Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger

Transkript

1 Notat Siko/lijn Familie- og arbejdslivskommissionens anbefalinger I går offentliggjorde Familie- og Arbejdslivskommissionen en række anbefalinger, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. FTF er generelt tilfreds med de forslag kommissionen er kommet med. Det afgørende er nu om viljen til at gennemføre dem er til stede. I notatet beskrives de 31 anbefalinger og FTF s vurdering. For ca. halvandet år siden nedsatte regeringen en Familie- og Arbejdslivskommission. I går offentliggjorde kommissionen 31 anbefalinger, der skal sikre en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Oplægget indeholder mange gode forslag til, hvordan man kan løse problemerne med at få hverdagen til at hænge sammen. Mange af anbefalingerne er direkte i tråd med de forslag, FTF har arbejdet for at fremme det sidste halvandet år. Kommissionen estimerer, at det vil koste det offentlige omkring 900 mio. kr., hvis alle forslag skal gennemføres. Det afgørende er nu om regeringen og arbejdsgiverne har viljen til at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Anbefaling 1: Alle forældre bør have en lovfæstet ret til at passe deres barn på barnets første sygedag Kommissionen anbefaler, at der gives en lovmæssig ret til at holde fri på børns første sygedag. Langt de fleste lønmodtagere har allerede denne overenskomstmæssig ret. Det er rettigheder, der er aftalt og betalt for ved foregående overenskomstforhandlinger. Der er ikke taget stilling til om forslaget skal kombineres med lønkompensation eller ej. Anbefaling 2: Arbejdsmarkedets parter opfordres til at aftale frihed med løn i flere dage i forbindelse med børns sygdom Kommissionen anbefaler, at arbejdsmarkedets parter arbejder for, at hver forælder kan tage to dage fri med løn, hvis deres børn er syge over flere dage. Indføres ordningen med to sygedage pr. forælder er det kommissionens skøn, at det vil reducere arbejdsudbuddet med ca. 900 årsværk. Samtidig er det vurderingen, at forslaget vil koste arbejdsgiverne 350 mio. kr., hvilket svarer til ca. 200 kr. pr. medarbejder pr. år. Anbefaling 3: Der bør skabes bedre muligheder for, at andre end barnets forældre kan passe syge børn Kommissionen anbefaler, at staten og arbejdsmarkedets parter arbejder for, at andre end barnets forældre får bedre muligheder for at passe barnet, når det er sygt.

2 2 Der opstilles i forslaget en række konkrete mulige modeller for at give andre omsorgspersoner end forældrene ret til at kunne holde fri ved børns sygdom. Som eksempel nævnes mulighed for, at barnets nære pårørende kan holde fri (uden løn), når barnet bliver sygt; omsorgsdage til bedsteforældre; og en børnesygdomsfond. Mere frihed og fleksibilitet til at passe syge børn vil kunne bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Derfor er de tre anbefalinger fra kommissionen vedr. pasning af syge børn relevante og centrale problemstillinger. Mere fleksible aftaler og regler om frihed i forbindelse med pasning af syge børn vil desuden kunne medvirke positivt til at reducere forbruget af nødløsninger (egne sygedage, at sende ikke-raske børn i institution mm.), når fraværsretten ikke rækker. Ad. anbefaling 1: Skal der gives lovmæssige rettigheder for de grupper, der ikke i dag har ret til at holde fri i forbindelse med børns første sygedag, er det helt centralt, at der følger lønkompensation med. Ad. anbefaling 2+3: Det skal være op til de konkrete forhandlinger mellem overenskomstparterne, at aftale hvordan der på de enkelte områder kan skabes mere fleksible regler for frihed og fleksibilitet i forbindelse med børns sygdom. Anbefaling 4. Daginstitutionernes pædagogiske personale bør have mest mulig tid til at opfylde børnenes behov for omsorg og stimulering Kommission anbefaler, at det pædagogiske personale i daginstitutionerne får mere tid til børnene. Det sker ud fra en erkendelse af, at pædagogerne varetager mange andre opgaver end lige netop tiden med børnene. Kommissionen peger på, at der kan frigives tid ved at ændre institutionsstrukturen til større enheder med fælles ledelse. Derudover anbefaler kommissionen, at der arbejdes med mål og kvalitetsindikatorer. Det er anbefalinger, der indgår i regeringens kvalitetsreform. Endelig ønsker Kommissionen, at kommunerne kortlægger omfanget af den tid, som pædagogerne bruger på andre opgaver end tiden med børnene. FTF støtter kommissionens anbefaling om, at pædagoger skal bruge mere tid på børnene. De forslag som kommissionen kommer med er imidlertid ikke tilstrækkelig og trækker også i den modsatte retning. Arbejdet med mål og kvalitetsindikatorer kan være hensigtsmæssigt, når der er tale om meningsfuld dokumentation, der kan anvendes til at udvikle faget og kvaliteten i ydelsen. Men det er et arbejde, der kræve tid og giver mindre tid til børnene. Mere tid sikres heller ikke ved at ændre på institutionsstrukturen. Det eneste, der virkelig tæller er, at tilføre institutionerne flere ressourcer.

3 3 Anbefaling 5. Sygdom i dagtilbud bør forebygges Kommissionen anbefaler, at børns sygdom forebygges og reduceres. Det skal ske ved, at kommunerne sætter fokus på problemet fx som et led i kommunernes sammenhængende børnepolitik og institutioner indarbejder sygdomsforebyggelse i institutionernes børnemiljøvurderinger. Derudover foreslår kommissionen, at en del af de allerede afsatte midler til bedre kvalitet i daginstitutioner indtil 2009 benyttes til sygdoms- og smittenedbringende formål. Endelig foreslås, at evnen til at forebygge sygdom bør indgå som et væsentligt kvalitetsparameter i vurderinger af daginstitutionernes kvalitet. Forebyggelse og reduktion af børns sygdom er et af de punkter FTF har sat på dagsordenen i forhold til at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Det er derfor godt at se, at kommissionen har gjort det til en af sine egne. Det er fornuftigt at sætte fokus på reduktion af børns sygdom ved at indarbejde problematikken i kommunens børnepolitik og institutionernes børnemiljøvurderinger. Det kan dog ikke løse problemet alene. Der er behov for at opbygge viden om årsager til børns sygdom og bruge denne viden fx gennem et forebyggelsesprogram. Det handler også om at skabe bedre fysiske rammer. FTF kan ikke støtte, at forebyggelse af sygdom indgår som et væsentligt kvalitetsparameter i vurderinger af daginstitutionernes kvalitet, da institutioner har vidt forskellige rammevilkår. Anbefaling 6. Der bør indføres forældrebetalte madordninger i alle dagtilbud og skoler Kommissionen anbefaler, at kommunerne i højere grad gør en aktiv indsats for at indføre sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagtilbud og skoler. Baggrunden for forslaget er bl.a., at sund kost hver dag giver børn bedre trivsel. Derudover vil det forebygge fedme. FTF er enig i intentionen med dette forslag, der også indgår i FTF s bud på en familie- og arbejdslivspolitik. Det er vigtigt at sikre sunde kostvaner tidligt. Der følger imidlertid ingen midler med forslaget. Madordninger skal alene finansieres af kommuner og forældre. Kommunerne skal sørge for de fysiske faciliteter er til stede (køkkener, kantiner mm.). Forældrene skal betale for maden. Dog med undtagelse af halv eller hel friplads i dagtilbud for familier med lavindkomst (lovforslag, der forventes at træde i kraft i sommeren 2007). Set på den baggrund vil virkningen af forslaget sandsynligvis være forholdsvis begrænset. Det er FTF s holdning, at alle børn skal tilbydes gratis mad i daginstitutionerne. Anbefaling 7: Forældre til børn under 14 år bør have en lovfæstet ret til mindst to ugers ferie med deres børn hvert år Kommissionen anbefaler, at det lovmæssigt sikres, at forældre til børn under 14 år får ret til at holde to af deres ferieuger samtidig med skolernes ferieperiode, når de har skolebørn. Derudover opfordrer kommissionen forældre, daginstitutio-

4 4 ner og kommuner til i fællesskab at sikre, at børn holder fri fra daginstitutionerne i forældrenes ferie. FTF støtter forslaget og mener, at det kan bidrage positivt til at afhjælpe nogle af de konflikter, der opstår på de enkelte arbejdspladser i forbindelse med ferieplanlægningen. FTF støtter også opfordringen til at sikre, at børn har fri fra daginstitutionerne i forældrenes ferie. Ligesom forældrene bør have lovmæssig ret til at kunne afholde minimum 2 ugers ferie med deres børn bør også børn under 14 år have lovmæssig ret til at holde minimum 2 ugers sammenhængende ferie med deres forældre. Anbefaling 8: Arbejdspladserne bør sætte fokus på ledelsens kompetencer til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdsliv Kommissionen anbefaler, at ledere bør rustes bedre til at tage hensyn til medarbejdernes individuelle behov. De skal kunne sætte realistiske deadlines og rammer for kvaliteten af opgaveløsningen og hjælpe medarbejderne med at prioritere arbejdsopgaverne. Anbefalingen er i tråd med FTF s forslag om, at alle ledere med personaleansvar skal uddannes i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Det er i høj grad arbejdets krav, der gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er lederne en vigtig brik. Det er positivt, at kommissionen anbefaler en indsats på dette område. FTF havde dog gerne set, at anbefalingen havde været mere forpligtende. Anbefaling 9: Arbejdspladsen bør tilstræbe størst mulig fleksibilitet i arbejdets organisering Kommissionen anbefaler, at arbejdspladserne tager tiltag i retning af at give medarbejderne større indflydelse og udviklingsmuligheder. Fleksibel organisering af arbejdet vil bidrage til at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. FTF støtter denne anbefaling. Der er mange FTF-grupper, der har meget begrænset indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdssituation. Det skaber problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det meget relevant at kigge på, hvordan man kan skabe mere fleksibilitet til disse grupper. FTF anbefaler også, at ledergrupperne på arbejdspladserne i fællesskab gør en indsats for, at der kan arbejdes med kulturændringer, så det bliver alment acceptabelt også blandt kollegerne at fx arbejdstider kan tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkelte medarbejder. FTF anbefaler virksomheder og offentlige arbejdspladser at arbejde med en sådan kulturændring, da det vil gavne dem i konkurrencen om den fagligt kvalificerede arbejdskraft. Anbefaling 10: Arbejdspladserne bør gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten Fleksibilitet har også en bagside. Det kan være vanskeligt at sætte grænsen for arbejdet. Derfor anbefaler kommissionen, at arbejdspladser udvikler konkrete retningslinier/adfærdskodeks, der skal gøre det lettere for den enkelte at håndtere fleksibiliteten.

5 5 Det grænseløse arbejde bliver mere og mere udbredt også blandt FTF erne. Derfor er det positivt, at kommissionen sætter fokus på, at arbejdspladserne skal forholde sig aktivt til, hvordan man sætter grænserne for, hvor meget arbejdet må fylde. Anbefaling 11: Arbejdspladserne bør udvise rummelighed og bakke op om medarbejdernes balance Kommissionen anbefaler, at arbejdspladserne skal udvise større rummelighed fx i form af større accept af de behov etniske minoriteter har med hensyn til ferie og helligdage, eller ved at give gode muligheder for, at mænd kan gå på barselsorlov. Arbejdspladserne har i dag gode muligheder for at tilpasse arbejdet efter den enkeltes behov. Når de ikke bliver brugt skyldes det ofte kulturen på arbejdspladserne. Derfor er der også behov, at flere arbejdspladser udvikler en rummelig kultur. Spørgsmålet er, hvordan man sikre det. Det giver kommissionen ingen bud på. Anbefaling 12: Tillidsrepræsentanternes arbejde med balance bør styrkes Kommissionen foreslår at tillidsrepræsentanterne uddannes til at kunne arbejde med balancespørgsmål ved at give dem nogle konkrete værkstøjer som eksempelvis selvtests af den enkelte og arbejdspladsen. Desuden foreslås det at tillidsrepræsentanterne inddrages i den konkrete udvikling af familievenlige politikker på den enkelte arbejdsplads eksempelvis ved at tillidsrepræsentanten får mulighed for at gå videre end overenskomsternes bestemmelser fx i forhold til arbejdstid. Det er oplagt at uddanne og inddrage tillidsrepræsentanterne i det konkrete arbejde med balance og familievenlige politikker på den enkelte arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten er en vigtig brik i dialogen mellem ledelsen og medarbejderne på arbejdspladsen. Derfor støtter FTF forslaget om at inddrage tillidsrepræsentanterne i arbejdet med balance. De eksisterende tillidsrepræsentant-regler i den offentlige sektorsikrer allerede i dag, at tillidsrepræsentanten inddrages i at udarbejde personalepolitikken på den enkelte arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at de eksisterende regler benyttes, og at tillidsrepræsentanterne også i den private sektor i højere grad inddrages i arbejdet med at udforme familievenlige personalepolitikker. Anbefaling 13: Balance mellem familie- og arbejdsliv bør gøres til en obligatorisk del af den lovpligtige indsats for et bedre arbejdsmiljø Kommissionen anbefaler, at spørgsmålet om balance mellem familie- og arbejdsliv gøres til en obligatorisk del af Arbejdspladsvurderingen. FTF er skeptiske overfor dette forslag. Spørgsmålet om balance mellem familieog arbejdsliv er og bør ikke være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Derfor bør det heller ikke indgå i APV en, der har til formål at afdække om arbejdspladsen overholder arbejdsmiljøloven.

6 6 Anbefaling 14: Der bør indstiftes en balancepris, som sætter fokus på balancen mellem familie- og arbejdslivet Prisen gives til en arbejdsplads, der har gjort noget ekstraordinært i forhold til at forbedre balancen mellem familie- og arbejdsliv. Formålet er at skabe mere fokus på problemstillingen og udbrede gode eksempler. Det er vigtigt at fastholde fokus på de konflikter, der er mellem familie- og arbejdsliv. Det vil en pris sandsynligvis kunne medvirke til. Derudover vurderes dette forslag ikke at have nogen særlig effekt. Anbefaling 15: Der bør sikres bedre rammer for, at folk kan få det antal børn, de ønsker sig, på det tidspunkt de ønsker sig dem Kommissionen påpeger, at danskerne ikke får det antal børn de ønsker sig, og at der ikke fødes det antal børn, der er nødvendigt for at opretholde befolkningens størrelse. Kommissionen peger ikke på specielle områder, men bredt på de øvrige forslag med hensyn til løsninger, der kan gøre det mere attraktivt at få børn. Det er afgørende, at befolkningen ikke bliver mere skæv i alderssammensætningen, da det kan blive vanskeligt at opretholde velfærdssamfundet, hvis der er et stort misforhold mellem antallet af personer i den erhvervsaktive alder og antallet af personer, der ikke er erhvervsaktive. Punktet er således ikke et selvstændigt indsatsområde for familie- og arbejdslivskommissionen, men snarere et argument for de øvrige områder. Anbefaling 16: Hjemmeserviceordningen bør udvides og gøres tilgængelig for familier med børn under 14 år Kommissionen anbefaler, at statsstøtte til hjemmeservice genindføres for børnefamilier med børn under 14 år. Efter ophør af den generelle hjemmeserviceordning er der alene støtte til personer over 65 år og førtidspensionister. Forslaget vil givetvis hjælpe en del af børnefamilierne, dog først og fremmest de mere ressourcestærke. Forslaget vil imidlertid ikke løse væsentlige problemer med pasning af syge børn eller grænseløst arbejde. Anbefaling 17: Der bør indføres et større beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere For at øge incitamentet til at søge beskæftigelse foreslås beskæftigelsesfradraget øget for enlige med børn under 14 år, så deres økonomi forbedres med kr. pr. måned FTF er enig i hensigten med forslaget, men en opdeling af beskæftigelsesfradraget størrelse efter civilstand og forsørgerstatus vil kræve kontrol og bureaukrati for at undgå snyd. FTF mener generelt, at skattesystemet ikke bør bruges til at lappe på forskellige sociale problemer, men derimod indrettes så det generelt fremmer beskæftigelse, og at det sker på et fordelingsmæssigt grundlag, der lader de stærkeste skuldre bærer de største byrder.

7 7 Anbefaling 18: Arbejdsmarkedets parter bør indgå aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres forældre Sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv er mere end blot et spørgsmål om børnefamilier. Med forslaget imødekommer kommissionen et behov for også at kunne tage sig af sine forældre, når de har behov derfor. Det vurderes, at forslaget vil kunne afhjælpe balanceproblemer hos en stor gruppe lønmodtagere. Forslaget skal behandles af parterne ved overenskomstforhandlingerne. Desuden bør man overveje en udvidelse af mulighederne for at få refusion i henhold til serviceloven. Anbefaling 19: Reservebedsteforældreordningen bør videreføres og udvikles Kommissionen anbefaler, at fortsætte og udvikle et forsøg, der har kørt i Københavns og Køge kommuner, hvor kommunen har administreret et korps af frivillige reservebedsteforældre som bl.a. kan træde til ved børnenes eller forældrenes egen sygdom m.m. Kommissionen peger på, at selvom undersøgelser viser, at børnene helst vil passes af deres forældre, er reservebedsteforældreordningen et godt tilbud til børnefamilier med et svagt netværk, herunder specielt til enlige forældre. Det kan være udmærket at støtte frivilligt socialt arbejde, som kan være af betydning for både de frivillige og dem de hjælper. Løsning af nødvendige samfundsopgaver må dog ikke alene basere sig på at frivillige løser opgaven. Derfor er det vigtigt, at der etableres andre muligheder for, at forældre kan passe deres egne børn. Reservebedsteforældreordningen må kun være et supplement til dette. Anbefaling 20: Der bør skabes bedre betingelser for, at mænd kan tage barselsorlov Kommissionen peger på, at mænd har mulighed for at tage lige så meget barselsorlov som moderen. Virkeligheden er dog, at mænd holder meget mindre barselsorlov end moderen. Kommissionen anbefaler, at betingelserne for at mænd tager barselsorlov skal forbedres. Der peges ikke på konkrete virkemidler. Kommissionen støtter de overenskomster, hvor der indbetales fuldt pensionsbidrag under barselsorlov på dagpenge. FTF er enig i anbefalingen om, at der skal skabes bedre betingelser for mænds barselsorlov. Kommissionens anbefalinger er dog meget vage. Det eneste konkrete forslag er, at der indbetales fuldt pensionsbidrag under orlov på dagpenge. Dette forslag fremmer imidlertid ikke, at mænd går på barsel, men løser et andet problem, nemlig de negative pensionsmæssige konsekvenser af perioder med barselsorlov. FTF mener, at mænds barselsorlov bedst fremmes ved, at en del af barselsorlovsperioden reserveres til mænd, og at der indføres fuld løn under barselsorlov.

8 8 Anbefaling 21: Der bør udvikles en barselsudligningsordning for selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige har i dag ikke anden mulighed for at finansiere deres barselsorlov end selv at spare sammen til den. Familie- og Arbejdslivskommissionen anbefaler, at selvstændige kan blive omfattet af den barselsudligningsordning, der er etableret for ansatte. Det vil være naturligt at selvstændige kan blive omfattet af barselsudligningsordningen. Desuden eksisterer der en særlig problemstilling for freelancere og midlertidigt ansatte, som bør inddrages i en udvidelse af barselsudligningsordningen. Anbefaling 22: Der bør udvikles en informationsportal om familie- og arbejdslivsbalancen Kommissionen anbefaler, at der laves en portal, der kan skabe mere fokus på balance mellem familie- og arbejdsliv. Portalen skal først og fremmest give gode råd til den enkelte borger med hensyn til vaner m.m., men kan også give råd til virksomheder og indeholde oplysning om lovgivning, rettigheder og rådgivningsmuligheder m.m. At skabe balance mellem familie- og arbejdsliv kan ikke gøres alene med oplysning om egne vaner. Imidlertid kommer vi ikke uden om, at egne vaner og personlige valg kan have afgørende betydning for at der opstår situationer med ubalance. Derfor vil det være en god ide at informere om dette område. En informationsportal kan være én af flere muligheder for at lave denne information. Det kunne være ønskeligt, at en sådan portal i højere grad også informerede om, hvordan samfund og virksomheder kan lave gode rammer for at fremme en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Anbefaling 24: Kommunerne bør etablere tilbud om behandling af og rådgivning om stress samt rådgivning om balanceproblemer Det anbefales, at der skabes lettere adgang til rådgivning og behandling af stress og balanceproblemer gerne i kommunalt regi for at sikre et bredt sigte og et forebyggende element. De private rådgivere er en broget blanding med meget forskellige kvalifikationer. Derfor er der behov for specialiserede offentlige tilbud af høj kvalitet. FTF støtter denne anbefaling. Udgangspunktet skal være at forebygge stress og ubalance, men der skal være gode tilbud til dem, der alligevel rammes af det. Det er der ikke i dag. Anbefaling 23, Forbedrede åbningstider i dagtilbud samt private og offentlige servicetilbud Kommissionen anbefaler, at almindelige lukkedage og at åbningstiderne i dagtilbud skal være mere fleksible. Det foreslås, at indførelsen af lukkedage delvis skal betales via øget forældrebetaling. Derudover bør kommunerne tilbyde pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider. Endelig opfordres kommunerne til tage hensyn til at søskende kan blive passet samme i institution. Kommissionen anbefaler også, at åbningstiderne i offentlige og private servicetilbud (tandlæger, læger, kommunal borgerservice osv.) skal have mere fleksible åbningstider.

9 9 Forbedrede åbningstider i dagtilbud - herunder afskaffelse af lukkedage - har FTF sat på dagsordenen. FTF kan derfor kun tilslutte sig Kommissionens anbefalinger om forbedrede åbningstider. FTF mener, at alle lukkedage bør afskaffes. Det er vigtigt, at afskaffelsen af lukkedage ikke går ud over kvaliteten i daginstitutionerne, hvilket kommissionen også anbefaler. Derfor skal der i forbindelse med afskaffelsen af lukkedage sikre de nødvendige personalemæssige ressourcer. FTF kan derfor ikke tilslutte sig kommissionens forslag om, at øget forældrebetalingen skal medfinansiere de øgede udgifter til afskaffelse af lukkedagene. Forældrebetalingen er jo ikke blev sat tilsvarende ned, da lukkedagene blev indført. FTF kan umiddelbart tilsluttet sig anbefalingen om, at gøre åbningstiderne mere fleksible i offentlige og private servicetilbud. Dog skal behovet for udvidede åbningstider inden for offentlig og private servicetilbud afdækkes så fleksibilitet ikke bare medfører nye problemer for andre personalegrupper samt konsekvenserne for arbejdsudbuddet undersøges. Anbefaling 28 Udvikling i den trafikale infrastrutur bør tilgodese balancen mellem familie- og arbejdsliv Kommissionen anbefaler, at hensynet til balance indtænkes i beslutninger om trafikinvesteringer og -planlægning. FTF støtter forslaget om, at balancehensyn tænkes ind i alle trafikbeslutninger. FTF ønsker effektive og stabile transportmuligheder. Dog savner FTF anbefalinger om sikring af flere billigere boliger i hovedstadsområdet og store byer. Mange har ikke råd til at bosætte sig tæt på arbejde, men må i stedet bo langt fra arbejdet og bruge meget tid på transport. Anbefaling 29: Det bør gøres nemmere at spare op i nogle perioder i livet, så man kan holde fri i andre (flekskonto) Forslaget om at indføre en flekskonto bygger på to grundlæggende elementer: For det første muligheden for at spare ressourcer op i perioder med arbejdsmæssigt overskud og for det andet muligheden for at anvende disse ressourcer til at holde helt eller delvist fri i en periode når behovet opstår. Kommissionen foreslår, at arbejdsmarkedets parter og politikerne aftaler de nærmere betingelser for en flekskonto. En flekskonto (eller tidsbank) er grundlæggende en god idé. Den enkelte lønmodtagers behov skifter løbende gennem arbejdslivet og denne omstilling er arbejdsmarkedet ikke fleksibelt nok overfor i dag. Kommissionens forslag om en flekskonto et skridt i den rigtige retning, men ikke færdigudviklet. Det er vigtigt, at en eventuel model ikke skader ligestillingen eller den enkeltes mulighed for at trække sig tilbage, når han/hun ønsker det eller er nedslidt.

10 10 FTF kan ikke støtte forslaget om en model, hvor flekskontoen bliver en integreret del af pensionsordningerne, og hvor det bliver muligt at trække på sin pensionsopsparing. Det risikerer, at få en social slagside - og gå stik imod det, fagbevægelsen i mange år har kæmpet for at sikre den enkelte nemlig opbygningen af arbejdsmarkedspensioner, der sikrer den enkelte en rimelig levestandard ved pensionering. Anbefaling 30: Medarbejdere bør have gode muligheder for at spare tid op på arbejdspladsen (tidsopsparingsmodeller) Kommissionen opfordrer danske arbejdspladser til at gøre arbejdstiden mere fleksibel gennem øget brug af tidsopsparingsmodeller. En tidsopsparingsmodel betyder, at medarbejderne kan opspare timer som senere kan bruges til fravær fra arbejdet. Kommissionens forslag om et øget brug af tidsopsparingsmodeller kan hvis de bruges efter hensigten medvirke til en øget fleksibilitet til gavn for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. FTF støtter derfor forslaget, men mener samtidig det er væsentligt, at der opsættes en række betingelser for en eventuel model. Det er vigtigt, at eksempelvis opgørelse af overarbejdsbetalingen ikke følger en evt. udvidelse, og at der fortsat vil være de eksisterende muligheder for overarbejdsbetaling. Opstilles der ikke betingelser for anvendelse af modellen risikerer den enkelte lønmodtager at blive taberen, idet en eventuel udvidelse af opgørelsesperioden kan betyde lange perioder med en arbejdstid på mere end 37 t/u uden indsigelsesret. Anbefaling 31: Der bør skabes bedre betingelser for at skifte mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse Kommissionen opfordrer med forslaget arbejdsmarkedets parter til at skabe bedre betingelser for at skifte mellem deltid og fuldtid. Kommissionen foreslår, at skift i arbejdstid fortsat bør være et spørgsmål, der forhandles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, men at betingelserne for skift forbedres. Som reglerne er i dag har den enkelte lønmodtager ikke en egentlig ret til at gå på deltid hhv. fuldtid. Arbejdsgiveren kan sige nej, da det beror på en konkret aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager. FTF støtter forslaget om mere fleksible regler for lønmodtagerens skift mellem deltid og fuldtid. FTF har tidligere peget på, at 15 pct. af de deltidsansatte FTF ernes arbejdsgivere ikke vil give dem, der ønsker det, et fuldtidsjob på 37 timer. Det er især udbredt hos pædagoger og sundhedspersonale.