UDKAST Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning"

Transkript

1 UDKAST Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010) finder anvendelse ved erhvervelse af hele eller dele af landbrugsejendomme, ved supplering af landbrugsejendomme, ved ophævelse af landbrugspligt og ved forpagtning mv. Vejledningen retter sig primært mod de situationer, hvor erhvervelse mv. kan ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra erhververen eller fra en praktiserende landinspektør. I vejledningen er der en gennemgang af de begreber mv., der anvendes i forbindelse med afgivelse af erklæring mv. I bilag 1 er der en oversigt over indholdet i vejledningen Oversigt over lovens regler mv. I medfør af lov om landbrugsejendomme er der udstedt følgende bekendtgørelser og cirkulærer: - Bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv. - Bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr. 00 af om lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. Bekendtgørelserne fastlægger bindende regler for borgeren som supplement til lovens regler, mens cirkulæret om lov om landbrugsejendomme fastlægger regler for jordbrugskommissionernes skønsudøvelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation fra lovens regler. Cirkulæret om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen fastlægger rammer for kommunernes og jordbrugskommissionernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved den kommunale planlægning og ved konkrete projekter mv. Der er endvidere udarbejdet en række erklæringsskemaer, som skal anvendes i forbindelse med erhvervelse mv. af en landbrugsejendom. Skemaerne findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller under "Jordbrug"/"landbrugslov", hvor der også er en oversigt over de forskellige skemaer. 1

2 1.2. Lovens formål mv. Lov om landbrugsejendomme har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene. Loven regulerer struktur- og ejerformer i jordbruget, mens driften af landbrugsjorder til jordbrugsformål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder (lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009). Lov om landbrugsejendomme indeholder en definition af, hvornår en ejendom er noteret som en landbrugsejendom, og regler om hvornår landbrugspligten kan ophæves. Loven fastsætter også regler for personers og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme samt regler for offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes, foreningers og andre juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele heraf. Loven fastsætter desuden regler for, i hvilket omfang en landbrugsejendom kan være uden beboelsesbygning. Loven indeholder endvidere regler om samdrift og forpagtning af landbrugsejendomme samt regler om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme og om oprettelse af nye landbrugsejendomme Landbrugsejendomme Reglerne i lov om landbrugsejendomme gælder for ejendomme, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister, jf. definitionen på en landbrugsejendom i lovens 2. Registreringen i matrikelregistret svarer normalt til ejendommens registrering i kommunens ejendomsregister og registreringen i tingbogen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem disse registreringer, er det ifølge lovens definition på en landbrugsejendom registreringen i matriklen, der er den afgørende. En ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom, er undergivet landbrugspligt. Herved forstås, at en sådan ejendom er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Arealer, der ikke er noteret som en landbrugsejendom, betegnes ofte som frie jorder. Præstegårde er normalt ikke noteret som landbrugsejendomme, og de er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af lovens regler, jf. dog afsnit Forhold der ikke kræver tilladelse Loven giver rammer for dispositioner, der kan gennemføres, uden at det er nødvendigt at søge om tilladelse fra jordbrugskommissionen. I en række situationer, hvor lovens erhvervelsesbetingelser umiddelbart er opfyldt, kan erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme således ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal er- 2

3 hververen erklære sig om opfyldelse af lovens regler på et særligt skema i forbindelse med tinglysning af adkomst, jf. nedenfor afsnit 2.1. Tilsvarende gælder, at ophævelse af landbrugspligt, fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning eller omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse, hvis lovens betingelser umiddelbart er opfyldt. I disse situationer skal en praktiserende landinspektør afgive erklæring herom på et særligt skema, jf. nedenfor afsnit 2.2 og 2.3 og afsnit 6, 7 og Ansøgning om tilladelse Hvis lovens regler ikke er opfyldt, skal der indhentes en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. Ansøgning om tilladelse skal sendes til jordbrugskommissionen for den pågældende region (i Region Midtjylland og i Region Syddanmark er der nedsat 2 jordbrugskommissioner, som dækker hver sin del af regionen), jf. 1, stk. 2, 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv. Jordbrugskommissionen har sekretariat hos statsforvaltningen i den pågældende region. På FødevareErhvervs hjemmeside ( eller findes der en oversigt over jordbrugskommissionernes adresser og telefonnumre samt en genvej til statsforvaltningernes hjemmeside. Ansøgning om dispensation fra reglerne om landmandsselskaber efter lovens 20, stk. 9, og ansøgning om forhåndsgodkendelse af fonde, foreninger eller andre juridiske personer efter lovens 24, stk. 6, skal sendes til FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V. Ansøgning om tilladelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal indsendes inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, jf. lovens 40. Fristen på 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser. En ansøgning skal ifølge 32 i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme indeholde: 1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt, og oplysning om særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse. Hvis der er tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, kan det tidligere nævnte erhvervelsesskema anvendes ved ansøgningen. 2) Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejendomsattest fra kommunen eller matrikeludskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3) Oplysning om ejerens navn, personnummer og adresse og tilsvarende oplysninger om en eventuel køber eller forpagter. 4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendomme og arealer, jf. 7 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om dispensation fra bopælskravet. 5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde. 6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens 10, stk. 5, jf. afsnit 3.7, hvis ansøgningen vedrører dispositioner, hvor der er behov for, at der kan ske fradrag af arealer. 3

4 2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv Hele landbrugsejendomme Efter reglerne i lov om landbrugsejendomme kan en eller flere personer frit erhverve (dvs. købe eller arve) en landbrugsejendom, hvis lovens erhvervelsesbetingelser (lovens 12-16) er opfyldt. Et landmandsselskab og visse andre juridiske personer (offentlige myndigheder, fonde, foreninger, vandforsyningsanlæg mv.) kan også frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens er opfyldt. Når der er erhvervet adkomst på en landbrugsejendom, skal adkomstdokumentet tinglyses inden 1 år efter, at der er indgået bindende aftale om erhvervelsen. I tilfælde, hvor erhvervelsen kun kan ske med tilladelse, skal adkomstdokumentet tinglyses inden 1 år efter, at der er meddelt tilladelse. I forbindelse med tinglysningen af adkomstdokumentet skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Der skal dog ikke udfyldes et skema i forbindelse med erhvervelse ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, jf. lovens 14, stk. 1, og 16, stk. 1. Offentlige myndigheder skal heller ikke udfylde et skema i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom. På FødevareErhvervs hjemmeside ( eller ) findes der en oversigt over de forskellige erhvervelsessituationer og de skemaer, der skal benyttes i de forskellige situationer. Erhvervelsesskemaerne på hjemmesiden kan udfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos Arealkontoret (på telefon ) eller mail Hvis erhvervelsesbetingelserne alle er opfyldt, skal erklæringsskemaet indsendes til FødevareErhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis skemaet er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbage og anmoder om at få forholdet berigtiget. I visse situationer gøres opmærksom på, at erhvervelsen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler i øvrigt er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning er nærmere beskrevet i afsnit 3.5. Hvis en erhverver ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. 4

5 Hvis der er tale om erhvervelse af en restejendom (med landbrugspligt), som fremkommer ved, at en del af ejendommens jorder afhændes til anden side, f.eks. ved arealoverførsel, skal det ved tinglysning af adkomst på restejendommen dokumenteres, at lovens erhvervelsesregler er opfyldt. Erklæringen om erhvervelsesreglerne i loven kan som udgangspunkt først udfyldes af erhververen efter, at de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen. Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få sit skøde på restejendommen indført i tingbogen, inden de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen, kan erhververen dog udfylde skemaet, hvis en praktiserende landinspektør kan afgive attestation om restejendommens fremtidige areal. Dette er dog ikke nødvendigt ved erhvervelse af ejendom nr. 1, hvor der ikke gælder nogen arealgrænser Dele af landbrugsejendomme Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres en matrikulær ændring af ejendommen ved udstykning, arealoverførsel mv. Der kan bl.a. være tale om erhvervelse af et areal uden landbrugspligt (normalt under 2 ha) eller erhvervelse af et areal på mere end 2 ha som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning (1 ha svarer til m 2 ). Udstykning mv. af en del af en landbrugsejendom kan i mange situationer ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, dvs. uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer mv. I afsnit 6-8 er der en nærmere gennemgang af, hvilke forhold der skal iagttages i forbindelse med disse erklæringssager. Hvis betingelserne for udstykning mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan udstykning mv. kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Supplering af en landbrugsejendom Sammenlægning af landbrugsejendomme eller arealoverførsel af en del af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom forudsætter, at lovens regler for omlægning af jorder er opfyldt. Disse regler findes i lovens 29. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (supplering) kan i mange tilfælde ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer og nedenfor afsnit 8. Reglerne om arealoverførsel kan også anvendes, når en hel landbrugsejendom overdrages og samtidig ønskes overført til en anden landbrugsejendom. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt ved erhvervelse af en hel landbrugsejendom til supplering efter reglerne for supplering af en hovedejendom, jf. afsnit 8.3. Hvis betingelserne for supplering mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan suppleringen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Samdrift og forpagtning reguleres af reglerne i lovens Hvis betingelserne i lovens er opfyldt, kan samdrift og forpagtning ske uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. 5

6 En kontrakt mv. om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold vedrørende en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal for at kunne tinglyses enten indeholde en erklæring afgivet af både ejer og forpagter (lejer eller bruger) om, at kontrakten kan indgås uden tilladelse, eller være ledsaget af en tilladelse, jf. 4, stk. 1, i bekendtgørelse om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Der er ikke udarbejdet særlige erklæringsskemaer til brug ved tinglysning af forpagtningsaftaler mv. I afsnit 9 er der en nærmere beskrivelse af reglerne om samdrift og forpagtning mv. 3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone I dette afsnit omtales og defineres de nødvendige grundbegreber, der anvendes i forbindelse med personers erhvervelse af en landbrugsejendom Fast bopæl Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom eller en anpart i en landbrugsejendom, jf. lovens 8, og 20, skal opfyldes i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Bopælspligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved, at erhververen har fast bopæl på en landbrugsejendom, som den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Ejeren kan således som udgangspunkt frit vælge, hvilken landbrugsejendom, der ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet. Hvis det er et selskab efter lovens 20, der erhverver en landbrugsejendom, er det landmanden i selskabet, der skal opfylde bopælspligten efter samme princip. Kravet i lovens om, at erhververen inden 6 måneder, henholdsvis 2 år efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen, regnes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale om erhvervelsen, f.eks. datoen for købsaftalen. Ved arv regnes den i lovens 14 nævnte frist for opfyldelse af bopælskravet fra tidspunktet for arveudlægget. Ved erhvervelse ved tvangsauktion regnes fristen for opfyldelse af bopælskravet fra datoen for auktionsskødet. Ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 29 indtræder der en ny 10 års bopælsforpligtelse, der skal påbegyndes inden 6 måneder efter tidspunktet for Kort- og Matrikelstyrelsens registrering af de matrikulære forandringer. Erhververen kan også opfylde sin bopælspligt ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af (upersonlig bopælspligt). Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, må erhververen kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift, jf. afsnit 3.2. Kravet om, at en person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom, forudsætter, at den pågældende reelt bor på ejendommen og overnatter på denne, medmindre der foreligger særlige forbigående omstændigheder. Den pågældende skal sam- 6

7 tidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jf. herved 2, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat (lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006). Der kan henvises til 4 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Kravet om fast bopæl på en landbrugsejendom skal normalt opfyldes fra en af de beboelsesbygninger, der er omfattet af reglerne i bekendtgørelsens 11, jf. afsnit 3.4 om stuehuset. Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, hvis denne beboelsesbygning har en passende størrelse og karakter, og beboelsen ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra ejendommens beboelsesbygning efter lovens 9. Den omtalte beboelsesbygning (f.eks. et parcelhus) skal således være sammenlagt med landbrugsejendommen, således at den ikke kan afhændes uden udstykning eller lignende. Ved anvendelse af lovens regler om supplering beregnes afstanden dog til den beboelsesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens 9, jf. afsnit 3.4. Bopælskravet kan også opfyldes på en jordbrugsbedrift i udlandet. Hvis dette er tilfældet, kan erhvervelse ikke ske ved erklæring, idet lovens definition af landbrugsejendomme alene omfatter ejendomme i Danmark. Jordbrugskommissionen vil i sådanne tilfælde skulle vurdere, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til den for danske ejendomme gældende definition. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person rent faktisk bor på ejendommen, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den pågældende normalt overnatter på ejendommen og har rådighed over en beboelse, der kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, om familien bor på ejendommen, om den pågældende har sit bohave på ejendommen, og om der føres normal husholdning. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom kan bopælskravet opfyldes af en medejer, den såkaldte ankermand, jf. lovens 2, stk. 4, og nedenfor i afsnit Bopælskravet for en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved, at denne i en periode på 10 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen Ophold i tilknytning til ejendommens drift Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, må erhververen kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift, jf. lovens 8, stk. 2, sidste punktum. Baggrunden for denne regel er, at det ikke skal være muligt at erhverve en landbrugsejendom til fritidsbolig, fritidsformål mv. Reglen er dog ikke til hinder for, at erhververen kan komme på besøg hos den, der har taget fast bopæl på ejendommen, f.eks. hvis det er forældrene, der fortsat bliver boende på den ejendom, som et eller flere af deres børn har købt. Det væsentlige er, at erhververen ikke bruger ejendommen til fritidsophold mv. Det vil f.eks. stride mod reglerne, hvis en erhverver bruger ejendommen til at gå på jagt. Hvis en person har erhvervet to eller flere landbrugsejendomme, hvor bopælspligten opfyldes ved, at en anden person har taget fast bopæl på en af ejendommene, gælder forbuddet mod ophold kun for den ejendom, hvorfra bopælspligten opfyldes. 7

8 3.3. Samlever Ved en samlever forstås en person, der lever i et ægteskabslignende forhold, der har bestået i mindst 2 år, eller hvor de samlevende har fælles børn, jf. 10 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er således en forudsætning, at de pågældende bor sammen og har samme adresse i folkeregistret Stuehus En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning (stuehus), medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens 9, stk. 1, og 11 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Ægtefæller, der hver ejer en eller flere landbrugsejendomme, skal hver eje mindst én landbrugsejendom med beboelsesbygning. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom (stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. En landbrugsejendom kan have mere end en beboelsesbygning. Ved udskiftning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal en ny beboelse ligge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, i landzone og i direkte tilknytning til ejendommens jorder. Dette gælder også ved supplering med en parcel med en eksisterende beboelsesbygning, f.eks. et parcelhus. Ved nyopførelse skal beboelsesbygningen have et boligareal på mindst 120 m 2. Hvis der på en landbrugsejendom er 2 beboelsesbygninger, f.eks. hvor 2 landbrugsejendomme med beboelsesbygning er sammenlagt i deres helhed, kræver det normalt ikke tilladelse at fraskille den ene beboelsesbygning. Det er dog en betingelse, at den tilbageblevne beboelsesbygning er passende for ejendommen, og at beboelsesbygningen ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder. Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matrikulært lagt sammen med et parcelhus, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens jorder, vil parcelhuset normalt ikke være en passende beboelsesbygning for landbrugsejendommen, og landbrugsejendommens rigtige stuehus vil derfor i denne situation som hovedregel ikke kunne udstykkes fra landbrugsejendommen, medmindre jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse hertil, jf. afsnit 6.7. Bopælskravet, jf. afsnit 3.1, skal opfyldes fra ejendommens stuehus, men det kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning Udtrykket en bygningsløs landbrugsejendom anvendes ofte i den betydning, at ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens 9 og 10. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at ejendommens driftsbygninger eller eventuelt en medhjælperbolig medfølger landbrugsjorderne og således bliver liggende på ejendommen. Det er derfor mere retvisende at tale om en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. En landbrugsejendom uden beboelsesbygning er som hovedregel pålagt deklaration om, at der ikke må opføres nye bygninger, og ejendommen er noteret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i matrikelregistret. 8

9 Afsnit 3.5. vedrører erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. I afsnit 7 er der en nærmere gennemgang af reglerne vedrørende oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Erhvervelse af en eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan ske uafhængigt af reglen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, jf. afsnit 7.2. Der gælder desuden nogle yderligere erhvervelsesbetingelser, idet der på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning normalt er tinglyst en deklaration, som bl.a. bestemmer, at ejendommen skal ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der ikke må opføres en ny beboelsesbygning på ejendommen uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. En eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan således erhverves på grundlag af en erhvervelseserklæring fra erhververen, hvis lovens erhvervelsesregler er overholdt, herunder at bopælskravet er opfyldt. Det er desuden ifølge den tinglyste deklaration en betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, at der er tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de ejendomme, som er uden beboelsesbygning. Det betragtes som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har den bestemmende indflydelse, jf. 20, stk. 5. Kravet om samme ejer er derimod ikke opfyldt, hvis den ene ejendom f.eks. ejes af en far (som eneejer), og den anden ejendom ejes af far og søn i sameje. Jordbrugskommissionen kan dog dispensere fra reglerne i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. To ægtefæller betragtes heller ikke som samme ejer i relation til reglerne i lovens 10, jf. afsnit 7.3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af 8, stk. 4, i den tidligere landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning. I disse situationer skal jordbrugskommissionen sørge for, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs 10, stk. 2. Den nye deklaration, der bl.a. bestemmer, at der ikke uden særlig tilladelse fra jordbrugskommissionen må opføres bygninger på ejendommen, og at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, skal kun tinglyses på landbrugsejendommen uden beboelsesbygning. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt. Jordbrugskommissionen kan desuden godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, når ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning, 9

10 og bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende, jf. 35 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger eller andre juridiske personer kan i medfør af lovens erhverve en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning ved afgivelse af sædvanlig erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesregler, idet udstykning og oprettelse af ejendommen uden beboelsesbygning kan ske på grundlag af en landinspektørerklæring, jf. afsnit 5 og 7. Det er i denne situation ikke en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv. Dyrkningsjorder omfatter som udgangspunkt jorder, der er i omdrift, dvs. ikke vedvarende græs- eller naturarealer og heller ikke arealer med fredskovspligt. Ved afgørelsen af, om et areal skal betragtes som egentlig dyrkningsjord eller som et vedvarende græsareal, indgår ikke alene arealets aktuelle faktiske anvendelse, men tillige arealets hidtidige og fremtidige anvendelse. Det er således ikke afgørende, at et areal aktuelt er udlagt som græsareal. Ved vurderingen af, om der er tale om et vedvarende græsareal efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, skal der lægges vægt på, om arealet i en årrække normalt mere end 7-10 år har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Det forhold, at et dyrkningsareal er braklagt, ændrer ikke i sig selv på arealets status som dyrkningsjord. Tilsvarende gælder, hvis et areal som følge af en privat eller en offentlig aftale skal henligge med græs. Dyrkningsjorder, der udtages af omdriften og udlægges som naturarealer, betragtes fortsat som dyrkningsjorder, når arealerne uden videre kan geninddrages til dyrkning. Fredskovsarealer, herunder fredskovspligtige arealer, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt, betragtes ikke som dyrkningsjorder. Arealer, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt mv. i kort omdrift, og som ikke er pålagt fredskovspligt, betragtes dog som dyrkningsjorder. Sondringen mellem dyrkningsjorder og vedvarende græsarealer har sammenhæng med reglerne i lovens 29 om jordomlægning mellem landbrugsejendomme, hvor der gælder en afstandsregel på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fredskovsarealer, jf. afsnit 8.1 (om afstandsregel ved jordomlægninger) Fradragsarealer Fradrag af arealer efter lovens 10, stk. 5, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om 1) arealer, der er pålagt fredskovspligt, 2) arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer (normalt over 2500 m 2 ), strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lignende, eller 3) arealer, der ikke må tilføres gødning, jf. nedenfor. 10

11 Størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer skal angives. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan også fradrages. Der kan derimod ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller (normalt under 2500 m 2 ), vandløb, bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsarealer eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og naturpleje mv.). Fradrag af arealer, der ikke må tilføres gødning, kan kun ske, når et areal er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller ved aftale med en offentlig myndighed eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg er pålagt bestemmelser, der i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og dette forbud på ansøgningstidspunktet fortsat er gældende i mindst 10 år. Arealer, der i begrænset omfang må afgræsses med husdyr eller anvendes til høslæt, kan kun medregnes som fradragsarealer, hvis der er tale om en anvendelse, der alene tager sigte på naturpleje. Kravet om, at afgræsningen alene må tage sigte på naturpleje, anses som udgangspunkt normalt opfyldt, hvis afgræsningen er i overensstemmelse med en 20-årig MVJ-aftale om miljøvenlig drift af græs eller om ændret afvanding. Naturarealer, der kan geninddrages til dyrkning, er derimod ikke fradragsarealer. Vedrører en ansøgning dispositioner, hvor der kan ske fradrag af fradragsarealer, kan der søges om jordbrugskommissionens godkendelse af sådanne fradragsarealer. Ved en sådan ansøgning om godkendelse af fradragsarealer skal der redegøres nærmere for størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer, herunder fredskovspligtige arealer, søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, offentlige veje mv. Er der tale om arealer, der nok kan anvendes til jordbrugsformål, herunder græsning og høslæt, men som ikke må tilføres gødning, skal der redegøres for karakteren og varigheden af de enkelte dyrkningsrestriktioner. Arealerne skal angives i ha med 1 decimal, og arealerne skal vises på et kortbilag. Opgørelse af fradragsarealer kan også attesteres af en praktiserende landinspektør. Ved attestationen skal oplyses størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer, jf. 6 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne for en landinspektørs attestation af fradragsarealer efter lovens 10, stk. 5, er opfyldt, skal jordbrugskommissionen træffe afgørelse herom, jf. 11 i bekendtgørelsen om jordbrugskommissioner mv. og 5 i bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme Zonestatus for landbrugsejendomme Landbrugsejendomme, der i deres helhed ligger i byzone eller i sommerhusområde, er ikke omfattet af lovens erhvervelsesregler. Landbrugsejendomme i byzone og sommerhusområde skal dog medregnes ved opgørelsen af areal af landbrugsejendomme i relation til lovens arealgrænser, idet arealerne som udgangspunkt medregnes med de arealer, der er registreret i Kort- og 11

12 Matrikelstyrelsens matrikelregister, og som normalt også fremgår af tingbogen og kommunens ejendomsregister. Landbrugsejendomme, hvor der ikke er truffet endelig aftale om salg, skal ligeledes medregnes Arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 14, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter lovens 16, stk. 1, jf. afsnit Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom, jf. afsnit I denne situation gælder der således ikke nogen betingelser for erhvervelsen, heller ikke en bopælspligt. Dette gælder, uanset hvor lang tid ægtefællen har ejet ejendommen. Bestemmelsen i lovens 14, stk. 1, om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Bestemmelserne i lovens 14, stk. 2, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvor en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens 14, stk. 2, nr. 2, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget. Samlevende er ikke umiddelbart omfattet af denne bestemmelse, men der vil kunne opnås dispensation efter lovens 17, jf. 38, stk. 1, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Ved tinglysning af adkomst efter lovens 14, stk. 1, skal der ikke sendes nogen erklæring til FødevareErhverv, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. I denne situation skal der således alene afgives erklæring om, at der er tale om en erhvervelse efter lovens 14, stk. 1, i forbindelse med den digitale tinglysning. Tinglysning af en skifteretsattest som adkomst for et dødsbo kan ske uden tilladelse ved afgivelse af erklæring om, at der er tale om en midlertidig adkomst for dødsboet Familiehandel Bestemmelserne i lovens 15 omfatter overdragelse til en række personer (familiekreds), som udgøres af ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller personer, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje. Bestemmelserne omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i forbindelse med en tvangsauktion, hvor erhververen er en person, der er omfattet af den personkreds, der er nævnt i

13 3.11. Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme Det fremgår af erhvervelsesreglerne i lovens 13, 14, 15, 16, stk. 1, og 20, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom. Ved lovlig adkomst forstås i denne forbindelse, at ejendommen skal være erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, og at erhvervelsesbetingelserne, herunder bopælskravet, er opfyldt. Er fristen for opfyldelse af bopælskravet i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom ikke opfyldt, og er der ikke opnået en fristforlængelse, er der således ikke tale om lovlig adkomst. Spørgsmålet om lovlig adkomst er således uafhængig af, om der i medfør af lovens 41 er meddelt påbud om genafhændelse. Efter lovens 14 og 15 er det en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom i mindst 8 år. Ejeren skal have ejet ejendommen med hele dens jordtilliggende i mindst 8 år. Hvis ejendommens jordtilliggende er blevet forøget ved køb af suppleringsjord, skal ejeren også have ejet den supplerede ejendom i en periode på mindst 8 år. Det er endvidere en betingelse, at ejerperioden på 8 år har været en sammenhængende periode umiddelbart før overdragelsen af ejendommen. Hvis betingelsen om lovlig adkomst ikke er opfyldt, kan en erhverver ikke erhverve en landbrugsejendom ved afgivelse af erklæring, men der skal søges om dispensation hos jordbrugskommissionen Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, dvs. i situationer hvor flere personer ejer eller vil komme til at eje en landbrugsejendom i sameje, gælder som hovedprincip, at der skal være en såkaldt ankermand, der skal opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve den pågældende landbrugsejendom. Hvis f.eks. flere personer sammen ønsker at erhverve en landbrugsejendom i fri handel efter reglerne i lovens 16, skal ankermanden opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve hele ejendommen, dvs. betingelserne i lovens 12. Spørgsmålet om fortrinsstilling skal også afgøres i forhold til ankermanden. Det er således uden betydning, om en anden medejer end ankermanden i forvejen er ejer eller medejer af mere end 150 ha. Tilsvarende gælder, hvis den, der gør fortrinsstilling gældende, også ejer sin landbrugsejendom i sameje med andre, idet arealgrænsen dog her er 70 ha. Kravet om, at ankermanden skal opfylde lovens erhvervelsesregler, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart. Bopælskravet skal opfyldes i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor ankermanden har erhvervet ejendommen eller sin anpart i ejendommen. Det forhold, at flere personer i fællesskab kan erhverve en landbrugsejendom, giver ikke i sig selv ret til at opføre flere boliger på ejendommen Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 16, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo 13

14 eller ved arv fra ægtefælle. Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen. Ved tinglysning af adkomst på en anpart efter lovens 16, stk. 1, skal der ikke sendes nogen erhvervelseserklæring til FødevareErhverv, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. I denne situation skal der således alene afgives erklæring om, at der er tale om en erhvervelse efter lovens 16, stk. 1, i forbindelse med den digitale tinglysning. Se tillige afsnit 3.9 om lovens 14, stk. 1, (arv, uskiftet bo, deling af fællesbo) Andre anpartserhvervelser Efter lovens 16, stk. 2, kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på en femtedel eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen efter reglerne i lovens 12, 13, 14 eller 15. Der kan godt være flere ankermænd. Der stilles ikke særlige krav til de øvrige anpartshavere. Bestemmelsen i lovens 16, stk. 2, kan også anvendes ved overdragelse af anparter i en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme. En far, der ønsker at gennemføre et glidende generationsskifte, kan f.eks. overdrage en anpart af samtlige ejendomme inden for bedriften til en søn eller datter, der kan indtræde som ankermand efter reglerne i lovens 13 ved at afgive erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser. En senere overdragelse af anparter fra faderen kan dog ikke ske efter reglerne i lovens 13, idet anvendelsen af 13 forudsætter, at erhververen ikke i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom. En sådan overdragelse af anparter kan eventuelt ske efter lovens 14 eller 15 (arv eller familiehandel) eller med tilladelse fra jordbrugskommissionen. En gruppe personer, der kan erhverve en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 16, stk. 2, vil også kunne få tilladelse fra jordbrugskommissionen til at erhverve ejendommen i selskabsform, jf. lovens 21, nr. 3. Ved en sådan tilladelse vil der normalt blive stillet krav om, at ankermanden ejer mindst 1/5 af selskabskapitalen Medejer En person anses efter lovens 2, stk. 4, som medejer af en landbrugsejendom, hvis den pågældende ejer 1) en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, 2) aktier eller anparter, der repræsenterer den bestemmende indflydelse i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens 20, stk. 1, eller 3) en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab mv., der ejer en landbrugsejendom efter lovens 21, nr. 3, hvis den pågældende som ankermand skal opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen Fortrinsstilling til suppleringsjord Når en person eller et selskab, der er ejer af en eller flere landbrugsejendomme, erhverver yderligere en landbrugsejendom i fri handel, og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede landbrugsejendomme overstiger 150 ha (bortset fra fradragsarealer), skal det undersøges, om der er ejere af nærlig- 14

15 gende landbrugsejendomme, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, jf. lovens 31. Det samme gælder ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter lovens 29. En hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, og nedenfor i afsnit 8.3, kan dog altid suppleres op til 150 ha, ekskl. fradragsarealer, uden at naboer kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, dvs. uanset arealet af de øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, når suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning. Det er desuden bl.a. en betingelse, at den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter suppleringen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, bortset fra fradragsarealer. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, der ønskes suppleret, og at suppleringen kan ske uden dispensation fra reglerne om sammenlægning i lovens 29. Det er endvidere en betingelse, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal opfylde et uddannelseskrav, som svarer til det uddannelseskrav, som indtil 1. april 2010 var gældende ved køb af en landbrugsejendom, hvorved den pågældende blev ejer eller medejer af 30 ha eller derover. De nærmere betingelser for opfyldelse af uddannelseskravet fremgår af 24 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Når der indsendes ønsker om fortrinsstilling skal det dokumenteres over for jordbrugskommissionen, at uddannelseskravet er opfyldt. Det er desuden en betingelse, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden. Dette gælder dog ikke, hvis den aftalte handelspris afviger væsentligt fra markedsprisen. Hvis parterne ikke kan blive enige om prisen, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om den pris, der skal være afgørende for at bevare en fortrinsstilling. Der kan ikke klages over jordbrugskommissionens prisfastsættelse. Der kan kun opnås fortrinsstilling til højst 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal. Den primære erhverver vil således ikke kunne risikere at skulle afgive mere end 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal. Hvis en person f.eks. ejer en landbrugsejendom på 70 ha og køber en landbrugsejendom på 100 ha, vil en nabo kunne gøre fortrinsstilling gældende til 20 ha, dvs. hele det areal der ligger ud over grænsen på 150 ha. Reglen om de 40 pct. har således ingen betydning i denne situation. Hvis en person derimod f.eks. ejer en landbrugsejendom på 200 ha og køber en landbrugsejendom på 100 ha, vil en nabo kun kunne gøre fortrinsstilling gældende til 40 ha, dvs. højst 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, må ikke være ejer eller medejer af mere end 70 ha på det tidspunkt, hvor den primære køber har indgået købsaftale. Hvis der ikke er indgået nogen købsaftale, er det tidspunktet for dispensationsansøgningen, der er afgørende. Efter lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer 15

16 af. Kravet om fast bopæl kan i denne situation ikke opfyldes på en landbrugsejendom, der ejes af en ægtefælle eller en samlever. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal endvidere selv drive sin bedrift på det tidspunkt, hvor den primære erhverver har indgået aftale om køb af suppleringsjorden. Kravet om, at naboen selv skal drive sin bedrift, anses også opfyldt i situationer, hvor den pågældende driver sin bedrift i fællesskab med andre landbrugere efter reglerne i lovens 26, stk. 2. Kravet om, at naboen selv skal drive sin bedrift, er derimod ikke opfyldt, hvis der er bortforpagtet arealer fra ejendommen. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal desuden være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer), eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning (standardnormtimer). Ved opgørelsen af arbejdsbehovet kan der kun medregnes arbejdstimer, der anvendes ved drift af ejede jorder. Arbejdstimer, der anvendes ved tilforpagtede jorder mv., kan således ikke medregnes. Hvis to eller flere landmænd driver deres bedrifter sammen, jf. reglerne i lovens 26, stk. 2, sker vurderingen på grundlag af den eller de ejede landbrugsejendomme, som den pågældende deltager med i den fælles drift. Den ovenfor nævnte grænse på 30 ha gælder dog ikke for en person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september Hvis dette er tilfældet, kan vedkommende i en periode frem til 1. september 2014 gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis den pågældende 1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, 2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, og 3) i øvrigt opfylder de øvrige betingelser for fortrinsstilling, jf. lovens 32, stk. 3. Den ejer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema Naboerklæring om suppleringsjord Ved en nabo forstås i denne forbindelse ejeren af en landbrugsejendom inden for en luftlinjeafstand på 2 km. Det er således ikke en betingelse, at naboens ejendom grænser til de ønskede suppleringsjorder. Skemaet findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en ansøger (nabo) ikke har mulighed for at printe skemaet selv, kan det bestilles hos FødevareErhverv, Arealkontoret (på telefon ) eller mail a- ) eller hos jordbrugskommissionen. Det fremgår af skemaet, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan gøres fortrinsstilling gældende. Naboen skal bl.a. give oplysning om fradragsarealer til brug ved jordbrugskommissionens afgørelse af, om den pågældende ejer mindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer) og ikke ved suppleringen vil overskride arealgrænsen på 70 ha (eksklusive fradragsarealer). Hvis ejeren af en landbrugsejendom supplerer denne med jord, som den pågældende i forvejen er lovlig ejer af, finder reglerne om fortrinsstilling ikke anvendelse. 16

17 De nærmere regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, herunder procedureregler mv., fremgår af lovens og i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det fremgår bl.a. heraf, at overskridelse af fastsatte frister kan medføre, at en nabo, der ønsker fortrinsstilling, ikke får mulighed for at opnå en fortrinsstilling, eller at en opnået fortrinsstilling til suppleringsjord kan bortfalde. Se desuden afsnit 8.2 om fortrinsstilling ved erhvervelse af suppleringsjord og afsnit 8.3 om supplering af en hovedejendom. 4. Landmandsselskaber efter lovens Generelt om reglerne Lovens 20 giver adgang til, at en landbrugsejendom kan ejes / erhverves af et landmandsselskab i en særlig selskabsform (aktieselskab eller anpartsselskab), hvis der er en person landmanden i selskabet, der ejer aktier eller anparter i selskabet, og som har den bestemmende indflydelse i selskabet. Det fremgår af 13, stk. 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, hvornår der foreligger bestemmende indflydelse for landmanden i selskabet. Begrebet "bestemmende indflydelse" svarer til det begreb, der anvendes i 7 i selskabsloven om forholdet mellem moder- og datterselskaber. Det ligger i forståelsen af begrebet "den bestemmende indflydelse" som formuleret i lovens 20, stk. 1, at denne indflydelse ikke kan deles. Der kan således kun i relation til landbrugslovens regler være en person, som har den bestemmende indflydelse. Det følger endvidere direkte af lovens 20, stk. 1, sammenholdt med 20, stk. 3, at det er en forudsætning, at "landmanden i selskabet" selv, evt. via et selskab, skal eje en anpart af selskabets kapital. Dette gælder som et hovedprincip i lovens 20. Det er således ikke tilstrækkeligt, at betingelserne om bestemmende indflydelse i 13, stk. 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme er opfyldt. Med indførelsen af begrebet bestemmende indflydelse i udformningen af landbrugslovens 20, stk. 1, er der tilsigtet en parallel anvendelse af begrebet i forhold til selskabslovens 7. Landmanden i selskabet skal enten ved selskabets erhvervelse af ejendommen være lovlig ejer af ejendommen eller opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen. Der er ikke nogen betingelser for de øvrige investorer, som heller ikke betragtes som medejere af den pågældende ejendom i relation til landbrugslovens regler, selvom de efter den selskabsretlige betydning betragtes som medejere af selskabet. Hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som selskabet ejer efter erhvervelsen er 30 ha eller derover, gælder endvidere, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens drift for selskabet. Dette betyder bl.a., at landmanden i selskabet i kraft af sin bestemmende indflydelse varetager den daglige ledelse og træffer beslutninger om sædvanlige dispositioner, herunder om nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter. Dette gælder dog ikke, når selskabet har bortforpagtet ejendommen eller ejendommene. 17

18 De nærmere regler for landmandsselskaber, herunder for erhvervelse af landbrugsejendomme, fremgår af i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Et landmandsselskab efter lovens 20 kan frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens 20 er opfyldt. I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation. Erhvervelsesskemaerne findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller Hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos FødevareErhverv, Arealkontoret (på telefon eller mail Hvis selskabet opfylder alle lovens erhvervelsesbetingelser, skal erklæringsskemaet indsendes til FødevareErhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis et skema er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbage og anmoder om at få forholdet berigtiget. I visse situationer gøres opmærksom på, at erhvervelsen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen eller fra FødevareErhverv. Ved erklæringen skal der gives oplysning om selskabets CVR-nummer. Selskabet skal derfor være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og dette indebærer, at et selskab, der er under stiftelse, ikke kan få tinglyst endelig adkomst på en landbrugsejendom. Et selskab, der er under stiftelse, kan dog få tinglyst skødet foreløbigt med frist til at indhente bekræftelse fra FødevareErhverv om, at der er afgivet behørig erklæring til FødevareErhverv om, at betingelserne i lov om landbrugsejendomme er overholdt. Hvis lovens regler ikke er opfyldt, vil det være nødvendigt med en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit Holdingkonstruktioner I medfør af lovens 20, stk. 3, er det muligt at eje aktier eller anparter i en holdingkonstruktion, jf. 15 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Landmanden kan således eje sin kapital i selskabsform gennem et holdingselskab, der fuldt ud ejes af landmanden selv Særlige aftaler mv. Landmanden i selskabet skal i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter være sikret et varsel på mindst 12 måneder, jf. 14 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Uanset om der i selskabets vedtægter eller ved aftale mellem selskabets deltagere er aftalt et kortere varsel end 12 måneder til overtagelse af aktier eller anparter, tilkommer der altid landmanden et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af ejendommen, og 18

19 FødevareErhverv i medfør af lovens 41 meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder. Landmanden i selskabet skal i alle tilfælde være sikret et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder, men det kan dog i vedtægterne fastsættes, at der i tilfælde af grov misligholdelse kan ske opsigelse med et kortere varsel. Hvis der i selskabets vedtægter mv. fastsættes et kortere varsel i tilfælde af grov misligholdelse, skal det fremgå, at en sådan opsigelse kun kan ske, hvis FødevareErhverv finder, at særlige forhold kan begrunde en dispensation Indberetning om ændringer Der skal ske indberetning til FødevareErhverv ved enhver udskiftning af landmanden i selskabet, dvs. ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt lovens erhvervelsesbetingelser og kravet om bestemmende indflydelse i selskabet mv. (landmanden i selskabet), ikke længere opfylder betingelserne, jf. 17 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Dette gælder for alle landmandsselskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 20 siden landbrugsloven af De ovenfor nævnte regler gælder også i situationer, hvor aktier eller anparter, der ejes personligt af landmanden i selskabet, overdrages til et selskab (holdingkonstruktion). Selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom før 1989-loven eller som har erhvervet en landbrugsejendom med tilladelse efter lovens 21, er ikke omfattet af indberetningspligten Ansøgning om dispensation FødevareErhverv kan dispensere fra bestemmelserne i lovens 20, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det, jf. nedenfor afsnit Det er dog jordbrugskommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt de personlige erhvervelsesbetingelser er opfyldt, jf. nedenfor afsnit Ansøgning til jordbrugskommissionen Hvis landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser (bopælspligt og fortrinsstilling mv.), dvs. ikke kan svare bekræftende på de relevante oplysninger i afsnit i skemaet vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom eller i afsnit 7.1 i skemaet vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsbedrift, skal skemaet benyttes som ansøgning, der sendes til jordbrugskommissionen. Erhvervelsen kan i denne situation kun ske, hvis jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse til, at den pågældende person ville kunne erhverve landbrugsejendommen personligt efter lovens 17 og dermed indtræde som landmand i selskabet. Jordbrugskommissionen kan her alene vurdere, om den person, der skal være landmanden i selskabet, vil kunne få tilladelse til personligt at erhverve den pågældende landbrugsejendom. Der kan f.eks. være tale om, at det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Dette gælder også ved udskiftning af landmanden i selskabet. Jordbrugskommissionen vurderer, om der kan meddeles tilladelse til, at den pågældende personligt vil kunne erhverve landbrugsejendommen med dispensation 19

20 fra reglerne i lovens Meddeler jordbrugskommissionen tilladelse til den personlige erhvervelse, fremsendes tilladelsen sammen med skemaet til Fødevare- Erhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis et skema er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis jordbrugskommissionen finder, at en landmand i et landmandsselskab efter lovens 20 ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser i lovens 12-15, og at der ikke er grundlag for at dispensere efter lovens 17, skal jordbrugskommissionen underrette FødevareErhverv herom med henblik på, at FødevareErhverv meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen i medfør af lovens 41, og at FødevareErhverv eventuelt rejser krav om straf efter lovens 50. Se tillige afsnit Ansøgning til FødevareErhverv I medfør af lovens 20, stk. 9, kan FødevareErhverv dispensere fra reglerne i lovens 20, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Der kan dispenseres fra visse af bestemmelserne i om landmandsselskaber i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, når særlige forhold taler for det. Der vil således i en konkret situation kunne dispenseres fra reglen om et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder i forbindelse med grov misligholdelse, hvis FødevareErhverv finder, at dette forhold kan begrunde en dispensation, jf. 14, stk. 1, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis selskabet ikke opfylder kravene til selskabet, dvs. ikke kan svare bekræftende på alle relevante oplysninger om selskabet i skemaet, benyttes skemaet som ansøgning, der sendes til FødevareErhverv. I tilfælde, hvor jordbrugskommissionens tilladelse desuden er nødvendig, fordi de personlige erhvervelsesbetingelser ikke er opfyldt, kan skemaet sendes som ansøgning til såvel jordbrugskommissionen som FødevareErhverv. I disse situationer sker der en koordinering af sagsbehandlingen mellem jordbrugskommissionen og FødevareErhverv, idet det er FødevareErhvervs afgørelse, der danner grundlag for tinglysning af adkomst på den erhvervede landbrugsejendom. Tilladelsen fra FødevareErhverv (og jordbrugskommissionens tilladelse, hvor denne er nødvendig) skal fremsendes sammen med skødet til tinglysning, jf. 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. 5. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger og andre selskaber 5.1. Offentlige myndigheder En dansk offentlig myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, jf. lovens 22. Der er således ikke efter lov om landbrugsejendomme noget til hinder for en sådan erhvervelse, uanset hvilken anvendelse eller hvilket formål der er tale om. 20

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Herved bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1240 af 18. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for

Læs mere

Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme

Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag 2. Generelt om skemaerne 3. Oversigt over skemaerne 4. Erklæring til Tinglysningsretten 5. Skemaerne kan supplere

Læs mere

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-651-000017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme LBK nr 616 af 01/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3101-X-09-5079 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme LBK nr 26 af 14/01/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-651-000001 Senere ændringer til

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Februar 2014 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Grøngrøft vedrørende Matr.nr. 53 Grøngrøft. Felsted Matr.nr. 54

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse

Læs mere

Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd

Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd Indhold 1. Historisk overblik... 2 2. Bevaring af majoratsskov som en samlet ejendom... 3 3. Ophævelse

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

Forpagtningsaftale (jordforpagtning)

Forpagtningsaftale (jordforpagtning) Sags nr. 14/22214 Forpagtningsaftale (jordforpagtning) Underskrevne (bortforpagter) Ringsted Kommune, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted. CVR.nr. 18957981 bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter)?????????????

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD Ejeren, Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding tlf.nr. 79 79 79 79, (herefter kaldet bortforpagter) bortforpagter til XXX Navn, adresse, kontakt (herefter

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014

FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014 FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014 Underskrevne (bortforpagter) Nyborg Kommune Torvet 1 5800 Nyborg CVR.nr. 29 18 97 22 bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) CVR.nr. en del af landbrugsejendommen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet LBK nr 1747 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-0122-000014 Senere ændringer

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT MED HENBLIK PÅ NATURPLEJE (2015/001837)

FORPAGTNINGSKONTRAKT MED HENBLIK PÅ NATURPLEJE (2015/001837) FORPAGTNINGSKONTRAKT MED HENBLIK PÅ NATURPLEJE (2015/001837) 1. KONTRAKTENS PARTER Mellem bortforpagter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Driftsområde Karup (DOKAR) Adresse: Herningvej 30, Kølvrå,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lov om landbrugsejendomme lovtekst Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41

Indholdsfortegnelse. Lov om landbrugsejendomme lovtekst Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41 Lov om landbrugsejendomme lovtekst... 25 Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41 Kapitel I Landbrugslovens historie, formål, myndigheder m.v. 1. Fremstillingens formål... 47 2. Kort historisk introduktion...

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E. Gedsted. Arealer beliggende ved Gedsted og Knudstrup. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E. Gedsted. Arealer beliggende ved Gedsted og Knudstrup. vedrørende Nov. 2015 U D B U D S M A T E R I A L E Gedsted Arealer beliggende ved Gedsted og Knudstrup vedrørende Heraf vej Matr.nr. 28o Gedsted By, Gedsted 10,7800 ha 303 m 2 Matr.nr. 5q Knudstrup By, Vesterbølle

Læs mere

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Information til ledige med selvstændig virksomhed Indhold 1. Forord 2. Hvad er selvstændig virksomhed? 3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 5. Kombinationsforsikring Forord Mange oplever på et

Læs mere

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune.

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. februar 2003 J.nr.: 03-31/300-0024 Bol Afgørelse i sagen

Læs mere

Vejledning til Nationale reserve 2009

Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til Nationale reserve 2009 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Januar 2009 Midlertidig udgave ny udgave forventes i feb. jáåáëíéêáéí=ñçê=c

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug BEK nr 37 af 22/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-810-000009 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund, matr. nr., Tagård, Humlum. Grunden er beliggende Bakke Alle, Humlum. Grunden er på

Læs mere

Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug.

Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug. Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug. Lovens anvendelsesområde 1. Loven finder anvendelse på landbrug i Grønland. Stk. 2. Ved landbrug forstås i denne lov erhvervsmæssig udnyttelse af arealer

Læs mere

SYDLANGE LAND KOMMUNE

SYDLANGE LAND KOMMUNE SYDLANGE LAND KOMMUNE Lokalpian 3.06 For vindmølle Oureve i 11 Hvad er en lokalpian? Ifølge lov om planlægning har kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde en lokaiplan, før der gennemføres større udstykninger

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/)

FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/) FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/) Mellem bortforpagter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Driftsområde Skrydstrup (DO SKP) Adresse: Lilholtvej 2, 6500 Vojens CVR: 16 28 71 80 Kontaktperson: Morten Tving

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer UDKAST af 10. januar 2011 Fed = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 92 af 28. januar 2010 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Ministerielle skrivelser m.m.

Ministerielle skrivelser m.m. Den danske Landinspektørforening Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider juli 2001 Ministerielle skrivelser m.m. Om klage over meddelt fortrinsstilling - uddannelsekravet har Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Rise, Ærø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2i Ll. Rise By, Rise 7,8458 ha 2105 m 2 Matr.nr. 2h Ll. Rise By, Rise 17,1568 ha 3760 m 2 25,0026 ha 5865 m 2 Beliggende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud SØNDERSØ KOMMUNE for SØNDERSØ KOMMUNE område B.2.9, B.2.10 og C.2.1 Boligområde ved Frugthaven i Morud Januar 2004 Side 1 af 14 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanforslaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme 2009/1 LSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 3101-X-09-5079 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til

Læs mere

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal  ~ ' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse HVIDEBÆK KOMMUNE o o o og, Q ~,,, /, V' km ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' \" Ugertøse " Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse Indholdsfortegnelse Redegørelse Planens forhold til anden planlægning:

Læs mere

Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen

Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen Landbrugslovens rammer Hvor mange ejendomme og hvor meget jord må man eje? Hvor

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. juni 2011. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed. 22. juni 2011. Nr. 678. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. juni 2011 22. juni 2011. Nr. 678. Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed I medfør af 57, stk. 3 og 6, 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer.

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Kendelse af 30. maj 1994. 92-37.913. Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors,

Læs mere

Østdansk Landbrugsrådgivning

Østdansk Landbrugsrådgivning Landbrugsrådgivning Årsmøde Tirsdag d. 29/3 2011 Steen Bendixen - En del af Dansk Hvem er vi: Rigmor Liza Knud Aage Steen Rigmor Liza Knud Aage Steen Christensen Rosenberg Hansen Bendixen - En del af Dansk

Læs mere

Afgørelse i sagen om ændret placering og udformning af et stuehus i Bornholms Regionskommune.

Afgørelse i sagen om ændret placering og udformning af et stuehus i Bornholms Regionskommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. april 2005 J.nr.: 03-132/400-0003 BOL Afgørelse i sagen

Læs mere

Beskatning af små landbrugsejendomme

Beskatning af små landbrugsejendomme - 1 Beskatning af små landbrugsejendomme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteforholdene for små landbrugsejendomme har gennem de senere år givet anledning til en del tvister mellem skattevæsenet

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Vejledning om tildeling af handyrtillæg

Vejledning om tildeling af handyrtillæg Vejledning om tildeling af handyrtillæg (HD-tillæg) Juli 2011 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af FødevareErhverv i 2011 Bidragyder(e): FødevareErhverv Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. november 2004 via Magistraten J.nr. EJD/01/00532 Ref.:

Læs mere

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 27b Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 Område til Vindmøller ved Faster-Astrup Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. juni 2014 FORORD

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lov om Aarhus Letbane

Lov om Aarhus Letbane LOV nr 432 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-4621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 155 af 18/02/2015

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Lokalplan 114. Golfbane ved Lerbækgård - Damgård

Lokalplan 114. Golfbane ved Lerbækgård - Damgård Lokalplan 114 Golfbane ved Lerbækgård - Damgård Indhold Redegørelse Indledning................................................................................................................... 5 Lokalplanens

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v. LBK nr 949 af 03/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 86 af 28/01/2014

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG

Læs mere

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme 2009/1 BTL 39 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. februar 2010 Betænkning over Forslag

Læs mere

Vejledning til ansøgning om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere

Vejledning til ansøgning om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere Vejledning til ansøgning om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere 1 Indledning Denne vejledning henvender sig til ansøgere om yngre jordbrugerlån og til de særligt sagkyndige, der er godkendt af Direktoratet

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund delnr.. af matr. nr.,. Grunden er beliggende... Grunden er på m2 og i øvrigt afsat

Læs mere

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening DEKLARATION For Handrupgaard Grundejerforening Dok. om bebyggelse, beplantning, grundstørrelse, hegn, beplantning, skiltning, parkeringsplads, veje, vandforsyning, pligt til at være medlem af, grundejerforening

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere LBK nr 1693 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000011 Senere ændringer

Læs mere

I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes: Anvendelsesområde

I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes: Anvendelsesområde Skatteministeriet J.nr. 2017-7370 Bekendtgørelse om indberetning efter ejendomsvurderingslovens 54 I medfør af 54, stk. 2, og 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af 8. juni 2017, fastsættes:

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opdeling af ejendom i sommerhusområde i 3 lejligheder i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opdeling af ejendom i sommerhusområde i 3 lejligheder i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 7. juli 2011 J.nr.: NMK-33-00002 (tidl. NKN-33-03184) Ref.: macos AFGØRELSE i sag om opdeling af ejendom i sommerhusområde

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Glumsø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2b Engelstofte By, Næsby 17,8778 ha 3291 m 2 Matr.nr. 15 Engelstofte By, Næsby 0,0045 ha 0 m2 17,8823 ha 3291 m 2 Beliggende

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk: Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende kommunens salg af en ejendom, idet der ikke er grundlag for at antage, at kommunen ved salget

Læs mere

Jacob Ploug, advokat (H), partner. Formand for Danske Landbrugsadvokater

Jacob Ploug, advokat (H), partner. Formand for Danske Landbrugsadvokater Landbrugsreformen Jacob Ploug, advokat (H), partner Formand for Danske Landbrugsadvokater Program 1. Landbrugslovgivningens system a) Generelle erhvervelseskrav b) Stuehusreglen/bolig c) Selskabers erhvervelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. LBK nr 148 af 15/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7005-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 401 af 28/04/2014

Læs mere

Landzonetilladelse til ændret anvendelse og opførelse af et stuehus til landbrugsejendommen Havvejen 241, 9690 Fjerritslev.

Landzonetilladelse til ændret anvendelse og opførelse af et stuehus til landbrugsejendommen Havvejen 241, 9690 Fjerritslev. Kirsten Hvelplund Hårbyvej 19 Stjær 8464 Galten Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk 14-01-2008

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000047 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Du har søgt om landzonetilladelse til at opføre et læskur på ejendommen

Du har søgt om landzonetilladelse til at opføre et læskur på ejendommen Niels Weinreich Dato: 20-11-2013 Lilleskovvej 25 Sagsb.: Milee 4350 Ugerløse Sagsnr.: 13/15688 Dir.tlf.: 72 36 41 50 E-mail: landzone@holb.dk LANDZONETILLADELSE Du har søgt om landzonetilladelse til at

Læs mere

effektiv sikring af selvstændige

effektiv sikring af selvstændige effektiv sikring af selvstændige information om dagpenge og efterløn Forord Driver du, eller har du drevet selvstændig virksomhed, kan du godt få udbetalt ydelser fra DSA, men du skal være opmærksom på,

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E. Skals. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E. Skals. vedrørende Nov. 2015 U D B U D S M A T E R I A L E Skals vedrørende Heraf vej Matr.nr. 4n Kølsen By, Vorde 0,6093 ha 0 m 2 Del af matr.nr. 10g Kølsen By, Vorde 5,5521 ha 1125 m 2 Matr.nr. 11g Kølsen By, Vorde 5,1124

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere I medfør af 47, stk. 9, 50, stk. 2, 5 og 6, 53, stk. 1, 57, stk. 1, 68,

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E. Haraldskær. vedrørende. Heraf vej Matr.nr. 8h Rue By, Skibet 4,8454 ha 0 m 2 4,8454 ha 0 m 2

U D B U D S M A T E R I A L E. Haraldskær. vedrørende. Heraf vej Matr.nr. 8h Rue By, Skibet 4,8454 ha 0 m 2 4,8454 ha 0 m 2 Nov. 2015 U D B U D S M A T E R I A L E Haraldskær vedrørende Heraf vej Matr.nr. 8h Rue By, Skibet 4,8454 ha 0 m 2 4,8454 ha 0 m 2 Beliggende i Vejle Kommune Indhold Oplysninger om det udbudte areal...

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Generationsskifte. Februar 2016

Generationsskifte. Februar 2016 Generationsskifte 1 Februar 2016 Indholdsfortegnelse Forberedelse side 3 Beslutningsgrundlag side 4 Overdragelsen og processen påvirker følelserne side 5 Skat side 6 Hvordan fastsættes købsprisen side

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen sælger Landbrugsjord uden landbrugspligt Landbrugsjord beliggende Maltvedgårdsvej 2B, 4100 Ringsted. 2 Tilbudsblanket Salg af statsejendom Matr. nr.: matr.nr.

Læs mere

Forældres afkald på arv fra barn

Forældres afkald på arv fra barn - 1 Forældres afkald på arv fra barn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål 1746 Mit spørgsmål drejer sig om en situation, hvor en afdød person ikke efterlod sig ægtefælle eller børn,

Læs mere