længst muligt i egen tilværelse eller.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "længst muligt i egen tilværelse eller."

Transkript

1 Projekt længst muligt i egen tilværelse eller. Udvikle og afprøve en model der kan beskrive miljøet - livet og arbejdslivet - i plejeboliger Projektbeskrivelse Århus d Udarbejdet af Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation

2 Resume`: Hovedformålet med projektet er, - at udpege indikatorer der er afgørende for miljøet i en plejeboligenheden. - at udvikle en model der kan beskrive miljøet i en plejeboligenhed - livet for borgeren og arbejdslivet for medarbejderen i en given plejeboliggruppe. Beskrivelser af plejeboliger tager typisk udgangspunkt i serviceniveau, fysiske og organisatoriske rammer og forhold, der vedrører plejen. Dette projekt vil søge at udvikle en model, der også beskriver de bløde værdier, der omfatter personalets fokus i samspillet med borgerne og de pårørende. Det omfatter forhold, som nogen vil kalde lugten i bageriet eller det der bliver fortællingen om, at her drikker beboeren vin en gang imellem. Forhold og indikatorer hvorom det ofte siges, at man ikke kan beskrive nærmere men som alle taler om, når de skal give en karakteristik af og beskrive oplevelsen af at have været på besøg i et givent plejeboligmiljø. I en kommune kan der være helt afgørende forskelle i det liv, der gives mulighed for at leve i plejeboligerne. Borgerne er afhængige af fysiske og strukturelle rammer - men i særlig grad er de afhængig af det fokus, personalet har for deres indsats. Et miljø kan være præget af fokus på den enkelte borgers privatliv i hjemmet og den enkeltes ønsker til tilværelsen et andet miljø kan være præget af de faste rytmer, faste spisetider og ønsket om at samle beboerne i fællesrummet. I fase et det første projektår gennemføres regionale fokusgruppe - interview med ledere og medarbejdere for at udpege indikatorer og udsagn, der opleves som afgørende for miljøet i plejeboligerne. Der gennemføres desuden et - to fokusgruppeinterview med pårørende, for at vurdere, om pårørende er optaget af andre indikatorer end personalet. På baggrund heraf opstilles en model for et profilbeskrivelsesværktøj. Et værktøj, der kan at give en karakteristik af de enkelte plejeboligmiljøer, og dermed de vilkår, beboerne oplever. I fase to andet projektår testes profilen i to plejeboligmiljøer. Modellen revideres og afprøves nu i 5-10 plejeboligmiljøer i udvalgte kommuner. En hjemmeside med profilen opbygges og bliver frit tilgængeligt. Det vurderes undervejs, hvilke indikatorer der påvirkes af - økonomi, struktur fysiske rammer og ledelse - personalets holdninger og ressourcer - pårørendes holdninger og ressourcer - beboernes holdninger og ressourcer Plejeboligprofilen kan anvendes til, at give beboere (og pårørende) mulighed for at vælge eller påvirke det miljø, der passer bedst til deres tilværelse. Beboeren får dermed mulighed for at forblive længst mulig i egen tilværelse, frem for at skulle tilpasse sig de værdier og holdninger, der præger et tilfældigt plejeboligmiljø. at give personalet et værktøj til at udvikle og synliggøre deres indsats, og det miljø, der er en konsekvens af deres indsats og deres faglige fokus. at give politikere og ledere mulighed for indsigt i de faktorer, der kan påvirke plejeboligmiljøerne i kommunen og dermed mulighed for at påvirke plejeboligmiljøerne, så de i højere grad end nu afspejler beboernes ønsker og behov. at give mulighed for, at tilsyn omfatter beboernes mulighed for selvbestemmelse på trods af svækkelse og ikke blot omfatter forhold, der primært vedrører plejen og medicinering. 2

3 Projektideen Det er velkendt, at når man træder ind i forskellige plejeboligmiljøer, er der en markant forskel, som ikke blot er et udtryk for beboernes forskellighed. Som konsulent kan jeg opleve en atmosfære, hvor jeg tænker: * Her er godt at være, her kunne jeg godt bo andre steder tænker jeg: Her ville jeg ikke kunne trives. Et sted kan være præget af, at beboerne lever helt forskellige liv forbliver længst muligt i egen tilværelse. Andre steder kan man have fornemmelsen af, at beboerne er parkeret i fællesarealet i fælles kedsomhed. En væsentlig del af beboerne i plejeboligerne er ofte præget af en demenssygdom, der typisk reducerer deres evne til at tage initiativ. De forskelle der kan opleves, vil være præget af personalets opfattelse af, hvad der er et godt liv for beboerne. Personalets fokus bliver beboernes vilkår, da beboerne til dels er afhængige af, hvad personalet vælger at støtte beboerne i. Hovedidéen i projektet er at udvikle en model, der kan synliggøre de sammenhænge, der tilsammen er med til at skabe det særegne ved hver enkelt plejeboligmiljø. En profil, der beskriver miljøet i en plejeboligenhed - livet for borgeren og det gode arbejdsliv for medarbejderen. Udgangspunktet er således, at miljøet skabes og kan præges af de mennesker, der bor og arbejder i en plejeboligenhed og ikke blot er præget af normeringer, fysiske rammer m,v. I et plejeboligmiljø, hvor alle beboere spiser smurte madder ude i fællesrummet madder, de ikke selv har valgt, kan betragtes som et udtryk for personalets manglende forventninger til beboernes selvbestemmelse og egne ressourcer. Eller kan være et udtryk for en holdning om, at beboerne sviner hvis de selv skal tage pålæg og brød. Tilrettelæggelsen af måltiderne kan dermed være en indikator for det miljø, der præger en given plejeboliggruppe, da der, som det er på de gamle plejehjem, er en tendens til, at det der gælder for den ene beboer også gælder for den anden der opstilles fælles regler og rutiner for at reducere de udfordringer, der kan være for personelt ved at skulle forholde sig til hver enkelt beboers ønsker og behov. Derfor kan man også opleve at naboplejeboligenheden er præget af individuelle hensyn og hvor beboerne, der har ressourcer til det, selv smører deres mad. Måltiderne kan betragtes som en type indikator for et plejeboligmiljø. Folk med erfaring på området kan udpege en række forskelle indikatorer, der tilsammen er med til at skabe meget forskellige miljøer i plejeboligerne. Det er disse forskelle, der søges indkredset gennem projektet her. Fokus i modellen vil være, på hvilket indhold, livet giver de svækkede ældre mulighed for og hvilke faglige kriterier, struktur, ledelses- og medarbejderholdninger, der betinger forskelligheden plejeboligerne imellem. Der er gennem det sidste tiår opstået nye fysiske udformninger, og der udarbejdes aktuelt løbende beskrivelser af, hvordan indsatsen kan tilrettelægges. Ældreområdet har gennem de sidste mange år gennemgået en kraftig omstilling, men uanset strukturelle ændringer har det vist sig utrolig vanskeligt at udvikle det levede liv og miljøet i plejeboligerne. Etablering af nye og mere rummelige plejeboliger har haft en effekt. Leve- og bomiljøer, havde som grundlæggende ideal at normalisere tilværelsen i plejeboligen på trods af beboernes svækkelse. Der er aktuelt en tendens til at gå tilbage til gamle institutionslignende miljøer præget af hjælp på faste og på forhånd planlagte tidspunkter, da arbejdssituationen presses af tilpasning af budgetter og problemer med rekrutteringen. Mange medarbejdere, ledere, borgere og pårørende oplever, at deres 3

4 indflydelse på egen situation reduceres. Mange medarbejdere lige nu opleves at være opgivende i forhold til deres arbejdsliv i plejeboligerne. Mange forsøger at udføre væsentlig flere opgave end de magter, og der er ressourcer til. Når dette ikke lykkes, giver det sig udslag i mismod gamle rutiner kan få overtaget. Dermed kan borgerens mulighed for selvbestemmelse og indflydelse på egen tilværelse reduceres - beboerne bliver samlet i fællesrummene og fokus på den enkeltes liv og hjem reduceres. Det vil formodentlig styrke området, hvis medarbejderen udførte lidt færre opgaver men gjorde det med glæde og stolthed. Profilen kan medvirke til at øge gennemskueligheden af de dynamikker, der skaber et miljø og påvirke muligheden for at skabe bedre plejeboligmiljøer. Medarbejderne kan få mulighed for at se, hvor der er plejeboligmiljøer, der fremmer såvel det gode arbejdsliv som det gode liv for borgeren. Projektet her er et modelprojekt, der skal formidles og opbygges, så det kan medvirke til at skabe et positivt fokus på, mulighederne for borgeren og for personalet i plejeboligerne. Forstået sådan at borgeren kan opleve at være længst muligt i egen tilværelse, og personalet oplever glæden ved arbejdet. Perspektiverne i projektet synes meget aktuelt og særdeles nyskabende. Det er ikke nyt, at der sætte fokus på kvalitet og standarder i den plejemæssige del af livet i plejeboligerne. Men det er nyt at der etableres et systematisk fokus på miljøets kvalitet og indhold i tilværelsen, herunder også sammenhængen til arbejdslivet i plejeboligerne Projektet medvirker dermed til at sætte fokus på centrale områder (indikatorer), der er afgørende for at opnå den ønskede kvalitet og nogle attraktive plejeboligmiljøer og en attraktiv arbejdsplads. Baggrundsovervejelser: De positive billeder af miljøerne i plejeboligerne, der udtrykkes i offentligheden bliver ofte til eksempler på, at der drikkes rødvin, spises festmad i fællesrummet. Kvaliteter der hører de gode institutioner til. Institutionernes kvalitet var, at de kunne skabe traditioner til jul, sommerfest mv. I institutionerne overså man ofte beboernes ønsker og behov for gode stille dage i eget hjem, som ofte var en kvalitet for borgeren, inden de flyttede i plejebolig. Gennem det sidste årti har der i plejeboligerne været fokus på borgernes hverdagsliv et hverdagsliv, der rigtig mange steder mere eller mindre bliver betegnet som leve- og bomiljøer. I disse plejeboligmiljøer var ideen, at der i høj grad skulle fokuseres på muligheden for det individuelle liv i plejeboligen suppleret med det halvoffentlige liv i naboskabet mellem en gruppe af plejeboliger. Det betyder, at den typiske udformning er opbygget, så en række plejeboliger (7-12) er placeret rundt om en form for fælles torv boligerne imellem. I visse leve- og bomiljøer er dette suppleret med fælles centerfunktioner for den samlede bebyggelse og lokalområdet. Fokus på den indholdsmæssige side af disse plejeboliger var en opprioritering af personalets fokus på det sociale liv - hverdagslivet - et hverdagsliv, der kræver støtte i form af pleje og praktisk hjælp. Og samtidig kom der fokus på støtten til at støtte borgeren i at fungere i det sociale liv i boligen og i naboskabet borgerne imellem. 4

5 Plejeboligtilbudene kan strukturelt inddeles i plejehjem og skærmede enheder og en stor gruppe plejeboliger med tilknyttet centerfunktion og endelig også en stor gruppe af plejeboligmiljøer, der er kendetegnet ved at høre med til betegnelsen - leve- og bomiljøer. Leve- og bomiljøerne kan ses som en videreudvikling af de skærmede enheder for demente og det fælles hverdagsliv, der her blev fokuseret på. Leve- og bomiljøerne har typisk ikke en bestemt gruppe af ældre som målgruppe - men sigter mod at sikre alle grupper af svækkede ældre et værdigt liv uanset karakteren af svækkelsen. Et liv, der respekterer det individuelle liv samtidig med, at det tilgodeser behovet for overskuelige naboskabsrelationer. Er fokus på at samle beboerne eller er fokus på at støtte borgeren i at have et privat hjem? 11 grundprincipper (fra projekt Naboskaber i plejeboliger støttet af Helsefonden) udtrykker en form for ideal der har været enighed om normalisering af tilværelsen. Gennem tiden har der således været forskellige idealer, som har præget miljøet i plejeboligerne/ plejehjemmene. Det er forskellige indikatorer for kvalitet, der kan være med til at udtrykke forskellene i miljøerne og nuancerne imellem afdelingerne /boenhedsgrupperne. Institutionaliseringen fratog beboerne og personalet handlefrihed. Kendetegnene var: Dagens orden var styret af personalets tidsdisponeringer pauser og spisetider gav dagen struktur. De fleste arbejdede i formiddagstimerne det blev betragtet som en kvalitet, at borgerne deltog i fællesarrangementer, de fælles måltider tre fire gange om dagen faglig vurdering af kvalitet styrede borgerne mulighed for indhold i tilværelsen Lytter medarbejderne primært til egen faglig vurdering eller lytter de til beboerens ønsker om selvbestemmelse/pårørendes - Indikatorerne for institutionaliseringen var, fokus på faglig vurdering af indhold og kvalitet. Det er personalet, der sætter en fælles standard for, hvor ofte en beboer skal vaskes, have børstet tænder eller barberes koordinering (synkronisering af faggruppernes tidsdisponering). Alting foregår på bestemte klokkeslæt hver til hverdag, uafhængigt af beboerens ønsker til døgnets rytme. det faglige fokus var på fællesskabets muligheder frem for den enkelte bolig. Det opleves som en kvalitet, at flest mulige af beboerne er med i terapien eller deltager i fællesmåltider. De nye pleje-boligmiljøer var et udtryk for et ønsker om at afinstitutionalisere. Udtryk som at normalisere tilværelsen for svækkede ældre blev centralt. De ti grundprincipper fra bogen Leve- og bomiljøer var et udtryk for en række indikatorer der udtrykker graden af målopfyldelse i forhold til principperne om leve- og bomiljøerne (et projekt der blev gennemført med støtte fra Helsefonden i perioden ) De principper og eksempler på indikatorer er: 1. Beboerne kan leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Et normalt hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse. Kan beboeren få hjælp til selv at stå for dele af rengøringen? 5

6 2. Frihed til forskellighed. Der er fleksible løsninger og åbenhed overfor forandringer. Den enkelte beboers valg og fravalg kan være meget forskellig. Kan selv bestemme hvad de vil drikke til maden eller forventes man at drikke saftevand? 3. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse. Kan beboeren selv bestemme, hvor tit og hvornår på dagen de vil i bad? 4. Boligen indgår i et tvangsfrit naboskab og det individuelle hjem. Der skal være mulighed for, at beboerne kan opleve den variation i at være hjemme, i naboskabet eller komme i byen til interessefællesskaber, de ønsker og magter. Er det accepteret, at beboeren spiser i egen lejlighed, hvis de skal have hjælp til at bære den derind? 5. Beboerne bor i overskuelige enheder, personalet arbejder i mindre enheder med udgangspunkt i, at arbejdet foregår i beboernes hjem. Personalet arbejder på beboernes domæne. Er det acceptabelt at beboeren er i boligen, når der gøres rent i hjemmet? 6. Madens tilberedelse og måltiderne er centralt for hverdagslivet, men det er ikke det eneste saliggørende. Kan beboeren selv bestemme om han/hun ønsker at smøre sin mad? 7. Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligeligt henover dag- og aftentimerne. Er der pres på for at visse beboerne skal tidligt i seng? 8. Opgaverne udføres med en høj grad af fleksibilitet. Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker til, hvordan og hvornår på døgnet de ønsker hverdagens hushold, gøremål og stunder skal placeres. Kan beboeren få et bad sidst på dagen? 9. Personalet har relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer. Personalet har en pædagogisk indsigt og kompetence, der skaber et personligt og imødekommende miljø for den faglige indsats. Er det oplevelsen at personalet gode til at skabe en imødekommende stemning? 10. Der arbejdes på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i hverdagens gøremål og hushold. Ùdarbejdes der, som det er foreskrevet i serviceloven, en handleplan sammen med beboere (og evt. de pårørende), der beskriver forventningerne til den tværfaglige indsats. En række af de førnævnte indikatorer i forhold til at normalisere tilværelsen for borgere i leveog bomiljøerne synes i disse år at være under pres. Der er stadig en udbredt tendens til, at der er mange medarbejdere på arbejde om formiddagen og ganske få om eftermiddagene og aftenen. 6

7 Der er fokus på borgernes liv i fællesrummene men i meget begrænset omfang er der fokus på borgernes liv i deres egen lejlighed, hvorfor mange borgere uden evne til at tage initiativ (eks. på grund af demens) kan opleves en tilværelse i et fællesrum, selvom mange ved indflytning udtrykker ønske om at kunne leve et liv ofte præget af stille stunder i egen bolig. Fordomme om ensomhedsfølelse er ofte styrende for det, der foregår i omkring plejeboligen. At være meget alene er ikke uvant og forbindes ikke nødvendigvis som ensomhed hvis blot der er god kontakt med pårørende. pårørendes ressourcer og betydningen af pårørendekontakten overses. Ofte anses pårørende som en besværlighed for personalet. Personalets faglige vurdering af renlighed, livsindhold, ensomhed står typisk over de ønsker borgeren har til et godt liv med fokus på stille dage i eget hjem og god kontakt til personalet og til pårørende. Fremtiden kvalitet og miljø længst mulig i egen tilværelse En kvalitet der kan forventes at være et nøglebegreb for fremtidens plejebolig er - længst mulig i eget liv. Et begreb der vil modsvare kvaliteten i hjemmeplejen, hvor frit valg har været et centralt begreb i en periode. En række principper, der understøtter disse tanker, kan præge fremtiden. Lige nu er mange kommuner meget optaget af at udnytte stordriftsfordelen. Det betyder centrale madordninger, hvor maden produceres i miljøer, der ikke er i kontakt med borgerne. Indikatorer for kvalitet kan her blive, om beboeren har indflydelse på, hvad det er de spiser og drikker Der er fokus på at fagliggøre genoptræningen mere end at skabe hverdagsaktivitetet, der støtter borgeren i at bruge egne kræfter på trods af svækkelse. Der planlægges store boenheder eller centre. De faglige kompetencer og det plejefaglige ansvar defineres mere og mere præcist. En række forhold der kan indikerer at vi er på vej mod en institutionalisering som i 60 erne og 70 erne. En indikator for kvalitet i genoptræning kan eks. være, om beboeren kan få støtte til fortsat at udføre mindre huslige opgaver i eget hjem, og om der tilbydes hjælp til genoptræning ved mindre blodpropper. Som det her er beskrevet, er der således en række indikatorer der kendetegner forskellighederne i miljøerne. Disse indikatorer ønskes gennem dette projekt præciseret, så de kan udtrykke en egentlig plejeboligprofil. Personalet er uddannet og har de faglige traditioner indenfor det plejefaglige, hvorfor det typisk er forhold omkring plejen, der anvendes til at beskrive miljøerne. Der er brug for at kunne beskrive personalets indsats i forhold til det sociale miljø og samspillet med borgerne. En række indikatorer påvirkes ikke af økonomiske forhold. Nogle indikatorer kan handle om faglig viden. Andre indikatorer handler om den enkelte medarbejders personlighed eller medarbejdergruppes fokus på ressourcer eller belastninger. Blandt medarbejdere og ledere tales der om naturtalenter, der er gode til at skabe kontakt med, respektere borgeren og dermed skabe glæde hos borgeren. Der tales om, at har personalet det godt, så har borgerne det også godt. Borgerens forskellige ønsker og behov for renligheden kan nogen medarbejdere rumme andre kan ikke rumme forskelligheden, og det bliver så personalets opfattelser der trods oplevelsen af begrænsede 7

8 ressourcer medfører, at der næsten eller nogen gange anvendes tvang i plejen for at sikre personalets opfattelse. Aktuelt er det bekymrende at opleve, at personale og ledelse kan udtrykke at med de ressourcer der nu er til rådighed, er man nødt til opgive en række kvaliteter, der er opnået, og dermed gå tilbage i retning af en form for rundpleje vi kendte i institutionsmiljøerne. Det bliver derfor vigtigt at tilbyde kommunerne et værktøj til at håndtere de udfordringer, der aktuelt kan være med baggrund i justering af normering, pres på arbejdslivet grundet rekrutteringsproblemer mv. Projektets gennemførelse og tidsplan Fase 1 første projektår ( ) Liitteratursøgning med henblik på at beskrive kvaliteter og indikatorer for kvalitet. Der søges ligeledes indkredset forskellige typer af miljøer, der har og kan forventes at præge området. Der tages kontakt til relevante ressourcepersoner på området. Flere har vist interesse for projektets ide. Fokusinterview med udvalgte erfarne ledere og medarbejdere på området. Arrangeres regionalt så der tages højde for forskelle, der kan være mellem landsdelene. Der forventes gennemført 5 fokusgruppeinterview. Et af fokusgruppeinterviewene gennemføres med beboer- og pårørenderådsmedlemmer. På baggrund heraf beskrives og diskuteres hovedindikatorerne og de 8-12 forhold/spørgsmål, der kan være indikator for hver af de væsentligste hovedindikatorer. Der opstilles en model for, hvordan profilen kan opstilles så den giver såvel fagfolk, politikere og pårørende den indsigt, der kan være relevant for dem. Det forventes således at der kan være flere modeller eller vægtninger af modellernes indikatorer afhængig af målgruppen. 1. Udkast modellen præsenteres for udvalgte ressourcepersoner der repræsenterer de forskellige perspektiver ledere, medarbejdere, pårørende og beboere. 2. udkast til plejeboligprofil udarbejdes. En hjemmeside med profilen opbygges og testes. Fase 2 andet projektår ( ) I fase to andet projektår testes profilen i to plejeboligmiljøer. Modellen revideres 8

9 Modellen afprøves nu i 5-10 plejeboligmiljøer i udvalgte kommuner. Den endelige hjemmeside udarbejdes og der åbnes for hjemmeside hvor alle frit kan hente modellen Der udarbejdes artikler om modellen. Disse artikler sendes til relevante fagblade for fagpersoner og for politikere. Projektets resultat og anvendelighed Projektet forventes at resultere i en form for plejeboligprofil med fokus på centrale indikatorer der på baggrund af indikatorspørgsmål, nøgletal mv. kan give en profil, der kan anses for at være et udtryk for de muligheder, der er for det gode liv i plejebolig længst muligt i egen tilværelsen Profilen skal give anledning til dialog om de kvaliteter, der ønskes fremmet i en kommune og i de enkelte plejeboligmiljøer. Miljøerne forventes dermed skabt via en offensiv proaktiv tankegang og ikke som en defensiv tankegang. Politikere, ledere og medarbejdere får et værktøj til at afstemme forventninger, prioriteringer, opgaver og struktur. Politikerne kan gennemføre temakonferencer, hvor de diskuterer ønsker til profilen og sammenhængen til de økonomiske forhold, der kan påvirke de enkelte indikatorer. Ledere og medarbejdere får lettere ved at vurdere, om de gør som de siger. Er det arbejdsrutinerne, der styrer hverdagen eller oplever den enkelte borger, at der er fokus på det gode liv længst muligt i egen tilværelse. Beboere og pårørende kan få en mulighed for at finde ud af, hvilket liv, det er muligt at føre i de forskellige plejeboligmiljøer i kommunen. Hvad er personalets primære fokus rettet mod fællesskabet i fællesstuen eller muligheden for selvhjælpsindsats i den enkeltes plejebolig. Plejeboligprofilen kan anvendes til, at give beboere (og pårørende) mulighed for at vælge eller påvirke det miljø, der passer bedst til deres tilværelse. Beboeren får dermed mulighed for at forblive længst mulig i egen tilværelse, frem for at skulle tilpasse sig de værdier og holdninger, der præger et tilfældigt plejeboligmiljø. at give personalet et værktøj til at udvikle og synliggøre deres indsats, og det miljø, der er en konsekvens af deres indsats og deres faglige fokus. at give politikere og ledere mulighed for indsigt i de faktorer, der kan påvirke plejeboligmiljøerne i kommunen og dermed mulighed for at påvirke plejeboligmiljøerne, så de i højere grad end nu afspejler beboernes ønsker og behov. at give mulighed for at tilsyn omfatter beboernes mulighed for selvbestemmelse på trods af svækkelse og ikke blot omfatter forhold, der primært vedrører plejen og medicinering. 9

10 Organisering: Projektet ledes og gennemføres af Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation, der har mange års erfaring på plejeboligområdet personaleområdet og med udviklingsprojekter. Der etableres en følgegruppe med 4-5 ressourcepersoner på området Tidsplan: Projektet iværksættes primo Det første projektår udvikles modellen. Projektet afsluttes ved udgangen af Det andet projektår 2010 afprøves og videreudvikles modellen. Formidling og evaluering: Projektets resultater blive frit tilgængeligt på en hjemmeside, der som minimum vil være tilgængelig et år efter projektets afslutning. Der sættes fokus på modellen gennem artikler i relevante fagblade. 10

Leve- og bomiljø ved Krogstenshave

Leve- og bomiljø ved Krogstenshave ved Krogstenshave Leve- og bomiljø. Udgangspunktet for livet på Krogstenshave er, at beboerne skal kunne leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse og vi har respekt

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,

Læs mere

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.

Læs mere

Hvis du har brug for en plejebolig

Hvis du har brug for en plejebolig VI HJÆLPER DIG MED AT HJÆLPE DIG SELV DU BRUGER DINE RESSOURCER AKTIVT Hvis du har brug for en plejebolig Kvalitetsstandard for plejeboliger 2010/2011 Jeg er glad for at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandarder

Læs mere

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 - Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Ann-Christina Dahlgaard Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet

Læs mere

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:. Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

Det handler om respekt

Det handler om respekt Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Dybenskærhave Adresse Byvej 201 Tilsynsdato 10. december 2013 Antal pladser 72 plejeboliger. Antal beboere besøgt

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Dato 12-12-2012. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 11-12-2012. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Dato 12-12-2012. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 11-12-2012. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Rosenvej er godkendt til 4 døgnpladser Journalnummer Dato 12-12-2012 Udarbejdet af Lane Lund Dato for Tilsynsbesøg

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Politik for seniorliv

Politik for seniorliv Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger Sundhed og Omsorg Østergade 11, 1. 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 www.struer.dk Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger Praktiske oplysninger Marts 2015 12 Indhold Egne notater Dit nye hjem.... 3 Din

Læs mere

Guide til PowerPointpræsentationer

Guide til PowerPointpræsentationer Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem Bilag 2/ Gennemgang af Ældrekommissionens anbefalinger og indsatser på ældreinstitutionerne i Hørsholm Kommune Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger

Læs mere

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune Pleje- og Rehabiliteringscentret Louiselund Hørsholm Kommune CareGroup 11-12-2012 1. Indledning....3 1.1 Læsevejledning...3 1.2 Gennemførsel af tilsynet...3 2. Konklusion af tilsynet....3 2.1 Lovmedholdelighed....3

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum - hvor mennesket er i centrum Hæftet er tænkt som en information til beboere og pårørende, så der er mulighed for at orientere sig om de tilbud, som centret har at byde på. 1 , - hvor mennesket er i centrum!

Læs mere

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik INDSATSER PRINCIPPER OVERORDNET POLITIK Godkendt af Samsø Kommunes kommunalbestyrelse 26.4.2016 Værdighedspolitik I Samsø Kommune ønsker vi, at alle borgere skal have mulighed for en værdig alderdom. For

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Tids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 55 + 57 For pkt. 7.3. i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010.

Tids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 55 + 57 For pkt. 7.3. i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010. Lokalcentrene Sydvest. Tids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 55 + 57 For pkt. 7.3. i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010. Senest revideret 30. november 2010 Indsatsområde Mål Handling

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Social - og Omsorgspolitik

Social - og Omsorgspolitik Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over

Læs mere

Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Meta Mariehjemmet Friplejehjem Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2015 Meta Mariehjemmet Friplejehjem Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow 2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

plejehjem for alle Peder Lykke Centret - et mangfoldighedsplejehjem Velkommen Dobrodošli Welcome Soo dhawaw Hoşgeldiniz

plejehjem for alle Peder Lykke Centret - et mangfoldighedsplejehjem Velkommen Dobrodošli Welcome Soo dhawaw Hoşgeldiniz plejehjem for alle Peder Lykke Centret - et mangfoldighedsplejehjem Dobrodošli Velkommen Welcome Hoşgeldiniz Soo dhawaw 2 Velkommen KAN DU FØLE DIG HJEMME PÅ ET PLEJEHJEM I DANMARK? Peder Lykke Centret

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016: GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Demensindsatsen til kvalitetsstandarderne NOTAT Dato: 25. marts 2015 Af: Charlotte Holm Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Botilbuddet Skovsbovej.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ PLEJECENTER ÆRTEBJERGHAVEN

VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ PLEJECENTER ÆRTEBJERGHAVEN VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ PLEJECENTER ÆRTEBJERGHAVEN Udgivet af Ældre og Handicapforvaltningen Dec. 2015 INDHOLD Lidt om os 4 Velkommen! 4 ærtebjerghaven 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag 5 Boligforhold

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Dato 18-09-13. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 12-09-13. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Dato 18-09-13. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 12-09-13. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Rosenvej er godkendt til 4 pladser for børn og unge i alderen 4 til 18 år. Journalnummer Dato

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 5 personalerepræsentanter og de 3 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne Leverandør Frederikshavn Kommune Bofællesskabernes administration Gl. Skagens Vej 13 9900 Frederikshavn Leder: Anne Mette Mortensen Faglig leder: Lene Pix Faglig leder:

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00 Indledning Vi har på vegne af Brønderslev Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte

Læs mere

Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet

Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Marianne Kjer Lisbeth Pedersen 1 Rødovre Kommune

Læs mere

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

PLEJEBOLIGER. Værdigrundlag og Kvalitetsstandarder. Norddjurs Kommune

PLEJEBOLIGER. Værdigrundlag og Kvalitetsstandarder. Norddjurs Kommune PLEJEBOLIGER Værdigrundlag og Kvalitetsstandarder 2008 12. august 2008 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 1.1 Harmonisering...3 2. Lovgivning...4 3. Værdier...4 3.1 Norddjurs Kommunes politik på ældreområdet...5

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 26-11-2002 Mødedato: 26-11-2002 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.15 Mødested: Udvalgslokalet, Fasanvej Fraværende: Ingen # 273531/27-11-2002 Bilags- og indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar

Sammenskrivning af høringssvar 29/5-09 Nedenstående skal ses i sammenhæng med materialet Sammenskrivning af øvrige besparelsesforslag og statusbeskrivelser 12/5-09 Analyseområder Hjemmep lejen Pleje-cent re Højere BTP/ optimering Hjemmeplejen

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Ugandavej

Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Ugandavej Uanmeldt tilsyn 2014 LÆSEVEJLEDNING... 3 UANMELDT TILSYN... 4 PLEJE, OMSORG OG SYGEPLEJE... 5 BESKÆFTIGELSE/AKTIVERING... 6 FORPLEJNING/MAD OG SERVERING... 7 VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 86... 8 SOCIALE - OG

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere