Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirstine Borch, Speciale på Forvaltning 2009"

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Problemformulering Operationalisering af problemformuleringen... 8 Kapitel 2: Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Afgrænsninger Den empiriske ramme Metodisk tilgang til dataindsamlingen Informant interview Specialets teoretiske ramme Den Engelske Skole Holsti - Statens legitimitet Analysestrategi Kapitel 3: Det internationale samfund Orden vs. Retfærdighed Forventning til humanitær intervention Statsdannelser i Eksjugoslavien og det tidligere Sovjetunionen Ruslands håndtering af konflikten om Abkhasien Det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien Delkonklusion A: Fanget mellem Orden og Retfærdighed Kapitel 4: Den georgiske stats appel til det internationale samfund Sjevardnadze og Saakashvili Georgiens appel til det internationale samfund Abkhasien som en trussel mod verdensordnen Uretfærdigheder begået overfor den georgiske stat og befolkning Statens handlinger modsatrettede eller understøttende? Delkonklusion B: Udenrigspolitisk appel understøttes af handlinger Kapitel 5: Forholdet mellem befolkning og stat Ideen om staten Statens institutioner Forholdet mellem georgiere og abkhasere Mingraler frem for georgier Internt fordrevne Statens fysiske base Delkonklusion C: En svag georgisk stat Kapitel 6: Orden og Retfærdigheds betydning for konflikten Socioøkonomiske konsekvenser Betydning for den georgiske stat Problematikker ved det internationale samfunds støtte til en svag stat Kapitel 7: Konklusion

2 Litteraturliste Bilag 1: Kort over regionen Bilag 2: Demografisk opdeling - Abkhasien og Georgien Bilag 3: Dataindsamling fra Galiregionen Bilag 4: Historik oversigt Bilag 5: Noter fra interviews blandt fordrevne i Zugdidi

3 Kapitel 1: Indledning Fra januar til august 2008 arbejdede jeg som projektkoordinator for Dansk Flygtningehjælp (DFH) i Galiregionen i Abkhasien. Her arbejder DFH med georgiere, som frivilligt er vendt tilbage til Abkhasien efter at have været fordrevet som konsekvens af krigen mellem georgiere og abkhasere i Under opholdet undrede jeg mig over deres bevæggrunde for at vende tilbage til et totalt ødelagt område med fare for deres sikkerhed. Derfor begyndte jeg at spørge så mange som muligt, hvorfor de havde valgt at vende hjem. Det er svarene herpå, som ligger til grund for specialets undersøgelse af legitimeringen af den georgiske stats kamp for et georgisk Abkhasien. Jeg vil gerne takke kollegaer og venner i Abkhasien og Georgien for hjælp og støtte til indsamlingen af data og Dansk Institut for Internationale Studier(DIIS) for ikke blot at bevillige mig et specialekontor, men for gode råd og diskussioner igennem udformningen af specialet Problemfelt Ved Ingurifloden i det nordvestlige Georgien mødes man af en stærkt bevogtet grænse, hvor al indrejse kræver visum udstedt af det abkhasiske udenrigsministerium. I Abkhasien ændrer scenariet sig dramatisk; vejene er ødelagte, husene er forladte og både tidsregning og møntfod følger den russiske frem for den georgiske. Der er tale om en de-facto grænse, men faktum er, at man befinder sig i et andet land ledet af abkhasere med et tæt link til Rusland (for kort over regionen se bilag 1). Abkhasien er på størrelse med Sjælland og har i dag et indbyggertal på ca , hvoraf lidt under halvdelen er abkhasere 1. Under Sovjetunionen blev Abkhasien betegnet som den russiske riviera, hvor eliten kunne nyde deres ferie ved Sortehavet med udsigt til Kaukasus bjerge. Egnen var kendt for citrus-, vin- og teplantager, og for sin gæstfrihed. Dette image blev totalt ændret med Sovjetunionens fald; krigen mellem Georgien og Abkhasien har efterladt regionen totalt ødelagt og med en uløst konflikt. For at forstå baggrunden for den nuværende situation, må man se tilbage i tiden. Under Sovjetunionens forfatningstraktat blev hele Sovjetunionen inddelt i et hierarkisk system. Majoritetsnationaliteterne fik politisk status afhængig af en række forskellige faktorer som størrelse, geografisk placering og forhold til det kommunistiske partis elite. Georgien blev placeret øverst på stigen som The Sovjet Socialist 1 Indbygger tal og den demografiske opdeling er meget politiseret, se bilag 2 for de tal jeg har valgt at bruge. 3

4 Republic of Georgia, mens Abkhasien blev placeret et trin under som The Autonomous Soviet Socialist Republic of Abkhazia. Da Sovjetunionen brød sammen, nægtede flere autonome republikker og regioner at blive indlemmet i de 15 republikker. I Georgien drejede det sig både om Sydossetien og Abkhasien. Helt konkret opstod krigen mellem georgiere og abkhasere midt i en politisk borgerkrig mellem den afsatte nationalistiske georgiske præsident Zivad Gamsakhurdia (Gamsakhudia) 2 og Edvard Sjevardnadze (Sjevardnadze) 3. Som led i bekæmpelsen af Gamsakhurdias tilhængere og beskyttelse af jernbanen til Rusland startede Sjevardnadze de første militære aktioner i Abkhasien 4. Det førte til en 13 måneders blodig krig (august 1992 september 1993) som ikke kun blev udkæmpet af veldefinerede hære, men også af en række uafhængige grupper. Efter 13 måneder lykkedes det abkhaserne at opnå kontrol over området, men ikke at opnå international anerkendelse af Abkhasien som en selvstændig stat. Under krigen fik abkhaserne direkte militær støtte fra Forsamlingen af Kaukasiske Bjergfolk 5 og indirekte militær støtte fra Rusland 6. Under krigen blev ca abkhasere og ca georgiere dræbt, og ca georgiere (dvs. alle georgiere i området) fordrevet fra Abkhasien 7. I 1989 viser en optælling af befolkningen i Abkhasien, at abkhaserne kun udgjorde ca. 18 % af befolkningen med indbyggere, mens georgierne udgjorde 46 % af befolkningen med indbyggere. Netop fordrivelsen af georgierne var essentiel for abkhaserne, fordi de aldrig på demokratisk vis ville kunne opnå selvstændighed så længe de selv var minoriteten i Abkhasien (for demografiske opdeling se bilag 2). 16 år efter krigens afslutning er der fortsat ikke fundet en løsning på konflikten om Abkhasien. De to parter er fortsat uenige om udgangspunktet for forhandlingerne, nemlig hvorvidt Abkhasien skal høre under den georgiske stat eller anerkendes som en selvstændig stat. De fordrevne georgiere har fået en høj politisk værdi i Georgiens legitimering af retten til Abkhasien. Hvis denne gruppe forsvinder, f.eks. ved integration i det georgiske samfund eller sporadisk 2 Den nationalistiske Gamsakhurdia blev valgt til Georgiens første præsident i 1991 med partiet Det runde bord- Frit Georgien. 3 Den tidligere sovjetiske udenrigsminister Sjevardnadze kom til magten i 1992, først som formand for et midlertidigt statsråd efter Gamsakhurdias afsættelse, og derefter som Georgiens præsident. 4 Dette var Sjevardnadzes egen officielle forklaring. 5 En forsamling af etniske identiteter herunder tjetjenere, ossetiere og abkhasere. 6 Hvilket aldrig er blevet bekræftet af Rusland. 7 Fauerby og Magnussen: 2003, s

5 tilbagevending til et abkhasisk styret Abkhasien, mister den georgiske stat dette politiske trumfkort, som pointerer Georgiens ret til Abkhasien; majoriteten af befolkningen før krigen i 1992 var georgiere, derfor er det kun Retfærdigt 8 at lade alle georgiere fra området vende hjem. Samtidig er de abkhasiske myndigheder ikke interesseret i georgisk tilbagevendelse da det igen vil gøre abkhaserne til minoriteten i Abkhasien. Alligevel underskrev begge parter i 1994 en repatrieringsplan, hvor første skridt bestod i georgisk hjemvendelse til Galiregionen. Dette var til dels i abkhasernes interesse for herigennem at overbevise det internationale samfund om, at de var villige til at lade georgiere vende tilbage og dermed øge internationale accept af Abkhasien. Men de to politiske eliter i Sukhumi og Tbilisi 9 kunne ikke nå til enighed omkring vilkårene for tilbagevendelsen til Gali: Sukhumi ville kun starte med at garantere sikker tilbagevendelse af børn og kvinder uden tilknytning til militante grupper, mens Tbilisi ikke ville acceptere mindre en fuld tilbagevendingen af alle georgiere fra Galiregionen 10. Alligevel er georgiere siden midt i 90 erne sporadisk vendt tilbage til den sydlige Galiregion i Abkhasien, hvor de lever under de abkhasiske defacto myndigheders styre. De tilbagevendte leve under ekstrem fattigdom; deres huse er ofte brændt ned eller blevet bestjålet for al inventar, infrastrukturen er på randen til kollaps, og skoler og hospitaler kører på et absolut minimum. Arbejdsløsheden i Galiregionen ligger på ca. 80% 11, hertil må medregnes et stort sortmarked. Kriminaliteten er så høj, at flere foretrækker ikke at starte en form for indtægtskilde op, fordi de frygter at blive offer for overgreb. Når georgiere alligevel vælger at vende tilbage, bør det stille spørgsmålstegn ved deres forhold til den georgiske stat og den behandling, som de har oplevet som internt fordrevet efter krigen i Det internationale samfund 12 har siden krigens afslutning og frem til i dag, støttet op om den georgiske stats ret til Abkhasien, men ikke bakket deres retoriske anerkendelse op med en militærintervention. Casen blev højaktuel i august 2008, hvor Georgien og Rusland var i direkte krig i 5 dage. Meget tyder på, at det var den nuværende georgiske præsident Mikhail Saakashvili (Saakashvili) 13, der startede 8 Igennem specialet vil de to teoretiske begreber Orde og Retfærdighed være skrevet med stort, for dermed at understrege at der er tale om teoretiske begreber fra Den Engelske Skole, og ikke personlige vurderinger af Retfærdighed og Orden. 9 Igennem specialet vil hovedstaden i Abkhasien Sukhumi blive brugt som betegnelse for den abkhasiske elite, og hovedstaden i Georgien Tbilisi for den georgiske elite. 10 Open Society Institute: 1995: Forced Migration, Repatriation in Georgia, s.8 11 UN facilitated review of socio-economic needs in Abkhazia, Georgia: March 2008, s Det internationale samfund begrebsafklares sidst i kapitel 1 13 Michail Saakashvili (født 1967) kom til magten i 2004 kort efter Roseevolutionen for partiet United National Movement. 5

6 krigen med et militært angreb på udbryderrepublikken Sydossetien 14. Men Ruslands hårde respons, som inkluderede bombardementer udenfor de to udbryderrepublikker, tyder på, at de var velforberedte. De seneste begivenheder viser det samme billede som tidligere; international retorisk opbakning til Georgien, men ingen militær hjælp (for detaljer omkring den seneste krig i Georgien se bilag 4). Det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien har stor betydning for den georgiske kamp for genoprettelse af et georgisk Abkhasien. Derfor har staten også en interesse i at øge det internationale samfunds handlen i forhold til konflikten. Men for at forstå hvorfor de overhovedet har en forventning omkring international hjælp, må man forstå, hvordan staters suverænitet er blevet udfordret af humanitære interventioner. Tidligere var det kirken og diverse krigsherre og imperier, der var kimen bag internationale relationer. I dag er det suveræne stater, og måske bliver det i fremtiden afløst af noget andet 15. Statssuverænitet er udviklet i Europa og er blevet brugt til at retfærdiggøre europæisk kolonisering og dermed civilisering af områder langt fra den suveræne stats umiddelbare grænser. Siden har det ændret sig radikalt, og den suveræne stat er blevet kædet sammen med befolkningens ret til selvbestemmelse 16. I praksis har denne tilknytning mellem stat og nation ført til en række konflikter pga. uenighed om hvilke nationer, der har ret til hvilke territorier, og hvornår der er tale om en nation. Nationers ret til selvbestemmelse problematiserer derfor de eksisterende suveræne stater med interne nationale mindretal. Der er intet endeligt ved det nuværende statssystem. Det er skabt af mennesker igennem historien og kan derfor ændres af mennesker i fremtiden 17. Den georgiske statssuverænitet kan betragtes på et internt og et eksternt niveau; internt henvises til relationen mellem regeringen og de regerede indenfor statens grænser, eksternt til forholdet mellem stater, hvor suverænitetsprincippet er fundamentet for relationen. Denne adskillelse bliver pludselig diskutabel med FNs 18 indførelse af menneskerettigheder, som i stedet for udelukkende at holde staten ansvarlig for egen befolkning indfører et internationalt ansvar over for individet. Med dette ansvar 14 International Crisis Group: Nov Europe Report nr.195, s Jackson: 2007, s Staternes suverænitet kan dateres tilbage til den Westfalske fred i 1648, hvor et system af suveræne stater og ikkeinterventionsprincippet blev vedtaget som gældende praksis. (Holsti 2004: s ) 17 Jackson: 2007, Political Studies Vol. 55, s Efter anden verdenskrig etableres FN. Organisationens erklærede formål er at sikre fred, sikkerhed og udvikling af tættere relationer mellem suveræne stater. FN kan ikke ses som over de suveræne stater, men i stedet som et organ skabt af de suveræne stater til at hjælpe med at sikre den internationale lov om staternes suverænitet 6

7 kommer også legitimering af humanitære interventioner, som berettiger FN s Sikkerhedsråds interventioner i suveræne stater 19. Dermed har retfærdighedsbegrebet udfordret statens suverænitet. Det er konsekvenserne af vægtningen mellem disse to hensyn for den georgiske stat, som specialet vil undersøge. I nogle tilfælde har det internationale samfund handlet ud fra fokusering på verdensordnen og princippet om non-interventions, mens man i andre tilfælde har handlet eller forsvaret sine handlinger ud fra henvisninger til en universel retfærdighed og forpligtelse til at beskytte individet. Hvorfor det internationale samfund ikke har bakket den retoriske støtte til Georgien op med handling i form af en humanitær intervention? Tidligere interventioner har givetvis skabt forventninger fra den georgiske stat om støtte. Men hvordan påvirker statens udenrigspolitiske appel til en international intervention, statens indenrigspolitiske håndtering af konflikten? Understøttes denne appel med øget dialog og reel forsøg på forsoning med udbryderrepublikken? Det internationale samfund og den georgiske stat har siden krigen i 1992 fokuseret på en løsningsmodel, som integrerer Abkhasien under Georgien, men uden at være kommet nærmere denne løsning. Efter 16 år med en fastfrosset konflikt er det interessant at undersøge om befolkningen fortsat bakker op om den georgiske stats håndtering af konflikten. Øget georgisk tilbagevending til et abkhasisk styret område gør det interessant at undersøge den georgiske stats legitimering. Denne undren leder frem til specialets problemformulering Problemformulering Den Engelske Skole i international politisk forskning antager, at statslederne står i et dilemma i forhold til at afveje to hensyn: På den ene side skal de sikre ro og orden, og på den anden side er de også bærere af moralske og etiske normer, som tilsiger, at de skal tage hensyn til spørgsmålet om Retfærdighed i de internationale relationer mellem staterne. 19 FN-pagten, kapitel VII art 39-42, 7

8 På baggrund her af stilles spørgsmålet: Kan dilemmaet mellem de to hensyn forklare det internationale samfunds håndtering af konflikten om Abkhasien? Og hvilken betydning har dilemmaet mellem de to hensyn for den georgiske stat? Operationalisering af problemformuleringen Konsekvenserne af det internationale samfunds vægtning mellem Retfærdighed og Orden har en central placering i specialet. Dermed bliver det internationale samfund den faste variable, mens den georgiske stat bliver den afhængige variable, - forstået på den måde, at specialet undersøger, hvorvidt den georgiske stats udenrigs- og indenrigspolitik bliver påvirket af det internationale samfunds håndtering af Georgiens interne konflikter og ikke modsat. Det internationale samfunds håndtering af Abkhasien skal forstås, som hvilken løsningsmodel det internationale samfund har bakket op, samt hvilke former for ressourcer der er blevet brugt for at opnå denne model. Håndteringen af konflikten vil ikke blive en slavisk gennemgang af alle tiltag fremsat af det internationale samfund, men nærmere en synliggørelse af rationalerne bag det internationale samfunds handlinger, eller mangel på samme, overfor konflikten om Abkhasien. Det internationale samfund Det internationale samfund skal i specialet forstås som en institution sammensat af forskellige aktører, som igennem interaktion fastsætter normer og gældende regler for institutionen. Det internationale samfunds normer og regler bliver løbende genproduceret, forhandlet og forandret, og påvirkes af forskellige rationaler som Orden og Retfærdighed. Siden den georgiske stat appellerer til internationale organisationer som FN, NATO, EU og enkeltstaten USA, har jeg valgt at fremhæve de vestlige aktører og ikke de regionale som f.eks. Tyrkiet, Iran, Armenien eller Aserbajdsjan. Denne afgrænsning kan virke problematisk, da der er tætte links mellem konflikterne i Sydkaukasus, men jeg har valgt at fokusere på de instanser staten selv søger legitimering fra, hvilket hovedsageligt er vesten. Dette understøttes af den georgiske udenrigsminister Grigol Vashasze: 8

9 We can t reach our goals alone, our main goal being territorial integrity and full return of IDPs which is supported by international law. There fore we are trying to build a liberal democratic country and to integrate in the west. To bring our self closer to EU and NATO standards for integration 20. Teknisk set er Ruslands engagement i Georgien internationalt, da det er et eksternt land. Men Rusland adskiller sig som regional overmagt i de tidligere sovjetiske stater og har derfor en stor indflydelse på de andre internationale aktørers handlen i Georgien 21. Derudover har Rusland ofte gjort sig bemærket ved at følge egen dagsorden i nærområdet. Derfor vil Ruslands håndtering af Georgien ikke falde naturligt ind under det internationale samfunds, men blive behandlet som en ekstern aktør. Retoriske henvisninger til Abkhasien På grund af Abkhasiens uafklarede status kan den retoriske henvisning til områder hurtigt få en politisk betydning. For at fremme læsningen har jeg valgt at henvise til Abkhasien og ikke defacto staten Abkhasien, eller Abkhasien, Georgien. Specialet forsøger ikke at komme med en løsning på Abkhasiens fremtidige status og derfor skal dette valg heller ikke opfattes som et pro-abkhasisk valg. Henvisninger til de to udbryderrepublikker skal forstås som henvisninger til Abkhasien og Sydossetien. Denne henvisning kan virke misvisende, fordi Sydossetien ikke har haft en autonom republikstatus under Sovjetunionen, men i stedet status som en autonom region. Georgien har fastholdt de forskellige henvisninger, mens flere internationale organisationer siden krigen i august 2008, har beskrevet begge som udbryderrepublikker. For læsevenlighedens skyld beskrives både Sydossetien og Abkhasien som udbryderrepublikker. 20 Udtale den georgiske udenrigsminister, Grigol Vashadze, d. 21. april 2009 på Dansk Insitut for Internationale Studier. 21 Sabanadze:2002: ECMI Working paper, s. 6 9

10 Kapitel 2: Metode Kapitlet vil redegøre for specialets opbygning, samt præsentere den empiriske og teoretiske ramme for specialet, for herigennem at give læseren en klar forståelse for baggrunden for analysen og vejen frem til den endelige besvarelse af problemformuleringen Videnskabsteoretisk udgangspunkt Specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er inspireret af den kritiske realisme, da jeg ser denne tilgang som velegnet til at adressere problemformuleringen. Med udgangspunkt i den kritiske realisme forsøger jeg at anlægge en dynamisk vinkel på de samfundsvidenskabelige processor og placere specialet mellem de positivistiske og konstruktivistiske forklaringsmodeller. Virkeligheden er en realitet, som vi forsøger at begribe og som eksisterer uafhængigt af forskeren. Hermed bliver ontologien realistisk i modsætning til den konstruktivistiske forestilling af verden som en social konstruktion. Samtidig er virkeligheden foranderlig og forskerens erkendelse og objektivitet vil altid være mangelfuld, hvorfor den kritiske realist må forholde sig til, at der er flere forskellige sandheder i modsætningen til positivisterne 22. Specialet realistiske ontologi og fokusering på genstandsfeltets natur resulterer i en epistemologisk relativisme, - der eksisterer ikke en endegyldig forskningsmetode til at finde frem til én sandhed, i stedet handler videnskaben om at forstå 23. Denne tilgang begrænser specialets mulighed for at kigge ind i fremtiden og komme med løsningsforslag for håndteringen af konflikten, da den kun kan skabe en øget forståelse af den nuværende situation, - blandt andet ved at se tilbage i tiden. Dette gør ikke konklusionen mindre relevant, da videnskaben konstant må overveje og gentænke sin forståelse. Specialets fokus opstod som en undren over et empirisk fænomen (georgisk tilbagevending til Abkhasien), som jeg ikke kunne forklare eller havde forventet. De uforklarlige handlinger forsøges forklaret igennem min teori 24. Hvilket leder mig videre til en dybere undersøgelse af den valgte 22 Fuglsang og Bitch: 2003, s Fuglsang og Bitch: 2003, s Fuglsang og Bitch: 2003, s

11 problemformulering, som opererer på et højere niveau, hvor jeg forsøger at forstå strukturer, magtrelationer, tendenser og legitimitet. Mine personlige erfaringer i Abkhasien har medvirket til den kritiske realistiske. Virkeligheden i Abkhasien og Georgien er langt fra sort eller hvid, både når det drejer sig om løsningsmodeller, forholdet mellem nationalitet og etnicitet, eller retfærdigt og uretfærdigt. Derfor måtte jeg flere gange under opholdet revurdere og gentænke min forståelse af konflikten. Siden relationerne er foranderlige og dynamiske, forsøger jeg at skabe en øget forståelse for disse relationer og konsekvenserne heraf ved hjælp af min teori. Dermed tager specialet udgangspunkt i empirien og forsøger altså ikke at falsificere eller verificere teorier, eller konkludere om verden er baseret på Retfærdighed eller Orden, men i stedet forstå baggrunden og konsekvenserne af vægtningen mellem de to hensyn. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er forsøgt integreret igennem specialet ved kritisk stillingtagen, diskussion og refleksioner over specialets konklusioner Afgrænsninger Med specialet har jeg valgt at undersøge den ene af de to stridende parter den georgiske stats forsøg på at legitimere sin ret til Abkhasien over for det internationale samfund, men behandler ikke den abkhasiske regerings legitimering af et selvstændigt Abkhasien. Denne afgrænsning skyldes, at jeg ikke forsøger at finde ud af hvem, der har ret, men snarere undersøger den georgiske stats handlen og den interne og eksterne accept heraf. Jeg vil derfor kun inddrage forholdet mellem abkhasere og den georgiske stat når det hjælper til besvarelse af problemformuleringen. Den georgiske stat har to udbryderrepublikker; Abkhasien og Sydossetien. Specialet tager udgangspunkt i statens håndtering af konflikten om Abkhasien, men da der er mange ligheder i statens håndtering af de to udbryderrepublikker, vil flere af diskussionerne også kunne sige noget om håndteringen af Sydossetien. Men de to udbryderrepublikker kan ikke sammenlignes direkte; til forskel fra Abkhasien ønsker Sydossetien ikke selvstændighed, men genforening med Nordossetien, som hører under den russiske stat Faurby og Magnusson: 2003, s

12 Konsekvenserne af det internationale samfunds vægtning af Orden og Retfærdighed, er kun ét forhold med betydning for den georgiske stats inden- og udenrigspolitik. Georgien har mange årsager til at kæmpe for at bevare Abkhasien under georgisk kontrol. Udover de mange fordrevnes retsmæssige ønske om hjemvendelse, er der også økonomiske, kulturelle og historiske årsager til, at Georgien ikke vil opgive kampen om Abkhasien. Derfor er denne kamp ikke kun betinget ud fra det internationale samfunds håndtering af konflikten. Dette valg afgrænser mig fra en mere buttum-up tilgang, hvor jeg kunne have undersøgt hvilken betydning den georgiske mentalitet har for implementeringen af det internationale samfunds løsningsforslag for konflikten om Abkhasien. Igennem specialet vil jeg forholde mig kritisk til denne afgrænsning og reflektere over de konsekvenser specialet finder frem til. Specialet undersøger det internationale samfunds bevæggrunde for at fravælge brugen af en humanitær intervention i Georgien samt den georgiske stats handlinger for at opnå en humanitær intervention. Men det undersøger ikke mulige konsekvenser, hvis en sådan ville blive gennemført. Som beskrevet i min videnskabsteoretiske tilgang kan jeg ikke sige noget omkring fremtiden og derfor heller ikke forudsige, om en humanitær intervention overhoved vil kunne skabe en afklaring på Abkhasiens fremtidige status Den empiriske ramme Specialets problemstilling udspringer af en empirisk funderet undren over georgisk tilbagevendelse til Galiregionen. Årsagerne til tilbagevendelsen undersøgte jeg ved at indsamle data i Galiregionen (dataindsamlingen kan findes i bilag 3). Indsamlingen ville ikke alene kunne svare på problemformuleringen, derfor understøttes denne med empiriske rapporter og dokumenter udarbejdet af diverse internationale organisationer, som International Crisis Group, European Center for minorities og United Nation Observer Mission in Georgia (UNOMIG) Metodisk tilgang til dataindsamlingen Resultatet af egen dataindsamling rejste nye spørgsmål, hvilket ledte mig frem til en undersøgelse af konsekvenserne af det internationale samfunds håndtering af Abkhasien. 12

13 Mit mål med dataindsamlingen var at opnå en større forståelse for, hvorfor georgiere vælger at vende tilbage til den abkhasisk styrede Galiregion. Det har ikke været mit mål, at jeg med dataindsamlingen ville verificere eller falsificere eksisterende teorier, derimod vil jeg, ved hjælp af Holsti og Buzans teorier, forsøge at forstå og forklare bevæggrundene for deres tilbagevending. Ved siden af arbejdet for DFH begyndte jeg at stille det samme overordnede spørgsmål (Hvorfor har du valgt at vende tilbage til Galiregionen? ) til så mange som muligt. Jeg nåede op på 80 personer før jeg vendte tilbage til Danmark. Det, at jeg har udført et casestudie, giver specialet en kontakt til virkeligheden, hvilket er vigtigt for at skabe en tæt forbindelse mellem viden og den praktiske erfaring. Dataindsamlingen hjælper til undersøgelse af den georgiske stats legitimitet hos denne del af befolkningen, men kan ikke generaliseres til hele befolkningen. Georgierne i Abkhasien adskiller sig fra resten af den georgiske befolkning ved at have valgt at vende tilbage til den abkhasisk styrede Galiregion. Denne tendens har en politisk værdi og er interessant, når legitimeringen af statens udenrigspolitiske appel undersøges i kapitel 5 og 6. I det følgende vil jeg redegøre for mine metodiske overvejelser og validiteten af dataindsamlingen. Validiteten af indsamlet data Selv om den indsamlede empiri bliver understøttet af andre kilder, hænger projektets validitet sammen med validiteten af den indsamlede empiri, da denne bidrager med viden, som jeg ikke kan finde andre steder. Ingen internationale organisationer har fået lov til at lave en lignende undersøgelse af de tilbagevendtes bevæggrund for at vende hjem, ligesom ingen har fået lov til at lave en reel folketælling af de tilbagevendte. Derfor svinger tallet for tilbagevendte også mellem (ifølge Sukhumi) og ingen (ifølge Tbilisi) 26. Både UNHCR og DFH var derfor positive overfor min undersøgelse, så længe indsamlingen skete helt uofficielt og uden tilknytning til nogen af de to organisationer. Samtidig skulle alt indsamlet data kun forefindes på dansk, kun gemmes på USB nøgle og på kontoret måtte jeg ikke nævne undersøgelsen, da nogle af mine lokale kollegaer spionerede for den abkhasiske milits. Spørgsmålene er derfor blevet stillet så henkastet som muligt på vej til bilen efter et feltbesøg, i kaffepausen, på markedet og under private omstændigheder. Dette kan have været en fordel frem for et mere formelt mødelokale, hvor respondenten formentlig ville have følt sig mere utryg, men det betød, 26 Tbilisi har alt efter den politiske kontekst udtalt en række forskellige tal for tilbagevendte georgiere (Open Society Institute; 1995: Forced Migration, Repatriation in Georgia, s. 3 ) 13

14 at interviewene blev centreret omkring meget få spørgsmål. Den semistrukturerede interviewform henvendte sig mere til emner end konkrete spørgsmål. Denne teknik betød, at jeg i praksis fik 80 personers livshistorier med specielt fokus på deres fordrivelse og årsag til hjemvendelse. På den måde blev der plads til, at respondenten kunne komme ind på emner, som jeg ikke kunne have forudset, hvilket gav mig mulighed for at spørge ind til specifikke events. Men samtidig er min efterfølgende katagorisering af livshistorierne i hovedbevæggrund for hjemvendelse mere problematisk (Problemstillinger ved kategoriseringen og spørgsmålene findes i Bilag 3). En mere velplanlagt dataindsamling ville have opstillet klare kriterier for udvælgelsen af respondenter, men i mit tilfælde spurgte jeg alle de tilbagevendte, som jeg havde mulighed for. Jeg forsøgte at involvere de forskellige sociale lag ved at besøge forskellige af DFH s programmer: Mikrolån og støtte til små og mellemstore virksomheder, henvender sig til personer, som har evne til at opstarte eller drive en form for virksomhed, mens genopbygning af huse, distribuering af køer og individuel støtte til børn, der ikke kommer i skole, henvender sig til de mest sårbare familier. Ud over de respondenter jeg har mødt igennem mit arbejde, har jeg også adspurgt tilbagevendte ved en række private begivenheder, f.eks. familien jeg boede hos, naboer og lokale medarbejdere hos andre internationale organisationer 27. Dataindsamlingen blev foretaget mellem januar og juli i 2008, altså i månederne forud for den seneste krig i august Det kan tænkes, at den seneste krig har ændret nogle af respondenternes holdning, f.eks. i forhold til sikkerhedssituationen. Der er både positive og negative aspekter ved at komme som en fremmed og stille følsomme spørgsmål. Lokale ansatte fortalte mig, at de selv ville have svært ved at stille de samme spørgsmål, fordi folk ville være mistænksomme og på vagt. Som den fremmede fik jeg lov til at stille dumme og følsomme spørgsmål, uden at det skabte en ubehagelig situation. Et af de negative aspekter ved at komme som en udenforstående er, at jeg ikke taler russisk, mingralsk 28 eller georgisk. Derfor har jeg, i langt de fleste tilfælde, måttet gøre brug af en tolk, herved kan vigtige pointer været gået tabt 29. Et andet forstyrrende element er, at jeg i Abkhasien har repræsenteret DFH og ofte mødt respondenter igennem mit arbejde. I de tilfælde, hvor der er tale om personer, som håber på at modtage hjælp fra 27 Som UNHCR, UNOMIG og Norsk Flygtningehjælp. 28 Mingralere er en etnisk gruppe under den georgiske nationalitet. Alle de tilbagevendte georgiere til Galiregionen tilhører denne etniske gruppe. 29 De to personer, jeg har brugt mest som tolke, er begge lokale Mingralere 14

15 DFH, er der et ulige magtforhold, som kan have påvirket den indsamlede data, f.eks. kan respondenterne have fremstillet deres egen situation værre end den er i håb om at blive taget i betragtning til at modtage støtte. På trods af de negative aspekter bør den indsamlede data opfattes som relevant og vigtig viden. Efter de seneste uroligheder i Georgien i 2008 og Ruslands anerkendelse af et selvstændigt Abkhasien må dataindsamlingen ses som et tidssvarende dokument, som sætter fokus på en befolkningsgruppe, der ikke bør overses, når Abkhasiens selvstændighed diskuteres Informant interview Som sagt involverer dataindsamlingen kun de tilbagevendte georgiere. Men jeg har også foretaget 8 interviews med fordrevne georgiere, alle fra Zugdidi regionen. Ligesom jeg undersøger hvorfor folk vender hjem, er det relevant at vide, hvorfor folk ikke vender hjem. Den indlysende årsag for langt de fleste er, at de er nægtet muligheden for hjemvendelse af de abkhasiske myndigheder, enten fordi de kommer fra et andet område af Abkhasien end Gali, at de deltog aktivt i krigen, eller at de har personlige problemer med personer i den abkhasiske elite som umuliggør deres hjemvendelse. I interviewene har jeg spurgt ind til deres syn på tilbagevending og deres opfattelse af den georgiske stats håndtering af konflikten (for noter herfra se bilag 5). Både under mit ophold i Georgien og i Danmark har jeg afholdt en række informantinterviews og deltaget i diverse foredrag og konferencer for herigennem at få nuanceret min viden på området. Igennem specialet kan der blive henvist til disse samtaler, men kun som understøttende til pointer, da jeg har valgt ikke at transskribere de mange samtaler. Under litteraturlisten findes en oversigt over de personer, som jeg har afholdt uformelle møder med Specialets teoretiske ramme Specialets problemformulering stiller spørgsmålstegn ved dilemmaet mellem hensyn til Orden og Retfærdigheds betydning for den georgiske stat. Dermed får disse to begreber en central rolle i undersøgelsen af det internationale samfund og den georgiske stats rationaler for at handle som de gør. Begrebet legitimitet skal supplere og problematisere det internationale samfunds og den georgiske stats håndtering af konflikten. Legitimitet er mindre præcist end begrebet legalitet, derfor er det også svært at fastslå, hvorvidt en stats politiske fokusering er legitim. 15

16 Legitimitet forbliver en politisk bedømmelse af andres politiske bedømmelse. Derfor er det aldrig muligt definitivt at sige at en handling ér legitim, kun f.eks. at den i almindelighed anses for legitim. Legitimitet er altid et spørgsmål om grad og bedømmelse i modsætningen til legalitet, som er enten eller og ofte afgøres i henhold til fastlagte fortolkningskompetencer 30. Med forbehold for problematikkerne ved arbejdet med legitimitet vil jeg, ved hjælp af Kalevi Jakkoo Holstis (Holsti) teoretisering, vurdere og diskutere graden af den georgiske stats interne vertikale og horisontale legitimitet. Hvilket vil problematisere konsekvenserne af fokuseringen mellem Orden og Retfærdighed i håndteringen af konflikten om Abkhasien Den Engelske Skole Teoretikere beskæftigede med internationale relationer har længe diskuteret kernen i internationale relationer. Er der alene tale om relationer mellem suveræne stater, - et interstatsligt system, eller eksisterer der i dag relationer som går ud over staterne, - et verdenssamfund? Her vil jeg kort redegøre for diskussionen mellem realister og liberalister, da det er imellem disse to teoretiske retninger Den Engelske Skole 31 er placeret. Liberalisternes syn på internationale relationer kom specielt til udtryk efter første verdenskrig, hvor man ønskede en garanti for aldrig igen at opleve den samme grad af menneskelig lidelse. Liberalisterne er fortalere for reformer som sikrer frie demokratiske stater, hvor freden bliver sikret gennem international lovgivning. Heri ligger et menneskesyn som tror på det gode i mennesket og dets evne til at tænke og handle rationelt. Denne tankegang er inspireret af den klassisk liberale teoretiker Immanuel Kant 32. Fordi mennesket er rationelt, kan det organisere sig i internationale organisationer til fremme for alle mennesker. Ifølge denne teoretiske retning er Verdenssamfundet ansvarligt overfor individet, uafhængig af hvilken stat individet hører under. Denne teoretiske retning kom i modvind da anden verdenskrig brød ud. I stedet fik realisternes mere pessimistiske teoretiske retning medvind. 30 Dansk Udenrigspolitisk Institut: Humanitær intervention: 1999, s Navnet Den Engelske Skole kan virke en smule misvisende, da en række af teoretikerne herunder ikke stammer fra England (Jackson og Sørensen: 2003, s. 53) 32 Jackson og Sørensen: 2003, s

17 Ifølge realisternes syn på internationale relationer er forholdet mellem stater konfliktfyldt og en evig magtkamp mellem ulige stater. En af de ledende teoretikere Hans Morgenthau beskriver mennesket som nyttemaksimerende og at dennes søgen efter magt ofte leder til aggression i den anarkistiske verden. Derfor sikres freden bedst ved at fastholde magtbalancen. Det er altså ikke muligt at tæmme staterne igennem internationale organisationer 33. Internationale relationer vil altid være en magtkamp og derfor vil henvisninger til universel moral og humanitære interventioner kun være udtryk for staternes egne interesser 34. Ifølge denne teoretiske retning er der tale om et interstatsligt system mellem ulige stater, hvor det er statens rolle og moralske pligt at beskytte sit eget folk i verdensanarkiet, og ikke alle verdens borgere. Den Engelske Skole forkaster denne klare adskillelse mellem liberalismens og realismens syn på internationale relationer. De fokuserer på statssystemet, men i modsætning til realisterne og liberalisterne ser de internationale relationer som en kombination af magtbalancen mellem stater (Orden) og internationale regler på tværs af stater (Retfærdighed). Derfor bliver denne teoretiske retning også kaldt International Society 35, - et samfund baseret på nationalstater. Altså forsøger denne retning at kombinere de to tilgange ved at analysere på de historiske og nuværende internationale relationer. Det de ser, er at magt og statslige interesser har betydning, ligesom mere universelle fælles normer og institutioner har det. Den Engelske Skole holder altså både staten og verdenssamfundet ansvarlige over for individets sikkerhed. States are important, but so are human beings. Statesmen and stateswomen have a national responsibility to observe and follow international law and respect the rights of other states; and they have a humanitarian responsibility to defend human rights around the world 36. Den Engelske Skole bygger sin teori på human relations og historien. Man forsøger at forstå internationale relationers historie, som den er blevet opfattet af individet, - og i særdeleshed statslederne. Hvad er deres motivation? Frygt? Og interesser? 37 Internationale relationer involverer både regler, normer og værdier. Statsledere, eller andre som agerer på vegne af staten, er altid blevet 33 Denne teoretiske retning var dominerende i 40erne og under den kolde krig (Jackson og Sørensen: 2003, s ) 34 Bull: 1977, s Specialets brug af teoretiseringer under Den Engelske Skole kan forvirre med brugen af begrebet det internationale samfund, da Den Engelske Skole også bliver kaldt International society. Min brug af begrebet det internationale samfund skal ikke linkes til Den Engelske Skoles forståelse af begrebet. 36 Jackson og Sørensen: 2003, s Jackson og Sørensen: 2003, s

18 tvunget til at forholde sig til normative spørgsmål, hvor etik og verdenspolitik er blevet kædet sammen 38. Derfor er det interessant at undersøge statslederes brug af etiske overvejelser til forsvar for deres handlinger. Den normative dimension sammenholdt med historien gør det muligt at forholde sig til de moralske dilemmaer involveret i internationale relationer. 39 Denne styrke ses netop i teoretiseringen omkring Orden og Retfærdighed. Orden og Retfærdighed Internationale relationer er påvirket af to forskellige hensyn: Orden og Retfærdighed. Den ultimative Orden vil betyde internationale relationer baseret på et system af stater hvor noninterventions og staternes suverænitet vægtes højest (Realisme). Mens den ultimative Retfærdighed vil betyde internationale relationer, hvor verdenssamfundet er ansvarlig overfor overholdelse af menneskerettighederne uafhængigt af statsgrænserne (Liberalisme). Vægtningen mellem de to hensyn Orden og Retfærdighed har betydning for udformningen af internationale relationer. Den Engelske Skole ser ikke de to begreber som modstridende, men diskuterer ofte, hvorvidt Orden er forudsætningen for Retfærdighed eller omvendt. Bulls main point is that world politics involves questions of both order and justice, and that world politics cannot be adequately understood by focusing on either value to the exclusion of the other 40. Hedley Bull 41, førende teoretiker under Den Engelske Skole, tager udgangspunkt i den eksisterende verdensorden af suveræne stater, men tilskriver samtidig international lov en betydning for øget Retfærdighed 42. Han påpeger, at der er eksempler på, at fokusering på Retfærdighed kan være med til at sikre Orden frem for at udfordre den. F.eks. kan støtte fra rige lande til fattige (Retfærdighed) være med til at skabe stabilitet (Orden). Humanitære interventioner bør, ifølge Den Engelske Skole, kun accepteres, hvis de træffes ud fra enighed mellem de suveræne stater. Dette er blandt andet vigtigt, fordi der er et ulige magtforhold mellem stater, som har betydning for hvem, der kan intervenere og dermed stille dagsordnen for, hvad 38 Jackson: 2000, s Jackson og Sørensen: 2003, s Jackson og Sørensen: 2003, s Hedley Bull ( ) var professor i internationale relationer ved Australian National University og Oxford Universitet. Hans bog The anarchical Society opfattes som et at hovedværkerne inden for internationale relationer. 42 Jackson og Sørensen: 2003, s

19 der er rigtigt og forkert 43. Fokusering på Orden kan i nogle tilfælde betyde, at man er villig til at gå på kompromis med Retfærdigheden for at fastholde Orden, f.eks. hvis der er en risiko for, at en humanitær intervention vil medføre en reel krig mellem stater og dermed større overgreb på civilbefolkningen. Der er 3 forskellige fokuseringer indenfor Retfærdighed. Her vil jeg vise, hvordan de alle har en betydning for relationen til Orden: Individ Retfærdighed: FN s menneskerettigheder er baseret på lige rettigheder for alle individer. Overholdelse af disse rettigheder bliver oftest pålagt staten og skaber derfor en række gråzoner f.eks. i tilfælde, hvor staten begår overgreb på befolkningen, eller i placeringen af ansvar over for f.eks. statsløse eller flygtninge. Samtidig kan menneskerettighederne svække befolkningens loyalitet overfor staten, fordi de giver statens borgere rettigheder udenfor staten. Dermed kan forsvar af menneskerettighederne i nogle tilfælde føre til en svækkelse af Ordnen mellem staterne 44. Derudover er der en fare for, at beskyttelse af menneskerettighederne kan blive brugt som et legitimerende redskab af stater til at understøtte en politisk dagsorden 45. Interstatslig Retfærdighed: Mens menneskerettighederne ikke altid harmonerer med statssystemets opretholdelse af Orden, er ligeret til suverænitet til alle anerkendte stater lettere at kombinere med Orden. Interstatslig Retfærdighed kan sammenlignes med menneskerettighederne, hvor statslederne ligestilles uafhængigt af statens størrelse, ideologi, kultur, med mere. Der er ikke nødvendigvis tale om moralske regler mellem stater, men nærmere et fælles sæt af spilleregler igennem international lov. I dette politiske system bliver alle anerkendte suveræne stater juridisk ligestillet under FN. For dette system er den politiske frihed indenfor staterne, i form af respekt for forskellige kultur og forskelligheder, fundamental. Man har frihed fra de andre, men ikke frihed til at gøre alt hvad man vil, som f.eks. invadere andre suveræne stater. Selvom denne retfærdighedsopfattelse er bedre kombineret med Orden, er der mange eksempler på at stater ikke er ligestillet i praksis, men at stærke stater og alliancer skaber en ulige magtbalance i internationale relationer og dermed ender i interstatslig uretfærdighed. 43 Bull:1995, s Bull:1995, s Bull:1995, s

20 Interstatslig Retfærdighed kan også være i modstrid med national Retfærdighed. Derfor forsøger man ofte at harmonere de to igennem nationalstater. Men fokuseringen i internationale relationer har indtil nu været på staterne og ikke nationerne, på trods af nationernes FN sikrede ret til selvbestemmelse 46. Verdens Retfærdighed: Denne opfattelse af Retfærdighed bliver præsenteret af liberalisterne og bygger på en antagelse om, at verdens befolkning kan nå til enighed om en fælles opfattelse af, hvad der er Retfærdigt, hvilket betyder at verdenssamfundet har et ansvar over for de, der bliver uretfærdigt behandlet 47. Denne type Retfærdighed er ifølge Bull kun en myte, da ingen institution eller stat har autoritet til at tale på vegne af verdens befolkning (FN kan dog ses som et forsøg på at nedskrive mål for verdens Retfærdighed). Derfor kan udbredelse af Verdens Retfærdighed i nogle tilfælde blive en ny form for kolonisering, imperialisme eller demokratisk fundamentalisme 48. Verdens Retfærdighed kan ikke gennemføres i det nuværende system af suveræne stater. Så længe der ikke er enighed omkring hvad, der er Retfærdigt, vil det kun svække Ordnen mellem de suveræne stater 49. Derfor vil gennemførelse heraf, ifølge Bull, kræve en revolution og opgør med den nuværende Orden fokuseret omkring den suveræne stat. Teorien i forhold til empirien Ovenstående viser, at de forskellige aspekter af Retfærdighed ikke altid er forenelige med stats Ordnen. Derfor er der en evig diskussion omkring prioriteringen mellem Orden og Retfærdighed, og det er netop konsekvenserne af denne diskussion, som specialet undersøger. Den Engelske Skoles fokusering er med til at synliggøre, hvordan individuelle og historiske interesser påvirker vægtningen mellem Orden og Retfærdighed, samt hvilken betydning de to hensyn har for det internationale samfunds håndtering af konflikten og den georgiske stats uden- og indenrigspolitik. Med valget af denne teori godkender jeg Den Engelske Skoles fokusering på staten som den vigtigste aktør i internationale relationer, og at staten (statslederne) er påvirket af moralske dilemmaer som Retfærdighed. Denne tilgang kritiseres for at have vestlig bias, da terminologien over Retfærdighed er bygget op omkring vestlige demokratiske staters kristne værdier, som ikke nødvendigvis anses som 46 (Bull:1995, s ) 47 Bull:1995, s Jackson: 2000, s Baylis, Smith og Owens: s

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere