Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Problemformulering Operationalisering af problemformuleringen... 8 Kapitel 2: Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Afgrænsninger Den empiriske ramme Metodisk tilgang til dataindsamlingen Informant interview Specialets teoretiske ramme Den Engelske Skole Holsti - Statens legitimitet Analysestrategi Kapitel 3: Det internationale samfund Orden vs. Retfærdighed Forventning til humanitær intervention Statsdannelser i Eksjugoslavien og det tidligere Sovjetunionen Ruslands håndtering af konflikten om Abkhasien Det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien Delkonklusion A: Fanget mellem Orden og Retfærdighed Kapitel 4: Den georgiske stats appel til det internationale samfund Sjevardnadze og Saakashvili Georgiens appel til det internationale samfund Abkhasien som en trussel mod verdensordnen Uretfærdigheder begået overfor den georgiske stat og befolkning Statens handlinger modsatrettede eller understøttende? Delkonklusion B: Udenrigspolitisk appel understøttes af handlinger Kapitel 5: Forholdet mellem befolkning og stat Ideen om staten Statens institutioner Forholdet mellem georgiere og abkhasere Mingraler frem for georgier Internt fordrevne Statens fysiske base Delkonklusion C: En svag georgisk stat Kapitel 6: Orden og Retfærdigheds betydning for konflikten Socioøkonomiske konsekvenser Betydning for den georgiske stat Problematikker ved det internationale samfunds støtte til en svag stat Kapitel 7: Konklusion

2 Litteraturliste Bilag 1: Kort over regionen Bilag 2: Demografisk opdeling - Abkhasien og Georgien Bilag 3: Dataindsamling fra Galiregionen Bilag 4: Historik oversigt Bilag 5: Noter fra interviews blandt fordrevne i Zugdidi

3 Kapitel 1: Indledning Fra januar til august 2008 arbejdede jeg som projektkoordinator for Dansk Flygtningehjælp (DFH) i Galiregionen i Abkhasien. Her arbejder DFH med georgiere, som frivilligt er vendt tilbage til Abkhasien efter at have været fordrevet som konsekvens af krigen mellem georgiere og abkhasere i Under opholdet undrede jeg mig over deres bevæggrunde for at vende tilbage til et totalt ødelagt område med fare for deres sikkerhed. Derfor begyndte jeg at spørge så mange som muligt, hvorfor de havde valgt at vende hjem. Det er svarene herpå, som ligger til grund for specialets undersøgelse af legitimeringen af den georgiske stats kamp for et georgisk Abkhasien. Jeg vil gerne takke kollegaer og venner i Abkhasien og Georgien for hjælp og støtte til indsamlingen af data og Dansk Institut for Internationale Studier(DIIS) for ikke blot at bevillige mig et specialekontor, men for gode råd og diskussioner igennem udformningen af specialet Problemfelt Ved Ingurifloden i det nordvestlige Georgien mødes man af en stærkt bevogtet grænse, hvor al indrejse kræver visum udstedt af det abkhasiske udenrigsministerium. I Abkhasien ændrer scenariet sig dramatisk; vejene er ødelagte, husene er forladte og både tidsregning og møntfod følger den russiske frem for den georgiske. Der er tale om en de-facto grænse, men faktum er, at man befinder sig i et andet land ledet af abkhasere med et tæt link til Rusland (for kort over regionen se bilag 1). Abkhasien er på størrelse med Sjælland og har i dag et indbyggertal på ca , hvoraf lidt under halvdelen er abkhasere 1. Under Sovjetunionen blev Abkhasien betegnet som den russiske riviera, hvor eliten kunne nyde deres ferie ved Sortehavet med udsigt til Kaukasus bjerge. Egnen var kendt for citrus-, vin- og teplantager, og for sin gæstfrihed. Dette image blev totalt ændret med Sovjetunionens fald; krigen mellem Georgien og Abkhasien har efterladt regionen totalt ødelagt og med en uløst konflikt. For at forstå baggrunden for den nuværende situation, må man se tilbage i tiden. Under Sovjetunionens forfatningstraktat blev hele Sovjetunionen inddelt i et hierarkisk system. Majoritetsnationaliteterne fik politisk status afhængig af en række forskellige faktorer som størrelse, geografisk placering og forhold til det kommunistiske partis elite. Georgien blev placeret øverst på stigen som The Sovjet Socialist 1 Indbygger tal og den demografiske opdeling er meget politiseret, se bilag 2 for de tal jeg har valgt at bruge. 3

4 Republic of Georgia, mens Abkhasien blev placeret et trin under som The Autonomous Soviet Socialist Republic of Abkhazia. Da Sovjetunionen brød sammen, nægtede flere autonome republikker og regioner at blive indlemmet i de 15 republikker. I Georgien drejede det sig både om Sydossetien og Abkhasien. Helt konkret opstod krigen mellem georgiere og abkhasere midt i en politisk borgerkrig mellem den afsatte nationalistiske georgiske præsident Zivad Gamsakhurdia (Gamsakhudia) 2 og Edvard Sjevardnadze (Sjevardnadze) 3. Som led i bekæmpelsen af Gamsakhurdias tilhængere og beskyttelse af jernbanen til Rusland startede Sjevardnadze de første militære aktioner i Abkhasien 4. Det førte til en 13 måneders blodig krig (august 1992 september 1993) som ikke kun blev udkæmpet af veldefinerede hære, men også af en række uafhængige grupper. Efter 13 måneder lykkedes det abkhaserne at opnå kontrol over området, men ikke at opnå international anerkendelse af Abkhasien som en selvstændig stat. Under krigen fik abkhaserne direkte militær støtte fra Forsamlingen af Kaukasiske Bjergfolk 5 og indirekte militær støtte fra Rusland 6. Under krigen blev ca abkhasere og ca georgiere dræbt, og ca georgiere (dvs. alle georgiere i området) fordrevet fra Abkhasien 7. I 1989 viser en optælling af befolkningen i Abkhasien, at abkhaserne kun udgjorde ca. 18 % af befolkningen med indbyggere, mens georgierne udgjorde 46 % af befolkningen med indbyggere. Netop fordrivelsen af georgierne var essentiel for abkhaserne, fordi de aldrig på demokratisk vis ville kunne opnå selvstændighed så længe de selv var minoriteten i Abkhasien (for demografiske opdeling se bilag 2). 16 år efter krigens afslutning er der fortsat ikke fundet en løsning på konflikten om Abkhasien. De to parter er fortsat uenige om udgangspunktet for forhandlingerne, nemlig hvorvidt Abkhasien skal høre under den georgiske stat eller anerkendes som en selvstændig stat. De fordrevne georgiere har fået en høj politisk værdi i Georgiens legitimering af retten til Abkhasien. Hvis denne gruppe forsvinder, f.eks. ved integration i det georgiske samfund eller sporadisk 2 Den nationalistiske Gamsakhurdia blev valgt til Georgiens første præsident i 1991 med partiet Det runde bord- Frit Georgien. 3 Den tidligere sovjetiske udenrigsminister Sjevardnadze kom til magten i 1992, først som formand for et midlertidigt statsråd efter Gamsakhurdias afsættelse, og derefter som Georgiens præsident. 4 Dette var Sjevardnadzes egen officielle forklaring. 5 En forsamling af etniske identiteter herunder tjetjenere, ossetiere og abkhasere. 6 Hvilket aldrig er blevet bekræftet af Rusland. 7 Fauerby og Magnussen: 2003, s

5 tilbagevending til et abkhasisk styret Abkhasien, mister den georgiske stat dette politiske trumfkort, som pointerer Georgiens ret til Abkhasien; majoriteten af befolkningen før krigen i 1992 var georgiere, derfor er det kun Retfærdigt 8 at lade alle georgiere fra området vende hjem. Samtidig er de abkhasiske myndigheder ikke interesseret i georgisk tilbagevendelse da det igen vil gøre abkhaserne til minoriteten i Abkhasien. Alligevel underskrev begge parter i 1994 en repatrieringsplan, hvor første skridt bestod i georgisk hjemvendelse til Galiregionen. Dette var til dels i abkhasernes interesse for herigennem at overbevise det internationale samfund om, at de var villige til at lade georgiere vende tilbage og dermed øge internationale accept af Abkhasien. Men de to politiske eliter i Sukhumi og Tbilisi 9 kunne ikke nå til enighed omkring vilkårene for tilbagevendelsen til Gali: Sukhumi ville kun starte med at garantere sikker tilbagevendelse af børn og kvinder uden tilknytning til militante grupper, mens Tbilisi ikke ville acceptere mindre en fuld tilbagevendingen af alle georgiere fra Galiregionen 10. Alligevel er georgiere siden midt i 90 erne sporadisk vendt tilbage til den sydlige Galiregion i Abkhasien, hvor de lever under de abkhasiske defacto myndigheders styre. De tilbagevendte leve under ekstrem fattigdom; deres huse er ofte brændt ned eller blevet bestjålet for al inventar, infrastrukturen er på randen til kollaps, og skoler og hospitaler kører på et absolut minimum. Arbejdsløsheden i Galiregionen ligger på ca. 80% 11, hertil må medregnes et stort sortmarked. Kriminaliteten er så høj, at flere foretrækker ikke at starte en form for indtægtskilde op, fordi de frygter at blive offer for overgreb. Når georgiere alligevel vælger at vende tilbage, bør det stille spørgsmålstegn ved deres forhold til den georgiske stat og den behandling, som de har oplevet som internt fordrevet efter krigen i Det internationale samfund 12 har siden krigens afslutning og frem til i dag, støttet op om den georgiske stats ret til Abkhasien, men ikke bakket deres retoriske anerkendelse op med en militærintervention. Casen blev højaktuel i august 2008, hvor Georgien og Rusland var i direkte krig i 5 dage. Meget tyder på, at det var den nuværende georgiske præsident Mikhail Saakashvili (Saakashvili) 13, der startede 8 Igennem specialet vil de to teoretiske begreber Orde og Retfærdighed være skrevet med stort, for dermed at understrege at der er tale om teoretiske begreber fra Den Engelske Skole, og ikke personlige vurderinger af Retfærdighed og Orden. 9 Igennem specialet vil hovedstaden i Abkhasien Sukhumi blive brugt som betegnelse for den abkhasiske elite, og hovedstaden i Georgien Tbilisi for den georgiske elite. 10 Open Society Institute: 1995: Forced Migration, Repatriation in Georgia, s.8 11 UN facilitated review of socio-economic needs in Abkhazia, Georgia: March 2008, s Det internationale samfund begrebsafklares sidst i kapitel 1 13 Michail Saakashvili (født 1967) kom til magten i 2004 kort efter Roseevolutionen for partiet United National Movement. 5

6 krigen med et militært angreb på udbryderrepublikken Sydossetien 14. Men Ruslands hårde respons, som inkluderede bombardementer udenfor de to udbryderrepublikker, tyder på, at de var velforberedte. De seneste begivenheder viser det samme billede som tidligere; international retorisk opbakning til Georgien, men ingen militær hjælp (for detaljer omkring den seneste krig i Georgien se bilag 4). Det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien har stor betydning for den georgiske kamp for genoprettelse af et georgisk Abkhasien. Derfor har staten også en interesse i at øge det internationale samfunds handlen i forhold til konflikten. Men for at forstå hvorfor de overhovedet har en forventning omkring international hjælp, må man forstå, hvordan staters suverænitet er blevet udfordret af humanitære interventioner. Tidligere var det kirken og diverse krigsherre og imperier, der var kimen bag internationale relationer. I dag er det suveræne stater, og måske bliver det i fremtiden afløst af noget andet 15. Statssuverænitet er udviklet i Europa og er blevet brugt til at retfærdiggøre europæisk kolonisering og dermed civilisering af områder langt fra den suveræne stats umiddelbare grænser. Siden har det ændret sig radikalt, og den suveræne stat er blevet kædet sammen med befolkningens ret til selvbestemmelse 16. I praksis har denne tilknytning mellem stat og nation ført til en række konflikter pga. uenighed om hvilke nationer, der har ret til hvilke territorier, og hvornår der er tale om en nation. Nationers ret til selvbestemmelse problematiserer derfor de eksisterende suveræne stater med interne nationale mindretal. Der er intet endeligt ved det nuværende statssystem. Det er skabt af mennesker igennem historien og kan derfor ændres af mennesker i fremtiden 17. Den georgiske statssuverænitet kan betragtes på et internt og et eksternt niveau; internt henvises til relationen mellem regeringen og de regerede indenfor statens grænser, eksternt til forholdet mellem stater, hvor suverænitetsprincippet er fundamentet for relationen. Denne adskillelse bliver pludselig diskutabel med FNs 18 indførelse af menneskerettigheder, som i stedet for udelukkende at holde staten ansvarlig for egen befolkning indfører et internationalt ansvar over for individet. Med dette ansvar 14 International Crisis Group: Nov Europe Report nr.195, s Jackson: 2007, s Staternes suverænitet kan dateres tilbage til den Westfalske fred i 1648, hvor et system af suveræne stater og ikkeinterventionsprincippet blev vedtaget som gældende praksis. (Holsti 2004: s ) 17 Jackson: 2007, Political Studies Vol. 55, s Efter anden verdenskrig etableres FN. Organisationens erklærede formål er at sikre fred, sikkerhed og udvikling af tættere relationer mellem suveræne stater. FN kan ikke ses som over de suveræne stater, men i stedet som et organ skabt af de suveræne stater til at hjælpe med at sikre den internationale lov om staternes suverænitet 6

7 kommer også legitimering af humanitære interventioner, som berettiger FN s Sikkerhedsråds interventioner i suveræne stater 19. Dermed har retfærdighedsbegrebet udfordret statens suverænitet. Det er konsekvenserne af vægtningen mellem disse to hensyn for den georgiske stat, som specialet vil undersøge. I nogle tilfælde har det internationale samfund handlet ud fra fokusering på verdensordnen og princippet om non-interventions, mens man i andre tilfælde har handlet eller forsvaret sine handlinger ud fra henvisninger til en universel retfærdighed og forpligtelse til at beskytte individet. Hvorfor det internationale samfund ikke har bakket den retoriske støtte til Georgien op med handling i form af en humanitær intervention? Tidligere interventioner har givetvis skabt forventninger fra den georgiske stat om støtte. Men hvordan påvirker statens udenrigspolitiske appel til en international intervention, statens indenrigspolitiske håndtering af konflikten? Understøttes denne appel med øget dialog og reel forsøg på forsoning med udbryderrepublikken? Det internationale samfund og den georgiske stat har siden krigen i 1992 fokuseret på en løsningsmodel, som integrerer Abkhasien under Georgien, men uden at være kommet nærmere denne løsning. Efter 16 år med en fastfrosset konflikt er det interessant at undersøge om befolkningen fortsat bakker op om den georgiske stats håndtering af konflikten. Øget georgisk tilbagevending til et abkhasisk styret område gør det interessant at undersøge den georgiske stats legitimering. Denne undren leder frem til specialets problemformulering Problemformulering Den Engelske Skole i international politisk forskning antager, at statslederne står i et dilemma i forhold til at afveje to hensyn: På den ene side skal de sikre ro og orden, og på den anden side er de også bærere af moralske og etiske normer, som tilsiger, at de skal tage hensyn til spørgsmålet om Retfærdighed i de internationale relationer mellem staterne. 19 FN-pagten, kapitel VII art 39-42, 7

8 På baggrund her af stilles spørgsmålet: Kan dilemmaet mellem de to hensyn forklare det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien? Og hvilken betydning har dilemmaet mellem de to hensyn for den georgiske stat? Operationalisering af problemformuleringen Konsekvenserne af det internationale samfunds vægtning mellem Retfærdighed og Orden har en central placering i specialet. Dermed bliver det internationale samfund den faste variable, mens den georgiske stat bliver den afhængige variable, - forstået på den måde, at specialet undersøger, hvorvidt den georgiske stats udenrigs- og indenrigspolitik bliver påvirket af det internationale samfunds håndtering af Georgiens interne konflikter og ikke modsat. Det internationale samfunds håndtering af Abkhasien skal forstås, som hvilken løsningsmodel det internationale samfund har bakket op, samt hvilke former for ressourcer der er blevet brugt for at opnå denne model. Håndteringen af konflikten vil ikke blive en slavisk gennemgang af alle tiltag fremsat af det internationale samfund, men nærmere en synliggørelse af rationalerne bag det internationale samfunds handlinger, eller mangel på samme, overfor konflikten om Abkhasien. Det internationale samfund Det internationale samfund skal i specialet forstås som en institution sammensat af forskellige aktører, som igennem interaktion fastsætter normer og gældende regler for institutionen. Det internationale samfunds normer og regler bliver løbende genproduceret, forhandlet og forandret, og påvirkes af forskellige rationaler som Orden og Retfærdighed. Siden den georgiske stat appellerer til internationale organisationer som FN, NATO, EU og enkeltstaten USA, har jeg valgt at fremhæve de vestlige aktører og ikke de regionale som f.eks. Tyrkiet, Iran, Armenien eller Aserbajdsjan. Denne afgrænsning kan virke problematisk, da der er tætte links mellem konflikterne i Sydkaukasus, men jeg har valgt at fokusere på de instanser staten selv søger legitimering fra, hvilket hovedsageligt er vesten. Dette understøttes af den georgiske udenrigsminister Grigol Vashasze: 8

9 We can t reach our goals alone, our main goal being territorial integrity and full return of IDPs which is supported by international law. There fore we are trying to build a liberal democratic country and to integrate in the west. To bring our self closer to EU and NATO standards for integration 20. Teknisk set er Ruslands engagement i Georgien internationalt, da det er et eksternt land. Men Rusland adskiller sig som regional overmagt i de tidligere sovjetiske stater og har derfor en stor indflydelse på de andre internationale aktørers handlen i Georgien 21. Derudover har Rusland ofte gjort sig bemærket ved at følge egen dagsorden i nærområdet. Derfor vil Ruslands håndtering af Georgien ikke falde naturligt ind under det internationale samfunds, men blive behandlet som en ekstern aktør. Retoriske henvisninger til Abkhasien På grund af Abkhasiens uafklarede status kan den retoriske henvisning til områder hurtigt få en politisk betydning. For at fremme læsningen har jeg valgt at henvise til Abkhasien og ikke defacto staten Abkhasien, eller Abkhasien, Georgien. Specialet forsøger ikke at komme med en løsning på Abkhasiens fremtidige status og derfor skal dette valg heller ikke opfattes som et pro-abkhasisk valg. Henvisninger til de to udbryderrepublikker skal forstås som henvisninger til Abkhasien og Sydossetien. Denne henvisning kan virke misvisende, fordi Sydossetien ikke har haft en autonom republikstatus under Sovjetunionen, men i stedet status som en autonom region. Georgien har fastholdt de forskellige henvisninger, mens flere internationale organisationer siden krigen i august 2008, har beskrevet begge som udbryderrepublikker. For læsevenlighedens skyld beskrives både Sydossetien og Abkhasien som udbryderrepublikker. 20 Udtale den georgiske udenrigsminister, Grigol Vashadze, d. 21. april 2009 på Dansk Insitut for Internationale Studier. 21 Sabanadze:2002: ECMI Working paper, s. 6 9

10 Kapitel 2: Metode Kapitlet vil redegøre for specialets opbygning, samt præsentere den empiriske og teoretiske ramme for specialet, for herigennem at give læseren en klar forståelse for baggrunden for analysen og vejen frem til den endelige besvarelse af problemformuleringen Videnskabsteoretisk udgangspunkt Specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er inspireret af den kritiske realisme, da jeg ser denne tilgang som velegnet til at adressere problemformuleringen. Med udgangspunkt i den kritiske realisme forsøger jeg at anlægge en dynamisk vinkel på de samfundsvidenskabelige processor og placere specialet mellem de positivistiske og konstruktivistiske forklaringsmodeller. Virkeligheden er en realitet, som vi forsøger at begribe og som eksisterer uafhængigt af forskeren. Hermed bliver ontologien realistisk i modsætning til den konstruktivistiske forestilling af verden som en social konstruktion. Samtidig er virkeligheden foranderlig og forskerens erkendelse og objektivitet vil altid være mangelfuld, hvorfor den kritiske realist må forholde sig til, at der er flere forskellige sandheder i modsætningen til positivisterne 22. Specialet realistiske ontologi og fokusering på genstandsfeltets natur resulterer i en epistemologisk relativisme, - der eksisterer ikke en endegyldig forskningsmetode til at finde frem til én sandhed, i stedet handler videnskaben om at forstå 23. Denne tilgang begrænser specialets mulighed for at kigge ind i fremtiden og komme med løsningsforslag for håndteringen af konflikten, da den kun kan skabe en øget forståelse af den nuværende situation, - blandt andet ved at se tilbage i tiden. Dette gør ikke konklusionen mindre relevant, da videnskaben konstant må overveje og gentænke sin forståelse. Specialets fokus opstod som en undren over et empirisk fænomen (georgisk tilbagevending til Abkhasien), som jeg ikke kunne forklare eller havde forventet. De uforklarlige handlinger forsøges forklaret igennem min teori 24. Hvilket leder mig videre til en dybere undersøgelse af den valgte 22 Fuglsang og Bitch: 2003, s Fuglsang og Bitch: 2003, s Fuglsang og Bitch: 2003, s

11 problemformulering, som opererer på et højere niveau, hvor jeg forsøger at forstå strukturer, magtrelationer, tendenser og legitimitet. Mine personlige erfaringer i Abkhasien har medvirket til den kritiske realistiske. Virkeligheden i Abkhasien og Georgien er langt fra sort eller hvid, både når det drejer sig om løsningsmodeller, forholdet mellem nationalitet og etnicitet, eller retfærdigt og uretfærdigt. Derfor måtte jeg flere gange under opholdet revurdere og gentænke min forståelse af konflikten. Siden relationerne er foranderlige og dynamiske, forsøger jeg at skabe en øget forståelse for disse relationer og konsekvenserne heraf ved hjælp af min teori. Dermed tager specialet udgangspunkt i empirien og forsøger altså ikke at falsificere eller verificere teorier, eller konkludere om verden er baseret på Retfærdighed eller Orden, men i stedet forstå baggrunden og konsekvenserne af vægtningen mellem de to hensyn. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er forsøgt integreret igennem specialet ved kritisk stillingtagen, diskussion og refleksioner over specialets konklusioner Afgrænsninger Med specialet har jeg valgt at undersøge den ene af de to stridende parter den georgiske stats forsøg på at legitimere sin ret til Abkhasien over for det internationale samfund, men behandler ikke den abkhasiske regerings legitimering af et selvstændigt Abkhasien. Denne afgrænsning skyldes, at jeg ikke forsøger at finde ud af hvem, der har ret, men snarere undersøger den georgiske stats handlen og den interne og eksterne accept heraf. Jeg vil derfor kun inddrage forholdet mellem abkhasere og den georgiske stat når det hjælper til besvarelse af problemformuleringen. Den georgiske stat har to udbryderrepublikker; Abkhasien og Sydossetien. Specialet tager udgangspunkt i statens håndtering af konflikten om Abkhasien, men da der er mange ligheder i statens håndtering af de to udbryderrepublikker, vil flere af diskussionerne også kunne sige noget om håndteringen af Sydossetien. Men de to udbryderrepublikker kan ikke sammenlignes direkte; til forskel fra Abkhasien ønsker Sydossetien ikke selvstændighed, men genforening med Nordossetien, som hører under den russiske stat Faurby og Magnusson: 2003, s

12 Konsekvenserne af det internationale samfunds vægtning af Orden og Retfærdighed, er kun ét forhold med betydning for den georgiske stats inden- og udenrigspolitik. Georgien har mange årsager til at kæmpe for at bevare Abkhasien under georgisk kontrol. Udover de mange fordrevnes retsmæssige ønske om hjemvendelse, er der også økonomiske, kulturelle og historiske årsager til, at Georgien ikke vil opgive kampen om Abkhasien. Derfor er denne kamp ikke kun betinget ud fra det internationale samfunds håndtering af konflikten. Dette valg afgrænser mig fra en mere buttum-up tilgang, hvor jeg kunne have undersøgt hvilken betydning den georgiske mentalitet har for implementeringen af det internationale samfunds løsningsforslag for konflikten om Abkhasien. Igennem specialet vil jeg forholde mig kritisk til denne afgrænsning og reflektere over de konsekvenser specialet finder frem til. Specialet undersøger det internationale samfunds bevæggrunde for at fravælge brugen af en humanitær intervention i Georgien samt den georgiske stats handlinger for at opnå en humanitær intervention. Men det undersøger ikke mulige konsekvenser, hvis en sådan ville blive gennemført. Som beskrevet i min videnskabsteoretiske tilgang kan jeg ikke sige noget omkring fremtiden og derfor heller ikke forudsige, om en humanitær intervention overhoved vil kunne skabe en afklaring på Abkhasiens fremtidige status Den empiriske ramme Specialets problemstilling udspringer af en empirisk funderet undren over georgisk tilbagevendelse til Galiregionen. Årsagerne til tilbagevendelsen undersøgte jeg ved at indsamle data i Galiregionen (dataindsamlingen kan findes i bilag 3). Indsamlingen ville ikke alene kunne svare på problemformuleringen, derfor understøttes denne med empiriske rapporter og dokumenter udarbejdet af diverse internationale organisationer, som International Crisis Group, European Center for minorities og United Nation Observer Mission in Georgia (UNOMIG) Metodisk tilgang til dataindsamlingen Resultatet af egen dataindsamling rejste nye spørgsmål, hvilket ledte mig frem til en undersøgelse af konsekvenserne af det internationale samfunds håndtering af Abkhasien. 12

13 Mit mål med dataindsamlingen var at opnå en større forståelse for, hvorfor georgiere vælger at vende tilbage til den abkhasisk styrede Galiregion. Det har ikke været mit mål, at jeg med dataindsamlingen ville verificere eller falsificere eksisterende teorier, derimod vil jeg, ved hjælp af Holsti og Buzans teorier, forsøge at forstå og forklare bevæggrundene for deres tilbagevending. Ved siden af arbejdet for DFH begyndte jeg at stille det samme overordnede spørgsmål (Hvorfor har du valgt at vende tilbage til Galiregionen? ) til så mange som muligt. Jeg nåede op på 80 personer før jeg vendte tilbage til Danmark. Det, at jeg har udført et casestudie, giver specialet en kontakt til virkeligheden, hvilket er vigtigt for at skabe en tæt forbindelse mellem viden og den praktiske erfaring. Dataindsamlingen hjælper til undersøgelse af den georgiske stats legitimitet hos denne del af befolkningen, men kan ikke generaliseres til hele befolkningen. Georgierne i Abkhasien adskiller sig fra resten af den georgiske befolkning ved at have valgt at vende tilbage til den abkhasisk styrede Galiregion. Denne tendens har en politisk værdi og er interessant, når legitimeringen af statens udenrigspolitiske appel undersøges i kapitel 5 og 6. I det følgende vil jeg redegøre for mine metodiske overvejelser og validiteten af dataindsamlingen. Validiteten af indsamlet data Selv om den indsamlede empiri bliver understøttet af andre kilder, hænger projektets validitet sammen med validiteten af den indsamlede empiri, da denne bidrager med viden, som jeg ikke kan finde andre steder. Ingen internationale organisationer har fået lov til at lave en lignende undersøgelse af de tilbagevendtes bevæggrund for at vende hjem, ligesom ingen har fået lov til at lave en reel folketælling af de tilbagevendte. Derfor svinger tallet for tilbagevendte også mellem (ifølge Sukhumi) og ingen (ifølge Tbilisi) 26. Både UNHCR og DFH var derfor positive overfor min undersøgelse, så længe indsamlingen skete helt uofficielt og uden tilknytning til nogen af de to organisationer. Samtidig skulle alt indsamlet data kun forefindes på dansk, kun gemmes på USB nøgle og på kontoret måtte jeg ikke nævne undersøgelsen, da nogle af mine lokale kollegaer spionerede for den abkhasiske milits. Spørgsmålene er derfor blevet stillet så henkastet som muligt på vej til bilen efter et feltbesøg, i kaffepausen, på markedet og under private omstændigheder. Dette kan have været en fordel frem for et mere formelt mødelokale, hvor respondenten formentlig ville have følt sig mere utryg, men det betød, 26 Tbilisi har alt efter den politiske kontekst udtalt en række forskellige tal for tilbagevendte georgiere (Open Society Institute; 1995: Forced Migration, Repatriation in Georgia, s. 3 ) 13

14 at interviewene blev centreret omkring meget få spørgsmål. Den semistrukturerede interviewform henvendte sig mere til emner end konkrete spørgsmål. Denne teknik betød, at jeg i praksis fik 80 personers livshistorier med specielt fokus på deres fordrivelse og årsag til hjemvendelse. På den måde blev der plads til, at respondenten kunne komme ind på emner, som jeg ikke kunne have forudset, hvilket gav mig mulighed for at spørge ind til specifikke events. Men samtidig er min efterfølgende katagorisering af livshistorierne i hovedbevæggrund for hjemvendelse mere problematisk (Problemstillinger ved kategoriseringen og spørgsmålene findes i Bilag 3). En mere velplanlagt dataindsamling ville have opstillet klare kriterier for udvælgelsen af respondenter, men i mit tilfælde spurgte jeg alle de tilbagevendte, som jeg havde mulighed for. Jeg forsøgte at involvere de forskellige sociale lag ved at besøge forskellige af DFH s programmer: Mikrolån og støtte til små og mellemstore virksomheder, henvender sig til personer, som har evne til at opstarte eller drive en form for virksomhed, mens genopbygning af huse, distribuering af køer og individuel støtte til børn, der ikke kommer i skole, henvender sig til de mest sårbare familier. Ud over de respondenter jeg har mødt igennem mit arbejde, har jeg også adspurgt tilbagevendte ved en række private begivenheder, f.eks. familien jeg boede hos, naboer og lokale medarbejdere hos andre internationale organisationer 27. Dataindsamlingen blev foretaget mellem januar og juli i 2008, altså i månederne forud for den seneste krig i august Det kan tænkes, at den seneste krig har ændret nogle af respondenternes holdning, f.eks. i forhold til sikkerhedssituationen. Der er både positive og negative aspekter ved at komme som en fremmed og stille følsomme spørgsmål. Lokale ansatte fortalte mig, at de selv ville have svært ved at stille de samme spørgsmål, fordi folk ville være mistænksomme og på vagt. Som den fremmede fik jeg lov til at stille dumme og følsomme spørgsmål, uden at det skabte en ubehagelig situation. Et af de negative aspekter ved at komme som en udenforstående er, at jeg ikke taler russisk, mingralsk 28 eller georgisk. Derfor har jeg, i langt de fleste tilfælde, måttet gøre brug af en tolk, herved kan vigtige pointer været gået tabt 29. Et andet forstyrrende element er, at jeg i Abkhasien har repræsenteret DFH og ofte mødt respondenter igennem mit arbejde. I de tilfælde, hvor der er tale om personer, som håber på at modtage hjælp fra 27 Som UNHCR, UNOMIG og Norsk Flygtningehjælp. 28 Mingralere er en etnisk gruppe under den georgiske nationalitet. Alle de tilbagevendte georgiere til Galiregionen tilhører denne etniske gruppe. 29 De to personer, jeg har brugt mest som tolke, er begge lokale Mingralere 14

15 DFH, er der et ulige magtforhold, som kan have påvirket den indsamlede data, f.eks. kan respondenterne have fremstillet deres egen situation værre end den er i håb om at blive taget i betragtning til at modtage støtte. På trods af de negative aspekter bør den indsamlede data opfattes som relevant og vigtig viden. Efter de seneste uroligheder i Georgien i 2008 og Ruslands anerkendelse af et selvstændigt Abkhasien må dataindsamlingen ses som et tidssvarende dokument, som sætter fokus på en befolkningsgruppe, der ikke bør overses, når Abkhasiens selvstændighed diskuteres Informant interview Som sagt involverer dataindsamlingen kun de tilbagevendte georgiere. Men jeg har også foretaget 8 interviews med fordrevne georgiere, alle fra Zugdidi regionen. Ligesom jeg undersøger hvorfor folk vender hjem, er det relevant at vide, hvorfor folk ikke vender hjem. Den indlysende årsag for langt de fleste er, at de er nægtet muligheden for hjemvendelse af de abkhasiske myndigheder, enten fordi de kommer fra et andet område af Abkhasien end Gali, at de deltog aktivt i krigen, eller at de har personlige problemer med personer i den abkhasiske elite som umuliggør deres hjemvendelse. I interviewene har jeg spurgt ind til deres syn på tilbagevending og deres opfattelse af den georgiske stats håndtering af konflikten (for noter herfra se bilag 5). Både under mit ophold i Georgien og i Danmark har jeg afholdt en række informantinterviews og deltaget i diverse foredrag og konferencer for herigennem at få nuanceret min viden på området. Igennem specialet kan der blive henvist til disse samtaler, men kun som understøttende til pointer, da jeg har valgt ikke at transskribere de mange samtaler. Under litteraturlisten findes en oversigt over de personer, som jeg har afholdt uformelle møder med Specialets teoretiske ramme Specialets problemformulering stiller spørgsmålstegn ved dilemmaet mellem hensyn til Orden og Retfærdigheds betydning for den georgiske stat. Dermed får disse to begreber en central rolle i undersøgelsen af det internationale samfund og den georgiske stats rationaler for at handle som de gør. Begrebet legitimitet skal supplere og problematisere det internationale samfunds og den georgiske stats håndtering af konflikten. Legitimitet er mindre præcist end begrebet legalitet, derfor er det også svært at fastslå, hvorvidt en stats politiske fokusering er legitim. 15

16 Legitimitet forbliver en politisk bedømmelse af andres politiske bedømmelse. Derfor er det aldrig muligt definitivt at sige at en handling ér legitim, kun f.eks. at den i almindelighed anses for legitim. Legitimitet er altid et spørgsmål om grad og bedømmelse i modsætningen til legalitet, som er enten eller og ofte afgøres i henhold til fastlagte fortolkningskompetencer 30. Med forbehold for problematikkerne ved arbejdet med legitimitet vil jeg, ved hjælp af Kalevi Jakkoo Holstis (Holsti) teoretisering, vurdere og diskutere graden af den georgiske stats interne vertikale og horisontale legitimitet. Hvilket vil problematisere konsekvenserne af fokuseringen mellem Orden og Retfærdighed i håndteringen af konflikten om Abkhasien Den Engelske Skole Teoretikere beskæftigede med internationale relationer har længe diskuteret kernen i internationale relationer. Er der alene tale om relationer mellem suveræne stater, - et interstatsligt system, eller eksisterer der i dag relationer som går ud over staterne, - et verdenssamfund? Her vil jeg kort redegøre for diskussionen mellem realister og liberalister, da det er imellem disse to teoretiske retninger Den Engelske Skole 31 er placeret. Liberalisternes syn på internationale relationer kom specielt til udtryk efter første verdenskrig, hvor man ønskede en garanti for aldrig igen at opleve den samme grad af menneskelig lidelse. Liberalisterne er fortalere for reformer som sikrer frie demokratiske stater, hvor freden bliver sikret gennem international lovgivning. Heri ligger et menneskesyn som tror på det gode i mennesket og dets evne til at tænke og handle rationelt. Denne tankegang er inspireret af den klassisk liberale teoretiker Immanuel Kant 32. Fordi mennesket er rationelt, kan det organisere sig i internationale organisationer til fremme for alle mennesker. Ifølge denne teoretiske retning er Verdenssamfundet ansvarligt overfor individet, uafhængig af hvilken stat individet hører under. Denne teoretiske retning kom i modvind da anden verdenskrig brød ud. I stedet fik realisternes mere pessimistiske teoretiske retning medvind. 30 Dansk Udenrigspolitisk Institut: Humanitær intervention: 1999, s Navnet Den Engelske Skole kan virke en smule misvisende, da en række af teoretikerne herunder ikke stammer fra England (Jackson og Sørensen: 2003, s. 53) 32 Jackson og Sørensen: 2003, s

17 Ifølge realisternes syn på internationale relationer er forholdet mellem stater konfliktfyldt og en evig magtkamp mellem ulige stater. En af de ledende teoretikere Hans Morgenthau beskriver mennesket som nyttemaksimerende og at dennes søgen efter magt ofte leder til aggression i den anarkistiske verden. Derfor sikres freden bedst ved at fastholde magtbalancen. Det er altså ikke muligt at tæmme staterne igennem internationale organisationer 33. Internationale relationer vil altid være en magtkamp og derfor vil henvisninger til universel moral og humanitære interventioner kun være udtryk for staternes egne interesser 34. Ifølge denne teoretiske retning er der tale om et interstatsligt system mellem ulige stater, hvor det er statens rolle og moralske pligt at beskytte sit eget folk i verdensanarkiet, og ikke alle verdens borgere. Den Engelske Skole forkaster denne klare adskillelse mellem liberalismens og realismens syn på internationale relationer. De fokuserer på statssystemet, men i modsætning til realisterne og liberalisterne ser de internationale relationer som en kombination af magtbalancen mellem stater (Orden) og internationale regler på tværs af stater (Retfærdighed). Derfor bliver denne teoretiske retning også kaldt International Society 35, - et samfund baseret på nationalstater. Altså forsøger denne retning at kombinere de to tilgange ved at analysere på de historiske og nuværende internationale relationer. Det de ser, er at magt og statslige interesser har betydning, ligesom mere universelle fælles normer og institutioner har det. Den Engelske Skole holder altså både staten og verdenssamfundet ansvarlige over for individets sikkerhed. States are important, but so are human beings. Statesmen and stateswomen have a national responsibility to observe and follow international law and respect the rights of other states; and they have a humanitarian responsibility to defend human rights around the world 36. Den Engelske Skole bygger sin teori på human relations og historien. Man forsøger at forstå internationale relationers historie, som den er blevet opfattet af individet, - og i særdeleshed statslederne. Hvad er deres motivation? Frygt? Og interesser? 37 Internationale relationer involverer både regler, normer og værdier. Statsledere, eller andre som agerer på vegne af staten, er altid blevet 33 Denne teoretiske retning var dominerende i 40erne og under den kolde krig (Jackson og Sørensen: 2003, s ) 34 Bull: 1977, s Specialets brug af teoretiseringer under Den Engelske Skole kan forvirre med brugen af begrebet det internationale samfund, da Den Engelske Skole også bliver kaldt International society. Min brug af begrebet det internationale samfund skal ikke linkes til Den Engelske Skoles forståelse af begrebet. 36 Jackson og Sørensen: 2003, s Jackson og Sørensen: 2003, s

18 tvunget til at forholde sig til normative spørgsmål, hvor etik og verdenspolitik er blevet kædet sammen 38. Derfor er det interessant at undersøge statslederes brug af etiske overvejelser til forsvar for deres handlinger. Den normative dimension sammenholdt med historien gør det muligt at forholde sig til de moralske dilemmaer involveret i internationale relationer. 39 Denne styrke ses netop i teoretiseringen omkring Orden og Retfærdighed. Orden og Retfærdighed Internationale relationer er påvirket af to forskellige hensyn: Orden og Retfærdighed. Den ultimative Orden vil betyde internationale relationer baseret på et system af stater hvor noninterventions og staternes suverænitet vægtes højest (Realisme). Mens den ultimative Retfærdighed vil betyde internationale relationer, hvor verdenssamfundet er ansvarlig overfor overholdelse af menneskerettighederne uafhængigt af statsgrænserne (Liberalisme). Vægtningen mellem de to hensyn Orden og Retfærdighed har betydning for udformningen af internationale relationer. Den Engelske Skole ser ikke de to begreber som modstridende, men diskuterer ofte, hvorvidt Orden er forudsætningen for Retfærdighed eller omvendt. Bulls main point is that world politics involves questions of both order and justice, and that world politics cannot be adequately understood by focusing on either value to the exclusion of the other 40. Hedley Bull 41, førende teoretiker under Den Engelske Skole, tager udgangspunkt i den eksisterende verdensorden af suveræne stater, men tilskriver samtidig international lov en betydning for øget Retfærdighed 42. Han påpeger, at der er eksempler på, at fokusering på Retfærdighed kan være med til at sikre Orden frem for at udfordre den. F.eks. kan støtte fra rige lande til fattige (Retfærdighed) være med til at skabe stabilitet (Orden). Humanitære interventioner bør, ifølge Den Engelske Skole, kun accepteres, hvis de træffes ud fra enighed mellem de suveræne stater. Dette er blandt andet vigtigt, fordi der er et ulige magtforhold mellem stater, som har betydning for hvem, der kan intervenere og dermed stille dagsordnen for, hvad 38 Jackson: 2000, s Jackson og Sørensen: 2003, s Jackson og Sørensen: 2003, s Hedley Bull ( ) var professor i internationale relationer ved Australian National University og Oxford Universitet. Hans bog The anarchical Society opfattes som et at hovedværkerne inden for internationale relationer. 42 Jackson og Sørensen: 2003, s

19 der er rigtigt og forkert 43. Fokusering på Orden kan i nogle tilfælde betyde, at man er villig til at gå på kompromis med Retfærdigheden for at fastholde Orden, f.eks. hvis der er en risiko for, at en humanitær intervention vil medføre en reel krig mellem stater og dermed større overgreb på civilbefolkningen. Der er 3 forskellige fokuseringer indenfor Retfærdighed. Her vil jeg vise, hvordan de alle har en betydning for relationen til Orden: Individ Retfærdighed: FN s menneskerettigheder er baseret på lige rettigheder for alle individer. Overholdelse af disse rettigheder bliver oftest pålagt staten og skaber derfor en række gråzoner f.eks. i tilfælde, hvor staten begår overgreb på befolkningen, eller i placeringen af ansvar over for f.eks. statsløse eller flygtninge. Samtidig kan menneskerettighederne svække befolkningens loyalitet overfor staten, fordi de giver statens borgere rettigheder udenfor staten. Dermed kan forsvar af menneskerettighederne i nogle tilfælde føre til en svækkelse af Ordnen mellem staterne 44. Derudover er der en fare for, at beskyttelse af menneskerettighederne kan blive brugt som et legitimerende redskab af stater til at understøtte en politisk dagsorden 45. Interstatslig Retfærdighed: Mens menneskerettighederne ikke altid harmonerer med statssystemets opretholdelse af Orden, er ligeret til suverænitet til alle anerkendte stater lettere at kombinere med Orden. Interstatslig Retfærdighed kan sammenlignes med menneskerettighederne, hvor statslederne ligestilles uafhængigt af statens størrelse, ideologi, kultur, med mere. Der er ikke nødvendigvis tale om moralske regler mellem stater, men nærmere et fælles sæt af spilleregler igennem international lov. I dette politiske system bliver alle anerkendte suveræne stater juridisk ligestillet under FN. For dette system er den politiske frihed indenfor staterne, i form af respekt for forskellige kultur og forskelligheder, fundamental. Man har frihed fra de andre, men ikke frihed til at gøre alt hvad man vil, som f.eks. invadere andre suveræne stater. Selvom denne retfærdighedsopfattelse er bedre kombineret med Orden, er der mange eksempler på at stater ikke er ligestillet i praksis, men at stærke stater og alliancer skaber en ulige magtbalance i internationale relationer og dermed ender i interstatslig uretfærdighed. 43 Bull:1995, s Bull:1995, s Bull:1995, s

20 Interstatslig Retfærdighed kan også være i modstrid med national Retfærdighed. Derfor forsøger man ofte at harmonere de to igennem nationalstater. Men fokuseringen i internationale relationer har indtil nu været på staterne og ikke nationerne, på trods af nationernes FN sikrede ret til selvbestemmelse 46. Verdens Retfærdighed: Denne opfattelse af Retfærdighed bliver præsenteret af liberalisterne og bygger på en antagelse om, at verdens befolkning kan nå til enighed om en fælles opfattelse af, hvad der er Retfærdigt, hvilket betyder at verdenssamfundet har et ansvar over for de, der bliver uretfærdigt behandlet 47. Denne type Retfærdighed er ifølge Bull kun en myte, da ingen institution eller stat har autoritet til at tale på vegne af verdens befolkning (FN kan dog ses som et forsøg på at nedskrive mål for verdens Retfærdighed). Derfor kan udbredelse af Verdens Retfærdighed i nogle tilfælde blive en ny form for kolonisering, imperialisme eller demokratisk fundamentalisme 48. Verdens Retfærdighed kan ikke gennemføres i det nuværende system af suveræne stater. Så længe der ikke er enighed omkring hvad, der er Retfærdigt, vil det kun svække Ordnen mellem de suveræne stater 49. Derfor vil gennemførelse heraf, ifølge Bull, kræve en revolution og opgør med den nuværende Orden fokuseret omkring den suveræne stat. Teorien i forhold til empirien Ovenstående viser, at de forskellige aspekter af Retfærdighed ikke altid er forenelige med stats Ordnen. Derfor er der en evig diskussion omkring prioriteringen mellem Orden og Retfærdighed, og det er netop konsekvenserne af denne diskussion, som specialet undersøger. Den Engelske Skoles fokusering er med til at synliggøre, hvordan individuelle og historiske interesser påvirker vægtningen mellem Orden og Retfærdighed, samt hvilken betydning de to hensyn har for det internationale samfunds håndtering af konflikten og den georgiske stats uden- og indenrigspolitik. Med valget af denne teori godkender jeg Den Engelske Skoles fokusering på staten som den vigtigste aktør i internationale relationer, og at staten (statslederne) er påvirket af moralske dilemmaer som Retfærdighed. Denne tilgang kritiseres for at have vestlig bias, da terminologien over Retfærdighed er bygget op omkring vestlige demokratiske staters kristne værdier, som ikke nødvendigvis anses som 46 (Bull:1995, s ) 47 Bull:1995, s Jackson: 2000, s Baylis, Smith og Owens: s

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund

Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund Humanitær intervention i et post- 9/11 internationalt samfund en engelsk skole-analyse af mulighederne for humanitære interventioner efter terrorangrebene den 11. september 2001. Speciale af: Tejs Binderup

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere