Bæredygtig vækst hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig vækst hvordan?"

Transkript

1 Bæredygtig vækst hvordan? > Idékatalog fra borgerhøring Odense den 19. januar 2002 teknologirådet, januar 2002

2 Bæredygtig vækst hvordan? - baggrunden for borgerhøringerne i Herning, Odense og Glostrup Teknologirådet januar 2002 Teknologirådets projekt Bæredygtig vækst hvordan? blev startet i sommeren Anledningen er, at regeringsledere fra Danmark og de andre EU-lande skal mødes med resten af verdens regeringsledere på Verdenstopmødet om miljø og udvikling i Johannesburg i august Her skal man bl.a. gøre status over, hvor langt man er nået i de enkelte lande og fremlægge planer for det videre arbejde med at nedbringe CO 2 -udslip, begrænse forurening, fremme sundhed og andre tiltag for bæredygtig udvikling. I Danmark er vurderingen at befolkningens indsats spiller en stor rolle i dette arbejde. Derfor skal befolkningen også høres om, hvordan de ser på bæredygtig udvikling, hvilke mål befolkningen ønsker at nå og hvordan. Det er baggrunden for, at Teknologirådet på eget initiativ har valgt at starte projektet om bæredygtig vækst, som borgerhøringerne er omdrejningspunkt i. Teknologirådet kontaktede kommunerne Herning, Odense og Glostrup for at gennemføre borgerhøringerne her. Kommunerne takkede ja til samarbejdet og har ydet en stor indsats med at løse praktiske opgaver og har desuden stillet lokaler til rådighed. Umiddelbart efter høringerne præsenteres de idéer, der har lokalt sigte, for kommunens og amtets politikere, lokale miljøorganisationer og for pressen. Et samlet idékatalog fra de tre høringer overbringes til politikerne på Christiansborg, og til alle politikere i kommuner og amter. Det sker når en arbejdsgruppe har kvalificeret forslagene yderligere fx ved at se på, hvilke politikområder og myndigheder borgernes forslag er rettet imod, og hvad der skal til for at imødekomme forslagene. Om rekruttering af deltagere Teknologirådet har i samarbejde med den enkelte kommune udtrukket oplysning om navn og adresse på borgere i alderen år i CPR registeret. Disse borgere har modtaget en skriftlig invitation. Desuden annoncerede Teknologirådet borgerhøringen i en lokal avis, som når alle husstande i kommunen (invitationsbrev, annonce m.m. kan ses på Teknologirådets hjemmeside).

3 Blandt de, der melder tilbage at de er interesserede i at deltage, udvælger Teknologirådet i alt 100 personer, så vidt muligt fordelt så 3/4 er de personligt inviterede og 1/4 findes blandt de, der reagerer på annoncen. Intentionen er at få en bredde i deltagerkredsen og samtidig give dem, der har lyst, mulighed for at deltage. 140 borgere fra Odense Kommune tilmeldte sig høringen, og med 100 pladser var Teknologirådet derfor desværre nødt til at afvise nogle. 110 borgere blev udvalgt blandt de tilmeldte, så de der deltog på høringen ville blive så blandet som muligt med en tilstræbt ligelig fordeling med hensyn til køn og alder. På grund af et uforudset stort frafald endte deltagerantallet dog på 69. Teknologirådet gennemfører projektet i samarbejde med en arbejdsgruppe, som består af: Bo Feierskov, tekstforfatter, Valør & Tinge A/S Henrik Kærgaard, udviklingschef, civ.ing., Niras A/S Ia Brix Jensen, projektleder, Lokal Agenda 21, Danmarks Naturfredningsforening Jeppe Læssøe, projektleder, cand. psyk. phd, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse Jørn Thulstrup, direktør, cand. polit., Institut for Konjunkturanalyse Per Paludan Hansen, sekretariatschef, Liberalt Oplysningsforbund Fra Teknologirådet deltager: Anne Funch Rohmann, projektleder, Ida Leisner, projektleder, Morten Andreasen, projektmedarbejder, Vivian Palm, projektsekretær, Teknologirådet Antonigade 4, 4.sal 1106 København K tlf

4 Borgerhøringen på Odense Rådhus lørdag den 19. januar 2002 blev arrangeret i samarbejde med Odense Kommune: Søren Holm Christensen Borgmesterforvaltningen, Erhvervs- og planlægningskontoret Tlf lok Anne Grethe Pedersen Miljø- og teknikforvaltningen, Miljøkontoret Tlf lok Odense Kommune, Rådhuset Flakhaven Odense C Tlf Dette idékatalog og idékataloget fra de to andre borgerhøringer kan ses og hentes fra Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets debatoplæg til borgerhøringerne kan ses og hentes fra Teknologirådets hjemmeside: Publikationerne kan også fås hos Teknologirådet på telefon , Sig din mening om bæredygtig vækst i Teknologirådets debatforum: Teknologirådet har til opgave at: - fremme teknologidebatten - vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser - rådgive Folketinget og regeringen

5 Oversigt Indhold Side Introduktion - Hvad sker der på borgerhøringen? 1 Udfordringerne, prioriteret 2 Midlerne, prioriteret 3 Udfordringerne med begrundelse og midlerne til at tackle dem i prioriteret rækkefølge 6 Borgernes evaluering af borgerhøringen 15 To oplæg om bæredygtig vækst: Henrik Kærgaard: Hvad er bæredygtig vækst? 19 Anne Mette de Visser: Vi skal være et udviklingsland frem for et vækst-land 22 Program 28 Deltagerliste 30

6 Hvad sker der på borgerhøringen? Borgerhøringen afdækker hvilke udfordringer, borgere ser for at vi i Danmark kan sikre en bæredygtig udvikling, og hvilke midler de mener kan bruges til at tackle disse udfordringer. Borgerne, der deltager i høringen, fordeles i fire workshops. Om formiddagen brainstormer de først på, hvilke udfordringer de hver især ser, og derefter drøfter de, hvilke af udfordringerne de mener er vigtigst og hvorfor. Udfordringerne formulerer borgerne som spørgsmål efter skabelonen "Hvordan sikrer vi at?" - samt: "Og det mener vi er vigtigt at forholde sig til fordi!". Processen foregår i fire mindre grupper under hver enkelt workshop med 4-6 personer i hver. Hver gruppe har en ordstyrer som den selv udpeger. Når gruppen har fundet frem til, hvilke 6-8 udfordringer de vil prioritere, mødes ordstyrerne fra de fire grupper for at afgøre, hvilke af de fire gange 6-8 udfordringer, der skal gå videre. De må højst vælge 12 udfordringer, eller cirka halvdelen. Når det er sket samles alle høringens deltagere i plenum, hvor alle de valgte udfordringer præsenteres. Deltagerne giver point til udfordringerne, og igen er det kun nogle, der går videre. Det viser sig ofte, at flere udfordringer lapper over hinanden og disse bliver grupperet. Om eftermiddagen får de samme grupper så hver deres udfordring, som de skal foreslå midler til. Midlerne skal borgerne formulere efter skabelonen: " (Idé, mulighed, forslag til middel) " samt "Dette er et godt middel, fordi det vil have den effekt at ". Her bliver ingen forslag sorteret fra. I plenum præsenteres udfordringerne endnu engang, nu sammen med de foreslåede midler. Og deltagerne giver igen midlerne point. Processen kan sammenlignes med en tragt det der kommer ud til sidst, er det borgerne mener det er vigtigst at fokusere på og hvordan. Borgerne bliver ikke bedt om at tage stilling til nogle konkrete udfordringer eller midler de skal selv formulere dem. Styringen går kun på proces meget lidt på indhold. Der bliver dog i et debatoplæg lagt op til, at det drejer sig om miljø, forbrug, livsstil og teknologi. Debatoplægget består dels i et skriftligt debatmateriale, dels i to mundtlige oplæg der introducerer høringsdagen. I det følgende er udfordringer og midler præsenteret som de blev udtænkt og formuleret af borgerne. Rækkefølgen afspejler deltagernes prioritering, således at de højest prioriterede udfordringer dem som borgerne finder vigtigst står først. Under den enkelte udfordring står det eller de prioriterede midler først. Indledende findes en oversigt over borgernes prioritering i form af en hitliste over udfordringerne henholdsvis midlerne (bemærk dog, at kun de midler tages med i middel-hitlisten som får over tre stemmer). Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

7 Udfordringerne prioriteret - i overskrifter 1. Holdningsændring og -bearbejdelse, bevidstgørelse, at få flere med (46 stemmer) 2. Miljø og økonomi i balance (31 stemmer) 3. Mere alternativ, vedvarende energi (25 stemmer) 4. Globalt samarbejde ressourcefordeling, fælles værdier og krav (19 stemmer) 5. Udvikling af renere teknologi (18 stemmer) 6. Mennesket i centrum i et bæredygtigt samfund (16 stemmer) 7. Folkesundheden (15 stemmer) 8. Balance mellem teknologien og mennesket (15 stemmer) 9. Offentlig planlægning, prioritering og målsætning af byplanlægning (14 stemmer) 10. Renere produkter i vores privatforbrug og viden om produkternes oprindelse (10 stemmer) 11. Højere prioritering af økologisk produktion (9 stemmer) 12. Belønning af dem, der ikke sviner og straf til dem, der sviner (8 stemmer) 13. Rent grundvand til drikkevand (7 stemmer) 14. Balance mellem den vestlige verden og den 3. verden (7 stemmer) 15. Mindst mulig forurening fra transport (6 stemmer) 16. Minimering af affald (6 stemmer) 17. Bedre kvalitet i fødevarer og oplysning om fødevarerne (5 stemmer) 18. Balance mellem forbrug og ressourcer (5 stemmer) 19. Recirkulering og ressourceudnyttelse (5 stemmer) 20. Varig livskvalitet med ansvar og frihed for det enkelte individ (4 stemmer) 21. Økonomisk styring som en del af bæredygtig udvikling (4 stemmer) 22. Reduktion/fjernelse af afhængighed af kemikalier (3 stemmer) 23. Færre giftstoffer i naturen ren luft, rent vand (3 stemmer) 24. Bedre levevilkår for de fattige producenter i ulandene (2 stemmer) 25. Kommunikationskanaler for initiativer fra enkeltpersoner og grupper (2 stemmer) 26. Udbytte og nytteværdi af tilgængelige ressourcer (2 stemmer) Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

8 Midlerne prioriteret 1. Ydelsens/varens pris skal afspejle den faktiske miljøbelastning. På den måde betaler forureneren for miljøbelastningen. (17 stemmer) 2. Krav om produktets genanvendelighed. Tvinger producenten til at modtage brugte produkter retur via forhandlerne. Kunden får ret til at aflevere produktet hvor det er købt. (15 stemmer) 3. Økonomi det mest energi- og miljøvenlige skal gøres billigere via tilskud eller afgiftsfritagelse. Det gør valget oplagt. (14 stemmer) 4. Grønne afgifter bruges direkte til miljøforbedringer og fremmer en bedre miljøbevidsthed. (12 stemmer) 5. Deklarationer på varen: Indhold, produktform, varighed, opbevaring, bortskaffelse. For at sikre forbrugeren et reelt valg. (10 stemmer) 6. Oplysning. Obligatoriske fag i skolen i sundhed og miljø. (8 stemmer) 7. Tilbagevendende borgerhøringer hvor presse/medier indgår i processen. (7 stemmer) 8. Større samhandel på lige vilkår. At lave minimumskrav/handelsbetingelser i forbindelse med samhandel. Dermed bliver ingen snydt. (7 stemmer) 9. Omlægning af forbrugsafgift til afgift på forureningsgraden ved oprettelse af spektralanalysemåler for at kunne registrere miljøbelastende stoffer i hver enkelt husstand. Det vil gøre at man skal betale for det det koster at rense vandet (jo mere urent, jo dyrere). Målet er at udlede mindst muligt fra eget afløb. (7 stemmer) 10. Miljødifferentieret moms giver en bedre adfærd. (6 stemmer) 11. Oplysning om konsekvenser af fremstilling og brug på en enkel og forståelig måde. Gør det lettere at træffe et valg. (6 stemmer) Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

9 12. Teknologisk legeplads med simulationer til synliggørelse af ny teknologi for den enkelte borger. (6 stemmer) 13. Virksomhed ansvarlig for hele produktets livscyklus for at begrænse miljøbelastende produkter. (6 stemmer) 14. Patenter skal ikke kunne holdes tilbage uden at blive brugt hvis andre kan bruge det til gavn for et bæredygtigt samfund (lovgivning). Vi vil ikke bremse en bæredygtig udvikling. (6 stemmer) 15. Odense får fattig venskabsby og man opbygger gensidig forståelse. (6 stemmer) 16. Lære ulandes kulturelle værdier, i bred forstand, at kende. Det er væsentligt for kommunikationen. (5 stemmer) 17. Krav om at al offentligt byggeri og anlæg skal benytte en stadig stigende procentsats af alternativ energi. (5 stemmer) 18. Skatter og afgifter for benzin, olie og kul målrettes til udvikling af vedvarende energi. (5 stemmer) 19. Kvalitetscirkler : Oprettelse af database/vidensbank hvor man annoncerer specifikke problematikker og hvor interessenter kommer med bidrag (+evt. telefonnummer) som idégrundlag til videre bearbejdelse. (5 stemmer) 20. Radio-/TV-programmer á la Søren Rye, dvs. med bred appel. (4 stemmer) 21. Fradrag frem for tilskud til miljøvenlig produktion flytter forbruget til miljøvenlige produkter set i forhold til livscyklus. (4 stemmer) 22. Markedsføre de gode solstrålehistorier via nyhedskanalerne. (4 stemmer) 23. Interessent-fora. At have et korps af projektledere/-konsulenter med administrative redskaber til at koble på specifikke projekter og til at være ansvarlig for at inddrage interessenter til fora og styre dem, for derefter at udarbejde beslutningsoplæg med konsekvensberegninger. (4 stemmer) Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

10 24. Aktiv involvering af nærmiljøet. Tildeler ejerskab ; politikere kan målsætte udefra. Evt. bydelsråd i større kommuner. Udnytter menneskelige ressourcer i nærmiljøet. Skaber personligt engagement. (4 stemmer) 25. Miljøpoliti som ved hurtig effektuering kan nedlægge produktionen eller forbyde brug af stoffer. (4 stemmer) 26. Omlægning af forbrugsafgift til afgift på forureningsgraden ved oprettelse af spektralanalysemåler for at kunne registrere miljøbelastende stoffer i hver enkelt husstand. Det vil gøre at man skal betale for det det koster at rense vandet (jo mere urent, jo dyrere). Målet er at udlede mindst muligt fra eget afløb. (4 stemmer) 27. Mulighed for cykel med tog og rutebil. Cyklen kan derved bruges som lokalt transportmiddel, og man er ikke afhængig af lokal bus. (4 stemmer) Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

11 Udfordringerne med begrundelse og midlerne til at tackle dem - i prioriteret rækkefølge Hvordan sikres, at befolkningen bliver bevidst om konsekvenserne af deres levevis? Det er en vigtig forudsætning for at folk ændrer adfærd. Hvordan får vi mange flere med de bevidste, de ligeglade og de fjendtlige? Hvis vi skal flytte os, skal mange flere rejse sig. Vha. stok (økonomisk regulering) såvel som gulerod (fx information/kundskaber). Hvordan sikrer vi en holdningsændring og -bearbejdelse, der fremmer bæredygtig vækst? Uddannelse, viden, formidling; etiske spilleregler; bevidstgøre. Man skal kende konsekvenserne af sine valg af fx produkter for at ændre dem. Skisma mellem lovgivning og leveregler. Tilbagevendende borgerhøringer hvor presse/medier indgår i processen. Radio-/TV-programmer á la Søren Ryge Petersen, dvs. med bred appel. Gratis konsulentbistand til beboerforeninger, menigheder, råd, bestyrelse m.v. Professionel assistance skal tæt på forbrugerne. Medansvar for rengøring/vedligeholdelse på uddannelsesinstitutioner. Hvordan sikrer vi at miljø og økonomi er i balance? Holdningsændringer er nødvendige. Skal ske gennem uddannelse og oplysning. Ydelsens/varens pris skal afspejle den faktiske miljøbelastning. På den måde betaler forureneren for miljøbelastningen. Grønne afgifter bruges direkte til miljøforbedringer og fremmer en bedre miljøbevidsthed. Miljødifferentieret moms giver en bedre adfærd. Fradrag frem for tilskud til miljøvenlig produktion flytter forbruget til miljøvenlige produkter. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

12 Hvordan sikres, at udnyttelsen af nuværende energikilder forbedres, samtidig med at nye, alternative energikilder udvikles? Det vil mindske forureningen væsentligt. Hvordan sikrer vi mere alternativ/vedvarende energi? (sol, vindmøller) Blandt andet for at nedbringe CO 2 udslip. Hvordan sikrer vi at energireserverne udnyttes bedst muligt? Fossile brændstoffer ikke er uudtømmelige; for at nedsætte emissionen. Krav om at alt offentligt byggeri og anlæg skal benytte en stadig stigende procentsats af alternativ energi. Skatter og afgifter for benzin, olie og kul målrettes til udviklingen af vedvarende energi. Markedsføre de gode solstrålehistorier via nyhedskanalerne. Bedre offentlige trafikforbindelser. Så flere lader bilen stå. Sænker CO 2 -udledningen. Undervisning i folkeskolen som sikrer et bredt kendskab til vedvarende energi og en bevidsthed om ressourcer. Alternative energiformer sikres et økonomisk incitament til fastholdelse og fortsat udvikling. Krav om at importerede og egne varer skal være fremstillet med en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi. Bedre fordeling af trafikken fx senere skolestart på dagen. Så kan skolebørn cykle selv. Gratis pendlerbus fra bygrænsen vil skabe mindre trafik i byerne. Der etableres egentlige forskningscentre med henblik på at udnytte/opfinde vedvarende energikilder. Frihed til at alle husstande kan benytte alternative energiformer. Hvordan sikrer vi bedre globalt samarbejde? Ressourcefordeling mellem rige og fattige lande; fælles værdier og krav til produktionen Større samhandel på lige vilkår. At lave minimumskrav/handelsbetingelser i forbindelse med samhandel. Dermed bliver ingen snydt. Hjælp til selvhjælp, projekter frem for penge. Giver medindflydelse og ejerskab og dermed større motivation. Skabe fælles retningslinjer og mål, fx via FN, EU eller anden international organisation, fremmer den indbyrdes forståelse mellem landene. Benytte multinationale virksomheder til teknologiformidling. Man opnår en lokal miljøeffekt hvis både produktionen og afsætningen sker i ulandene; ikke-offentlig bistandsmulighed. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

13 Hvordan udvikler vi en renere teknologi, så vores uundgåelige forbrug ikke efterlader for store problemer? Den vestlige verden har et stadigt større forbrug og den 3. verdens forbrug gennemgår en meget kraftig stigning. Naturen (flora og fauna) er under pres. Hvordan sikrer vi at der udvikles renere teknologi? Det er med til at give en bæredygtig vækst, fordi det kræver vækst at have en udvikling. Krav om produktets genanvendelighed. Tvinger producenten til at tage brugte produkter retur via forhandlerne. Kunden får ret til at aflevere produktet hvor det er købt. Alle produkter skal have en grøn markering som udtryk for miljøbelastning, på samme måde som energimærkningen i dag. Brug af puljemidler til målrettet forskning i ren produktion. Belønning af virksomheder der producerer bæredygtigt. Det grønne mærke gives til virksomheder der indfører grønne afgifter der er gradueret efter miljøbelastning, fx biler i forhold til brændstof per kilometer. Krav om selvkontrol af forbrug. Krav til virksomheder om at der skal fremstilles grønne regnskaber for at virksomheden kan deltage i EU-udbud. Hvordan sikrer vi, at mennesket kommer i centrum i et bæredygtigt samfund? Hvert enkelt menneske træffer en række valg, som har konsekvenser for hele menneskeheden; familiernes vilkår skal opprioriteres til fordel for fremtidens bæredygtighed; tolerance og rummelighed skal støtte og fremme livskvalitet. Teknologisk legeplads med simulationer til synliggørelse af ny teknologi for den enkelte borger. Virksomhed ansvarlig for hele produktets livscyklus for at begrænse miljøbelastende produkter. Patenter skal ikke kunne holdes tilbage uden at blive brugt hvis andre kan bruge det til gavn for et bæredygtigt samfund (lovgivning). Vi vil ikke bremse en bæredygtig udvikling. Livskvalitet for det enkelte individ. Fokus på det at være menneske og leve et værdigt liv. Anvende medierne som middel. Eksperimentarium for genbrug godt fordi man kan se hvordan øget genbrug påvirker menneske og miljø. Indlæring i folkeskolen om miljø som selvstændigt fag. Skal danne grundholdning for den kommende generation. Centrale computerstationer i nærmiljø (skoler, plejehjem). Større viden giver mere dialog i samfundet. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

14 Lovgivning og teknologi skal formuleres i dagligsprog. Det skal være nemmere at tale, menneske og teknologi imellem. Lokale borgermøder vi skal involvere så mange borgere som muligt. Hvordan sikres, at folkesundheden forbedres? Der skal mange enkeltindsatser til at forbedre folkesundheden, men det overordnede fokus er også vigtigt. Oplysning. Obligatoriske fag i skolen i sundhed og miljø. Sundere spisevaner vægtproblemer fra tidlig alder. Vitaminmangel. Sund/økomad på kantiner i offentlige institutioner og uddannelsessteder. Motion på recept hos lægen i stedet for medicin. Bevægelse fjerner dårligdomme og giver et bedre kredsløb. Opbyggelse af stærkere tradition for bevægelse. Teknisk lovgivning forbud mod giftige tilsætningsstoffer, miljømærkning, ansvar for produktets livscyklus med henblik på miljømæssig bæredygtighed, grænseværdier. Eksterne konsulenter på arbejdspladsen og i skolen til at afhjælpe et dårligt psykisk miljø på arbejdspladsen. Lokal forankring med henblik på udvikling af bæredygtigt psykisk miljø. Omskoling på sygehusene til den teknologiske udvikling. Læger og sygeplejersker kan ikke bruge de nye instrumenter og maskiner. Væk med faggrænser, bedre integrering af indvandrerressourcer. Hvordan sikrer vi en balance mellem teknologien og mennesket? Teknologien udvikles hurtigt og vi må hele tiden tage stilling til brugen. Frihed kontra kontrol; genteknologi fødevarer, mennesker; undgå at mennesket bliver slave af teknologien. Økonomi det mest energi- og miljøvenlige skal gøres billigere via tilskud eller afgiftsfritagelse. Det gør valget oplagt. Oplysning om konsekvenser af fremstilling og brug på en enkel og forståelig måde. Gør det lettere at træffe et valg. Regler og krav samt deklarationer og livscyklusvurderinger. Det regulerer adfærden. Undgå fremmedgørelse. Godt fordi man skal forholde sig til virkeligheden direkte i stedet for gennem teknologien. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

15 Hvordan får vi bedre offentlig planlægning, prioritering og målsætning af byplanlægning? Det er et meget indflydelsesrigt område for hele samfundet. Det bedste offentlige værktøj til bedre vækst. Kvalitetscirkler : Oprettelse af database/vidensbank hvor man annoncerer specifikke problematikker og hvor interessenter kommer med bidrag (+ evt. telefonnr.) som idégrundlag til videre bearbejdelse. Interessent-fora. At have et korps af projektledere/-konsulenter med administrative redskaber til at koble på specifikke projekter og til at være ansvarlige for at inddrage interessenter til fora og styre dem, for derefter at udarbejde beslutningsoplæg med konsekvensberegninger. Aktiv involvering af nærmiljøet. Tildeler ejerskab. Politikere kan målsætte udefra. Evt. bydelsråd i større kommuner. Udnytter menneskelige ressourcer i nærmiljøet. Skaber personligt engagement. Hvordan sikrer vi renere produkter i vores privatforbrug og viden om produkternes oprindelse? Børnearbejde; bevare regnskov; arbejdskraft underbetaling; renere råvarer til mad; miljøet; kvalitet frem for masseproduktion. Deklarationer på varen: Indhold, produktform, varighed, opbevaring, bortskaffelse. For at sikre forbrugeren et reelt valg. Momsfrihed/skattelettelser. Økonomisk attraktivt at købe og producere rene produkter Produkt-autorisation for produktion, import og eksport. Ved misligholdelse mistes denne. For at gøre producenten hovedansvarlig med tilbagevirkende kraft. Information gennem medier. Historier om hvordan produktet bliver skabt. Holdningsprogrammer. Bevidstgøre forbrugeren. Producenten har pligt til at afskaffe restprodukter. Undgå ressourcespild og forurening, fx gennem genbrug. Hvordan sikres, at økologisk produktion får en højere prioritet? Fødevarernes kvalitet og sikkerhed er afgørende for folkesundheden. Information om fordele ved økologiske produkter forbrugeren skal have argumenter samt om forhandlere af øko-produkter, der anviser hvor det kan købes. Ensartet statskontrolleret mærkning letter forbrugerens valg. Økologisk pølsevogn på Flakhaven. Kommunalt signal til borgeren. Prisudligning gennem moms og skattereduktion. Økologisk indkøb rammer derved ikke forbrugerens pengepung. Udvikle smag og kvalitet, så forbrugeren foretrækker varen. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

16 Hvordan belønner vi dem, der ikke sviner (og straffer dem, der sviner)? Miljøpoliti som ved hurtig effektuering kan nedlægge produktionen eller forbyde brug af stoffer. Straf: - Højere moms på ikke-miljørigtige produkter. Det vil få forbrugeren til at vælge produktet fra i højere grad. - Høj pris for afhentning af restaffald (affald til forbrænding). Man vil så i højere grad vælge at sortere. - Stop produktioner hvor affaldet er svært nedbrydeligt. Man skal ikke kunne betale sig fra at forurene. - Producenter skal have ansvar for hele produktets livscyklus. Så hænger man selv på affald og restprodukt-afskaffelse. Der skal være økonomisk betydning af grønne afgifter for erhvervet. Belønning: - Miljørigtige varer skal være billigere, så man i højere grad som forbruger vil vælge dem. - Billigere afhentning af privat affald og sorteringssystemer, der er så lette at bruge at de fleste vil gøre det. Privat affald: Gratis sorteringsspande og genbrugssystemer. - Nedsat moms på miljøvenlige varer. Forbrugeren vil så vælge de billige og miljøvenlige varer. Tilskud til varer med lettere nedbrydeligt affaldsprodukt vil motivere producenten til at vælge produktionsmetoder, der anvender let nedbrydelige materialer. Privatforbrug og affald: Oplysning og undervisning til synliggørelse af sammenhæng med livskvalitet. Hvordan sikres det, at grundvandet bevares/forbedres? Vandforsyningen er vigtig for folkesundheden. Hvordan sikrer vi rent vand? Af hensyn til sundhed; forudsætning for alt liv Omlægning af forbrugsafgift til afgift på forureningsgraden ved oprettelse af spektralanalysemåler for at kunne registrere miljøbelastende stoffer i hver enkelt husstand. Det vil gøre at man skal betale for det det koster at rense vandet (jo mere urent, jo dyrere). Målet er at udlede mindst muligt fra eget afløb. Oprettelse af rensningsanlæg for hver landbrugsenhed (gylleseparationsteknologi). Landbrugets udledning skal betragtes industrielt. Mål: Ingen udledning af urenset spildevand. Det kan begrænse udledningen til miljøet. Politisk stop for udledning. Det kan begrænse udledning til miljøet og stimulere til højere produktion og flere arbejdspladser. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

17 Hvordan bringer vi større balance mellem den vestlige verden og den 3. verden? Sikre verdensfreden; skabe grobund for udvikling; undgå udbytning; større indflydelse på egne vilkår. Odense får fattig venskabsby og man opbygger gensidig forståelse. Lære ulandes kulturelle værdier, i bred forstand, at kende. Det er væsentligt for kommunikationen. Opsamling af vand og brøndboring til senere udnyttelse den nedbør som regntiden fører med sig er en mangelvare i tørketiden. Lempe patenter på medicin. Giver fattige adgang til fx AIDS-medicin. Udbygge/forbedre vejnettet som er grundlaget for udveksling af varer og tjenesteydelser. Udviklingsbistand: Produktion (teknik og uddannelse); administration; jura (domstole); økonomisk væsen (banker). Uddannelse af børn og unge. De er fremtidens samfundsborgere. Uddannelse af voksne. Vigtig for opbyggelse af rets- og pengevæsen, centraladministration og produktionsapparat. Mikrolån som hjælp til selvhjælp. Små input stimulerer udvikling af næringslivet, infrastrukturer, lokale netværk. Tilskud til dyr livsbevarende medicin for at undgå stor dødelighed i befolkningen. Frihandel: Nedbryd handelshindringer. Beskyt rettigheder: Regnskovens lægemidler ( naturpatent ); vand til mellemøsten (fx Tyrkiet). Hvordan kan transport forurene mindst muligt? Vi udnytter begrænsede ressourcer. Mulighed for cykel med tog og rutebil. Cyklen kan derved bruges som lokalt transportmiddel, og man er ikke afhængig af lokal bus. Busdrift som skinnedrift, sporvogne hvor muligt. Frit valg af elressource; mindre tomgangsdrift. Større volumen på fjerntransportlastvogne medfører at færre enheder er i drift, dvs. mindre forbrug per ton/kilometer. Støtte til forskning omkring alternative brændstoffer med henblik på mindre emission og alternativer til fossile brændstoffer. Nedsæt kilometerfradraget. Det gør lysten til alternative transportmidler større og mindsker udflytningen. Tvangsindførsel af returgods (tovejsgods). Dermed bedre udnyttelse af transportenheder. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

18 Væk med småkørsel. Holdningsændring, bevidstgørelse. Der er intet personligt tab. Hvordan minimerer vi mængden af affald? På grund af ressourceforbruget er det nødvendigt med en bedre udnyttelse af råstoffer, og en minimering af uomsættelige slutprodukter. Hvordan sikrer vi bedre kvalitet i fødevarer og bedre oplysning om varerne? Nationalt og globalt at fremme øko-produkter; lige pris på øko-varer og ikke øko-varer; undgå skjulte tilsætningsstoffer. Hvordan sikrer vi, at der er en balance mellem forbrug og ressourcer? Det er definitionen på bæredygtighed. Hvordan sikrer vi bedre recirkulering og ressourceudnyttelse? Genbrugsvarer; brug og smid væk mentalitet. Hvordan sikrer vi en varig livskvalitet med ansvar og frihed for det enkelte individ? Individualist contra egoist: Hvad er du? Der skal tages hensyn til det enkelte, hele menneske og samtidig skal fælles interesser fremmes. Nødvendigt at undgå kassetænkning. Hvordan sikrer vi, at økonomisk styring er en del af det bæredygtige miljø? Penge regerer verden; økonomisk magt udløser følelser, som har konsekvenser for livskvaliteten; penge skaber folkevandring; der er brug for positive incitamenter for en bæredygtig udvikling (fx økologisk skatteomlægning og grønne regnskaber). Hvordan sikres det, at vores afhængighed af kemikalier fjernes/reduceres? Vi dermed kan sikre vores fødevarer, drikkevand og fødekæden generelt. Hvordan sikrer vi færre giftstoffer i naturen? Ren luft, rent vand Hvordan sikres, at de fattige producenter i u-landene får bedre levevilkår? Det er væsentligt for at forbedre den globale solidaritet. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

19 Hvordan sikrer vi inspirationer og initiativer fra enkeltpersoner og grupperinger, som kan resultere i gode kommunikationskanaler, så vi kan nærme os en fælles vision for bæredygtighed? Hvordan får vi størst udbytte/nytteværdi af de tilgængelige ressourcer? Ressourcehusholdningen er en samlet problemstilling, der kræver en indsats både i design af produkter og helt ud i affaldsleddet og vort nuværende ressourceforbug er uholdbart. Borgernes idéer på borgerhøring i Odense Kommune lørdag den 19. januar

20 Borgernes evaluering af borgerhøring i Odense Borgerne der deltog i Teknologirådets og Odense Kommunes borgerhøring om Bæredygtig vækst hvordan? blev ved høringens afslutning bedt om skriftligt at besvare nedenstående seks spørgsmål. Der er ikke tale om en grundig evaluering, men om en umiddelbar tilkendegivelse fra borgerne af motiver for og udbytte af at deltage i høringen. Der kom i alt 50 besvarelse fra de ca. 60 deltagere og alle 50 deltagerbesvarelser udtrykker positive vurderinger af borgerhøringen. Spørgsmål: Hvorfor har du ønsket at deltage i borgerhøringen? Hvad har dit væsentligste udbytte været af borgerhøringen? Ville du deltage i en borgerhøring en anden gang, hvis du fik mulighed for det? Deltager du i foreningsliv, frivilligt arbejde eller lignende i din fritid? - hvis ja, hvilke aktiviteter? Hvis du havde mulighed for det, ville du så være interesseret i at deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling, hvis det bliver aktuelt? Har du kommentarer iøvrigt? Det næstsidste spørgsmål er stillet fordi Teknologirådet opfordrer Odense Kommune (og de to andre hørings-kommuner) til at følge op på borgernes forslag til at fremme bæredygtig udvikling. En måde kunne være at inddrage borgerne i arbejdsgrupper, der arbejder videre med forslagene. Hvis du havde mulighed for det, ville du så være interesseret i at deltage i yderligere aktiviteter om bæredygtig udvikling, hvis det bliver aktuelt? 45 svarer ja, 1 svarer måske - at det vil afhænge af hvor seriøst projektet måtte fremstå, to svarer måske, to svarer nej. Deltagerne viser altså stor interesse for at deltage i yderligere aktiviteter. I forvejen er flere at de borgere, der deltog i høringen, mere eller mindre aktive i deres fritid. Det fremgår af svarene på dette spørgsmål: De deltagende borgeres vurderinger af borgerhøringen i Odense Kommune lørdag den 19. januar

Bæredygtig vækst hvordan? Fra ord til handling: Borgere giver gode råd til politikerne om bæredygtig udvikling

Bæredygtig vækst hvordan? Fra ord til handling: Borgere giver gode råd til politikerne om bæredygtig udvikling Nr. 176 September 2002 Bæredygtig vækst hvordan? Fra ord til handling: Borgere giver gode råd til politikerne om bæredygtig udvikling Danske borgere bidrager til verdenstopmødet > Politikere begavet med

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Bæredygtig vækst hvordan?

Bæredygtig vækst hvordan? Bæredygtig vækst hvordan? > Idékatalog fra borgerhøring Glostrup den 26. januar 2002 teknologirådet, januar 2002 Bæredygtig vækst hvordan? - baggrunden for borgerhøringerne i Herning, Odense og Glostrup

Læs mere

Borgernes Idékatalog. Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan

Borgernes Idékatalog. Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan Borgernes Idékatalog Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan teknologirådet, maj 2002 Indhold Forord 4 Hvordan blev kataloget til? 5 Resumé 7 Viden og oplysning konsekvenser og ansvar

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere