Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Transkript

1 Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

2 Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael Rathje og Mette-Maria Rydén. Feedback i danskfaget 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Andreas Rasch-Christensen Ekstern redaktion: Vibeke Christensen Forlagsredaktører: Anne Marie Vinther og Henriette Mai Rahbek Manuskriptet er fagfællebedømt og pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Preben Kirkegaard, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Thomas R. S. Albrechtsen. Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på undervisning Omslagsdesign: Sisterbrandt designstudio Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Foto s. 168: canstockphoto.com Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Serie: Undervisning og læring ISSN Varenr ISBN

3 Indhold Indledning del Kapitel 1 En generel feedbackmodel i et specifikt fag Af Vibeke Christensen Kapitel 2 Synlig læring, feedbackformer og medlæring som vilkår...31 Af Søren Pjengaard Kapitel 3 Synlig faglighed design af feedback i dansk...55 Af Jens Jørgen Hansen 2. del Kapitel 4 Noahs ark som færge fælles feedback i indskolingen...79 Af Mette-Maria Rydén Kapitel 5 Feedback i skriveundervisningen på mellemtrinnet...93 Af Mette Bak Bjerregaard Kapitel 6 Medieproduktion og feedback Af Stig Toke Gissel

4 Kapitel 7 Faglig mundtlighed et bud på en danskfaglig mundtlighedsdidaktik med et feedbackperspektiv. 119 Af Nadia Raphael Rathje Kapitel 8 Jeg troede, der var mere om Nielsens knallert Af Grete Dolmer Kapitel 9 Feedback i faktatekster Af Sofia Esmann Kapitel 10 Vis mig din skildpadde fortolkning af litterære tekster i udskolingen Af Johannes Fibiger Om forfatterne...189

5 Indledning Feedback fylder meget i den danske skolediskurs i disse år. Det skyldes ikke mindst den newzealandske uddannelsesforsker, professor John Hattie, der i sin forskning viser, at feedback har stor og positiv effekt på elevers læring. Denne konklusion kommer han frem til ved en nærmere undersøgelse af forskningsresultater, der omfatter mange elever/studerende over lang tid, i mange lande, i mange fag og på mange uddannelsesniveauer. Han opstiller sammen med Helen Timperley en generel feedbackmodel, der beskriver effektiv feedback. Imidlertid giver det anledning til forundring, at genstanden for læringen, det faglige stof, ikke fylder meget i Hattie og Timperleys model. I forhold til undervisning af børn konkretiseres Hatties tanker af uddannelseskonsulent, forfatter og direktør James Nottingham i programmet Challenging Learning. 1 I Nottinghams konkretisering bliver faget tydeligere, f.eks. giver han et eksempel på skriveudvikling, hvor indskolingseleven bl.a. skal lære at sætte punktum. 2 Der gives imidlertid intet bud på, hvordan eleven så skal lære at sætte punktum, hvis feedbacken til læreren viser, at han endnu ikke har lært det. Det fagdidaktiske perspektiv er med andre ord ikke tydeligt hverken i Hattie og Timperleys model eller i Nottinghams konkretiserende eksempel. Det fagdidaktiske perspektiv er anledningen til denne bog. Bidragydernes fælles optagethed og omdrejningspunkt er ønsket om at undersøge, hvordan feedback med afsæt i feedbackmodellen kan forstås og bruges i folkeskolens danskundervisning med henblik på at støtte elevers læring af danskfagligt stof. Læseren skal ikke forvente en konsistent gennemgang af, hvordan Hatties tanker om feedback kan overføres til konkret danskundervisning i folkeskolen, men inviteres i stedet gennem bidragydernes forskellige bud med ind i diskussionen om, hvordan denne feedback kan udmøntes i danskfaget på forskellige klassetrin i folkeskolen. Bogen falder i to dele en overvejende teoretisk 1. del og en praksisrettet 2. del. 1. del indledes med en artikel om feedback af Vibeke Christensen. Heri præsenteres og diskuteres Hattie og Timperleys generelle feedbackmodel. En nærmere undersøgelse af, hvorvidt det faglige stof, der er genstanden for læring, er omfattet af modellen, fører til en videreudvikling af modellen. Afslut- 1 Se f.eks. James Nottingham: Nøglen til læring. Dafolo Eksemplet stammer fra James Nottinghams oplæg på konferencen Visible Learning in Schools, København 18. april

6 ningsvis sættes feedbackmodellen ind i en mulig didaktisk kontekst. Læsere med begrænset viden om Hattie anbefales at begynde her, idet de feedbackspørgsmål og feedbackniveauer, som de øvrige artikler refererer til, præsenteres i sammenhæng her. Artiklen udgør endvidere et fælles afsæt for alle de øvrige artikler. Søren Pjengaard belyser i sin artikel Hatties feedbacktænkning i et læringsperspektiv. Det sker først gennem identificering af et samlet tankesæt om elevens tilgang til læring, der beskriver en normativ side ved den ellers deskriptive tilgang. Dernæst sker det ved at diskutere og placere Hatties feedbacktænkning i forhold til fremtrædende læringsteorier. Artiklen afrundes med overvejelser over medlæring og dannelse. Den sidste artikel i 1. del er Jens Jørgen Hansens bud på en kobling mellem feedbackteori, evalueringsteori og danskdidaktik. Artiklen karakteriserer faget i forhold til de formelle målhierarkier og i forhold til forskellige fagsyn faktisk gøres der op med forestillingen om danskfaget til fordel for en forestilling om danskfagene, eller dansk anskuet i fire forskellige positioner. Endelig opstilles der en model for design af feedbackaktiviteter i undervisningen. I bogens 2. del gives der en række konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes bevidst med feedback i danskundervisningen i folkeskolen. Samlet set dækker emnerne for artiklerne store og væsentlige områder af danskfagets indhold, og praksiseksemplerne hentes fra såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Således kommer vi vidt omkring i danskfaget. 2. del indledes med en artikel af Mette-Maria Rydén. Artiklens danskfaglige fokus er vejen til læsning, der går over talesproget, og praksiseksemplet hentes fra indskolingen, hvor hun beskæftiger sig med feedback som dialog. Reifikationsmodellen præsenteres som en didaktisk model og en metode til at arbejde med elevernes sprogforståelse, og feedbackens betydning for dette arbejde behandles. Mette Bak Bjerregaards artikel koncentrerer sig om skriveudvikling og skrivedidaktik, som knyttes til undervisning på mellemtrinnet. Feedback har lange traditioner inden for skrivedidaktikken, hvor den i dansk pædagogisk praksis kaldes respons. Artiklen trækker på denne tradition, og Bjerregaard fokuserer på udvikling af revisionskompetence, fordi denne kompetence kendetegner den kompetente skriver. Feedbackens potentialer diskuteres i forhold til et skriveforløb, der har til hensigt at styrke netop revisionskompetencen. Stig Toke Gissels artikel om medieproduktion henter sine praksiseksempler fra mellemtrin og udskoling. Gissel beskriver forskellige typer af musikvideoer og diskuterer, hvilke der modsvarer et fagligt indhold i danskfaget. Denne præcisering af genren kommer til udtryk i de mål, der sættes for produktions- 8

7 forløbet. Feedback tænkes på forskellig vis ind i produktionsprocessen, mulighederne samles i en model og eksemplificeres i forhold til et konkret produktionsforløb. Nadia Raphael Rathjes artikel omhandler faglig mundtlighed. Artiklen behandler både mundtlighed som lærings- og refleksionsredskab og mundtlighed som genstandsfelt en dobbelthed, der i sig selv er en udfordring. Feedbackmuligheder i forhold til mundtlighed diskuteres, herunder udfordringer forbundet med mundtlighedens flygtighed, og som alternativ til Hattie og Timperleys målrettede feedback præsenterer Rathje en undersøgende og eksperimenterende feedbackform, som betegnes som interaktiv feedback. Artiklens tanker eksemplificeres gennem et praksisforløb om fremlæggelse i udskolingen, men egner sig også til afprøvning på mellemtrinnet. Grete Dolmers danskfaglige fokus er arbejdet med læseforståelse i udskolingen, og feedbacken angår både elevernes feedback til læreren og lærerens anvendelse af feedback til eleverne. Hun ser ligheder mellem de tre feedbackniveauer og deklarativ, procedural og konditional viden, som indgår i arbejdet med læsestrategier. Endelig inddrages den norske skriveforskning til belysning af artiklens problemstillinger. Sofia Esmann beskæftiger sig med faktatekster i udskolingen i lyset af Folkeskolens Afgangsprøve. En konkret afgangsprøveformulering diskuteres med henblik på at udlede de krav, som stilles i opgaven. Den bredde, som opgaveformuleringen udtrykker, indskrænkes og præciseres gennem arbejde med Genrestjernen, og et skema præsenteres som et redskab, der kan støtte eleven i at opstille klare mål for sin egen skrivning. Arbejdet med skemaet indebærer feedback på mange niveauer og med flere agenter. 2. del afsluttes med en artikel af Johannes Fibiger, der fokuserer på litterær fortolkning og i dette perspektiv endvidere inddrager læseprocessen og læseforståelsen. Praksiseksemplerne hentes fra udskolingen med udsyn til læreruddannelsen. Gennem et eksempel på arbejde med en litterær tekst i undervisningen vises utallige feedbackprocesser: elevens feedback til sig selv gennem mødet med teksten, elevens feedback til læreren i kraft af spørgsmål til teksten og lærerens feedback til eleven i form af svar på disse spørgsmål. Feedbackmodellen sammentænkes med stilladseringsbegrebet, og det hele ses i et videnskabsteoretisk perspektiv. Således trækkes der som afrunding på 2. del tydelige tråde tilbage til artiklerne i første del. Bogen henvender sig til dansklærere og lærerstuderende med dansk som undervisningsfag, men den kan også læses af andre med interesse for undervisning i læsning, skrivning, litteratur, mundtlighed og multimodale udtryk kort sagt alle danskfagets indholdselementer. Den kan læses fra ende til anden og 9

8 giver som sådan bud på en danskfaglig feedbackdidaktik, eller den kan læses i uddrag alt efter læserens behov og interesser. Til bogen hører en hjemmeside, hvor der findes supplerende materiale til nogle af artiklerne. Se 10