Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen)
|
|
- Jørgen Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Titel: Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen) ISBN: Forfattere: Christian Ørsted Brandt VisitDenmark cb@visitdenmark.com Lone Allentorp Callard Wonderful Copenhagen lac@woco.dk Birgitte Schultz Sport Event Denmark bs@sporteventdenmark.dk Oktober
3 Forord Denne vejlednings 2. udgave er udarbejdet af VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Internationale sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder står i disse år højt på dagsordenen både nationalt og lokalt. Danmark har således i de senere år været vært for en række store internationale begivenheder som FNs Klimakonference, IOC kongres og World Outgames og senest VM i landevejscykling, men også for en mængde mindre begivenheder af sportslig-, kulturel- eller erhvervsmæssig karakter rundt om i landet. Det store fokus på begivenheder skaber samtidig et behov for indsigt i begivenhedernes økonomiske bidrag til samfundet, lokalt og nationalt. Ikke bare effekter for det private erhvervsliv, men også for lokale og nationale myndigheder, som for offentlige midler ofte er stærkt involverede i både tiltrækning og afvikling af begivenheder. I denne håndbog fokuseres der alene på det turismeøkonomiske nettobidrag, som ikke-lokale deltagere i form af tilskuere, udøvere, erhvervsdrivende eller andet tilfører et lokalområde. Håndbogen svarer dermed ikke på hvad de totale nettoeffekter af en begivenhed er. Det vil på udgiftssiden kræve beregninger af omkostninger til ekstra offentlig service og forbedret infrastruktur og på indtægtssiden fx de langsigtede effekter af fx branding og øget bosætning. Formålet med denne vejledning er at sætte private og offentlige beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt niveau bedre i stand til at vurdere de umiddelbare turismeøkonomiske effekter af enkeltstående begivenheder af erhvervsmæssig, kulturel eller sportslig karakter. Specifikt er det vejledningens sigte at sætte analytikere o.l. i stand til at prognosticere og/eller evaluere de samlede turistøkonomiske effekter af nævnte typer begivenheder. Det er forfatternes ønske, at der ved at stille denne vejlednings metoder og værktøjer til rådighed, bidrages til skabelsen af et opdateret, ensartet og vidensbaseret grundlag at vurdere de umiddelbare turismeøkonomiske gevinster for både det offentlige Danmark og de private aktører i danske begivenheder. Godt udbytte! 2
4 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 AFSNIT 1. FREMGANGSMÅDER TIL EFFEKTBEREGNING... 5 AFSNIT 2. TILFØRT TURISMEOMSÆTNING KRITERIER FOR TILFØRT TURISMEOMSÆTNING BEREGNING AF TILFØRT TURISMEOMSÆTNING...7 AFSNIT 3. TILFØRT TURISMEOMSÆTNINGS AFLEDTE EFFEKTER BESKRIVELSE AF AFLEDTE SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER...9 AFSNIT 4. ANVENDELSE AF PROGNOSEARK ETABLERING AF TILFØRT TURISMEOMSÆTNING ETABLERING AF AFLEDTE EFFEKTER AFSNIT 5. VEJLEDNING TIL DATAINDSAMLING EVALUERINGSPROCES AF BEGIVENHEDER UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER INDSAMLING AF DATA - SPØRGESKEMA BILAG 1. CASES
5 Læsevejledning Denne vejledning er bygget op som et teoretiske såvel som et praktisk værktøj til vurdering af de turismeøkonomiske effekter af en begivenhed. Afsnit 1 beskriver et antal fremgangsmåder der kan anvendes, når den turismeøkonomiske effekt af en begivenhed skal vurderes. Afsnit 2 gennemgår princippet om tilført turismeøkonomi og metoder til vurdering af dens størrelse i forbindelse med en begivenhed. Afsnit 3 gennemgår principperne om turismeøkonomiens afledte samfundsøkonomiske effekter. Afsnit 4 gennemgår prognoseværktøjet, som er et separat Excel regneark, der kan anvendes til enkle estimater af turismeomsætning og dens afledte samfundsøkonomiske effekter. Afsnit 5 viser eksempler på spørgeskemaer, som kan anvendes til gennemførelse af deltagerundersøgelser, samt eksempler på gennemførte begivenhedsanalyser. Vejledningen bygger på følgende hovedkilder: Undersøgelser af deltagerprofiler 1 ved begivenheder af kultur, erhvervsmæssig og sportslig karakter, samt generelle turistundersøgelser af turister i Danmark i regi af VisitDenmark, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen m.fl. Modelberegninger af de samfundsøkonomiske effekter af turismeomsætning i den regionale ligevægtsmodel, LINE, som drives i fællesskab af VisitDenmark, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, de regionale vækstfora m.fl. Definitioner på begivenheder, indsamlingsmetoder mv. bygger på Handbook of Marketing Evaluation Methodologies, udgivet af European Travel Commission i Se side 6 for definition af en deltager 4
6 Afsnit 1. Fremgangsmåder til effektberegning Denne vejledning giver forskellige alternativer til hvordan en beregning af en begivenheds turismeøkonomiske effekter kan gennemføres. For at vælge den bedst egnede metode er der typisk to forhold som skal afklares: 1) Hvor stor præcision ønskes det at få i effektberegningen. Jo højere præcision der ønskes, desto flere resurser skal der anvendes på undersøgelser og modelberegninger i forbindelse med den specifikke begivenhed. I denne vejledning anvises både beregningsmetoder med høj præcision og nogle med lav præcision. 2) Hvornår ønskes effektberegningen gennemført. Hvis effektberegningen skal gennemføres ex ante, dvs. før begivenheden har fundet sted, er det begrænset hvor stor præcision der kan opnås, da alle nøgletal bygger på budgetter og ikke realiteter. Hvis effektberegningen skal gennemføres ex post, dvs. efter at begivenheden er overstået, gives der mulighed for højere præcision, da der kan gennemføres specifikke undersøgelser i forbindelse med begivenheden, baseret på realiteter. I denne vejledning anvises der effektberegningsmetoder til både ex ante og ex post vurderinger. Vejledningen opstiller fire alternative fremgangsmåder til at vurdere den tilførte turistøkonomi fra en begivenhed og de afledte samfundsøkonomiske effekter. De fire femgangsmåder er skitseret herunder i tabel 1.1. Tabel 1.1 Alternative beregningsmuligheder Alternativ Tilført turismeøkonomi fra deltagere, findes ud fra: Tilført økonomisk afledte samfundseffekter, findes ud fra: Timing for anvendelse Præcision 1 Nøgletal fra vejledning Prognosemodel Før/efter begivenhed * 2 Ad hoc deltagerundersøgelse Prognosemodel Efter begivenhed *** 3 Nøgletal fra vejledning Ad hoc modelberegning i LINE/Turisme Før/efter begivenhed ** 4 Ad hoc deltagerundersøgelse Ad hoc modelberegning i LINE/Turisme Efter begivenhed **** 5
7 Afsnit 2. Tilført turismeomsætning 2.1 Kriterier for tilført turismeomsætning Første skridt i en beregning af en begivenheds turismeøkonomiske effekter er fastlæggelse af, hvor meget tilført turismeomsætning, der havner i et værtsområde som følge af begivenheden fra ikke-lokale deltagere. Den tilførte turismeomsætning er derefter grundlaget for at kunne beregne de afledte samfundsøkonomiske konsekvenser (se herom i kapitel 3). For at der kan være tale om en tilført turistomsætning til et område som følge af en begivenhed, skal følgende tre kriterier være opfyldt (i-iii): i. Forbruget skal stamme fra deltagere ii. Deltagerne skal være uden for sædvanligt miljø iii. Deltagerne skal opholde sig i værtsområdet hovedsaglig som følge af begivenheden (i) (ii) (iii) En deltager dækker alle former for tilknyttede personer til en begivenhed; tilskuere, amatørsportsfolk, konferencegæster, officials, artister, professionelle sportsfolk, presse etc. Bidrag fra fx virksomheder er ikke en del af den turismeøkonomiske effekt beskrevet i denne vejledning, men indtægter som evt. skal behandles separat. Hvornår en deltager er uden for sædvanligt miljø er til diskussion. I denne vejledning anbefales følgende definition: deltageren skal have transporteret sig min. 20 km til begivenheden hjemmefra eller komme tilrejsende fra udlandet. Alternativt kan det lades op til deltageren selv i forbindelse med en deltagerundersøgelse at vurdere, om de befinder sig uden for sædvanligt miljø. Kun forbrug fra deltagere, som opholder sig i værtsområdet hovedsaglig som følge af begivenheden på dagen, betragtes som begivenhedsskabt omsætning tilført værtsregionen. Hvis ikke begivenheden er hovedårsagen til, at deltageren befinder sig i området, kan begivenheden ikke tages til indtægt for den tilførte omsætning. Hvilke deltagere, der i forbindelse med en begivenhed opfylder de tre ovenstående kriterier (i-iii), kan fx afdækkes med en deltagerundersøgelse (se spørgeskemaer i eksempel kapitel 4). Ved en ex ante effektberegning er der ikke mulighed for en deltagerundersøgelse, og det må i det enkelte tilfælde vurderes, hvor meget af det begivenhedsskabte forbrug, der vil stamme fra deltagere, som opfylder kriterierne (i-iii). 6
8 2.2. Beregning af tilført turismeomsætning I dette afsnit beskrives mere i detaljer hvordan den tilførte turismeøkonomiske omsætning i praksis beregnes. Den tilførte turismeomsætning er udgangspunktet for den efterfølgende beregning af afledte samfundsøkonomiske effekter. Tilført turismeomsætning til et værtsområde omfatter deltagernes samlede forbrug i værtsområdet til alle fornødenheder umiddelbart før, under og efter begivenheden (ekskl. transport til og fra værtsregionen), så længe kriterierne jf. afsnit 2.1 er opfyldt i tidsrummet for forbruget. Jo mere detaljeret den tilførte turismeomsætning kan opdeles på produkter, desto mere præcist kan det fastslås, hvilke brancher og offentlige instanser, der nyder økonomisk gavn af en given begivenhed. Hvis en del af det begivenhedsskabte turismeøkonomi ikke finder sted i værtsområdet, som fx deltageres transportudgifter til og fra begivenheden eller overnatning uden for værtsområdet, skal det ikke medregnes i den tilførte turismeomsætning til værtsområdet, men behandles separat. Som minimum anbefales det at dele forbruget på følgende kategorier: dagligvarer i detailhandel (føde- og drikkevarer, tobak) restaurant, café og lign. forlystelser, attraktioner og lign.* lokal transport varige forbrugsgoder (shopping) overnatning øvrige vare- og tjenesteydelser. Omfattet er derfor dagligvarer i detailhandel, restauration o.l., forlystelser/attraktioner o.l., lokal transport, varige forbrugsgoder (shopping), overnatning og andre varer og tjenester. Forbruget omfatter tillige forudbetalte varer og tjenester i værtsområdet. *Herunder medtages indtægter fra deltagergebyrer (billetindtægter o.l.) fra ikke-lokale deltagere, i det omfang indtægterne herfra vurderes at skulle dække driftsomkostninger forbundet til selve afviklingen af begivenheden. Om dette er tilfældet, kan i praksis være vanskeligt at afklare i det enkelte tilfælde. Deltagerforbruget afhænger typisk meget af, om det er en sports- eller erhvervsbegivenhed, om det er professionelt eller fritidsbaseret og om det er danske eller udenlandske deltagere det drejer sig om. Tabel 2.1 neden for viser eksempler på allerede undersøgte deltagerforbrug for forskellige typer begivenheder, som kan anvendes til benchmark eller direkte i prognosemodellen i de tilfælde, der ikke gennemføres en deltagerundersøgelse i forbindelse med en begivenhed. 7
9 Tabel 2.1 Udvalgte deltagerforbrug fra undersøgelser Begivenhed Deltagertype Deltagerforbrug pr døgn Erhvervsbegivenhed: Rotary Convention i København (2008) Sportsbegivenhed: World Outgames i Købernhavn (2009) Sportsbegivenhed: VM i idrætsgymnastik i Århus (2006) Kulturbegivenhed: Copenhagen Jazzfestival (2004) Deltager (udenlandsk/dansk) Aktiv (udenlandsk/dansk) Aktiv (udenlandsk/dansk) Tilskuer (udl./dansk med overnatning) Tilskuer (udl./dansk med overnatning) Tilskuer (udl./dansk uden overnatning) kr kr./870 kr. 990 kr./120 kr kr./880 kr kr./450 kr. 740 kr. / 260 kr. Døgnforbrug indgår som en central regneenhed i vedlagte prognoseark, og tabellen herover kan tjene til inspiration og benchmark. 8
10 Afsnit 3. Tilført turismeomsætnings afledte effekter 3.1. Beskrivelse af afledte samfundsøkonomiske effekter Når der for en begivenhed er etableret en tilført turismeomsætning i et værtsområde (se kapitel 2), vil det have en række afledte samfundsøkonomiske effekter på bl.a. værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenuer, ikke bare i værtsområdet, men også i resten af landet, gennem de økonomiske og arbejdskraftmæssige strømme. Når der opstår et tilført turismeforbrug i et værtsområde, vil der ikke bare være effekter i de brancher og virksomheder som direkte afsætter varer og tjenesteydelser til deltagere i en begivenhed, men også i de brancher og virksomheder, som underleverer til disse etc. Endelig vil der for de lønkroner, der tjenes som følge af begivenheden, i både direkte og indirekte tilknyttede erhverv atter skabes en efterspørgsel, som igen skaber værdi og effekt etc. Disse mekanismer og sammenhænge er modelleret i den regionale ligevægtsmodel, LINE, som anvendes af Visitdenmark til at beregne den samlede turismes direkte, indirekte og inducerede effekter (tilsammen afledte effekter) lokalt og nationalt. Denne vejledning stiller udvalgte resultater fra den regionale ligevægtsmodel, LINE, til rådighed, således at det er muligt at estimere størrelsesordnen af de afledte samfundsøkonomiske effekter ud fra en given tilført turismeomsætning uden brug af ad hoc særanalyser (se Alternativ 1 og 3 i tabel 1). LINE modellen stiller tre afledte samfundsøkonomiske nøgletal til rådighed, som også formidles i denne vejledning: - Den afledte bruttoværditilvækst per branche - Den afledte beskæftigelse per branche - Det afledte skatteprovenu på provenutype Derudover indeholder modellen en kommunal dimension, dvs. alle effekter kan allokeres efter, hvilken kommune de havner i. Bruttoværditilvækstseffekten betegner den del af en omsætning, der resterer til aflønning af arbejdskraft og forrentning, efter afholdelse af faste udgifter. Den afledte bruttoværditilvækst vil i første instans være forbundet med brancher, som er direkte forbundet med salg af varer og tjenesteydelser til deltagerne. I indirekte og inducerede led vil bruttoværditilvæksten brede sig til forsyningsbrancher og anden forretningsservice. Beskæftigelseseffekten betegner det antal årsværk som den begivenhedsskabte deltageromsætning afledt skaber i de direkte, indirekte og inducerede led. Mens den direkte beskæftigelseseffekt overvejende skabes i brancher med direkte salg til deltagerne, vil de indirekte og navnlig de inducerede effekter, overvejende ende i diverse forsyningsbrancher og anden forretningsservice. Bemærk at beskæftigelsen opgøres på ar- 9
11 bejdssted, dvs. i dén kommune hvor arbejdsstedet ligger og ikke i den kommune hvor medarbejderen eventuelt bor. Det offentlige provenu, betegner det provenu, som den begivenhedsskabte deltageromsætning tilfører stat, regioner og kommuner. Det offentlige provenu udgøres hovedsagelig af moms og afgifter på det direkte deltagerforbrug af varer og tjenesteydelser, sekundært af selskabsskatter fra virksomhederne og indkomstskatter (stat, kirke, kommuneskat) som følge af den øgede beskæftigelse. Som hovedregel vil den overvejende del af de afledte effekter havne i den kommune, hvori begivenheden finder sted (de såkaldte intra effekter). Den øvrige del af effekterne vil følge de økonomiske og beskæftigelsesmæssige strømme til nabokommuner og længere væk i landet (de såkaldte inter effekter). Der er dog stor variation mellem de enkelte kommuners fordeling af intra og inter effekter ved en given tilført turismeomsætning. Dette hænger sammen med kommunens selvforsyningsevne forhold til de varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, der efterspørges i forbindelse med begivenheden. Tommelfingerregler for den tilførte turismeøkonomis afledte effekter på værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu indgår i prognoseark, se beskrivelse heraf i afsnit 4. 10
12 Afsnit 4. Anvendelse af prognoseark 4.1. Etablering af tilført turismeomsætning Som hjælp til etablering af den tilførte turismeomsætning er der i tillæg til denne vejledning udarbejdet et såkaldt prognoseark, som er et regneark med forudfyldte oplysninger om døgnforbrug for forskellige deltagertyper. Med tilføjelse af brugerens mængdeangivelser omregnet i deltagerdage, kan udregnes en samlet tilført turismeomsætning. Beregning eller estimation af antallet af deltagerdage i forbindelse med en begivenhed er ofte vanskeligt i praksis. Der vil oftest være mange forskellige typer deltagere ved en begivenhed, hver med deres profil i forhold til forbrug, antal deltagerdage etc. Fx vil der i forbindelse med en sportsbegivenhed være stor forskel på profilen af hhv. tilskuere, professionelle deltagere, pressefolk og officials. Der vil i mange tilfælde skulle gives kvalificerede gæt på profilen af hver deltagertype. I den sammenhæng må prioriteringen være, at den gruppe med størst repræsentativitet beskrives mest indgående Etablering af afledte effekter I det supplerende prognoseark til denne vejledning findes tommelfingerregler for den tilførte turismeomsætnings afledte effekter i hhv. bruttoværditilvækst, skatteprovenuer og beskæftigelse. De afledte effekters størrelse er baseret på gennemsnit af turismens afledte effekter i landets fire største byers kommuner i LINE/RTSA Valget af København, Aarhus, Aalborg og Odense som beregningsgrundlag, skyldes at internationale begivenheder i Danmark typisk finder sted her og at turismens generelle sammensætning i netop disse kommuner, ligger tættest på profilen at deltagersammensætningen ved en international sports-, erhvervs- eller kulturbegivenhed. Den spredning af afledte effekter til hhv. værtskommune og resten af landet, bygger dermed også på den gennemsnitlige profil af de fire kommuners modelresultater i RTSA/LINE Anvendes derfor prognosearket til fastlæggelse af de afledte effekters størrelse og spredning jf. alternativ 1 og 2 (se tabel 1, side 4), er det altså under to primære antagelser: - at effekterne spreder sig som i de pågældende kommuner, hvilket er kommuner med et veludviklet erhvervs- og befolkningsgrundlag og dermed selvforsyningsgrad i forhold til efterspørgselen. - at deltagersammensætningen og forbrugsprofilen matcher turistforbrugets sammensætning for de fire kommuner, dvs. med en relativ stor erhvervsturismeandel og kommercielt overnattende turisme. De afledte effekter i det medfølgende prognoseark er derfor alene tommelfingerregler, som kan ligge langt fra det faktiske billede for en konkret begivenhed i en værtskommune. Et mere præcist estimat på de 11
13 afledte effekter, kan fås ved at foretage en kommunespecifik modelkørsel i RTSA/LINE 2008 (henvendelse til VisitDenmark). I praksis startes der i prognosearket med at etablere en tilført turismeomsætning til et værtsområde, fordelt på turismeomsætning fra udenlandske deltagere og turismeomsætning tilført fra danske deltagere. Årsagen til, at turismeforbruget skal deles mellem danske og udenlandske deltagere, er, at de afledte effekter er forskellige. I prognosearket vil der på baggrund af den tilførte turismeomsætning automatisk blive beregnet en størrelsesorden for de afledte effekter. En oversigt over tommelfingerregler for de afledte effekter pr tilført turismekrone, fordelt på dansk og udenlandske tilført turismeomsætning og mellem værtsområdet og landet under eet kan ses herunder i tabel 4.1. I eksemplet herunder er der tilført 100 mio. kr. i tilført turismeforbrug til et værtsområde. Eksemplet har både en variant, hvor det er dansk omsætning og en variant, hvor det er udenlandsk omsætning. De afledte effekter er forskellige alt efter, om det er dansk eller udenlandske omsætning, der tilføres og om det er effekter for værtskommunen eller for landet som helhed. I eksemplet med den danske omsætning er den afledte bruttoværditilvækst af de 100 mio. kr. for værtskommunen 52 mio. kr. Da der ikke er tilført Danmark noget ude fra, er nettoeffekten for hele landet nul. Er turismeomsætningen på 100 mio. kr. derimod tilført fra udenlandske deltagere, er der udover en værtskommunal effekt på 52 mio. også en landseffekt på yderligere 23 mio. kr., eller i alt 75 mio. kr. Det samme gælder for skatteprovenuet, men her er endvidere udpenslet den del af provenuet, som tilfalder værtskommunen selv i form af kommunale indkomstskatter. Ud af en tilført turismeomsætning på 100 mio. kr. ender altså 3 mio. i selve værtskommunens kasse. Endelig er der de afledte effekter i beskæftigelse, som måles i årsværk. Her er der en værtskommunal effekt på 97 årsværk for hver 100 mio. kr. der tilføres i forbrug, mens der i tilfælde af, at omsætningen er udenlandsk, kommer en yderligere landseffekt på 52 årsværk til, i alt 149 årsværk eller kr. pr årsværk. 12
14 Tabel 4.1 Tommelfingerregler til turismeomsætningens afledte samfundsøkonomiske effekter Danske deltageres turistomsætning Udenlandske deltageres turistomsætning Nettoeffekt Nettoeffekt i hele værtskom- i hele lan- Nettoeffekt i Nettoeffekt i værtskommunen landet munen det Turismeomsætning direkte tilført en værtskommune (mio. kr.) Afledt bruttoværditilvækst (mio. kr.) Afledte skatteprovenuer (mio. kr.)* - heraf til værtskommunen (mio. kr.)** Afledt beskæftigelse (årsværk) Kilde: VisitDenmark (RTSA/LINE 2008). *Svarende til offentlige provenuer der skabes i værtskommunen. ** Kommunal indkomstskat (ekskl. kommunal andel af selskabsskat, ejendomsskatter og grundskyld). 13
15 Afsnit 5. Vejledning til dataindsamling 5.1. Evalueringsproces af begivenheder Effektmåling af begivenheder fra dataindsamlingen til den endelige afrapportering er illustreret i nedenstående model. Processen foregår i fire trin: Dataindsamling Beregning og analyse Output/resultater Afrapportering Figur 5.1 Evalueringsproces af begivenheder å 1. Dataindsamling (input) 2. Beregning vha. 3. Output model 4. Afrapportering Beslutte indsamlingsmetode f.eks. interview, spørgeskema & forbered spørgsmål Gennemfør undersøgelse af deltagere i begivenheden Deltager profil (præferencer, demografi mv.) Resultatberegninger på baggrund af vejledning og/eller konsekvensberegninger i LINE modellen Værditilvækst nationalt og kommunalt Omsætning fordelt på forbrugskomponenter Beskæftigelseseffekt (årsværk) kommunalt og nationalt Offentlige provenu fordelt på stat, og kommune Rapport skrivning / Power Point præsentation Dette afsnit giver en vejledning i indsamling af data til beregning af en given begivenheds turistomsætning, dvs. trin 1 i modellen herover. Der gives desuden et eksempel på et spørgeskema (se afsnit 5.2), som kan anvendes til gennemførelse af deltagerundersøgelse, samt cases (se bilag 1) på gennemførte begivenhedsanalyser. 5.2 Udvælgelse af respondenter Alle kvantitative og kvalitative analyser baseres på et fastsat minimum af respondenter, således at undersøgelsen bliver repræsentativ og graden af stikprøveusikkerhed kan estimeres. 14
16 I tabel 5.1 herunder er listet det anbefalede antal respondenter, der bør indhentes information fra for at sikre et repræsentativt udsnit af totalpopulationen. Tabel 5.1 Anbefalet antal respondenter Antal deltagere i alt i begivenheden Anbefalet antal respondenter i undersøgelsen < Minimum Minimum 400 > Minimum interviews Nedenstående viser tommelfingerregel for tilfældig stikprøveusikkerhed. Således at forstå, at viser en stikprøve, at f.eks. 30 pct. af respondenterne er dagsturister, er det reelle tal med N = 400 mellem 25 pct. og 35 pct. Tabel 5.2 Stikprøveusikkerhed N = 100 medfører 10 pct. usikkerhed N = 400 medfører 5 pct. usikkerhed N = 1600 medfører 2,5 pct. usikkerhed (N= stikprøvestørrelsen) Graden af henholdsvis danske og udenlandske deltagere kan variere meget fra begivenhed til begivenhed. Ud fra ovenstående forslåede antal respondenter i tabel 5.1 er det muligt at underinddele i følgende segmenter: Danske lokale deltagere (dvs. inden for sædvanligt miljø/bosat i værtskommunen) Danske deltagere uden for sædvanligt miljø/bosat uden for værtkommunen med/uden overnatning Udenlandske deltagere med/uden overnatning. Ønskes yderligere segmentering f.eks. på de enkelte nationaliteter skal man sikre sig, at man får et repræsentativt deludsnit. Er deludsnittet meget homogent, (dvs. respondenterne har samme nationalitet og samme funktion/rolle) anbefales et deludsnit på minimum 25 respondenter. 15
17 Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af respondenterne skal ske tilfældigt inden for de forskellige undergrupper. Dette er ekstremt vigtigt for at opnå et så repræsentativt udsnit som muligt. Boksen herunder lister en række anbefalinger / områder, man bør være opmærksom på for at sikre et repræsentativt udsnit. Tabel 5.3 Udvælgelse af respondenter Anbefalinger ved udvælgelse af respondenter: - Tilfældig udvælgelse (f.eks. hver 5. person) - Udvælgelsen bør ske fra flere lokaliteter på det sted, hvor begivenheden afvikles. - Bemærk specielt ved sportsbegivenheder kan der være såkaldte hviledage, hvor respondenternes forbrug kan være højere end på andre begivenhedsdage. - Bemærk specielt ved sportsbegivenheder kan hele sektioner eller tribuner være forbeholdt sponsorer med atypisk forbrugsmønster - Udvælgelse fordelt på hele tidsrummet for begivenheden (evt. over flere dage) og tilfældigt (fx hver 10. eller den næste person, som opholder sig på et bestemt punkt) - Vær opmærksom på butikkers lukkedage, hvorved deltagernes forbrug kan være lavere på disse dage (typisk weekendevents) 5.3 Indsamling af data - spørgeskema Til brug i forbindelse med indsamling af data er der udarbejdet en generel spørgeramme (se herunder). Udover dette spørgeskema, som indeholder alle obligatoriske ( need to know ) spørgsmål, er det naturligvis muligt at supplere med yderligere spørgsmål, som er relevante for den specifikke undersøgelse. Brugen af denne spørgeramme gør det muligt at beregne begivenhedens turismeomsætning og efterfølgende økonomiske effekter, jf. denne vejledning. Det er naturligvis muligt at kombinere spørgsmålene på forskellig vis samt slette eller tilføje yderligere. Spørgerammen bør dog som minimum kunne opfylde nedenstående mål. Metoden er her tiltænkt som værende korte personlige interviews, men anden metode kan naturligvis bruges f.eks. online spørgeskema, som udsendes til respondenterne efter indsamling af adresser. Spørgerammens mål er at: Profilere deltagere efter relevante karakteristika (sociodemografi etc.) 16
18 Kvantificere fordelingen mellem lokale og ikke-lokale kommende danske 2 og udenlandske deltagere i begivenheden. Det er vigtigt at fastslå denne fordeling, da de samfundsøkonomiske effekter alene skabes af de ikke-lokale deltageres forbrug. Fordele deltagerne efter formål med besøg (turister, deltagere, presse mv.) Kvantificere andelen af turister med overnatning på destinationen. Kvantificere fordelingen mellem overnatninger og dagsbesøg. Bestemme det gennemsnitlige døgnforbrug under opholdet pr. forbrugskategori. Bestemme andelen af deltagere, for hvem begivenheden er målet for/hovedårsagen til rejsen. Bestemme andelen af deltagere, der forlænger opholdet før/efter begivenheden (opholdslængde). Bestemme overnatningsformen (hotel, vandrerhjem, camping, privat overnatning mv.) Forslag til en generel spørgeramme med obligatoriske (need to know) spørgsmål er opstillet herunder. 2 Dvs. personer uden for sædvanligt miljø og uden for værtskommunen/regionen (20 km. væk) 17
19 Tabel 5.4 Spørgeramme I Generel information om interview og respondent Begivenhed: Dato for interview: Hvor finder interviewet sted: Navn på interviewer: Respondentens køn: Mand Kvinde Intro: Goddag mit navn er [XXXX] jeg kommer fra [XXXX]. Vi gennemfører i øjeblikket en undersøgelse af de besøgendes adfærd ved denne begivenhed på vegne af XXXX. Må jeg i den forbindelse ulejlige dig med nogle spørgsmål, som tager max. X antal minutter at besvare? II Spørgsmål 1. Screening spørgsmål Er du i XX [navn på by/kommune] i forbindelse med XX [navn på begivenheden]? Alternativ formulering Er XX [navn på begivenheden] hovedårsagen til at du befinder dig i XX [navn på by/kommune]? Ja: Nej Hvis nej afbrydes interviewet 2. Hvad er dit nuværende bopælsland? Land: Hvis Danmark gå til spg. 2a ellers spg.3 2.a Screening spørgsmål Hvilken kommune (evt. region) bor du i? Kommune/region: Hvis værtskommune/region afsluttes interview 3. Hvad er din primære rolle i forbindelse med XX [navn på begivenhed]? a) Aktiv deltager/udøver): b) Tilskuer / pårørende: c) Presse/media: d) Andet: Ovennævnte kan er erstattes af andre roller efter relevans 4. Hvor mange overnatninger forventer du at Antal overnatninger: 18
20 have i værtkommunen og eller anden del af Danmark i forbindelse med XX [navn på begivenhed]? 5. Hvilken overnatningsform benytter du primært under selve begivenhedsopholdet? Ingen (antal dagsbesøg): Hvis ingen gå til spg. 6 Hotel: Vandrerhjem: B&B/private værelser: Familie/venner: Camping: Lejet feriehus: Andet: 6. Hvor mange penge har du brugt/forventer du at bruge personligt i indeværende døgn (24 timer) på følgende forbrugskategorier? Bemærk: eksklusivt forbrug på entrébilletter og/eller registreringsgebyrer til begivenheden. (se note 1) 1. Overnatning: 2. Restaurant/café/burgerbar: 3. Dagligvare i detail (føde- og drikkevare, tobak): 4. Entré udflugter/forlystelser (attraktioner, museer mv.): 5. Lokal transport (benzin, taxi, billetter til bro, bus, tog, etc.): 6. Shopping: 7. Øvrige varer og tjenesteydelser, f.eks. frisør, tlf., merchandise: 8. Andet: Valuta, hvis ikke DKK: CHECK spørgsmål 7. (Hvis dagsturist spring over spg. 7) Hvor meget afviger det seneste døgns forbrug fra dit gennemsnitlige forbrug under opholdet? Du kan svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget lavere end dit normale forbrug, 3 dit normale forbrug og 5 meget mere end dit normale forbrug under opholdet. a) Meget lavere (50-100%) b) Noget lavere (20 50%) c) Ca. på samme niveau d) Noget højere (20-50%) e) Meget højere (50-100%) f) Ved ikke 19
21 Note 1: Dette forbrug er forbrug eksklusiv udgifter til evt. entrébilletter og/eller registreringsgebyrer. Det samlede beløb for entré/registreringsgebyr indhentes fra arrangørerne hvis muligt. Hvis ikke muligt kan der suppleres med nedenstående to spørgsmål: 1. Hvor mange begivenhedsdage har du købt billet til? Antal dage: 2. Hvor mange penge har du brugt på din(e) entrébilletter / registreringsgebyr i alt (alle dage)? Beløb i DKK (evt. anden valuta): 20
22 Bilag 1. Cases Begivenhed: World Outgames, august 2009 i København (amatør sports- og kulturarrangement) Metode: Alternativ 2 (deltagerundersøgelse + prognoseark, LINE 2008) Fremgangsmåde: Deltagerprofil fastlagt ud fra ca personinterviews med deltagere (tilskuere, sportsfolk, officials, medier) og opregnet ud fra estimater for populationen (arrangøroplysninger). Resultater: Begivenheden skabte deltagerdøgn (heraf 89 pct. udenlandske) og en tilført turismeomsætning på 78 mio. kr. (hvoraf 92 pct. udenlandsk). Prognosemodellen beregnede en afledt bruttoværditilvækst på 58 mio. kr., skatter på 14 mio. kr. og en beskæftigelseseffekt på 123 årsværk. Se den fulde analyse her: B B4045B7E/0/WorldOutgameseffektmålingendelig.pdf Begivenhed: IOC session og konges, oktober 2009 i København (erhvervs- og kulturarrangement) Metode: Alternativ 4 (desk research + prognoseark, LINE 2008) Fremgangsmåde: Deltagerprofil fastlagt ud fra arrangøroplysninger om overnatningsform, opholdslængde mm. for deltagerne og opregnet ud fra estimater for populationen (arrangøroplysninger). Resultater: Begivenheden skabte deltagerdøgn (heraf 100 pct. udenlandske) og en tilført turismeomsætning på 64 mio. kr. (hvoraf 100 pct. udenlandsk). Prognosemodellen beregnede en afledt bruttoværditilvækst på 53 mio. kr., skatter på 20 mio. kr. (hvoraf 1 mio. til Københavns kommune) og en beskæftigelseseffekt på 116 årsværk. Se den fulde analyse her: Begivenhed: Rotary Convention, 2006 i København (erhvervsarrangement) Metode: Alternativ 2 (deltagerundersøgelse+prognosemodel, LINE 2006) Fremgangsmåde: Deltagerprofil fastlagt ud fra ca. 660 personinterviews med deltagere og opregnet ud fra estimater for populationen (arrangøroplysninger). Resultater: Begivenheden skabte en tilført turismeomsætning på 154 mio. kr. i Storkøbenhavn (hvoraf 94 pct. udenlandske). Prognosemodel- 21
23 len beregnede en afledt national værditilvækst på 101 mio. kr., en beskæftigelseseffekt på 240 årsværk og skatteprovenu på 50 mio. kr. Se den fulde analyse her: Begivenhed: VM i idrætsgymnastik okt i Århus (professionelt sportsarrangement) Metode: Alternativ 2 (deltagerundersøgelse + prognoseark, LINE 2006) Fremgangsmåde: Deltagerprofil fastlagt ud fra ca. 500 personinterviews med deltagere (tilskuere, gymnaster, officials, medier) og opregnet ud fra estimater for populationen (arrangøroplysninger). Resultater: Begivenheden skabte deltagerdøgn (heraf 61 pct. udenlandske) og en tilført turismeomsætning på 44 mio. kr. (hvoraf 80 pct. udenlandsk). Prognosemodellen beregnede en afledt bruttoværditilvækst på 26 mio. kr., skatter på 15 mio. kr. og en beskæftigelseseffekt på 44 årsværk. Begivenhed: Copenhagen Jazzfestival 2004 i København (kulturarrangement) Metode: Alternativ 2 (dog kun deltagerundersøgelse) Fremgangsmåde: Deltagerprofil fastlagt ud fra ca. 500 personinterviews med deltager (tilskuere) og opregnet ud fra estimater for populationen (arrangøroplysninger). Resultater: Begivenheden skabte deltagerdøgn og en tilført turismeomsætning på 13,7 mio. kr. (hvoraf 49 pct. udenlandsk). 22
24 Find andre evalueringer af begivenheder herunder: Sport Event Denmark: Kontaktperson: Birgitte Schultz, Wonderful Copenhagen: Kontaktperson: Lone Alletorp Callard, VisitDenmark: Kontaktperson: Christian Ørsted Brandt, 23
Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen)
Titel: Turismeøkonomisk effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder Forsidefotos: DenmarkMediaCenter.com og Sportsagency for Sport Event Denmark (VM i landevejscykling, Challenge Copenhagen)
Læs mereInstruktion til brug af prognosemodellen for events
Instruktion til brug af prognosemodellen for events 1.0 Introduktion Modellen kan bruges både før en begivenhed (pre-event), og efter en begivenhed har fundet sted (post-event). Pre-event kan modellen
Læs mereInstruktion til brug af prognosemodellen for events
Instruktion til brug af prognosemodellen for events 1.0 Introduktion Modellen kan bruges både før en begivenhed (pre-event), og efter en begivenhed har fundet sted (post-event). Pre-event kan modellen
Læs mereVejledning i samfundsøkonomisk effektmåling af begivenheder
Forord Denne vejledning er udarbejdet af VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark (tidligere Idrætsfonden Danmark), i tæt samarbejde med Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning,
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske
Læs mereInstruktion til brug af prognosemodellen for events
Instruktion til brug af prognosemodellen for events 1.0 Introduktion Modellen kan bruges både før en begivenhed (pre-event), og efter en begivenhed har fundet sted (post-event). Pre-event kan modellen
Læs mereCopenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse
Copenhagen Jazz Festival 2004 Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Danmarks Turistråd November 2004 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for analysen... 4 2.1. Hvorfor undersøge jazzfestivalen?...4
Læs mereTurismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereDestination Bornholm Event tracking april 2016
TV2 Bornholm TV2 Bornholm Destination Bornholm Event tracking april 2016 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af april-events 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2
Læs mereFat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013
Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereGengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.
Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme Juli 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark
Læs mere# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord
Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,
Læs mereSamlet turismeomsætning 164.169.544 kr. 170.456.063 kr.
Giro d Italia 2012 RESUME I starten af maj begynder Giro d Italia 2012, og de første tre etaper køres i Herning og Horsens. De deltagende hold præsenteres i Herning d. 4. maj, og de følgende tre dage cykles
Læs mereTurismerelaterede arbejdspladser
TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet
Læs mereTabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014
Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014 OVERSIGTSTABELLER... 2 Oversigtstabel 1. Roskilde, 2014... 2 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014... 2 SEKTION
Læs mereTabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014
Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014 INDHOLD OVERSIGTSTABELLER... 3 OVERSIGTSTABEL 1. VIBORG KOMMUNE, 2014... 3 OVERSIGTSTABEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE AFLEDTE EFFEKTER, 2014...
Læs mereDestination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1
Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Folkemødet i Allinge 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide 2 Introduktion
Læs mereSyddansk Camping analyse
Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 14/13320 Dato: 3. juni 2014 Udarbejdet af: Malene Nordestgaard Laursen E-mail: mnl@rsyd.dk Telefon: 76631747 Udbudsbeskrivelse
Læs mereNøgletal for turismen i Hjørring Kommune
Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 29. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2130 Jour. nr.: 00.01A01 Ref.:
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs merewww.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009
www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900
Læs mereStatistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism
Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereOmkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)
Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereVM i kvindehåndbold 2015
VM i kvindehåndbold 2015 Tilskueroplevelse og turismeøkonomiske effekter VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse VM i kvindehåndbold 2015 Forord Den 5. til 20. december 2015 blev VM i kvindehåndbold afviklet
Læs mereKORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN
KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereStatus for turisterhvervet
Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype
Læs mereDe samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015
De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Randers
Turismens økonomiske betydning i Randers VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Randers Kommune Udgivet af: VisitDenmark for VisitRanders Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mere- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereFlere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! Velkommen som BasisPartner 2014
Velkommen som BasisPartner 2014 Flere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! BasisPartner 2014 BasisPartner Du får eksklusiv synlighed af din virksomhed i vores InfoCentre Som BasisPartner
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs merePå cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark
På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag
Læs mereØKONOMISKE EFFEKTER AF BYUDVIKLING AF INDRE KOLDING HAVN
ØKONOMISKE EFFEKTER AF BYUDVIKLING AF INDRE KOLDING HAVN Udarbejdet for: 3-10-2018 Udarbejdet for: STENDER Udarbejdet af: Realise ApS Projektnummer: 1033.02 Forsidefoto Kilde: Tegnestuen Mejeriet A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008
2011 Turismens økonomiske betydning i Nyborg kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008
2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008
2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereOmkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder
Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008
2011 Turismens økonomiske betydning i Faaborg-Midtfyn kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereEventen har været afviklet siden 2010 og har udviklet sig til verdens største IRONMAN triatlonfestival med mere end 9.000 tilmeldte i 2015.
Bilag 4. Eventvurdering - Ironman Copenhagen 2016 Link til ansøgningen IRONMAN Copenhagen er en triatlonfestival, der består af tre dage (torsdag, fredag og lørdag) med motionstriatlon, 4:18:4 (400 meter
Læs mereKommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift
Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det
Læs mereTurismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008
2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens
Læs mereTurisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016
Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus Skanderborg 13. april 2016 Agenda Baggrund Status Gæsteservice i Aarhus Baggrund Kommunerne iværksatte i 2014 en proces i regi af Business Region
Læs mereKystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2
Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereAnsøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer
Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold
Læs mereDette notat beskriver de potentielle økonomiske turismeeffekter af projektet.
Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon
Læs mereVilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud
Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereINTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND
Antallet af biosupermarkeder er steget og vurderes fortsat at stige Vi vil have sund og næringsrig mad, men det skal gå hurtigt INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Danskerne skaber fællesskaber
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereAnsøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sendes til kommunen Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ringkøbing-Skjern Kommune Ansøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi-
Læs mereDestination Bornholm. Fra empiri til flere overnatninger
Destination Bornholm Fra empiri til flere overnatninger Indhold Destination Bornholm Turismens betydning for øen Hvad er fundamentet for vores markedsføring? Omsætning af empiri til kampagnerkommunikation
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereSamfundsregnskab Bornholms Regionskommune
Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto-as.dk Indhold 1 De hårde facts...1 1.1
Læs mereCampinganalyse 2006. En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer
Campinganalyse 2006 En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer Campingrådet juni 2007 1 Dansk camping 2006 1. Sammenfatning Dansk
Læs mereMotorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Læs mereUd over rampen med eventkommunikation
Ud over rampen med eventkommunikation Agenda 1 Om Sport Event Denmark 2 Cases: UCI Bike City & VM ½ maraton 3 Opsamling Regeringen Dansk idræt Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt:
Læs mereBrugerkontekstuelle analyser
Brugerkontekstuelle analyser SMP Analyse og Model Da vi skal udvikle en app, forudsætter det at vi fastlægger vores konsumentenheder til at skulle have en Smartphone. Derudover er appen rettet mod en bestemt
Læs mereBønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS
Læs merePanelundersøgelse. Danhostel
Panelundersøgelse Danhostel September 2009 - Indholdsfortegnelsen - 1. INDLEDNING... 3 2. RESULTATER... 4 2.1 DANHOSTEL SEKTIONEN...4 2.2 VANDREHJEM SEKTIONEN...8 2.3 ERINDRING AF REKLAME SPOT...10 2.4
Læs mereForslag til. model for partnerskab for drift af turistservice
Forslag til model for partnerskab for drift af turistservice 9. juni 2010 Indhold: 1. Turismen i Hjørring Kommune...2 2. Partnerskab med lokale turismeoperatører...4 3. Model for partnerskab...5 4. Økonomi...7
Læs mereDestinationsmonitor. Januar til april 2016. VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse
Destinationsmonitor Januar til april 2016 VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :
Læs mereNaturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010
Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI-UDGAVE revideret september 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10
Socialministeriet Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets målgruppe... 2 4 Ansøgerkreds... 3 5 Projektperiode...
Læs mereAFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK
L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes
Læs mereTurismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne
Læs mereTurismen i Region Nordjylland i tal. Udarbejdet af VisitDenmark for VisitNordjylland. August 2010
Turismen i Region Nordjylland i tal Udarbejdet af VisitDenmark for VisitNordjylland. August 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 ISBN 87-87393-68-9 Forfattere: Christian
Læs mereTurismens vækstpotentiale i Region Midtjylland
Center for Analyse og Erhvervsfremme Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland 2010 SÆRKØRSEL: FERIEGÆSTERNES MOBILITET I OG UDEN FOR REGION MIDTJYLLAND HOVEDDELE ARBEJDSRAPPORTER + HOVEDRAPPORT DEL
Læs mereAllerød Symposier et forslag
per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog Vækst: Indgang til Tusindårsskoven. Allerød Symposier et forslag Efter ordbogen var symposier oprindelig et lærd drikkelag i det gamle Grækenland, især gjort
Læs mereMøn aktivitetsplan vurdering og anbefaling
Møn aktivitetsplan vurdering og anbefaling Juni 2014 Sammenfatning af og vurdering af de genererede aktiviteter Oversigt vurderinger af ideer Effekt point fra 1 til 5-5 er størst effekt Implementering
Læs mereTurismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den
Læs mereKonsekvenser af fedtafgiften
Økonomisk analyse fra HORESTA december 2011 Konsekvenser af fedtafgiften for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den indbefatter, at der skal betales
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereDM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN
Til SkillsDenmark Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2016 DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BE- TYDNING FOR VÆRTS- BYEN DM I SKILLS DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR VÆRTSBYEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus
Læs mereHandels- og turismeundersøgelse. Blandt borgere i Slesvig/Holsten. Handels- og turismeundersøgelse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726
Handels og turismeundersøgelse Blandt borgere i Slesvig/Holsten Handels og turismeundersøgelse Handels og turismeundersøgelse Feltperiode: Den 13. februar 18. februar 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte
Læs mereNØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER
NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER ARBEJDSPAPIR NR. 3 KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR 3. NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYSTKOMMUNER
Læs merePræsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget
Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget Af Dameudvalget, ved Tina Dideriksen 2016 ambitioner Damudvalget ønsker at rekruttere to medlemmer til udvalget gerne fra
Læs merewww.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark
www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99
Læs mereHolbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse
Holbæk Erhvervsforum Medlemstilfredsheds-analyse November 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden 29.10 16.11.2012 Målgruppe 483 virksomheder i
Læs mere