182» maj samfundsfagsnyt. Temanummer om valg Samfundscup. foreningen af lærere i samfundsfag

Transkript

1 182» maj 2011 samfundsfagsnyt Temanummer om valg Samfundscup foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 183: xx. xx 2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / samfnyt@gmail.com Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus info@forlagetcolumbus.dk og bodil@forlagetcolumbus.dk Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra Redaktionen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 SamfundsCup 8 Nyt fra forlaget 10 Artikler TEMA: Valg 11 Med en schweizerkniv for halsen 12 En partiskifter er ikke bare en partiskifter 15 Kampen om den politiske dagsorden inden folketingsvalget 24 Et komparativt blik på den politiske kommunikations kultur i Danmark 28 Sydkorea et nyt pust til IP-undervisningen 44 Fyraftensseminarer og gratis undervisningspakker fra Operation Dagsværk 46 Anmeldelser 50 Kurser 58 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Forsidefoto: Per Rasmussen 2

3 Nyt fra Redaktionen Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. Danmarks Riges Grundlov 32, stk. 4. Det er som bekendt Lars Løkke Rasmussen, der bestemmer hvornår valget skal udskrives, men det afholder ikke diverse politiske kommentatorer fra at gisne om, hvornår statsministeren trykker på valgknappen. Omdrejningspunktet for dette nummer af Samfundsfagsnyt er: VALG! Vi har bedt forskellige universitetsforskere komme med et input til dette tema ud fra det forskningsområde, som de beskæftiger sig med til dagligt. Peter Bro, Syddansk Universitet, behandler under overskriften Med en schweizerkniv for halsen de politiske kommentatoreres indtog i dansk politik mens Ditte Shamshiri-Petersen, Aalborg Universitet, kigger nærmere på, omskiftelighed i den moderne vælgeradfærd. Christian Hjerrild Ovesen, Aarhus Universitet, sætter fokus på kampen om den politiske dagsorden mens Anders Esmark og Mark Blach- Ørsten, Roskilde Universitet, belyser den politiske kommunikationskultur i Danmark ud fra en komparativ vinkel. God læselyst! Marie-Louise Bach Ansv. redaktør samfundsfagsnyt maj

4 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriv kort om en mundtlig prøve Der er i år et ultrakort spørgeskema for mundtlige censorer. Skriv kort, hvad der var godt og/ eller mindre godt ved en prøve, hvor du var mundtlig censor. Det er vigtigt, at du udfylder skemaet én gang, så vi kan få et generelt indtryk af, hvordan det går med de mundtlige prøver. Jeg vil bringe resultatet til efteråret. Da formålet er det generelle indtryk, skal du ikke skrive navne i din besvarelse. Skemaet finder du på dll?idx=bmuamn Noget helt andet er, hvis du vil klage over en bestemt eksamen jf. Eksamensbekendtgørelsen. Så skal du skrive en indberetning til skolens rektor, gerne med kopi til mig. Seks opgaver i september Til de skriftlige prøver i maj og august er der i år udarbejdet tre ordinære opgaver og tre it-opgaver, i alt seks skriftlige opgaver. De vil formentlig i september blive sendt til alle skoler sammen med de øvrige skriftlige opgaver. Lav en aftale med kontoret, så de ikke bliver væk. Der bliver udarbejdet bedømmelsesvejledninger til de fire opgaver i maj, og de vil blive sendt til skolerne pr. mail eller ligge på www. uvm.dk i eksamensperioden. Vejledninger justeres juli 2011 Der vil komme nogle ganske få justeringer af vejledningerne i samfundsfag i juli De vil stå med rødt, og på side 1 vil det være angivet, på hvilke sider der er sket ændringer. Baggrunden for de få justeringer er spørgsmål i løbet af året især vedr. eksamen, som giver anledning til svar og præciseringer, som jeg synes skal stå i vejledningen, således at alle kan se dem og har et fælles udgangspunkt. Så tjek lige vejledningen når du starter på det nye skoleår. Talentudvikling: 12 pil op Jeg skrev i sidste nummer af Samfundsfagsnyt, at man på min side på emu en kunne se en præsentation om talentudvikling i samfundsfag. Bl.a. om hvordan vi kunne vejlede eleverne til en præstation til 12 pil op. Desværre var tegnet pil op gledet ud her i bladet, så der blot stod 12. Men ideen er altså, at man kan vejlede talentfulde elever til at få 12 pil op, hvis de fx anvender litteratur på universitetsniveau i en fremragende besvarelse (opgave, synopsis eller fremlæggelse). Eller hvis de i 1.g laver en fremragende besvarelse ud fra litteratur, vi normalt først bruger i 3.g. Desuden er kontakt til forskere en god metode til at udfordre talenterne. SamfundsCup finale 11. maj Hvilke bud har vores elever på løsning af et samfundsproblem? På har man kunnet tilmelde sin klasse til at deltage i et pilotprojekt i SamfundsCup. Fra syv gymnasier var udvalgt 4 samfundsfagsnyt maj 2011

5 nyt fra fagkonsulenten grupper, som deltog i finalen onsdag den 11. maj kl på Christiansborg. De syv grupper af elever præsenterede deres bud på løsning af et selvvalgt samfundsproblem. Et dommerpanel, der bestod af Johanne Schmidt-Nielsen, Søren Pind og Morten Christensen (Mandag Morgen) udpegede vinderne og overrakte præmien på kr. Du har mulighed for at deltage med en klasse i SamfundsCup i næste skoleår. Se nærmere her i bladet og på Kurser og konferencer 31/8 og i uge 36. Uddannelse i Bæredygtig Udvikling. 7/9: KS-konference. Ny læreplan mm. Odense. Undervisningsministeriet. 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens. 27/9, 28/9, 5/10 og 6/10: AT-konferencer. Undervisningsministeriet /11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner, mundtlige prøver, skriftlige opgaver med og uden it, srp, innovation mm. Efterår 2011: Konferencer om talentudvikling og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer. Undervisningsministeriet 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom og materiale på emu en. Hold selv øje med kurser på og med konferencer på SRP: Problemer og gode eksempler Mange tak til censorerne for respons på SRP! Censorerne skriver, at der generelt er gode opgaveformuleringer i SRP med fint samspil mellem fagene! Her vil jeg dog først fokusere på nogle af de problemer, der ifølge censorerne stadig er for nogle af opgaveformuleringerne: Opgaven er i realiteten enkeltfaglig på den måde, at den kunne være skrevet i det ene fag. Der fremgår ikke, hvordan de faglige mål opfyldes i begge fag. Opgaven er fx en ren historieopgave blot med inddragelse af ideologier. Opfyldelse af faglige mål i samfundsfag kan sikres ved at stille eksplicitte krav om inddragelse af teorier og om en perspektivering til aktuelle samfundsforhold. Eller opgaven kan være en biologiopgave, hvor der nok skal inddrages aktuelle samfundsforhold, men hvor man ikke kan se, hvordan der skal opfyldes faglige mål i samfundsfag fx om anvendelse af teori og begreber. Opgaveformuleringerne er for korte og ufokuserede. Eleven kan skrive om alt muligt, og det er svært at vurdere opgaverne. Opgaveformuleringerne er for lange og for detaljerede. Hvert af de tre spørgsmål indeholder flere taksonomiske niveauer fx både redegørelse og diskussion og er så omfattende, at de hver for sig kunne udgøre en hel srp. I spørgsmål 3 kan elever blive bedt om at spå om fremtiden fx at diskutere mulige fremtidsscenarier. Det er meget svært for eleverne at gøre dette på et fagligt grundlag, og det bliver let til opgaver med jeg tror og hvordan skal man vurdere elevens tro? Når samfundsfag kobles med dansk/sprogfag, er det meget svært at opfylde faglige mål i samfundsfag, hvis der slet ikke sker en kobling samfundsfagsnyt maj

6 nyt fra fagkonsulenten til samfundsfaglig empiri, men alene en kobling mellem teori og fiktion. En del censorer klager over opgaveformuleringer, der alene kræver en kobling mellem teori og fiktion. Tværfaglige krav med samfundsfag og dansk/sprogfag vil ofte være en kobling mellem teori og fiktion, og det giver et fint og frugtbart samspil mellem fagene. Men den samfundsfaglige empiri skal med på en eller anden måde, således at faglige mål i samfundsfag kan opfyldes. Der kan fx ske ved at vedlægge et bilag med statistik eller interviews, som skal inddrages, eller ved at bede eleven om selv at finde og inddrage empiri, som det sker til sidst i de følgende tre opgaveformuleringer: Samfundsfag-dansk/engelsk Social arv Gør rede for begrebet social arv, idet du inddrager Pierre Bourdieus synspunkter. Med udgangspunkt i ovenstående skal du analysere og fortolke Jakob Ejersbos Nordkraft. Udvælg mindst to personer til nærmere behandling. Diskuter hvorvidt samfundet kan forebygge social arv. Du skal inddrage såvel romanen som samfundsfaglige teorier og empiri. Individets fortælling om sig selv i det senmoderne samfund 1. Redegør for Anthony Giddens teori om individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund. 2. Analysér Claus Beck-Nielsens Claus Beck- Nielsen ( ) En biografi (2003) med særlig henblik på, hvorledes Claus Beck-Nielsen problematiserer begrebet identitet og vores normative forestillinger om, hvad en identitet er. 3. Diskutér i hvor høj grad Claus Beck-Nielsens projekt kan bekræftes af Giddens teori om identitetsdannelse og af viden om udstødte i Danmark. Identitetsdannelse og forbrug Med udgangspunkt i en redegørelse for udvalgte sociologiske teorier, ønskes en karakteristik af det senmoderne samfund og det senmoderne individs vilkår og handlemåder. Med udgangspunkt i ovenstående ønskes en analyse og fortolkning af Sophie Kinsellas Shopaholic med særlig henblik på sammenhængen mellem køn, forbrug og identitet. Diskuter og vurder med udgangspunkt i ovenstående positive og negative aspekter ved det senmoderne samfund, samt hvilken holdning forfatteren har til disse i romanen. I denne diskussion skal du inddrage selvvalgt empirisk materiale. Flere eksempler på opgaveformuleringer, som censorerne synes er gode: Samfundsfag-matematik Socioøkonomisk baggrund og politisk adfærd 1. Gør rede for nogle centrale træk ved de socioøkonomiske baggrundsfaktorers indflydelse på politiske holdninger og vælgeradfærd, som de kendes fra den danske valgforskning. 2. Gør rede for relevante statistiske metoder, der kan anvendes til at måle sammenhængen mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og politisk adfærd. 3. Undersøg med inddragelse af de beskrevne statistiske metoder eventuelle sammenhænge mellem socioøkonomiske baggrundsfaktorer og politiske holdninger ved hjælp af materialet i Surveybank (surveybank.aau.dk). 4. Diskutér hvilke faktorer der i nutiden bedst forklarer vælgeradfærden. Ulighed og ulighedsmål Der ønskes: y En redegørelse for begreberne social ulighed og social mobilitet. 6 samfundsfagsnyt maj 2011

7 nyt fra fagkonsulenten y En undersøgelse af forskellige mål for social ulighed og social mobilitet. Undersøgelsen skal indeholde en redegørelse for de matematiske principper, der indgår i de forskellige mål, og der skal indgå statistiske beregninger og figurer/ diagrammer. y En diskussion af forskellige teorier om konsekvenserne af social ulighed. Samfundsfag-engelsk Obama Der ønskes: y En retorisk analyse og fortolkning af Barack Obamas indsættelsestale den 20. januar y En undersøgelse af det amerikanske politiske system med særlig fokus på fordelingen af magten og checks and balances. y En analyse af i hvor stort omfang det er lykkedes for Obama at få gennemført sine valgløfter i løbet af de første to år i præsidentembedet. Herunder skal du inddrage Obamas State of the Union Speech, 27. Januar 2010 (se bilag og politics/28obama.ext.html). y En vurdering af, hvorfor det har været så vanskeligt at få den af Obama ønskede lovgivning vedtaget i kongressen. Redegør for teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt for tendenser inden for facebook med udgangspunkt i The Language of Fakebook og Facebook Speak. y Undersøg engelsksprogede facebook-sider med henblik på at afdække hvordan bl.a. sproget og statusopdateringer bidrager til identitetsdannelsen. y Diskuter hvorledes tendenser i det senmoderne samfund afspejler sig i de processer for identitetsdannelse der kommer til udtryk på Facebook. y Eller diskuter sociale mediers betydning/konsekvenser for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. [ Eller kan ikke anbefales. - BF] Samfundsfag-biologi Redegør for forskellige biologiske forklaringer på fedme og hvordan fedme kan måles Undersøg sammenhængen mellem fedme og social baggrund, og angiv sociologiske forklaringer på fedme Vurder hvordan forskellige livsstilsændringer kan påvirke kroppens energibalance Diskuter og vurder hvilken interesse samfundet har i at bekæmpe fedme og hvilke muligheder der er for at bryde udviklingen Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt maj

8 SamfundsCup-finale på Christiansborgr af Rune Gregersen Årets finale i SamfundsCup blev afholdt på Christiansborg onsdag d. 11. maj. I den historiske fællessal deltog skolevindere fra seks gymnasier. Fra Århus deltog Risskov Gymnasium, Århus Katedralskole & Egå gymnasium, fra Vejle deltog Rosborg Gymnasium og fra København deltog Ørestad Gymnasium og Øregård Gymnasium. Finalisternes projekter handlede om alt lige fra inklusion i Folkeskolen via en mere positiv sproglig omtale af Folkeskolen i offentligheden, Samfundsklippekortet som et klippekort der skulle opdrage til medborgerskab, mikrolån i 3. verdenslande, innovation og entreprenørskab i ungdomsuddannelserne samt offentlige og private løsninger mod madspild. Årets vindere: Risskov Gymnasium Efter en kort votering fra de tre dommere; Kristian Jensen fra Venstre, Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, og Morten A. Christensen fra Mandag Morgen vandt Josefine Hyldgaard Støy, Anne Sofie Højsgaard Hornemann & Lise Thygesen Nielsen fra Risskov Gymnasium. Deres vinderprojekt i SamfundsCup svarede på en meget aktuel problemstilling, nemlig; Hvordan skal den danske regering forholde sig til udemokratiske styrer, der spærrer for inter 8 samfundsfagsnyt maj 2011

9 samfundscup-finale net adgangen og dermed afskærer borgerne fra oplysninger om demokrati?. Dette spørgsmål er meget aktuelt bl.a. i forhold til den aktuelle situation i Nordafrika, som flere steder omtales som Facebook-revolutionen. Løsningen iflg. vinderne var at det internationale samfund udelukkende skulle handle med autoritære regimer via internettet og dermed tvinge en demokratisering igennem. Derudover ønskede vinderne bl.a. også pres og sanktioner i FN. Dommerne fremhævede i deres begrundelse at dette projekt levede op til særligt et kriterium for projekterne, nemlig innovation. Det skyldtes at vinderprojektet iflg. dommerne indeholdt den mest nyskabende ide ideen om handel via internettet som demokratisk drivkraft. Tillykke til vinderne der modtog præmien på kr sponseret af FALS og Forlaget Columbus! SamfundsCup er forankret i FALS-regi og Columbus Fond har indtil videre finansieret de 3 første år af projektet. Deltag i SamfundsCup i 2012 I år har SamfundsCup været et pilotprojekt som har inddraget ca. 250 elever fra København, Vejle og Århus, men næste år er det målet at lave en landsdækkende konkurrence og få mange flere skoler i spil. Dette kræver selvsagt en masse logistik og derfor er det styregruppens håb at få aktiveret mange samfundsfagslærere rundt i landet til at arrangere fem inspirationsdage i efteråret. I september afholdes der kickoff til SamfundsCup for interesserede lærere, mens inspirationsdage med workshops for gymnasieelever afholdes i efteråret I foråret 2012 går selve det afsluttende arbejde med Samfunds Cup i gang ude på skolerne og medio maj 2012 afholdes næste års finale. Følg med i SamfundsCup på samfundsfagsnyt maj

10 Nyt fra forlaget Luk samfundet op Hjemmesiden til Luk samfundet op!, den nye grundbog til c-niveau er nu taget i brug. Alle der har købt bogen har fået tilsendt en adgangskode. Den tilbyder blandt meget andet film, øvelser og opgaver til bogen. Siden vil stadig blive udbygget, dels med nye funktionaliteter, og dels med elevernes egne faglige produkter i form af film og tekster. De nyeste elevproduktioner kan ses på forsiden af www. luksamfundetop.dk uden login. Her har man også adgang til introduktionsfilmen, hvor bogens to forfattere, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, præsenterer ideen bag det samlede undervisningsmateriale. Vi har fået positive tilbagemeldinger på både bogen og det tilhørende website. Begge dele bryder nyt land i forhold til, hvordan undervisningen på c-niveau kan tilrettelægges. Derfor hører vi også fortsat gerne om erfaringer med brug af materialet. Samfundsfag.dk Leksikonet Samfundsfag.dk med 1600 opslag om samfundsfaglige begreber er i dette skoleår frit tilgængeligt. Internetleksikonets navigation med søgefunktion og henvisning til relaterede begreber vil være velkendt for de fleste elever. Forskellen på dette leksikon og andre opslagsværker på nettet er blandt andet, at Samfundsfag.dk er skrevet af erfarne lærebogsforfattere, og at det er opbygget med afsæt i læreplanerne for samfundsfag på a, b og c-niveau. Endelig giver opslagene ikke alene adgang til begrebsforklaringer, men også til mange af de velkendte og mindre kendte figurer og modeller fra forlagets bøger og fra Columbus Web. Vi har brugt megen energi på at luse fejl ud i opslagene og det fortsætter vi med. ipad og iphone App Den digitale Håndbog til Samfundsfag er blevet rigtig godt modtaget. Overraskende mange iphone-brugere har opdaget og downloadet vores app. I løbet af halvanden måned ca Og vurderingerne kan man godt være stolt af: Men ellers har vi travlt med at lave ABC-serien klar til ipad. Temaerne kan købes separat. Indholdet er uændret i forhold til de trykte bøger, men der er lavet interne links i dokumentet så man kan springe rundt på en enkel måde. Digitale bøger ibooks og ebooks er vores betegnelser for udgivelser der anvendes alene på nettet. Man kan købe alle vore titler som password-beskyttet PDF-fil (ebook) og de vil blive klar i løbet af de næste måneder så de klar til det nye skoleår. Vi arbejder på det system der skal håndtere licenserne så den enkelte elev kan få overblik over de bøger der er udleveret. 10 samfundsfagsnyt maj 2011

11 Digitale udgaver ABC-bøgerne kan leveres til ipad og iphone som Apps. Hvert af de 12 temaer kan købes separat, og du kan derved sammensætte den digitale udgave, netop som du ønsker. Hvert tema koster for 1 års licens kr. 10,- og er tilgængeligt i det nye skoleår forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

12 tema: valg Med en schweizerkniv for halsen af Peter Bro, center- og studieleder, professor (MSO) ph.d. Kampen om taletid og spaltemillimeter i de danske nyhedsmedier er blevet intensiveret. For med de politiske kommentatorers fremvækst har samfundsvidenskabens frontløbere fået kniv skarp konkurrence i kampen om, hver dem skal udlægge, hvad der foregår i samfundets store maskinrum.. Svin. Han er et svin, er måske den bemærkning, som bedst indkapsler seneste folketingsvalg. Ordene blev udtalt af formanden for det dengang nystartede parti, Ny Alliance, og Nasar Khaders bemærkning var som mange vil huske - rettet mod en anden af 2007-valgets mest anvendte nyhedskilder: Henrik Qvortrup. Først som sidst fyldte de politiske kommentatorer nemlig meget af valgdæk ningen, og ved valget i 2007 forholdt de sig ikke blot til politkernes holdninger og handlinger, men blev også selv ind imellem gjort til valgets hovedpersoner. Den udvikling i brugen af kommentatorer har ikke stået stille siden 2007, og i det danske nyhedslandskab er den klassiske ekspertkilde, hvis udsagn og udtalelser er baseret på forskningsmæssige meritter kommet i skarp konkurrence med den mere erfaringsbaserede politiske kommentatorer, såsom Peter Mogensen, Michael Kristiansen og Hans Engell. Det er kommen tatorer, der i en journa listisk sammenhæng rummer en lang række potentialer, som selv sam fundsvidenskabernes længste uddannelsesforløb og bedst-publicerende navne kan have vanskeligt ved at hamle op med, når først nyheds møllen maler helt ad helvedes til. Fokusskift fra forskning til erfaring Fokusskiftet i journalistikken fra det forskningstil det er farings baserede hænger ikke mindst sammen med, at mange af medlem mer ne af denne fagligt udflyd ende gruppe af kommentatorer har et større grænseoverskridende poten tiale end de sædvanligvis langt mere speciali se rede forskere. Valgkampens i nyhedsmedierne i 2007 handlede således om alt fra miljø og ind vandring til finanspolitik og mi li - tær-spørgsmål, og det forudsætter umiddelbart inddragelsen af mange forskellige eksperter med dyb specialiseringsgrad. Men hvis nyhedsformidlingen frem for at omhandle konkrete politiske hold ninger og handlinger kan løftes op eller ned, vil nogle måske mene til at fo ku sere på de strategiske overvejelser om det politiske spil, kan kom mentatorer med et solidt Christians borg-kend skab ind drages i stort set alle sammenhænge. Ethvert politisk område kan i den for bind else omformes til a rumme velformulerede overvejelser omkring, hvad der foregår i de enkelte folketings grupper, og hvilke overvejelser af pressestrategisk art, der ligger bag de nye politiske visioner og udspil Her gælder det tilmed særligt for Dan mark, at feltet mellem politik og jour nalistik kun i ringe grad er ble vet genstand for forskning. Politikernes tiltagende afhængighed af journalistikken - og journali stik kens tilsvarende afhæn gighed af politikken - er måske nok erkendt blandt mange praktikere, men omfanget af den ne sammen vævning har i mange år 12 samfundsfagsnyt maj 2011

13 tema: valg undgået forsknings optikken. Det hænger ikke mindst sammen med insti tutionelle forhold, idet det politiske felt traditionel har hørt under samfundsviden skab erne, mens medieforhold - herunder journalistik - traditionelt har hørt under human-videnskaberne. Sort plet på forskningens landkort Resultatet har været, at forholdet mellem journalistik og politik i noget omfang har været et sort plet på for skningens landkort, og i manglen på forskningsbaseret vi den og indsigt har den naturlige journali stis ke løsning derfor været at trække på en ekspertise, der er baseret på erfaring, og som konkret kan forholde sig til, hvad der gemmer sig bag den politiske kommunikation, som de danske journalister der som noget særegent i den vestlige verden selv har kontorer på Chri sti ans borg - personligt oplever, er blevet professionaliseret. I den sammen hæng kan de politiske kommentatorer med en praktisk journalis tisk baggrund og ofte også flere års virke som spindoktorer på Slotsholmen - også trække på et stærkere praksiskendskab til de æste tiske forhold (udtale, udtryk, udseende mv.), som til hverdag såvel som under folke tings valg kamp har betydning for mediernes endelige kildevalg. Mange kommentatorerne sikrer således også journalistikken æstetiske og retoriske kvaliteter, f.eks. talegaver, timing og troværdighed, som er stærkt efter spurgte kompetencer i en konkurrencepræget medieverden, der har svært ved at fastholde publikums opmærksomhed om politiske emner. Kommentatorer som mediernes reklame-agenter At redak tionelle ledere og medarbejdere med leveringssikkerhed i forhold til såvel det æstetiske som det vi densmæssige kan trække på kommentatorer rammer således ind i et aktuelt behov i mange nyhedsorganisationer. Her skal der nemlig produceres stadig flere spaltemillime ter og ind slagssekunder til stadig flere nyhedsmedierede platforme. Den konkurrencesitu ation har også gjort de politiske kommentatorer til et red skab, der ikke alene an vendes til at fylde egne platforme, men i bedste fald også vinder indpas hos mediekonkurrenterne. Fastansatte kommentatorers medvirken i andre nyheds me dier rummer i den forstand en reklameværdi for egen redaktionel virksomhedsdrift. Af samme årsag kan nyhedsorganisationerne også have et praktisk incita ment til at auto-autorise re som det hedder så mundret i forskningslitteraturen - de politiske kommentatorer i egne medier med henblik på at sikre deres gennemslagskraft i andre medier og overfor et andet medie publi kum. Et forhold, som under valget i 2007 kom til udtryk ved et ganske asymmetrisk udbytteforhold. Dengang som nu gælder således det princip, at de enkelte avisers fastansatte kommentatorer ikke optræder hos konkurrenterne i dagbladsverdenen, men til gengæld gerne i elektroniske nyheds medier. Hvorimod politiske kommentatorer uden fast an sæt telse i de traditionelle morgenaviser optrådte i mere frie roller, hvilket blandt andet er med til at forklare, hvorfor Henrik Qvortrup der under valgkampen i 2007 var Se & Hør-redaktør formåede at blive en af de mest citerede ekspert-kilder under valgkampen overhovedet, også selvom nogle medier lagde ham på redaktionel is efter medieopgøret med Nasar Khader. Journalistikkens schweitzerkniv Kommentatorernes mange anvendelsesmuligheder i medieverdenen har gjort dem til en form for journalistisk schweizerkniv, og selvom de måske mestrer få fagpolitiske-områder, så kan de være ganske uundværlige i den stadig mere fortravlede nyhedsproduktion. I hvert fald så læn ge danske forskere ikke bliver bedre til at matche kommentatorernes æstetiske og måske samfundsfagsnyt maj

14 tema: valg især deres noget nær vidensmæssige monopol i forhold til relationen mellem politik og journalistik, Og det er måske for alvor her, at der skal sættes ind, hvis samfundsviden skaben skal tage kilde-kampen op med kommentatorerne om, hvad der genmer sig af politiske overvejel ser under såvel valgkampe som hverdagen. Også selvom det indimellem rummer fare for, at andre af deltagerne i den evigt kværnende mediemølle forsøger at kvase deres kildekonkurrenter med brugen af metaforiske beskrivelser, som trækker veksler på dette stolte landbrugslands måske mest slagteri-ramte firebenede væsen. Få indsigt og nye vinkler om aktuelle politiske emner POLITIK er et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der bringer artikler om politik ud fra mangfoldige akademiske perspektiver. POLITIK lægger vægt på høj faglighed, formidling og politisk relevans. Tidsskriftets koncept er, at det er muligt og nyttigt, at artiklerne er korte, fokuserede og forståelige. Hvert nummer af tidsskriftet går i dybden med et relevant og aktuelt emne. Temaer for 2011: Arktis: Suverænitet, styring og geopolitik Skole- og uddannelsespolitik Skandale! Migration og asyl i relation til EU Særtilbud til medlemmer af FALS: Alle medlemmer af FALS kan bestille et gratis nummer af POLITIK. Spar 20% på årsabonnement: Få 4 numre af POLITIK for kun 320 kr. plus porto. Bestil via forlag@djoef.dk. Angiv navn, adresse og skriv: FALS særtilbud i emnefeltet, så er du sikret rabatten. Skriv om du ønsker at bestille gratis prøvenummer og/eller abonnement. 14 samfundsfagsnyt maj 2011

15 tema: valg En partiskifter er ikke bare en partiskifter af Ditte Shamshiri-Petersen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Indledning Ses der på det seneste årti, så er det i dag mellem hver tredje og fjerde danske vælger, der skifter parti fra et folketingsvalg til det næste. Det vil sige, at det til hvert folketingsvalg er mellem 25 pct. og 30 pct. af vælgerne, der stemmer på et andet parti end det, de stemte på ved valget forinden (Shamshiri-Petersen 2010:8). Omskiftelighed er i den forstand blevet et grundfæstet kendetegn ved moderne vælgeradfærd og dermed også et grundvilkår for de politiske partier. Af samme grund er det interessant, hvad der får vælgerne til at skifte parti. Her skelnes der typisk mellem strukturelle og individuelle faktorer (Hansen et al. 2007:69; Andersen 2008:6). Fremkomsten af nye politiske partier betragtes som en strukturel faktor. Når et nyt parti stiller op til folketinget, vil det i mange tilfælde medføre vælgervandringer. Dette gjorde sig eksempelvis gældende ved jordskredsvalget i 1973, hvor Fremskridtspartiet var hovedårsagen til en rekordstor andel partiskiftere på mere end 40 pct. af vælgerne (Nielsen & Thomsen 2003:67). Det sker dog ikke så tit, at nye partier stiller op. Endnu sjældnere sker det, at de har samme betydning, som Fremskridtspartiet havde i eller Dansk Folkeparti i Ses der i stedet på de individuelle faktorer, så vedrører de bredt formuleret den enkelte vælgers forhold til det politiske liv (Andersen 2008:6). De få undersøgelser af danske partiskiftere der findes, fokuserer på sådanne individorienterede forklaringer, hvor særlige karakteristika ved gruppen af partiskiftere udpeges (Hansen et al. 2007; Andersen 2008; Shamshiri-Petersen 2010). Undersøgelserne har blandt andet vist, at yngre vælgere er mere tilbøjelige til at skifte parti end ældre og at uddannelse har en betydning for partiskift: Jo længere skoleuddannelse jo større tilbøjelighed til at skifte parti. Dette hænger dog delvist sammen med, at ældre ofte har kortere uddannelse end yngre. Tilsvarende tyder undersøgelserne på, at det navnlig er de, der ikke ved ret meget om eller interesserer sig for politik, der ikke er medlem af et parti eller identificerer sig med et, dem der ikke føler særlig stor forpligtelse til at stemme og som ikke stemmer med særlig stor begejstring, der er tilbøjelige til at skifte parti (Hansen et al. 2007:79-82). Endvidere er der en tendens til, at både de vælgere, der har en meget traditionel tilgang til politik og for hvem politik handler mere om oplevelse end rationalitet, lidt oftere skifter parti (Andersen 2008:11-14). Meget peger således på, at det navnlig er vælgere med lav grad af det, Zaller (1992) betegner politisk opmærksomhed og som defineres som the extent to which an individual pays attention to politics and understands what he or she has encountered (1992:21) der skifter parti. Dog er dette ikke entydigt. Undersøgelserne viser nemlig samtidig en tendens til, at de vælgere, der er mest interesserede i politik er mere tilbøjelige til at skifte end de, der er uinteresserede (Hansen et al. 2007:74; Andersen 2008:7) ligesom partiskifterne også er at finde blandt de, der i stort omfang har diskuteret politik samfundsfagsnyt maj

16 tema: valg med familie, venner og kolleger under valgkampen (Hansen et al. 2007:77). Problemfelt Det kunne således tyde på, at partiskifterne ikke er så homogen en gruppe, som litteraturen på området implicit gør dem til. Det synes oplagt, at partiskiftere er ganske forskelligartede, med ulige karakteristika samt motivationer bag deres skift. Dette kunne også være en forklaring på, at det billede der tegnes af dem er lidt uskarpt og til tider tvetydigt. Hansen et al. (2007) har da også tentativt udpeget fire typer af partiskiftere (2007:82-83) hvor skifterne opdeles på baggrund af engagement, refleksion og beslutsomhed. Hvad der kunne være et mindst lige så signifikant skel blandt gruppen af partiskifterne er imidlertid antallet af skift. En sådan distinktion er ikke foretaget i den eksisterende litteratur, men det er oplagt at forvente, at det netop er forskellige typer af vælgere der er tilbøjelige til henholdsvis at skifte parti henholdsvis én gang og flere gange. Det kan tænkes, at meget lav grad af politisk opmærksomhed og involvering - i form af lav grad af viden om, deltagelse i og ansvarsfølelse for det politiske liv i højere grad er faktorer bag flergangsskift, og måske knap så meget engangspartiskift. Ligeledes er det tænkeligt, at den mere oplevelsesorienterede tilgang (jf. Andersen 2008) til politik også primært knytter an til vælgere, der har skiftet parti flere gange - hvorimod der sagtens kan være rationelle begrundelser (op.cit.) bag et enkelt skift. I det følgende undersøges det således, om der er forskelle faktorer i spil for de vælgere, der har skiftet parti én gang og så de, der har gjort det flere gange i træk. Udgangspunktet er de faktorer, tidligere undersøgelser af partiskiftere baserer sig på (jf. Hansen et al. 2007; Andersen 2008). Det drejer sig om faktorer vedrørende vælgernes sociale baggrund, deres politiske opmærksomhed og deltagelse og norm herom, samt slutteligt motivationerne bag deres stemme. 1 Det empiriske grundlag for analysen er de spørgeskemaundersøgelser, der siden 1971 er blevet foretaget af Det Danske Valgprojekt i forbindelse med folketingsvalgene. Mere specifikt drejer det sig om et panel, 2 bestående af respondenter, der har deltaget i valgundersøgelsen både i 2001 og i Igennem panelet er det muligt at identificere respondenternes partivalg både i 1998, 2001 og 2005 og dermed også om de har været stabile igennem alle tre valg, har skiftet én gang eller om de har skiftet to gange. Fra i 2001 og 2005 identificeres partvalget via respondenternes besvarelser umiddelbart efter valget, hvorimod det i 1998 er baseret på, hvad de i 2001-undersøgelsen husker at have stemt på ved valget tre år tidligere. 3 Dette kan dernæst sammenholdes med vælgernes egenskaber og synspunkter 4 og dermed give svar på, om det er forskellige vælgergrupper, der skifter parti henholdsvis en og flere gange. Analyse af engangs- og flergangsskiftere Nedenstående Tabel 1 viser en frekvensfordeling af vælgernes partistabilitet og -skift ved valgene Som det kan aflæses, er det over halvdelen, nærmere bestemt 60 pct., der 1 Af hensyn til denne artikels længde, er det ikke alle faktorer, der er medtaget i eksisterende analyser der medtages. Samtidig vil grupperingen af dem heller ikke være i fuld overensstemmelse hermed. 2 En mere fyldestgørende beskrivelse af panelet findes i Ph.d.-afhandlingen Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata (Shamshiri-Petersen 2010). 3 Det kan betyde en underdrivelse af omskifteligheden, da respondenterne kan være tilbøjelige til at angive samme parti, som det de stemte på i Dog tyder undersøgelser heraf ikke på, at problemet er betydeligt (se Shamshiri-Petersen2010:8). 4 Her skal det bemærkes, at der i de fleste tilfælde vil være tale om egenskaber og synspunkter, som de ser ud i Det er dog enkelte spørgsmål, der kun findes i 2005-valgundersøgelsen. Når dette er tilfældet anmærkes det i tabellerne. 16 samfundsfagsnyt maj 2011

17 tema: valg Tabel 1: Frekvensfordeling, partiskift I pct. (N) Stabil pct. (394) Skiftet 1 gang 26 pct. (174) Skiftet 2 gange 14 pct. (90) I alt 100 pct. (658) har stemt på det samme parti i både 1998, 2001 og pct. har skiftet parti én gang: 11 pct. har skiftet fra 1998 til 2001 og 15 pct. har skiftet fra 2001 til De resterende 14 pct. af vælgerne har skiftet parti både fra 1998 til 2001 og fra 2001 til 2005: Som det fremgår af tabellen, er der tale om relativt lavt antal respondenter. Det skyldes, at der er færre deltagere i panelundersøgelsen end i hovedundersøgelserne (772 respondenter). Dertil kommer, at kun de, der har stemt ved alle tre valg er medtaget. Det vil eksempelvis sige, at de paneldeltagere, der ikke var stemmeberettigede i 1998 eller kan huske hvad de stemte på, er udeladt. Det lave antal respondenter vil have betydning for signifikansen af analyseresultaterne, når der deles op på faktorerne. Dette til trods vil de dog kunne pege på, om der er tendens til, at det er forskellige vælgergrupper, der er tilbøjelige til at skifte parti henholdsvis en og flere gange. Social baggrund Nedenstående tabel 2 viser andelen af henholdsvis stabile vælgere, vælgere der har skiftet parti én gang og vælgere der har skiftet to gange, opdelt på køn, alder og skoleuddannelse. Disse er blandt de vigtigste sociale baggrundsfaktorer, når det drejer sig om at forklare vælgeradfærd og det er således interessant at se, om der forekommer forskel i tilbøjeligheden til at være engangs- og flergangsskifter på tværs af kategorierne i disse. Som det kan aflæses af tabellen, er der i overensstemmelse med tidligere resultater ikke den store forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed til at skifte parti. Dog ses der en tendens til, at Tabel 2: Andelen af engangs- og flergangsskiftere samt stabile opdelt efter social baggrund. I pct. (N) Stabil Skiftet 1 gang Skiftet 2 gange I alt Køn Mænd (374) Kvinder (284) Alder * 45* (45) (118) * (146) (152) * (197) Skoleuddannelse Folkeskole 7 år eller kortere 69* (130) Folkeskole 8-9 år (110) 10. klasse/realeksamen (209) Student (inkl. hf, hhx, htx) (209) Alle vælgere (658) *Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau. samfundsfagsnyt maj

18 tema: valg mænd er en smule mere tilbøjelige end kvinder til at skifte parti én gang, og kvinder omvendt er lidt mere tilbøjelige til at skifte flere gange. Men der er ikke tale om signifikante forskelle. Det er der imidlertid når vi ser på alder. Tidligere undersøgelser har peget på, at yngre er mere tilbøjelige til at skifte parti end ældre (Hansen et al. 2007; Andersen 2010), og her er der blevet henvist til, at partivalget er noget, der stabiliseres med alderen i takt med, at ens politiske præferencer og holdninger grundfæstes (Campbell et al. 1960; Jennings 1989). Dette billede genfindes i nærværende undersøgelse - men det nuanceres også. De yngre vælgere er generelt mere skiftende end de ældre, men hvor de helt unge vælgere (18-29 år) er mere tilbøjelige til at være er engangsskiftere, er de ikke mere tilbøjelige til at skifte flere gange. Omvendt ser det ud til at forholde sig blandt de årige. Også blandt de årige er der større tilbøjelighed til partiskift. Der er her en overrepræsentation af engangsskiftere - men også når der ses på flergangeskift ligger gruppen lidt over. Disse tal er dog ikke signifikante. Forskelle forekommer også når der ses på vælgernes uddannelse. Det lave antal respondenter betyder dog, at kun en enkelt af dem er signifikant Tidligere undersøgelser, både danske og svenske (Hansen et. al. 2007:71-72; Holmberg & Oscarsson 2004:94-95) har peget på, at jo længere uddannelse jo større tilbøjelighed til at skifte parti. Også dette nuanceres her en smule. Tabel 2 kunne tyde på, at længden på uddannelse kun har betydning når det gælder vælgere, der har skiftet parti én gang. Der er stort set ingen forskelle på tværs af uddannelseslængde når det gælder tilbøjelighed til at skifte flere gange. Politisk opmærksomhed I tabel 3 ses en række faktorer vedrørende vælgerens opmærksomhed mod det politiske felt. Forventningen hertil er dog tvetydig: på den ene side kunne man vente, at de vælgere, der i mindst grad følger med i politik også er dem, der vil være mest tilbøjelige til at skifte parti. Studier har nemlig indikeret, at de refleksioner man løbende gør sig om politisk spørgsmål når man følger med, er med til at cementere egne overbevisninger (fx Petty & Cacioppo 1986). På den anden side viser omfattende studier i holdningsdannelse, at jo mere man følger med og jo flere politiske budskaber man udsættes for, desto større påvirkning og potentiel holdningsændring (fx Zaller 1992, 1996). Uanset, er det her interessant, om der er forskel på engangsog flergangsskiftere: Som tabellen viser, kunne analysen her pege på, at interesse i politik har en stabiliserende effekt for partivalget. De vælgere, der er meget interesserede er mindre tilbøjelige til at skifte parti, og navnlig ser interesse ud til at være et værn mod at skifte parti flere gange i træk. Resultatet går umiddelbart imod tidligere undersøgelser (Hansen et al. 2007; Andersen 2008) og er da heller ikke signifikant, men yderligere undersøgelse understøtter, at det er de flergangsskiftende, der er klart mindst interesserede i politik: kun 16 pct. Er meget interesserede mod 25 pct. Blandt engangsskifterne og 29 pct. Blandt de partistabile. Tilsvarende tendens ses i forbindelse med viden om politik. De vælgere, der ved mest om politik er mindre tilbøjelige til at skifte parti flere gange - og de vælgere der med mindst er mest tilbøjelige til det. Dog har interesse ingen betydning for tilbøjeligheden til at skifte parti én gang. Det indikerer, at det primært er flergangs- og ikke engangsskifterne der er karakteriseret ved at være mindre interesserede end gennemsnittet. Da partiidentifikation, i form af loyalitet mod og tilhørsforhold til et bestemt parti, traditionelt set har været en stabiliserende faktor i vælgernes adfærd (se fx Campbell et. al 1960; Converse 1962, 1964) viser Tabel 3 ikke overra- 18 samfundsfagsnyt maj 2011

19 Tabel 3: Andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere , opdelt efter politisk opmærksomhed. I pct. (N) Stabil Skiftet 1 gang Skiftet 2 gange tema: valg Politisk interesse Meget (172) Noget (338) Kun lidt eller slet ikke (147) Politisk viden Høj 67* 25 8* 100 (210) Middel (331) Lav 50* 28 22* 100 (117) Partiidentifikation Identificerer sig med et parti 78* 18* 4* 100 (343) I tvivl (31) Identificerer sig ikke 38* 38* 24* 100 (284) Diskuteret politik under valgkampen Meget (314) Noget (154) Lidt (178) Beslutningstidspunkt I de sidste dage før valget 26* 39* 35* 100 (83) Tidligere i valgkampen 42* 41* 17* 100 (88) Vidste allerede før valgkampen 78* 15* 6* 100 (487) Alle vælgere (658) *Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau. Anm: Beslutningstidspunktet er her et gennemsnit af vælgerens beslutningstidspunkt i 2001 og Kategorierne er således ikke helt dækkende, men er bibeholdt for overskuelighedens skyld. I alt skende, at de vælgere, der ser sig selv som tilhænger af et bestemt parti er markant mindre tilbøjelige til at skifte parti end de, der ikke gør. Tvivlerne er mindre tilbøjelige til kun at have skiftet en enkelt gang. Derimod er de markant mere tilbøjelige til at være flergangsskiftere. Ikke-tilhængerne er derimod mere tilbøjelige både til engangs- og flergangsskift. Vender vi det om vil det altså sige, at flergangsskifterne er kendetegnet ved i mindre grad at være partitilknyttede end engangsskifterne og navnlig de stabile. Politiske diskussioner med familie, venner og kolleger ser ikke ud til at have signifikant betydning for, om man skifter parti henholdsvis en eller flere gange. Dog er der indikationer på, at de, der slet ikke diskuterer, og derved udsættes for politiske budskaber fra omgangskredsen, er lidt mere stabile end gennemsnittet. Tilsvarende kunne noget tyde på, at engangsskifterne er at finde blandt dem, der i størst omfang har diskuteret politik hvorimod flergangsskifterne befinder sig i gruppen af vælgere, der i mindst grad har diskuteret politik. samfundsfagsnyt maj

20 tema: valg Samme mønster ses i forbindelse med beslutningstidspunktet. Ligesom at viden, interesse og partiidentifikation, betyder også en tidlig beslutning om, hvilket parti man vil stemme på ikke overraskende et mere stabilt partivalg. Men igen indikerer tabellen, at der er forskel på engangs- og flergangsskiftere: At engangsskiftere er betydeligt overrepræsenteret blandt dem, der beslutter sig tidligt i valgkampen og lige før valget hvorimod flergangsskifterne kun er det blandt dem, der beslutter sig i de sidste dage, viser tydeligt, at det er flergangsskifterne er dem, der senest beslutter sig for, hvor de vil lægge deres stemme. Involvering Dette kan relateres til, at der også er en større andel flergangsskiftere blandt de vælgere der tilkendegiver, at de stemmer med blandende følelser. Hvor de, der stemmer med stor begejstring i højere grad har været stabile i deres partivalg , er der altså sammenfald mellem de vælgere, der stemte med blandede følelser eller ligefrem følte, at de måtte vælge det mindst onde, og så de, der har skiftet parti både i 2001 og Dette ses af Tabel 4: Det fremgår, at også engangsskifterne er overrepræsenterede blandt de der stemte med blandede følelser eller måtte vælge det mindst onde. Men ikke i så markant grad som flergangsskifterne. Ses der på den anden faktor i tabellen, nemlig vælgernes følelse af forpligtelse til at stemme, så er det da også karakteristisk, at skifternes andel er mindst blandt de, der føler en lille forpligtelse til at stemme Langt de fleste vælgere (80 pct.) føler en meget stor forpligtelse til at stemme, men blandt de, der ikke gør, udgør skifterne en lidt større andel en gennemsnitligt. Rationalitet eller oplevelse Det sidste der skal undersøges er spørgsmålet om politik som oplevelse eller rationalitet (jf. Andersen 2008). I eksisterende litteratur er der skelnet mellem en vælgertypologi, for hvem det umiddelbare, det spontane og det følelsesmæssige vægtes, og så en typologi, hvor viden, holdninger og strategiske overvejelser vægtes (Andersen 2008:11; se også Andersen & Kristensen 2006). Her har tidligere resultater indikeret, at partiskifterne lidt i mindre grad er styret af rationelle overvejelser, og i lidt større grad af Tabel 4: Andelen af stabile, engangs- og flergangspartiskiftere , opdelt efter begejstring og ansvarsfølelse. I pct. (N) Stabil Skiftet 1 gang Skiftet 2 gange Stemte med.. Begejstring eller tilfredshed 71* 21 7* ) Blandede følelser/ valgte det mindst onde 44* 34* 23* 100 (273) Forpligtelsen til at stemme Meget stor forpligtelse (525) Forholdsvis stor forpligtelse 47* 33* 20* 100 (108) Ret lille eller ingen særlig forpligtelse (25) Alle vælgere (658) *Signifikant forskellig fra gennemsnittet på mindst 0,05-niveau. Anm: Spørgsmålet om forpligtelse til at stemme indgår ikke i 2001-undersøgelsen og det er således respondenternes besvarelse i 2005 der vises. I alt 20 samfundsfagsnyt maj 2011