Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kultur og sundhedsforvaltningen, Ældreområdet, Kommune, er inddelt i 4 distrikter: Område Øst, Team Vinderup: Hjemmeplejen Vinderup, Grønningen 1, 7830 Vinderup Sevel Alderdomshjem, Hjerlhedevej 1, 7830 Vinderup Pensionistcentret Bakkebo, Grønningen 19, 7830 Vinderup Område Øst, Team Parkvej: Hjemmeplejen Parkvej, Parkvej 88 kld., 7500 Plejeboligerne Parkvænget, Parkvej 86-90, 7500 Plejeboligerne Mellemtoft, Mellemtoft 17, 7500 Område Vest, Team Thorsvej: Hjemmeplejen Team Thorshøj, Thorsvej 65, 7500 Plejeboligerne Beringshaven, Beringsvej 19, 7500 Plejeboligerne Birkehøj, Birkehøj 80, 7500 Område Vest, Team Ulfborg: Hjemmeplejen Ulfborg/Vemb, Skovgaardvej 1, 6990 Ulfborg Ulfborg Aktivcenter, Holmegade 35, 6990 Ulfborg Plejeboligerne Krohaven, Krohaven 1, 7570 Vemb Akut og Døgnrehabilitering: Akut team akut pladser Døgnrehabilitering Terminal team I alle distrikter er der teamledere som daglig ledere. I plejeboligerne er der en plejeboligleder som daglig leder. Desuden er der 3 sygeplejefaglige team ledere i Kommune: Bente Zobbe, Område Øst, Team Vinderup og Parkvej Nanna Bjerrum, Område vest, Team Thorsvej og Team Ulfborg Dorthe Biehl, Akut og døgnrehabilitering Sygeplejefaglig chef i Kommune: Merete Kjærsgaard Ældrechef i kommune: Tove Søgaard Direktør for Kultur og Sundhed i Kommune: Anders Kjærulf Januar 2015 side1 af 13

2 Kommune Sundhed og Omsorgs vision er: Vi er på forkant. Vi er ambitiøse i udvikling af sundheds- og omsorgsindsatser, der er i takt med tiden. Vi giver den rette indsats på rette tid og sted. Vi sikrer sammenhæng, gennemskuelighed og rummelighed. Pejlemærker: For at kunne løse fremtidens opgaver, er vi opsat på at tænke nyt og utraditionelt. Derfor har vi lagt en strategi for Social og Sundhed, som omfatter perioden Strategien har seks pejlemærker: 1. Vi spiller sammen med omverdenen (dvs. borgerne og lokale og regionale samarbejdspartnere). 2. Vi tænker nyt og frit. 3. Vi lytter til borgerne. 4. Vi leverer god service og ydelser i takt med tiden. 5. Vi er synlige og kommunikerende. 6. Vi balancerer sikker drift og udvikling. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Akutteamet i Kommune har følgende samarbejdsrelationer Sygeplejeklinik Sundhedscenter Kommunale terapeuter Mobile fysioterapeuter Visitationsenhed Misbrugsafsnittet Distriktspsykiatrien Praktiserende læger/vagtlæger Speciallæger Relevante sygehusafdelinger Palliativ team (Regionen) Hospice Sygeplejersker med specialistfunktioner Embedslægeinstitutionen Apotek Præster Frivillige organisationer Patientforeninger Terminalt team Geriatrisk team (Regionen) Gruppen, der varetager opgaver i Akut- og Døgnrehabilitering omfatter: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og administrativ medarbejder. Sygeplejersken: Er tovholder i Akutte og komplekse borgerforløb og varetager vurdering og Januar 2015 side2 af 13

3 Kommune uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Social og sundhedsassistenten: Varetager, ud fra individuelt kompetenceniveau, opgaver forbundet med kendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje. Kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Administrativ medarbejder: Administrative og planlægningsmæssige opgaver. Modtager og videregiver henvendelser fra borger og øvrige samarbejdsrelationer også akutte opkald/nødkald. Elever og studerende: I Akut- og Døgnrehabilitering, Kommune, har man kontinuerligt social og sundhedsassistentelever i 3. praktikperiode Desuden har man kontinuerligt sygeplejestuderende i: 6. modul 12. modul 13./14. modul (valgfri kliniske fag/bachelorprojekt) I forhold til elever/studerende samarbejdes med uddannelsesinstitutioner: Social & SundhedsSkolen samt VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen Patientkategorier/borgerkategorier Akut og Døgnrehabiliterings teamet, Kommune har kontakt med borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Sygeplejen retter sig mod somatiske -, psykiske - og sociale problemstillinger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunen er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Akut og Døgnrehabilitering varetager sygepleje hos borgere: Fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge Med forskellig livsstil, livsvilkår og religiøs overbevisning Med nedsat mestringsevne Med livsstilssygdomme Med forskellige former for kroniske sygdomme I kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation I akutte situationer ved tilkald Med behov for oplæring i/støtte til at leve med en sygdom og mestre hverdagslivet Med behov for hjælp til håndtering af medicin I terminale forløb Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers ressourcer og behov. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende problemstillinger: Januar 2015 side3 af 13

4 Kommune Mødet og samarbejdet med borgeren At lære borgeren at kende (sygeplejeanamnese) At etablere en tillidsfuld kontakt Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved akut og kronisk sygdom (somatisk psykisk) Sygepleje ved nedsat funktionsevne Sygepleje ved immobilitet Sygepleje ved smertetilstande Sygepleje ved ernæringsproblemer Sygepleje ved respirationsproblemer Sygepleje ved søvn og hvile problemer Sygepleje ved udskillelses problemer Sygepleje ved indlæggelse/indflytning og udskrivelse Sygepleje ved rehabiliteringsforløb Sygepleje ved demenstilstande Sygepleje ved terminale forløb Samarbejde med pårørende og øvrigt netværk Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At lede sygepleje At udvikle sygepleje Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i Sundhed og Omsorg, Kommune Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med sygeplejen for at tilegne sig det skitserede læringsudbytte for modul 12. Link til modulbeskrivelsen: aspx At Udføre sygepleje: Søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder, i forhold til enkelte eller grupper af borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige dilemmaer Anvende metoder til undersøgelse af borgerens oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. (f.eks. fortællinger/livshistorier) Vurdere, prioritere, justere og begrunde sygeplejeopgaver der sikrer et godt forløb for borgeren Kende, begrunde og anvende dataindsamlingsmetoder til vejledende diagnosticering: f.eks. ABCDE-princippet, BT, puls, temperatur, blodsukker, VAS, ernæringsrisikovurdering, urinstiks, Braden scala, glascow coma scala, m.m. Januar 2015 side4 af 13

5 Kommune Udføre og begrunde praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger. Vurdere borgerens sygeplejebehov og foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Udføre sygepleje i borgerens hjem under hensyntagen til dennes og evt. pårørendes medbestemmelse, ressourcer, risici og autonomi og med anvendelse af viden i forhold til såvel grundlæggende som mere specialiserede sygepleje og sygdomme. Identificere og reflektere over etiske dilemmaer, tavshedspligt og magtrelationer i sygeplejen, samt inddrage teorier i begrundelsen af den valgte sygepleje Indgår i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund, samt imødekomme den enkelte borgers behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Under hensyntagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger, samt drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser. Være undrende, opsøgende og handle i forhold til at sikre kvaliteten af den udførte sygepleje såvel egen som andres praksis. Selvstændigt beherske medicinadministration til udvalgte borgere (kende og anvende:indikation,dispensering,administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner, kontraindikationer). At formidle sygepleje: praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledning/undervisning af borger og pårørende herunder vurdere læringsbehov og forudsætninger Anvende og reflektere over forskellige samtaleformer og deres betydning, samt beherske professionel kommunikation Vejlede studerende på 6. modul samt andre fagprofessionelle Formidle viden under hensyntagen til borgerens ret til medinddragelse og selvbestemmelse Dokumentere selvstændigt i elektronisk journalsystem Udarbejde, anvende og ajourføre handleplaner elektronisk (sygeplejeprocessen) Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra At lede sygepleje: Have overblik over udvalgte borgerforløb: kontaktsygeplejerske for 1 kompleks borger, alt inklusive. følge eksemplariske borgerforløb fra opstart til afslutning. Være kontaktsygeplejerske dvs. have overblik og selvstændig prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til borgerne i teamet. Kan vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til: Medarbejdernes kompetence samt behov for faglig og personlig udvikling og faglig udveksling, Tid, fysiske rammer, normering, og økonomiske ressourcer, Juridiske aspekter, egne samt kollegers og samarbejdsparters bemyndigelser og kompetencer, Strukturelle, organisatoriske og interaktionelle niveauer i hjemmeplejens opbygning, rutiner, procedurer og standarder. Samarbejde monofagligt, tværfagligt/tværprofessionelt samt tværsektorielt, for at sikre Januar 2015 side5 af 13

6 Kommune kvalitet og kontinuitet i borgerforløb f.eks. ved borgers udskrivelse til eget hjem At udvikle sygepleje: Selvstændigt søge, sortere, vurdere og anvende praksis udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser Vurdere velfærdsteknologiens betydning for sygeplejen. F.eks. informationssikkerhed, borgersikkerhed og etiske forhold Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations og kommunikationssystemer Inddrage resultater af forsknings- og udviklingsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling Inddrage sygeplejefagets metoder herunder specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af data ud fra forskellige teoretiske perspektiver, samt analysemetoder i bearbejdningen af sygeplejefaglige problemstillinger Deltage i implementering af resultater og kritisk forholde sig til udviklings og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed herunder kliniske retningslinjer samt lokale og nationale standarder Være opsøgende og undrende, samt redegøre for praksisnære muligheder for kvalitets og udviklingsarbejde i forhold til klinisk sygepleje Redegøre for barrierer i forhold til kvalitets- og udviklingsarbejde samt kende og anvende teori om implementering af tiltag Kan identificere og indberette utilsigtede hændelser, samt reflektere og fremkomme med handlingsforslag der styrker borgerens sikkerhed Typiske patientforløb/borgerforløb De nuværende målgrupper for sygepleje i primær sundhedstjeneste kan klassificeres på forskellige måder. Generelt set er der potentielle klienter i alle aldre, men en stor del af de borgere sygeplejersken er i kontakt med er ældre mennesker. Hovedparten af borgerne er henvist via praktiserende læge, hjemmeplejen eller hospitalet. Borgerens sygdomsbillede omfatter typisk akut opståede problemstillinger ved: Neurologiske lidelser Ortopædkirurgiske lidelser Mave/tarm lidelser Urinvejs lidelser Hjerte/lunge lidelser Stofskifte lidelser Psykiske lidelser Sociale problemstillinger Misbrugsproblemer Cancer lidelser Demens lidelser Rehabiliteringsforløb Terminale forløb Eksempel på forløb hos borger udskrevet med dehydrerings problematik: Modtager henvisning fra praktiserende læge, hospitalsafdeling eller Januar 2015 side6 af 13

7 Kommune hjemmeplejen Samarbejde mellem hospitalsafdeling og hjemmeplejen vedr. borgerens situation Etablere tillid i samarbejdet med borgeren på akutpladsen Indsamle data til sygeplejeanamnese (kontinuerligt) Observere, vurdere og identificere borgerens helhedssituation Vurdere borgerens viden vilje - holdning, samt inddrage borgerens ressourcer Udføre sygeplejehandling, f.eks. subcutan væsketerapi og væskeregistrering Identificere indsatsområder: f.eks. ernæring, hudpleje, mestringsevne, sociale liv osv. Planlægge, gennemføre, evaluere sygeplejen ud fra borgerens behov og med baggrund i sygeplejeprocessens principper Samarbejde med pårørende Vurdering af fremtidig behov for sygepleje, efter endt behandling på akutplads, herunder oplæring af borgeren selv/dennes netværk eller uddelegering og oplæring af øvrigt personale Følge borger ved evt. indlæggelse på hospitalet/hospice eller udskrivning til eget hjem Samarbejde med visitationsenheden og hjemmeplejen i forhold til sikring af kontinuitet i plejen i overgangen fra akutplads til eget hjem I hele forløbet medtænke sundhedsfremme og forebyggelse, også i forhold til at undgå genindlæggelser Metoder i klinisk praksis Sygeplejefaglige metoder (sygeplejeprocessen) i relation til at indsamle data, analysere, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Anvendelse af det sygeplejefaglige skøn Kliniske metoder med henblik på vurdering af borgerens fysiologiske tilstand, herunder sondre mellem aktuelle og potentielle sundhedsproblemer og risikoområder Kliniske metoder til vurdering af borgerens psykologiske tilstand sociale vilkår mestringsevne Livshistorie, herunder borgers oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje Observation og refleksion i forhold til patienter/borgere med komplekse akutte og kroniske sygdomme Specialiserede dataindsamlingsmetoder bl.a. ABCDE-princippet, head to toe assesment, samt diverse scoringssystemer (f.eks. Glasgow coma scale, ernæringsrisikovurdering, Hamilton score, MMSE-test) Hygiejniske principper Kliniske retningslinjer og sundhedsaftaler Identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige dilemmaer Borgersikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner Elektronisk dokumentation i journalsystem Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af borgere og pårørende. Planlagt sundhedsfaglig undervisning Situationsbestemt undervisning af andre faggrupper Samtaleformer Kollegial vejledning og supervision Januar 2015 side7 af 13

8 Kommune Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen Vidensdeling og -udvikling på f.eks. mono- og tværfaglige møder samt konferencer Model for praktisk færdighedsudøvelse (indhold rækkefølge - nøjagtighed lethed - integration - omsorgsfuld væremåde) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Nedenstående er en kort skitsering af forskellige udviklingsforløb i Sundhed og Omsorg, Kommune. Rotationsprojekt Implementering af sygeplejerskeprofil Implementering af fælles samarbejdsbog i ældreområdet i Kommune Udvikling af det eksisterende elektroniske omsorgssystem til dokumentation Arbejder med Fælles Sprog 2 Kontaktperson i borgerforløb Udarbejdelse af handleplaner jf. Virginia Henderson Fokus på den demente borger og det anerkendende omsorgsmiljø Udvikling af tværsektorielt elektronisk kommunikationssystem Udvikling af ressourcepersoner indenfor demensområdet Opkvalificering af sygeplejerskegruppen i forhold til opgaveglidning i sundhedsvæsnet KOL projekt Terminalteam (kvalitetssikringsprojekt med fokus på terminalsygepleje) Projekt Vi vil klare os selv Projekt Det gode arbejdsliv Projekt trivselsmedarbejder Udvikle/implementere ny APV Slip sundheden fri (geriatrisk hospitalssygeplejerske praktiserende læge hjemmeplejen Vinderup) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er, i samarbejde med den sygeplejestuderende, ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets tema og det skitserede læringsudbytte. jf. modulbeskrivelse modul 12 Der planlægges med 1 studerende pr. klinisk vejleder i 12. modul. Derudover vil sygeplejersker og andre faggrupper i hverdagen støtte op om den studerendes læring. Den studerende er tilknyttet et team i den kliniske periode, og er således en del af en personalegruppe og indgår således i fælles faglige drøftelser. Modul 12: Klinisk periode = 10 uger Den kliniske studieperiode kan ses i tre faser: I første fase introduceres den studerende til det kliniske undervisningssted og til Januar 2015 side8 af 13

9 Kommune konkrete opgaver, med udgangspunkt i modulets tema og læringsudbytte. Den studerende følges med klinisk vejleder eller anden medarbejder fra teamet i denne periode. I anden fase opnås øvelse i løsningen af opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets læringsudbytte. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/sygeplejerske og de øvrige medarbejdere i teamet. Den studerende deltager i weekend og aftenvagter efter aftale Der vil i alle tre faser foregå før under efter vejledning sammen med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Undervisningens organisering og tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer, samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Planlægningsmøde: Det planlægges at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor de første dage i den kliniske periode. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes Individuelle kliniske studieplan. Ved mødet tilrettelægges perioden i hovedtræk. Skemaet: Evaluering af den kliniske periode inddrages i planlægningsmødet. Desuden laves der aftaler vedr. fremmøde/mødetider (30 timer ugentlig), plan for ugentlige undervisning/vejlednings samtaler herunder indhold og form, samt studieaktiviteter. Endvidere planlægges tidspunkt for intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse, modul 12) og endelig udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status/refleksion/evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerligt planlægger det videre forløb i den kliniske periode. E-portfolio anvendes i hele den kliniske studieperiode. Studieaktiviteter: Der er planlagt to studieaktiviteter i modul 12: En planlagt studieaktivitet der afholdes som seminar og med deltagelse af medstuderende, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. (se modulbeskrivelse bilag 2) En planlagt studieaktivitet, der retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se modulbeskrivelse bilag 3) Afholdes med deltagelse af klinisk vejleder og eller anden ressourceperson, samt øvrige sygeplejersker. Evaluering af perioden/klinisk prøve: Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse (efter klinisk prøve), hvor den studerende og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsudbytte. Anbefalinger for det videre studie skitseres. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt skemaet: Evaluering af din kliniske undervisningsperiode, som drøftes med den kliniske vejleder. Ligeledes udfyldes skemaet Dokumentation af tilstedeværelse, studieaktivitet og klinisk prøve. Januar 2015 side9 af 13

10 Kommune Vedrørende klinisk prøve - Se modulbeskrivelse bilag 1 Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før under og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion Varetager overordnede planlægnings og vejledningsopgaver Gennemfører planlægningssamtaler, ugentlig vejlednings - og evalueringssamtaler Deltager i den fastlagte studieaktivitet Deltager i planlagt studieaktivitet sammen med underviser Fungerer som eksaminator ved 1. delprøve ved intern klinisk prøve og bedømmer den studerendes præstation Fungerer som eksaminator ved 2. delprøve ved intern klinisk prøve sammen med underviser. Klinisk vejleder og underviser bedømmer den studerendes præstation Afholder afsluttende evalueringssamtale Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker enten fra den kliniske vejleder eller den studerende Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen Den uddannelsesansvarlige er sammen med sygeplejeledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene Undervisers rolle (fra sygeplejerskeuddannelsen) Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan ved behov indgå som sparringspartner i den kliniske periode Underviser deltager i den planlagte studieaktivitet (seminar), samt deltager i den interne kliniske prøve jf. modulbeskrivelse modul 12 og tilhørende bilag Læringsmiljøet i Akut og Døgnrehabilitering Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Således er der adgang til IT, og et studielokale på det kliniske uddannelsessted. Udgangspunkt tages i den studerendes læringsprofil jf. den individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuelle fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske, praktiske og teoretiske kundskaber. Januar 2015 side10 af 13

11 Kommune Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende, der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Studiebesøg er også en del af studierummet. Forventninger til den studerende I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på min. 30 timer om ugen og er parat til at studere på alle tidspunkter af ugen/døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder Er primær ansvarlig for udarbejdelse af individuel klinisk studieplan 1-2 uger forud Er velforberedt og deltager aktivt i undervisning/vejledning/evaluering Er engageret initiativrig undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer Er reflekterende i tanke og ord og på skrift f.eks. via brug af logbog og E portfolie, herunder praksisbeskrivelser, pædagogisk plejeplan og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Indgår i fælles opgaver og rutiner i teamet Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ) Bevæger sig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver Anvender og ajourfører e portfolie kontinuerligt i studieperioden Gennemfører planlagt studieaktivitet i form af seminar Gennemfører planlagt studieaktivitet der retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde Udfylder evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen og skriftlig evaluering af kliniske studiested Ved afsluttende evalueringsdrøftelse skriftlig at redegøre for eget aktuelle faglige niveau og fremtidige udviklingsmuligheder. Læst og anvendt litteratur svarende til sider i alt i klinisk periode modul 12 (se litteratur/pensum liste) Inddrager læst litteratur i begrundelsen af sygeplejen og i faglige drøftelser i teamet Januar 2015 side11 af 13

12 Kommune Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere i Kommune har som minimum klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom). Desuden har de kliniske vejledere gennemgået relevante fagspecifikke kurser. Majbrit Jespersen Majbrit.Jespersen@holstebro.dk Krav vedrørende klinisk pensum Pensum: Det samlede pensum er sider (30-50 sider pr. ECTS point) fordelt på følgende ECTS point: Sygepleje 11 ECTS = sider Sundhedsinformatik 2 ECTS = sider Organisation og ledelse herunder sundhedsøkonomi 2 ECTS = sider Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er svarende til sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Den studerendes selvvalgte pensum godkendes og indskrives i e portfolie senest en uge før intern klinisk prøve. Det forventes at den studerende inddrager læst litteratur i begrundelsen af sygeplejen og i faglige drøftelser i teamet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv: Det forudsættes at den studerende er studieaktiv for at kunne deltage i intern klinisk prøve. Det er den kliniske vejleder der vurderer om den studerende kan indstilles til prøven. At være studieaktiv indbefatter at den studerende har: Deltaget i/øvet sig i diverse kliniske opgaver knyttet til hjemmesygepleje jf. afsnittet: Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udarbejdet og kontinuerligt ajourført individuel klinisk uddannelsesplan Gennemført planlagt studieaktivitet i form af seminar, og deltaget aktivt i medstuderendes seminar Gennemført planlagt studieaktivitet rettet mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde Været velforberedt til ugentlige vejlednings og evalueringssamtaler Udvist initiativ og engagement i forhold til at nå modulets læringsudbytte Dokumenteret selvvalgt pensum i e-portfolie Anvendt og kontinuerligt dokumenteret studieaktivitet i e portfolie Arbejdet med refleksion knyttet til kobling at teori og praksis (såvel skriftligt som mundtligt) Deltaget aktivt i fælles refleksionsøvelser med andre studerende Udarbejdet pædagogisk plejeplan i forhold til konkret borger Januar 2015 side12 af 13

13 Kommune Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Januar 2015 side13 af 13