26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

Transkript

1 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om aktieselskaber, anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om anpartsselskaber og anordning om ikrafttræden for Grønland af årsregnskabsloven. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut (formand) Landstingsmedlem Emilie Olsen, Atassut Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne Erhvervsudvalget har på baggrund af forslagets 1. behandling under FM 2008 foretaget en gennemgang af beslutningsforslaget. Forslagets indhold Landsstyret ønsker med forslaget at opdatere selskabslovgivningen, således at denne svarer til den gældende lovgivning i Danmark og andre vestlige lande. Denne opdatering er nødvendig for at sikre, at udenlandske virksomheder fortsat vil interessere sig for at investere i Grønland og sikre, at grønlandske virksomheder har mulighed for at ekspandere og konkurrere på et internationalt marked. De nuværende love om årsregnskab, aktieselskaber og anpartsselskaber indeholder i dag mange regler, som pålægger virksomhederne opgaver, der kan anses som unødvendigt bebyrdende for virksomhederne. Disse regler ophæves med det fremlagte forslag. Revisionspligten for visse små virksomheder er ophævet. Derudover er tidsfristerne for indsendelse af forskellige oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i årsregnskabsloven overalt forlænget med tre uger. FM 2008/48 J.nr /08FM

2 Landsstyret har i den forberedende proces arbejdet for at sikre, at virksomheder i Grønland får nytte af de lempelige regler, som følger af EU-lovgivningen. De tre nye love sørger således for, at virksomheder i Grønland, i lighed med virksomheder i EU-lande, i langt større grad, frivilligt kan drage nytte af et lempeligere regelsæt. Desuden vil virksomheder, som ikke er registreret på børsen, nu få mulighed for at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, såfremt de ønsker det. Der gennemføres endvidere en række administrative lettelser for selskaber, der er ejet af Hjemmestyret. Disse selskaber skal som hovedregel ikke længer følge de mere omfattende regler, som i dag gælder for hjemmestyreejede selskaber. Forslagets 1. behandling i Landstinget Siumut tilkendegav tilfredshed med, at der med forslaget tilstræbes en mere tidssvarende lovgivning. Inuit Ataqatigiit var ligeledes enige i, at lovgivningen skal harmoniseres med tilsvarende internationale regler. Inuit Ataqatigiit var endvidere positivt indstillet overfor forslagets mål for at lette den administrative byrde på de mindre virksomheder. Dog blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af at ophæve revisionspligten for de små virksomheder. Inuit Ataqatigiit påpegede desuden, at der med afskaffelse af kravet om, at hjemmestyreejede aktieselskaber skal følge reglerne for statslige aktieselskaber, lægges op til en væsentlig ændring af retstilstanden. I den forbindelse efterlyste Inuit Ataqatigiit oplysninger om, hvilke selskaber der fortsat skal opfylde kravene til statslige aktieselskaber. Demokraterne udtrykte ligeledes tilfredshed med at reglerne søges tilpasset til internationale regler, ligesom bl.a. muligheden for elektroniske bestyrelsesmøder blev hilst velkommen. Demokraterne fandt dog anledning til at rejse en række spørgsmål. Herunder ønskede Demokraterne oplyst, hvilke kriterier og hensyn Landsstyret vil lægge til grund, når det skal besluttes, hvilke hjemmestyreejede aktieselskaber der fortsat skal omfattes af reglerne for statslige aktieselskaber. Demokraterne fandt således ikke, at Landsstyrets forelæggelsesnotat i tilstrækkelig grad redegjorde for Landsstyrets intentioner med bemyndigelsesbestemmelsen. Demokraterne spurgte endvidere hvorvidt der fortsat er problemer med hjemmestyreejede aktieselskaber, der ikke overholder gældende lov, ligesom der efterlystes svar på, om Grønlands Hjemmestyres retningslinjer for god selskabsledelse er indarbejdet i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Atassut tilkendegav tilfredshed med, at den gældende lovgivning revideres og gøres tidssvarende. Atassut påpegede dog, at det er vigtigt, at Landstinget holdes orienteret om de hjem- 2

3 mestyerejede aktieselskabers drift, idet der er erfaring for, at Landstinget først bliver informeret, når selskaberne ikke drives optimalt. Erhvervsudvalgets behandling Udvalget har på baggrund af Landstingets 1. behandling af punktet stillet Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser en række supplerende spørgsmål. Spørgsmålene samt Landsstyrets besvarelse heraf fremgår af bilag1. Erhvervsudvalget har bl.a. spurgt, om Landsstyret kan oplyse, hvilke kriterier der skal indgå i bedømmelsen af, om et givent aktiesselskab skal følge alle de særlige regler, der gælder for statslige aktieselskaber i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Landsstyret anfører i sin besvarelse, at der er en nuanceret, men vigtigt forskel mellem en uddybelse af en bemyndigelsesbestemmelses rammer og en uddybelse af det materielle indhold i en bekendtgørelse som vil blive udstedt i medfør af den pågældende bemyndigelsesbestemmelse. Rammerne for den bemyndigelse der gives den udøvende magt afgøres som udgangspunkt af den naturlige sproglige forståelse af bemyndigelsesbestemmelsens ordlyd og dens bemærkninger. Det konkrete materielle indhold i et udkast til en bekendtgørelse er som udgangspunkt ikke relevant for vedtagelsen af en bemyndigelsesbestemmelse, med mindre dette særlig forudsættes i selve bemyndigelsesbestemmelsen eller i bemærkningerne til denne. Erhvevsudvalget noterer sig Landsstyrets besvarelse, men skal samtidig anføre, at da der er tale om indførelse af en særlig hjemmel, som ikke findes tilsvarende i den danske lovgivning, som anordningsudkastet bygger på, findes der ikke uddybende bemærkninger til den pågældende hjemmel. Landstinget må derfor bygge sin vurdering af forslaget på det af Landsstyret frembragte materiale, som imidlertid ikke giver noget brugbart fortolkningsbidrag. Det er på denne baggrund, at udvalget har fremsat sine spørgsmål. Erhvervsudvalget noterer sig endvidere, at det fremgår af Landsstyrets besvarelse, at selskaber, hvori Grønlands Hjemmestyre har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. 2, stk. 2, og der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger nedenstående kriterier, fortsat vil blive pålagt at følge reglerne for statslige aktieselskaber: a) En balancesum på 119 mio. kr., b) en nettoomsætning på 238 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

4 Det fremgår videre af besvarelsen, at det er Landsstyrets opfattelse og intention, at en kommende bekendtgørelse skal ligestille selskaber, som i henhold til sine vedtægter skal følge reglerne for statslige aktieselskaber, med selskaber der opfylder kriterierne for store aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens 7, stk. 2 nr. 3. Dermed vil forpligtelsen til at følge reglerne for disse selskaber også være lovhjemlet og kunne sanktioneres. Det er desuden Landsstyrets opfattelse, at små og mellemstore selskaber, hvis primære virksomhed er, som led i erhvervsfremmeindsatsen, at indskyde egenkapital i erhvervsprojekter, bør følge reglerne for statslige aktieselskaber. Landsstyret har derfor til hensigt, i kraft af sit ejerskab, at sørge for at forpligtelsen til at følge reglerne for statslige aktieselskaber snarest muligt fremgår af disse små og mellemstore selskabers vedtægter, således at også disse selskaber bliver omfattet af bekendtgørelsen. Udvalget finder Landsstyrets tilkendegivelse herom for positiv og skal i samme anledning opfordre Landsstyret til, at relevante ressortudvalg orienteres om fremdriften i dette arbejde. Udvalget kan konstatere, at følgende selskaber, med udgangspunkt i ovenstående, fortsat vil være omfattet af reglerne for statslige aktieselskaber: A/S Boligselskabet INI KNI A/S Royal Greenland A/S Royal Arctic Line A/S TELE Greenland A/S Greenland Venture A/S vil desuden, via selskabets vedtægter, blive pålagt at følge reglerne for statslige aktieselskaber. Udvalget er enig i Landsstyets beslutning om at indføje særlige krav til Greenland Venture A/S i selskabets vedtægter. Erhvervsudvalget noterer sig endvidere, at Landsstyret løbende vil overveje, om særlige samfundsmæssige hensyn, gør sig gældende for flere små eller mellemstore hjemmestyreejede aktieselskaber, i en sådan grad, at vedtægtsmodellen bør anvendes overfor flere selskaber end de ovennævnte. Erhvervsudvalget skal bede Landsstyret om, i samarbejde med relevante danske myndigheder, at vurdere om de nævnte beløbsstørelser vedr. balancesum, nettoomsætning og antal fultidsbeskæftigede bør nedjusteres efter grønlandske forhold, således at flere selskaber bliver omfattet af reglerne for statslige aktieselskaber. I den forbindelse skal udvalget pointere, at selv selskaber, som i dansk sammenhæng ville blive betragtet som små eller mellemstore selskaber, har stor betydning for det grønlandske samfund. 4

5 Erhvervsudvalget har bedt Landsstyret redegøre for hvori lempelsen for de selskaber, som efter forslaget ikke skal opfylde kravene til statslige aktieselskaber består. Af Landsstyrets besvarelse fremgår, at for offentlighedens indsigt i de hjemmestyreejede selskaber, der ikke længere skal følge reglerne for statslige aktieselskaber, vil ikrafttræden af anordningen blandt andet betyde følgende: - Selskabet kan undlade at aflægge halvårsrapport. - Pressen har ikke ret til adgang til generelforsamlingen. - Pligten til at udlevere et eksemplar af selskabets vedtægter på selskabets hovedkontor til enhver som beder om det, bortfalder. - Selskabet kan undlade at supplere årsregnskabet med en pengestrømsananlyse. - Selskabet kan undlade at aflægge udvidet årsberetning. - Aktieselskabsloven regler om udvidet offentliggørelse af årsrapporten finder ikke anvendelse. Erhvervsudvalget konstaterer, at lempelsen således vil medføre en formindskelse af offentlighedens indsigt i de omfattede aktieselskaber. Det er udvalgets klare opfattelse, at denne lempelse bør medføre, at Landsstyret afsætter yderligere ressourcer til at kunne varetage en ansvarlig og aktiv ejerrolle, således at offentligheden fortsat kan holde sig orienteret om drifrten af de omfattede aktieselskaber ved henvendelse til Landsstyret. Erhvervsudvalget konstaterer slutteligt med tilfredshed, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har foretaget tilretning af ordlyden i 161 og 162 i anordning om ikrafttræden for Grønland af aktieselskabsloven. Erhvervsudvalgets indstilling Et enigt udvalg indstiller på baggrund af ovenstående kommentarer og de faldne bemærkninger ved 1. behandlingen forslaget til vedtagelse. Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til Landstingets 2. behandling. 5

6 Jonathan Motzfeldt Formand Emilie Olsen Ole Thorleifsen Esmar Bergstrøm Jens B. Frederiksen 6