altså vigtige ting at skjule, og det 25 sovjetisk ungdomsliv i den gamle hovedstad, Sankt kan vel også forklare, at farens fortid som rabbiner Petersborg, som nu hed Leningrad. Her blev alt imidlertid mildest talt var blevet stærkt nedtonet. forandret af Anden Verdenskrig og den nazis- Hun havde en kæreste, da krigen kom, men han tiske hærs belejring af byen. døde under belejringen. Eva var imidlertid blevet Belejringen varede, som de fleste vel husker, gravid, og da hun skulle føde barnet, gik hun til mere end to et halvt år, og man regner med, at to fods den lange vej i den tilisede by til hospitalet. millioner mennesker bukkede under for sulten og Her manglede der, som alle andre steder, både kulden. Evas forældre var i blandt dem, men hun varme og lys, men de fandt et bord, hvor hun kunne selv klarede sig igennem under de ufattelige forhold. føde, og det gjorde hun med støvler og overfrakke På et tidspunkt var hun dog så udmattet af på og sjalet godt pakket om sig. sulten, at hun lå i sengen og troede, hun skulle dø. De fortalte hende, at barnet var dødt, men hun Hun har fortalt, at hun var et sted mellem søvn og fik det alligevel op til sig, og hun blev liggende med bevidstløshed, og at hun så for sig de runde former det døde barn natten igennem. Da morgenen kom, af store landbrød. Hun mærkede på dem med hænderne. lagde hun det fra sig og gik ud i frosten igen. Her faldt hun selvfølgelig omkuld, men en forbipasse- Det lykkedes hendes søster at klare sig igennem rende soldat fik hende stablet op ad muren og gik den snedækkede by, hvor de dybfrosne lig lå videre. Det reddede formentlig hendes liv for anden i gaderne. Med sig havde hun et meget lille stykke gang.

14 Eva som hed Hava Eva havde på det tidspunkt fået et job i en militærforlægning, og da hun nåede tilbage til den, var ringen. selv børn efter det døde barn, hun fik under belej- der ingen madrationer tilbage til hende. Hun har At hun var russisk jøde, har hun bestemt været ofte fortalt historien om, at alle gav en skefuld af klar over, men det var fortrængt, og det var der ganske gode grunde til, for der var i Sovjetunionen en deres suppe, så der blev en hel portion til hende. Mod krigens slutning blev hun evakueret fra meget stærk antisemitisme efter krigen. Leningrad og efter at have flakket lidt rundt, kom hun Det var desuden sådan i Litauen, at der ved krigens begyndelse var foregået nogle af de første store til Litauen, hvor hun fandt sin russiske mand, som var embedsmand i et af ministerierne. Her boede jødeudryddelser. Det var drejede sig om titusindvis hun til slutningen af sit liv kort før årtusindskiftet. af jøder, som litauere henrettede i massegrave, og At hun var en del af en besættelsesmagt har hun efter krigen var der var kun få jøder tilbage i landet. næppe tænkt, for hun var sovjetborger som alle de Hun kendte nogle få familier, men hun var ikke opvokset med deres kultur og religion, og hun forstod andre, og hun og hendes mand faldt godt til i Vilnius, som nu igen var en del af den sovjetrussiske ikke jiddisch. De på deres side havde meget gode stat. grunde til at holde en lav profil efter krigen. Det var sådan med Estland, Letland og Litauen, Dertil kom, at der var masser af oprør imod at de allerede under Tsar-regimet i 1800-tallet var Sovjet i de baltiske lande i de første år efter krigen. Jeg kan ikke få dem ud af hovedet... af Kaj Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet, præst Midt på en travl dag på kontoret, mellem foredragsforberedelse om stat og kirke, planlægning af kur- om asyl eller humanitær opholdstilladelse blev af- Alle bønner fra danske venner til myndighederne sus om samarbejde på tværs af sognegrænser og slået. Alle påpegninger af risikoen for, at de ville andre væsentlige kirkesager, kommer der en opringning fra en ældre mand i Sønderjylland, som jeg ikke tvangskonverteret eller i værste fald dræbt på grund blive holdt fanget af farens familie, tvangsgiftet, kender. Det handler ikke om noget med menigheds- af deres overgang til kristendommen, blev negligeret. råd eller kirke, begynder han. Nej, han vil spørge mig, om jeg ved, hvordan Måske er der en naturlig forklaring på den manglende kontakt. Måske har Linda og Sally det det er gået med Linda og Sally. Jeg kan ikke få dem godt. blevet annekteret af Rusland. Efter Oktoberrevolutionen Eva må have været en mester i at overleve med de ud af hovedet, siger han. Jeg var på højskole i juni, Det kan man jo da blive ved med at sige til sig selv i 1918 var de igen blevet selvstændige, ting, hun i grunden var: del af besættelsesmagten, og da læste jeg tilfældigt en avisartikel, som du som et håbsmantra. Lige nu i dette øjeblik ved vi men i Stalin-tiden blev de atter indlemmet som en russer og jøde. havde skrevet. Jeg har tænkt over den lige siden. det ikke. Og det går både den ældre mand i telefonen del af Sovjetstaten, der ligesom Tsaren, havde brug Tilpasningsevnen havde hun udviklet allerede Avisartiklen handlede om Linda og Sally to fra Sønderjylland og en del andre mennesker for adgangen til Østersøkysten. som barn og ung, men det har sikkert gavnet unge flygtningepiger, der blev udvist til Syrien mod på. På sønderjysk lyder det lidt underligt, men han Efter Anden Verdenskrig rykkede tusindvis af hende, at hun trivedes så godt med litauerne. Hun deres vilje, afhentet i Sandholmlejren, sat på et fly siger det alligevel, næsten undskyldende: Ja, Æ tænker militære og civile russere ind i de hærgede baltiske holdt meget af landet og befolkningen. Men da til Damaskus, ledsaget af 4 betjente, hvorefter de jo på, hvor møje blod vi skal ha o e hænde, in- lande, og Eva blev altså én af dem. Hele byer var blevet hendes mand døde i 1980`erne blev hun usikker forsvandt i Damaskus, uden at nogen af deres danden vi lærer af det. jævnet med jorden under krigen, og derefter var på livet der, selvom hendes held var, at det var ske venner senere har kunnet få kontakt med dem. Godt spørgsmål. For Linda og Sally er kun to titusinder blevet tvangsforflyttet til Sibirien. Litauen Litauen, hun boede i. For da de baltiske lande omsider af mange, der er røget med blandt de nødvendige blev trods alt dette hendes hjemland, og i hendes bevidsthed genvandt deres selvstændighed, skabte det i En nødvendig omkostning? omkostninger i den aktuelle udlændingepolitik. var det en flytning indenfor den stat, som Estland og Letland borgerkrigslignende tilstande. I dag 23. september er det 195 dage siden, de blev Der er ikke plads til eller politisk grund til de finere de alle var en del af. Hun vidste ikke meget om alt Dér mistede de russiske indbyggere deres borgerlige udvist, og der er stadig intet nyt fra de to piger. nuan cer, når politikere og medier kan fremmane et det, vi ved i dag, for de levede alle med en topstyret rettigheder, men slet så voldsomt gik det ikke De var flygtet, fordi deres muslimske far ville billede af en folkestemning, som ikke vil have flere presse. til i Litauen. tvangsgifte dem til to af sine forretningsforbindelser. ind. Hun havde altid mange venner blandt litauerne, Hun besluttede dog at flytte til Moskva, hvor De to piger er hvis de stadig er i live og ikke og sådan var det til hendes død lige før årtu- hun havde en nevø, men hun døde, inden der var er blevet tvangskonverterede kristne. Derfor var Om mediernes og politikernes billede er dækkende, sindskiftet. Hun havde et lyst sind og trivedes med gået et år. Selv sagde hun, at hun aldrig forvandt de flygtet til Danmark. De har ingen andre bekendte er en helt anden sag. Sønderjyden i telefonen kan selskab og andre mennesker. Men hun fik aldrig savnet af Litauen, som var blevet hendes hjemland. i Damaskus end dem, de er flygtet fra. fra sit eget lille bysamfund berette om en familie,

15 Jeg kan ikke få dem ud af hovedet... Jeg kan ikke få dem ud af hovedet... der stod til udvisning, fordi faren ifølge myndighederne storien ud af hovedet, er jo netop ikke dem, der har ikke tjente nok til at kunne forsørge familien, ansvaret for, at de er blevet smidt ud. De mange, selvom han havde arbejde. Med den konsekvens, der har protesteret over både denne og andre lignende at hans arbejdsgiver ændrede hans arbejde og lønvilkår, sager, er netop moralsk anfægtede. Det har så han kom op over grænsen, og familien bare ikke hjulpet noget. Når det gælder Lindas og kunne blive. Det er jo også folkestemningen, når Sallys udvisning, er det faktisk ingen frase, at det er det er vores gode naboer, der står til udvisning. samfundets skyld. Det er den konkrete udlændingelovgivnings Næstens liv i vore hænder skyld, fordi den muliggør, at sådan noget kan ske. Det er et af K.E. Løgstrups velkendte udtryk, at vi Og det er den forråelse af administration og politisk står med næstens liv i vore hænder. De to eksempler, tankegangs skyld, der gør, at det kun er et mindrejylland, Linda og Sally, og flygtningefamilien i Søndertal, der ikke kan få den slags historier ud af hove- er levendegørelser af den sætning. De sætter det. Og så ligger der også en skyld i, at vi er nået ansigter på, så man ikke kan forblive i tallene og dertil, at der er en næsten ikke-eksisterende fordet. abstraktionerne. De omsætter etikken fra principper ståelse for religionens betydning blot fordi den til konkrete fordringer. Moral handler om men- hos os selv er trængt ud i krogene at man ikke neskeskæbner. fatter, at det kan være livsfarligt nogle steder i verden 28 at skifte religion. 29 Og så er det, det sker, at der er historier, vi ikke kan få ud af hovedet. Historier, hvor vi står med Vores ansvar og skyld er en del af et kollektivt ansvar næstens liv i vore hænder, og hvor næsten bliver samfundets ansvar. Det fælles ansvar kan vi svigtet. Næstens liv bliver tabt ud af vore hænder naturligvis ikke løbe fra, selvom vi ikke personligt og forsvinder helt ud af vort synsfelt. Næsten bliver måtte have valgt de politikere, der har udformet til ingen. den nuværende udlændingelovgivning, eller ansat Hvis jeg lader en person, der trænger til hjælp, de embedsfolk, der administrerer den uden forståelse ligge på gaden uden at hjælpe, så pådrager jeg mig for religionens betydning. Men spørgsmålet et personligt ansvar. Jeg kan ikke slippe uden om, er, hvad vi gør ved det ansvar bortset fra at ligge at det er mig, der lader ham ligge. Det er ganske vist vågen en gang imellem over en særlig grel historie næppe min skyld, at han ligger der med mindre og så love os selv at stemme på andre politikere da det er mig, der har drukket ham fuld eller slået næste gang, hvis vi tror på, at det er bedre. over en skyld, der aldrig kan sones. De græder og heles, så alt er glemt. Ofrene skal huskes. Kommende ham ned men f.eks. at påstå, at det er samfundets over de millioner af ofre, som ingen nogensinde generationer skal bevare opmærksomheden pligt at feje ham op, fordi det er samfundets skyld, Vergangenheitsbewältigung med det mindste gran af realitet kan sige undskyld og sensibiliteten. Tyskerne har selvfølgelig et begreb at han ligger der, kan alle høre hulheden i. I Tyskland kan man stadig se unge mennesker født til eller for. De græder, fordi fædrenes synder nedarves for den sag: Vergangenheitsbewältigung. Det årtier efter krigen græde af skam og skyld, når de på børnene, så børnene må græde de tårer, at komme til klaring med sin fortid. Billedet af det Men i sagen om Linda og Sally er det anderledes. ser kz-lejr-optagelser. Hvad græder de for? Det er jo som forældrene ikke græd. De græder, fordi man onde må ikke udviskes. Men vi skal heller ikke Sønderjyden og de mange andre, der ikke kan få hi- ikke dem, der har sendt folk i kz-lejre. De græder i Tyskland har valgt, at såret ikke bare skal lukkes forholde os neurotisk tilbageskuende. Vi skal lære

16 Jeg kan ikke få dem ud af hovedet... Jeg kan ikke få dem ud af hovedet... af det i forhold til nutid og fremtid. Vi står med næstens ning og hjælp for dem, der har været reelle ofre eller I kirken skal vi huske ofrene huske alle dem, som vi ikke kan komme til at sige liv i vore hænder også som samfund. lider under de konkrete følger af en uret. Som f.eks. og fastholde fordringen undskyld til. Det er en del af indholdet i den syndsning i sagen om de tvangsdeporterede Thule-beboere. Den etiske fordring er ikke en særlig kristelig fordring. bekendelse, som er et led i gudstjenesten. Når vi Da Willy Brandt i sin tid faldt på knæ ved mindesmærket Men hvad mening ville en undskyldning til de At vi har næstens liv i vores hånd, er en almen gennem den seneste ændring af ritualbogen har fået for nazismens ofre i Polen, havde det en vestindiske slaveefterkommere evt. garneret med menneskelig sag, og de krav, der springer ud af det, kyrie og gloria med igen som mere naturlige led i stærk virkning, både symbolsk og reelt. Der var et par millioner give moralsk set fra et samfund, kan rettes til ethvert menneske, kristent eller ikke. gudstjenesten mange steder, så skulle det nødig stadig ofre, der var i live. Hele Europa var konkret der samtidig skaber sig nye ofre gennem sager Men hvem sætter ord på kravene? Hvem formulerer bare være en tom liturgisk skal. Hvis syndsbekendel- mærket af eftervirkningerne. Willy Brandts gestus som Lindas og Sallys? Der er da i det mindste en vis dem og fastholder dem og skaber et rum, hvor sen skal med i gudstjenestens forløb, skulle det gerne var ikke tom, men havde reelt moralsk og politisk konsekvens i statsministerens nej til en undskyldning der tales op imod moralsk kynisme og forråelse og være, fordi vi faktisk mener, at der er et behov for at indhold. Og den kom til at betyde en forskel. til De Vestindiske Øer. Det er der derimod ikke i mod den banalisering af det umenneskelige, der arbejde med ansvar, skyld, tilgivelse og forsoning. den samtidige afstandtagen til flygtningepolitikken gør det stuerent? I velfærdssamfundets storhedstid Ikke bare på det private plan, men i det hele taget. Den tomme undskyldning før besættelsen og til samarbejdspolitikken under talte man om, at nu var den kristne næstekærlighed I modsætning hertil står en af den forløbne sommers krigen. vokset ind i socialpolitikken og hele samfundets De ofre for vores svigten på det private og det samfundsmæssige agurketidssager: Kravet fra grupper på de tidligere tænkning. Derfor afskaffede man i en lang periode plan, som vi ikke kan komme til at Dansk-vestindiske Øer (nu Virgin Islands) om, at Den eneste reelle moralsk forsvarlige undskyldning det meste af diakonien i kirken. I dag ved vi, at diakonien give en reel undskyldning, der gør en forskel og Danmark officielt skulle undskylde sit ansvar for for flygtningepolitikken i 30 erne ville være at sikre, ikke kan eller må afskaffes. For værdigrund- skaber en reel udsoning, det er ikke mindst dem, vi slavehandlen og den umenneskelige behandling af at sådanne historier, hvor folk bliver sendt ud af laget stikker ikke så dybt. Det er aldrig noget givet. råber Kyrie eleison for i gudstjenesten. Men det skal slaverne i den danske kolonitid. Måske oven i købet landet til tortur, tvang og måske død, ikke gentager Politiske vinde kan skifte hurtigt. selvfølgelig ikke blive stående der. For lærer vi ikke betale en eller anden form for pekuniær erstatning. sig. Herunder også at gå op imod populistiske stemninger noget af det, sådan at vi ikke gentager svigtet, så Der er sikkert ingen tvivl om, at den danske i stedet for at dække sig ind under dem. Kirken kan og skal være et rum, hvor den etiske for- er Kyrie eleison-råbet bare blevet til tom neurotisk kolonimagt og danske slavehandlere og ejere Og det er så her den anfægtede sønderjydes første dring bliver holdt fast, og hvor vi er med til at sætte gentagelse, der ikke ændrer ved noget. har opført sig præcis lige så bestialsk som alle andre bemærkning om, at det ikke handlede om noget ansigter og menneskeskæbner på konsekvenserne, Der er en kæmpe etisk-pædagogisk opgave for af slagsen, og at ofrenes blod råber til himlen. med menighedsråd eller kirke, alligevel ikke passer. når den svigtes. Det er ikke først og fremmest et kirken i at undervise i moralsk anfægtelse! I at un- Alligevel forekommer kravet om en undskyldning mig For spørgsmålet er, om ikke der er en kirkelig spørgsmål om, hvorvidt kirken skal have organer, dervise børn og voksne i ikke at være ligeglade med noget hult. Det virker som noget, der er inspireret af også folkekirkelig opgave i den forbindelse, der der skal udtale sig om dette eller hint, men det rammer andre menneskers lidelse og nød. Vi skal fastholdes den amerikanske sagsøg for hvad som helst -dille. rammer ind i kernen af den kristne forkyndelse. I ned i hver eneste præsts forkyndelse, hver i evnen til at kunne skamme os. Vi har behov for Ofrene er jo døde for tre generationer siden. Og den heldigste fald kan vi stadig komme til at sige undskyld eneste menighedsråds arbejde med liv og vækst i forsvarsværker mod kynisme og samfundsmæssig andel i nutidig lidelse på Virgin Islands, som kolonihistorien til Linda og Sally. Fortælle dem, at vi ved, de menigheden: Hvis ikke den kristne forkyndelse er råhed. Og der ser ikke ud til at være så mange an- har, fortoner sig i blanding med den historie, er blevet svigtet, og at mange i Danmark føler skyld med til at bevare menneskelig anstændighed, modre institutioner i samfundet end kirken, som over- der har været siden. Men det er klart, at kan og skam over den måde at behandle andre menralsk anfægtethed og erkendelse af skyld og ansvar hovedet har overskud og idealer tilbage til at røre man få nogle millioner ud af det... You cant blame nesker på, og give dem en reel oprejsning. I heldigste overfor dem, som vi svigter, så svigter vi kirkens og ved den opgave. Og det er vel også meget naturligt, a man for trying. fald hvis håbet om, at de stadig er i live og måske forkyndelsens profetiske dimension. at vi i kirken påtager os et ansvar for den opgave. bare er gået under jorden, viser sig at være sandt. Vi skal i kirken være med til at bevare ofrene på Den springer jo ud af det budskab, vi er kirke om. Spørgsmålet er, hvilken mening sådanne afkrævede Men der er så mange andre ofre, som er blevet overset dagsordenen, sikre at de ikke bliver glemt. Kirken er undskyldninger overhovedet giver. I nogle tilfælde eller glemt i tidens løb. Og som først dukker op et erindringens rum, et værn mod at overlade men- kan en konkret økonomisk erstatning være en oprejs- af glemslen, når det er alt for sent. nesker til ligegyldighed og glemsel. I kirken skal vi

17 På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet ett bidrag från Visby stift till ekumenik kring Östersjön af stiftsdirektor Ragnar Svenserud, Visby Stift, Sverige Östersjöarvet Följ med till biskopsgården i Visby i början av åttiotalet. Tore Furberg har tillträtt som stiftets biskop Efter en tid i stiftet kan han summera många värdefulla intryck och erfarenheter från besök, möten och samtal. Uppgifter och förväntningar saknas inte! Bland de frågor som är aktuella finns ett önskemål om särskilda prästmöten för samtal om kyrkans roll och ansvar inför dagens samhällsfrågor. Efter många år i tjänst för Svenska Kyrkans missionsarbete är det inte svårt för biskopen att ansluta sig till tanken på samtal om tro och tillvaro. Samtidigt är stiftet vid denna tid fortfarande i hög grad präglat av den egna gotländska tillvaron. Med sin internationella erfarenhet vill biskopen vidga perspektivet. Och här finns en rik källa av inspiration i iakttagelser som kan göras över hela måste ju leva i dialog mellan sin kristna trostradition och sitt omgivande Gotland. Närmast och bara ett par stenkast från samhälle. biskopsgården finns S:ta Maria domkyrka. Nu en självklar mittpunkt för gotländsk kyrkogemenskap, men en gång var det tyskarnas kyrka. Då var Visby mötesplats för kulturer, traditioner och människor i hela östersjöområdet. Strax söder om domkyrkan finns grunden till en gammal rysk kyrka. Den är dold under lager av senare tiders byggnader, men var en gång de ryska köpmännens andliga hem när de besökte handelsplatsen Visby. På den gotländska landsbygden möter flera tecken på gemenskap med grannarna runt Östersjön. I många kyrkor bär altartavlan kung Christian IV:s monogram en påminnelse om att stiftet en gång hörde hemma i dansk tradition. På små tavlor av mässing har biskopen kunnat läsa en tacksamhetens hälsning från socknar i Finland för den hjälp, som gotländska församlingar bistod med, när kriget gick fram över vårt östra broderland. Men i och omkring sockenkyrkorna finns också människorna med främmande ursprung. De som flydde från de baltiska länderna under ofärdsåren och fann en fristad på Gotland. Här har de och deras ättlingar kunnat bygga upp en ny tillvaro inte sällan med anknytning till kyrkan på sin nya hemö. Arvet från gångna tiders östersjökontakter är levande och nära på ön. Nu öppnar sig detta sammanhang på nytt! Gotlands geografiska läge är en del i detta och ger ytterligare inspiration. Den utmaning som biskop Tore ställs inför i början av åttiotalet om behovet att få samtala om kyrkans samhällsansvar, kan på ett naturligt sätt knyta an till gamla mönster. Självfallet är detta en gemensam angelägenhet för kyrkorna runt Östersjön, för alla kyrkor Så tillkom projektet Theology in the Baltic region, vanligen förkortat Theobalt. Det började som ett teologiskt samtalsforum. Men verkligheten erbjuder nya möjligheter! Politiska händelser, ideologiska omvälvningar och enskildas insatser har med åren förändrat både karaktären och omfattningen hos den ursprungliga tanken talet kom med möjligheter som knappast någon kunde ha anat tio år tidigare. Det öppnade nya perspektiv för Theobalt och när Biörn Fjärstedt tillträdde biskopsstolen i Visby 1991 var det naturligt att fånga upp dessa nya förutsättningar för att bygga vidare på den grund som hans företrädare hade lagt. I dag är Theobalt ett samarbetsprojekt mellan de stora kyrkotraditionerna i östersjöregionen med

18 På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet Visby stift som samordnare. Både det geografiska läget och kyrkans uppdrag utmanar. Theobalt är en möjlighet det är ett bidrag men också en gåva. Det är en stor uppgift som också gör Visby stift och Gotland till en mötesplats i östersjöområdet på ett nytt sätt. Nu handlar det om kristen dialog och kyrkligt brobyggande mellan kulturer, traditioner och människor. En kyrka flera traditioner Vid Östersjön möts tre kristna huvudtraditioner den ortodoxa, den romersk katolska och den evangeliska i luthersk form. Redan det är speciellt, liksom att alla är så väl representerade inom samma region. Dessutom har kyrkorna funnits här under lång tid, i vissa fall över tusen år, alltså ofta längre än nuvarande statsbildningar har existerat. Under Roten är ju gemensam och den förenar alla kristna. Den gemensamma visionen är därför att alla kyrkor en gång skall bli en synlig enhet. Vi är ännu långt ifrån målet. Men Theobalt är ändå något nytt och kan vara en möjlig samverkansform på vägen. Inte för att omedelbart skapa en enda kyrka, utan för att låta mångfalden berika uppgiften att värna om grundläggande kristna värden som stöd för bl a demokrati, fred och försoning. Från gotländskt prästmöte till kyrkligt nätverk Den ursprungliga tanken med Theobalt var alltså en serie av konferenser med Gotland som mötesplats. Den första konferensen hölls 1983 och var i princip ett gotländskt prästmöte med internationella gäster främst från Danmark och Tyskland. Tanken att för miljön måste bäras gemensamt. Denna insikt blev en utmaning för konferensens deltagare att finna samarbetsformer för ett kristet bidrag till det nya östersjösamhället i allmänhet. Som en följd av detta framfördes också under Theobalt III förslaget att göra Theobalt till något mer än en serie konferenser. Man efterfrågade en mer sammanhållen gemenskap och ett nätverk blev svaret. Den andra händelsen som på ett konkret sätt påverkade utvecklingen av Theobalt inträffade några år senare. Återigen var det biskopsgården i Visby som erbjöd den yttre ramen. Vid ett informellt möte frågade dåvarande kabinettssekreteraren Jan Eliasson vid Utrikesdepartementet i Stockholm, hur kyrkorna skulle kunna bidra till ökad stabilitet och fred i östersjöområdet. Med utgångspunkt från olika ambition. Alla har dock utsett en kontaktperson med uppgift att svara för sambandet mellan den egna kyrkan och nätverket. Dessutom finns det en styrgrupp för övergripande frågor med representanter för de tre kyrkotraditionerna. Visby stift är samordnare men äger inte Theobalt. Det är ett gemensamt nätverk och därmed allas angelägenhet och egendom! På den punkten behövs både starkare medvetande och konkretare bidrag. Delaktighet, inflytande och ansvarstagande är betydelsefulla aspekter om Theobalt skall bli en tillgång för alla kyrkor och också delas av alla. Idag talar vi om Theobalt som ett nätverk för ortodoxa, katolska och lutherska kyrkor i de nio länder som omger Östersjön från Danmark i väster till Ryssland i öster. Det rör sig om ett tjugotal kyrkor. Naturligtvis skiljer sig dessa kyrkor från denna tid har kyrkan naturligtvis influerat samhällsutvecklingen skapa en mötesplats för östersjökyrkor var inte lätt Gotlands centrala läge pekade han på Visby stifts varandra på många sätt. Men grundmönstret är inom många områden, t ex lag- stiftning, konst, undervisning och inte minst ifråga om dagliga seder och bruk. Allt har inte varit bra. Särskilt när intoleransens hårda vindar har svept fram över samhället eller när kyrkan har blivit ett verktyg för politiska och nationella maktambitioner. Kyrkornas nationalisering bidrar än i dag till splittring mellan folk och länder och gör frågan om fred, försoning och förståelse till en av de mest angelägna och samtidigt svåraste. Till detta kommer den splittring som kyrkan själv bär inom sig sedan århundraden. Årtalet 1054 står som en särskild markör för hur Europa delats i en östlig ortodox hälft och en västlig romersk-katolsk. Ett resultat är att vi vanligen talar om olika kyrkor. Men det är egentligen fel. För egentligen är det fråga om en enda kyrka med olika traditioner. att genomföra, när järnridån ännu delade området. Nästa gång 1988 fanns det i alla fall också deltagare från Polen. Nu var också lekmän inbjudna. När den andra Theobalt konferensen genomfördes kastade efterkrigstidens politiska förhållanden alltjämt sin mörka skugga över östersjöområdet. Men nya vindar hade börjat blåsa. Befrielse, återförening och framtidshopp spirade när tidigare ogenomträngliga gränser öppnades och människor vid Östersjöns stränder kunde mötas på nytt. I det läget kom två faktorer att särskilt bidra till att Theobalt fick en ny karaktär. Konferensen Theobalt III banade vägen. Den handlade om den marina miljön i Östersjön. Det var första gången alla länder var representerade och det blev också tydligt för alla att det fanns problem i området som alla kyrkor var berörda av. Ansvaret möjlighet att fungera samlande. Därmed hade två av vår tids viktigaste frågor miljö och fred kopplats till Theobalt för gemensam reflektion och ansvarstagande i östersjöområdets kyrkor. Ett nätverk allas egendom Grundidén med Theobalt är samverkan i frågor av gemensamt intresse utan att det skapas en formell organisation. Det finns ingen särskild form för att ansluta sig till nätverket och i princip förekommer det inte några gemensamma åtaganden eller uttalanden som kyrkorna förbinder sig till. Även om det är en gemensam angelägenhet för alla parter, så är samarbetet grundat på respekt för allas oberoende och tradition. Ett nätverk bygger på att alla är med och bidrar. Här har kyrkorna olika förutsättningar och kanske också folkkyrkan. Här finns det stora nationella kyrkorna som under lång tid både format och varit en del av sitt lands kultur, t ex Ryska ortodoxa kyrkan och Romersk katolska kyrkan i Polen liksom i Litauen. Här finns Folkekirken i Danmark och de tre tyska lutherska landskyrkorna vid Östersjöns södra kust. Här finns också de kyrkor som är i minoritet i sitt land, men som tillhör någon av de tre folkkyrkotraditionerna, t ex den lutherska kyrkan i Litauen och den ortodoxa i Polen. Förändringens vind... Theobalt kom till i en helt annan situation än dagens östersjöområde erbjuder. Olika politiska system i öst och väst hade utvecklat samhällsmönster som avsevärt skilde sig från varandra. Så levde både människor och kyrkor under helt olika förutsättningar. I väst var demokrati, öppenhet och frihet

19 På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet samhällets självklara hörnstenar. Den östra delen spänningarna efter de politiska förändringarna var präglades av brist på frihet, inskränkta mänskliga en potentiell riskfaktor. Men Eliasson menade att rättigheter, ockupation och förtryck. Möjligheterna kyrkorna också hade unika möjligheter att bygga att mötas, lära känna varandra och knyta vänskapsband broar och på det sättet främja fred och försoning. var mycket små. Kristen tradition var försva- gad i hela regionen genom en allmän sekularisering, Sådan var situationen när Visby stift anförtroddes som förstärkts i öster genom hårda begränsningar uppdraget att utveckla Theobalt från den ursprungliga för religionsutövning. Att vara kristen i öst och att tanken på en mötesplats för gemensamma kon- dela en kristen gemenskap över den skarpa gränsen ferenser till ett nätverk. Som första steg sammankallades annat än i kontrollerade former var närmast otänkbart. en ad hoc grupp med representanter för de ortodoxa, katolska och lutherska kyrkorna, alltså de som i någon mening kan sägas bära folkkyrkotraditionen Det nya politiska läget förändrade allt detta. Nu öppnades i området. Mötet ägde rum i Riga och där for- gränserna och olika samhällssystem skulle mulerades Theobalts syfte. Detta är också den enda mötas. I öster förväntades människor och nationer artikel som ligger till grund för mål, verksamhet som levt med starka inre spänningar bygga nya relationer och gemenskap. Här definieras Theobalt som: Ett i harmoni med varandra. Men här uppstod nätverk för kyrkor i östersjöområdet med inriktning nya svårigheter, för minnen, känslor och traditioner på skap om varandras situation är ofta otillräcklig. Det finns en speciell dimension med Theobalt som ändras inte så enkelt. Kyrkorna i de gamla kommunistländerna att öka den ömsesidiga förståelsen och stärka Avståndet mellan kyrkor och enskilda kristna även nätverk, som då och då framhålls från de mindre var också försvagade. Kontakten förbindelserna mellan de tre kristna huvudtradi- i samma länder är ofta större än vi kan föreställa kyrkorna. Det handlar om hur betydelsefullt det är mellan ortodoxa, katoliker och protestanter var tionerna oss i vår enhetliga lutherska tradition. Mer än en att få ingå och delta i sin kyrkotraditions gemenskap mycket begränsad samtidigt som de större och de att utveckla kyrkornas bidrag till nationernas liv gång har deltagare i konferenser tillsammans noterat: i hela regionen. Fördelningen av de tre kyrko- mindre kyrkorna levde under olika förutsättningar. och kultur samt till skyddet av miljön Hemma träffas vi aldrig, här samtalar och äter traditionerna är ojämn i östersjöländerna och i varje Dessutom hade somliga kyrkor en nära nationell anknytning, att främja grundläggande värden, försoning, vi vid samma bord. land blir det lätt både skillnad och avstånd mellan som medförde en starkare ställning. Den demokrati och fred. Avståndet på hemmaplan gäller naturligtvis i stor och liten kyrka. Sett över hela regionen blir nya situationen frigjorde konflikter som riskerade samt att det som sker inom nätverkets ram skall ha hög grad också de nationella spänningar som politiska perspektivet ett annat. Skillnaden i storlek utjäm- att hota den önskvärda utvecklingen såväl i samhället en östersjödimension. och militära konflikter har byggt upp under nas och det blir lättare att föra dialog på lika vill- som i kyrkorna. lång tid. Här finns många öppna sår kvar och i vissa kor. Samtidigt är det viktigt att se alla kyrkor och... och möjligheter fall kommer det att behövas lång tid för att nå försoning. kyrkotraditioner tillsammans. Då märks det, att det När kabinettssekreteraren Jan Eliasson tog upp frågan Syftet med Theobalt och hela nätverkstanken får Spänningarna finns också mellan kyrkorna. fortfarande finns många kristna runt Östersjön, som om kyrkornas roll i östersjöområdet, arbetade ses som ett erbjudande till kyrkorna. Det vore naivt Den mötesplats Theobalt erbjuder ger också till- gemensamt kan påverka morgondagens samhälle. han med krisen i det forna Jugoslavien. Där hade att tro att detta är en huvudnyckel till en konfliktfri fälle att knyta vänskapsband mellan människa och han konfronterats med religionens kraft som konfliktkälla. framtid. Men det är ett bidrag och även de små människa mellan kyrka och kyrka. Den naturligt för- Theobalt ett nätverk Och nu ställda han alltså frågan: Vad stegen är betydelsefulla. Splittringen från 1054 är hoppningen är att detta efterhand skall spridas i allt för dialog och brobyggande kan kyrkorna göra, så vi inte får ett nytt Balkan i fortfarande kännbar, liksom den senare uppdelningen vidare cirklar på hemmaplan och i det egna samhäl- Det finns alltså två huvudtankar med Theobalt, dels östersjöområdet? Kyrkornas del i de nationella genom reformationen. Förståelse för och kunlet. att stärka den kristna gemenskapen genom att föra

20 På väg mot förståelse och försoning i östersjöområdet kyrkorna närmare varandra, dels erbjuda en plattform för samtal om kyrkans roll i samhället och dess grundläggande värden. Dialog, studier och kommunikation är tre områden som har definierats för arbetet med detta. Dialog betyder fortfarande konferenser i den ursprungliga formen. I maj 2005 genomfördes den sjätte konferensen sedan starten. Den behandlade integrationsprocessen i spåren av EU:s utvidgning kring Östersjön och med utgångspunkt från rättigheten till fri rörlighet för personer. Tematiska seminarier och andra möten har också förekommit under åren med ämnen som den nya antisemitismen, kyrkobyggnadsvård och miljö. Ett studieprogram är i brist på resurser än så länge bara en vision. Men den grundar sig på övertygelsen att vi alla har något att dela med oss av skilda av en näst intill ogenomtränglig ridå. Nu skall till vår granne och att vi alla har något att lära av vi mötas, dela den nya tiden och tillsammans leva honom eller henne. I visionen kan man tänka sig ett östersjöinstitut för kultur och ekumenik inte en särskild anläggning utan ett studieprogram som förläggs till befintliga folkhögskolor eller andra utbildningsplatser. Så kan en flexibel arena erbjudas i hela regionen med möjlighet att dela erfarenheter och kunskaper genom reflektion kring angelägna frågor. Kommunikation innebär naturligtvis en hemsida: Inte heller här har resurserna räckt för att så här långt utveckla en bra produkt. Samtidigt får den nya tekniken inte skymma behovet av personliga möten. Ett program för utbyte mellan kyrkorna och inte minst de tre kyrkotraditionerna är angeläget. Det kan ske i form av vänförsamlingar eller vänstift. Men också enskilda och grupper bland kyrkans medarbetare behöver ges tillfälle att mötas. Ett unikt uppdrag för kyrkorna Kontakten med kyrkorna runt Östersjön är i dag ett betydande inslag i Visby stifts liv och arbete. Är det då värt att hålla på med detta? Frågan är väl egentligen: Kan vi låta bli? Där möjligheten finns att medverka till att synliggöra kristen enhet, där måste man ge sitt bidrag. Kyrkan är en, men den lever genom olika traditioner. Vi får naturligtvis aldrig tappa målet om kyrkans enhet ur sikte. Men på vägen dit behöver vi stärka gemenskapen. Samtidigt kan inte kyrkan leva i sitt egna slutna sammanhang. Särskilt inte när både samhället, vi själva och kyrkan lever i ett alltmer gränslöst östersjöområde. För inte så länge sedan var vi åt- med förändringarna. Regionens dagsaktuella händelser påverkar alla, vi lär känna varandras kulturer och vi berörs av nya värderingar och livsmönster. Kyrkans närvaro och dialog i samhället står inför nya utmaningar som samtidigt är stora möjligheter. Det handlar naturligtvis inte om att ta på sig ett politiskt ansvar i dess snäva bemärkelse. Vårt uppdrag är annorlunda. Kyrkan måste alltid förbli Kyrka och hålla Guds perspektivet levande. Detta är vår unika utgångspunkt med uppgift att ha omsorg om kropp, själ och ande både för människor och Guds skapelse. Kyrkorna är fortfarande sända till östersjöområdet med sitt gudomliga uppdrag. Därför kan de inte isolera sig varken från varandra eller från sin omgivning. Hvad gør man, når det hele går i hår(d)knude? af Revd. Ulla S. Monberg, Director of Training in the Diocese of Europe, Church of England Menigheder er ikke immune overfor uenigheder og alvorlige konflikter. Men konflikter synes i særlig grad at være vanskelige at forholde sig til i en kristen kontekst. Min erfaring er, at menigheder ofte er tøvende med at vedgå, når der opstår konflikter, og at man undlader at forholde sig til konflikterne og lader dem eskalere, indtil de er gået i hårknude. Alt for ofte får problemerne lov til at koge over og resulterer i en eksplosion; et eller flere medlemmer af menigheden går og smækker med døren, og næsten alle lider under brud af forskellig slags. Konflikter rammer mange forskellige relationer i en menighed, f.eks. præst og menighed, menighedsråd eller menighed og menighedsråd indbyrdes. Når folk holder op med at lytte til og tale med hinanden, når kommunikationen stopper, er der risiko, for at gætterier og formodninger om andres intentioner erstatter den gensidige samtale. Principper og teologiske overbevisninger bliver ofte et uigennemtrængeligt dække over en selvretfærdighed, som umuliggør den ægte samtale.

Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 21 Offentligt. Når det ikke er nok at have ret. Årbog for Københavns stift

Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 21 Offentligt. Når det ikke er nok at have ret. Årbog for Københavns stift Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 21 Offentligt Når det ikke er nok at have ret Årbog for Københavns stift 2005 Årbog 2005 Udgivet af Københavns stift Redaktion: Anders Carlsson Bente Hansen Flemming

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække Salmer DDS 241: Tag det sorte kors fra graven Dåb: DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere