Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen"

Transkript

1 NOTAT 24. januar 2012 Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen J.nr. 4.kt/CBV 3.kt Pkt. 4, bilag 1 1. Indledning og sammenfatning Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats. Regeringen har derfor nedsat et tværministerielt udvalg, som får til opgave at forbedre indsatsen over for sygemeldte og undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig, og uden at arbejdsstyrkes reduceres. Til brug for udvalgsarbejdet er der udarbejdet en analyse af sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen. Analysens hovedresultater er følgende: Mange berøres af sygdom, men for langt de fleste kun i kort tid. De fleste sygedagpengemodtagere kommer fra et job og vender tilbage til job. o Knap personer har modtaget sygedagpenge det seneste år 1. For ca. en ¼ varer perioden på sygedagpenge højst en uge. o Det seneste år har ca fuldtidspersoner modtaget sygedagpenge. 2 Antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge har været svagt faldende siden 2007, hvoraf noget kan tilskrives konjunktursituationen. o Knap personer når op på ét års varighed på sygedagpenge. Således opnår ca. 8 pct. af personerne berørt af sygedagpenge en varighed på ét år. o De fleste sygedagpengemodtagere har et job, når de bliver syge. Således kommer 86 pct. af sygedagpengeforløbene fra beskæftigelse. Størstedelen heraf kommer tilbage i arbejde igen. o Kvinder er i højere grad sygemeldte end mænd. Hovedparten af sygemeldingerne ligger i alderen år. Faglærte er mere syge end gennemsnittet. o Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større er sandsynligheden for, at personen kommer på førtidspension. Ud af de knap personer, der det seneste år er berørt af sygedagpenge, oplever relativt få personer, ca personer, helt at miste retten til sygedagpenge. Kun personer står efterfølgende uden egen forsørgelse, dvs. uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. 1 Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. 2 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere, dvs. det er ikke al sygefravær der udløser sygedagpenge. Det skønnes, at det samlede sygefravær i Danmark svarer til ca fuldtidspersoner,

2 o Ca personer oplever at miste retten til sygedagpenge. Heraf overgår de fleste til anden offentlig forsørgelse. Kun ca personer står efterfølgende helt uden egen forsørgelse i form af løn eller offentlig forsørgelse. De ca er således enten selvstændige, forsørges af ægtefællen eller lever af egen formue. Sverige indførte i 2008 en varighedsbegrænsning. Erfaringerne herfra peger på, at det medvirker til at reducere sygefraværet o Varighedsbegrænsningen giver den sygemeldte en økonomisk tilskyndelse til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, inden der er gået ét år. Erfaringer fra Sverige peger på, at en varighedsbegrænsning på sygedagpenge (som de indførte i 2008) reducerer sygefraværet. o Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at refusionen bortfalder (efter ét år). Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter ét år indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger omkring ét års varighed. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension, jf. Slotsholm (2010). Den aktive indsats overfor sygemeldte består primært af delvise raskmeldinger og samtaler. Der er fortsat potentiale for at forbedre indsatsen, så de sygemeldte kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse. o Aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnlig for de fleste sygemeldte. o Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser hjælper sygemeldte tilbage i arbejde. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. o Andelen af sygedagpengeforløb, der indebærer en delvis syge- eller raskmelding, har generelt været stigende og udgør i 3. kvartal 2011 ca. 10 pct. af alle sygemeldte. Det er særligt kvinder, de årige og sygemeldte med dansk oprindelige, der vender gradvist tilbage i job. o Når der ses bort fra delvise syge- eller raskmeldinger er vejledning og opkvalificering det mest anvendte tilbud til sygedagpengemodtagere og virksomhedspraktik er det næstmest anvendte. Det er særligt kvinder, personer med dansk oprindelse og sygemeldte under 45 år, der aktiveres. o Sygedagpengemodtagerne er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats. o Størstedelen af virksomhederne gør en indsats overfor sygemeldte medarbejdere og har en særlig politik overfor de sygemeldte. 2

3 2. Hovedtræk på sygedagpengeområdet I 2011 modtog knap personer sygedagpenge kortere eller længere tid. Hver person modtog gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger. Dermed var der i 2011 ca sygedagpengemodtagere opgjort i fuldtidspersoner 3, jf. figur 1. Siden 2004 er der samlet set sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere fra omkring til ca fuldtidspersoner i Fra 2004 og frem til 2007 er der sket en stigning, hvorefter der er sket et fald frem til Figur 1 Berørte og fuldtidspersoner på sygedagpenge, Berørte personer Fuldtidspersoner * 0 Berørte personer, venstre akse Fuldtidspersoner, højre akse Kilde: Jobindsats.dk Anm.: * Antallet af fuldtidspersoner i 2011 dækker over perioden juli 2010 juni Over perioden 2004 til 2011 er der sket et fald i antallet, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid, fra omkring i 2004 til knap i 2011, med et toppunkt i Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere kan skyldes en række forhold, herunder navnlig konjunkturudviklingen (flere bliver berettiget til sygedagpenge og flere med helbredsproblemer ansættes i en højkonjunktur og omvendt), hvilket kan medvirke til at forklare stigningen frem til 2007/2008 og falder herefter. Endvidere er arbejdsgiverperioden (perioden, hvor arbejdsgiverne ikke modtager sygedagpen- 3 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere. Således består det samlede sygefravær af det korte sygefravær (i arbejdsgiverperioden) uden sygedagpengerefusion og det længerevarende sygefravær med sygedagpenge (ledige får dog sygedagpenge i hele perioden). Det skønnes, at det samlede sygefravær svarer til ca fuldtidspersoner, og at de samlede udgifter for samfundet til løn og overførselsindkomster i forbindelse hermed udgør ca. 37 mia. kr. 3

4 gerefusion) blevet forlænget i 2007 og 2008, hvilket reducerer omfanget af sygedagpengemodtagere. I 2011 modtog de knap berørte personer gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger, jf. tabel 1. Dette er en stigning på knap 2 uger fra Tabel 1 Den gennemsnitlige varighed for berørte personer på sygedagpenge, antal uger pr. person * Gnsn. varighed 9,0 9,0 9,3 10,2 10,7 10,6 10,8 10,8 Anm: *2011 dækker perioden 3. kvartal kvartal 2011 Kilde: Jobindsats.dk Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. For ca. 1/4 af de berørte i 2010 varede perioden på sygedagpenge under én uge. Omkring 8 pct., svarende til ca personer, er sammenlagt på sygedagpenge i ét år eller mere, jf. figur 2. Figur 2 Sygedagpengeanciennitet (sammenlagt varighed), personer berørt af sygedagpenge i Personer Kilde: KMD s sygedagpengedatasæt. Anm: Ancienniteten for sygedagpengemodtagerne er for hver enkelt person opgjort som sammenlagte forløb. Således behøver ugerne ikke ligge i forlængelse af hinanden. Det kræver 13 ugers beskæftigelse at optjene retten til sygedagpenge. Hovedreglen for genoptjening (hvis man har mistet sygedagpengeretten) er ligeledes 13 uger, men der er visse (lempeligere) undtagelser. Udgangspunktet er derfor, at tælleren nulstilles, når sygedagpengemodtageren har 13 uger uden sygedagpenge. Hvis sygedagpengemodtageren opnår 52 uger eller derover, så nulstilles tælleren teknisk, når sygedagpengemodtageren har én uge uden sygedagpenge. Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer i praksis som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring uger. De centrale regler på sygedagpengeområdet er kort beskrevet i boks 1. 4

5 Boks 1. Centrale regler på sygedagpengeområdet. Ret til sygedagpenge kræver 13 ugers forudgående beskæftigelse i mindst 120 timer (26 uger og mindst 240 timer fra den 2. juli 2012) eller at personer er a-dagpengeberettiget. Sygedagpengesatsen svarer til dagpengesatsen, og de fleste modtager en sats svarende til maksimale dagpenge. Sygemeldte fra beskæftigelse vil typisk være berettiget til løn under sygdom, hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion fra kommunen. Dog har arbejdsgiveren ikke ret til sygedagpengerefusion de første 30 kalenderdage (kronikere eller fleksjobansatte kan få sygedagpenge fra første sygedag). Sygemeldte fra beskæftigelse, der har opbrugt retten til løn under sygdom eller er blevet afskediget, samt sygemeldte fra ledighed får sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge er som udgangspunkt begrænset til ét år indenfor 18 forudgående kalendermåneder. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog forlænges, jf. afsnit 3. Retten til sygedagpenge genoptjenes som udgangspunkt efter 13 ugers beskæftigelse. Der er dog visse (lempeligere) undtagelser fra denne regel. Kommunerne skal følge op på alle sygedagpengesager. Den første samtale afholdes inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Herefter afholdes løbende samtaler. Samtalefrekvensen varierer mellem visitationskategorier (se næste afsnit). Hvis der er tale om alvorlig sygdom, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), jf. afsnit 4. Sygedagpengemodtagere visiteres til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (raskmelding ventes inden for 3 måneder), kategori 2 (raskmelding ventes at tage mere end 3 måneder, men det vurderes, at sygemeldte aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage et aktivt tilbud) eller kategori 3 (raskmelding tager længere end 3 måneder og sygemeldte kan ikke deltage i en aktiv indsats). Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i uge er refusionen 50 pct., i uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Hvem modtager sygedagpenge? Der er flere kvinder end mænd, der modtager sygedagpenge. I august 2011 var knap 57 pct. af sygedagpengemodtagerne kvinder, jf. tabel 2. Dette kan hænge sammen med de brancher og sektorer, som kvinder typisk arbejder i. Endvidere er kvinder generelt overrepræsenterede på offentlig forsørgelse. 5

6 Tabel 2 Fuldtidspersoner på sygedagpenge i august 2011 mellem år samt befolkningen fordelt efter forskellige karakteristika, pct. Sygedagpengemodtagere Befolkningen Over- (+)/underrepræsent eret (-) Kvinder 56,5 49,6 + Mænd 43,5 50, år 0,5 3, år 11,4 22, år 22,8 21, år 29,2 23, år 29,1 20, år 6,0 11,1 - Personer med dansk oprindelse 88,5 89,9 - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,3 3,7 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 8,2 6,4 Matchkategori Matchkategori 1 40,7 - Matchkategori 2 24,3 - Matchkategori 3 29,6 - Uoplyst 5,4 - Ugifte med børn 27,8 15,5 + Ugifte uden børn 24,0 17,2 + Gift med børn 24,5 36,6 - Gift uden børn 23,6 30,6 - Grundskole 26,7 26,4 + Gymnasial 5,4 9,3 - Erhvervsfaglig (faglært) 43,2 34,0 + Kort videregående 4,3 5,3 - Mellemlang videregående 14,0 14,8 - Lang videregående/forsker 3,6 6,9 - Uoplyst 2,7 3,3 - Kilde: Jobindsats.dk og Lovmodellen Der er stor forskel på sygefraværet i de forskellige aldersgrupper. En stor del af sygedagpengemodtagerne (knap 60 pct.) ligger i aldersgruppen år, mens under 12 pct. af personerne var under 30 år. Sygedagpengemodtagerne er således ældre end befolkningen generelt. Næsten 88 pct. af sygedagpengemodtagerne er af dansk herkomst, hvilket svarer til befolkningen generelt. 41 pct. af sygedagpengemodtagerne er i matchkategori 1 (forventes raskmeldt indenfor 3 måneder), godt 24 pct. er i matchgruppe 2 (raskmelding tager længere tid end 3 måneder, men personer kan deltage i et aktivt tilbud), mens knap 30 pct. er i matchgruppe 3 (raskmelding tager længere tid og personer kan ikke deltage i et tilbud)

7 48 pct. af personerne er gift, mens ugifte med børn udgør knap 28 pct. af gruppen. Ugifte uden børn udgør de resterende ca. 24 pct. Ugifte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens gifte, navnlig gifte med børn, er underrepræsenterede. Hovedparten af sygedagpengemodtagerne er enten ufaglærte eller faglærte. Faglærte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens personer med gymnasial uddannelse eller lang videregående uddannelse er underrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne. Fordelingen i tabel 2 har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? 86 pct. af sygedagpengeforløbene kommer fra beskæftigelse (inkl. fleksjob), og 14 pct. af sygedagpengeforløbne kommer fra ledighed, jf. figur 3. Figur 3 Andel af sygedagpengeforløb der kommer fra beskæftigelse og ledighed i pct., 4. kvartal kvartal % Fra ledighed Fra beskæftigelse 86% Kilde: Jobindsats.dk Hvor overgår sygedagpengemodtagerne til efter sygdomsperioden? Der er stor forskel på afgangen fra sygedagpenge afhængig af, om sygedagpengemodtageren kommer fra beskæftigelse eller ledighed. De fleste sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse kommer tilbage i arbejde. Blandt afsluttede forløb i perioden 1. juli juni 2010, hvor personen inden sygeforløbets start var i beskæftigelse, var 53 pct. overgået til selvforsørgelse 3 måneder efter ophøret, mens 21 pct. var overgået til fleksjob. Et år efter sygedagpengeforløbets ophør var 52 pct. i selvforsørgelse, 21 pct. i fleksjob eller på ledighedsydelse, mens 10 pct. var tilbage på sygedagpenge, jf. tabel 3. 7

8 Tabel 3 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, afsluttede forløb i perioden 1. juli juni Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse 7 11 Dagpenge 5 6 Kontanthjælp, alle heraf arbejdsmarkedsparate heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 1 1 Fleksjob Ledighedsydelse 1 2 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 1 1 Sygedagpenge Folkepension 1 1 Øvrige 4 8 Total Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM De fleste sygemeldte fra ledighed fortsætter i ledighed efter sygedagpengeforløbet. 53 pct. af de sygedagpengemodtagere, der kom fra ledighed, overgik til dagpenge 3 måneder efter sygeforløbets afslutning. Et år efter forløbets afslutning var der 36 pct. på dagpenge, mens 31 pct. var i selvforsørgelse, jf. tabel 4. Tabel 4 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra ledighed, afsluttede forløb i perioden 1. juli juni Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse 5 6 Dagpenge Kontanthjælp, alle heraf arbedsmarkedsparate heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 2 2 Fleksjob 1 1 Ledighedsydelse 1 1 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 2 2 Sygedagpenge Folkepension 0 0 Øvrige 4 10 Total Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Risikoen for at overgå til førtidspension stiger som tiden går 8

9 Der er en sammenhæng mellem varigheden på sygedagpenge og risikoen for at komme på førtidspension. Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større risiko for at ende på førtidspension, jf. figur 4. Figur 4 Andelen af sygedagpengeforløb med en sygedagpengevarighed på hhv. 13, 26 og 52 uger, der kommer på førtidspension, Procent 8 8 Procent uger uger Over 52 uger 0 Kilde: KMD s sygedagpengedata 3. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet Sygedagpenge er en midlertidig ordning, der som hovedregel er begrænset til 52 uger indenfor 18 måneder (den generelle varighedsbegrænsning). En sygemeldt kan få forlænget perioden med sygedagpenge, såfremt en eller flere af forlængelsesreglerne er opfyldt, jf. boks 2. Hvis personen ikke er raskmeldt inden den generelle varighedsbegrænsning udløber, og ingen af betingelserne for forlængelse er opfyldt, ophører sygedagpengeudbetalingen og personen overgår til anden offentlig forsørgelse eller selvforsørgelse. 9

10 Boks 2. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet. Sygedagpenge er en midlertidig ordning og er som hovedregel begrænset til ét år indenfor 18 måneder. Dette kaldes den generelle varighedsbegrænsning. Varighedsbegrænsningen indtræder ved udgangen af den måned, hvor der er udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion til arbejdsgiver i mere end 52 uger af de forudgående 18 måneder. Dvs. varighedsbegrænsningen er i praksis på uger. Sygedagpengene kan forlænges, når: 1) Revalidering skønnes overvejende sandsynligt. Sygedagpengene kan forlængelse indtil revalideringen sættes i værk. 2) Det skønnes nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden foranstaltning for at afklare arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. 3) Den sygemeldte venter på eller er under lægebehandling, og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger. Sygedagpenge kan forlængelse i op til 2 år. 4) Det er endnu ikke afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlængelse i op til 26 uger. 5) Der er rejst sag om arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 6) Der er påbegyndt en sag om førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 7) Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte. Sygedagpengene kan forlængelse ubegrænset. Forlængelsesmulighederne kan anvendes i forlængelse af hinanden. Se endvidere appendiks A1. Formålet med varighedsbegrænsningen er at undgå, at sygedagpengeforløb bliver langvarige og sikre fokus på tilbagevenden til arbejde. Således indebærer varighedsbegrænsningen et fikspunkt både for sagsbehandleren og den sygemeldte. Varighedsbegrænsningen understøttes af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Ifølge kommunerne giver varighedsbegrænsningen kombineret med refusionsreglerne en meget klar tilskyndelse til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. Slotsholm (2010), jf. senere. Vurderingen er, at varighedsbegrænsningen indebærer kortere sygeperioder, og at varighedsbegrænsningen øger det effektive arbejdsudbud. Erfaringen fra Sverige, der i 2008 indførte en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, peger på, at en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet, jf. boks 3. 10

11 Boks 3: Indførelse af varighedsbegrænsning i Sverige, Sverige ændrede pr. 1. juli 2008 deres sygedagpengesystem, så de gik fra et tidsubegrænset sygedagpengesystem til et system med begrænset varighed. Baggrunden for at indføre en varighedsbegrænsning på sygedagpenge i Sverige var en formodning om, at de meget lange sygedagpengeforløb havde en negativ effekt på chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt at en varighedsbegrænsning ville kunne påvirke de forskellige aktører til at handle i god tid inden varighedsgrænsen. Varighedsbegrænsningen er på 365 dage inden for de seneste 450 dage med mulighed for at få forlængede sygedagpenge i op til 550 dage (ca. 1½ år) i visse situationer, fx sygdomme, der kræver langvarig medicinsk behandling og rehabilitering. Ved en arbejdsskade er der ingen tidsbegrænsning. Ved forlængelse udover ét år reduceres ydelsen. Herudover blev reglerne vedr. berettigelse til sygedagpenge skærpet, således at man ved begrænset uarbejdsdygtighed allerede kan miste sygedagpengene efter 90 eller 180 dage. I de første 90 dage af sygeforløbet er man berettiget til sygedagpenge alene ud fra uarbejdsdygtighed i forhold til det hidtidige job. Fra 90. til 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job hos den hidtidige arbejdsgiver, og fra den 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job på arbejdsmarkedet for at være sygedagpengeberettiget. Tal fra Försikringsverket i Sverige om sygefraværet i Europa viser, at sygefraværet i Sverige er for nedadgående. I 2003 havde Sverige et sygefravær på ca. 4,4 pct., mens det i 2010 var på ca. 2,4 pct. Udviklingen peger på, at indførelsen af en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet. Tallene bag varighedsbegrænsningen Der har over de senere år været et fald i antallet af personer, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid. Fra ca personer i 2005 til i dag knap personer, jf. tabel 5. Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. Omkring 8 pct. af de berørte i perioden 1. juli juni 2011, svarende til knap personer, er på sygedagpenge i ét år eller mere. Tabel 5 Personer berørt af sygedagpenge, samt personer der opnår mindst 52 uger, eller ophører som følge af varighedsbegrænsningen Juli 2010 juni 2011 Sygedagpenge (personer berørt i året) Sygedagpenge i mindst 52 uger Ophør sfa. generel varighedsbegrænsning (ved 52 uger) Sygedagpenge mere end 52 uger Ophør af forlængelses

12 muligheder I alt ophør sfa. Varighedsbegrænsningen Heraf anden selvforsørgelse uden lønindkomst Kilde: KMD s sygedagpengedata Anm.: Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring uger. Se i øvrigt anmærkningen under figur 2. Antallet af personer, der opnår mindst ét år på sygedagpenge, har samlet set været stigende fra godt i 2005 til knap personer i perioden juli juni Antallet er dog knækket i Ca personer ophørte i perioden 1. juli juni 2011 med at modtage sygedagpenge, som følge af den generelle varighedsbegrænsning ved 52 uger. Dette tal har været stigende over de senere år. Ca personer havde en varighed på sygedagpenge udover de 52 uger. Det betyder, at godt 80 pct. af dem, der nåede op på 52 uger, har fået forlænget sygedagpengeperioden. Udover de forløb, der ophørte pga. den generelle varighedsbegrænsning, var der ca forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, fordi mulighederne for forlængelse var udtømte. Antallet af forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, har ligget nogenlunde konstant siden I alt ophørte således ca personer med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen over det seneste år. Heraf modtog ca personer hverken løn eller offentlig forsørgelse 3 måneder efter ophøret. Hvor mange mister sygedagpengeretten og står herefter uden forsørgelse? 71 pct. af de ca personer, der i perioden 1. juli juni 2011 ophørte med at modtage sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter anden offentlig forsørgelse. Over en tredjedel af de, som ophørte pga. varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter kontanthjælp. De øvrige fordeler sig på en række ydelser. Ca. 7 pct. overgår til henholdsvis fleksjob/ledigheds ydelse, ca. 3 pct. til førtidspension og ca. 13 pct. til arbejdsløshedsdagpenge, jf. tabel 6. 12

13 Tabel 6 Forsørgelse 3 måneder efter ophør af sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning eller ophør af forlængelsesmulighederne, , pct. Juli 2010 Antal personer juni 2011 juli juni 2011 Selvforsørgelse Heraf lønindkomst heraf anden selvforsørgelse Offentlig forsørgelse i alt Dagpenge Kontanthjælp Fleksjob/ledigheds ydelse Revalidering / forrevalidering Førtidspension Sygedagpenge Øvrige I alt Kilde: KMD s sygedagpengedata og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Anm. Der vil være personer, der 3 måneder efter de ophører på sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen, har genoptjent ret til sygedagpenge igen. Øvrige ydelser er bl.a. SU, barselsdagpenge mv. Afrundet til nærmeste 100. Sygedagpengedata opdateres løbende, hvorfor der kan komme opdateringer af historiske data. Ud af de omkring personer, der ophørte med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen i perioden 1. juli juni 2011, var ca. 29 pct. selvforsørgende 3 måneder efter, svarende til ca personer. Ca. 12 pct. af personerne modtog 3 måneder efter lønindkomst, svarende til 900 personer. I ca. 18 pct. af forløbene, svarende til ca personer, var personen hverken på offentlig forsørgede eller lønmodtager. Denne gruppe selvforsørgende kan enten være ægtefælleforsørgede, indehaver af formue eller selvstændige. Hvem ophører med at modtage sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen og står efterfølgende uden indkomstgrundlag? Samlet set er gruppen af personer, der hverken har lønindkomst eller modtager en offentlig ydelse efter de ophører på sygedagpenge, kendetegnet ved: Knap 60 pct. er kvinder svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. Omkring 2/3 er gift svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. 13

14 Knap 40 pct. er over 50 år dvs. de er lidt ældre end gennemsnittet Omkring 20 pct. er medlem af en a-kasse for selvstændige og godt 20 pct. har modtaget sygedagpenge fra selvstændig virksomhed inden ophør af sygedagpenge. Ovenstående kunne tyde på, at der blandt de personer kunne være op mod 20 pct., svarende til ca. 300 personer, der er selvstændige. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet Som nævnt understøttes varighedsbegrænsningen af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Kommunen har således et ganske betydeligt økonomisk incitament til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. boks 4. 14

15 Boks 4. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet (refusionsreglerne). Økonomiske incitamenter i refusionssystemet på sygedagpengeområdet Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i uge er refusionen 50 pct., i uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 fået evalueret statens økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats. Evalueringen er gennemført af Slotsholm a/s og Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Evalueringen peger på, at det har haft følgende betydning for kommunernes indsats: Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at statsrefusionen bortfalder. Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter 52 uger indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger op mod de 52 uger. Det er imidlertid afgangen til anden offentlig forsørgelse, der stiger, idet afgangen til selvforsørgelse er uændret. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension. Med de givne refusionsregler er det således umiddelbart billigere for kommunen at lade en langvarig sygedagpengemodtager (efter ét år) førtidspensionere (refusion på 35 pct.) eller visitere til fleksjob (refusion på 65 pct. i fleksjobbet og 35 pct. på ledighedsydelse) frem for at fortsætte en indsats på sygedagpenge for at få personer tilbage i ordinært arbejde. Det ses klart på mønstret for overgangen fra sygedagpenge til førtidspension eller fleksjob, der topper efter ét år, jf. figur a. Figur a Personer på varig offentlig forsørgelse, fordelt efter forudgående periode på sygedagpenge, 2010 Personer 6000 Personer år 1-2 år 2-3 år Anm.: Varig forsørgelse omfatter førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 0 15

16 4. Indsatsen for de sygemeldte Kommunerne skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb for den sygemeldte under hensyn til personens forudsætninger og behov samt helbredstilstand og ressourcer. Opfølgningsindsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for sygedagpengemodtagerne for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der iværksættes aktive tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) eller opkvalificering og vejledning. Boks 5. Regler for opfølgning og indsats på sygedagpengeområdet Samtaler/opfølgning Kommunerne skal i sygedagpengesagerne tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Kommunen skal som udgangspunkt holde individuelle samtaler med alle sygemeldte. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). I tilknytning til første opfølgningssamtale skal kommunen foretage visitation til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder) Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage beskæftigelsesrettet tilbud) Kategori 3 (alle øvrige sager). Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden. Den første samtale holdes i alle sager inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4. uge. I kategori 1- sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned. Aktive tilbud Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give aktive tilbud, herunder om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) samt vejledning of opkvalificering. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. 16

17 Det er i lovgivningen præciseret, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen, men skal tilpasses til den enkelte. Jobcentret tager vidtrækkende hensyn til den enkelte sygedagpengemodtager, når det afgiver aktive tilbud. Det kan være medvirkende årsag til, at sygedagpengemodtagere er den mest tilfredse gruppe af ydelsesmodtagere i jobcentret, jf. boks 6. Boks 6. Sygedagpengemodtagerne er de mest tilfredse i jobcenteret. Sygedagpengemodtagere er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats, jf. figur b. Figur b Fordelingen af borgernes samlede vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet Meget god/god Hverken eller Dårlig/meget dårlig A-dagpenge Kontanthjæp sygedagpenge Anm.: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, som kommunens jobcenter har gjort for dig? Kilde: Slotsholm (2011) 0 Godt 50 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens godt 20 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Tilsvarende giver omkring 40 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne udtryk for, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens knap 30 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Hvordan får sygedagpengemodtagerne en mere effektiv indsats? Der er gennemført 4 forskningsbaserede reviews (litteraturgennemgange) af effekten af indsatser målrettet sygemeldte. Derfor foreligger således en ganske betydelig mængde viden om, hvad der får sygemeldte tilbage i arbejde, jf. boks 7. 17

18 Boks 7 Hvad virker i indsatsen for sygemeldte? Der findes meget viden om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtigt tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews NFA (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA (2008) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, SFI (2012): Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og Christensen og Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom (Jf. bilag). Der er evidens for, at arbejde er en vigtig del af behandlingen for mange syge. For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser Der er stærk evidens for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er desuden indikationer for at arbejdspladsbaserede indsatser øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indikationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte generelt. Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssituation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Sygemeldte med psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentlig bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Evidens om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk 18

19 sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på overførselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psykisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er ligeledes stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Evidens i forhold til sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcentret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Se i øvrigt appendiks A2. Arbejdspladsbaserede indsatser, herunder delvise raskmeldinger Det har positive beskæftigelseseffekter, når sygemeldte kommer ud på en arbejdsplads, jf. ovenfor. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. En delvis raskmelding giver sygedagpengemodtagerne, der kan arbejde på nedsat tid, en større chance for at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet og bedre mulighed for en gradvis tilbagevenden til deres arbejdsplads. Der er sket en stigning i antallet af delvise syge- og raskmeldinger fra 2. kvartal 2007 og frem til 3. kvartal 2011, målt ved et 1-års glidende gennemsnit. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var der ca delvise syge- og raskmeldinger, mens det årlige gennemsnit for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring delvise syge- og raskmeldinger, jf. figur 5. 19

20 Figur 5 Antal delvise syge- og raskmeldinger (1- års glidende gennemsnit), 2. kvartal kvartal Antal delvise rask- og sygemeldinger Andel delvise raskmeldinger, pct kv07-1kv08 3kv07-2kv08 4kv07-3kv08 1kv08-4kv08 2kv08-1kv09 3kv08-2kv09 4kv08-3kv09 1kv09-4kv09 2kv09-1kv10 3kv09-2kv10 4kv09-3kv10 1kv10-4kv10 2kv10-1kv11 3kv10-2kv11 4kv10-3kv11 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger, venstre akse Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct., højre akse Kilde: Jobindsats.dk Ligeledes er der sket en stigning i andelen af delvise syge- og raskmeldinger i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var andelen af delvise syge- og raskmeldinger. ca. 7 pct. mens det årlige andelen for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring 10 pct. Hvem vender gradvist tilbage? Det er i højere grad kvinder, der vender delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Ligeledes er det i højere grad sygemeldte over 30 år og sygemeldte med dansk oprindelse, der vender delvist tilbage, jf. tabel 7. 20

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Maj 214 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN FOR DE IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE GRUPPER I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red.

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune.

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Notat: Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Nærværende notat redegør for Viborg Kommunes indsats overfor sygemeldte i perioden 2011-2012. Redegørelsen tager sit udgangspunkt

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel B I L A G 1 December 2013 Den nye sygedagpengemodel Problemstilling Omkring 400.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusinde berørte personer retten til sygedagpenge som følge

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Sygefraværsreformen - 2009

Sygefraværsreformen - 2009 Indhold Sygefraværsreformen - 2009 www.finkelstein.dk Sygefraværsreformen og dens forudsætninger Ny lovgivning om sygefravær Sygedagpengeloven Tilbud til sygemeldte mv. -Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010.

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet, Faxe Kommune - 4. kvartal 2010. Opdateret januar 2011 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

SYGEDAGPENGEMODTAGERE GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær... 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere