TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 19. januar 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Arne Hansen, Tommy Frederiksen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG Meddelelser Rettelse til kvalitetsstandarder Godkendelse af Sundhedsaftale Afrapportering 2014 af Sundhedsplan Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen Eventuelt...15 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/362 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/362 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Udbudsmateriale vedrørende udbud af kølemad - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/28860 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/362 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den med bilag c) Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed d) Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) e) Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge) INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den Åben Bilag til referat af møde den Oplæg til samordningsudvalget 3 Åben Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed 4 Åben Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) 5 Åben Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende reglelr for optjening af ret til folkepension for flygtninge) 2912/ / / / /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Rettelse til kvalitetsstandarder 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/26626 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Forvaltningen har gennemgået samtlige kvalitetsstandarder på Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningens område. Der er forslag til korrektion i kvalitetsstandarder fra Ældrecentret og fra Handicap- og Psykiatricentret. Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk vedtagne serviceniveau for den støtte der ydes til borgerne i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I tidligere kvalitetsstandarder fra Ældrecentret var skrevet at borgeren har pligt til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom, der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed. I følge Sundhedsstyrelsen er en patient ikke forpligtet til at oplyse om sin smittestatus. Kvalitetsstandarderne tilrettes og i stedet opfordres borgerne til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom, der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Korrektionen er i kvalitetsstandarderne fremhævet med rødt. I tidligere kvalitetsstandarder fra Handicap- og Psykiatricentret ændres kvalitetsstandard 104 aktivitets- og samværstilbud under punktet Er der særligt forhold at tage hensyn til? fra Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. 105 i Lov om Social Service. Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv. til: Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. 105 i Lov om social service. Kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Korrektionen er i kvalitetsstandarden fremhævet med rødt. HØRING Seniorrådet og Handicaprådet er høringsberettiget. Seniorrådets svar er vedhæftet dagsordenspunktet. Handicaprådet har ikke kommenteret på ændringerne. LOVGRUNDLAG I forhold til ændringen af Ældrecentrets kvalitetsstandarder: 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Arbejdsmiljøministeriets bekendtgørelser om lov om arbejdsmiljø, biologiske agenser, sikkerhedskrav ved personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, arbejdets udførelse, forebyggelse af HIV, hepatitis, meningitis, polio, tetanus, TBE og retningslinjer for, hvordan erhvervsmæssig smitte skal undgås, samt Sundhedsstyrelsens vejledning om HIV, Hepatitis B og C virus, om forebyggelse af spredning af MRSA og brug af arbejdsdragt mv. INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget: 1. At godkende forvaltningens ændringer i kvalitetsstandarderne. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forvaltningens kvalitetsstandarder version /14 2 Åben Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af Sundhedsaftale Åben sag Sagsnr.: 13/22518 Sagsansvarlig: fli.sc.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Sundhedskoordinationsudvalget er fremkommet med et endeligt udkast til sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af sundhedsaftalen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der skal inden udgangen af januar 2015 være indgået en ny sundhedsaftale mellem regionen og kommunerne i regionen for perioden Den kommende sundhedsaftale består af en politisk del og en administrativ del. I den politiske aftale beskrives fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af samarbejde om opgaver og snitflader, som deles mellem region og kommuner. I den administrative aftale er de politiske visioner og målsætninger konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete drifts- og udviklingssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Den politiske del består af fire politiske visioner: 1. at borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2. at borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen 3. at sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed 4. at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer Den administrative del indeholder 74 indsatser; bl.a. indenfor kronisk sygdom, forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Det er sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde forslag til sundhedsaftalen. Den endelige godkendelse af aftalen skal ske i Regionsrådet og i de enkelte kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 5. september 2014 forslaget til sundhedsaftalens politiske del. Forslaget var forud for godkendelsen i politisk høring. Forslaget blev behandlet og tiltrådt af Tårnby Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg den 2. juni 2014 med den bemærkning, at godkendelsen skal ses i sammenhæng med 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d kommunens generelle økonomi. Sagen blev herefter oversendt til og tiltrådt af Kommunalbestyrelsen den 17. juni Siden er der blevet arbejdet med sundhedsaftalens administrative del, som ligeledes har været i høring. finder udkastet til sundhedsaftalen yderst relevant, ambitiøst og udfordrende. Forvaltningen vurderer at udkastet tager endnu et stort og vigtigt skridt i retning mod Det nære Sundhedsvæsen og vurderer, at det vil medføre behov for at iværksætte en del nye tiltag samt for uddannelses- og kompetenceløft i personalegruppen. Omfanget af investeringer er endnu ukonkrete særlig indenfor psykiatriområdet, som er et nyt område i sundhedsaftaleregi. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget. Tiltrædelse af implementeringsplanen for det næstfølgende kalenderår vil ske efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven, Lov om Social Service, Lov om specialundervisning, Lov om aktiv beskæftigelse. ØKONOMI Det forventes, at de af Sundhedsaftalen afledte visioner og målsætninger vil kræve indsatser, der fordrer stillingtagen til økonomi. Disse vil da blive forelagt de respektive politiske udvalg særskilt. Da det ikke har været muligt at få implementeringsplan for 2015 ind i det ønskede rul i forhold til den kommunale budgetproces er det aftalt, at der sker en samtidig udarbejdelse af implementeringsplan for 2015 og I forhold til implementeringsplan for 2015 prioriteres lovbundne opgaver, opgaver der allerede er igangsat samt opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejde og som forventes at køre over en lang periode. Der arbejdes for at de indsatser, der igangsættes i 2015, så vidt muligt er udgiftsneutrale. INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget drøfter Sundhedskoordinationsudvalgets endelige udkast til Sundhedsaftale med henblik på godkendelse 2. at sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben følgebrev.pdf /14 2 Åben Endeligt udkast til Sundhedsaftale /14 3 Åben Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf /14 4 Åben Udkast til implementeringsplan v pdf 2063/15 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Drøftelse foretaget og sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. Under punktet deltog ledere fra Ældrecenter og Sundhedscenter. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Afrapportering 2014 af Sundhedsplan 2020 Åben sag Sagsnr.: 13/33497 Sagsansvarlig: pje.sc.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Sundhedsplan 2020 blev vedtaget i 2012, hvor der sættes ambitiøse mål for sundheden blandt borgerne i Tårnby. For at nå de ambitiøse mål i Sundhedsplan 2020 har Kommunalbestyrelsen valgt, at indsatserne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker skal implementeres med nedsættelse af en projektorganisation, hvor der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Her følger orientering om første afrapportering med fokus på implementeringsfasen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den 1. marts 2013 blev styregruppe til Sundhedsplan 2020 nedsat, bestående af forvaltningscheferne for henholdsvis Børne- & Kulturforvaltningen og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, sundhedscenterleder og stedfortræder for sundhedscenterleder. Sundhedskoordinator er sekretær for styregruppen. Hen over sommeren 2013 blev medlemmer til tre koordinationsgrupper udpeget og november 2013 havde Koordinationsgruppe Børn & Unge, Koordinationsgruppe Voksne og Koordinationsgruppe Ældre deres første møde. I kommissorium for styregruppe til Sundhedsplan 2020 står, at delafrapportering skal foreligge i årene 2014, 2016 og I bilag 1 er afrapportering af Sundhedsplan Her følger hovedpointer fra denne afrapportering. Regeringen fremsatte primo 2014 nye mål for sundheden i Danmark. Der er høj grad af harmoni mellem regeringens mål og Tårnby Kommunes mål i Sundhedsplan På området mental sundhed sætter regeringen mål, men dette behandles ikke i Sundhedsplan Dog er det besluttet at implementere Forebyggelsespakke Mental Sundhed i 2015 i Tårnby. Sundhedsplan 2020 er hovedsagelig skrevet på baggrund af tal fra Sundhedsprofil for region og kommuner Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der er sket positive ændringer i borgernes vaner i forhold til alkohol og tobak. Det anbefales at vente med at vurdere eventuelle justeringer af Sundhedsplan 2020 på disse områder til 2017, hvor ny Sundhedsprofil for region og kommuner udkommer. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 viser, at der ingen ændring er sket på områderne for overvægt, fysisk aktivitet og mad. Derfor er målene i Sundhedsplan 2020 for disse parametre fortsat ambitiøse frem mod Data fra Børns Sundhed viser, at der fortsat er en høj andel af spædbørn udsat på passiv rygning i hjemmet. Det anbefales, at Styregruppe til Sundhedsplan 2020 og Koordinationsgruppe Børn & Unge diskuterer, hvilke særlige tiltag der skal fokuseres på, for at nå målet frem mod 2020 om mindre end 5 % passiv rygning blandt spædbørn. 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Implementering af Sundhedsplan 2020 og Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er evalueret med fokus på opstartsfasen ved fokusgruppegruppeinterview af de tre koordinationsgrupper. Hovedpointerne fra interviews handler om, at det har taget lang tid for grupperne at komme ind til kernen af deres opgave og rolle. Det kan skyldes, at det er uvant at arbejde i projektorganisation og for flere, er det uvant at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Grupperne fortæller, at sundhedsfremme er spændende at arbejde med og bifalder det tværfaglige samarbejde. Grupperne oplever manglende opbakning fra andre forvaltninger og foreslår, at indsatserne under Sundhedsplan 2020 indarbejdes i Tårnby Kommunes servicemål. Grupperne er tilfredse med projektlederen, men giver samtidig udtryk for, at implementeringen ville være mere sikker med en medarbejder udelukkende ansat til projektledelse. I november 2014 har formændene for de tre koordinationsgrupper fordelt indsatserne i de forebyggelsespakker, som skal begynde implementering i Det er pakkerne: Indeklima i skoler, Mental Sundhed og Overvægt. I bilag er oversigt over fordelingen mellem grupperne. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 119. INDSTILLING indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udvalget drøfter indsatsen. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Afrapportering år 2014, Sundhedsplan /14 2 Åben Fordeling af mental sundhed og overvægt til impl /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Drøftelse foretaget. 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen Åben sag Sagsnr.: 14/37580 Sagsansvarlig: kbc.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsforvaltningen besluttede at indgå samarbejdsaftale med Brøndby Kommune om dagtilbuddet Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Samarbejdsaftalen er revideret med visse ændringer. Den reviderede samarbejdsaftale forelægges til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen besluttede at indgå samarbejdsaftale med Brøndby Kommune om dagtilbuddet Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Samarbejdsaftalen er revideret med visse ændringer. Samarbejdsaftalen vedrørende Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, der tilbyder beskyttet beskæftigelse, og aktivitets- og samværstilbud jf. serviceloven 103, stk. 1 og 104. Endvidere tilbydes ekstern støttet beskæftigelse i virksomheder med netværksstøtte eller mentorordninger. Den generelle målgruppe er borgere med udviklingshæmning. Den reviderede samarbejdsaftale tager udgangspunkt i den tidligere indgåede samarbejdsaftale fra De væsentligste tilføjelser er følgende. - Nye tilbud i form af: Læring, Udvikling, Beskæftigelse (LUB) jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats Særlig ungdomsuddannelse (STU) jf. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. - Der benyttes enkeltmandsplaceringer på det ordinære arbejdsmarked: - Der er ændret visitationsprocedure: Kontrakten bliver ikke længere udfyldt i fællesskab i dens endelig form Job- & Aktivitetscenter Vestegnen sender en orientering om opstart i tilbuddet, til borgeren og Kommunen De øvrige kommuner som indgår i Vestegnssamarbejdet er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk, som har en fælles målsætning om en øget grad af selvforsyning på dagtilbudsområdet. Endvidere sikres fortrinsret til ledige pladser på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen. Tårnby Kommune forpligter sig ikke til køb af dagtilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, men vil tilstræbe at benytte tilbud på Job- & Aktivitetscenter Vestegnen, såfremt Tårnby Kommune ikke selv har et egnet tilbud. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Samarbejdsaftalen har været forlagt Børne- og Kulturforvaltningen, samt Jobcentret vedrørende de nye tilbud. Der har ikke været nogen bemærkninger. LOVGRUNDLAG Servicelovens 4. INDSTILLING indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget at: /kam 1. Samarbejdsaftalen gældende fra 1. januar 2015, mellem Tårnby Kommune og driftskommunen Brøndby Kommune vedrørende Job- & Aktivitetscenter Vestegnen godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og JAC Vestegnen november /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 14

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/362 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Arne Hansen, Tommy Frederiksen BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 15

17 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 4. Meddelelser 1. Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den (2912/15) 2. Bilag til referat af møde den Oplæg til samordningsudvalget (2902/15) 3. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed (2973/15) 4. Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) (2935/15) 5. Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende reglelr for optjening af ret til folkepension for flygtninge) (2948/15) 5. Rettelse til kvalitetsstandarder Forvaltningens kvalitetsstandarder version 2 (227991/14) 2. Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave 2 (5681/15) 6. Godkendelse af Sundhedsaftale følgebrev.pdf (216956/14) 2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale (216957/14) 3. Oversigt over eksisterende bilag-ny.pdf (216958/14) 4. Udkast til implementeringsplan v pdf (2063/15) 7. Afrapportering 2014 af Sundhedsplan Afrapportering år 2014, Sundhedsplan 2020 (66870/14) 2. Fordeling af mental sundhed og overvægt til impl (218234/14) 8. Forlængelse af samarbejdsaftale med Brøndby Kommune vedrørende dagtilbuddet JAC Vestegnen 1. Samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og JAC Vestegnen november 2014 (216158/14) 16

18 Bilag: 4.1. Referat fra ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd den Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2912/15

19 Amager Hospital Hvidovre Hospital Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Møde i: Samordningsudvalg Syd Dato: Kl.: Sted: Hvidovre Hospital Kettegård Allé Hvidovre Opgang Center 1, Taghus 1 Afsnit 172 Telefon Direkte Web Journal nr.: Dato: Ekstraordinært møde i Samordningsudvalg Syd 1. Orientering om Regionrådets beslutning om budget 2015 med særligt fokus på Amager og Hvidovre Hospitalers fusion med Glostrup Hospitals medicinske afdelinger Det ekstraordinære møde i Samordningsudvalg Syd var indkaldt på baggrund af flere politisk betingede forespørgsler til konsekvenserne for planområde Syd af beslutninger om strukturændringer på hospitalsområdet i Region H. Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen præsenterede regionrådets beslutninger og opridsede deres konsekvenser. Det aftaltes, at Torben Ø. Pedersens powerpoint-oplæg udsendes til udvalgets medlemmer til orientering. 2. Evt. og næste møde Der var intet til eventuelt. Næste møde er berammet til torsdag den 18. december 2014 kl på Hvidovre Hospital, mødelokale 2 i Vandrehallen. Deltagere: Kirsten Breindal, vicedirektør, AmH og HvH, formand Niels Peter Møller, direktør, Brøndby Kommune, formand Susanne Poulsen, vicedirektør, GLO Annette Hein Sørensen, sundhedschef, Vallensbæk Kommune Lars Rytter, hospitalspraksiskonsulent, GLO Jonas Meile, hospitalspraksiskonsulent AmH og HvH Suppleanter: Mette Riegels, sundheds- og bestillerchef, Hvidovre Kommune Per Fruerled, centerleder, Tårnby Kommune Ulla Kusk, afdelingschef, Albertslund Kommune

20 Ulla Callesen, centerchef, Høje-Taastrup Kommune Per Tostenæs, centerchef, Ishøj Kommune. I øvrigt deltog: Torben Ø. Pedersen, hospitalsdirektør, AmH og HvH Lena Wivel, specialkonsulent, AmH og HvH (ref.) Fraværende: Klaus Lunding, hospitalsdirektør, GLO Peder Mogensen, vicedirektør, AmH og HvH Jytte Therkildsen, direktør, Albertslund Kommune Jesper Trangbæk, direktør, Dragør Kommune Ole Toftegaard, direktør, Glostrup Kommune Charlotte Markussen, direktør, Høje-Taastrup Kommune Tina Boesgaard, direktør, Ishøj Kommune Merete Røn Christensen, centerchef, Københavns Kommune Christine Brochdorf, direktør, Hvidovre Kommune Kim Madsen, forvaltningschef, Tårnby Kommune Jean Hald Jensen, enhedschef, Region Hovedstaden Gitte Bylov Larsen, kontorchef, Københavns Kommune Jørgen Rem, praktiserende læge, PLO Hovedstaden John Sørensen, enhedschef, AmH og HvH Side 2

21 Bilag: 4.2. Bilag til referat af møde den Oplæg ti l samordningsudvalget Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2902/15

22 Strukturændringer på hospitalsområdet Konsekvenser for planområde Syd Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

23 Planlægnings- og optageområderne bibeholdes uændret Furesø Kommune flyttes Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

24 Strukturændringer Herlev Hospital og Gentofte Hospital samles Rigshospitalet og Glostrup Hospital samles Medicinen udskilles fra Glostrup Hospital og drives som udefunktion fra Hvidovre Hospital Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

25 Hvorfor? Rigshospitalet suppleres på Øjenområdet og Neurologi for at styrke hospitalet i den nationale og internationale konkurrence Samling af aktiviteten i planområderne for at udnytte ressourcerne (også de fysiske rammer)bedst muligt Besparelse på 130 mio. kr. Udligning af forskelle i vilkår Tilpasning til den internationale udvikling Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

26 Optageområder jf. hospitalsplanen Hvidovre Hospital varetager Område Syd ( indbyggere) vedrørende: Kirurgi Ortopædkirurgi Gynækologi og obstetrik Pædiatri Infektionsmedicin Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

27 Optageområder jf. hospitalsplanen Fremover varetager Amager og Hvidovre Hospital også øvrig medicin (kardiologi, endokrinologi, lungemedicin, geriatri) i planområdet fordelt på 3 matrikler HVH varetager: Brøndby, Hvidovre, Vesterbro og Valby ( indb.) AMH varetager: Amager V, Amager Ø, Tårnby og Dragør ( indb.) GLH varetager: Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk og Ishøj ( ) Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

28 Hvad kommer ikke med fra Glostrup Hospital Neurologi Reumatologi/rygcenter Intensiv Laboratorium og billediagnostik Demensudredning Flyvemedicin Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

29 Samarbejdet med kommuner og praksissektor Amager og Hvidovre Hospitaler (AHH) varetager som udgangspunkt og med forbehold for kapacitetsmæssige problemer samarbejdet med primærsektoren i hele planområdet indenfor: Laboratorieområdet (RHEL) Mikrobiologi og patologi Billeddiagnostik varetages indtil videre af Glostrup Hospital i optageområdet investeringsbehovet ved overførsel til AHH undersøges Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

30 Samarbejdet med kommuner og praksissektor AHH varetager samarbejdet med kommunerne omkring indlæggelse og udskrivning med undtagelse af neurologiske patienter Kommunerne i Glostrups optageområde skal fremover kun samarbejde med ét hospital for de fleste patientkategorier AHH overtager ansvaret for samordningskonsulent, socialsygeplejerske og følge hjem team i Glostrups optageområde Samordningsudvalgets fremtidige sammensætning afventer Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

31 Overvejelser om den fremtidige organisering af medicinen Principielt kunne vi drive de 3 medicinske afdelinger videre uændret, men: Der vil være kvalitetsmæssige fordele forbundet med at drive grenspecialerne på tværs af matriklerne med større volumen En større grad af grenspecialisering vil kunne reducere rekrutteringsproblemer vedrørende speciallæger Visse patientgrupper bør samles for at sikre kvaliteten Gastromedicinske patienter bør indlægges på hospitaler med gastrokirurgi (Hvidovre) Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

32 Overvejelser om den fremtidige organisering af medicinen De medicinske afdelinger på Glostrup og Amager Hospital skal sikres interessante opgaver for at sikre overlevelsen Områder med rekrutteringsproblemer kræver særlige organisationsformer Der bør være ledelse på afdelingsledelsesniveau på alle matrikler Opgaver bør overføres fra Hvidovre-matriklen for at sikre plads til ombygning Antallet af afdelinger/afdelingsledelser må ikke blive for stort Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

33 Overvejelser om den fremtidige organisering af medicinen Lægevagtslagene skal passe til strukturen og udnyttes optimalt Den politiske forudsætning om akutoptag på alle 3 matrikler skal opfyldes DET BLIVER IKKE LET!!! Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

34 Neurologi Neurologien på RH og GLO fusionerer til en samlet afdeling d De nærmere omstændigheder vedr. ledelse, fordeling af subspecialer mm er endnu ikke på plads. Der skal være specialiseret neurorehabilitering på Glostrup matriklen og planen om bygning af et nyt neurorehabiliteringshus til højt specialiseret neurorehabiltering er uændret. Rehabilitering af alle apopleksipatienter i region Hovedstaden foregår på apopleksiafsnit, derfor flytter apopleksirehabiliteringsengene fra Amager matriklen til Glostrup matriklen d Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

35 Neurologi - fortsat Trombolyse af apopleksipatienter fortsætter indtil videre uændret dvs. delt imellem Glostrup og Bispebjerg Hospital. GLO/RH samarbejder med kommunerne omkring indlæggelse og udskrivelse af neurologiske patienter GLO/RH neurologiske afdeling servicerer Hvidovre Hospital i forhold til neurologiske patienter Glostrup matriklen vil også fremover modtage akutte neurologiske patienter fra planområde Syd GLO/RH skal lave samarbejdsaftaler vedr. neurologien med Bispebjerg Hospital om planområde Byen/Syd Ekstraordinært Samordningsudvalgsmøde 26. november 2014

36 Bilag: 4.3. Referat fra møde den i Embedsmandsudvalget for Sundhed Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2973/15

37 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Embedsmandsudvalg for Sundhed 12. december 2014 Den 9. december 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Deltagere Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Katja Kayser, København (SUF) Niels Peter Møller, Brøndby Louise Høg, Hørsholm (afbud) Thomas Bille, Gentofte Mette Bierbaum, Gribskov Sven Bjerre, København (SOF) (afbud) Mette Riegels, Hvidovre (afbud) Charlotte Markussen, Høje-Taastrup (afbud) Johannes Nilsson, Bornholm Mette Vaaben Mortensen, Ballerup Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Mette Dissing Odgaard, Det fælleskommunale sundhedssekretariat (afbud) Elsa Martha Eriksen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Thilde Lydiksen, København Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/14 1) Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsordenen. Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen. 2) Godkendelse af referat Referat af møde den 14. november 2014 i Embedsmandsudvalget for Sundhed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 19. november 2014.

38 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 14. november Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte referat af møde den 14. november ) Forberedelse af temadrøftelser i PAS og PPU. På møder i PAS og PPU i januar 2015 drøftes nye samarbejdsformer ligesom sygebesøg og lægetilgængelighed forventes dagsordensat. Embedsmandsudvalget for sundhed bedes drøfte emnerne med henblik på at give indspil til drøftelserne på PAS og PPU. Tema 1: Sygebesøg og lægetilgængelighed i samarbejdet med kommunerne Den nye overenskomst med PLO betyder, at opgaver og økonomi vedr. sygebesøg og indsatser for visse grupper af psykisk syge, flyttes fra den centrale overenskomst ud til praksisplanudvalgene til lokal tilrettelæggelse og forhandling. Opgaven ang. sygebesøg omfatter alle typer af sygebesøg, som lægen er ansvarlig for inden for dagtiden. Udlægningen betyder, at dækningen af akut- og midlertidige pladser kan forhandles lokalt i praksisplanen. Aftalen tydeliggør desuden lægernes forpligtigelse i forhold til tilgængelighed ved, at der er foretaget en revision i overenskomstens udviklingsdel og i en række paragraffer. Den konkrete beskrivelse af lægernes forpligtigelser skal fremadrettet ske i de enkelte praksisplaner. Der vedlægges baggrunds notat om sygebesøg og lægetilgængelighed som grundlag for drøftelsen i Embedsmandsudvalget (bilag 1). Notat gennemgår kort økonomi og ønsker til praksisplanen fra de involverede parter samt det forskellige former for sygebesøg som kan drøftes i denne sammenhæng: Almindelige sygebesøg og generel tilgængelighed Opfølgende og opsøgende hjemmebesøg Lægetilgængelighed på akutpladser og andre midlertidige pladser Faste læger på plejecentre Som supplement til notatet har Det fælleskommunale sundhedssekretariat i starten af december 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i de 29 kommuner med henblik på at afdække, om kommunerne oplever udfordringer med at få de praktiserende læger ud på sygebesøg. Resultatet heraf præsenteres på mødet og det drøftes om afdækningen peger i retning af særlige udfordringer, som skal håndteres i praksisplanen. Tema 2: Nye samarbejdsformer Afsættet for temadrøftelsen om nye samarbejdsformer i praksisplanen, er at skabe en forbedret indsats for de borgere, hvor det eksisterende samarbejde og koordination i dag ikke er tilstrækkeligt til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes. 2

39 Nye samarbejdsformer kan strække sig fra at være en samarbejdsaftale mellem to eller flere parter målrettet en konkret gruppe af borgere til et fælles sundhedshus med fælles regionale og kommunale tilbud til borgere og i den fuldt integrerede model også fælles ledelse, organisation og økonomi. Emnet nye samarbejdsformer har i praksisplanens optik to spor : 1. Nye samarbejdsformer på tværs af sektorer 2. Organisatorisk perspektiv Der vedlægges kort notat der uddyber de to spor til brug for Embedsmandsudvalgets drøftelse (bilag 2) Det indstilles, at Embedsmandsudvalget med udgangspunkt i de vedlagte baggrundsnotater drøfter sygebesøg/tilgængelighed og nye samarbejdsformer med henblik på indspil til drøftelserne i hhv. PAS og PPU. Beslutning: Embedsmandsudvalget havde en kort drøftelse om KLs forhandlingsforberedende møde holdt den 11. december. Det er opfattelsen at det er en meget stor opgave at få gennemført lokale aftaler med PLO og regionen, og at nye veje skal forsøges. Temadrøftelse om lægedækning og tilgængelighed: Thilde Lydiksen fremlagde den gennemførte undersøgelse omkring kommunernes kendskab til og brug af de forskellige typer af sygebesøg, herunder oplevede udfordringer ift. lægernes deltagelse i sygebesøg. Oversigt over kommunernes svar vedlægges referatet. Helt overordnet viser undersøgelsen at kommunerne generelt ikke oplever store udfordringer med de almindelige sygebesøg og at potentialet for lokale aftaler primært nok vil være at finde ved et fokus på opsøgende og opfølgende hjemmebesøg, samt lægedækning på akutpladser og andre midlertidige pladser., Forskellige elementer kunne drøftes med de øvrige parter i arbejdet, herunder: at kommunerne kan rekvirere opfølgende hjemmebesøg, ligesom Lars Rytters tanker om udviklingen af disse hjemmebesøg og vejledningen om den ældre medicinske patient kan være med til at pege på områder hvor disse aftaler kan udvikles og forbedres. Eksisterende paragraf 2 aftaler på området kan udgøre et kendt basis for drøftelser om indhold af en underliggende aftale. Det er under alle omstændigheder en del af arbejdet praksisplanen at få inddraget en paragraf 2 aftalerne hvorfor det kan være en mere gangbar vej ift. PLO og Regionen. Det fælleskommunale sundhedssekretariat udarbejder en liste over de eksisterende paragraf 2-aftaler i Region Hovedstaden til næste møde i Embedsmandsudvalget. KL har udarbejdet en oversigt over paragraf 2 aftaler, som der kan tages udgangspunkt i. Det fælleskommunale sundhedssekretariat udarbejder desuden et notat med forslag til mere konkrete ønsker ang. opfølgende og opsøgende hjemmebesøg samt lægedæ k- 3

40 ning på akutpladser og andre midlertidige pladser til næste møde i Embedsmandsudvalget. Temadrøftelse om samarbejdsformer: Grundlæggende handler det om at høre AP om hvad de kan og hvad de vil ift. udviklingen af nye samarbejdsformer. Ligeledes vil det være vigtigt at få afklaret hvad regionerne byder ind med. Det vil være en mulighed at målrette samarbejdsformerne ift. sårbare borgere Endvidere vil det være et ønske fra særligt Bornholm, men også andre at der ses på nye samarbejder omkring uddannelsespladser, da det vil understøtte rekruttering. Lige i forlængelse heraf er der et behov for at regionen påtager sig en rolle ift. de kommende års lægeafgang og der af følgende udfordringer ift. rekruttering. 4) Tilbagemelding til KL vedr. aftale om FMK I forbindelse med kommunernes implementering af FMK er der konstateret, at der i mange tilfælde er uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det i mange sammenhænge nødvendigt at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet. KL, PLO og Danske Regioner har været i forhandlinger om en aftale om ovennævnte oprydning på medicinkortene. Denne aftale skal tiltrædes lokalt og er afhængig af, at der kan sikres en hurtig implementering. Det vil betyde, at implementeringsaftalen underskrives af de lokale parter hurtigt efter aftale mellem KL/PLO/DR uden egentlig lokale forhandlinger. Der skal derfor sikres et mandat hos kommunerne. Det er forventningen, at KL udarbejder et udkast til brev som KKR-formandskaberne kan anvende til at skabe det politiske mandat hos de enkelte kommuner ved skriftelig proces i januar. Inden denne proces sættes i gang har KL dog ønsket en "trykafprøvning" blandt kommunerne på administrativt niveau af forslaget til aftalen. Ligeledes har Danske Regioner tilsvarende sikret sig mandat hos regionerne. Der vedlægges et KL notat som beskriver både de forpligtigelser som lægen allerede har i dag og hvad det er for en ny opgave som det er ønsket at lægerne skal udfører (bilag 3). Notatet er tidligere udsendt medhenblik på en drøftelse med klyngerne og tilbagemelding på Embedsmandsudvalgets møde ift. indholdet af aftalen og om der er opbakning til aftalen. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter tilbagemelding til KL om aftalen. 4

41 Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede det udsendte KL-notat om aftalen. Der er siden udsendelse sket en udvikling i drøftelserne mellem PLO og KL, der blandt andet peger på at afregningen vil blive aktivitetsbaseret indenfor en ramme og at tidsperioden formentlig udvides. Helt overordnet er der opbakning til aftalen. Der blev dog peget på følgende elementer og spørgsmål: Kommunerne kan ikke validere/vurdere standarden af medicinkortene, det er en opgave for almenpraksis eller hospitalet. Det skal være helt klart beskrevet hvilke opgave lægerne har herunder meget klar retningslinjer for aftalen. Det er uklart hvad der så sker efter indlæggelse fremadrettet. Der gives en melding herom tilbage til KL. 5) Sundhedsaftale 3 Sundhedsaftale 3 blev godkendt på Sundhedskoordinationsudvalget den 25. november. Til orientering blev formuleringen om epikriser drøftet på Sundhedskoordinationsudvalgets møde, og følgende formulering blev godkendt: Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den for t- satte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Sundhedsaftale 3 er efterfølgende sendt til godkendelse i kommunerne med svarfrist den 27. januar Implementeringsplaner Som noget nyt arbejdes der med årlige implementeringsplaner for Sundhedsaftale 3. Udformning og indhold af implementeringsplanerne har været drøftet i DAS og SKU. Der er enighed om at der arbejdes med en indledende prioritering over de kommende fire år af sundhedsaftalens indsatser og at implementeringsplanerne skal udarbejdes i et rul der passer med de kommunale budgetprocesser. Proces: Implementeringsplanerne for 2015 og 2016 udarbejdes sideløbende. Det er ikke muligt at få implementeringsplanen for 2015 inddraget i de kommunale budgetprocesser for året. Det er derfor besluttet at implemen- 5

42 teringsplanen 2015 prioriterer lovbundne opgaver, opgaver der er igangsat samt opgaver, hvor det er nødvendigt med et større forberedelsesarbejdet. Implementeringsplan 2015 godkendes på SKU mødet i januar og drøftes/godkendes i KKR Hovedstaden på mødet 23. februar Processen for implementeringsplan 2016 vil ligeledes blive drøftet på SKU i januar 2015, og herefter på kommunale dialogmøder og i KKR Hovedstaden på det møder i februar. Herefter sendes forslag til implementeringsplan for 2016 til kommunerne til drøftelse og indarbejdelse i deres budgetter for det kommende år. Det foreslås, at kommunerne giver melding tilbage til KKR om hvorvidt de har implementeringsplanens forslag med i det kommende års budgetter i løbet af august/september 2015, forud for endelig godkendelse af implementeringsplanerne i SKU. Prioritering af indsatser 2015 På DAS d. 19. december drøftes og godkendes prioritering af sundhedsaftalens indsatser, med særligt fokus på implementeringsplanerne for 2015 og Der er på baggrund af drøftelsen på sidste DAS møde (d. 21. november 2014), arbejdet i projektsekretariatet med at nedbringe antallet af indsatser i implementeringsplanen for Vedlagt er udkast til prioriteringsplan for 2015 og 2016 (bilag 4). Det skal understreges at planen fortsat er under udarbejdelse og at en revideret ve r- sion forventes fremlagt på DAS mødet, det er dog usikkert om den vil være klar inden mødet i embedsmandsudvalget. Af den vedlagte oversigt fremgår følgende fordeling af indsatserne over 2015 og 2016: Er igangsat: 16 (lyserød) Igangsættes 2015: 15 (mørkeblå) Igangsættes efterår 2015: 5 (grøn) Igangsættes 2016: 18 (lilla) Embedsmandsudvalget ønskede på møde d. 14. november, at det daværende forslag til prioritering blev sendt til kommentering i klyngerne. Alle klynger har givet input til prioritering af indsatser i implementeringsplanen. Tre klyngesvar bemærker, at der generelt er for mange indsatser i 2015, et svar bemærker at antallet i 2015 er i orden. Generelt viser besvarelserne dog, at klyngerne i højere grad ønsker at sætte fokus på bestemte indsatser, som skal løftes i 2015, end at udpege indsatser, som ikke skal startes i

43 Nedenfor fremgår en oversigt over kommunernes ønsker hvilke indsatser der påbegyndes i Det skal fremhæves at flere af indsatserne ønskes rykket frem fra senere år til påbegyndelse i Da der blandt andet arbejdes for, at antallet af indsatser skal sænkes i 2015, vil det være nødvendigt at forholdes sig til hvilke indsatser der i så fald bør bortfalde fra den nuværende prioriterede liste. Kommunernes ønsker til implementeringsplan 2015 er Indsats 2 (telemedicin) skal ses i sammenhæng med indsats 1 (i 2015) (pt. 2015). Indsats 20 (UTH borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske forløb) skal ses i sammenhæng med indsats 19 (pt. 2016) Indsats 24 (rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom)(pt. 2016) Indsats 25 (rådgivningsforpligtelse vedr. hygiejne) (pt. 2017) Indsats 29 (aftale om lægefagligt ansvar) bør tidsmæssigt flyttes frem (pt. 2016) Indsats 30 (aftale om opgaveoverdragelse)(pt. ikke årstalssat sker løbende over perioden) Indsats 34 (bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet) (pt. 2017) Indsats 35 (fælles fødselsforberedelse)(pt. 2017) Indsats 36a (henvisning Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) OBS NY ikke godkendt endnu (pt. ikke tidsfastsat) Indsats 44 (børn i familier med misbrugsproblemer)(pt. 2016). Indsats 51 (revision af kommunikationsaftalen) (pt vurderes allerede at være igangsat) Indsats 61 (epikrise) (pt. 2015) Indsats 64 (indsatser erhvervet hjerneskade) følger indsats 72 og især 73 (pt. 2016) Indsats 67 (mobilisering og genoptræning under indlæggelse) bør igangsættes tidligere (pt. 2017) Indsats 74 (vederlagsfri fysioterapi mv.) (pt. 2016) Særligt fokus bør være på indsats 24, 29, 34, 61 og 67 som alle nævnes af flere klynger. Kommentering på det faglige indhold i implementeringsplanen I forlængelse af godkendelsen af den endelige prioritering af indsatser for 2015 og 2016 på DAS d. 19. december, skal det faglige indhold i implementeringsplanen for 2015 færdiggøres frem mod drøftelse i SKU d. 23. januar

44 Der vil være tale om en meget kort proces, hvor deadline vil ligge allerede omkring d. 10. januar Det vil være af interesse at få kommuner eller klynger til at kommenterer på indholdet i implementeringsplanen, trods den korte deadline. Embedsmandsudvalget har tidligere besluttet at klyngerne er omdrejningspunktet i arbejdet med Sundhedsaftale 3 og den kommende implementering. Det kan dog med den korte deadline være svært at nå ud via klyngerne, hvorfor det kan overvejes om der i dette tilfælde kan iværksættes en anden proces for kommentering. Derfor bedes Embedsmandsudvalget drøfte, hvordan denne proces kan finde sted. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: drøfter proces for udarbejdelse af implementeringsplanerne, herunder hvordan og på hvilket niveau en evt. kommunal tilbagemelding skal ske drøfter prioritering af indsatser for 2015 og 2016, herunder klyngernes ønsker til prioriteringer og deraf evt. ændringer af implementeringsplan 2015 drøfter hvordan en kommunal kommentering af indholdet i implementeringsplanen kan gennemføres. Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede implementeringsplanerne for 2015 og Det vil være nødvendigt at få reduceret yderligere i antallet af indsatser. Klyngerne har været bedt om at komme med input til yderligere reduktion af indsatserne, men det har ikke været muligt af denne vej at pege på indsatser der kan tages ud. Embedsmandsudvalget drøftede yderligere kriterier for reduktion som ønskes drøftet med regionen forud for DAS mødet, således at der om muligt kan foreligge et nye forslag til drøftelse på mødet. Følgende rammer ift. prioritering inddrages: Ift. præsentationen tages de indsatser der er i gangsat ud De lovpligtige indsatser gennemgås og de der kan skydes, bør nok skydes Der skal være fokus på de politisk prioriterede indsatser I forlængelse af ovenstående foreslås indsats 29, 61 og 67 fremrykket til 2015 ift. klyngernes ønsker Der laves en vurdering på ressourcetrækket ift. de indsatser der igangsættes, da det er meget forskelligt fra indsats til indsats. Endvidere arbejdes der for at få forlænget kommenteringsfristen blandt kommunerne på indholdet i implementeringsplanerne. Det foreslås konkret at formænd for klyngerne inddrages i dette arbejde. Det skal understreges at implementeringsplanerne alene arbejder med et overordnet overblik over indsatserne. Det vil være i de kommende arbejdsgrupper at implementeringsplanerne/indsatserne bliver konkretiseret, hvorfor der ift. denne kommentering primært er behov for at have fokus på de overordnerede elementer i en implementering. 6) Hjemtagning af færdigbehandlede 8

45 Sundhedskoordinationsudvalget i hovedstadsregionen har haft en indledende drøftelse af arbejdet med hjemtagning af færdigbehandlede borgere på møde den 25. november Af nationale opgørelser fremgår, at særligt hovedstadsområdet har en udfordring i forhold til hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Sundhedskoordinationsudvalget har bedt DAS om at komme med forslag til, hvorledes der kan følges op på området og udviklingen i SKU. Der er i Embedsmandsudvalget derfor behov for en drøftelse af, hvad kommunerne ønsker drøftet og fremlagt i Den Administrative Styregruppe som forslag til en videre opfølgning på området i SKU. Oversigt over nye indsatser i 2014 og 2015 Kommunerne har i forbindelse med økonomiaftalerne for 2014 og 2015 fået hhv. 300 og 350 mio. kr., blandt andet med det formål at færre færdigbehandlede patienter optager en seng på hospitalerne. Det er forventningen at midlerne blandt andet er udmøntet på området, hvilket er søgt kortlagt via en rundspørge i kommunerne om nye initiativer op startet i 2014 eller planlagt i Fokus er på det somatiske område. Der skal være opmærksomhed på at kommunerne er blevet bedt om at beskrive hvilke nye indsatser, som der er blevet startet i 2014 og 2015, og der er dermed ikke spurgt ind til alle indsatser i kommunerne, som har relevans for hjemtagelse af færdigbehandlede borgere. Kortlægningen giver derfor ikke et fuldkomment oveblik over alle indsatser i kommunerne. Oversigten viser at stort set alle kommuner arbejder med indsatser, der re t- ter sig mod hjemtagning af færdigbehandlede borgere (bilag 5). De kommuner der ikke har iværksat indsatser, er generelt kommuner som ikke har problemer med at hjemtage deres færdigbehandlede borgere. Alle kommuner, på nær et par enkelte, har påbegyndt indsatser i 2014 eller påbegynder indsatser i Størstedelen af de indsatser, som er startet før 2014 eller i 2014, føres videre ind i De nye indsatser i kommunerne omhandler en bred vifte af tiltag, hvor fokus og vægt lægges forskelligt i de enkelte kommuner, alt efter udfordringens omfang og den lokale organisering. Kommunernes nye indsatser i 2014 og 2015 har særligt fokus på: Kapacitet: Alle kommuner i Hovedstaden, med undtagelse af én, arbejder på at øge kapaciteten gennem oprettelse eller udvidelse af akutpladser, plejehjemspladser, døgnpladser, rehabiliteringspladser herunder oprettelse af fleksible, midlertidige pladser. Optimering af indlæggelses- og udskrivningsforløb: Der er 20 kommuner, som beskriver et fokus på optimering af indlæggelses- og udskrivningsforløb gennem indsatser som fremskudt visitation, implementering 9

46 af triage, udskrivningsvisitatorer/koordinatorer på hospitalerne og kortlægning af tværsektorielle forløb. Kompetenceudvikling: I alt 8 kommuner har beskrevet indsatser i 2014 eller 2015 der omhandler kompetenceudvikling og efteruddannelse af personale, som har med borgere at gøre på akutpladser, plejehjemspladser, døgnpladser, rehabiliteringspladser og fleksible, midlertidige pladser. Indsatserne omkring kompetenceudvikling gælder også for hjemmeplejen, således at der i indsatsen også er fokus på forebyggelse på indlæggelser/genindlæggelser, herunder tidlig opsporing. Effektmål: Kommunerne er blevet bedt om at beskrive effektmål i det omfang de er fastlagte i forhold til de nye indsatser. Selvom alle kommunerne fokuserer på at sikre hjemtagning af alle færdigbehandlede borgere inden for tidsfristen, har meget få kommuner dog udarbejdet specifikke effektmål. Kommunernes fulde besvarelser fremgår af bilag 5. Dermed giver skemaet et oveblik over nye og planlagte kommunale indsatser for hjemtagning af færdigbehandlede i 2014 og Yderligere viser bilag 5 også den kapacitet der er til hjemtagning af færdigbehandlede i kommunerne, i det omfang den enkelte kommune har beskrevet det. Der skelnes i bilaget ikke mellem rehabiliteringspladser, akutpla d- ser, midlertidige pladser mv. Udviklingen siden 2013 Til brug for drøftelsen er det forsøgt at se på data fra 2013 og 2014, både ift. udviklingen i færdigbehandlingsdage, længden på færdigbehandlingsforløb og variationer mellem planområderne. Færdigbehandlingsdage: Af bilag 5 fremgår desuden tal for kommunernes færdigbehandlingsdage pr indbyggere for 2013 og 2014 (dog kun perioden januar-september 2014 bilag 6). For at give et visuelt overblik over, hvordan kommunernes hjemtagning af færdigbehandlede har udviklet sig fra 2013 til 2014 er skemaet markeret med farverne; grøn, rød og blå. Grøn markering indikerer at antallet af færdigbehandlingsdage pr indbyggere er blev bedre siden 2013, rød at det er blevet dårligere og blå at det er stort set uændret. Presset på kommunernes hjemtagning af færdigbehandlede stiger og effekten af kapacitetsudbygningen må forventes at være længere om at manifestere sig, da det også handler om anlæg. Længde på færdigbehandlingsforløb: Af LIS-data for januar-september 2014 fremgår, at langt hovedparten af færdigbehandlingsforløbene er korte, det vil sige op til 2 uger. Alle kommuner også dem hvor hjem- 10

47 tagning ikke er en generel udfordring har færdigbehandlingsforløb på op til 4 uger. De (5) kommuner som har størst udfordringer med hjemtagninger er også de kommuner som oplever flest lange færdigbehandlingsforløb over 5 uger. Opdeling på planområder: Ser man på LIS-data, fremgår det at planområderne Midt og Syd, samlet set, oplever de største udfordringer i forhold til hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Ser man derimod på de enkelte kommuner i planområde Midt og Syd, er der dog også meget store variationer indenfor antallet af færdigbehandlingsdage indenfor det enkelte planområde. Perspektivering Nedenstående temaer fremgår ikke af skemaerne, men kan være medvirkende til at nuancere debatten om hjemtagning af færdigbehandlede borgere i kommunerne. Der synes at være belæg for en drøftelse af snitfladerne ved hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Forudsigelse af kapacitet er vanskelig - og en øget kapacitet i kommunerne har ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng med antallet af liggedage i det lange perspektiv. Det er vanskeligt at forudsige, hvilken kapacitet der er nødvendig i kommunerne i et længere tidsperspektiv, blandt andet på grund af en fortsat udvikling med accelererede patientforløb og en befolkning der bliver ældre og ældre, en mulig stærekasseeffekt. Endvidere kan det fremhæves at øget kapacitet ofte kræver anlæg og det derfor må forventes at indsatser på denne front har en længere indfasningstid. Et færdigbehandlingsperspektiv den rette brug af færdigbehandlingsbegrebet bør drøftes. Ofte oplever udskrivningskoordinatorerne at de vender patienter i døren som er færdigmeldt, men som ikke er klar til at komme hjem. Færdigmeldes patienter på grund af hospitalernes manglende kapacitet? Det er en udfordring, hvis patienter bliver udskrevet, når de stadig er behandlingskrævende dels for primær sektorens indsatser, dels ift. risiko for flere genindlæggelser. Et opgaveglidningsperspektiv - det opleves i kommunerne at langt mere komplicerede opgaver kommer ud til os, blandt andet som følge af de accelererede patientforløb. Der skal ske en udvikling af medarbejderkompetence i kommunerne, for at hjemtage denne type borgere med mere specialiserede behov. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter udviklingen på område, herunder: behovet for yderligere tiltag blandt kommunerne ift. hjemtagning evt. konkrete forslag til tiltag i samarbejdet med regionen 11

48 Endvidere drøfter Embedsmandsudvalget forslag til, hvorledes sagen kan følges i SKU. Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede emnet. Følgende blev konkluderet: Tallene anses grundlæggende ikke for at være pålidelige. Eksempelvis viser undersøgelser i København at 40 procent at de der færdigmeldes på hospitalerne, slet ikke er klar til hjemtagning. Omvendt viser andre undersøgelser at der faktisk også er en del borgere på hospitalerne, som er hjemtagningsklare uden at være anmeldt som sådan. Der er forskelle på tværs af planområderne som er bemærkelsesværdige Kommunerne har en vigtig opgave i at gå i dialog med hospitalerne om parathed til hjemtagning og herunder særligt mulighederne for at understøtte det gode udskrivningsforløb. 7) Forberedelse af DAS møde den 19. december Der afholdes møde i Den Administrative Styregruppe den 19. december. Følgende sager forventes på mødet: Godkendelse af dagsorden Opfølgning på SKU og dagsorden til møde 30. januar Implementeringsplaner for 2015 og 2016 [punktet eftersendes] Tilpasning af ledelsesoverblik vedrørende sundhedsaftalerne for hhv. det somatiske- og psykiatriske område Orientering om nedsættelse af arbejdsgruppe, som skal fremkomme med initiativer til øget gennemsigtighed omkring kommunal medfinansiering Status for projekt om telemedicinsk sårvurdering og godkendelse af fælles regional samarbejdsaftale mellem sårcentrene og kommunerne Orientering om revision af Hospital- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) Oplæg om tværsektorielt samarbejde i regi af sundhedsplatformen Eventuelt Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsorden til mødet i Den Administrative Styregruppe. Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede det foreløbige kommissorium for arbejdsgruppe om øget gennemsigtighed i medfinansieringen. Politisk er ønsket formuleret af borgmestrene som en specifikation af hvad kommunerne faktisk betaler for. Det er spørgsmålet om det egentligt vil fremgår af denne undersøgelse. Det vil være formålstjenstligt at der arbejdes med korrektion for køn, alder og socioøk o- nomi for herved at opnå et sammenligningsgrundlag mellem kommunerne. Endvidere vil det være interessant at se på hospitals kapacitet på planområderne og hvorvidt dette har en betydning fx ift. genindlæggelser. 12

49 8) Henvendelse fra hjerneskadekoordinatorer om visitation af senhjerneskadede til specialiseret døgngenoptræning KL har videreformidlet en henvendelse fra en netværksgruppe af hjerneskadekoordinatorer i Region Hovedstaden, vedrørende udfordringer omkring visitation af senhjerneskadede til specialiseret døgngenoptræning (særligt på Kurhus). Netværksgruppen opsummerer udfordringerne således. Det er Region Hovedstadens visitationsudvalg, der tager beslutning om kaution til Kurhus. Beslutningen træffes alene ud fra et kriterium om, hvornår der ikke længere er behov for dagligt speciallæge tilsyn. Kommunerne har ingen indflydelse på eller ankemulighed vedr. ovenstående beslutning. Vi kan konstatere, at der er regionale forskelle i visitationskriterier til specialiserede fase 2 tilbud (som Kurhus), hvilket går imod forløbsprogrammets intention om at skabe en national standard. KL ønsker embedsmandsudvalgets vurdering af henvendelsen herunder om det er muligt at finde løsninger på udfordringerne i regionalt regi. KKR s Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisningen har også drøftet henvendelsen på møde 2. december. Der blev på mødet 2. december blev det fra regionen oplyst at længden af ophold på Kurhus varierer mere og kan være længere end henvendelsen giver indtryk af. Der blev samtidig fra kommunal side angivet at den beskrevne problemstilling er en udfordring i kommunerne. Embedsmandsudvalget besluttede, at bede KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Sundhed om at gå videre med henvendelsen med henblik på en drøftelse med Region Hovedstaden i Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler - om blandt andet visitationskriterierne. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter henvendelsen fra netværksgruppen med henblik på at drøfte problemstillingen i DAS. Beslutning: Sagen fremsendes til DAS med henblik på drøftelse på førstkommende møde i ) Høring: National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen har sendt retningslinje for behandling af alkoholafhængighed i høring med høringsfrist den 17. december. KKR er høringspart. Formålet med retningslinjen er at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling i Danmark. Retningslinjen omhandler behandling af voksne med alkoholafhængighed. Det forventes, at gruppen med både svær psykisk sygdom og alkoholproblemer er emne for en anden national klinisk retningslinje. 13

50 Målgruppen for retningslinjen er en bred vifte af behandlere, herunder personale i alkoholbehandlingsinstitutioner (læger, sygeplejersker, psykol o- ger, socialrådgivere og pædagoger mv.) og alment praktiserende læger. De s- uden henvender retningslinjen sig til beslutningstagere indenfor området (kommuner, regioner). Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen bestående af repræsentanter fra de involverede faglige selskaber og interesseorganisationer. Ligeledes har en referencegruppe bestående af faglige og administrative repræsentanter været inddraget og hørt undervejs i arbejdet. Det skal præciseres, at retningslinjen kun beskæftiger sig med udvalgte dele af behandlingsindsatsen på alkoholområdet. De problemstillinger, som retningslinjen omhandler, er prioriteret af den faglige arbejdsg ruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret alkoholbehandling. Høringsmaterialet kan findes her: https://hoeringsportalen.dk/hearing/details/42230 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget giver input til administrativt høringssvar om retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. Beslutning: Embedsmandsudvalget havde ikke input til høringssvaret. Det blev drøftet at det har betydning at høringssvar fra KKR har en regional vinkel. 10) Evt. Det politiske dialogmøde, der har været drøftet lagt primo februar flyttes til primo marts, da der i februar er sammenfald med et politisk dialogmøde på socialområdet. Det administrative møde fastholdes til primo februar med det formål at drøfte implementeringsplaner for Der blev rejst ønske om at genoptræningsområdet drøftes i udvalget særligt ift. den nye bekendtgørelse og vejledning på området og konsekvenserne heraf. 14

51 Bilag: 4.4. Orientering om lov om ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2935/15

52

53

54

55

56

57

58

59

60 Bilag: 4.5. Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende reglelr for optjening af ret til folkepension for flygtninge) Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2948/15

61 Til kommuner, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen m.fl. 19. december Orientering om lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge) Folketinget har den 19. december 2014 vedtaget lovforslag L 79, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge). Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandling, kan findes i Retsinformation på og på Folketingets hjemmeside Lovforarbejderne kan ses på dette link på Folketingets hjemmeside: Loven træder i kraft den 1. januar Med loven genindføres de regler om optjening af ret til folkepension for flygtninge, som var gældende før 1. januar De nye regler, der gælder fra 1. januar 2015, indebærer, at alle udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter 7 eller 8 i udlændingeloven med virkning fra 1. januar 2015 kan sidestille bopælstid i oprindelseslandet og med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid for ret til folkepension. Det samme gælder bopælstid i andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i udlændingelovens 7. Det fremgår af 9, stk. 1 i lov om social pension. Bopælstider, der medregnes efter 9, stk. 1, i lov om social pension, medregnes også ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år efter 4 i lov om social pension. Side 1 af 3

62 Udlændinge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter 7 eller 8 i udlændingeloven, og som inden 1. januar 2015 er tilkendt folkepension, har uden ansøgning ret til at få fastsat den tilkendte folkepension på baggrund af en opgørelse af bopælstid efter den ændrede 9 i lov om social pension. Denne ret gælder fra 1. januar Herved opnår de flygtninge, der er ankommet til Danmark fra den 1. januar 2011, og som inden den 1. januar 2015 er tilkendt en brøkfolkepension, en ret til at få ændret beregningen af optjeningen efter 9 i lov om social pension, som den gælder fra 1. januar Det gælder således uanset, at de tidligere har fået fastsat optjeningstiden for ret til folkepension. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark i det omfang myndigheden har kendskab til disse sager, genoptager sagen og træffer fornyet afgørelse om den bopælstid, der skal lægges til grund for optjening af folkepension med virkning fra 1. januar De flygtninge, der er indrejst i Danmark i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014, som er meddelt ophold i Danmark efter 7 eller 8 i udlændingeloven, men som ikke har opnået ret til folkepension på grund af kravet om minimum 3 års bopæl, vil i stedet modtage hjælp til forsørgelse efter aktivlovens 27. Med ændringen af reglerne om optjening af ret til folkepension for flygtninge, vil disse flygtninge også kunne få ret til folkepension. Overgang til folkepension forudsætter, at der indgives ansøgning til Udbetaling Danmark. Kommunerne, som har kontakten med disse flygtninge, skal være opmærksomme på at vejlede om muligheden for at søge om folkepension på baggrund af reglerne gældende fra 1. januar Det følger af 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. I de tilfælde hvor der tilkendes folkepension eller hvor en folkepension forhøjes, skal Udbetaling Danmark videregive oplysninger herom til kommunen med henblik på, at kommunen kan tage stilling til om udbetaling af kontante ydelser, herunder ydelser efter 27 i lov om aktiv socialpolitik og personlige tillæg efter lov om social pension, skal ændres. Side 2 af 3 \users\sbo.sf\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\5fi53epu\orienteringsskrivelse efter forslag til lov om ændrin.docx

63 Der er ikke ret til efterbetaling af folkepension for perioden forud for 1. januar Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 19. december 2014 Med venlig hilsen Bent Nielsen Kontorchef Side 3 af 3 \users\sbo.sf\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\5fi53epu\orienteringsskrivelse efter forslag til lov om ændrin.docx

64 Bilag: 5.1. Forvaltningens kvalitetsstandarder version 2 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65 TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsstandarder i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen 2015

66 TÅRNBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Forord...4 Tandplejen...5 Børne- og Unge tandpleje...5 Sundhedscenter...9 Hverdagsrehabilitering...9 Ambulant genoptræning...13 Handicap- og Psykiatricenter Udviklende hjemmevejledningsforløb Bevarende hjemmevejledning Kontaktperson Bostøtte Borgerstyret personlig assistance (BPA) Ledsagerordning Kontaktperson til døvblinde Støtte til merudgifter Social behandling af stofmisbrug Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Aktivitetscentret Midlertidig ophold i boform Midlertidig boform Televænget Midlertidig boform Jershøj Midlertidig boform Jershøj - Sluseforløb Midlertidig boform Falhøj Længerevarende botilbud Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater...67 Specialundervisning for voksne...71 Ældrecenter...75 Rengøring alm. og hovedrengøring...75 Tøjvask i hjemmet...79 Tøjvaskeordning

67 TÅRNBY KOMMUNE Indkøbsordning...85 Mad og drikke...88 Personlig pleje...91 Selvvalgt hjælper...94 Madservice...96 Bank...99 Apotek Generel sygepleje Medicinadministration Pleje af døende Døgnrehabiliterings- og vurderingspladser Hverdagsrehabilitering Handicapbolig / Ældrebolig Aflastningsophold Daghjem Plejebolig Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Plejevederlag, døende Omsorgstandpleje

68 TÅRNBY KOMMUNE Forord Som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget er jeg glad for at kunne præsentere kommunen nye kvalitetsstandarder for Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk vedtagne serviceniveau for den støtte der ydes til borgerne i Tårnby Kommune. På vegne af Sundheds- og Omsorgsudvalget Camilla Schwalbe Formand 4

69 TÅRNBY KOMMUNE Tandplejen Børne- og Unge tandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010, afsnit IX kapitel 37; om Kommunal tandpleje Tandpleje til børn og unge. Ændring af bekendtgørelse af Sundhedsloven iflg lov LBK nr af 12/18/2012 og BEK nr af 18/12/2012. Sundhedsloven: Afsnit III kap.5; om Patienters retsstilling herunder informeret samtykke. Autorisationsloven: kap. 11, 21 og 22. Journalføringsbekendtgørelse BEK nr.3 af 02/01/2013. Tandplejebekendtgørelsen nr.179 af 28.februar 2012 incl. Ovennævnte ændring af 18/12/2012. Vejledning af 30.juni 2006: Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje samt tillæg til denne vejledning af 26/03/2012. Hvilket behov dækker ydelsen? Forebyggende og behandlende tandpleje for børn og unge 0-17 år i Tårnby kommune Hvad er formålet med ydelsen? Tandplejen skal sikre, at børn og unge ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Individuel, almen forebyggelse Undersøgelse og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber. Indkaldeintervaller tilrettelagt efter individuelle behov Undersøgelsesintervaller ca mdr. Ved behov tilbud om tandregulering efter visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling. Kriterierne er fastlagt af Sundhedsstyrelsens regler om risikovurdering Ved behov henvisning til Regionstandplejen Ved behov henvisning til Specialtandplejen I helt særlige tilfælde henvisning for tandbehandling under narkose Akutte patienter ydes nødhjælp snarest muligt Uopsættelig nødbehandling udenfor den kommunale tandplejes åbningstid og i ferier udføres af privatpraktiserende tandlæge eller hos 5

70 TÅRNBY KOMMUNE Tandlægevagten (Oslo Plads) Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Kosmetisk tandpleje Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udførelsen? Alle børn og unge under 18 år, som har folkeregisteradresse i Tårnby kommune. Forebyggende og behandlende tandpleje i henhold til gældende lovgivning år: Tårnby Kommunes kommunale tandpleje år: kan med fuld kommunal betaling vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge. Påbegyndt behandling skal være afsluttet, inden et sådant valg kan foretages. Valget gælder det samlede tilbud. Tandplejen skal kontaktes og aftale med den enkelte tandlæge skal indgås, inden der kan ydes dækning af udgifter til tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæge. Dette gælder dog ikke i forbindelse med nødhjælpsbehandling udenfor Tandplejens åbningstid. Basistandpleje: Tandlæger, tandplejere og tandklinikassistenter. Tandregulering: specialtandlæger, tandplejere og tandklinikassistenter Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Tandplejen forventer at: Forældrene sørger for, at barnet får børstet tænderne helt rene mindst en gang dagligt Forældrene er med til at gøre tandplejebesøget til en tryg oplevelse for barnet Tandplejen får besked, hvis barnet / den unge ikke kan komme til en aftalt tid Hvad koster ydelsen? Gratis ved valg af kommunal tandpleje. Egenbetaling på 100 % ved valg af privatpraktiserende tandlæge for de 0-15 årige. 6

71 TÅRNBY KOMMUNE Unge år har valgfrihed mellem kommunal og privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling (for uddybning; se dog også Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? ) Der ydes ikke tilskud til transport til Tandplejen. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgere, der tilhører målgruppen, modtager regelmæssige tandeftersyn og relevant behandling. At Tårnby kommunale Tandpleje er det selvklare valg for brugerne Det tilstræbes, at alle behandlinger gennemføres smertefrit og med den for behandlingen nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse Hvordan følges op på ydelsen? Årlig indrapportering af børns tandsundhed til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register Er der særlige forhold at tage hensyn til? Tavshedspligt Ankevejledning Klager over patientbehandling skal i første omgang sendes til: Tårnby kommunale Tandpleje, Att. Overtandlægen, Amager Landevej 67-69, 2770 Kastrup Hvis der ikke opnås enighed, skal der klages til: Patientombuddet, Finsensvej Frederiksberg Klager over serviceniveauet kan fremsendes til: Amager Landevej Kastrup 7

72 TÅRNBY KOMMUNE Telefon:

73 TÅRNBY KOMMUNE Sundhedscenter Hverdagsrehabilitering Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 86 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som er nedsat på grund af medfødt handicap, sygdom, tilskadekomst og/eller alderdomsbetinget svækkelse. Hvad er formålet med ydelsen? At styrke borgerens muligheder for helt eller delvist selv at klare personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen. At bevare og/eller højne borgerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge borgerens livskvalitet At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig og hjemmeplejeydelser. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Funktionstræning: Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning ADL-træning: Vask og påklædning Spise og drikke Rengøring Indkøb Madlavning Tøjvask Brug af offentlige transportmidler Kognitiv træning: Initiativ Hukommelse Orientering 9

74 TÅRNBY KOMMUNE Struktur Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler. Individuel træning og instruktion i egentræning Træningen foregår i og omkring borgerens hjem. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan bliver man visiteret? Sygeplejeydelser Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune, der søger hjemmehjælp/øget hjemmehjælp efter 83 i Serviceloven, kan visiteres til hverdagsrehabilitering. Ydelsens omfang? Hverdagsrehabilitering kan udføres døgnet rundt afhængig af den enkelte borgers behov for træning, støtte og vejledning. Støtte, vejledning og træning i forhold til praktisk hjælp gives dog i hverdage i dagtimer. Hverdagsrehabilitering er altid tidsbegrænset, og har altid afgrænsede mål. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hverdagsrehabiliteringen varetages af Tårnby Kommune. Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut, træningsassistent, hjemmetrænere samt andet relevant sundhedspersonale. Tårnby Kommune har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren har pligt til at deltage aktivt i hverdagsrehabiliteringen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd eller i samarbejde med personalet Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af hverdagsrehabiliteringen og medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom 10

75 TÅRNBY KOMMUNE Hvad koster ydelsen? Et hverdagsrehabiliteringsforløb er gratis for borgeren. Evt. transportudgifter betales af borgeren Hvad er kommunens kvalitetsmål? Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borgeren. Mål for hverdagsrehabiliteringen er, i det omfang det er muligt, at nå det fastsatte mål. Der henvises i øvrigt til sagsbehandlingstiderne på Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af hverdagsrehabiliteringen vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut og hjemmetrænere i samråd med borgeren og beskrives i slutstatus. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse, hvad enten det udføres i borgerens hjem, på offentlig vej, eller på kommunens træningscentre. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Afgørelser efter Lov om Social Service 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige 11

76 TÅRNBY KOMMUNE afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen. 12

77 TÅRNBY KOMMUNE Ambulant genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 86. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Træning af fysisk og psykisk færdigheds- og funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, tilskadekomst og/eller aldersbetinget svækkelse. 3. Hvad er formålet med ydelsen? At bringe borgeren tilbage på samme funktionsniveau som før sygdommen, i det omfang det er muligt. At undgå vedvarende eller yderligere svækkelse. At forebygge at der opstår behov for øget hjælp eller sygehusindlæggelse. 4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Funktionstræning: Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning ADL træning: Brug af offentlige transportmidler Indkøb Vask- og påklædning Spise og drikke Kognitiv træning: Initiativ Hukommelse Orientering Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler. Individuel træning og holdtræning Træningen kan efter aftale gennemføres i sundhedscentret eller i borgerens hjem (gælder også plejebolig/plejehjem). 5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Sygeplejeydelser Lægekontrol 6. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med behov for træning af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor der af terapeuterne vurderes at 13

78 TÅRNBY KOMMUNE være et genoptræningspotentiale. Visitation til træning finder sted ved henvendelse til visitationen i borgerens hjemkommune. 7. Ydelsens omfang? Som udgangspunkt bevilges op til 3 måneders træning. Træningsforløbet kan forlænges, så længe der er progression i træningen. 8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Træningen varetages af Tårnby Kommune, Sundhedscenter Tårnby og Pleje- og daghjemmet Travbanehuset. 9. Kompetencekrav til udfører? Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut. Relevant sundhedspersonale kan i et vist omfang bidrage ved gennemførelse af træningen. Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer 10. Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal deltage aktivt i træningen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd. Borger skal selv sørge for transport. Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af træningen og medarbejdernes sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum borgeren deltager i træning uanset om det er i træningshal eller i eget hjem jf. gældende lovgivning herom. 11. Hvad koster ydelsen? Et træningsforløb er gratis for borgeren. 12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borger. Mål for træningen er, i det omfang det er muligt, at nå de fastsatte mål. Det er et mål at visitation til træning finder sted senest 2 uger efter, at ansøgningen er modtaget, såfremt sagen er fuldt belyst, og at træningen starter op senest 2 uger efter bevilling. 13. Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af træningen vurderes: af fysio- eller ergoterapeut i samråd med borgeren af visitator i forbindelse med revisitation af eventuel hjælp til praktiske opgaver eller personlig pleje. 14

79 TÅRNBY KOMMUNE 14. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse hvad enten det udføres i sundhedscentret, på offentlig vej eller i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 15. Ankevejledning Afgørelser efter lov om social service 44 og 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til borgers hjemkommune: Dragør Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Kirkevej Dragør Telefon: eller Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Telefon: Afgørelsen revurderes herefter med henblik på om afgørelsen skal fastholdes eller om der skal træffes en ny afgørelse. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen. 15

80 TÅRNBY KOMMUNE Handicap- og Psykiatricenter Ydelser i Handicap- og Psykiatricenter tilrettelægges i samarbejde med den enkelte ud fra en konkret og individuel vurdering af pågældendes behov og forudsætninger. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 85 Udviklende hjemmevejledningsforløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det vurderes, at den nedsatte funktionsevne kan udvikles. Udviklingsbehovet har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Ydelsen kan være et længerevarende udviklingsforløb, hvor borgeren i samarbejde med hjemmevejlederen udvikler sine færdigheder inden for praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg og det sociale liv. Ydelsen kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, men vurderes konkret og individuelt. Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at udvikle den nedsatte funktionsevne, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte et særligt fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller at introducere til etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Undervisning og læring i selvstændig udførelse af daglige opgaver - Guidning, træning og rådgivning i opretholdelse af sociale netværk - Oplæring og mestring til at administrere personlige forhold - Læring om og mestring af konfliktsituationer - Guidning og oplæring i tilrettelæggelsen af egen økonomi, så det bliver overskueligt for 16

81 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? vedkommende - Oplæring i mestring af indkøb - Træning i at transportere sig selv til behandling og lægebesøg - Oplæring i håndtering og læsning af post evt. vha. digitale elektroniske hjælpemidler - Undervisning i konkrete redskaber til at klare dagligdagen - At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner - Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand til at udvikle færdigheder. Ydelsen kan bevilges til personer med et moderat og svært støttebehov, som vurderes at profitere af et udviklingsforløb. Borgeren skal være motiveret for at deltage og som udgangspunkt have egen bolig. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Kvad koster ydelsen? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med ydelsen og indgår aktivt i eget udvikling. Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte. 17

82 TÅRNBY KOMMUNE Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

83 TÅRNBY KOMMUNE 85 Bevarende hjemmevejledning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let til svært støttebehov som følge af betydelig nedsat funktionsevne, hvor det umiddelbart vurderes, at den nedsatte funktionsevne ikke kan udvikles ved andre indsatser eller tilbud. Behovet for at bevare funktionsevnen har ofte betydning for borgerens evne til at mestre tilværelsen i egen bolig og lokalsamfundet. Ydelsen kan være længerevarende, hvor hjemmevejlederen i samarbejde med borgeren hjælper og støtter borgeren i egen bolig og lokalsamfundet, så borgeren kan mestre egen tilværelse tilstrækkeligt. Hvad er formålet med ydelsen? Ydelsen har til formål at bevare funktionsevnen, således at borgeren kan mestre tilværelsen i egen bolig tilstrækkeligt og gøre brug af nødvendige tilbud i lokalsamfundet. Ydelsen har ofte fokus på specifikke daglige gøremål, sociale kompetencer eller etablerede tilbud i lokalsamfundet, som har særlig betydning for borgerens tilværelse. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? - Mestring af personlige forhold - Guiding og vejledning i personlige netværk - Mestring af konfliktsituationer - Guidning i selvstændig udførelse af daglige opgaver - Fastholde relevante og nødvendige mestringsstrategier - Fastholde konkrete redskaber til at håndtere dagligdagen Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til hjemmevejledning, når borger bor i forældrehjem. 19

84 TÅRNBY KOMMUNE Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand, hvor det vurderes muligt at bevare et tilstrækkeligt funktionsniveau. Ydelsen kan bevilges til personer med et let til svært behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Borgerens udviklingsmuligheder skal som udgangspunkt hovedsageligt være at fastholde nuværende funktionsevne. Behovet skal ikke kunne tilgodeses ved andre tilbud eller indsatser, som f.eks. rehabiliteringsforløb, personlig og praktisk hjælp, regionale behandlingstilbud eller etablerede tilbud i lokalsamfundet. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Kvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen. Der er ikke brugerbetaling på pædagogisk støtte. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. 20

85 TÅRNBY KOMMUNE Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

86 TÅRNBY KOMMUNE 85 Kontaktperson Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? 85 i Lov om social service Ydelsen dækker et let og sporadisk behov som følge af betydelig nedsat funktionsevne. Behovet kan ofte tilgodeses via telefonisk støtte og vejledning ved midlertidigt opståede behov, suppleret med korte og få hjemmebesøg. At tilgodese et let og sporadisk behov for støtte, omsorg eller vejledning, enten pr. telefon eller ved få og aftalte hjemmebesøg. Guide og mestring ved midlertidige opståede problemer som f.eks.: - Læring om og mestring af konfliktsituationer - At yde motiverende samtaler og udvikle borgerens kommunikative evner - Social træning i at indgå i netværk I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem. Hvem kan modtage ydelsen? Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialpædagogisk bistand som: - Har et let og sporadisk støttebehov - Vurderes at profitere af etablerede systemer, og som har eller ukompliceret kan få kontakt hertil. - Udgangspunkt har gennemgået et forløb 22

87 TÅRNBY KOMMUNE efter SEL 85. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Vurderes konkret og individuelt. Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven. Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen. Kvad koster ydelsen? Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

88 TÅRNBY KOMMUNE 85 Bostøtte Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 85 i Lov om social service Støtte, vejledning og optræning til at klare sig selv i hverdagen og selvhjælp til dagligdags funktioner. Støtte og hjælp til udvikling til at skabe en konstruktiv livsførelse. Støtte til at fastholde aftaler i forhold til alkoholeller misbrugsbehandling. Støtte og optræning til egenomsorg, indkøb, husførelse m.v. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Alkohol- og stofmisbrugsbehandling indgår ikke som en del af ydelsen. Behandling der jf. sektoransvarligheden varetages af andre instanser indgår ikke i ydelsen. I ydelsen indgår ikke personlig og praktisk hjælp samt rehabilitering ( 83), genoptræning ( 86) eller ledsagelse ( 97). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagerens deltagelse. Udføreren yder ikke oplæring i madlavning. Som udgangspunkt ydes der ikke 85 til botræning, når borger bor i forældrehjem. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med særlige sociale problemer herunder kriminalitets- og misbrugstruede og som samtidig kan have en psykisk funktionsnedsættelse. Borgerne kan have omfattende sociale problemer og deraf behov for støtte til at overkomme barrierer for at opnå en konstruktiv udvikling i tilværelsen. Støtten efter 85 gives i egen hybel/lejlighed tildelt af Tårnby Kommune eller i allerede eksisterende bolig. 24

89 TÅRNBY KOMMUNE Såfremt en borgers behov kan tilgodeses med mindre omfattende foranstaltninger, vil der blive visiteret til denne ydelse. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Vurderes konkret og individuelt Støtten leveres af Tårnby Kommunes egne støttekorps. Afhænger af opgaven Borgeren skal samarbejde med hjemmevejlederen om formålet med tilbuddet og indgår aktivt med formålet med ydelsen. Hvor borgeren ikke har egen bolig, har borger selv ansvaret for at lade sig skrive op i boligselskaber og aktivt søge bolig. Kvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der er ikke brugerbetaling på socialpædagogisk støtte. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revisiterer og følger op på ydelsen minimum en gang årligt. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 85 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

90 TÅRNBY KOMMUNE 26

91 TÅRNBY KOMMUNE 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 96 i Lov om social service At borgeren får nødvendig hjælp til pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. At fastholde eller opbygge et selvstændigt liv Økonomisk dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Økonomisk dækning til udgifter til dækning af arbejdsgiveropgaven til forening eller privat virksomhed. Økonomisk dækning til lønadministration ved servicefirma. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling, som ydes via sygehus f.eks. respirationsinsufficiens og deraf følgende ydelser. Bevillingen omfatter ikke ret til at medbringe hjælpere under hospitalsindlæggelse, men skal vurderes konkret. Ydelser der tilbydes fra en forening eller privat virksomhed der ikke vedrører arbejdsgiveransvaret. Personlig assistance på arbejdspladsen, dvs. praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver Personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordningen) dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet Kommunen har ikke arbejdsgiveransvar overfor hjælperne og ikke ansvarlig for ansættelse, afskedigelse og oplæring af hjælperne. Servicelovens 96 stk. 3 bringes ikke i anvendelse Hvem kan modtage ydelsen? Personer med, betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde 27

92 TÅRNBY KOMMUNE denne ganske særlige støtte. Ved betydelig nedsat funktionsevne forstås: Personer hvor funktionsevnen gør, at vedkommen kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner, og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner og som ikke kan få behovet for pleje, overvågning eller ledsagelse dækket ved almindelig omsorg efter SEL og 95 og 97 på grund af hjælpens personlige eller mere vidtstrakte karakter, hjælpemidler mv. og med et behov der er tæt på døgndækning, ca. 20 timer i døgnet personer der har et større ledsagerbehov end det kan dækkes efter 97 i lov om social service Det er en betingelse, at personer kan fungere som, arbejdsleder for hjælperne arbejdsgiver over for hjælperne med mindre borger overgiver arbejdsgiveransvaret til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed Ydelsens omfang? Op til 24 timer i døgnet, men vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Ferie og weekender: Som udgangspunkt op til 2 uger årligt med behov for rådighedsvagt udover de udmålte timer. Timerne kan ikke opspares og kan ikke overføres fra et kalenderår til et andet. I forbindelse med BPA ordningen, dækkes udgifter til nødvendige arbejdsredskaber. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Borgeren ansætter selv sine hjælpere, evt. i samarbejde med nærtstående, forening eller privat 28

93 TÅRNBY KOMMUNE virksomhed. Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hjælperne skal være fyldt 18 år. Skal kunne varetage arbejdsgiver- og arbejdslederrollen. Kun arbejdsgiverrollen kan overgives til nærstående, forening, privat virksom, som kan udfører opgaven indenfor det udmålte budget. Borger eller privat firma, skal indsende regnskabsopgørelse. Kvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg skal dette inddrages helt eller delvis. Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer. Borgeren har pligt til at informere, hvis der sker ændringer i borgerens hjælpebehov i perioden mellem hver opfølgning Kommunen skal løbende vurdere, om borgeren kan varetage arbejdsleder- og evt. arbejdsgiverrollen. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgeren har pligt til at tegne ansvarsforsikring for sine hjælpere. Kommunen har ingen forpligtigelser overfor hjælpernes ansættelsesforhold. Ordning kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet, jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. har udarbejdet en udførlig vejledning om de konkrete ansættelsesforhold i BPA-ordningen. Du kan finde vejledningen her. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 96 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive 29

94 TÅRNBY KOMMUNE revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

95 TÅRNBY KOMMUNE 97 Ledsagerordning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? 97 i Lov om Social Service At tilbyde ledsagelse til borgere, der ikke kan færdes alene, for at få mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet efter eget valg. At give personer med handicap større selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Borgere der visiteres til ledsagelse kan frit disponere over, hvilke aktiviteter pågældende ønsker at benytte ledsagelse til. Ledsagelse indeholder ikke socialpædagogisk bistand eller praktisk hjælp i hjemmet. Borgere mellem år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke kan fædres alene. Borgere med sindslidelse er ikke omfattet af målgruppen. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til ledsager? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Maksimalt 15 timer om måneden. Der ydes maksimalt 15 timer pr. måned, og i tilfælde af at en borger modtager andre tilsvarende tilbud modregnes disse. Borgeren har ret til selv at udpege en person til at udføre ledsagelsen. Dog kan man normalt ikke ansætte en person i nær tilknytning til den borger, som er visiteret til ledsagelse. Vurderes konkret og individuelt. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen. Borgeren skal selv afholde udgifter til ledsagerens befordring samt andre aktiviteter. Hvad koster ydelsen? Ingen brugerbetaling til selve ledsagelsen. Der kan efter ansøgning fra borger, ydes godtgørelse en gang om året, til dækning af ledsagerens udgifter. 31

96 TÅRNBY KOMMUNE Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Der er mulighed for at opspare ubrugte ledsagertimer over en periode på 6 måneder. Antallet af opsparede timer afhænger af det bevilgede timetal. Med eksempelvis 15 timers ledsagelse om måneden har du mulighed for at opspare op til 90 timer på 6 måneder. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 97 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

97 TÅRNBY KOMMUNE 33

98 TÅRNBY KOMMUNE 98 - Kontaktperson til døvblinde Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 98 i Lov om social service At bryde isolation og at borgeren får hjælp til at kunne klare sin hverdag. At bryde den enkelte borgers isolation og bidrage til, at den pågældende kan leve sit liv så normalt som muligt. Kontaktpersonen kan støtte og hjælpe med: - Ledsagelse. - Besøge borgeren og være bindeled til omgivelserne. - Brevlæsning/avislæsning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. Der henvises til støtte om ledsagelse efter Servicelovens 97. Hvem kan modtage ydelsen? Personer over 18 år som er funktionelt døvblinde. Kriterier for tildeling af ydelsen afhænger af graden af både høre- og synsnedsættelsen i relation til mulighed for at kommunikere med omgivelserne. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Udmåles efter individuelle behov. Borgeren skal være med til at finde frem til og godkende den enkelte kontaktperson. Vurderes konkret og individuelt. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Kontaktpersonen er gratis for borgeren. Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagen behandles indenfor for de besluttede sagsbehandlingstider. 34

99 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen? Ydelsen revurderes en gang årligt, eller tidligere i de tilfælde hvor der er sket væsentlige ændringer. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Anke over afgørelse efter 98 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

100 TÅRNBY KOMMUNE 100 Støtte til merudgifter Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? 100 i Lov om Social Service At give personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse økonomisk kompensation til dækning af merudgifter som er direkte forbundet med funktionsnedsættelsen. At medvirke til, at personer med en varig og væsentlig nedsat funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Sigtet med hjælp til dækning af merudgifter er generelt at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes. Ydelsens indhold Økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne. Eksempler på merudgifter kan være: Medicin hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedsloven. Befordring i fritid Handicaprettede kurser Beklædning Daglige og nødvendige håndsrækninger Hvad indgår ikke i ydelsen? Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter ved den daglige livsførelse, som ikke-handicappede borgere på samme alder og i samme livssituation ikke har. Det er samtidig en betingelse, at borgerens behov for hjælp ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning. 36

101 TÅRNBY KOMMUNE Hvem kan modtage ydelsen? Borgere mellem år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om, en varigt nedsat funktionsevne hvor konsekvenserne for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Kriterier for tildeling af ydelsen? Merudgiften skal være en følge af en nedsat funktionsevne. Udgiften skal overstige kr pr. år (2015-tal). Beløbet reguleres en gang årligt. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal sandsynliggøre udgiften i forbindelse med opfølgning. Borgeren er forpligtiget til at oplyse om ændringer i hans forhold. Hvordan måler man merudgiften? Merudgiftsydelsen udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen, hvorefter kompensationsbeløbet rundes op til nærmeste hele 100 kr. Der laves et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Ankevejledning At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Anke over afgørelse efter 100 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er 37

102 TÅRNBY KOMMUNE modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

103 TÅRNBY KOMMUNE 101 Social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune og Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en kvalitetsstandard, hvoraf det fremgår, hvilke tilbud og ydelser Tårnby Kommunes kan tilbyde borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. I henhold til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 skal kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandarden har virkning fra september 2014 og vil blive revideret hvert 2. år jf. 4 i Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april Kvalitetsstandarden skal omfatte en beskrivelse af følgende områder jf. Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april stk. 1: De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling. Det overordnede mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på. Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes. Visitationsproceduren. Behandlingsgaranti. Muligheden for frit valg. Hvilken målsætning der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner. Hvordan brugerinddragelsen sikres. Reglerne for betaling for kost og logi m.v. Information om sagsbehandling og klageadgang. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling. Monitorering af indsatsen. Hvordan der sikres opmærksomhed på stofmisbrugers eventuelt hjemmeboende børn Indledning Kvalitetsstandarden indeholder en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, der tilbydes, hvis en borger ønsker social behandling for stofmisbrug. I Tårnby Kommune behandles myndighedsdelen af henholdsvis Arbejdsmarkeds- og 39

104 TÅRNBY KOMMUNE Sundhedsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen. Handicap & Psykiatricenter i behandler sager vedrørende voksne stofmisbrugere. Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen behandler sager vedrørende børn, gravide stofmisbrugere og borgere, der visiteres til familiebehandling. Tårnby Kommunes voksenafdeling har indgået en samarbejdsaftale med KABS, Glostrup Kommunes misbrugscenter, der omhandler borgere, som ønsker at modtage udredning, rådgivning, vejledning og/eller behandling for stofmisbrug. Tårnby Kommune løser efter bemyndigelse på vegne af Dragør Kommune sager, hvor der ansøges om stofmisbrugsbehandling. Det vil sige, at Dragør borgere, der søger om stofmisbrugsbehandling, skal have deres sag behandlet i Tårnby Kommune ud fra Dragør Kommunes serviceniveau. Lovgrundlag Opgaver på stofmisbrugsområdet Lov om Social Service 101 omhandler den sociale behandling. Sundhedslovens 142 omhandler den lægelige behandling. Lov om Social Service 107 omhandler midlertidigt ophold i boformer, døgnbehandling. Lov om Social Service 140, stk. 2 omhandler udarbejdelsen af en handleplan for Misbrugsbehandling, for unge under 18 år. I behandlingen for stofmisbrug benytter Tårnby Kommune primært KABS tilbud på voksenområdet. KABS tilbyder udredning, rådgivning, vejledning og behandling, ambulant social behandling og dagbehandling, tilsyn med dag- og døgnbehandling på eksterne tilbud samt lægelig behandling, herunder tilsyn med behandling, som er delegeret til andre læger. Den lægelige behandling koordineres med den sociale behandling. Behandlingen, der ydes fra KABS kan koordineres med kommunens sociale handleplan og/eller kommunens øvrige foranstaltninger. Døgnbehandling er rettet mod personer, der ikke kan profitere af en ambulant behandling eller 40

105 TÅRNBY KOMMUNE dagbehandling. Alle behandlingstilbud skal være opført på Tilbudsportalen på I forhold til unge under 18 år benytter Tårnby Kommune det tilbud, som anses for at være bedst og ud fra et individuelt skøn og i dialog med den unge. Tilbuddet kan f.eks. omfatte: Individuelle samtaler. Gruppesamtaler. Tilbud til pårørende. Opsøgende misbrugsbehandling. Målgruppe Overordnede mål herunder værdier og normer Tårnby Kommune lægger vægt på, at tilgangen i behandlingen er helhedsorienteret og med udgangspunkt i hele den unges situation. Herudover er kommunen forpligtet til at udarbejde en handleplan for den behandling og den nødvendige støtte, der skal iværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie og med inddragelse af misbrugscentret. Målgruppen er borgere, som ønsker at modtage rådgivning, vejledning eller behandling for stofmisbrug. Målgruppen omfatter både unge under 18 år og voksne borgere. Den overordnede målsætning for unge og voksne personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer tager sigte på: At forbygge, at problemerne for den enkelte forværres At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt udviklingsmuligheder At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud Værdigrundlag for klientbehandlingen er: Frivillighed (ingen tvang) Tilgængelighed (alle brugere skal kunne rummes og mødes med venlighed) 41

106 TÅRNBY KOMMUNE Værdighed (alle brugere mødes med respekt) o Borgeren betragtes som medskaber af eget velfærd. Selvbestemmelse (brugeren inddrages i behandlingen) Helhed (indsatsen relateres til brugerens samlede situation) Den organisatoriske struktur Tårnby Kommune har indgået samarbejde med KABS. Samarbejdsaftalen omfatter udførelse af stofmisbrugsbehandling. Handicap & Psykiatricenter i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen varetager myndighedsopgaven på voksenområdet. Myndighedsopgaven omfatter bevillinger, opfølgning og finansiering efter indstilling fra KABS. Familieafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen varetager myndighedsopgaven for unge under 18 år. Behandlingstilbud Opioidafhængige borgere kan ved behov for social og lægelig behandling henvende sig direkte til KABS Hvidovre afdeling, Hvidovrevej 80 D, 2610 Rødovre eller KABS Gentofte afdeling, Callisensvej 34, 2900 Hellerup. Børn, unge og voksne borgere med misbrug af hash, centralstimulerende stoffer, designerdrugs m.m. kan henvende sig direkte til KABS City, Teglgårdstræde 13 A, Baghuset, 1452 København K. Unge under 18 år kan endvidere henvende sig til Familieafdelingen, hvorefter der gives en vejledning til forskellige behandlingsmuligheder. Børn, unge samt voksne, der har et misbrug af f.eks.: Hash Kokain Ecstasy Amfetamin Og samtidig har psykiske problemer, kan henvende sig direkte til KABS Stjernevang, Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup. Undtaget herfra er brugere af heroin, som får behandling på KABS' regionale afdelinger. Borgere med alvorlig dobbelt diagnose, dvs. brugere med: 42

107 TÅRNBY KOMMUNE tungt misbrug af opioider, centralstimulerende rusmidler cannabis Samt en psykisk lidelse såsom: Skizofreni, Svære personlighedsforstyrrelser, Affektive lidelser (manier eller svær depression), OCD (tvangstanke eller tvangshandlinger) Kan blive henvist til KASA, KABS misbrugspsykiatriske dagtilbud, Ndr. Ringvej 69, Bolig 29-30, 2600 Glostrup Se KABS hjemmeside, Henvendelse gælder for alle borgere i Tårnby Kommune uanset forsørgelsesgrundlag. Behandlingsindsatser Ydelser i den sociale behandlingsindsats omfatter: Rådgivning Ambulant social behandling, lav-, mellem-, eller højintensiv behandling Familiebehandling via Familievinklen Misbrugspsykiatrisk behandling Behandling af unge med dobbeltdiagnose Behandling i det udkørende team (DUT) Behandling af børn og unge Døgnbehandling Tilsyn og opfølgning ved døgnbehandling De lægelige behandlingstilbud omhandler: Lægelig behandling med substitutionsbehandling Lægelig behandling uden substitutionsbehandling Lægelig behandling med heroin Behandlingsgaranti Opfølgning på behandlingsplan Efter Lov om Social Service 101 stk. 2 er der bestemt en behandlingsgaranti. Det betyder, at der højst må gå 14 dage fra, at stofmisbrugeren har henvendt sig med ønske om behandling, til behandlingen iværksættes. KABS udfører en opfølgning på borgerens behandlingsplan senest 1 måned og igen 6 måneder efter endt behandlingsforløb, på vegne af Tårnby 43

108 TÅRNBY KOMMUNE Kommune. De borgere som er omfattet af opfølgningen, er borgere der har afsluttet et behandlingsforløb med status: Færdigbehandlet Udskrevet til andet tilbud Udskrevet til hospital Udskrevet med anden årsag Visitationsprocedure Voksne borgere henvender sig direkte til KABS, der efter aftale med borgeren indhenter et udredningstilsagn fra kommunen. KABS orienterer samtidig borgeren om, at Tårnby Kommune har visitationskompetencen vedrørende den sociale behandling. Kommunen kan efter orienteringen give et forhåndsafslag på videre udredning. KABS påbegynder senest 14 dage efter henvendelse udredning og udarbejder efterfølgende en foreløbig social og lægefaglig handleplan. Der kan indstilles til yderligere 14 dages udredning for borgere, som ikke tidligere har været i behandling hos KABS. Såfremt Tårnby Kommune giver tilsagn om fortsat udredning, vil KABS fremsende oplæg og indstilling til visitation til behandling til Tårnby Kommune senest 21 dage efter borgerens første henvendelse. Alle voksne borgere, der ansøger om stofmisbrugsbehandling, vil få oprettet en sag i Handicap & Psykiatricenter i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Unge under 18 år kan henvende sig direkte til diverse behandlingstilbud. Behandlingstilbuddet sender et oplæg til et behandlingsforløb til Familieafdelingen, som herefter tager stilling til forløbet. Herudover kan unge under 18 år blive visiteret til et behandlingstilbud, hvis de henvender sig til Familieafdelingen. Borgere kan yderligere have en sag i Jobcentret, socialcentret mv. afhængig af forsørgelsesgrundlag. Frit valg Efter lov om Social Service 101 stk. 4 og stk. 5 kan 44

109 TÅRNBY KOMMUNE en person, der er visiteret til behandling vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Fristen om behandlingstilbud efter 14 dage for første henvendelse kan i de situationer fraviges. Dette betyder, at borgeren har ret til at vælge et andet tilbud end det visiterede tilbud, såfremt det er af tilsvarende karakter, som det borgeren er visiteret til. Det er Tårnby Kommune, der efter, at behandlingsstedet (for voksne KABS) har fremsendt indstilling om en behandlingsplan, tager stilling til en anden udfører. Udredningsplanen vil for voksne, blive udarbejdet af KABS på vegne af Tårnby Kommune. Efter Lov om Social Service 101 stk. 6 kan retten til andet behandlingstilbud begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Det er kun tilbud, der er opført i Tilbudsportalen, der kan anvendes jf. Lov om Social Service 14 stk. 2. Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner Efter at Tårnby Kommune, på baggrund af indstilling fra behandlingsstedet (for voksne KABS) vedrørende social behandling, har bevilget social og evt. lægelig behandling, udfærdiger behandlingsstedet (for voksne KABS) senest 14 dage efter en behandlingsplan i samarbejde med borgeren. Denne plan beskriver de konkrete mål for behandlingen inden for den ramme, som fremgår af beslutning om social og lægelig behandling. Såfremt visitationsafgørelsen indebærer fortsat udredning, fremsendes behandlingsplanen dog først 14 dage efter den efterfølgende visitationsafgørelse. Brugerinddragelse Misbrugsbehandling bygger på frivillighed og samarbejde med borgeren. Borgeren sikres inddragelse i egen sag ved udarbejdelse af egen behandlingsplan, og behandlingstilbuddet gælder kun så længe borgeren selv ønsker hjælpen. Det forventes, at borgeren deltager aktivt og 45

110 TÅRNBY KOMMUNE motiveret for opnåelse af de opsatte mål for behandlingen, da borgeren ellers kan udskrives fra behandlingstilbuddet. Betaling for kost og logi Ved ambulant behandling og dagbehandling betaler voksne borgere selv for kost. Ved døgnbehandling afholder voksne borgere selv udgiften til kost og logi. Prisen afhænger af det konkrete tilbud. Egenbetaling fastsættes ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Egenbetalingen fastsættes af Tårnby Kommune ud fra en konkret vurdering af borgerens økonomi. Borgeren betaler ikke for behandlingsudgifter. Sagsbehandling og klageadgang Borgeren kan klage over en afgørelse. Det er kun den borger afgørelsen vedrører, som kan klage. Klagen skal være Tårnby Kommune i hænde inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Klagen kan være skriftlig eller mundtlig. Sagen revurderes herefter, og såfremt afgørelsen fastholdes fremsendes sagen for voksne og Børn og unge under 18 år til Ankestyrelsen, Borups Alle 177, 2400 København NV. Klage over den medicinske behandling skal fremsendes til behandlingsinstitutionen for voksne typisk KABS, der genvurderer klagen ved Socialmedicinsk klinik. Fastholdes behandlingen, overgives klagen til Patientklagenævnet. Drejer klagen sig om sundhedsfaglige afgørelser, kan klagen afleveres direkte til Patientklagenævnet eller embedslægen. Faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling Monitorering af indsatsen s og Børne- og Kulturafdelingens personale er faguddannet, og det tilstræbes til stadighed at udvikle viden og faglighed inden for området. Den lovpligtige indberetning til Sundhedsstyrelsen (SIB), Servicestyrelsen (VBGS og DanRISAmbulent), Danmarks Statistik, Statens Seruminstitut og Embedslægeinstitutionerne varetages af KABS for de borgere, der er visiteret til behandling der. Der vil blive opstillet måltal for: Andelen af stofmisbrugere, der efter 46

111 TÅRNBY KOMMUNE afsluttet behandling er stoffri samt andelen af stofmisbrugere, der efter afsluttet behandling har reduceret deres stofmisbrug. Andelen af stofmisbrugere i behandling, der efter afsluttet behandling vender tilbage til stofmisbrugsbehandling inden for 12 måneder. 47

112 TÅRNBY KOMMUNE 48

113 TÅRNBY KOMMUNE 103 Beskyttet beskæftigelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 103 i Lov om Social Service At bryde isolation og skabe netværk At yde efter bedste evne og indgå i et produktivt liv Beskæftigelse på beskyttet værksted. Kørselsordning visiteres efter behov. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Behandling. Borgere mellem år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Almindeligvis mellem 2 5 dage ugentlig. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes beskyttet beskæftigelse op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages beskyttet beskæftigelse. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages beskyttet beskæftigelse. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Vurderes i den enkelte situation. At samarbejde med tilbuddet om formålet samt at 49

114 TÅRNBY KOMMUNE møde på tilbuddet. Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ingen brugerbetaling. Der kan modtages arbejdsdusør efter indsats. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler foretager opfølgning minimum en gang årligt. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæftigelse, jf. 105 i Lov om Social Service. Udgifter til transport til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 km. fra virksomheden afholdes af borgeren selv. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 103 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

115 TÅRNBY KOMMUNE 104 Aktivitets- og samværstilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 104 i Lov om social service At borgeren deltager i social sammenhæng og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet. At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. Aktiviteter og samvær, der kompenserer for nedsat funktionsevne. Aktiviteterne aftales individuelt. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Behandling Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for: - hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder - socialt samvær eller - miljøskift i løbet af dagen eller - omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud - borgere, der ikke kan modtage tilbud efter Servicelovens 103 om beskyttet beskæftigelse Ydelsens omfang? Mellem 1 5 dage ugentlig. Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Til borgere der bor i forældrehjem: Borgere med et svært handicap der bor i forældrehjem, hvor forældrene varetager pasningen, kan tilbydes aktivitets- og samværstilbud op til 5 dage om ugen. Derudover kan der tilbydes 51

116 TÅRNBY KOMMUNE aftentilbud op til 3 gange om ugen. Hvor aftentilbuddet søger om ekstra tilskud til ferie, kan der ydes op til en ferieuge om året. Til borgere der bor i eget hjem: Borgere med et moderat handicap, hvis behov kan kompenseres ved få foranstaltninger i eget hjem, kan tilbydes op til 5 dages dagtilbud. De borgere, der modtager hjemmevejledning, kan tilbydes op til 4 dages dagtilbud. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Opstilles af det enkelte tilbud. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Kvad koster ydelsen? At deltage i forhold til de visiterede dage og formålet med ydelsen. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Befordring vurderes sammen med visitering til Aktivitets- og samværstilbud jf. 105 i Lov om social service. Kommunen afholder udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 104 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. 52

117 TÅRNBY KOMMUNE Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

118 TÅRNBY KOMMUNE 104 Aktivitetscentret Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? 104 i Lov om social service At borgeren deltager i social sammenhæng og tilbydes aktiviteter udenfor hjemmet. At borgere med psykosociale udfordringer opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Aktivitetscenteret medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Aktiviteterne på centeret består af flere forskellige muligheder: Motion i små grupper, Vejledning og tilberedning af kost samt samvær omkring det tilberede og serverer kosten i vores hyggelige køkkenalrum Deltagelse i forskellige værkstedsaktiviteter Gruppe/netværksmøder der indeholder undervisning i at mestre hverdagen. Mulighed for individuelle samtaler. jeg-styrkende samtaler Aktiviteterne er brugerdrevne med udgangspunkt i borgernes konkrete behov. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Behandling samt personlig og praktisk hjælp. Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, med behov for: - hjælp til at opretholde eller forbedre sociale færdigheder - socialt samvær eller miljøskift i løbet af dagen - omsorg til forebyggelse af mere omfattende tilbud, og 54

119 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke forpligtigelser har borgeren? Kvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? - Skal være selvtransporterende, mobil og mestre egenomsorg. At deltage i formålet med ydelsen. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. 55

120 TÅRNBY KOMMUNE 107 Midlertidig ophold i boform Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? 107 i Lov om Social Service At få omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller hvis borgeren i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. At borgeren får optræning og hjælp til udvikling med henblik på at flytte i egen bolig. Aftales konkret og individuelt. Længerevarende tilbud. Borgere hvis behov ikke kan løses i mindre omfattende tilbud herunder almindelig bolig med støtte inden for den sociale lovgivning. - Borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlige behandlingsmæssig støtte. - Borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Ydelsens omfang? Støtte i dag- og aftentimer eller døgntilbud. Der ydes udover botilbuddet kun et dagtilbud efter Servicelovens 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. Er botilbuddet et helhedstilbud, hvilket vil sige, at dagtilbuddet er inkluderet i botilbuddet, ydes der ikke et dagtilbud derudover. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Tilbud skal fremgå af Tilbudsportalen. Der er ikke valgfrihed. 56

121 TÅRNBY KOMMUNE Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Afhængig af opgaven. At samarbejde med tilbuddet om formålet med det midlertidige ophold. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandleren revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Der ydes ikke timer til ferie eller aktivitetsudgifter udover det som er indeholdt i taksten for botilbuddet. Anke over afgørelse efter 107 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

122 TÅRNBY KOMMUNE Midlertidig boform Televænget Hvad er ydelsens lovgrundlag? 107 i Lov om Social Service Målgruppe Borgere med sindslidelser, som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen. Borgere med et større støttebehov i eget hjem, end der kan ydes efter andre bestemmelser i serviceloven. Borgere som profiterer af et fællesskab, og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på at blive i stand til at klare et selvstændigt liv i egen bolig. Målgruppen omfatter ikke borgere med behov for døgndækning, samt borgere med et moderat til omfattende behov for personlig og praktisk hjælp, samt borgere med bevægelseshandicap. Antal pladser Hvad koster ydelsen? Fysiske rammer 20 pladser. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt. af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst. Ejendommen i Televænget har tre etager eksklusiv kælder, der benyttes til fælles spisesal samt serviceareal. Televænget 32 og 34 er to almindelige opgange med toværelses boliger med separat køkken. Tre boligerne anvendes til midlertidige ophold efter Servicelovens 107. Televænget 36 er et tilbud med mindre værelser, fælleskøkken og fællesrum på hver etage. Der er 17 værelser med eget bad og toilet. Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet 21-07:30 Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. 58

123 TÅRNBY KOMMUNE Dagligdagen i bofællesskabet Beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Måltider: Morgenmad laves i samarbejde med beboere. Middagsmad og aftensmad leveres udefra og det anrettes for borgeren. Beboerne deltager i afrydning og opvask. Fællesarealer: Der er fælleskøkken og opholdsstue, hvor beboerne i samarbejde med personalet arrangerer fællesspisning og fællesaktiviteter. Socialt samvær: f.eks. banko aftener, musik og film aftener mv. Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet. Aktiviteterne kan være målrettede ungegruppen eller + 40 gruppen. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset med støtte fra personalet. Møder: Der holdes husmøder én gang om måneden. 59

124 TÅRNBY KOMMUNE 107 Midlertidig boform Jershøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? Målgruppe 107 i Lov om social service. Primært borgere med udviklingsforstyrrelser, som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes efter serviceloven 83, 85, 87, genoptræning, hjælpemidler mv. i borgeres eget hjem. Borgere, der kan profitere af et fællesskab og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på sigt at blive i stand til at klare et selvstændigt liv i egen bolig. Borgere skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser Hvad koster ydelsen? Fysiske rammer 3 pladser Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang et fælles have. Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte fra personalet. Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til 60

125 TÅRNBY KOMMUNE planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider. Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte fra personalet. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset med støtte fra personalet. Møder: Der holdes husmøder hver anden uge. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture 61

126 TÅRNBY KOMMUNE Midlertidig boform Jershøj - Sluseforløb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Målgruppe Antal pladser Hvad koster ydelsen? Fysiske rammer 107 i Lov om social service. Et midlertidigt ophold i Slusen skal være med til at afklare, hvilke tilbud den enkelte borger skal tilbydes i fremtiden, samt fremme overgangen fra ung til voksen. Målgruppen for Slusen er primært yngre borgere med udviklingsforsyrrelser, som udviklingshæmning, autisme mv. 2 pladser. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt. af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst. Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 1 værelse med eget bad og toilet. Fællesarealerne består af stue med spiseplads og fælles køkken. Der er adgang et fælles have. Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Beboerne afklares med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte eller anden boform. Dagligdagen i bofællesskabet Varigheden er mellem 3-6 måneder, men vurderes konkret og individuelt. Måltider: Fælles aftensmåltid tilberedes af beboerne med støtte fra personalet. Borgerne vil modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt tilberedning af måltider. Fællesarealer: Fællesarealerne rengøres af beboerne med støtte fra personalet. 62

127 TÅRNBY KOMMUNE Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter i huset med støtte fra personalet. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset med støtte fra personalet. Møder: Der holdes husmøder hver anden uge. 63

128 TÅRNBY KOMMUNE 107 Midlertidig boform Falhøj Hvad er ydelsens lovgrundlag? 107 i Lov om social service. Boligerne er opført efter Lov om Almene Boliger Målgruppe Borgere med primært udviklingsforstyrrelser, som udviklingshæmning, autisme mv., og som kræver støtte og vejledning til almindelige daglige funktioner og som har behov for støtte flere gange i løbet af dagen. Borgere, der har et større støttebehov, end der kan ydes ved hjemmevejledning mv. i borgeres eget hjem. Borgere, der kan profitere af et fællesskab og hvor fællesskabet er medvirkende til den enkeltes udvikling med henblik på sigt at blive i stand til at klare et selvstændigt liv. Borgere skal kunne klare sig uden personaledækning i tidsrummet Antal pladser Hvad koster ydelsen? Fysiske rammer 6 pladser Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. Boligerne er beliggende i bymiljø med gode kollektive trafikforbindelser. Boligerne er beliggende i boligområde med almindelig boligudlejning. Hver bolig består af 2 værelser med eget køkken, bad og toilet. Der er tilknyttet fælles areal til brug for fælles aktiviteter. Særlige bemærkninger og hensyn Der er ikke personaledækning i tidsrummet Weekend dækning er fra Husdyr er ikke tilladt. Der kan ikke flytte andre ind i boligen, end den person som er visiteret til ydelsen. Beboerne botrænes med henblik på at flytte i selvstændig bolig evt. med støtte. Det er ikke tilladt at installere opvaskemaskine eller 64

129 TÅRNBY KOMMUNE vaskemaskine. Dagligdagen i bofællesskabet Måltider: Fælles aftensmåltider tilberedes 4 gange om ugen af beboerne med støtte fra personalet. De resterende dage vil borgerne modtage kostvejledning og støtte til planlægning og indkøb samt madlavning i egen bolig. Socialt samvær: Der arrangeres aktiviteter med støtte fra personalet. Aktiviteter ud af huset: Der arrangeres i begrænset omfang aktiviteter ud af huset med støtte fra personalet. Ferieture: Der tilbydes ikke ferieture. 65

130 TÅRNBY KOMMUNE 66

131 TÅRNBY KOMMUNE 108 Længerevarende botilbud Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? 108 i Lov om Social Service Et behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling afhængig af behovet At borgeren får ophold i en boform, der tilgodeser behovet for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. At borgeren i samarbejde med botilbuddet årligt udarbejder en samarbejdsaftale, som indeholder ydelser for personlig og praktisk hjælp, pædagogisk støtte og faglig indsats i forhold til borgerens udviklingspotentiale. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Personer med: Ydelsens omfang? Døgndækning. Betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med behov for: Omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner Pleje og omsorg eller behandling Længerevarende botilbud Hjælp, pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden vis. Døgnhjælp/ døgnovervågning. Og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Borgere i botilbud modtager kun et dagtilbud med mindre dagtilbuddet er inkluderet i borgerens botilbud. Der hvor dagtilbuddet ikke er indeholdt i botilbuddet, ydes kun et dagtilbud efter Servicelovens 103 og 104, STU eller andet lignende beskæftigelsestilbud. 67

132 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Tilbuddet skal fremgå af Tilbudsportalen. Borgeren har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter gældende lovgivning. Afhængig af opgaven. Samarbejde omkring formålet med opholdet Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., ud af egen kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Sagsbehandler revurderer ydelsen minimum en gang årligt. Der revisiteres til andet tilbud, når behovet for et specialiseret botilbud ikke længere er til stede. Det kan være i det tilfælde, hvor borgeren har udviklet kompetencer, som gør, at borgeren har behov for et mindre omfattende eller andet støttebehov. Eksempelvis kan der revisiteres til et mindre omfattende tilbud som plejebolig eller egen bolig med støtte, når borgeren primært har et plejebehov. Er der særlige forhold at tage hensyn til? 68

133 TÅRNBY KOMMUNE Ankevejledning Anke over afgørelse efter 108 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

134 TÅRNBY KOMMUNE 110 Forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 110. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Midlertidig boligløs. Hjælpe den boligløse indtil der er fundet en anden bolig ellers så længe der er andet støttebehov og som ikke kan varetages på anden vis. Støtte så borgeren bliver selvhjulpen. Det afhænger af hvilket forsorgshjem eller herberg der er tale om, men det kan, ud over at være et midlertidigt boform, f.eks. være: - Støtte til at indgå i et socialt fællesskab. - Hjælp til at søge en mere varig bolig. - Støtte borgeren i at få struktur og indhold i dagligdagen, f.eks. medvirke til at skabe kontakt til aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der? Medicinsk behandling samt hjælp til personlig pleje etc. Det afhænger dog af det konkrete tilbud. Følgende 4 kriterier skal alle være til stede: Pågældende skal opholde sig lovligt i landet. Personen skal have særlige sociale problemer. Personen har ikke eller kan ikke opholde sig i egen bolig og har derfor et behov for et botilbud. Personen har et behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Opholdets længde afpasses i forhold til individuelle behov ud fra en aftalt handleplan. Nedenstående er blot eksempler, på nogle af de valgmuligheder der findes: Kirkens Korshærs Herberg i København 70

135 TÅRNBY KOMMUNE Hillerødgade 62-64, København N Lærkehøj - Herberg med Natvarmestue Lindevangs Alle 9, Frederiksberg Lindevangen Herberg Lindevangs Alle 7, Frederiksberg Forsorgshjemmet Solvang, Nordre Ringvej 67, 2600 Glostrup Herberget Himmelekspressen Vasbygade 40, 2450 København SV Herberget Mændenes Hjem Lille Istedgade 2, 1706 København V Kirkens Korshærs Herberg og Varmestue Stubbedamsvej 10, 3000 Helsingør Kirkens Korshærs Nødherberg for Kvinder Valdemarsgade 89, 1665 København V Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtelser har borgeren? Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Skal være opført på Tilbudsportalen Skal indgå i et samarbejde med Herberg og Kommune om at finde en løsning på boligsituationen, samt tage aktiv del i forbedring af egen situation. Beboerne betaler selv for logi og kost, vask mv., evt. af sin kontanthjælp, anden overførselsindkomst eller arbejdsindkomst mv. At finde ene løsning på boligsituationen, i samarbejde med borgeren, så hurtigt som det er muligt. 71

136 TÅRNBY KOMMUNE Hver situation vurderes konkret og individuelt. Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Aftales konkret og individuelt direkte mellem borger, Herberg og sagsbehandler. Det er herberges leder, der træffer afgørelse om optagelse, og som derfor vurderer om den enkelte person tilhører boformens målgruppe. Selvom det således er Handicap- & psykiatricenter der sikre forsyningsforpligtigelsen, kan en sagsbehandler i såvel Jobcenter, Servicecenter og Familieafdeling henvise borgere direkte til Herberg uden at indhente tilsagn først. For at henvise skal sagsbehandleren sikre at Tårnby kommune er handlekommune overfor borgeren. Kommunen skal efter CPR-lovens 6, stk. 2., registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste opholdsted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdstedet kan anses for fast, er det bl.a. et krav, at opholdet skal have en vis varighed. Udgangspunktet er således at man ikke bliver folkeregister tilmeldt i den kommune hvor Herberget er beliggende. Sagsbehandleren der har henvist en borger til et Herberg orienterer Handicap & Psykiatricenter af hensyn til korrekt registrering i Folkeregisteret, af hensyn til den mellemkommunale udligning. Ankevejledning Anke over afgørelse efter 110 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen. 72

137 TÅRNBY KOMMUNE Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

138 TÅRNBY KOMMUNE Specialundervisning for voksne Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilke behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Lov om specialundervisning for voksne Undervisningen skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier til at omgå eller begrænse sine funktionsnedsættelser. Undervisningen skal være en planlagt tidsbegrænset, fremskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse, der har relation til den daglige livsførelse. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ydelsen indeholder: Kompenserende specialundervisning Hensynstagende undervisning der skal hjælpe til at kunne modtage specialundervisning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Der ydes ikke specialundervisning Til ordblindeundervisning, da VUC varetager denne opgave. Under sygehusindlæggelser 74

139 TÅRNBY KOMMUNE Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der har opfyldt undervisningspligten og som har en funktionsnedsættelse, der kan afhjælpes eller begrænses gennem undervisning. Lov om specialundervisning for voksne udpeger ikke særlige handicapgrupper eller funktionsnedsættelser som målgruppe, men primært gives der undervisningstilbud til Voksne med bevægelsesvanskeligheder Voksne med synsnedsættelse Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Voksne med hørenedsættelse Voksne med erhvervet hjerneskade Voksne med personlighedsmæssige, psykiske, psykiatriske og sociale vanskeligheder Voksne med psykisk udviklingshæmning/ generelle indlæringsvanskeligheder. Følgerne af funktionsnedsættelsen skal begrænse borgerens funktionelle færdigheder i forhold til de daglige opgaver i såvel privatlivet som i samfundslivet, og hvor andre tilbud eller egen aktivitet ikke alene kan afhjælpe følgevirkningerne. Hvordan følges op på ydelsen? Hvis det vurderes, at fortsat specialundervisning ikke afhjælper eller begrænser virkningerne af funktionsnedsættelsen i afgørende grad, ophører undervisningen. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Leverandøren foretager en evaluering efter endt forløb. Ydelsens omfang? Der træffes individuelle afgørelser i ift. behovet. Der tilbydes kørsel hvor borgere ikke selv kan transportere sig. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Borger kan på eget initiativ tage kontakt til: CSV, Center for Specialundervisning for Voksne 75

140 TÅRNBY KOMMUNE CSV's Amager afdeling Frankrigsgade 4,2300 København S Telefon: Kommunikationscentret CSC i Region Hovedstaden Kommunikationscentret Telegrafvej 5, 1. sal, 2750 Ballerup Telefon: Kompetencekrav til udføreren. Hvilke forpligtelser har borgeren? Afhængig af ydelsens art. Undervisningen forudsætter deltagerens accept og aktive medvirken. Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for borgeren. Afgrænsning til anden lovgivning Specialundervisning for voksne er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det betyder, at al anden lovgivning skal være afprøvet, og at der ikke tilbydes specialundervisning, hvis borgeren kan modtage andre relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Målsætningen med støtten er dermed afgørende for, hvilke tilbud der skal tilbydes. Hvis formålet eksempelvis er, at vedligeholde et funktionsniveau eller at træne bestemte færdigheder og funktioner, vil der kunne tilbydes hjælp efter servicelovens eller sundhedslovens bestemmelser. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? At overholde de udmeldte sagsbehandlingstider. Udbyder af undervisningen udarbejder status over udbyttet af undervisning. 76

141 TÅRNBY KOMMUNE Ankevejledning Der kan ankes over afgørelsens retlige spørgsmål inden for 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Anken skal sendes til: Klagenævnet for Specialundervisning Amaliegade 25 Postboks København K Telefon: Eller pr. 77

142 TÅRNBY KOMMUNE Ældrecenter Rengøring alm. og hovedrengøring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2, og 89 stk. 2. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp og/eller støtte i forbindelse med rengøring i hjemmet. At udføre rengøring i boligen sammen med eller for borgeren. Ydelsen omfatter såvel almindelig rengøring som en årlig hovedrengøring. Almindelig rengøring Ydelsen omfatter almindeligt forefaldende husligt arbejde maksimalt svarende til rengøring af en 2-værelseslejlighed bestående af: et opholdsrum et soverum køkken badeværelse entré evt. hjælpemidler på lige fod med møbler og andet inventar Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde med borger, sådan at nogle opgaver udføres hyppigt mens andre udføres sjældent. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hovedrengøring kan ikke byttes til andre ydelser. Hovedrengøring Hovedrengøring tilbydes kun til borgere med varig rengøringshjælp. Ved hovedrengøring aftaler borgeren med leverandøren, hvilke opgaver der skal løses. Der er afsættes 3 timer til hovedrengøring en gang om året. Som eksempel på opgaver der kan indgå i en 78

143 TÅRNBY KOMMUNE hovedrengøring er: tømning og rengøring af køkkenskabe vask af alle flader i køkkenet rengøring af ovn hovedrengøring af soveværelse rydde op i klædeskabe vask af dørkarme og døre polering af møbler afvaskning af radiatorer pudsning af sølvtøj vask af fliser på badeværelse vask af havemøbler feje på altaner og terrasse vask af paneler og vindueskarme rengøring af gardiner, persienner og rullegardiner Borgeren og leverandøren aftaler, hvad der er det vigtigste at få gjort, således at der foreligger en prioriteret aftale om de ydelser, der leveres under hovedrengøringen. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Almindelig rengøring omfatter ikke Polering af møbler Pudsning af sølvtøj m.m. Opvask i forbindelse med gæstebud Rengøring af altaner og terrasser Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Vinduespudsning Hovedrengøring omfatter ikke Havearbejde Udvendig vedligeholdelse Rengøring efter andre inklusiv alle former for husdyr Nedvaskning af lofter Vinduespudsning Hvem kan modtage ydelsen? Personer der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke kan passe hjemmet selv. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, arbejdet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage de praktiske 79

144 TÅRNBY KOMMUNE opgaver. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale samt vejledning i anskaffelse af mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber. Ydelsens omfang? Alm. rengøring Rengøring 22 gange om året efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren. Hovedrengøring Én gang årligt efter aftale og nærmere anvisning fra leverandøren. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til rengøring tildeles både som midlertidig og varig hjælp. 80

145 TÅRNBY KOMMUNE Hvad er kommunens kvalitetsmål? Bevilling af hjælp senest 4 uger fra borgerens første henvendelse, såfremt sagen er fuldt belyst Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun sker efter en konkret vurdering af borgerens situation At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter start af hjælp At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning. Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

146 TÅRNBY KOMMUNE Tøjvask i hjemmet Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 samt 89 stk. 2 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp eller støtte til vask af tøj Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere med egen vaskemaskine og tørremulighed i boligen Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Vask og tørring af tøj svarende til to maskiner pr. gang Ophængning og nedtagning af tøj til tørre i boligen Sammenlægning af tøj Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Vask af gardiner Rulning af vasketøj Strygning foretages kun i særlig tilfælde og kun efter konkret aftale Vask af tøj i hånden Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, som har fuldautomatisk vaskemaskine og tørremulighed i selve boligen, men som på grund af svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. D.v.s. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan genoptræning indgå. Ydelsens omfang? Tøjvask hver 14. dag. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. 82

147 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet. Hjemmet skal have udvendigt lys og synligt nummer Leverandører skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV). Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til tøjvask tildeles både som midlertidig og varig hjælp. Borgerne betaler selv for: Hvad er kommunens kvalitetsmål? vaskepulver skyllemiddel el-forbrug ved benyttelse af: o vaskemaskine o tørretumbler Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om bistand til ernæring kan findes på kommunens hjemmeside: Opstart af hjælp senest 2 uger efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge 83

148 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? At der højst er 3 % afvigelser pr. uge, og at afvigelsen kun sker efter en konkret vurdering af borgerens situation At borgeren altid får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter start af hjælp. At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

149 TÅRNBY KOMMUNE Tøjvaskeordning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 samt 89 stk. 2. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Afhentning, vask, tørring og levering af tøj Hvad er formålet med ydelsen? At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere, der ikke har vaskemaskine og tørremulighed i boligen. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Afhentning og levering af vasketøj Vask, tørring og sammenlægning af tøj Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Vask af gardiner, tæpper og lignende Strygning af vasketøj Vask af tøj i hånden Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Personer som på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan også genoptræning indgå. Tøjvask hver 14. dag, svarende til ca. 8 kg. for enlige og ca. 12 kg. for ægtepar. Hvis særlige forhold gør sig gældende kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 85

150 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal have vasketøjet klar til afhentning på aftalte tider Borgeren skal være hjemme til at modtage det vaskede tøj på de aftalte tider Der skal være udvendigt lys og nummer ved boligen Borgere, der ønsker, at der tages særlig hensyn til allergi og lignende skal dokumentere behovet lægeligt Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren Hvad koster ydelsen? Borgerne betaler et beløb, der svarer til udgiften for: vaskepulver skyllemiddel el-forbrug ved benyttelse af: o vaskemaskine o tørretumbler samt afhentning på og udbringning til borgerens adresse. Egenbetaling pr. måned for 8 kg.: 102,00 kr. Egenbetaling pr. måned for 12 kg.: 153,00 kr. Beløbet vil blive trukket i borgerens pension. Betaling for serviceydelsen fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om tøjvask kan findes på kommunens hjemmeside: Opstart af hjælp skal ske hurtigst muligt efter bevilling At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage At der ikke må være mere end 2 % afvigelser Borgeren må højst opleve en afvigelse hver 8. uge At borgeren får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter opstart af hjælp. At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At chaufføren kan identificere sig med billed- og firmalegitimation 86

151 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlig forhold at tage hensyn til? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Ingen. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

152 TÅRNBY KOMMUNE Indkøbsordning Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 sat 89 stk. 2. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hjælp til indkøb af dagligvarer At sørge for indkøb op til 2 kasser á ca. 10 liter pr. gang Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Indkøb og levering af dagligvarer efter borgerens bestilling Sætte indkøbte varer på plads efter aftale, såfremt borger har fysisk eller psykisk svækkelse Borgeren kan individuelt og efter aftale med leverandøren tilkøbe ekstra indkøb mod betaling. Større forbrugsgoder Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan varetage indkøb Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan også genoptræning indgå. Personer med psykisk svækkelse af svær karakter kan efter en individuel og konkret vurdering få hjælp til at hjemmehjælper møder op i hjemmet og bidrager til at foretage bestillingen. Ydelsens omfang? Indkøb ydes 1 gang ugentlig, på fastlagt dag og indenfor en aftalt tid. Indkøb af dagligvarer foretages i et supermarked/forretning med aftale om indkøb Varerne må maksimalt fylde 2 kasser med et rumindhold på 10 liter pr. kasse Køle-frysevarer leveres i køleposer Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører. Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens 88

153 TÅRNBY KOMMUNE hjemmeside på eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal selv bestille varer efter leverandørens anvisning 2 dage før levering Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal være hjemme, når varerne leveres Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren Betaling finder sted kontant, ved check eller via PBS efter aftale med leverandøren. Returflasker afregnes kontant. Hvad koster ydelsen? Borgeren betaler et beløb, der svarer til udgifterne for: - Pakning af varer. - Udbringning af varer til borgerens adresse. Egenbetalingen udgør pr. måned.: 102,00 kr. Beløbet vil blive trukket i borgerens pension. Borgeren betaler varerne direkte til leverandøren. Evt. tilkøbsydelser skal betales direkte til leverandøren. Hjælp til indkøb via indkøbsordningen gives både som midlertidig eller varig hjælp. Betaling for serviceydelsen fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om indkøb kan findes på kommunens hjemmeside: 89

154 TÅRNBY KOMMUNE Akut hjælp kan iværksættes fra dag til dag At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag om morgenen inden kl og samtidig tilbydes en erstatningsaftale At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At der ved afbud fra leverandørens side, gives en erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen. At bestilte varer leveres inden for +/- 1 time i forhold til aftalt tidspunkt. At frost- og kølevarer straks lægges i fryser eller køleskab af hjælperen, når aftale foreligger herom At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

155 TÅRNBY KOMMUNE Mad og drikke Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 1 samt 89 stk. 2. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til ernæring og indtagelse af væske. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp og støtte til borgeren i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. Hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer Tilberede morgenmad og kold mad. Varme mad i mikroovn Sætte drikkevarer frem Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Alle andre former for madlavning. Borgere der på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke er i stand til selvstændig at indtage mad og drikke. Hjælp til ernæring ydes efter behov, dog maksimalt 3 gange daglig. Til væskeindtag ydes hjælpen op til 6 gange i døgnet. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. 91

156 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til ernæring og indtagelse af væske tildeles både som midlertidig og varig hjælp. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om ernæring kan findes på kommunens hjemmeside: At hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer iværksættes fra dag til dag At borgeren får tildelt en kontaktperson inden der er gået en uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles tidligst muligt samme dag At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At der aldrig må ske udskydelse af ydelsen til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation. Hvordan følges op på ydelsen? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og 92

157 TÅRNBY KOMMUNE sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning. Anke over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

158 TÅRNBY KOMMUNE Personlig pleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 1, pkt. 1 samt 89 stk. 2. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hjælp til personlig pleje. At hjælpe og/eller støtte borgeren med udførelse af personlig pleje. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Bad 1 gang ugentlig Øvre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Nedre toilette 2 gange dagligt eller efter konkret behov Mundpleje 2 gange dagligt Barbering efter behov dog maksimalt 1 gang dagligt Toiletbesøg, bleskift m.m. gives i forbindelse med de faste besøg Hjælp til kropsbårne hjælpemidler Der kan foretages tryghedsopkald, der sikrer, at borgeren er i hjemmet og klarer sig uden besøg Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde mellem borger og hjælper ud fra borgerens behov indenfor rammerne af de visiterede ydelser. Fleksibel hjemmehjælp: Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Oprulning af hår Lægge make-up Lakering af negle Fodbad Klip og rens af tånegle Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Borger skal selv sørge for remedier til personlig hygiejne (eksempelvis vaskeklude, håndklæder, sæbe, cremer med videre) Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Borgere som på grund af fysisk og/eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for personlig hygiejne, toiletbesøg og tilsvarende. Hjælpen udmåles på baggrund af en konkret og individuel 94

159 TÅRNBY KOMMUNE vurdering af behovet dog maksimalt 6 gange i døgnet fordelt som følger: Maksimalt 3 besøg mellem kl Maksimalt 2 besøg mellem kl Maksimalt 1 besøg mellem kl Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Hjælpen ydes kun, når borgeren er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Hvis borgeren er forhindret i at modtage hjælpen skal leverandøren informeres så vidt muligt dagen før Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til personlig pleje tildeles både som midlertidig og varig hjælp. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om personlig pleje kan findes på kommunens hjemmeside: 95

160 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen Er der særlige forhold at tage hensyn til? At hjælp til personlig pleje kan iværksættes fra dag til dag At borgeren får en kontaktperson indenfor 1 uge At hjælperen møder inden for +/- 1 time fra aftalt tid At eventuelle afvigelser fra ovennævnte altid meddeles tidligst muligt samme dag Der må ikke ske udskydelse af ydelsen til næste dag At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At borgere der er visiteret til døgnhjælp let kan komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Kommunen revurderer behovet for personlig pleje én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Ved hjælp flere gange i døgnet og alle ugens dage, vil der komme flere forskellige hjælpere i hjemmet. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse. Anke over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon: Selvvalgt hjælper Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 95 96

161 TÅRNBY KOMMUNE Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Personlig og praktisk hjælp. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? At yde hjælp til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i mere end 20 timer pr. uge i form af tilskud til selvvalgt hjælper, som borger selv ansætter. Personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet udmålt efter lov om social service 83 og 84. Arbejdet tilrettelægges i et samarbejde mellem borger og den selvvalgte hjælper. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hovedrengøring Polering af møbler Pudsning af sølvtøj m.m. Opvask i forbindelse med gæstebud Rengøring af altaner og terrasser Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, der er visiteret til hjælp mere end 20 timer ugentlig. Borgere, hvor kommunen ikke kan stille den fornødne hjælp efter lov om social service 83 og 84 til rådighed, og som ikke opfylder kriterierne i 96 om hjælperordning. Ydelsens omfang? Udmåles individuelt dog minimum 20 timer ugentlig. Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetence krav til hjælperen? Borger ansætter selv hjælper/hjælpere. Kommunen fører tilsyn med opgaveudførelsen hvorfor det er en forudsætning, at kommunen godkender at ansatte hjælpere kan udføre opgaven. Ydelsen er karakteriseret som elementær, grundlæggende eller kompleks og udføres af personer med forskellig uddannelse. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Som hovedregel er det borgeren selv, der administrerer tilskuddet og tilrettelægger ordningen. Kommunen kan være behjælpelig med administration af løn m.v. Hvis borgeren er forhindret i at modtage hjælpen skal kommunen informeres hurtigst muligt. Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som 97

162 TÅRNBY KOMMUNE Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV). Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren skal kunne varetage arbejdslederfunktionen overfor hjælperne. Arbejdsgiverfunktionen kan efter aftale med nærstående en forening eller privat virksomhed overføres hertil. Ydelsen er gratis for borgeren. At den vedtagne sagsbehandlingstid overholdes. Sagsbehandlingstiden kan findes på Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Ansættelsen ophører ved hjælpens afslutning. 14. Ankemulighed Anke over afgørelse efter 95 skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke, vil sagen blive videresendt til Ankestyrelsen Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

163 TÅRNBY KOMMUNE Madservice Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 1, nr. 2 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Levering af færdigtilberedt mad. Hvad er formålet med ydelsen? At tilbyde et måltid mad, der giver borgeren mulighed for at opretholde-/forbedre ernæringsstatus. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? 1 hovedret dagligt (Valgfrihed mellem 2 slags hovedretter) Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? En menusammensætning, der på søn- og helligdage afviger fra hverdage Alternativt tilbud for indmad og fisk Mad til ældre med anden etnisk baggrund Diæt/specialkost efter lægeordination Menuplan for 4 uger af gangen Tilberedning af ernæring i borgers hjem Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Borgere med nedsat funktionsniveau og med en fysisk og/eller psykisk svækkelse og som kan godkendes af visitationen ved en individuel og konkret vurdering. Ved vurderingen lægges vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, arbejdet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage de praktiske opgaver. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale samt vejledning i anskaffelse af mere hensigtsmæssige arbejdsredskaber. Levering af kølet mad sker 2 gange om ugen med kostportioner maksimalt til 4 dage. Levering af kølet mad sker mellem kl. 08:00 og kl. 15:00. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Jvf. 91 Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgeren kan vælge mellem godkendte leverandører. 99

164 TÅRNBY KOMMUNE Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på doervalg.htm eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal være hjemme, når maden leveres. Afregning sker til kommunen efter den til enhver tid gældende betalingsprocedure. Borgeren skal sikre, at chaufføren har adgang til boligen. Specielt for borgere, der vælger kølet mad: Hvad koster ydelsen? Der skal være et køleskab, hvor temperaturen højest må være +5 grader. Der skal være en tom hylde i køleskabet. Borgeren skal sikre, at der er en mikroovn til rådighed for opvarmning af maden. Afbestilling skal ske senest kl hverdagen før levering. Kommer afbestilling efter kl.12, påhviler udgiften borger. Der er rygeforbud i det tidsrum chaufføren opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom. Borger skal stille nøgler til rådighed for at madservice kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren. Kommunens priser for madservice reguleres som udgangspunkt 1 gang årligt. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgerne, der i Tårnby Kommune er visiteret til madservice, får en sund og ernæringsrigtig kost At borgeren kan vælge mellem 2 hovedretter pr. dag At madservicen påbegyndes hverdagen efter borgeren er visiteret til ydelsen At borgeren efterfølgende får skriftlig besked fra leverandøren om, hvordan bestilling afgives fra borger til leverandør At der kan skiftes leverandør med en fuld måneds varsel At borgeren hurtigst muligt får besked hvis leveringen af maden sker mere end en time fra aftalt tid At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren (Mellem kl ) 100

165 TÅRNBY KOMMUNE At chaufføren kan identificere sig med billed- og firmalegitimation. Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om madservice kan findes på kommunens hjemmeside: Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde, hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning. Anker over afgørelse om madservice skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke, vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om madservice fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

166 TÅRNBY KOMMUNE Bank Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 samt 89 stk. 2 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp til bankbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor, og hvis der ikke er mulighed for at betale på andre måder (eksempelvis PBS, kort eller netbank). At give mulighed for at betale for ydelser der ikke kan afregnes på andre måder Hævning af mindre kontante beløb i pengeinstitut. Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Gå i bankboks Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke har mulighed for bankbesøg, og hvor der ikke kan betales på andre måder. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, ærindet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage det, for eksempel tilslutning til PBS og lignende ordninger. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale. Bank i nærområdet 1 gang om måneden Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgerne kan vælge mellem godkendte leverandører. Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. 102

167 TÅRNBY KOMMUNE Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til bank tildeles både som midlertidig og varig hjælp. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om praktisk bistand kan findes på kommunens hjemmeside: At ydelsen kan iværksættes fra dag til dag i specielle situationer At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale At der ved afbud fra leverandørens side, altid gives tilbud om erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor 8 dage At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og 103

168 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? firmalegitimation Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får De ved revurdering ikke fuldt ud medhold i Deres anke vil afgørelsen blive indbragt for Det Sociale Nævn, som herefter træffe afgørelse. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

169 TÅRNBY KOMMUNE Apotek Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 stk. 2 samt 89 stk. 2 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp til apoteksbesøg, hvis man ikke har mulighed herfor. At få adgang til nødvendige apotekervarer. Afhentning af apotekervarer hvis man ikke har mulighed for at åbne døren for bud eller lignende. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?? Fleksibel hjemmehjælp: Lejlighedsvist kan borgeren vælge at bytte aftalte ydelser til andre ydelser. Aftaler kan indgås mellem borger og hjælper. En byttet ydelse må ikke overskride den tid, der er visiteret til. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke har mulighed for at få adgang til nødvendige apotekervarer. Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. Det indgår ligeledes i vurderingen om, ærindet kan organiseres på en måde, så husstanden selv kan varetage det, for eksempel tilslutning til PBS og lignende ordninger. I denne forbindelse kan genoptræning komme på tale. Ydelsens omfang? Apotek i nærområdet 1 gang om måneden Hvis særlig forhold gør sig gældende, kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Der kan vælges mellem Den Kommunale Hjemmepleje og Clara Service Gruppe. Information om leverandørerne kan ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres i Ældrecentret. Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. 105

170 TÅRNBY KOMMUNE Kompetencekrav til udføreren? Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Hjemmet skal have udvendigt lys og nummer Leverandøren skal så vidt muligt orienteres dagen forud for et besøg, hvis aftalen ikke kan overholdes Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for hjælperen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad koster ydelsen? Hjælp til apotek tildeles både som midlertidig og varig hjælp. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om praktisk bistand kan findes på kommunens hjemmeside: Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? At ydelsen kan iværksættes fra dag til dag i specielle situationer At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale At der ved afbud fra leverandørens side, altid gives tilbud om erstatningsydelse senest dagen efter afvigelsen At der ikke må være mere end 2 % afvigelser At borgeren altid får tildelt en kontaktperson indenfor 8 dage At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren At hjælperen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere. Hjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i 106

171 TÅRNBY KOMMUNE borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen, som herefter træffer afgørelse. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

172 TÅRNBY KOMMUNE Generel sygepleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Primær sygepleje. At pleje, behandle og støtte borgere, der er ordineret primær sygepleje. Lægeordineret sygepleje og behandling, som f. eks: Øjendrypning Medicindosering og injektioner Kateter stomipleje Sårpleje Specielle opgaver f. eks iltbehandling Blodtryksmåling, blodsukkermåling m.m. i forbindelse med andre opgaver Sondeernæring Akutte opgaver, f. eks. afvente ambulance, pakke medicin og lave sygdomsbeskrivelse i forbindelse med indlæggelse, udrykning efter kald fra hjælper Almen sundhedsvejledning Kontakt til læge, ambulatorium og/eller hospital Information og rådgivning til borgere og pårørende Nødkaldsvisitation Inkontinensvisitation, herunder rådgivning og vejledning Behandling på kommunens sygeplejeklinik Forebyggelse af følgesygdomme Sundhedsfremmende indsats Omsorgsbesøg Behandling med ikke-lægeordinerede præparater Borgere med lægehenvisning til sygepleje. Sygepleje udføres efter behov dog fortrinsvis i dagtimerne. Behandling i kommunens sygeplejeklinik foregår mandag til fredag efter aftale. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udføreren? Den kommunale sygepleje. Sygeplejen kan variere fra elementær til kompleks sygepleje. Det betyder, at nogle opgaver udføres af en sygeplejerske, mens andre opgaver kan varetages af andre faggrupper eventuelt efter oplæring. 108

173 TÅRNBY KOMMUNE Leverandøren har ansvaret for, at de medarbejdere der udfører sygeplejeopgaverne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Dersom borgeren sundhedsfagligt er vurderet til at kunne modtage ydelsen på sygeplejeklinikken leveres ydelsen her. Afgørelse herom træffes af visitation og sygeplejen i fællesskab. Ved behandling i borgerens bolig Hvad koster ydelsen? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Boligen skal have udvendigt lys og nummer. Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal sygeplejen informeres, så vidt muligt dagen før. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp Borger betaler selv receptpligtige medikamenter til eksempelvis sårpleje Der skal ikke betales for sygepleje. Borgeren afholder selv udgifter til: medicin sondemad kolber og kolbebeholdere bækkener Sårpleje artikler udover standardsortiment Med mere Hvad er kommunens kvalitetsmål? At visitation til ydelsen kan foretages fra dag til dag At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser At borgeren får tildelt en kontaktperson indenfor 1 uge At det er let at komme i kontakt med primær sygeplejen 109

174 TÅRNBY KOMMUNE Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hen syn til? At medarbejderen kan identificere sig med billed- og firmalegitimation Kontinuerligt i samarbejde med læge Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Kommunens afgørelser om tilrettelæggelse af sygepleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Anker over den faglige udførelse af sygepleje kan indbringes for Embedslægeinstitutionen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 110

175 TÅRNBY KOMMUNE Medicinadministration 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hjælp og støtte til medicinadministration. At borgeren medicineres korrekt. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Oplæring i selvadministration af medicin Administration af medicin, herunder bestilling af medicin for borgere, der ikke selv er i stand til det Medicingivning Observation af og orientering om virkning / bivirkning af medicin Ajourføring af medicinlister hos borgere Kontakt til egen læge, ambulatorium og hospital. Information, rådgivning og vejledning til borgere og pårørende. Overlevering af opgaven til apotek, når borgerens medicin er stabil Borgere, der har behov for at medicinen er låst inde i medicinskab kan få afhentet medicinen på apotek Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Opbevaring af medicin for borgeren Ændring af ordineret medicin Betaling af omkostninger i forbindelse med dosispakning af medicin, herunder udbringning Afhentning af medicin på apoteket Behandling med ikke-lægeordineret medicin Udlevering og betaling af dosisæsker til medicindosering Hvem kan modtage ydelsen? Borgere som ikke kan betjenes via apotekernes dosisdispensering Borgere med lægehenvisning til sygepleje der ikke selv er i stand til at varetage medicinadministration Borgere med lægehenvisning til sygepleje, der har behov for observation og instruktion i medicinens virkning/bivirkning. Tilrettelæggelse af ydelsen efter lægehenvisning sker efter konkret faglig vurdering 111

176 TÅRNBY KOMMUNE Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Kompetencekrav til udføreren? Medicindosering udføres fortrinsvis på hverdage i dagtimerne. Den kommunale sygepleje. Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Hjemmet skal have udvendigt lys og tydelig nr. angivelse, så medarbejderen kan orientere sig ved ankomst Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal sygeplejen informeres så vidt muligt dagen før Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Indkøb af dosisæsker til medicindosering Afhentning af medicin Hvad koster ydelsen? Der skal ikke betales for ydelsen, dog skal borgeren selv betale egenudgift til medicin. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At visitation til ydelsen foretages fra dag til dag. At borgeren får de ydelser, der er aftalt. At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser. At borgeren ved, at hjælpen justeres ved ændringer i behovet. At det er let at komme i kontakt med sygeplejen. At borgeren får tildelt en kontaktperson indenfor 1 uge At medarbejderne kan identificere sig med billed- og Firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunens opfølgning sker dels gennem en løbende revurdering af ydelsen eller efter behov, dog mindst én gang årligt. Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven under 112

177 TÅRNBY KOMMUNE arbejdet i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Kommunens afgørelser om visitation til medicinadministration kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 113

178 TÅRNBY KOMMUNE Pleje af døende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven kapitel 38, 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Pleje, behandling og støtte til alvorligt syge og døende samt deres pårørende. At give borgere der ønsker det mulighed for at tilbringe den sidste tid af deres liv i hjemmet. At borgeren og de pårørende oplever sammenhæng, kontinuitet, støtte og omsorg i forløbet. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Pleje og behandling Forebyggelse af følgesygdomme Omsorg og støtte til borgeren og familien Tværfagligt samarbejde Kontakt til læger, hospitaler, ambulatorier og smerteklinik og hjemmehospice Information, rådgivning og vejledning til borgere og pårørende Opfølgningsbesøg til de efterladte indenfor 14 dage Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling med ikke lægeordineret medicin. Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udføreren? Alle døende borgere kan få sygepleje. Den kommunale sygepleje kan aflægge besøg i hjemmet flere gange i døgnet, alle dage. Den kommunale sygepleje. Ydelsens art kan variere fra elementær til kompleks sygepleje, hvilket medfører, at sygeplejersken kan oplære andre faggrupper i udførelse af ydelsen. Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer Hvilke forpligtigelser har borgeren? Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet Boligen skal have udvendigt lys og nummer. Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal sygeplejen informeres, så vidt muligt dagen før. Borgerne skal være hjemme Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede 114

179 TÅRNBY KOMMUNE Døgnrehabiliterings- og vurderingspladser arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 86 medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og sig i boligen jf. gældende lovgivning herom kommunaløkonomiske hensyn. I forbindelse med levering af hjælpen forpligtiger borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og pleje til borgere med en væsentlig udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, tilskadekomst Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret og/eller aldersbetinget svækkelse elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp. Hvad er formålet med ydelsen? At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig Hvad koster ydelsen? Der skal ikke betales for ydelsen. At styrke borgeres egne ressourcer gennem færdigheds- og Hvad er kommunens kvalitetsmål? funktionstræning At visitation til ydelsen foretages fra dag til dag At styrke At borgers der foreligger funktionsniveau dokumentation i forbindelse for ydelser med hospitalsudskrivelse At sygeplejeydelserne kontinuerligt vurderes og Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Vurdering justeres af funktionsniveau i forhold til borgerens behov. Udarbejdelse At borgeren af en individuel altid får tildelt og målrettet en kontaktperson træningsplan indenfor 1 uge At det er let at komme i kontakt med sygeplejen Træningsplanen kan indeholde: At medarbejderen kan identificere sig med billed- og Fysisktræning firmalegitimation Hvordan følges op på ydelsen? Kontinuerligt ADL-træning i samarbejde med praktiserende læge Kognitiv træning Er der særlige forhold at tage hensyn til? Medarbejderen er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem. Ankevejledning Træningen kan foregå individuelt eller på hold ligesom Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og træningsplanen kan indeholde øvelser til selvtræning. sundhedsmæssigt forsvarligt. Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler Kommunens afgørelse vedrørende pleje af døende kan ikke Pleje, omsorg og behandling efter hjælp til selvhjælpspricippet for anden administrativ myndighed. indbringes Kontakt til egen læge, hospital og speciallæge, efter Anker over arbejdets udførelse kan indbringes for aftale med borgeren Embedslægeinstitutionen, Samarbejde med pårørende Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet. Derudover omfatter døgnopholdet: Forplejning Rengøring Vask af personligt tøj. Omsorgstandpleje, hvis man i forvejen er visiteret til dette Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling: Fodpleje Frisør Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune og som har behov for 115

180 TÅRNBY KOMMUNE bliver man visiteret? genoptrænings- eller rehabiliteringsophold. Der visiteres til genoptrænings- eller rehabiliteringsophold via, Ældrecentret på baggrund af en individuel behovsvurdering. Ydelsens omfang? Varigheden af genoptrænings- eller rehabiliteringsopholdet aftales individuelt med borgeren, dog normalt maksimalt 3 måneders ophold. Genoptrænings- eller rehabiliteringsopholdet kan i særlige tilfælde forlænges efter aftale med visitationen. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Tårnby Kommunes Pleje- og Daghjem, Travbanehuset. Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut samt øvrigt personale på plejehjemmet med de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren sørger selv for befordring til og fra opholdet med mindre man udskrives direkte fra hospitalet til rehabilitering/vurdering. Borgeren medbringer selv: Hjælpemidler, for eksempel stokke, kørestole, bleer m.m. Sygesikringsbevis Medicin (i original pakning) Hensigtsmæssig påklædning og fodtøj Tøj til skiftebrug Dyne og hovedpude Personlige toiletartikler Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud indendørs, også i boligerne. Der henvises til anviste udendørs områder, hvor der må ryges.(jf. gældende lovgivning herom) Hvad koster ydelsen? Betaling pr. døgn fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning Betaling for serviceydelser fastsættes hvert år ved 116

181 TÅRNBY KOMMUNE Hvad er kommunens kvalitetsmål? Kommunalbestyrelsens budgetlægning Så vidt muligt at bringe borgeren tilbage til samme funktionsniveau som før sygdommen eller svækkelsen. Hvordan følges op på ydelsen? Effekten af genoptræning eller rehabilitering vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut i samråd med borgeren i forhold til den oprindelige træningsplan Kommunen gennemfører såvel uanmeldte som anmeldte tilsynsbesøg Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt uanset hvor træningen gennemføres. Ankevejledning Afgørelser efter lov om social service 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen 117

182 TÅRNBY KOMMUNE Hverdagsrehabilitering Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 86 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som er nedsat på grund af medfødt handicap, sygdom, tilskadekomst og/eller alderdomsbetinget svækkelse. Hvad er formålet med ydelsen? At styrke borgerens muligheder for helt eller delvist selv at klare personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen. At bevare og/eller højne borgerens selvhjulpenhed og medvirke til at øge borgerens livskvalitet At forebygge hospitalsindlæggelse og behov for plejebolig. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Funktionstræning: Gang- og trappetræning Forflytninger Styrketræning Balance- og koordinationstræning Bevægelighed og konditionstræning ADL-træning: Vask og påklædning Spise og drikke Rengøring Indkøb Madlavning Tøjvask Brug af offentlige transportmidler Kognitiv træning: Initiativ Hukommelse Orientering Struktur Afprøvning af og indlæring i brug af hjælpemidler. Individuel træning og instruktion i egentræning. Træningen foregår i og omkring borgerens hjem. 118

183 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen, og hvordan bliver man visiteret? Ydelsens omfang? Sygeplejeydelser Borgere, som har bopæl i Tårnby Kommune, der søger hjemmehjælp/øget hjemmehjælp efter 83 i Serviceloven. Kan visiteres til hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering kan udføres døgnet rundt afhængig af den enkelte borgers behov for træning, støtte og vejledning. Støtte, vejledning og træning i forhold til praktisk hjælp gives dog i hverdage i dagtimer. Hverdagsrehabilitering er altid tidsbegrænset, og har altid afgrænsede mål. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandører? Kompetencekrav til udføreren? Hverdagsrehabiliteringen varetages af Tårnby Kommune. Ydelsen udføres af fysio- og/eller ergoterapeut, træningsassistent, hjemmetrænere samt andet relevant sundhedspersonale. Tårnby Kommune har ansvaret for at medarbejderne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren har pligt til at deltage aktivt i hverdagsrehabiliteringen og udføre eventuelle hjemmeøvelser på egen hånd eller i samarbejde med personalet Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom og lidelser, der fordrer særlige hensyn til tilrettelæggelsen af hverdagsrehabiliteringen og medarbejderens sikkerhed Hvad koster ydelsen? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom Et hverdagsrehabiliteringsforløb er gratis for borgeren. Evt. transportudgifter betales af borgeren. Konkrete færdigheds- og funktionsmål fastsættes individuelt i samarbejde med borgeren. Mål for hverdagsrehabiliteringen er, i det omfang det er muligt, at nå det fastsatte mål. 119

184 TÅRNBY KOMMUNE Der henvises i øvrigt til sagsbehandlingstiderne på Hvordan følges op på ydelsen? Effekt af hverdagsrehabiliteringen vurderes af fysio- og/eller ergoterapeut og hjemmetrænere i samråd med borgeren og beskrives i slutstatus. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse, hvad enten det udføres i borgerens hjem, på offentlig vej, eller på kommunens træningscentre. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ankevejledning Afgørelser efter Lov om Social Service 86 kan indbringes for Ankestyrelsen indenfor 4 uger efter modtagelse. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold indbringes sagen uden videre for Ankestyrelsen. 120

185 TÅRNBY KOMMUNE Handicapbolig / Ældrebolig Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger 54 og/eller lov om social service 116, stk. 4. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Lejebolig, der er indrettet med henblik på særligt at tilgodese borgere med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, herunder handicappede som er bevilget mobilitetshjælpemidler, og ikke kan færdes frit i egen bolig. At sikre borgeren en bolig, der tilgodeser borgerens særlige boligbehov. Anvisning af en handicapegnet bolig på ordinære lejevilkår Ydelser og faciliteter som det pågældende boligselskab stiller til rådighed for lejere i bebyggelsen Der er ikke tilknyttet pleje- og omsorgspersonale til boligen Borgere med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne, fortrinsvis handicappede som er bevilget mobilititetshjælpemidler, og/eller hvor der er iværksat betydelig hjælpeforanstaltninger, og hvor det på baggrund heraf vurderes, at egen boligen ikke er egnet som opholdssted. Endvidere at borgerne ikke har mulighed for at skaffe sig en hensigtsmæssig bolig gennem det almindelige boligmarked, herunder lejebolig og ejerbolig. F.eks. borgere med: Sclerose Muskelsvind Polio Tilsvarende invaliderende sygdomme eller følger efter ulykker, herunder også aldersbetinget funktionsnedsættelse Ansøger skal kunne dokumentere opnotering i to forskellige boligselskaber. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der? En handicapegnet bolig af passende størrelse på ordinære lejevilkår. Boligerne er fortrinsvis etableret i almennyttigt byggeri fordelt over hele kommunen. Derudover findes et antal kommunalt 121

186 TÅRNBY KOMMUNE ejede boliger. De fleste boliger er på 2 rum, og der rådes kun over få større familieboliger. Bebyggelser med handicapboliger: Vægterparken, Kastrup Holdkærs Ager, Tømmerup Haveby Allegården, Tårnby Tårnbyparken, Tårnby Anhøj, Tårnby Jershøj, Tårnby Solgården, Kastrup Kastruplundgade , Kastrup Falhøj, Tårnby Kompetencekrav? - Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal: Hvad koster ydelsen? Ansøge om handicapegnet bolig gennem Arbejdsmarkedsog Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret Bidrage til at dokumentere en varig funktionsnedsættelse, herunder give samtykke til at der indhentes de fornødne helbredsoplysninger til brug for visitationen Selv ansøge om boligstøtte (boligydelse, støtte til indskud) Selv sørge for flytning Selv afholde udgifter til husleje m.m. i henhold til lejekontrakt Sørge for at overholde vedtægter for boligforening, samt afholde eventuelle fællesudgifter i den forbindelse Skriftligt dokumentere, at der aktivt er søgt om bolig i to forskellige boligselskaber. Være opmærksom på at der ved registreret accept af bolig påhviler økonomisk ansvar, uanset overtagelsestid. Indskud, husleje m.m. fastsættes af boligselskabet i henhold til lejeloven. Der gælder særlige regler for familier med børn, hvor det er et af børnenes handicap, der berettiger til en handicapbolig. Familien kan søge tilskud til/dækning af merudgifter, der følger af at opdrage barnet i hjemmet. Søg særlig vejledning om lov om social service 41. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside: Det tilstræbes at tilbyde boliger, der svarer til husstandens størrelse og behov. Hvordan følges op på ydelsen? Der udarbejdes en boligliste på området, således at opnotering og anvisning løbende kan følges. 122

187 TÅRNBY KOMMUNE Er der særlige forhold at tage hen syn til? Hvis borgeren 2 gange afslår relevant tilbud om bolig, slettes borgeren af boliglisten Handicapboliger og ældreboliger i Tårnby Kommune er omfattet af fritvalgsordningen Ankevejledning Kommunens afgørelser om visitation til handicapboliger/ældreboliger kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Anken fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på om der skal træffes en ny afgørelse eller om afgørelsen skal fastholdes. 123

188 TÅRNBY KOMMUNE Aflastningsophold Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 84 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp, støtte og aflastning i en afgrænset periode. Hvad er formålet med ydelsen? At aflaste borger eller ægtefælle/familie der plejer svag pårørende i hjemmet. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Forplejning Personlig pleje og omsorg Vedligeholdelsestræning Sygepleje Rengøring Vask af personligt tøj bortset fra undertøj, der kan lejes på plejehjemmet Videreførelse af allerede bevilget omsorgstandpleje Deltagelse i Gudstjeneste på plejehjemmet Bibliotek Samtaler og samarbejde med pårørende Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hjælp til flytning og befordring i forbindelse med ind- og udflytning Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling: Hvem kan modtage ydelsen? Aktivering Fodpleje Frisør Borgere der vurderes at skulle aflastes i en periode på baggrund af en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering. Visitationen foregår gennem Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret. Ydelsens omfang? Aflastningsopholdets varighed aftales individuelt med borgeren - normalt maksimalt 3 uger. Aflastningsophold kan sædvanligvis tilbydes maksimalt 3 gange 3 uger årligt. I de tilfælde hvor aflastningsopholdet er begrundet i den plejeydende pårørendes egen sygdom og/eller hospitalsindlæggelse kan aflastningsopholdet forlænges svarende til sygdommen/indlæggelsen. 124

189 TÅRNBY KOMMUNE Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Kompetencekrav til personalet på plejehjemmet? Plejehjemmet Irlandsvej. Hjælpen under opholdet varierer i forhold til borgers behov for elementær, grundlæggende eller kompleks hjælp, og udføres af personale med forskellige uddannelser på plejehjemmet. Plejehjemmet har ansvaret for, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? (hvad skal medbringes til opholdet) Hvad koster ydelsen? Hensigtsmæssig påklædning og fodtøj Tøj til skiftebrug Personlige toiletartikler Medicin (i original indpakning) Helbredskort, hvis dette haves Sygesikringsbevis Hjælpemidler, f.eks. stokke, rollatorer, kørestole, bleer m.m. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud indendørs, også i boligerne. Der henvises til anviste udendørs områder, hvor der må ryges. (jf. gældende lovgivning) Betaling pr. døgn fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning. Betaling for serviceydelser fastsættes hver 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetlægning. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At der under aflastningsophold i nødvendigt omfang koordineres og samarbejdes med evt. leverandør af hjemmepleje. Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: Hvordan følges op på ydelsen? Opfølgning sker gennem: uanmeldte kommunale tilsyn anmeldte kommunale tilsyn uanmeldt embedslægeligt tilsyn Effekten af opholdet vurderes af plejepersonalet i samråd med borger og dennes pårørende. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets 125

190 TÅRNBY KOMMUNE udførelse. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt uanset hvor træningen gennemføres. Ankevejledning Anker over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger fra modtagelsen. Får du ved revurdering ikke fuldt ud medhold i din anke vil afgørelsen blive indbragt for Ankestyrelsen. Anker over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

191 TÅRNBY KOMMUNE Daghjem Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 85 og 86 stk. 2 (i visse tilfælde 84) Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Pleje og træning i dagtimer til hjemmeboende borgere Hvad er formålet med ydelsen? Forebyggelse af behov for plejebolig Forebyggelse af hospitalsindlæggelse Styrkelse af egne ressourcer gennem vedligeholdelsestræning Aflastning af ægtefælle/familie (Lov om social service 84) Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Befordring til og fra daghjem (er en integreret del af tilbuddet), trækkes via pensionen Vedligeholdelsestræning individuelt eller på hold. Aktiviteter tilpasses målgruppen og afpasses efter højtider, årstider mm. Bibliotek Fysisk, psykisk og social omsorg Samarbejde med pårørende efter accept fra borger Samarbejde med relevante leverandører af hjemmepleje Der kan i begrænset omfang tilbydes et ugentligt bad, hvis badning ikke kan foregå i eget hjem Omsorgstandpleje, hvis borger i forvejen er tilmeldt denne Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? Vask af tøj Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling: Mad og drikke Deltagelse i udflugter Frisør Fodpleje Hjemmeboende borgere med vedvarende behov for pleje og vedligeholdelsestræning. Visitation til daghjem finder sted gennem Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret. Ydelsens omfang? Der visiteres til hele dage 1, 2, 3, 4 eller 5 dage ugentlig. Daghjemmene har kun åbent på hverdage. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør? Plejehjemmet Løjtegårdsvej Plejehjemmet Irlandsvej 127

192 TÅRNBY KOMMUNE Kompetencekrav: Ydelsen karakteriseres som elementær, grundlæggende og kompleks og udføres af personale med forskellige uddannelser. Plejehjemmet sikrer, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtelser har borgeren? Borgeren skal medbringe skiftetøj, sko, toiletartikler, eventuelle inkontinenshjælpemidler samt sygesikringsbevis Borgeren skal være klar til aftalt tid ved afhentning på bopælen Borgeren skal melde afbud ved sygdom eller ferie. Ved ikke meddelt fravær kan bevillingen efter individuel vurdering inddrages Borgere der er visiteret til hjemmesygepleje og samtidig til dagcentret på Plejehjemmet Løjtegårdsvej skal benytte sygeplejeklinikken på Løjtegårdsvej. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i en konkret udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed Der er rygeforbud indendørs, der henvises i øvrigt til lokale rygeregler jf. gældende lovgivning herom. Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren Hvad koster ydelsen? Der betales en takst pr. dag dog maksimalt for 3 dage om ugen. Derudover betales for forbrug af serviceydelser. Betaling fastsættes hvert år pr. 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: At der under et daghjemsforløb i nødvendigt omfang koordineres og samarbejdes med evt. leverandør af hjemmepleje At den enkelte borgers ressourcer stimuleres og bevares længst muligt At der ydes støtte til egenomsorg med respekt for borgerens situation At borgeren skal føle sikkerhed, tryghed og nærvær Hvordan følges op på ydelsen? Opfølgning sker gennem: uanmeldte kommunale tilsyn anmeldte kommunale tilsyn Kommunen revurderer bevillingen efter behov, dog mindst en gang årligt. 128

193 TÅRNBY KOMMUNE Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ankevejledning Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Anker over afgørelse om daghjem skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget. Afgørelsen vil herefter blive revurderet. Får du ikke fuldt ud medhold i din anke vil klagen blive indbragt for Ankestyrelsen til afgørelse. Anker fremsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon:

194 TÅRNBY KOMMUNE Plejebolig Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 192 eller lov om almene boliger 54 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Der visiteres til plejebolig, når der er tale om varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse der medfører: At plejen ikke kan varetages i egen bolig eller anden boligform kommunen kan tilbyde (eks.vis H-bolig) At plejen er så kompleks, at den ikke kan varetages af leverandør af hjemmehjælp At tilbyde plejebolig til borgere, hvor det er vurderet at plejebehovet ikke kan varetages ved hjemmehjælp, og hvor der er behov for tilstedeværelse af personale hele døgnet. Ved indflytning på plejehjem, udarbejdes der en individuel plejeplan Personlig pleje Sygepleje Rengøring Samarbejde med pårørende efter accept af beboeren Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hjælp til flytning og befordring i forbindelse med indflytning. Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling: Hvem kan modtage ydelsen? Mad og drikke Aktivering Vinduespudsning Vask af personligt tøj. Leje af undertøj og/eller linned Fodpleje Omsorgstandpleje Frisør Der visiteres til plejebolig på baggrund af individuelle og konkrete vurderinger af funktionsniveau samt omsorgs- og plejebehov sammenholdt med funktionsevne i hidtidig bolig. Et grundlæggende princip er, at de personer, der har det største behov, tildeles bolig først uanset opskrivnings- eller visitationstidspunktet. 130

195 TÅRNBY KOMMUNE Der visiteres efter følgende kriterier: Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der? Borgere som bringer sig selv eller andre i fare, og som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke på forsvarlig måde kan plejes i hidtidig bolig Borgere, hvis funktionsnedsættelse er betydelig, og hvor funktionsnedsættelsen ikke kan afhjælpes i eget hjem i form af hjemmehjælp og hjælpemidler Tildeling af plejebolig. Plejeboliger: Plejehjemmet Travbanehuset (Løjtegårdsvej 98) Plejehjemmet Tårnbygård (Løjtegårdsvej 100) Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet Pyrus Alle Plejehjemmet Ugandavej Plejehjemmet Tagenshus, Randkløve Alle (Hvert plejehjem har en velkomstpjece, som udleveres ved indflytning) Mulighed for plejebolig i andre kommuner: Der kan søges plejebolig i anden kommune efter godkendelse i Tårnby Kommune. Herefter sendes indstilling videre til anden kommune for endelig godkendelse. Plejeboliggaranti: Der kan søges generelt og på specifikke/specifikt plejehjem/plejebolig(er). Hvis der søges på specifikke/specifik plejebolig ophører plejeboliggarantien. Plejeboliggarantien omfatter ældre borgere, der opfylder kriterierne i punkt 6. Plejeboliggarantien træder i kraft fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om godkendelse til plejehjem/plejebolig. Plejeboliggarantien medfører, at borger senest 2 måneder og 2 uger efter godkendelse har modtaget tilbud om indflytning i anvist plejebolig/plejehjemsplads. Hvis borger siger nej til anvist plejebolig/plejehjemsplads kan visitationen revurdere borgers behov for plejebolig/plejehjem. En 131

196 TÅRNBY KOMMUNE revurdering kan medføre, at borgeren vurderes til ikke at have behov for plejebolig/plejehjemplads eller at borgeren flyttes fra den generelle venteliste med plejeboliggaranti til den specifikke venteliste. Kompetencekrav til udføreren? Hvilke forpligtelser har borgeren? Kommunen har ansvaret for, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Borger har pligt til at flytte ind i den anviste plejebolig med kort varsel (højest 10 dage efter tilbudsafgivelse), da visiteret hjemmehjælp og hjemmesygepleje ophører fra den dato borgeren får anvist plejebolig. Borgeren skal efterkomme krav fra plejehjemmet, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse plejehjemmet om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom. Beboeren skal acceptere, at der luftes ud, inden der kan ydes hjælp og at der er rygeforbud, mens hjælpen udføres. I forbindelse med indflytning medbringer borgeren selv: Hvad koster ydelsen? personligt tøj og fodtøj dyne og hovedpude personlige toiletartikler medicin sygesikringsbevis hjælpemidler, f.eks. stokke, rollator, kørestol m.m. møbler efter eget ønske Ved indflytning i plejebolig bevares den sociale pension. Huslejen beregnes ud fra omkostninger pr. m 2 samt ud fra en indtægtsbestemt del. Betaling for husleje, varme og el fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar i henhold til bekendtgørelse nr af december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger. Betaling for serviceydelser fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetbehandling. 132

197 TÅRNBY KOMMUNE Hvad er kommunens kvalitetsmål? At beboere og personale i fællesskab tilstræber at skabe et hjem, hvor beboeren kan leve i overensstemmelse med tidligere livsform, nuværende ønsker og funktionsniveau/ydeevne At beboerens ressourcer stimuleres og bevares længst muligt At der i respekt for den enkelte beboers situation ydes støtte til egen omsorg At pårørende og venner er velkomne på samme måde som i beboerens tidligere bolig At beboeren føler sikkerhed, tryghed og nærvær Plejehjemmet udarbejder en plejeplan i samarbejde med borger Hvordan følges op på ydelsen? Plejeplanen revurderes efter behov og minimum én gang årligt. Opfølgning sker gennem: Er der særlige forhold at tage hensyn til? uanmeldte kommunale tilsyn embedslægens uanmeldte tilsyn Plejepersonalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt. Beboeren skal derfor efterkomme anvisninger fra plejepersonalet om møblering af boligen, når dette er begrundet i hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø. Ankevejledning Der kan ankes over afgørelser om visitation til plejebolig inden 4 uger fra modtagelse af afgørelse. Anken sendes til: Amager Landevej Kastrup Telefon: Afgørelsen revurderes herefter med henblik på om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen. 133

198 TÅRNBY KOMMUNE Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 118. Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Pasning af alvorligt syg eller handicappet. Mulighed for at pårørende kan frigøres fra arbejdsmarkedet for midlertidigt at passe nærstående alvorlig syg eller handicappet pårørende i hjemmet. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Ansættelsen indebærer følgende opgaver: Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? - Omsorg og pleje Ledsagelse til sygehusbehandlinger Praktiske og sociale støttefunktioner Hjælpen kan om nødvendigt suppleres med kommunal sygepleje, personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og aflastning (se standarder for disse ydelser). Hvem kan modtage ydelsen? En pårørende der er tilmeldt arbejdsmarkedet kan ansættes til pasning af handicappet eller alvorligt syg pårørende. Som nærstående anses ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med tæt tilknytning til den handicappede eller alvorligt syge borger. Under ansættelsesforholdet forudsættes det, at der enten er bofællesskab eller, at parterne bor så tæt på hinanden, at formålet med ydelsen kan opfyldes. Visitation til ydelsen sker i Sundhedsforvaltningen, Afdelingen for Forebyggelse og Omsorg. Ved visitation lægges vægt på, at den pårørende, der ønskes ansat, kan varetage opgaverne hensigtsmæssigt. Det er en forudsætning, at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde eller at alternativet til plejeforholdet er optagelse i døgnophold uden for hjemmet. Kommunen fører tilsyn med ydelsen. 134

199 TÅRNBY KOMMUNE Ydelsens omfang? Ansættelse som hjælper i en afgrænset periode på maksimalt 6 måneder i sammenhæng. Aftale om ansættelsesperiode på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Der kan efter ønske fra hjælperen ske en opdeling af ansættelsesperioden i 2 perioder af indtil 3 måneder. Aftale om deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede ansættelsesperiode kan højst udgøre 6 måneder i alt. Løn og øvrige ansættelsesforhold fastsættes efter lov om social service 118 stk Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til hjælper? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borger kan vælge en nærstående til ansættelse. Hjælperen skal godkendes af Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret. Der kræves ingen særlig uddannelse, men opgaverne skal kunne udføres hensigtsmæssigt. Ansættelse af en nærstående skal være i overensstemmelse med den handicappede eller syge borgers ønske. Hjælperen indgår ansættelsesaftale med Sundhedsforvaltningen. Hvis ansættelsen ophører i utide, men under undskyldelige omstændigheder ophører lønudbetalingen med udgangen af den måned, der følger efter ophøret, dog senest når hjælperen har fået andet forsørgelsesgrundlag. Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV) Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til hjælperens sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum hjælperen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom. Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan 135

200 TÅRNBY KOMMUNE udføres, hvis dette er nødvendig. Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for den handicappede eller syge borger. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser At der etableres en kontaktperson med tilknytning til den kommunale sygepleje Hvordan følges op på ydelsen? Gennem løbende vurdering af ydelsen og gennem kontakt til den nærstående, der varetager opgaven. Er der særlige forhold at tage hensyn til? En nærstående pårørende har ret til orlov i den periode, hvor vedkommende er ansat til at passe en nærstående handicappet eller alvorlig syg borger. Der henvises til lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærstående med handicap eller alvorlig sygdom. Ankemulighed Kommunens afgørelser om visitation af ansættelse til pasning af pårørende kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Anker sendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen 136

201 TÅRNBY KOMMUNE Plejevederlag, døende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 119, 120 og 121 Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? At personer kan passe nærtstående døende (pårørende), der ønsker at tilbringe den sidste levetid i eget hjem. At yde vederlag til personer, der passer nærstående døende borgere i terminalfasen Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Plejevederlag Der aftales handleplan med Hjemmesygeplejen ved opstart Sygeplejeartikler og lignende jf. lov om social service 122 Hjælpen kan om nødvendigt suppleres med kommunal sygepleje, personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og aflastning (se standarder for disse ydelser) Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? - Hvem kan modtage ydelsen? Personer som passer nærtstående (pårørende) som er døende. Bevilling foretages i Sundhedsforvaltningen, Ældrecenter. Ydelsens omfang? Plejevederlag kan maksimalt udgøre 1,5 x dagpengesatsen. Plejevederlag er skattepligtig indkomst. Sygeplejeartikler og lignende. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til hjælper? Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borger kan vælge en nærstående til ansættelse. Hjælperen skal godkendes af Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret. Den person, der varetager opgaven, skal kunne yde en hensigtsmæssig hjælp. Borger skal være indforstået med etablering af plejeforholdet samt med løbende tilsyn fra kommunen. Borgeren skal efterkomme krav fra kommunen, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering 137

202 TÅRNBY KOMMUNE (APV) Borgeren opfordres til at oplyse kommunen om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til hjælperens sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum hjælperen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom. Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis dette er nødvendigt. Hvad koster ydelsen? Ydelsen er gratis for den syge borger. Hvad er kommunens kvalitetsmål? Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på: At nærtstående der varetager opgaven får en kontaktperson i den kommunale sygepleje. At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser. Hvordan følges op på ydelsen? Gennem løbende vurdering af ydelsen og gennem kontakt til den nærstående, der varetager opgaven. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at den syge er i terminalfase og er plejekrævende (Terminalerklæring). Det er en betingelse, at det ikke er nødvendigt med sygehusophold, plejebolig eller lignende. Ydelsen kan inddrages, hvis kommunen vurderer, at betingelserne for at oppebære plejevederlag ikke er opfyldt.. Ydelsen ophører senest 14 dage efter den alvorligt syges død. Ankevejledning Kommunens afgørelser om plejevederlag kan indbringes Ankestyrelsen, inden 4 uger fra modtagelse. Anken indsendes eller indtelefoneres til: Amager Landevej Kastrup Telefon: Kommunen revurderer sagen med henblik på vurdering af, om 138

203 TÅRNBY KOMMUNE der skal træffes en ny afgørelse eller om afgørelsen skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Ankestyrelsen. 139

204 TÅRNBY KOMMUNE Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 131 og 132. Lov nr. 546 af 24. juni Alle afgørelser træffes på baggrund af faglige og kommunaløkonomiske hensyn. Hvilket behov dækker ydelsen? Forebyggende og behandlende tandpleje Hvad er formålet med ydelsen? At sikre en god tyggeevne, undgå smertefulde tilstande og fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Regelmæssig undersøgelse af tænder og/eller proteser Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden Behandlinger af symptomer og sygdomme i tænder og mund Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Større tandlægebehandlinger som ikke er regelmæssig undersøgelse, forebyggelse eller symptombehandling, eksempelvis udarbejdelse af kroner med videre. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere der har varigt ophold i plejebolig Hjemmeboende borgere, som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud Visitation til omsorgstandpleje foretages af Arbejdsmarkedsog Sundhedsforvaltningen, Ældrecentret. Ydelsens omfang? Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udførelsen? Borgeren tilbydes behandling i forhold til borgerens almentilstand, behov og ønsker på laveste effektive omkostningsniveau. Tårnby Kommunes kommunale tandpleje. Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer. Hvilke forpligtigelser har borgeren? Borgeren skal underskrive en tilmeldingsblanket, ved tilmelding. Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i en konkret udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV). 140

205 TÅRNBY KOMMUNE Borgeren opfordres til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed. Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i borgers bolig eller tandklinik. jf. gældende lovgivning herom Borger skal stille nøgler til rådighed, hvis dette er nødvendigt for at hjælpen kan udføres. Hvad koster ydelsen? Betaling fastsættes på baggrund af cirkulæreskrivelse nr. 76 af 9. oktober Betalingen fastsættes på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære om regulering af egenbetalingen i omsorgstandplejen af 7. november Der kan eventuelt gives tilskud til egenbetalingen som personligt tillæg efter lov om social pension. Hvad er kommunens kvalitetsmål? At borgere, der er visiteret til omsorgstandpleje, modtager regelmæssige tandeftersyn og relevant behandling. Hvordan følges op på ydelsen? Plejehjem og underliggende serviceforanstaltninger er omfattet af kommunens tilsyn med plejehjem samt af tilsyn fra Embedslægen. Omsorgstandplejen kan bringes til ophør, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. Er der særlige forhold at tage hensyn til? I omsorgstandplejen skal fordelene ved behandlingerne altid overstige de ulemper, der er forbundet med behandlingen. Ankevejledning Kommunens afgørelser vedrørende visitation til omsorgstandpleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Anker over den faglige udførelse kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klage kan fremsendes hertil via kommunen: Amager Landevej Kastrup 141

206 TÅRNBY KOMMUNE Telefon:

207 Bilag: 5.2. Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder for 2015, udgave 2 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5681/15

208

209 Bilag: 6.1. følgebrev.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

210

211

212 Bilag: 6.2. Endeligt udkast til Sundhedsaftale Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 19. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

213 Endeligt udkast til Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

214

215 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014

216 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som vi indgår. Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse forløb. I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller have langvarige sygdomsforløb. Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse Fire politiske visioner Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere. Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen 2

217 Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Opfølgning på aftalen I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne. Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred kreds af politiske nøgleinteressenter. Læsevejledning Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på at nå målsætningerne. I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. 3

218 Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb. Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen. Vores vision er: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på: 4

219 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Samarbejdskultur Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere både i forhold til borgerens individuelle forløb og når borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og ressourcer. Telesundhed Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand. Organisatorisk samarbejde Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde både af repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante samarbejdsfora. 5

220 Nye og bedre samarbejdsformer Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov. I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Vores vision er: At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 6

221 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer. Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og plejetilbud når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi. Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren. Midler til prioritering sammenhængende løsninger I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet. 7

222 Lighed i sundhed Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge uligheden. Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes. Vores vision er: At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 8

223 Indsatser i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet på en række områder. Forebyggelse og tidlig opsporing Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen, i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur, som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende. Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale sundhedsprofil. Målrettede indsatser Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere. Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne. Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation, behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelses- samt beskæftigelsesområdet. Kompetenceudvikling og forskning Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet. 9

224 Sammenhæng og kvalitet Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er i samarbejde med borgerne at tilbyde den enkelte borger en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og kvalitet for og med borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne kræver særlig opmærksomhed. Vores vision er: At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på: 10

225 Indsatsområder i aftaleperioden For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet på en række områder. Ensartet høj kvalitet Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi videreudvikle et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden. Koordination i det sammenhængende forløb Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele psykiatriområdet. Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der anvender mange slags medicin. IT og digitalisering Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger. 11

226 Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler. Rådgivning på tværs af sektorer Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning generelt og særligt på forebyggelsesområdet skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. 12

227 Endeligt udkast til Sundhedsaftalen administrativ aftaledel Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014

228 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Den administrative styregruppes opgaver Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Kapacitetstilpasning Bilag... 8 Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart Politiske målsætninger og indikatorer Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer Politiske målsætninger og indikatorer Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Kapitel 4: Lighed i sundhed Politiske målsætninger og indikatorer Differentierede indsatser Identifikation af sårbare borgere Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler

229 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet Politiske målsætninger og indikatorer Tværgående indsatsområder Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata Sundheds-it og digitale arbejdsgange Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed Fokus på kronisk sygdom Rådgivning på tværs af sektorer Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud Samarbejde om opgaveoverdragelse Forskning Forebyggelse Synlighed og sammenhæng mellem indsatser Samarbejde om gravide og nyfødte Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge Børn og unge som pårørende Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres familier Børn i familier med misbrugsproblemer Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma Behandling og pleje Samarbejde og kommunikation

230 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser Tværsektorielt samarbejde om medicin Særlige målgrupper Genoptræning og rehabilitering Koordination og tidlig indsats Kommunikation Fokus på faglig kvalitet Arbejdsdeling og opgaveansvar Samarbejde på fysioterapiområdet

231 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Administrativ aftale Denne Sundhedsaftale er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. Aftalen er gældende fra 1. februar Sundhedsaftalen består af en politisk aftale og en administrativ aftale. Den politiske aftale beskriver vores fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af vores samarbejde om snitflader og de opgaver, som vi deler på sundhedsområdet. I den administrative aftale er de politiske målsætninger og visioner konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren. Aftalen omfatter alle borgere med en eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne - enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Herudover indeholder aftalen målsætninger om indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng. Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen. De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Proces for udarbejdelse og godkendelse af implementeringsplanen er beskrevet i afsnit 1.2. Private leverandører (f.eks. hospice, private leverandører af kommunal hjemmepleje og privathospitaler) der leverer offentligt finansierede sundhedstilbud, er inden for relevante områder omfattet af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne sikrer hver især, at de private leverandører kender til indholdet i sundhedsaftalen herunder implementeringsplanerne samt at de efterlever sundhedsaftalen i relevant omfang. Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne har derfor stort fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen således, at sundhedsaftalens intentioner udfoldes i praksisplan for almen praksis og de relaterede aftaler for herigennem at sikre, at sundhedsaftalens mål og visioner implementeres. 4

232 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdet omkring sundhedsaftalen er organiseret politisk og administrativt, samt hvordan parterne følger op på sundhedsaftalen med afsæt i udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan. Desuden er der en kort beskrivelse af, hvor det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler samt et afsnit om koordination af kapacitet. 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Den politiske organisering af samarbejdet Det politiske samarbejde om implementering af sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. I det konkrete arbejde med implementering af sundhedsaftalen vil Sundhedskoordinationsudvalget sikre systematisk dialog med de kommuner, der ikke er repræsenteret i udvalget. Herunder vil udvalgets godkendelse af den årlige implementeringsplan for sundhedsaftalen ske på baggrund af en forudgående dialog med alle kommuner via KKR-Hovedstaden (Kommune Kontakt- Råd). Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil understøtte udveksling af information med de øvrige Sundhedskoordinationsudvalg i de andre regioner med henblik på deling af relevant viden og understøttelse af nye nationale initiativer. Den administrative organisering af samarbejdet Arbejdet med konkretisering og implementering af den foregående sundhedsaftale har været forankret i en samarbejdsstruktur, der var bygget op omkring en administrativ styregruppe, samordningsudvalg, udviklingsgrupper og arbejdsgrupper. Vi vil videreudvikle den administrative organisering, så den bedst muligt understøtter implementering af sundhedsaftalen , samtidig med at organiseringen er ressourceeffektiv. Vi bibeholder en administrativ styregruppe, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af arbejdet med implementering af sundhedsaftalen. Herudover sigtes mod, at den eksisterende organisering 5

233 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del af sundhedsaftalearbejdet forenkles samtidig med, at organiseringen skal afspejle den nye integration af somatik og psykiatri i sundhedsaftalen. Der vil også være et særligt fokus på, hvordan det tværsektorielle samarbejde på børneområdet tilgodeses i organiseringen. Parterne vil primo 2015 aftale en administrativ organisering, som forventes at tage udgangspunkt i en model med samordningsudvalg, og som led heri bl.a. tage stilling til behovet for etablering af permanente og/eller tidsbegrænsede udviklings- og arbejdsgrupper. 1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen Indikatorer For at understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne i sundhedsaftalen er der udvalgt en række specifikke indikatorer, der dels rummer de politiske visioner og dels de obligatoriske indsatsområder. Opfølgning på indikatorerne sker årligt i Sundhedskoordinationsudvalget og som en del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen. Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger noget om effekt for borgeren. Resultatet er 11 indikatorer, der repræsenterer såvel proces- som effektindikatorer. Indikatorerne er beskrevet i de relevante kapitler. Parterne er opmærksomme på, at det ikke har været muligt at vælge et sæt af indikatorer, der dækker hele sundhedsaftalen. Dette gælder blandt andet i forhold til visionen om borgeren som aktiv samarbejdspart, hvor det ikke har været muligt at pege på relevante indikatorer, der umiddelbart er målbare. Parterne er derfor enige om, at man tidligt i aftaleperioden vil arbejde med at udvikle indikatorer også for dette område. Det er endvidere aftalt, at der i forbindelse med den årlige opfølgning på indikatorerne i Sundhedskoordinationsudvalget skal ske en vurdering af, om de valgte indikatorer fungerer efter hensigten, samt om mulighederne for opfølgning på aftalen kan styrkes gennem nye eller justerede indikatorer vurderingen skal ske under hensyntagen til behovet for kontinuitet i forbindelse med opfølgningen. Det skal bemærkes, at der udover ovennævnte udvalgte indikatorer for nærværende sundhedsaftale fortsat måles på en række indikatorer, der indgår i de løbende ledelsesinformationsdata (LISdata) jf. afsnit

234 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Sundhedskoordinationsudvalget opgaver Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. gældende bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere aftalen. Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning vil foregå med afsæt i de udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan for sundhedsaftalen, som udarbejdes en gang årligt og første gang i umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse. Implementeringsplanen skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne og sikre at opgavevaretagelsen tilrettelægges på en måde, som understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i både kommunerne og regionen. Herunder skal der være løbende fokus på at sikre relevant sammenhæng i arbejdet med at udvikle, konkretisere og implementere de enkelte indsatser. Implementeringsplanen vil beskrive formålet med indsatserne, organisatorisk forankring, ansvar for igangsættelse og gennemførelse samt tidsplan for indsatserne. Implementeringsplanen skal ligeledes understøtte parternes mulighed for at få overblik over økonomien i forbindelse med implementeringen af de aftalte indsatser. Endelig vil implementeringsplanen beskrive, hvilke indikatorer indsatsen har til formål at påvirke (se skitse til implementeringsplan i bilag). Med afsæt i opfølgningen vil udvalget ligeledes hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Herunder tager udvalget stilling til et eventuelt behov for at revidere sundhedsaftalen. Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af budgettet for det følgende år Den administrative styregruppes opgaver Den administrative forberedelse og den løbende opfølgning på implementeringsplanen varetages af Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen. Den administrative styregruppe har ligeledes ansvaret for godkendelse af de konkrete opgavekommissorier, der skal udarbejdes forud for igangsætning af nye indsatser. Den administrative styregruppe har endvidere ansvar for systematisk at vurdere, om implementering af de enkelte indsatser fordrer iværksættelse af nye tværgående indsatser. Herunder skal Den administrative styregruppe systematisk vurdere behov for fælles kompetenceudvikling, herunder f.eks. indsatser i forhold til faglig vidensopbygning og læring eller understøttelse af kulturbærende elementer, der styrker samarbejdet med såvel borgere som øvrige samarbejdsparter. 7

235 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler mellem en eller flere kommuner og regionen om etablering af fælles indsatser, der f.eks. er betinget af geografiske forhold. Parterne er endvidere enige om, at der skal være et råderum, som understøtter mulighed for, at en eller flere kommuner sammen med hospital(er) og/eller praksissektoren kan iværksætte innovations-, udviklings- og forskningsprojekter i forhold til afprøvning af nye løsninger for varetagelse af de fælles opgaver på sundhedsområdet. 1.4 Kapacitetstilpasning Sundhedsaftalen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at både penge og personale anvendes på den bedste måde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse og høj kvalitet. Aftalen skal desuden være med til at sikre en hensigtsmæssig sundhedsplanlægning og dimensionering af indsatserne. Det betyder, at kommuner, hospitaler og praksissektoren i den nye aftaleperiode skal arbejde tæt sammen om at udvikle tilbuddene tæt på borgerens hverdagsliv, og at der løbende foregår en stratificering og vurdering af borgerne med henblik på at tilbyde dem det rette sundhedstilbud på rette niveau. Af hensyn til koordinering af kapacitet mellem sektorerne betyder det også, at kommuner, hospitaler og praksissektoren så tidligt som muligt skal informere hinanden om ændringer i aktivitetsmønstret og nye tiltag, der kan have betydning for kapacitetsplanlægningen i de andre sektorer. Det handler bl.a. om væsentlige ændringer i behandlingsmetoder eller aktiviteten på hospitalet og/eller i praksissektoren og ændringer i f.eks. hjemmesygeplejen og kommunale akutte indsatser. Det er den myndighed, der har opgaven, som også har ansvar for at sikre den fornødne kapacitet. Det gælder også, hvor driften af et offentligt sundhedstilbud varetages af private leverandører. Regionen skal i muligt omfang levere relevante data om hospitalernes og almen praksis aktivitet, og kommunerne skal i muligt omfang levere relevante data om f.eks. tilbud inden for forebyggelse, rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje. 1.5 Bilag Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne. Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom. 8

236 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart 2.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 1. At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det 2. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere 3. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Indikatorer: Det er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalen, og der skal udvikles en indikator for borgeren som aktiv samarbejdspart, som det er muligt at måle på. Borgerens indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og borgere. Aktivt samarbejde med borgere handler om at bringe borgerens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes oplevelse af autonomi og evne til at mestre og øve selvbestemmelse over egen sygdom og eget forløb. Ved at anvende borgerens viden og ressourcer, herunder borgerens netværk, skabes der en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre borgeroplevet kvalitet. Aktivt samarbejde med borgere kræver, at beslutninger, der har betydning for det enkelte menneskes liv, træffes sammen med vedkommende. Det indebærer, at vi aktivt tager højde for borgernes perspektiver og inviterer til samarbejde - lige fra mødet med den enkelte borger til udviklingen af organisationerne. Det forudsætter en kultur med respekt for, at borgerne ønsker varierende grader af indflydelse på egne forløb og i varierende grad har mulighed for at mestre hverdagen. For at sikre borgerne lige muligheder for at indgå i et aktivt samarbejde skal vi derfor også differentiere indsatserne, så borgernes forskelligheder tilgodeses. 9

237 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Borgeren som aktiv samarbejdspart er et udviklingsområde i sundhedsaftalen, og understøttelse af dette samarbejde er et gennemgående fokus i hele sundhedsaftalen. Kommuner, hospitaler og praksissektoren har i dag et stærkt fokus på at samarbejde med borgerne, men det tager lang tid at foretage den nødvendige kulturelle og organisatoriske omlægning. Indsatserne omkring aktivt samarbejde med borgere er derfor beskrevet mere overordnet end andre indsatser i sundhedsaftalen. Vi er enige om, at der i denne aftaleperiode er behov for at bygge ovenpå og udvikle arbejdet, bl.a. ud fra eksisterende evidens på området og herunder synliggøre erfaringer med det, vi ved, der virker. I aftalen anvendes begrebet borgere som en samlet betegnelse for alle patient-, bruger- og pårørendegrupper, herunder både børn og voksne. 2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at sætte de faglige rammer. Men det er den enkelte borger, som er eksperten i sit eget liv. Styrkelse af samarbejdet med den enkelte borger om hans eller hendes forløb kan ske på to niveauer: Dels ved at påvirke kulturelle aspekter af den måde borgeren og den sundhedsprofessionelle mødes, og dels ved at udvikle redskaber, der understøtter borgerens indflydelse på og egenomsorg i eget forløb. Eksempler på dette er patientdagbøger, patientskoler, dialog- og feedbackmøder, fælles beslutningstagen og telesundhedsløsninger, hvor borgeren bl.a. selv kan registrere helbredsoplysninger og kommunikere fleksibelt med sundhedsvæsenet over afstand. Der er imidlertid behov for på tværs af sektorer at arbejde systematisk med at styrke samarbejdet med den enkelte borger om eget forløb og med at sikre, at gode metoder og redskaber udbredes. Der er også behov for at sikre, at både borgere og sundhedsprofessionelle er klædt på til at indgå i samarbejdet. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive. Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed. 10

238 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del 2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet Vi er enige om, at borgerperspektivet skal være en naturlig del af tilrettelæggelsen af forandringsprocesser, når ydelser og forløb tilrettelægges, og når det giver mening for borgeren at blive involveret. Sundhedsloven fastlægger, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg. Patientinddragelsesudvalget har til formål at bidrage til sikring af borgerperspektivet i det arbejde, der foregår i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Regionen og kommunerne arbejder endvidere allerede på flere områder med det aktive samarbejde omkring udvikling af sundhedsvæsenet, f.eks. når repræsentanter for borgere deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Der er imidlertid behov for at indtænke borgerperspektivet mere systematisk i det organisatoriske samarbejde, der omhandler forløb på tværs af sektorer. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og forløb. 11

239 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer 3.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger: 4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum 5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen. Indikator: At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. 3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tværsektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri, praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse. 12

240 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder inden for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfaringer med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer, der er gældende for praksissektoren. 13

241 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 4: Lighed i sundhed 4.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger 6. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer 7. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats 8. At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår. Indikatorer: At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nærmer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i region Hovedstaden Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden viser, at vi har en stor udfordring i forhold til at skabe lighed i sundhed. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Den kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare borgere. En reduktion af ulighed i sundhed fordrer indsatser på mange niveauer. Herunder også indsatser, der rækker udenfor sundhedsvæsenet. Der er imidlertid enighed om, at der inden for sundhedsaftalens rammer er mulighed for indsatser, der kan bidrage væsentligt hertil. Det centrale er at kunne tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Lighed i sundhed kan derfor fremmes ved at 14

242 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men vi skal samtidig være opmærksomme på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere. Styrkelse af indsatser, der kan fremme mere lighed i sundhed, er et generelt fokusområde i hele sundhedsaftalen. Men det bemærkes, at særligt forebyggelsesafsnittet (5.2) har flere indsatser, der har til formål at fremme lighed i sundhed. Ligesom det findes i afsnit om forskning. I dette kapitel fokuseres specifikt på, hvordan målrettede indsatser i det tværsektorielle samarbejde om patientforløb kan bidrage til dels at reducere uligheden i sundhed og dels at undgå at forstærke den sociale ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet. 4.1 Differentierede indsatser Der tilbydes allerede i dag en række differentierede indsatser til borgere med kroniske sygdomme og/eller multisygdom (flere samtidige sygdomme), men denne indsats skal styrkes Identifikation af sårbare borgere Tidlig opsporing af multisygdom og kronisk sygdom er vigtig for et vellykket behandlings- og rehabiliteringsforløb, og opsporingen det kan være en særlig udfordring i forhold til sårbare borgere, herunder såvel børn som voksne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde for at opspore og igangsætte tidlig indsats overfor sårbare borgere med kronisk sygdom/multisygdom. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom Det er en fælles udfordring at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- eller rehabiliteringsresultat, både med henblik på at blive mest mulig rask og for efterfølgende at kunne mestre sin sygdom bedst muligt samt at sikre at behandlingen udføres under hensyntagen til borgerens øvrige sygdomme. 15

243 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme alle borgeres behov, herunder også at sikre, at den enkelte borger fastholdes i indsatsen. Det betyder, at vi skal arbejde på at skabe rammer for, at vi kan tilrettelægge fleksible og differentierede indsatser, der også tilpasses borgere med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og effekten af de indsatser, borgerne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvisningsveje til differentierede tilbud. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. 4.2 Særlige målgrupper Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses i forekomsten af en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Der er i 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden efterleves. Det indgår i aftalen om arbejdsdeling på svangreområdet, at indsatsen skal differentieres på baggrund af en række obstetriske, sociale og psykiske risikofaktorer. I denne aftaleperiode vil vi følge op på aftalen om arbejdsdeling og vurdere, om der er behov for justeringer af denne. Til gravide med et misbrug i familien eksisterer der tilbud om en særlig intensiv indsats gennem Familieambulatoriet. I den foregående aftaleperiode er der ligeledes iværksat flere projekter, hvor der er fokus på koordinering af indsatser for andre sårbare eller udsatte gravide, som f.eks. unge gravide uden uddannelse og/eller med svage sociale netværk samt helbredsproblemer. Disse projekter er dog midlertidige, og samtidig dækker de ikke gravide i hele regionen. I aftaleperioden vil vi derfor sætte særligt fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med særligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering. 16

244 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Fælles for disse borgere er, at de ofte oplever manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske sygdom. Samarbejdsaftalerne mellem region og kommuner på psykiatriområdet beskriver arbejdsdeling og procedurer for samarbejdet. I praksis har det imidlertid været vanskeligt at sikre en samtidig og koordineret indsats. I den foregående aftaleperiode har der derfor været gennemført flere projekter med henblik på at opnå samtidige og koordinerede behandlingsforløb. Der er positive erfaringer fra disse projekter. Men projekterne er ikke nødvendigvis egnede til generel udbredelse i hele regionen, idet befolkningsunderlaget og organiseringen af misbrugsbehandlingen er forskellig kommunerne imellem. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner, når disse foreligger Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere Udsatte borgere, herunder borgere med stofmisbrug og hjemløse, dør relativt ofte som følge af somatisk sygdom, der forholdsvis nemt kunne være behandlet ved en tidligere indsats. Årsagerne hertil er mange. Hjemløse borgere og borgere med stofmisbrug henvender sig kun i ringe grad til egen læge og har ofte en adfærd, der kan være svær at rumme i almen praksis og eksisterende sundhedstilbud. Samtidig overskygger misbruget hyppigt de somatiske sygdomme, hvilket medfører, at disse borgere ofte ikke modtager den relevante behandling. Der er imidlertid positive erfaringer med brug af opsøgende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper, der kan videreudvikles. Herudover bør mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger også indgå i arbejdet for en styrket indsats på området. Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i eksisterende erfaringer. 17

245 Endeligt udkast Sundhedsaftalen administrativ del Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet 5.0 Politiske målsætninger og indikatorer Politiske målsætninger Indikatorer: 9. At borgerne sikres høj kvalitet og en koordineret indsats i forebyggelse, behandling og pleje samt rehabilitering, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaven løses 10. At færre borgere indlægges og genindlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats 11. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats. At almen praksis og hospitalerne henviser flere borgere med behov for forebyggelse og rehabilitering til udvalgte tilbud i kommunerne At andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At andelen af borgere, der bliver genindlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres At færre nyfødte genindlægges At andelen af akutte medicinske korttids-indlæggelser reduceres At andelen af borgere, der optager en seng på hospital efter de er færdigbehandlet, reduceres At andelen af udskrivelser, hvor der er en afsendt en rettidig elektronisk epikrise, øges At andelen af borgere, der oplever godt samarbejde og god kommunikation, stiger At anvendelsesgraden og rettidigheden af udvalgte indikatorer vedr. digital kommunikation øges. 18

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 9. december 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla Schwalbe,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 17. juni 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen Referat Møde: Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Tid: Tirsdag den 18/11 2014 kl. 13.00-16.00 Sted: Boulevarden 13, repræsentationslokale 2 Deltagere: Bente Graversen, Leif Serup, Lone Becker, Carsten

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik REFERAT Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik 26. januar 2015 kl. 14.00-16.00 Slagelse Sygehus, Foredragssalen, indgang 9. Deltagere Kommuner: Susanne Johansen, Vibeke Bastrup, Pia Munk Lundgren,

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 6. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H5 *

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Tidspunkt: Torsdag den 15. januar - fredag den 16. januar 2015 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Deltagere: Medlemmer af Sundhedsstrategisk

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg.

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg. REFERAT Direkte 48295303 Møde i: Arbejdsgruppen for konsolidering og øvrige tværsektorielle opgaver Dato: 18/12 2013 Kl.: 12-15 Sted: Frederikssund Hospital Mødelokale 2 direktionsgangen Deltagere: Gitte

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 11. august 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. juni 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalestrup Farsø Løgstør Aars BESLUTNINGSPROTOKOL FOR ÅBENT MØDE I SOCIALUDVALGET VESTHIMMERLANDS KOMMUNE ONSDAG DEN 6. DECEMBER 2006 KL. 15.00 I MØDELOKALE 214, 1. SAL TORVEGADE

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i Mødelokale

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Referat af Handicaprådsmøde

TÅRNBY KOMMUNE. Referat af Handicaprådsmøde TÅRNBY KOMMUNE Referat af Handicaprådsmøde Dato: 19.02.2015 Tidspunkt: 16.00 Sted: Mødelokale 209 Deltagere: Johnny Fredelund, Camilla Schwalbe, Jan Jakobsen, Lars-Peter Brogaard Nielsen, Lis Noltensmeier,

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsenheden Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Møde i: Sundhedsfagligt Råd, Klinisk Biokemi Dato: 26. august 2014 Kl.: 14.00-16.00 Sted: Glostrup

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Økonomiudvalget. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 22. april 2014. Mødetidspunkt: 16:30

Økonomiudvalget. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 22. april 2014. Mødetidspunkt: 16:30 Økonomiudvalget Tillægsreferat Dato: Tirsdag den 22. april 2014 Mødetidspunkt: 16:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Onsdag den 20. november 2013 kl. 10:00-14:00

Onsdag den 20. november 2013 kl. 10:00-14:00 Notat fra møde i Ældrerådet 21. november 2013 Onsdag den 20. november 2013 kl. 10:00-14:00 Mødet fandt sted i rådets mødelokale Henrik Pontoppidans Vej 4 DAGSORDEN 1.Valg af ordstyrer og godkendelse af

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12. Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 12 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Punkt nr. 2 - Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 12 Indledning Mange borgere,

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S

Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S Indhold Referat af Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen (5 min)...

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere