Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen"

Transkript

1 NOTAT 24. januar 2012 Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen J.nr. 4.kt/CBV 3.kt Pkt. 4, bilag 1 1. Indledning og sammenfatning Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats. Regeringen har derfor nedsat et tværministerielt udvalg, som får til opgave at forbedre indsatsen over for sygemeldte og undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig, og uden at arbejdsstyrkes reduceres. Til brug for udvalgsarbejdet er der udarbejdet en analyse af sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen. Analysens hovedresultater er følgende: Mange berøres af sygdom, men for langt de fleste kun i kort tid. De fleste sygedagpengemodtagere kommer fra et job og vender tilbage til job. o Knap personer har modtaget sygedagpenge det seneste år 1. For ca. en ¼ varer perioden på sygedagpenge højst en uge. o Det seneste år har ca fuldtidspersoner modtaget sygedagpenge. 2 Antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge har været svagt faldende siden 2007, hvoraf noget kan tilskrives konjunktursituationen. o Knap personer når op på ét års varighed på sygedagpenge. Således opnår ca. 8 pct. af personerne berørt af sygedagpenge en varighed på ét år. o De fleste sygedagpengemodtagere har et job, når de bliver syge. Således kommer 86 pct. af sygedagpengeforløbene fra beskæftigelse. Størstedelen heraf kommer tilbage i arbejde igen. o Kvinder er i højere grad sygemeldte end mænd. Hovedparten af sygemeldingerne ligger i alderen år. Faglærte er mere syge end gennemsnittet. o Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større er sandsynligheden for, at personen kommer på førtidspension. Ud af de knap personer, der det seneste år er berørt af sygedagpenge, oplever relativt få personer, ca personer, helt at miste retten til sygedagpenge. Kun personer står efterfølgende uden egen forsørgelse, dvs. uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. 1 Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. 2 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere, dvs. det er ikke al sygefravær der udløser sygedagpenge. Det skønnes, at det samlede sygefravær i Danmark svarer til ca fuldtidspersoner,

2 o Ca personer oplever at miste retten til sygedagpenge. Heraf overgår de fleste til anden offentlig forsørgelse. Kun ca personer står efterfølgende helt uden egen forsørgelse i form af løn eller offentlig forsørgelse. De ca er således enten selvstændige, forsørges af ægtefællen eller lever af egen formue. Sverige indførte i 2008 en varighedsbegrænsning. Erfaringerne herfra peger på, at det medvirker til at reducere sygefraværet o Varighedsbegrænsningen giver den sygemeldte en økonomisk tilskyndelse til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, inden der er gået ét år. Erfaringer fra Sverige peger på, at en varighedsbegrænsning på sygedagpenge (som de indførte i 2008) reducerer sygefraværet. o Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at refusionen bortfalder (efter ét år). Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter ét år indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger omkring ét års varighed. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension, jf. Slotsholm (2010). Den aktive indsats overfor sygemeldte består primært af delvise raskmeldinger og samtaler. Der er fortsat potentiale for at forbedre indsatsen, så de sygemeldte kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse. o Aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnlig for de fleste sygemeldte. o Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser hjælper sygemeldte tilbage i arbejde. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. o Andelen af sygedagpengeforløb, der indebærer en delvis syge- eller raskmelding, har generelt været stigende og udgør i 3. kvartal 2011 ca. 10 pct. af alle sygemeldte. Det er særligt kvinder, de årige og sygemeldte med dansk oprindelige, der vender gradvist tilbage i job. o Når der ses bort fra delvise syge- eller raskmeldinger er vejledning og opkvalificering det mest anvendte tilbud til sygedagpengemodtagere og virksomhedspraktik er det næstmest anvendte. Det er særligt kvinder, personer med dansk oprindelse og sygemeldte under 45 år, der aktiveres. o Sygedagpengemodtagerne er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats. o Størstedelen af virksomhederne gør en indsats overfor sygemeldte medarbejdere og har en særlig politik overfor de sygemeldte. 2

3 2. Hovedtræk på sygedagpengeområdet I 2011 modtog knap personer sygedagpenge kortere eller længere tid. Hver person modtog gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger. Dermed var der i 2011 ca sygedagpengemodtagere opgjort i fuldtidspersoner 3, jf. figur 1. Siden 2004 er der samlet set sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere fra omkring til ca fuldtidspersoner i Fra 2004 og frem til 2007 er der sket en stigning, hvorefter der er sket et fald frem til Figur 1 Berørte og fuldtidspersoner på sygedagpenge, Berørte personer Fuldtidspersoner * 0 Berørte personer, venstre akse Fuldtidspersoner, højre akse Kilde: Jobindsats.dk Anm.: * Antallet af fuldtidspersoner i 2011 dækker over perioden juli 2010 juni Over perioden 2004 til 2011 er der sket et fald i antallet, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid, fra omkring i 2004 til knap i 2011, med et toppunkt i Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere kan skyldes en række forhold, herunder navnlig konjunkturudviklingen (flere bliver berettiget til sygedagpenge og flere med helbredsproblemer ansættes i en højkonjunktur og omvendt), hvilket kan medvirke til at forklare stigningen frem til 2007/2008 og falder herefter. Endvidere er arbejdsgiverperioden (perioden, hvor arbejdsgiverne ikke modtager sygedagpen- 3 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere. Således består det samlede sygefravær af det korte sygefravær (i arbejdsgiverperioden) uden sygedagpengerefusion og det længerevarende sygefravær med sygedagpenge (ledige får dog sygedagpenge i hele perioden). Det skønnes, at det samlede sygefravær svarer til ca fuldtidspersoner, og at de samlede udgifter for samfundet til løn og overførselsindkomster i forbindelse hermed udgør ca. 37 mia. kr. 3

4 gerefusion) blevet forlænget i 2007 og 2008, hvilket reducerer omfanget af sygedagpengemodtagere. I 2011 modtog de knap berørte personer gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger, jf. tabel 1. Dette er en stigning på knap 2 uger fra Tabel 1 Den gennemsnitlige varighed for berørte personer på sygedagpenge, antal uger pr. person * Gnsn. varighed 9,0 9,0 9,3 10,2 10,7 10,6 10,8 10,8 Anm: *2011 dækker perioden 3. kvartal kvartal 2011 Kilde: Jobindsats.dk Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. For ca. 1/4 af de berørte i 2010 varede perioden på sygedagpenge under én uge. Omkring 8 pct., svarende til ca personer, er sammenlagt på sygedagpenge i ét år eller mere, jf. figur 2. Figur 2 Sygedagpengeanciennitet (sammenlagt varighed), personer berørt af sygedagpenge i Personer Kilde: KMD s sygedagpengedatasæt. Anm: Ancienniteten for sygedagpengemodtagerne er for hver enkelt person opgjort som sammenlagte forløb. Således behøver ugerne ikke ligge i forlængelse af hinanden. Det kræver 13 ugers beskæftigelse at optjene retten til sygedagpenge. Hovedreglen for genoptjening (hvis man har mistet sygedagpengeretten) er ligeledes 13 uger, men der er visse (lempeligere) undtagelser. Udgangspunktet er derfor, at tælleren nulstilles, når sygedagpengemodtageren har 13 uger uden sygedagpenge. Hvis sygedagpengemodtageren opnår 52 uger eller derover, så nulstilles tælleren teknisk, når sygedagpengemodtageren har én uge uden sygedagpenge. Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer i praksis som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring uger. De centrale regler på sygedagpengeområdet er kort beskrevet i boks 1. 4

5 Boks 1. Centrale regler på sygedagpengeområdet. Ret til sygedagpenge kræver 13 ugers forudgående beskæftigelse i mindst 120 timer (26 uger og mindst 240 timer fra den 2. juli 2012) eller at personer er a-dagpengeberettiget. Sygedagpengesatsen svarer til dagpengesatsen, og de fleste modtager en sats svarende til maksimale dagpenge. Sygemeldte fra beskæftigelse vil typisk være berettiget til løn under sygdom, hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion fra kommunen. Dog har arbejdsgiveren ikke ret til sygedagpengerefusion de første 30 kalenderdage (kronikere eller fleksjobansatte kan få sygedagpenge fra første sygedag). Sygemeldte fra beskæftigelse, der har opbrugt retten til løn under sygdom eller er blevet afskediget, samt sygemeldte fra ledighed får sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge er som udgangspunkt begrænset til ét år indenfor 18 forudgående kalendermåneder. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog forlænges, jf. afsnit 3. Retten til sygedagpenge genoptjenes som udgangspunkt efter 13 ugers beskæftigelse. Der er dog visse (lempeligere) undtagelser fra denne regel. Kommunerne skal følge op på alle sygedagpengesager. Den første samtale afholdes inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Herefter afholdes løbende samtaler. Samtalefrekvensen varierer mellem visitationskategorier (se næste afsnit). Hvis der er tale om alvorlig sygdom, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), jf. afsnit 4. Sygedagpengemodtagere visiteres til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (raskmelding ventes inden for 3 måneder), kategori 2 (raskmelding ventes at tage mere end 3 måneder, men det vurderes, at sygemeldte aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage et aktivt tilbud) eller kategori 3 (raskmelding tager længere end 3 måneder og sygemeldte kan ikke deltage i en aktiv indsats). Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i uge er refusionen 50 pct., i uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Hvem modtager sygedagpenge? Der er flere kvinder end mænd, der modtager sygedagpenge. I august 2011 var knap 57 pct. af sygedagpengemodtagerne kvinder, jf. tabel 2. Dette kan hænge sammen med de brancher og sektorer, som kvinder typisk arbejder i. Endvidere er kvinder generelt overrepræsenterede på offentlig forsørgelse. 5

6 Tabel 2 Fuldtidspersoner på sygedagpenge i august 2011 mellem år samt befolkningen fordelt efter forskellige karakteristika, pct. Sygedagpengemodtagere Befolkningen Over- (+)/underrepræsent eret (-) Kvinder 56,5 49,6 + Mænd 43,5 50, år 0,5 3, år 11,4 22, år 22,8 21, år 29,2 23, år 29,1 20, år 6,0 11,1 - Personer med dansk oprindelse 88,5 89,9 - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,3 3,7 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 8,2 6,4 Matchkategori Matchkategori 1 40,7 - Matchkategori 2 24,3 - Matchkategori 3 29,6 - Uoplyst 5,4 - Ugifte med børn 27,8 15,5 + Ugifte uden børn 24,0 17,2 + Gift med børn 24,5 36,6 - Gift uden børn 23,6 30,6 - Grundskole 26,7 26,4 + Gymnasial 5,4 9,3 - Erhvervsfaglig (faglært) 43,2 34,0 + Kort videregående 4,3 5,3 - Mellemlang videregående 14,0 14,8 - Lang videregående/forsker 3,6 6,9 - Uoplyst 2,7 3,3 - Kilde: Jobindsats.dk og Lovmodellen Der er stor forskel på sygefraværet i de forskellige aldersgrupper. En stor del af sygedagpengemodtagerne (knap 60 pct.) ligger i aldersgruppen år, mens under 12 pct. af personerne var under 30 år. Sygedagpengemodtagerne er således ældre end befolkningen generelt. Næsten 88 pct. af sygedagpengemodtagerne er af dansk herkomst, hvilket svarer til befolkningen generelt. 41 pct. af sygedagpengemodtagerne er i matchkategori 1 (forventes raskmeldt indenfor 3 måneder), godt 24 pct. er i matchgruppe 2 (raskmelding tager længere tid end 3 måneder, men personer kan deltage i et aktivt tilbud), mens knap 30 pct. er i matchgruppe 3 (raskmelding tager længere tid og personer kan ikke deltage i et tilbud)

7 48 pct. af personerne er gift, mens ugifte med børn udgør knap 28 pct. af gruppen. Ugifte uden børn udgør de resterende ca. 24 pct. Ugifte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens gifte, navnlig gifte med børn, er underrepræsenterede. Hovedparten af sygedagpengemodtagerne er enten ufaglærte eller faglærte. Faglærte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens personer med gymnasial uddannelse eller lang videregående uddannelse er underrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne. Fordelingen i tabel 2 har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? 86 pct. af sygedagpengeforløbene kommer fra beskæftigelse (inkl. fleksjob), og 14 pct. af sygedagpengeforløbne kommer fra ledighed, jf. figur 3. Figur 3 Andel af sygedagpengeforløb der kommer fra beskæftigelse og ledighed i pct., 4. kvartal kvartal % Fra ledighed Fra beskæftigelse 86% Kilde: Jobindsats.dk Hvor overgår sygedagpengemodtagerne til efter sygdomsperioden? Der er stor forskel på afgangen fra sygedagpenge afhængig af, om sygedagpengemodtageren kommer fra beskæftigelse eller ledighed. De fleste sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse kommer tilbage i arbejde. Blandt afsluttede forløb i perioden 1. juli juni 2010, hvor personen inden sygeforløbets start var i beskæftigelse, var 53 pct. overgået til selvforsørgelse 3 måneder efter ophøret, mens 21 pct. var overgået til fleksjob. Et år efter sygedagpengeforløbets ophør var 52 pct. i selvforsørgelse, 21 pct. i fleksjob eller på ledighedsydelse, mens 10 pct. var tilbage på sygedagpenge, jf. tabel 3. 7

8 Tabel 3 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, afsluttede forløb i perioden 1. juli juni Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse 7 11 Dagpenge 5 6 Kontanthjælp, alle heraf arbejdsmarkedsparate heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 1 1 Fleksjob Ledighedsydelse 1 2 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 1 1 Sygedagpenge Folkepension 1 1 Øvrige 4 8 Total Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM De fleste sygemeldte fra ledighed fortsætter i ledighed efter sygedagpengeforløbet. 53 pct. af de sygedagpengemodtagere, der kom fra ledighed, overgik til dagpenge 3 måneder efter sygeforløbets afslutning. Et år efter forløbets afslutning var der 36 pct. på dagpenge, mens 31 pct. var i selvforsørgelse, jf. tabel 4. Tabel 4 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra ledighed, afsluttede forløb i perioden 1. juli juni Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse 5 6 Dagpenge Kontanthjælp, alle heraf arbedsmarkedsparate heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 2 2 Fleksjob 1 1 Ledighedsydelse 1 1 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 2 2 Sygedagpenge Folkepension 0 0 Øvrige 4 10 Total Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Risikoen for at overgå til førtidspension stiger som tiden går 8

9 Der er en sammenhæng mellem varigheden på sygedagpenge og risikoen for at komme på førtidspension. Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større risiko for at ende på førtidspension, jf. figur 4. Figur 4 Andelen af sygedagpengeforløb med en sygedagpengevarighed på hhv. 13, 26 og 52 uger, der kommer på førtidspension, Procent 8 8 Procent uger uger Over 52 uger 0 Kilde: KMD s sygedagpengedata 3. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet Sygedagpenge er en midlertidig ordning, der som hovedregel er begrænset til 52 uger indenfor 18 måneder (den generelle varighedsbegrænsning). En sygemeldt kan få forlænget perioden med sygedagpenge, såfremt en eller flere af forlængelsesreglerne er opfyldt, jf. boks 2. Hvis personen ikke er raskmeldt inden den generelle varighedsbegrænsning udløber, og ingen af betingelserne for forlængelse er opfyldt, ophører sygedagpengeudbetalingen og personen overgår til anden offentlig forsørgelse eller selvforsørgelse. 9

10 Boks 2. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet. Sygedagpenge er en midlertidig ordning og er som hovedregel begrænset til ét år indenfor 18 måneder. Dette kaldes den generelle varighedsbegrænsning. Varighedsbegrænsningen indtræder ved udgangen af den måned, hvor der er udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion til arbejdsgiver i mere end 52 uger af de forudgående 18 måneder. Dvs. varighedsbegrænsningen er i praksis på uger. Sygedagpengene kan forlænges, når: 1) Revalidering skønnes overvejende sandsynligt. Sygedagpengene kan forlængelse indtil revalideringen sættes i værk. 2) Det skønnes nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden foranstaltning for at afklare arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. 3) Den sygemeldte venter på eller er under lægebehandling, og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger. Sygedagpenge kan forlængelse i op til 2 år. 4) Det er endnu ikke afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlængelse i op til 26 uger. 5) Der er rejst sag om arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 6) Der er påbegyndt en sag om førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 7) Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte. Sygedagpengene kan forlængelse ubegrænset. Forlængelsesmulighederne kan anvendes i forlængelse af hinanden. Se endvidere appendiks A1. Formålet med varighedsbegrænsningen er at undgå, at sygedagpengeforløb bliver langvarige og sikre fokus på tilbagevenden til arbejde. Således indebærer varighedsbegrænsningen et fikspunkt både for sagsbehandleren og den sygemeldte. Varighedsbegrænsningen understøttes af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Ifølge kommunerne giver varighedsbegrænsningen kombineret med refusionsreglerne en meget klar tilskyndelse til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. Slotsholm (2010), jf. senere. Vurderingen er, at varighedsbegrænsningen indebærer kortere sygeperioder, og at varighedsbegrænsningen øger det effektive arbejdsudbud. Erfaringen fra Sverige, der i 2008 indførte en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, peger på, at en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet, jf. boks 3. 10

11 Boks 3: Indførelse af varighedsbegrænsning i Sverige, Sverige ændrede pr. 1. juli 2008 deres sygedagpengesystem, så de gik fra et tidsubegrænset sygedagpengesystem til et system med begrænset varighed. Baggrunden for at indføre en varighedsbegrænsning på sygedagpenge i Sverige var en formodning om, at de meget lange sygedagpengeforløb havde en negativ effekt på chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt at en varighedsbegrænsning ville kunne påvirke de forskellige aktører til at handle i god tid inden varighedsgrænsen. Varighedsbegrænsningen er på 365 dage inden for de seneste 450 dage med mulighed for at få forlængede sygedagpenge i op til 550 dage (ca. 1½ år) i visse situationer, fx sygdomme, der kræver langvarig medicinsk behandling og rehabilitering. Ved en arbejdsskade er der ingen tidsbegrænsning. Ved forlængelse udover ét år reduceres ydelsen. Herudover blev reglerne vedr. berettigelse til sygedagpenge skærpet, således at man ved begrænset uarbejdsdygtighed allerede kan miste sygedagpengene efter 90 eller 180 dage. I de første 90 dage af sygeforløbet er man berettiget til sygedagpenge alene ud fra uarbejdsdygtighed i forhold til det hidtidige job. Fra 90. til 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job hos den hidtidige arbejdsgiver, og fra den 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job på arbejdsmarkedet for at være sygedagpengeberettiget. Tal fra Försikringsverket i Sverige om sygefraværet i Europa viser, at sygefraværet i Sverige er for nedadgående. I 2003 havde Sverige et sygefravær på ca. 4,4 pct., mens det i 2010 var på ca. 2,4 pct. Udviklingen peger på, at indførelsen af en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet. Tallene bag varighedsbegrænsningen Der har over de senere år været et fald i antallet af personer, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid. Fra ca personer i 2005 til i dag knap personer, jf. tabel 5. Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. Omkring 8 pct. af de berørte i perioden 1. juli juni 2011, svarende til knap personer, er på sygedagpenge i ét år eller mere. Tabel 5 Personer berørt af sygedagpenge, samt personer der opnår mindst 52 uger, eller ophører som følge af varighedsbegrænsningen Juli 2010 juni 2011 Sygedagpenge (personer berørt i året) Sygedagpenge i mindst 52 uger Ophør sfa. generel varighedsbegrænsning (ved 52 uger) Sygedagpenge mere end 52 uger Ophør af forlængelses

12 muligheder I alt ophør sfa. Varighedsbegrænsningen Heraf anden selvforsørgelse uden lønindkomst Kilde: KMD s sygedagpengedata Anm.: Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring uger. Se i øvrigt anmærkningen under figur 2. Antallet af personer, der opnår mindst ét år på sygedagpenge, har samlet set været stigende fra godt i 2005 til knap personer i perioden juli juni Antallet er dog knækket i Ca personer ophørte i perioden 1. juli juni 2011 med at modtage sygedagpenge, som følge af den generelle varighedsbegrænsning ved 52 uger. Dette tal har været stigende over de senere år. Ca personer havde en varighed på sygedagpenge udover de 52 uger. Det betyder, at godt 80 pct. af dem, der nåede op på 52 uger, har fået forlænget sygedagpengeperioden. Udover de forløb, der ophørte pga. den generelle varighedsbegrænsning, var der ca forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, fordi mulighederne for forlængelse var udtømte. Antallet af forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, har ligget nogenlunde konstant siden I alt ophørte således ca personer med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen over det seneste år. Heraf modtog ca personer hverken løn eller offentlig forsørgelse 3 måneder efter ophøret. Hvor mange mister sygedagpengeretten og står herefter uden forsørgelse? 71 pct. af de ca personer, der i perioden 1. juli juni 2011 ophørte med at modtage sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter anden offentlig forsørgelse. Over en tredjedel af de, som ophørte pga. varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter kontanthjælp. De øvrige fordeler sig på en række ydelser. Ca. 7 pct. overgår til henholdsvis fleksjob/ledigheds ydelse, ca. 3 pct. til førtidspension og ca. 13 pct. til arbejdsløshedsdagpenge, jf. tabel 6. 12

13 Tabel 6 Forsørgelse 3 måneder efter ophør af sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning eller ophør af forlængelsesmulighederne, , pct. Juli 2010 Antal personer juni 2011 juli juni 2011 Selvforsørgelse Heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse Offentlig forsørgelse i alt Dagpenge Kontanthjælp Fleksjob/ledigheds ydelse Revalidering / forrevalidering Førtidspension Sygedagpenge Øvrige I alt Kilde: KMD s sygedagpengedata og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Anm. Der vil være personer, der 3 måneder efter de ophører på sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen, har genoptjent ret til sygedagpenge igen. Øvrige ydelser er bl.a. SU, barselsdagpenge mv. Afrundet til nærmeste 100. Sygedagpengedata opdateres løbende, hvorfor der kan komme opdateringer af historiske data. Ud af de omkring personer, der ophørte med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen i perioden 1. juli juni 2011, var ca. 29 pct. selvforsørgende 3 måneder efter, svarende til ca personer. Ca. 12 pct. af personerne modtog 3 måneder efter lønindkomst, svarende til 900 personer. I ca. 18 pct. af forløbene, svarende til ca personer, var personen hverken på offentlig forsørgede eller lønmodtager. Denne gruppe selvforsørgende kan enten være ægtefælleforsørgede, indehaver af formue eller selvstændige. Hvem ophører med at modtage sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen og står efterfølgende uden indkomstgrundlag? Samlet set er gruppen af personer, der hverken har lønindkomst eller modtager en offentlig ydelse efter de ophører på sygedagpenge, kendetegnet ved: Knap 60 pct. er kvinder svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. Omkring 2/3 er gift svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. 13

14 Knap 40 pct. er over 50 år dvs. de er lidt ældre end gennemsnittet Omkring 20 pct. er medlem af en a-kasse for selvstændige og godt 20 pct. har modtaget sygedagpenge fra selvstændig virksomhed inden ophør af sygedagpenge. Ovenstående kunne tyde på, at der blandt de personer kunne være op mod 20 pct., svarende til ca. 300 personer, der er selvstændige. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet Som nævnt understøttes varighedsbegrænsningen af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Kommunen har således et ganske betydeligt økonomisk incitament til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. boks 4. 14

15 Boks 4. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet (refusionsreglerne). Økonomiske incitamenter i refusionssystemet på sygedagpengeområdet Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i uge er refusionen 50 pct., i uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 fået evalueret statens økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats. Evalueringen er gennemført af Slotsholm a/s og Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Evalueringen peger på, at det har haft følgende betydning for kommunernes indsats: Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at statsrefusionen bortfalder. Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter 52 uger indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger op mod de 52 uger. Det er imidlertid afgangen til anden offentlig forsørgelse, der stiger, idet afgangen til selvforsørgelse er uændret. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension. Med de givne refusionsregler er det således umiddelbart billigere for kommunen at lade en langvarig sygedagpengemodtager (efter ét år) førtidspensionere (refusion på 35 pct.) eller visitere til fleksjob (refusion på 65 pct. i fleksjobbet og 35 pct. på ledighedsydelse) frem for at fortsætte en indsats på sygedagpenge for at få personer tilbage i ordinært arbejde. Det ses klart på mønstret for overgangen fra sygedagpenge til førtidspension eller fleksjob, der topper efter ét år, jf. figur a. Figur a Personer på varig offentlig forsørgelse, fordelt efter forudgående periode på sygedagpenge, 2010 Personer 6000 Personer år 1-2 år 2-3 år Anm.: Varig forsørgelse omfatter førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 0 15

16 4. Indsatsen for de sygemeldte Kommunerne skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb for den sygemeldte under hensyn til personens forudsætninger og behov samt helbredstilstand og ressourcer. Opfølgningsindsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for sygedagpengemodtagerne for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der iværksættes aktive tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) eller opkvalificering og vejledning. Boks 5. Regler for opfølgning og indsats på sygedagpengeområdet Samtaler/opfølgning Kommunerne skal i sygedagpengesagerne tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Kommunen skal som udgangspunkt holde individuelle samtaler med alle sygemeldte. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). I tilknytning til første opfølgningssamtale skal kommunen foretage visitation til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder) Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage beskæftigelsesrettet tilbud) Kategori 3 (alle øvrige sager). Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden. Den første samtale holdes i alle sager inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4. uge. I kategori 1- sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned. Aktive tilbud Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give aktive tilbud, herunder om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) samt vejledning of opkvalificering. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. 16

17 Det er i lovgivningen præciseret, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen, men skal tilpasses til den enkelte. Jobcentret tager vidtrækkende hensyn til den enkelte sygedagpengemodtager, når det afgiver aktive tilbud. Det kan være medvirkende årsag til, at sygedagpengemodtagere er den mest tilfredse gruppe af ydelsesmodtagere i jobcentret, jf. boks 6. Boks 6. Sygedagpengemodtagerne er de mest tilfredse i jobcenteret. Sygedagpengemodtagere er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats, jf. figur b. Figur b Fordelingen af borgernes samlede vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet Meget god/god Hverken eller Dårlig/meget dårlig A-dagpenge Kontanthjæp sygedagpenge Anm.: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, som kommunens jobcenter har gjort for dig? Kilde: Slotsholm (2011) 0 Godt 50 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens godt 20 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Tilsvarende giver omkring 40 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne udtryk for, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens knap 30 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Hvordan får sygedagpengemodtagerne en mere effektiv indsats? Der er gennemført 4 forskningsbaserede reviews (litteraturgennemgange) af effekten af indsatser målrettet sygemeldte. Derfor foreligger således en ganske betydelig mængde viden om, hvad der får sygemeldte tilbage i arbejde, jf. boks 7. 17

18 Boks 7 Hvad virker i indsatsen for sygemeldte? Der findes meget viden om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtigt tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews NFA (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA (2008) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, SFI (2012): Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og Christensen og Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom (Jf. bilag). Der er evidens for, at arbejde er en vigtig del af behandlingen for mange syge. For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser Der er stærk evidens for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er desuden indikationer for at arbejdspladsbaserede indsatser øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indikationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte generelt. Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssituation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Sygemeldte med psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentlig bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Evidens om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk 18

19 sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på overførselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psykisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er ligeledes stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Evidens i forhold til sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcentret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Se i øvrigt appendiks A2. Arbejdspladsbaserede indsatser, herunder delvise raskmeldinger Det har positive beskæftigelseseffekter, når sygemeldte kommer ud på en arbejdsplads, jf. ovenfor. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. En delvis raskmelding giver sygedagpengemodtagerne, der kan arbejde på nedsat tid, en større chance for at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet og bedre mulighed for en gradvis tilbagevenden til deres arbejdsplads. Der er sket en stigning i antallet af delvise syge- og raskmeldinger fra 2. kvartal 2007 og frem til 3. kvartal 2011, målt ved et 1-års glidende gennemsnit. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var der ca delvise syge- og raskmeldinger, mens det årlige gennemsnit for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring delvise syge- og raskmeldinger, jf. figur 5. 19

20 Figur 5 Antal delvise syge- og raskmeldinger (1- års glidende gennemsnit), 2. kvartal kvartal Antal delvise rask- og sygemeldinger Andel delvise raskmeldinger, pct kv07-1kv08 3kv07-2kv08 4kv07-3kv08 1kv08-4kv08 2kv08-1kv09 3kv08-2kv09 4kv08-3kv09 1kv09-4kv09 2kv09-1kv10 3kv09-2kv10 4kv09-3kv10 1kv10-4kv10 2kv10-1kv11 3kv10-2kv11 4kv10-3kv11 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger, venstre akse Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct., højre akse Kilde: Jobindsats.dk Ligeledes er der sket en stigning i andelen af delvise syge- og raskmeldinger i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var andelen af delvise syge- og raskmeldinger. ca. 7 pct. mens det årlige andelen for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring 10 pct. Hvem vender gradvist tilbage? Det er i højere grad kvinder, der vender delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Ligeledes er det i højere grad sygemeldte over 30 år og sygemeldte med dansk oprindelse, der vender delvist tilbage, jf. tabel 7. 20

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Sygedagpenge - månedsudvikling

Sygedagpenge - månedsudvikling Sygedagpenge - månedsudvikling I tabel 1-4 indgår data for sygedagpengemodtagere, der er registreret med et åbent kontaktforløb i sagsbehandlingssystemet Opera den sidste dag i måneden. Aktive sygedagpengeforløb

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen

Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen Kvantitativ evaluering af sygedagpengereformen KVANTITATIV ANALYSE - opstartsevaluering In 26. januar 2016 Viden og Analyse Indhold Baggrund... 1 Sammenfatning... 3 Udvikling i sygedagpengemodtagere og

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 10 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når: Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status på Sygefraværsindsatsen i Frederikssund Februar 2010 Sygefraværsområdet i Frederikssund Kommune 1. Indledning status siden sidste dialogmøde Notatet beskriver

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet februar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (jan.'12) 2.402 5,8% Ledige under 25 år 14 (jan. '12) 756 Aktiverede forsikrede ledige 2 544

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Indledende kommentarer Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 1/2015 Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere