UDKAST Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning

Transkript

1 UDKAST Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010) finder anvendelse ved erhvervelse af hele eller dele af landbrugsejendomme, ved supplering af landbrugsejendomme, ved ophævelse af landbrugspligt og ved forpagtning mv. Vejledningen retter sig primært mod de situationer, hvor erhvervelse mv. kan ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra erhververen eller fra en praktiserende landinspektør. I vejledningen er der en gennemgang af de begreber mv., der anvendes i forbindelse med afgivelse af erklæring mv. I bilag 1 er der en oversigt over indholdet i vejledningen Oversigt over lovens regler mv. I medfør af lov om landbrugsejendomme er der udstedt følgende bekendtgørelser og cirkulærer: - Bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv. - Bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. - Bekendtgørelse nr. 306 af 26. marts 2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr. 00 af om lov om landbrugsejendomme. - Cirkulære nr af 19. april 2010 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. Bekendtgørelserne fastlægger bindende regler for borgeren som supplement til lovens regler, mens cirkulæret om lov om landbrugsejendomme fastlægger regler for jordbrugskommissionernes skønsudøvelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om dispensation fra lovens regler. Cirkulæret om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen fastlægger rammer for kommunernes og jordbrugskommissionernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved den kommunale planlægning og ved konkrete projekter mv. Der er endvidere udarbejdet en række erklæringsskemaer, som skal anvendes i forbindelse med erhvervelse mv. af en landbrugsejendom. Skemaerne findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller under "Jordbrug"/"landbrugslov", hvor der også er en oversigt over de forskellige skemaer. 1

2 1.2. Lovens formål mv. Lov om landbrugsejendomme har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene. Loven regulerer struktur- og ejerformer i jordbruget, mens driften af landbrugsjorder til jordbrugsformål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder (lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009). Lov om landbrugsejendomme indeholder en definition af, hvornår en ejendom er noteret som en landbrugsejendom, og regler om hvornår landbrugspligten kan ophæves. Loven fastsætter også regler for personers og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme samt regler for offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes, foreningers og andre juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele heraf. Loven fastsætter desuden regler for, i hvilket omfang en landbrugsejendom kan være uden beboelsesbygning. Loven indeholder endvidere regler om samdrift og forpagtning af landbrugsejendomme samt regler om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme og om oprettelse af nye landbrugsejendomme Landbrugsejendomme Reglerne i lov om landbrugsejendomme gælder for ejendomme, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister, jf. definitionen på en landbrugsejendom i lovens 2. Registreringen i matrikelregistret svarer normalt til ejendommens registrering i kommunens ejendomsregister og registreringen i tingbogen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem disse registreringer, er det ifølge lovens definition på en landbrugsejendom registreringen i matriklen, der er den afgørende. En ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom, er undergivet landbrugspligt. Herved forstås, at en sådan ejendom er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Arealer, der ikke er noteret som en landbrugsejendom, betegnes ofte som frie jorder. Præstegårde er normalt ikke noteret som landbrugsejendomme, og de er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af lovens regler, jf. dog afsnit Forhold der ikke kræver tilladelse Loven giver rammer for dispositioner, der kan gennemføres, uden at det er nødvendigt at søge om tilladelse fra jordbrugskommissionen. I en række situationer, hvor lovens erhvervelsesbetingelser umiddelbart er opfyldt, kan erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme således ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal er- 2

3 hververen erklære sig om opfyldelse af lovens regler på et særligt skema i forbindelse med tinglysning af adkomst, jf. nedenfor afsnit 2.1. Tilsvarende gælder, at ophævelse af landbrugspligt, fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning eller omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse, hvis lovens betingelser umiddelbart er opfyldt. I disse situationer skal en praktiserende landinspektør afgive erklæring herom på et særligt skema, jf. nedenfor afsnit 2.2 og 2.3 og afsnit 6, 7 og Ansøgning om tilladelse Hvis lovens regler ikke er opfyldt, skal der indhentes en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. Ansøgning om tilladelse skal sendes til jordbrugskommissionen for den pågældende region (i Region Midtjylland og i Region Syddanmark er der nedsat 2 jordbrugskommissioner, som dækker hver sin del af regionen), jf. 1, stk. 2, 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv. Jordbrugskommissionen har sekretariat hos statsforvaltningen i den pågældende region. På FødevareErhvervs hjemmeside ( eller findes der en oversigt over jordbrugskommissionernes adresser og telefonnumre samt en genvej til statsforvaltningernes hjemmeside. Ansøgning om dispensation fra reglerne om landmandsselskaber efter lovens 20, stk. 9, og ansøgning om forhåndsgodkendelse af fonde, foreninger eller andre juridiske personer efter lovens 24, stk. 6, skal sendes til FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V. Ansøgning om tilladelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller til forpagtning af en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal indsendes inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, jf. lovens 40. Fristen på 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser. En ansøgning skal ifølge 32 i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme indeholde: 1) Angivelse af, hvilke betingelser i lov om landbrugsejendomme, der ikke er opfyldt, og oplysning om særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse. Hvis der er tale om erhvervelse af en landbrugsejendom, kan det tidligere nævnte erhvervelsesskema anvendes ved ansøgningen. 2) Oplysning om ejendommens adresse, matrikelbetegnelse og samlede areal, f.eks. ejendomsattest fra kommunen eller matrikeludskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3) Oplysning om ejerens navn, personnummer og adresse og tilsvarende oplysninger om en eventuel køber eller forpagter. 4) Oversigtskort, der viser de berørte ejendomme og arealer, jf. 7 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Dette gælder dog ikke ved ansøgning om dispensation fra bopælskravet. 5) Oplysning om, hvorvidt dele af ejendommen ligger i byzone eller sommerhusområde. 6) Oplysning om fradragsarealer efter lovens 10, stk. 5, jf. afsnit 3.7, hvis ansøgningen vedrører dispositioner, hvor der er behov for, at der kan ske fradrag af arealer. 3

4 2. Oversigt over erhvervelsessituationer mv Hele landbrugsejendomme Efter reglerne i lov om landbrugsejendomme kan en eller flere personer frit erhverve (dvs. købe eller arve) en landbrugsejendom, hvis lovens erhvervelsesbetingelser (lovens 12-16) er opfyldt. Et landmandsselskab og visse andre juridiske personer (offentlige myndigheder, fonde, foreninger, vandforsyningsanlæg mv.) kan også frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens er opfyldt. Når der er erhvervet adkomst på en landbrugsejendom, skal adkomstdokumentet tinglyses inden 1 år efter, at der er indgået bindende aftale om erhvervelsen. I tilfælde, hvor erhvervelsen kun kan ske med tilladelse, skal adkomstdokumentet tinglyses inden 1 år efter, at der er meddelt tilladelse. I forbindelse med tinglysningen af adkomstdokumentet skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Der skal dog ikke udfyldes et skema i forbindelse med erhvervelse ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle, jf. lovens 14, stk. 1, og 16, stk. 1. Offentlige myndigheder skal heller ikke udfylde et skema i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom. På FødevareErhvervs hjemmeside ( eller ) findes der en oversigt over de forskellige erhvervelsessituationer og de skemaer, der skal benyttes i de forskellige situationer. Erhvervelsesskemaerne på hjemmesiden kan udfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos Arealkontoret (på telefon ) eller mail areal@ferv.dk). Hvis erhvervelsesbetingelserne alle er opfyldt, skal erklæringsskemaet indsendes til FødevareErhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis skemaet er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbage og anmoder om at få forholdet berigtiget. I visse situationer gøres opmærksom på, at erhvervelsen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler i øvrigt er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning er nærmere beskrevet i afsnit 3.5. Hvis en erhverver ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. 4

5 Hvis der er tale om erhvervelse af en restejendom (med landbrugspligt), som fremkommer ved, at en del af ejendommens jorder afhændes til anden side, f.eks. ved arealoverførsel, skal det ved tinglysning af adkomst på restejendommen dokumenteres, at lovens erhvervelsesregler er opfyldt. Erklæringen om erhvervelsesreglerne i loven kan som udgangspunkt først udfyldes af erhververen efter, at de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen. Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få sit skøde på restejendommen indført i tingbogen, inden de matrikulære forandringer som følge af udstykning mv. er registreret i matriklen, kan erhververen dog udfylde skemaet, hvis en praktiserende landinspektør kan afgive attestation om restejendommens fremtidige areal. Dette er dog ikke nødvendigt ved erhvervelse af ejendom nr. 1, hvor der ikke gælder nogen arealgrænser Dele af landbrugsejendomme Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres en matrikulær ændring af ejendommen ved udstykning, arealoverførsel mv. Der kan bl.a. være tale om erhvervelse af et areal uden landbrugspligt (normalt under 2 ha) eller erhvervelse af et areal på mere end 2 ha som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning (1 ha svarer til m 2 ). Udstykning mv. af en del af en landbrugsejendom kan i mange situationer ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, dvs. uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer mv. I afsnit 6-8 er der en nærmere gennemgang af, hvilke forhold der skal iagttages i forbindelse med disse erklæringssager. Hvis betingelserne for udstykning mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan udstykning mv. kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Supplering af en landbrugsejendom Sammenlægning af landbrugsejendomme eller arealoverførsel af en del af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom forudsætter, at lovens regler for omlægning af jorder er opfyldt. Disse regler findes i lovens 29. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (supplering) kan i mange tilfælde ske på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør, jf. bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer og nedenfor afsnit 8. Reglerne om arealoverførsel kan også anvendes, når en hel landbrugsejendom overdrages og samtidig ønskes overført til en anden landbrugsejendom. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt ved erhvervelse af en hel landbrugsejendom til supplering efter reglerne for supplering af en hovedejendom, jf. afsnit 8.3. Hvis betingelserne for supplering mv. på grundlag af en erklæring fra en landinspektør ikke er opfyldt, kan suppleringen kun ske med tilladelse efter lov om landbrugsejendomme Samdrift og forpagtning Samdrift og forpagtning reguleres af reglerne i lovens Hvis betingelserne i lovens er opfyldt, kan samdrift og forpagtning ske uden tilladelse efter lov om landbrugsejendomme. 5

6 En kontrakt mv. om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold vedrørende en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom skal for at kunne tinglyses enten indeholde en erklæring afgivet af både ejer og forpagter (lejer eller bruger) om, at kontrakten kan indgås uden tilladelse, eller være ledsaget af en tilladelse, jf. 4, stk. 1, i bekendtgørelse om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Der er ikke udarbejdet særlige erklæringsskemaer til brug ved tinglysning af forpagtningsaftaler mv. I afsnit 9 er der en nærmere beskrivelse af reglerne om samdrift og forpagtning mv. 3. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme i landzone I dette afsnit omtales og defineres de nødvendige grundbegreber, der anvendes i forbindelse med personers erhvervelse af en landbrugsejendom Fast bopæl Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom eller en anpart i en landbrugsejendom, jf. lovens 8, og 20, skal opfyldes i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Bopælspligten skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes ved, at erhververen har fast bopæl på en landbrugsejendom, som den pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Ejeren kan således som udgangspunkt frit vælge, hvilken landbrugsejendom, der ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet. Hvis det er et selskab efter lovens 20, der erhverver en landbrugsejendom, er det landmanden i selskabet, der skal opfylde bopælspligten efter samme princip. Kravet i lovens om, at erhververen inden 6 måneder, henholdsvis 2 år efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen, regnes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale om erhvervelsen, f.eks. datoen for købsaftalen. Ved arv regnes den i lovens 14 nævnte frist for opfyldelse af bopælskravet fra tidspunktet for arveudlægget. Ved erhvervelse ved tvangsauktion regnes fristen for opfyldelse af bopælskravet fra datoen for auktionsskødet. Ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 29 indtræder der en ny 10 års bopælsforpligtelse, der skal påbegyndes inden 6 måneder efter tidspunktet for Kort- og Matrikelstyrelsens registrering af de matrikulære forandringer. Erhververen kan også opfylde sin bopælspligt ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af (upersonlig bopælspligt). Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, må erhververen kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift, jf. afsnit 3.2. Kravet om, at en person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom, forudsætter, at den pågældende reelt bor på ejendommen og overnatter på denne, medmindre der foreligger særlige forbigående omstændigheder. Den pågældende skal sam- 6

7 tidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jf. herved 2, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat (lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006). Der kan henvises til 4 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Kravet om fast bopæl på en landbrugsejendom skal normalt opfyldes fra en af de beboelsesbygninger, der er omfattet af reglerne i bekendtgørelsens 11, jf. afsnit 3.4 om stuehuset. Bopælskravet kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen, hvis denne beboelsesbygning har en passende størrelse og karakter, og beboelsen ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra ejendommens beboelsesbygning efter lovens 9. Den omtalte beboelsesbygning (f.eks. et parcelhus) skal således være sammenlagt med landbrugsejendommen, således at den ikke kan afhændes uden udstykning eller lignende. Ved anvendelse af lovens regler om supplering beregnes afstanden dog til den beboelsesbygning (stuehuset), der er omfattet af lovens 9, jf. afsnit 3.4. Bopælskravet kan også opfyldes på en jordbrugsbedrift i udlandet. Hvis dette er tilfældet, kan erhvervelse ikke ske ved erklæring, idet lovens definition af landbrugsejendomme alene omfatter ejendomme i Danmark. Jordbrugskommissionen vil i sådanne tilfælde skulle vurdere, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til den for danske ejendomme gældende definition. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person rent faktisk bor på ejendommen, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den pågældende normalt overnatter på ejendommen og har rådighed over en beboelse, der kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, om familien bor på ejendommen, om den pågældende har sit bohave på ejendommen, og om der føres normal husholdning. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom kan bopælskravet opfyldes af en medejer, den såkaldte ankermand, jf. lovens 2, stk. 4, og nedenfor i afsnit Bopælskravet for en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved, at denne i en periode på 10 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen Ophold i tilknytning til ejendommens drift Hvis bopælspligten opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen, må erhververen kun opholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift, jf. lovens 8, stk. 2, sidste punktum. Baggrunden for denne regel er, at det ikke skal være muligt at erhverve en landbrugsejendom til fritidsbolig, fritidsformål mv. Reglen er dog ikke til hinder for, at erhververen kan komme på besøg hos den, der har taget fast bopæl på ejendommen, f.eks. hvis det er forældrene, der fortsat bliver boende på den ejendom, som et eller flere af deres børn har købt. Det væsentlige er, at erhververen ikke bruger ejendommen til fritidsophold mv. Det vil f.eks. stride mod reglerne, hvis en erhverver bruger ejendommen til at gå på jagt. Hvis en person har erhvervet to eller flere landbrugsejendomme, hvor bopælspligten opfyldes ved, at en anden person har taget fast bopæl på en af ejendommene, gælder forbuddet mod ophold kun for den ejendom, hvorfra bopælspligten opfyldes. 7

8 3.3. Samlever Ved en samlever forstås en person, der lever i et ægteskabslignende forhold, der har bestået i mindst 2 år, eller hvor de samlevende har fælles børn, jf. 10 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er således en forudsætning, at de pågældende bor sammen og har samme adresse i folkeregistret Stuehus En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning (stuehus), medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens 9, stk. 1, og 11 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Ægtefæller, der hver ejer en eller flere landbrugsejendomme, skal hver eje mindst én landbrugsejendom med beboelsesbygning. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom (stuehuset) skal have en sådan størrelse, udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse. En landbrugsejendom kan have mere end en beboelsesbygning. Ved udskiftning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal en ny beboelse ligge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, i landzone og i direkte tilknytning til ejendommens jorder. Dette gælder også ved supplering med en parcel med en eksisterende beboelsesbygning, f.eks. et parcelhus. Ved nyopførelse skal beboelsesbygningen have et boligareal på mindst 120 m 2. Hvis der på en landbrugsejendom er 2 beboelsesbygninger, f.eks. hvor 2 landbrugsejendomme med beboelsesbygning er sammenlagt i deres helhed, kræver det normalt ikke tilladelse at fraskille den ene beboelsesbygning. Det er dog en betingelse, at den tilbageblevne beboelsesbygning er passende for ejendommen, og at beboelsesbygningen ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder. Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matrikulært lagt sammen med et parcelhus, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens jorder, vil parcelhuset normalt ikke være en passende beboelsesbygning for landbrugsejendommen, og landbrugsejendommens rigtige stuehus vil derfor i denne situation som hovedregel ikke kunne udstykkes fra landbrugsejendommen, medmindre jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse hertil, jf. afsnit 6.7. Bopælskravet, jf. afsnit 3.1, skal opfyldes fra ejendommens stuehus, men det kan dog også opfyldes fra en anden beboelsesbygning på ejendommen Landbrugsejendomme uden beboelsesbygning Udtrykket en bygningsløs landbrugsejendom anvendes ofte i den betydning, at ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens 9 og 10. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at ejendommens driftsbygninger eller eventuelt en medhjælperbolig medfølger landbrugsjorderne og således bliver liggende på ejendommen. Det er derfor mere retvisende at tale om en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. En landbrugsejendom uden beboelsesbygning er som hovedregel pålagt deklaration om, at der ikke må opføres nye bygninger, og ejendommen er noteret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i matrikelregistret. 8

9 Afsnit 3.5. vedrører erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. I afsnit 7 er der en nærmere gennemgang af reglerne vedrørende oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning. Erhvervelsesreglerne i lovens gælder også for erhvervelse af landbrugsejendomme, der er uden beboelsesbygning, og disse ejendomme kan således erhverves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis lovens regler er opfyldt. Det er en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvorfra bopælskravet kan opfyldes. Erhvervelse af en eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan ske uafhængigt af reglen om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, jf. afsnit 7.2. Der gælder desuden nogle yderligere erhvervelsesbetingelser, idet der på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning normalt er tinglyst en deklaration, som bl.a. bestemmer, at ejendommen skal ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at der ikke må opføres en ny beboelsesbygning på ejendommen uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. En eksisterende landbrugsejendom uden beboelsesbygning kan således erhverves på grundlag af en erhvervelseserklæring fra erhververen, hvis lovens erhvervelsesregler er overholdt, herunder at bopælskravet er opfyldt. Det er desuden ifølge den tinglyste deklaration en betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, at der er tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de ejendomme, som er uden beboelsesbygning. Det betragtes som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter lovens 20, hvor den pågældende har den bestemmende indflydelse, jf. 20, stk. 5. Kravet om samme ejer er derimod ikke opfyldt, hvis den ene ejendom f.eks. ejes af en far (som eneejer), og den anden ejendom ejes af far og søn i sameje. Jordbrugskommissionen kan dog dispensere fra reglerne i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. To ægtefæller betragtes heller ikke som samme ejer i relation til reglerne i lovens 10, jf. afsnit 7.3. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af 8, stk. 4, i den tidligere landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning. I disse situationer skal jordbrugskommissionen sørge for, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs 10, stk. 2. Den nye deklaration, der bl.a. bestemmer, at der ikke uden særlig tilladelse fra jordbrugskommissionen må opføres bygninger på ejendommen, og at ejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, skal kun tinglyses på landbrugsejendommen uden beboelsesbygning. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt. Jordbrugskommissionen kan desuden godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, når ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning, 9

10 og bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende, jf. 35 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger eller andre juridiske personer kan i medfør af lovens erhverve en del af en landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning ved afgivelse af sædvanlig erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesregler, idet udstykning og oprettelse af ejendommen uden beboelsesbygning kan ske på grundlag af en landinspektørerklæring, jf. afsnit 5 og 7. Det er i denne situation ikke en forudsætning, at erhververen i forvejen ejer en landbrugsejendom med beboelsesbygning Dyrkningsjorder, vedvarende græsarealer og naturarealer mv. Dyrkningsjorder omfatter som udgangspunkt jorder, der er i omdrift, dvs. ikke vedvarende græs- eller naturarealer og heller ikke arealer med fredskovspligt. Ved afgørelsen af, om et areal skal betragtes som egentlig dyrkningsjord eller som et vedvarende græsareal, indgår ikke alene arealets aktuelle faktiske anvendelse, men tillige arealets hidtidige og fremtidige anvendelse. Det er således ikke afgørende, at et areal aktuelt er udlagt som græsareal. Ved vurderingen af, om der er tale om et vedvarende græsareal efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, skal der lægges vægt på, om arealet i en årrække normalt mere end 7-10 år har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Det forhold, at et dyrkningsareal er braklagt, ændrer ikke i sig selv på arealets status som dyrkningsjord. Tilsvarende gælder, hvis et areal som følge af en privat eller en offentlig aftale skal henligge med græs. Dyrkningsjorder, der udtages af omdriften og udlægges som naturarealer, betragtes fortsat som dyrkningsjorder, når arealerne uden videre kan geninddrages til dyrkning. Fredskovsarealer, herunder fredskovspligtige arealer, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt, betragtes ikke som dyrkningsjorder. Arealer, der anvendes til dyrkning af juletræer og pyntegrønt mv. i kort omdrift, og som ikke er pålagt fredskovspligt, betragtes dog som dyrkningsjorder. Sondringen mellem dyrkningsjorder og vedvarende græsarealer har sammenhæng med reglerne i lovens 29 om jordomlægning mellem landbrugsejendomme, hvor der gælder en afstandsregel på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fredskovsarealer, jf. afsnit 8.1 (om afstandsregel ved jordomlægninger) Fradragsarealer Fradrag af arealer efter lovens 10, stk. 5, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om 1) arealer, der er pålagt fredskovspligt, 2) arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer (normalt over 2500 m 2 ), strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lignende, eller 3) arealer, der ikke må tilføres gødning, jf. nedenfor. 10

11 Størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer skal angives. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan også fradrages. Der kan derimod ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller (normalt under 2500 m 2 ), vandløb, bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsarealer eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og naturpleje mv.). Fradrag af arealer, der ikke må tilføres gødning, kan kun ske, når et areal er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller ved aftale med en offentlig myndighed eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg er pålagt bestemmelser, der i en periode på mindst 20 år hindrer tilførsel af gødning, og dette forbud på ansøgningstidspunktet fortsat er gældende i mindst 10 år. Arealer, der i begrænset omfang må afgræsses med husdyr eller anvendes til høslæt, kan kun medregnes som fradragsarealer, hvis der er tale om en anvendelse, der alene tager sigte på naturpleje. Kravet om, at afgræsningen alene må tage sigte på naturpleje, anses som udgangspunkt normalt opfyldt, hvis afgræsningen er i overensstemmelse med en 20-årig MVJ-aftale om miljøvenlig drift af græs eller om ændret afvanding. Naturarealer, der kan geninddrages til dyrkning, er derimod ikke fradragsarealer. Vedrører en ansøgning dispositioner, hvor der kan ske fradrag af fradragsarealer, kan der søges om jordbrugskommissionens godkendelse af sådanne fradragsarealer. Ved en sådan ansøgning om godkendelse af fradragsarealer skal der redegøres nærmere for størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer, herunder fredskovspligtige arealer, søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, offentlige veje mv. Er der tale om arealer, der nok kan anvendes til jordbrugsformål, herunder græsning og høslæt, men som ikke må tilføres gødning, skal der redegøres for karakteren og varigheden af de enkelte dyrkningsrestriktioner. Arealerne skal angives i ha med 1 decimal, og arealerne skal vises på et kortbilag. Opgørelse af fradragsarealer kan også attesteres af en praktiserende landinspektør. Ved attestationen skal oplyses størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer, jf. 6 i bekendtgørelsen om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne for en landinspektørs attestation af fradragsarealer efter lovens 10, stk. 5, er opfyldt, skal jordbrugskommissionen træffe afgørelse herom, jf. 11 i bekendtgørelsen om jordbrugskommissioner mv. og 5 i bekendtgørelse nr. 305 af 26. marts 2010 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme Zonestatus for landbrugsejendomme Landbrugsejendomme, der i deres helhed ligger i byzone eller i sommerhusområde, er ikke omfattet af lovens erhvervelsesregler. Landbrugsejendomme i byzone og sommerhusområde skal dog medregnes ved opgørelsen af areal af landbrugsejendomme i relation til lovens arealgrænser, idet arealerne som udgangspunkt medregnes med de arealer, der er registreret i Kort- og 11

12 Matrikelstyrelsens matrikelregister, og som normalt også fremgår af tingbogen og kommunens ejendomsregister. Landbrugsejendomme, hvor der ikke er truffet endelig aftale om salg, skal ligeledes medregnes Arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 14, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter lovens 16, stk. 1, jf. afsnit Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom, jf. afsnit I denne situation gælder der således ikke nogen betingelser for erhvervelsen, heller ikke en bopælspligt. Dette gælder, uanset hvor lang tid ægtefællen har ejet ejendommen. Bestemmelsen i lovens 14, stk. 1, om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Bestemmelserne i lovens 14, stk. 2, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvor en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens 14, stk. 2, nr. 2, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget. Samlevende er ikke umiddelbart omfattet af denne bestemmelse, men der vil kunne opnås dispensation efter lovens 17, jf. 38, stk. 1, i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme. Ved tinglysning af adkomst efter lovens 14, stk. 1, skal der ikke sendes nogen erklæring til FødevareErhverv, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. I denne situation skal der således alene afgives erklæring om, at der er tale om en erhvervelse efter lovens 14, stk. 1, i forbindelse med den digitale tinglysning. Tinglysning af en skifteretsattest som adkomst for et dødsbo kan ske uden tilladelse ved afgivelse af erklæring om, at der er tale om en midlertidig adkomst for dødsboet Familiehandel Bestemmelserne i lovens 15 omfatter overdragelse til en række personer (familiekreds), som udgøres af ejerens ægtefælle, samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller personer, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linje. Bestemmelserne omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i forbindelse med en tvangsauktion, hvor erhververen er en person, der er omfattet af den personkreds, der er nævnt i

13 3.11. Lovlig adkomst i henhold til lov om landbrugsejendomme Det fremgår af erhvervelsesreglerne i lovens 13, 14, 15, 16, stk. 1, og 20, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom. Ved lovlig adkomst forstås i denne forbindelse, at ejendommen skal være erhvervet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, og at erhvervelsesbetingelserne, herunder bopælskravet, er opfyldt. Er fristen for opfyldelse af bopælskravet i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom ikke opfyldt, og er der ikke opnået en fristforlængelse, er der således ikke tale om lovlig adkomst. Spørgsmålet om lovlig adkomst er således uafhængig af, om der i medfør af lovens 41 er meddelt påbud om genafhændelse. Efter lovens 14 og 15 er det en betingelse, at den hidtidige ejer har haft lovlig adkomst på den pågældende landbrugsejendom i mindst 8 år. Ejeren skal have ejet ejendommen med hele dens jordtilliggende i mindst 8 år. Hvis ejendommens jordtilliggende er blevet forøget ved køb af suppleringsjord, skal ejeren også have ejet den supplerede ejendom i en periode på mindst 8 år. Det er endvidere en betingelse, at ejerperioden på 8 år har været en sammenhængende periode umiddelbart før overdragelsen af ejendommen. Hvis betingelsen om lovlig adkomst ikke er opfyldt, kan en erhverver ikke erhverve en landbrugsejendom ved afgivelse af erklæring, men der skal søges om dispensation hos jordbrugskommissionen Erhvervelse af en anpart (sameje) af en landbrugsejendom Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, dvs. i situationer hvor flere personer ejer eller vil komme til at eje en landbrugsejendom i sameje, gælder som hovedprincip, at der skal være en såkaldt ankermand, der skal opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve den pågældende landbrugsejendom. Hvis f.eks. flere personer sammen ønsker at erhverve en landbrugsejendom i fri handel efter reglerne i lovens 16, skal ankermanden opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve hele ejendommen, dvs. betingelserne i lovens 12. Spørgsmålet om fortrinsstilling skal også afgøres i forhold til ankermanden. Det er således uden betydning, om en anden medejer end ankermanden i forvejen er ejer eller medejer af mere end 150 ha. Tilsvarende gælder, hvis den, der gør fortrinsstilling gældende, også ejer sin landbrugsejendom i sameje med andre, idet arealgrænsen dog her er 70 ha. Kravet om, at ankermanden skal opfylde lovens erhvervelsesregler, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart. Bopælskravet skal opfyldes i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor ankermanden har erhvervet ejendommen eller sin anpart i ejendommen. Det forhold, at flere personer i fællesskab kan erhverve en landbrugsejendom, giver ikke i sig selv ret til at opføre flere boliger på ejendommen Overdragelse fra ægtefælle, arv, uskiftet bo, deling af fællesbo Efter lovens 16, stk. 1, kan en ægtefælle erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone ved hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo 13

14 eller ved arv fra ægtefælle. Det er alene en betingelse, at arveladeren/ overdrageren har haft lovlig adkomst på den pågældende anpart i ejendommen. Ved tinglysning af adkomst på en anpart efter lovens 16, stk. 1, skal der ikke sendes nogen erhvervelseserklæring til FødevareErhverv, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2010 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. I denne situation skal der således alene afgives erklæring om, at der er tale om en erhvervelse efter lovens 16, stk. 1, i forbindelse med den digitale tinglysning. Se tillige afsnit 3.9 om lovens 14, stk. 1, (arv, uskiftet bo, deling af fællesbo) Andre anpartserhvervelser Efter lovens 16, stk. 2, kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzone, hvis mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på en femtedel eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen efter reglerne i lovens 12, 13, 14 eller 15. Der kan godt være flere ankermænd. Der stilles ikke særlige krav til de øvrige anpartshavere. Bestemmelsen i lovens 16, stk. 2, kan også anvendes ved overdragelse af anparter i en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme. En far, der ønsker at gennemføre et glidende generationsskifte, kan f.eks. overdrage en anpart af samtlige ejendomme inden for bedriften til en søn eller datter, der kan indtræde som ankermand efter reglerne i lovens 13 ved at afgive erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser. En senere overdragelse af anparter fra faderen kan dog ikke ske efter reglerne i lovens 13, idet anvendelsen af 13 forudsætter, at erhververen ikke i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom. En sådan overdragelse af anparter kan eventuelt ske efter lovens 14 eller 15 (arv eller familiehandel) eller med tilladelse fra jordbrugskommissionen. En gruppe personer, der kan erhverve en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 16, stk. 2, vil også kunne få tilladelse fra jordbrugskommissionen til at erhverve ejendommen i selskabsform, jf. lovens 21, nr. 3. Ved en sådan tilladelse vil der normalt blive stillet krav om, at ankermanden ejer mindst 1/5 af selskabskapitalen Medejer En person anses efter lovens 2, stk. 4, som medejer af en landbrugsejendom, hvis den pågældende ejer 1) en anpart på 1/5 eller derover af ejendommen, 2) aktier eller anparter, der repræsenterer den bestemmende indflydelse i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens 20, stk. 1, eller 3) en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab mv., der ejer en landbrugsejendom efter lovens 21, nr. 3, hvis den pågældende som ankermand skal opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen Fortrinsstilling til suppleringsjord Når en person eller et selskab, der er ejer af en eller flere landbrugsejendomme, erhverver yderligere en landbrugsejendom i fri handel, og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede landbrugsejendomme overstiger 150 ha (bortset fra fradragsarealer), skal det undersøges, om der er ejere af nærlig- 14

15 gende landbrugsejendomme, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, jf. lovens 31. Det samme gælder ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter lovens 29. En hovedejendom, jf. lovens 33, stk. 1, og nedenfor i afsnit 8.3, kan dog altid suppleres op til 150 ha, ekskl. fradragsarealer, uden at naboer kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, dvs. uanset arealet af de øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, når suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning. Det er desuden bl.a. en betingelse, at den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter suppleringen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, bortset fra fradragsarealer. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, der ønskes suppleret, og at suppleringen kan ske uden dispensation fra reglerne om sammenlægning i lovens 29. Det er endvidere en betingelse, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal opfylde et uddannelseskrav, som svarer til det uddannelseskrav, som indtil 1. april 2010 var gældende ved køb af en landbrugsejendom, hvorved den pågældende blev ejer eller medejer af 30 ha eller derover. De nærmere betingelser for opfyldelse af uddannelseskravet fremgår af 24 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Når der indsendes ønsker om fortrinsstilling skal det dokumenteres over for jordbrugskommissionen, at uddannelseskravet er opfyldt. Det er desuden en betingelse, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden. Dette gælder dog ikke, hvis den aftalte handelspris afviger væsentligt fra markedsprisen. Hvis parterne ikke kan blive enige om prisen, træffer jordbrugskommissionen afgørelse om den pris, der skal være afgørende for at bevare en fortrinsstilling. Der kan ikke klages over jordbrugskommissionens prisfastsættelse. Der kan kun opnås fortrinsstilling til højst 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal. Den primære erhverver vil således ikke kunne risikere at skulle afgive mere end 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal. Hvis en person f.eks. ejer en landbrugsejendom på 70 ha og køber en landbrugsejendom på 100 ha, vil en nabo kunne gøre fortrinsstilling gældende til 20 ha, dvs. hele det areal der ligger ud over grænsen på 150 ha. Reglen om de 40 pct. har således ingen betydning i denne situation. Hvis en person derimod f.eks. ejer en landbrugsejendom på 200 ha og køber en landbrugsejendom på 100 ha, vil en nabo kun kunne gøre fortrinsstilling gældende til 40 ha, dvs. højst 40 pct. af den erhvervede landbrugsejendom. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, må ikke være ejer eller medejer af mere end 70 ha på det tidspunkt, hvor den primære køber har indgået købsaftale. Hvis der ikke er indgået nogen købsaftale, er det tidspunktet for dispensationsansøgningen, der er afgørende. Efter lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende er ejer eller medejer 15

16 af. Kravet om fast bopæl kan i denne situation ikke opfyldes på en landbrugsejendom, der ejes af en ægtefælle eller en samlever. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal endvidere selv drive sin bedrift på det tidspunkt, hvor den primære erhverver har indgået aftale om køb af suppleringsjorden. Kravet om, at naboen selv skal drive sin bedrift, anses også opfyldt i situationer, hvor den pågældende driver sin bedrift i fællesskab med andre landbrugere efter reglerne i lovens 26, stk. 2. Kravet om, at naboen selv skal drive sin bedrift, er derimod ikke opfyldt, hvis der er bortforpagtet arealer fra ejendommen. Den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal desuden være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer), eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning (standardnormtimer). Ved opgørelsen af arbejdsbehovet kan der kun medregnes arbejdstimer, der anvendes ved drift af ejede jorder. Arbejdstimer, der anvendes ved tilforpagtede jorder mv., kan således ikke medregnes. Hvis to eller flere landmænd driver deres bedrifter sammen, jf. reglerne i lovens 26, stk. 2, sker vurderingen på grundlag af den eller de ejede landbrugsejendomme, som den pågældende deltager med i den fælles drift. Den ovenfor nævnte grænse på 30 ha gælder dog ikke for en person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september Hvis dette er tilfældet, kan vedkommende i en periode frem til 1. september 2014 gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis den pågældende 1) ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, 2) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, og 3) i øvrigt opfylder de øvrige betingelser for fortrinsstilling, jf. lovens 32, stk. 3. Den ejer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal afgive oplysninger og ønsker om køb af suppleringsjord på et særligt skema Naboerklæring om suppleringsjord Ved en nabo forstås i denne forbindelse ejeren af en landbrugsejendom inden for en luftlinjeafstand på 2 km. Det er således ikke en betingelse, at naboens ejendom grænser til de ønskede suppleringsjorder. Skemaet findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller hvor skemaet kan udfyldes elektronisk og udskrives. Hvis en ansøger (nabo) ikke har mulighed for at printe skemaet selv, kan det bestilles hos FødevareErhverv, Arealkontoret (på telefon ) eller mail a- real@ferv.dk ) eller hos jordbrugskommissionen. Det fremgår af skemaet, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der kan gøres fortrinsstilling gældende. Naboen skal bl.a. give oplysning om fradragsarealer til brug ved jordbrugskommissionens afgørelse af, om den pågældende ejer mindst 30 ha (eksklusive fradragsarealer) og ikke ved suppleringen vil overskride arealgrænsen på 70 ha (eksklusive fradragsarealer). Hvis ejeren af en landbrugsejendom supplerer denne med jord, som den pågældende i forvejen er lovlig ejer af, finder reglerne om fortrinsstilling ikke anvendelse. 16

17 De nærmere regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, herunder procedureregler mv., fremgår af lovens og i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det fremgår bl.a. heraf, at overskridelse af fastsatte frister kan medføre, at en nabo, der ønsker fortrinsstilling, ikke får mulighed for at opnå en fortrinsstilling, eller at en opnået fortrinsstilling til suppleringsjord kan bortfalde. Se desuden afsnit 8.2 om fortrinsstilling ved erhvervelse af suppleringsjord og afsnit 8.3 om supplering af en hovedejendom. 4. Landmandsselskaber efter lovens Generelt om reglerne Lovens 20 giver adgang til, at en landbrugsejendom kan ejes / erhverves af et landmandsselskab i en særlig selskabsform (aktieselskab eller anpartsselskab), hvis der er en person landmanden i selskabet, der ejer aktier eller anparter i selskabet, og som har den bestemmende indflydelse i selskabet. Det fremgår af 13, stk. 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, hvornår der foreligger bestemmende indflydelse for landmanden i selskabet. Begrebet "bestemmende indflydelse" svarer til det begreb, der anvendes i 7 i selskabsloven om forholdet mellem moder- og datterselskaber. Det ligger i forståelsen af begrebet "den bestemmende indflydelse" som formuleret i lovens 20, stk. 1, at denne indflydelse ikke kan deles. Der kan således kun i relation til landbrugslovens regler være en person, som har den bestemmende indflydelse. Det følger endvidere direkte af lovens 20, stk. 1, sammenholdt med 20, stk. 3, at det er en forudsætning, at "landmanden i selskabet" selv, evt. via et selskab, skal eje en anpart af selskabets kapital. Dette gælder som et hovedprincip i lovens 20. Det er således ikke tilstrækkeligt, at betingelserne om bestemmende indflydelse i 13, stk. 2, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme er opfyldt. Med indførelsen af begrebet bestemmende indflydelse i udformningen af landbrugslovens 20, stk. 1, er der tilsigtet en parallel anvendelse af begrebet i forhold til selskabslovens 7. Landmanden i selskabet skal enten ved selskabets erhvervelse af ejendommen være lovlig ejer af ejendommen eller opfylde betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendommen. Der er ikke nogen betingelser for de øvrige investorer, som heller ikke betragtes som medejere af den pågældende ejendom i relation til landbrugslovens regler, selvom de efter den selskabsretlige betydning betragtes som medejere af selskabet. Hvis det samlede areal af de landbrugsejendomme, som selskabet ejer efter erhvervelsen er 30 ha eller derover, gælder endvidere, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens drift for selskabet. Dette betyder bl.a., at landmanden i selskabet i kraft af sin bestemmende indflydelse varetager den daglige ledelse og træffer beslutninger om sædvanlige dispositioner, herunder om nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter. Dette gælder dog ikke, når selskabet har bortforpagtet ejendommen eller ejendommene. 17

18 De nærmere regler for landmandsselskaber, herunder for erhvervelse af landbrugsejendomme, fremgår af i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Et landmandsselskab efter lovens 20 kan frit erhverve en landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens 20 er opfyldt. I forbindelse med erhvervelsen skal der udfyldes et særligt skema, der omhandler den pågældende erhvervelsessituation. Erhvervelsesskemaerne findes på FødevareErhvervs hjemmeside ( eller Hvis en erhverver mv. ikke har mulighed for at printe skemaer selv, kan der bestilles relevante skemaer hos FødevareErhverv, Arealkontoret (på telefon eller mail areal@ferv.dk). Hvis selskabet opfylder alle lovens erhvervelsesbetingelser, skal erklæringsskemaet indsendes til FødevareErhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis et skema er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis erklæringsskemaet ikke er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv skemaet tilbage og anmoder om at få forholdet berigtiget. I visse situationer gøres opmærksom på, at erhvervelsen kun kan ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen eller fra FødevareErhverv. Ved erklæringen skal der gives oplysning om selskabets CVR-nummer. Selskabet skal derfor være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og dette indebærer, at et selskab, der er under stiftelse, ikke kan få tinglyst endelig adkomst på en landbrugsejendom. Et selskab, der er under stiftelse, kan dog få tinglyst skødet foreløbigt med frist til at indhente bekræftelse fra FødevareErhverv om, at der er afgivet behørig erklæring til FødevareErhverv om, at betingelserne i lov om landbrugsejendomme er overholdt. Hvis lovens regler ikke er opfyldt, vil det være nødvendigt med en tilladelse efter lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit Holdingkonstruktioner I medfør af lovens 20, stk. 3, er det muligt at eje aktier eller anparter i en holdingkonstruktion, jf. 15 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Landmanden kan således eje sin kapital i selskabsform gennem et holdingselskab, der fuldt ud ejes af landmanden selv Særlige aftaler mv. Landmanden i selskabet skal i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter være sikret et varsel på mindst 12 måneder, jf. 14 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Uanset om der i selskabets vedtægter eller ved aftale mellem selskabets deltagere er aftalt et kortere varsel end 12 måneder til overtagelse af aktier eller anparter, tilkommer der altid landmanden et varsel på mindst 12 måneder til at fratræde den daglige ledelse af driften af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at erhverve eller forblive ejer af ejendommen, og 18

19 FødevareErhverv i medfør af lovens 41 meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen inden en kortere frist, dog mindst 6 måneder. Landmanden i selskabet skal i alle tilfælde være sikret et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder, men det kan dog i vedtægterne fastsættes, at der i tilfælde af grov misligholdelse kan ske opsigelse med et kortere varsel. Hvis der i selskabets vedtægter mv. fastsættes et kortere varsel i tilfælde af grov misligholdelse, skal det fremgå, at en sådan opsigelse kun kan ske, hvis FødevareErhverv finder, at særlige forhold kan begrunde en dispensation Indberetning om ændringer Der skal ske indberetning til FødevareErhverv ved enhver udskiftning af landmanden i selskabet, dvs. ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt lovens erhvervelsesbetingelser og kravet om bestemmende indflydelse i selskabet mv. (landmanden i selskabet), ikke længere opfylder betingelserne, jf. 17 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Dette gælder for alle landmandsselskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i lovens 20 siden landbrugsloven af De ovenfor nævnte regler gælder også i situationer, hvor aktier eller anparter, der ejes personligt af landmanden i selskabet, overdrages til et selskab (holdingkonstruktion). Selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom før 1989-loven eller som har erhvervet en landbrugsejendom med tilladelse efter lovens 21, er ikke omfattet af indberetningspligten Ansøgning om dispensation FødevareErhverv kan dispensere fra bestemmelserne i lovens 20, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det, jf. nedenfor afsnit Det er dog jordbrugskommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt de personlige erhvervelsesbetingelser er opfyldt, jf. nedenfor afsnit Ansøgning til jordbrugskommissionen Hvis landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser (bopælspligt og fortrinsstilling mv.), dvs. ikke kan svare bekræftende på de relevante oplysninger i afsnit i skemaet vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom eller i afsnit 7.1 i skemaet vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsbedrift, skal skemaet benyttes som ansøgning, der sendes til jordbrugskommissionen. Erhvervelsen kan i denne situation kun ske, hvis jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse til, at den pågældende person ville kunne erhverve landbrugsejendommen personligt efter lovens 17 og dermed indtræde som landmand i selskabet. Jordbrugskommissionen kan her alene vurdere, om den person, der skal være landmanden i selskabet, vil kunne få tilladelse til personligt at erhverve den pågældende landbrugsejendom. Der kan f.eks. være tale om, at det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Dette gælder også ved udskiftning af landmanden i selskabet. Jordbrugskommissionen vurderer, om der kan meddeles tilladelse til, at den pågældende personligt vil kunne erhverve landbrugsejendommen med dispensation 19

20 fra reglerne i lovens Meddeler jordbrugskommissionen tilladelse til den personlige erhvervelse, fremsendes tilladelsen sammen med skemaet til Fødevare- Erhverv, som kontrollerer, at skemaet er rigtigt udfyldt. Hvis et skema er korrekt udfyldt, sender FødevareErhverv et brev med bekræftelse på, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Denne bekræftelse skal så medsendes til Tinglysningsretten (lægges i bilagsbanken) i forbindelse med tinglysningen. Hvis jordbrugskommissionen finder, at en landmand i et landmandsselskab efter lovens 20 ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser i lovens 12-15, og at der ikke er grundlag for at dispensere efter lovens 17, skal jordbrugskommissionen underrette FødevareErhverv herom med henblik på, at FødevareErhverv meddeler selskabet påbud om at afhænde ejendommen i medfør af lovens 41, og at FødevareErhverv eventuelt rejser krav om straf efter lovens 50. Se tillige afsnit Ansøgning til FødevareErhverv I medfør af lovens 20, stk. 9, kan FødevareErhverv dispensere fra reglerne i lovens 20, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Der kan dispenseres fra visse af bestemmelserne i om landmandsselskaber i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, når særlige forhold taler for det. Der vil således i en konkret situation kunne dispenseres fra reglen om et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder i forbindelse med grov misligholdelse, hvis FødevareErhverv finder, at dette forhold kan begrunde en dispensation, jf. 14, stk. 1, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis selskabet ikke opfylder kravene til selskabet, dvs. ikke kan svare bekræftende på alle relevante oplysninger om selskabet i skemaet, benyttes skemaet som ansøgning, der sendes til FødevareErhverv. I tilfælde, hvor jordbrugskommissionens tilladelse desuden er nødvendig, fordi de personlige erhvervelsesbetingelser ikke er opfyldt, kan skemaet sendes som ansøgning til såvel jordbrugskommissionen som FødevareErhverv. I disse situationer sker der en koordinering af sagsbehandlingen mellem jordbrugskommissionen og FødevareErhverv, idet det er FødevareErhvervs afgørelse, der danner grundlag for tinglysning af adkomst på den erhvervede landbrugsejendom. Tilladelsen fra FødevareErhverv (og jordbrugskommissionens tilladelse, hvor denne er nødvendig) skal fremsendes sammen med skødet til tinglysning, jf. 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. 5. Offentlige myndigheder, vandforsyningsanlæg, fonde, foreninger og andre selskaber 5.1. Offentlige myndigheder En dansk offentlig myndighed kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, jf. lovens 22. Der er således ikke efter lov om landbrugsejendomme noget til hinder for en sådan erhvervelse, uanset hvilken anvendelse eller hvilket formål der er tale om. 20