Danmark fik betydelig international opmærksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark fik betydelig international opmærksomhed"

Transkript

1 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model under den økonomiske krise 1 Per Kongshøj Madsen Den danske arbejdsmarkedsmodel blev i 1990 erne og begyndelsen af 2000-årene et forbillede for den europæiske beskæftigelsesstrategi og et ofte citeret eksempel på en flexicurity-model fra det virkelige liv, der kombinerede et fleksibelt arbejdsmarked med lav ansættelsesbeskyttelse med en høj grad af social tryghed. Men ligesom de fleste andre europæiske lande havnede Danmark i 2008 i en dyb økonomisk krise. Dette har skabt debat om muligheden for at opretholde grundelementerne i den danske model. Nogle har tillige hævdet, at modellen i sig selv gør dansk beskæftigelse mere sårbar over for økonomisk afmatning netop på grund af den lave ansættelsesbeskyttelse. Disse problemstillinger er i fokus i denne artikel, som beskriver de økonomiske og politiske reaktioner på den økonomiske krise ud fra et flexicurity-perspektiv. Danmark fik betydelig international opmærksomhed i årene op til den økonomiske krise i Den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU, det lave niveau for arbejdsløsheden og en stærk makroøkonomisk udvikling fik Danmark til at fremstå som et forbillede for Europa (Bredgaard et al. 2006; 2007). Endvidere havde Danmark nogle interessante træk i form af en kombination af de velkendte grundelementer i en nordisk velfærdsstat med nogle karakteristika fra mere liberale markedsøkonomier. Samspillet mellem velfærdsstaten og arbejdsmarkedet kunne betragtes som en vellykket hybrid mellem de fleksible arbejdsmarkeder i de liberale velfærdsstater og det veludviklede sikkerhedsnet i de skandinaviske velfærdsregimer. Blandingsmodellen lykkedes tilsyneladende med at forene de dynamiske kræfter af en ureguleret markedsøkonomi med velfærdsstatens tryghedsordninger (Madsen 2006). Humlebien kunne faktisk flyve. Under overskriften flexicurity er den danske arbejdsmarkedsmodel derfor blevet markedsført som et velfungerende samspil mellem en lav ansættelsesbeskyttelse, et fleksibelt arbejdsmarked, en høj indkomstsikkerhed (arbejdsløshedsforsikring) og aktive arbejdsmarkedspolitikker (Bredgaard et al. 2006). I den bredere europæiske diskurs om flexicurity blev Danmark fra 2006 taget som inspiration for en europæisk Social Model, der kunne inspirere medlemsstaterne i udviklingen af deres nationale beskæftigelsesstrategier (EU-Kommissionen 2006). I 2008 og 2009 kom Danmark ligesom de fleste andre EU-lande i en dyb krise. I 2009 faldt det danske BNP med omkring 5 procent, hvilket er den største nedgang i et enkelt år i hele efterkrigstiden. Hvordan har den danske flexicurity-model klaret dette 8 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

2 chok? For nærmere at belyse dette behandler artiklen tre spørgsmål. Først diskuteres, om stigningen i ledigheden og faldet i beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked afviger markant fra det det øvrige Europa. Giver den lave ansættelsesbeskyttelse bagslag i krisetider? Herefter følger et overblik over de danske politiske svar på krisen. Afspejler de en særlig strategi knyttet til det danske arbejdsmarkeds-regime? Denne analyse er baseret på en kortlægning af dansk beskæftigelsespolitik siden Endelig vurderer artiklen den danske flexicuritymodels funktionsmåde under krisen. Har balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet forskubbet sig, eller giver modellen stadig beskyttelse i modvind og dårligt vejr? Krisen på det danske arbejdsmarked i et komparativt perspektiv Et udslag af krisen på det danske arbejdsmarked, som også har påkaldt sig international opmærksomhed, er den hurtige stigning i arbejdsløsheden. I juni 2008 havde Danmark med 2,6 procent den laveste arbejdsløshed i EU, hvis gennemsnit var 6,8 procent. I maj 2011 var Danmark faldet til- Figur 1. Stigning i arbejdsløsheden i procentpoint fra det nationale minimum til 2010Q4 eller nationalt maksimum, hvis tidligere end 2010Q4. Kilde: Beregnet af forfatteren på grundlag af LFS, Eurostat Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

3 bage til at være nr. 9 i rækken og kun 1,9 procentpoint under det gennemsnitlige arbejdsløsheds-niveau for EU-27 (Eurostat, 2011). Figur 1 viser stigningen i arbejdsløsheden i procent point i en række EU-lande. Figuren er baseret på data fra begyndelsen af 2007 til fjerde kvartal Da medlemsstaterne blev ramt af krisen på forskellige tidspunkter, er stigningerne i arbejdsløshedsprocenten baseret på de nationale konjunkturforløb. Mens denne procedure tager hensyn til forskelle i tidspunktet for den nationale krises indtog, indebærer den en bias i den forstand, at nogle af observationerne er højre-censureret ved det seneste måletidspunkt (2010Q4), som ikke for alle landene er bunden af den nationale konjunktur målt ved arbejdsløsheden. Baseret på oplysninger i figur 1 er der ikke tvivl om, at Danmark er blandt de lande, hvor stigningen i arbejdsløsheden har været mest dramatisk. Danmark ligger klart over EU s gennemsnit. Den hurtige stigning i den danske arbejdsløshed afspejler en lige så dramatisk nedgang i beskæftigelsen og i nationalproduktet (BNP). I figur 2 sammenlignes faldet i beskæftigelse og bruttonationalprodukt (BNP) for en række EU-lande. Ændringerne måles igen under hensyntagen til den nationale udvikling af konjunkturforløbet. Figur 2. Relativt fald i beskæftigelse (antal personer) og BNP fra nationalt maksimum til minimum, 2007Q1 to 2010Q3. Kilde: Beregnet af forfatteren på grundlag af LFS, Eurostat 10 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

4 Landene er rangordnet efter faldet i beskæftigelsen. Også med hensyn beskæftigelsen fremstår krisen på det danske arbejdsmarked voldsom med en overgennemsnitlig tilbagegang i beskæftigelsen i forhold til EU-27. Det samme gælder for faldet i BNP. Men samtidig er der ganske forskellige forhold mellem nedgangen i beskæftigelse og BNP, når landene sammenlignes på tværs, jf. beskæftigelseselasticiteterne i figur 3. Nogle lande som f.eks. Tyskland, Belgien og Storbritannien har haft ganske store fald i BNP, men små fald i beskæftigelsen. I andre lande, som f.eks. Irland og mest markant Spanien har beskæftigelsen reageret langt kraftigere. Medens de lave elasticiteter for Tyskland og Belgien er i overensstemmelse med deres forholdsvis høje ansættelsesbeskyttelse, er udviklingen i Storbritannien mere overraskende. Det engelske beskyttelsesniveau er nemlig lavt. På grundlag af en mere detaljeret analyse af den lave engelske beskæftigelseselasticitet er det antydet, at fleksible lønninger kan have spillet en rolle, men et endelig svar er ikke givet (Leschke & Watt, 2010, 57). Den lave tyske elasticitet henføres derimod til anvendelsen af arbejdstidsfleksibilitet baseret dels på statssubsidierede arbejdsfordelingsordninger, dels muligheder for at beregne den overenskomstmæssige arbejdstid som gennemsnit af lange perioder. Udviklingen i Spanien afspejler den store udbredelse af midlertidigt ansatte, netop som arbejdsgivernes reaktion på den høje beskyttelse af fastansatte. Forholdet mellem ændringen i BNP og beskæftigelse er i det danske tilfælde tæt på det europæiske gennemsnit. Givet den udbredte opfattelse af Danmark som havende et arbejdsmarked karakteriseret ved en høj grad af ekstern numerisk fleksibilitet, kommer det måske som en overraskelse. På den anden side bemærker man dog, at Danmark har en forholdsvis høj elasticitet for beskæftigelsen i forhold til BNP, hvis man kun ser på de gamle medlemsstater. Danmark er her kun overgået af Spanien, Portugal, Irland og Finland. Sammenlignelige beregninger præsenteret i EU-Kommissionen (2010, 28) angiver en lignende rangordning af landene med hensyn til deres af beskæftigelseselasticiteter om end med nogle forskelle, som sandsynligvis skyldes forskelle i de tidspunkter, hvor data har været tilgængelige. Pladsen tillader ikke en mere detaljeret analyse af forholdet mellem dels ændringen i BNP og antal beskæftigede personer, dels andre makroøkonomiske variable som produktivitet og gennemsnitlig arbejdstid, der fungerer som buffere mellem ændring i BNP og den deraf følgende ændring i antal beskæftigede. Her må henvises til andre nyere komparative analyser af krisegennemslaget (Andersen 2011; Eichhorst et al. 2010; Leschke & Watt 2010; European Commission 2010). Virkningerne af den økonomiske krise på det danske arbejdsmarked kan derfor opsummeres som følger. Stigningen i arbejdsløsheden er i den høje ende af spektret sammenlignet med de gamle medlemslande i EU. Det samme gælder for faldet i beskæftigelsen i forhold til faldet i BNP (beskæftigelseselasticiteten). Begge observationer er således i overensstemmelse med den hypotese, at den høje eksterne numeriske fleksibilitet på det danske arbejdsmarked modsvarende den lave ansættelsesbeskyttelse vil føre til relativt kraftige ændringer i antal beskæftigelse og arbejdsløshed over konjunkturforløbet. Men samtidig er der ikke på tværs af lande nogen simple korrelationer mellem elasticiteten i beskæftigelsen med hensyn til BNP og niveauet for ansættelsesbeskyttelsen. Storbritannien forbindes normalt med et lavt beskyttelsesniveau, medens Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

5 Figur 3. Forholdet mellem det relative fald i beskæftigelse (antal personer) og BNP (beskæftigelseselasticiteten), 2007Q1-2010Q3. Både for beskæftigelse og BNP er benyttet forløb fra top til bund af konjunkturen. Beregnet på grundlag af data i figur 2 Spanien forbindes med et højt. Alligevel er beskæftigelseselasticiteten i Spanien den højeste blandt de betragtede lande, medens den engelske ligger i den laveste ende. Mellemliggende faktorer som produktivitet og arbejdstidsfleksibilitet spiller her en vigtig rolle. Det samme gør krisens konkrete gennemslag for eksempel med hensyn til hvilke sektorer, der ramtes først. En af de mest markante erfaringer fra krisen er derfor mangfoldigheden i den måde, som krisen har spillet sig ud på de nationale arbejdsmarkeder i EU. Også når det kommer til følgerne af krisen på arbejdsmarkedet gælder, at one size will not fit all. I forhold til Danmark er konklusionen om arbejdsmarkedets reaktion på krisen i et flexicurity-perspektiv, at krisens effekter på arbejdsløshed og beskæftigelse har været forholdsvis kraftige, når der sammenlignes med flertallet af de gamle EU-lande. I den forstand er forventningerne blevet bekræftet. Når krisen slår igennem, vil danske virksomheder i høj grad reagere ved at afskedige medarbejdere. Der er ikke gennemført væsentlige politiske tiltag, som hindrer denne reaktion. Kontrasten er her markant i forhold til Tyskland, der som nævnt har oplevet et ganske stort fald i BNP, men hvor beskæftigelsen målt i personer er fal- 12 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

6 det langt mindre. Brugen af intern numerisk fleksibilitet i form af arbejdsfordeling ( kurtzarbeit ) var i langt højere grad det tyske svar på krisen. Ændringer i beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik siden krisen Efter denne korte komparative analyse af krisen på det danske arbejdsmarked, vender vi os nu til de politiske reaktioner på krisen. Reflekterer danske politiske svar på krisen en bestemt flexicurity-strategi med vægt på bevarelse af en velfungerende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed? Fremstår modellen stadig som bæredygtig, eller har krisepresset ført til en afvikling af grundlæggende elementer i modellen? Dette afsnit præsenterer derfor de vigtigste politiske initiativer, der er taget som reaktion på krisen siden De politiske initiativer er grupperet efter den traditionelle opdeling mellem makro-økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik. Efter en oversigt over de politiske skift på de to områder diskuteres spørgsmålet om overensstemmelsen med den danske flexicurity-model og dens bæredygtighed. Finanspolitiske initiativer Den hurtige stigning i arbejdsløsheden i efteråret 2008 og den følgende vinter satte spørgsmålet om vækstpakker højt på den politiske dagsorden. I foråret 2009 blev en række konkrete ekspansive foranstaltninger gennemført. De fleste af dem var en del af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti i marts 2009 navngivet forårspakke 2.0. Pakken omfattede offentlige investeringer, en delvist ufinansieret skattereform og frigivelsen af SP-opsparingen. Det var vurderingen fra Finansministeriet, at pakken ville øge beskæftigelsen med næsten personer i Andre har skønnet effekten til omkring personer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009). En af årsagerne til uenigheden er de usikre virkninger af lavere indkomstskat på privatforbruget og dermed på beskæftigelse. Som en del af forhandlingerne om finansloven for 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti desuden i efteråret 2009 en aftale om en stigning i de offentlige investeringer på omkring fem milliarder DKK i perioden Kommunerne fik desuden lov til at låne tre milliarder DKK mere til investeringer i Også partierne bag den såkaldte Globaliseringspulje besluttede at bevilge 1,2 milliarder DKK til et stort antal initiativer til at støtte forskning, uddannelse og iværksætteri. Til disse diskretionære finanspolitiske foranstaltninger skal tilføjes, at dansk økonomi på grund af det temmelig høje skatteniveau og den store andel af arbejdsstyrken, som er omfattet af ydelser ved arbejdsløshed, har nogle af de største indbyggede automatiske stabilisatorer i EU (Dolls et al. 2009; Giruard & André 2005). Derfor afdæmpes virkningerne af den økonomiske afmatning på indkomst og arbejdsløsheden. Bagsiden af dette er naturligvis, at de offentlige budgetter er forværret under krisen. Den senere udvikling i dansk finanspolitik har imidlertid repræsenteret en tilbagevenden til en langt mere restriktiv linje. På grund af et stigende underskud på de offentlige budgetter og en henstilling fra EU-Kommissionen indgik regeringen i maj 2010 en genopretningsaftale med Dansk Folkeparti, som betød en kraftig stramning af finanspolitikken i 2011 og de efterfølgende år. Aftalen indebar også et loft over det årlige fradrag for medlemskab af fagforeninger og stigende gebyrer for arbejdsmarkedsuddannelse. Blandt de mest kontroversielle elementer i aftalen var en afkortning af dagpengeperioden fra fire til to år og en skærpelse af kriterierne for at genoptjene Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

7 retten til arbejdsløshedsunderstøttelse efter udløbet af ydelsesperioden. Disse elementer gennemgås nærmere nedenfor. Endelig fremlagde regeringen i april 2011 sin 2020-plan, som omfattede yderligere finanspolitiske stramninger med en tilbagetrækningsreform som det vigtigste element. De efterfølgende politiske forhandlinger førte til en række aftaler blandt andet om efterløn, seniorførtidspension, SU og fleksjob. Om disse aftaler bliver realiseret efter et folketingsvalg, er i skrivende stund usikkert. Arbejdstid og lønfleksibilitet I marts 2009 blev den eksisterende mulighed for arbejdsgiverne til at anvende arbejdsfordeling i tilfælde af en midlertidig nedgang i efterspørgslen gjort mere fleksibel, men grundtrækkene blev bevaret. Ordningen indebærer, at de ansatte alternerer mellem arbejdsperioder og perioder, hvor de modtager dagpenge. Den maksimale varighed af arbejdsfordeling er normalt 13 uger, men arbejdsgivere kan ansøge om en forlængelse i yderligere 13 uger. I december 2009 deltog dog kun arbejdstagere i arbejdsfordeling. Ca. 30 procent heraf var blevet forlænget mere end 13 uger. Nogle arbejdsgivere opfordrede til indførelse af en længere varighed af arbejdsfordeling, men både arbejdsmarkedets parter og de politiske aktører var tilbageholdende med at støtte denne idé af frygt for, at dette blot vil indføre et permanent løntilskud til virksomheder, som var ramt af strukturelle problemer og ikke blot af midlertidige tilbageslag. Med hensyn til fleksible arbejdstider giver de danske kollektive overenskomster i vidt omfang mulighed herfor gennem aftaler på virksomhedsniveau. Krisen har ikke ført til ændringer heri. I forhold til løntilbageholdenhed har nogle arbejdsgivere og deres organisationer luftet muligheden for frivillig lønnedgang som en kriseforanstaltning, men der er kun få konkrete eksempler herpå. Til gengæld resulterede overenskomstforhandlingerne i den private sektor i foråret 2010 i lønstigninger, som var meget beskedne i et historisk perspektiv. Et markant nyt element i de private kollektive overenskomster i foråret 2010 var desuden indførelsen af en fratrædelsesgodtgørelse for ikke-funktionæransatte lønmodtagere, som har været ansat i mere end 3 år. Det faktiske beløb er temmelig beskedent og beregnes som forskellen mellem en månedsløn og dagpengene med et fradrag på 15 procent. Efter seks års beskæftigelse fordobles godtgørelsen og efter otte år bliver godtgørelsen tredoblet. Den konkrete fratrædelsesgodtgørelse efter tre års ansættelse vil være mellem og DKK. Som diskuteret nærmere nedenfor, kan dette element i de kollektive aftaler kan ses som en første reaktion fra fagforeningernes side på forringelserne af dagpengesystemet, herunder den gradvise udhuling af dagpengeniveauet siden Selv om godtgørelsen i første omgang er beskeden, er der indsat et håndtag i overenskomsterne, som der senere kan blive drejet yderligere på. Også overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor i foråret 2011 førte til små lønstigninger, som efter korrektion for inflationen sandsynligvis vil indebære betydelige reduktioner i reallønnen for de offentlige ansatte. Ændringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik I februar 2009 blev indgået en bred politisk aftale om en række ændringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Ændringerne indebar en lettere adgang til at anvende korte uddannelsesforløb som en del af den aktive indsats. Endvidere åbnedes i marts 2009 for at øge indsatsen for ansatte, der er berørt 14 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

8 af kollektive afskedigelser. Samtidig udvidedes målgruppen fra virksomheder med mindst 100 ansatte til virksomheder med mindst 20 ansatte. Foråret 2010 bød på en række yderligere initiativer målrettet lønmodtagere, der rammes af kollektive afskedigelser. Den eksisterende støtte til uddannelse af opsagte lønmodtagere blev forlænget ud over tidspunktet, hvor de afskedigede personer forlader virksomheden. Den samlede varighed kan være op til otte uger. Jobcentrene forpligtedes desuden til at hjælpe opsagte lønmodtagere med at udarbejde en individuel handlingsplan, mens de stadig er i beskæftigelse. Disse nævnte initiativer var delvis inspireret af et fælles forslag fra arbejdsmarkedets parter, der i januar 2010 offentliggjorde 23 konkrete forslag til at forbedre beskæftigelsespolitikken og bekæmpe langtidsledighed. (LO og DA, 2010). I maj 2010 fulgte også en række nye initiativer fokuseret på langtidsledigheden. Endelig indgik der i finanslovsforliget for 2010 en aftale mellem regeringen og de fleste af oppositionspartierne om en række foranstaltninger rettet mod unge arbejdsløse. Aftalen omfattede blandt andet straksaktivering af alle arbejdsløse i alderen år og en forstærket indsats til alle arbejdsløse under 30 år. Desuden blev det besluttet at støtte oprettelsen af en yderligere praktikpladser i 2010 ved at tredoble tilskuddet til private arbejdsgivere og ved at oprette yderligere praktikpladser i den offentlige sektor. Hertil kom en række foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Organisatoriske reformer af arbejdsmarkedspolitikken I forlængelse af strukturreformen i 2007 gennemførtes fra 1. august 2009 en fuld sammensmeltning af den statslige og den kommunale del af jobcentrene. Dette skridt var resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti i efteråret Fra januar 2010 blev der indført en ny model for finansiering af jobcentrenes aktiviteter i forlængelse af overførslen af det fulde operationelle ansvar til kommunerne. Målet var at skabe incitamenter til at give høj prioritet til aktive foranstaltninger. I sommeren 2010 kom imidlertid i en række medier rapporter med eksempler på meningsløs aktivering, hvor jobcentrene udelukkende sendte arbejdsløse i aktive programmer for at få højere statsrefusion. Lignende historier blev rapporteret for personer på sygedagpenge. Reaktionen var to politiske aftaler fra november 2010 om en ny fælles finansieringsmodel for både arbejdsløse og sygedagpengemodtagere. De vigtigste elementer i den nye model er en ensartet refusion på 50 procent for arbejdsløse deltagere i jobtræning, virksomhedspraktik og ordinær uddannelse. For deltagere i andre aktive programmer eller i passive perioder er refusionssatsen 30 procent. Tilsvarende satser gælder for sygedagpengemodtagere. Desuden indførtes et fælles maksimumsbeløb for udgiften pr. fuldtidsdeltager i aktive foranstaltninger på DKK om året eksklusive forsørgelse. Den nye finansieringsordning vil således øge incitamenterne til jobrettet aktivering og til ordinær uddannelse. Instrumentbrugen i den aktive arbejdsmarkedspolitik har således været påvirket af en række politiske justeringer i de seneste år. Figur 4 præsenterer resultatet i form af fordelingen af de aktiverede på de forskellige indsatstyper. Den vigtigste observation fra figur 4 er et kraftigt fald i andelen af deltagere i vejledning og uddannelse siden starten af Faldet er sket på bekostning af deltagelse i løntilskud og virksomhedspraktik. Statistikken tillader desværre ikke en opdeling i vejledning og opkvalificering, men materialet modsiger ikke en antagelse om, at Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

9 Figur 4. Relativ fordeling af fuldtidsdeltagerne i forskellige aktive foranstaltninger, 2007Q1 til 2011Q1. Kilde: Danmarks Statistiks databanker uddannelseselementet i den aktive arbejdsmarkedspolitik er blevet betydeligt reduceret og sandsynligvis vil falde yderligere som følge af øgede gebyrer for arbejdsmarkedsuddannelse og den nye ordning for finansiering af jobcentrene. Reformen af dagpengesystemet Blandt de mest omtvistede elementer i genopretningsplanen fra maj 2010 var forkortelsen af den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år, der vil slå fuldt igennem fra Betingelserne for at genoptjene retten til dagpenge blev desuden harmoniseret med reglerne for at blive berettiget til dagpenge for første gang. I begge tilfælde vil kravet være 52 ugers beskæftigelse i de sidste tre år. Tidligere var kravet for genoptjening kun 26 uger. Store dele af fagbevægelsen protesterede kraftigt imod reformen, som den opfattede som en underminering af et af de vigtigste elementer i indkomstsikkerheden i den danske flexicurity-model. Desuden fremhævedes, at reformen kommer oven på den gradvise udhuling af dagpengenes andel af bruttolønnen, der har fundet sted siden begyndelsen af firserne. Fagbevægelsen er tillige bekymret for, at reformen vil forstærke nedgangen i antallet af medlemmer i a-kasserne. For eksempel faldt andelen af forsikrede beskæftigede i arbejdsstyrken fra 78,4 procent i 1999 til 73,9 procent i Et arbejdsmarked på auto-pilot I vurderingen af de politiske reaktioner på krisen siden 2008 skal det fremhæves, at dansk arbejdsmarkedspolitik i høj grad er regelbaseret i den forstand, at loven om aktiv beskæftigelsespolitik i detaljer angiver en række rettigheder og forpligtelser for de arbejdsløse og for jobcentrene. Blandt de vigtigste krav er tidsfrister for den enkelte lediges kontakter med jobcentret og deltagelse i aktivering. Dette indebærer for eksempel, at et arbejdsløst medlem af en a-kasse skal aktiveres efter ni måneders arbejdsløshed eller efter tre måneder, hvis personen er yngre end 30 år. Arbejdsløse 16 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

10 ældre end 60 år skal aktiveres efter seks måneders ledighed. Overholdes aktiveringsfristerne ikke, mister jobcentret statsrefusionen for de forsinkede forløb. Fristerne er uafhængige af konjunktursituationen. Som også nævnt af den internationale arbejdsorganisation (ILO), har dansk arbejdsmarkedspolitik derfor karakter af en automatisk stabilisator, hvor der er begrænset behov for diskretionære foranstaltninger under et konjunkturtilbageslag (ILO 2009, 23). Denne rolle forstærkes af den universelle karakter af dansk arbejdsmarkedspolitik, som omfatter størstedelen af de beskæftigede. Således vil 85 procent af de beskæftigede have ret til dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver arbejdsløse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010a). Dermed vil de også være i målgruppen for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Den store udfordring i denne sammenhæng er naturligvis at justere ressourcerne i jobcentrene til den større tilstrømning af arbejdsløse, som følger med faldet i beskæftigelsen. Der er tegn på, at jobcentrene har stået over for alvorlige problemer med at opfylde de fastsatte frister. Således var det i januar 2010 kun 58 procent af de arbejdsløse forsikrede, som startede aktiveringen rettidigt. For unge arbejdsløse under 30 år var andelen kun 42 procent (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010c). Både når det gælder makroøkonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik er det mest karakteristiske træk ved den danske krisereaktion således dens automatiske karakter. Dette gælder både for den store betydning af automatiske stabilisatorer i makroøkonomien og den regelbaserede og universalistiske karakter af arbejdsmarkedspolitikken. Figur 5 opsummerer billedet. Anvender man den klassiske taksonomi fra Hall (1993) kan man sige, at den danske beskæftigelsespolitik hovedsageligt er karakteriseret ved stabilitet eller ved førsteordens ændringer, hvor eksisterende politikinstrumenter justeres. Inden for arbejdsmarkedspolitikken vil især forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år dog kunne fortolkes som en andenordens ændring i betragtning af, at varigheden af dagpengene ikke er blevet anvendt som et politikinstrument siden slutningen af 1990erne og da i en langt mindre kontroversiel sammenhæng givet den støt faldende ledighed i perioden. Der kan være mindst to forklaringer på denne situation. Den første kan være, at de eksisterende ordninger faktisk har vist sig tilstrækkelige til at håndtere udfordringerne fra den økonomiske krise. Så hvis det fungerer, er der ingen grund til at fikse det. Til støtte for dette argument er, at udviklingen i den registrerede arbejdsløshed er stabiliseret siden efteråret 2009, og at progno- Figur 5. En oversigt over reaktionerne på krisen Reaktionsform Policyfelt Automatisk Diskretionær Makroøkonomisk politik Stærke automatiske stabilisatorer Vækstpakker fokuseret på offentlige investeringer og skattelettelser Arbejdsmarkedspolitik En regelbaseret aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod alle modtagere af dagpenge og kontant og en bred dækning af dagpenge- og kontanthjælpssystemet En række mindre justeringer af eksisterende aktive programmer. Forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år og skærpelse af genoptjeningskravet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

11 Figur 6. Presset på hovedkomponenterne i den danske flexicurity model Komponent Fleksibelt arbejdsmarked med en høj grad af ekstern numerisk fleksibilitet Understøttelse ved ledighed som dækker flertallet af de beskæftigede i en længere periode og med en forholdsvis høj kompensationsgrad Aktiv arbejdsmarkedspolitik med hurtig indsats og et opkvalificeringssigte i forhold til både de lediges og arbejdsmarkedets behov Livslang læring understøttet af et offentligt efteruddannelsessystem Stress-faktorer Indførelsen af opsigelsesgodtgørelse for arbejdere i en række overenskomster på det private arbejdsmarked i Kravet fra en reaktion fra fagforeningerne på forringet indkomstsikkerhed i dagpengesystemet. Dette åbner for øgninger af jobsikkerheden i kommende overenskomstforhandlinger. Forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år Et gradvist fald i kompensationsgraden i dagpengesystemet siden starten af 1980 erne En faldende andel af arbejdsstyren er medlemmer af en a-kasse. Efterlønsreformen fra maj 2011 (afventer dog folketingsvalget) En faldende andel af aktiverede i opkvalificeringsprogrammer Problemer for jobcentrene med at overholde tidsfristerne for aktive indsatser Stigende gebyrer for deltagelse i offentlig efteruddannelse serne for den økonomiske vækst er blevet mere positive efter den katastrofale nedgang i BNP på mellem 4 og 5 pct. i De forventede vækstrater for 2011 og 2012 ligger mellem 1 og 2 procent. Dette vil ikke være tilstrækkeligt til at øge beskæftigelsen og nedbringe ledigheden, men i det mindste forhindre en fortsat dramatisk forværring. En anden forklaring kan være politiske barrierer og taktik. Med udsigten til et kommende folketingsvalg indtræffer der traditionelt et dødvande i dansk politik, hvor spændingerne mellem regeringen og opposition har tendens til at blokere reformdagsordenen. Endvidere blev denne dagsorden indtil efteråret 2008 domineret af bekymringer over udbuddet af arbejdskraft både på kort sigt grundet den lave arbejdsløshed og på lang sigt med udgangspunkt i den demografiske udvikling. Stigningen i arbejdsløsheden siden da har gjort det vanskeligere at argumentere for reformer for at øge udbuddet af arbejdskraft. VK-regeringen fik dog i foråret 2011 genoplivet reformdagsordenen. Den mere stabile situation på arbejdsmarkedet drejede også opmærksomheden mere mod bekymring for underskuddet på de offentlige budgetter og de demografiske udfordringer fra en aldrende og faldende arbejdsstyrke. I denne situation lykkedes det for VK-regeringen at starte en politisk proces, som både i omfang og hastighed var usædvanlig. I løbet af få uger fik regeringen i maj 2011 tilslutning til en omfattende reformpakke, som mest opsigtsvækkende indeholdt en dramatisk begrænsning af adgangen til efterlønsordningen. Denne og flere andre reformelementer måtte dog afvente folketingsvalget, før afgørelse af, om der var flertal for deres implementering. Gør man status over de politiske reaktioner på krisen, er det vigtigste indtryk, at de i nogen grad har sat flere af de traditionelle elementer i den danske model af flexicurity under pres, men uden at det hidtil grundlæggende korrumperer modellens funktionsmåde. Figur 6 opsummerer observationer af stressfaktorer opdelt efter de fire søjler, der traditionelt anvendes i beskrivelser af det danske arbejdsmarked ud fra et flexicurity-perspektiv. 18 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

12 Har den danske model indtil nu givet læ for vinden? Som beskrevet indgående ovenfor, betød krisen en dramatisk stigning i arbejdsløsheden og et betydeligt fald i beskæftigelsen. Sidstnævnte er nu ned på niveauet af 2005, før det seneste opsving. Arbejdsstyrken er også blevet reduceret på grund af manglende efterspørgsel. Langtidsledigheden er allerede blevet fordoblet og er ifølge foreliggende analyser steget 2-3 gange fra 2008 til 2010 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010b; Beskæftigelsesministeriet 2010). Især unge, ufaglærte, indvandrere og ikke-forsikrede arbejdsløse er hårdt ramt af arbejdsløshed. Et hurtigt stigende antal arbejdsløse pr. stillingsopslag er et andet tegn på alvorlige skævheder på arbejdsmarkedet. Således faldt antallet af ledige stillinger fra næsten i januar 2008 til ved udgangen af 2009 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010d). Desuden har den stigende arbejdsløshed lagt et alvorligt pres på de danske jobcentre, som skal håndtere det hurtigt voksende antal arbejdsløse og stadig overholde tidsfristerne i aktiveringssystemet. Der er også tegn på, at en faldende andel af arbejdsløse modtager uddannelse og erhvervsuddannelse som en del af aktiveringen. Et yderligere problem er begrænsningerne i de økonomiske sikkerhedsnet. Som allerede beskrevet vil omkring 85 procent af de beskæftigede modtage en form for indkomststøtte, hvis bliver arbejdsløse. Bagsiden er heraf naturligvis, at 15 procent vil være uden sikkerhedsnet og heller ikke være berettiget til at modtage tilbuddene i den aktiv arbejdsmarkedspolitik. Men på den anden side er der også indikatorer på, at den danske version af flexicurity stadig giver nogen læ for blæsten på det danske arbejdsmarked. Selv om langtidsledigheden er voksende, er den stadig blandt de laveste i EU. I tredje kvartal af 2010 var andelen af langtidsledige i den samlede arbejdsløshed på 20,5 procent. Ifølge den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse (Labour Force Survey) udgjorde dette det næstlaveste niveau i EU. For EU-27 var andelen af langtidsledige 40,9 procent. Den danske andel af langtidsledige er dog steget hurtigere end EU-gennemsnittet. I tredje kvartal af 2008 var dansk andel af langtidsledige således kun 10,0 procent, mens EU-gennemsnittet var 36,3 procent. De grundlæggende sikkerhedsordninger i form af indkomstsikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer også stadig på trods af det øgede pres fra krisen på arbejdsmarkedet. Et tegn herpå er, at danskerne rangerer meget lavt i undersøgelser af den økonomiske trængsler, som krisen har udløst (Eurobarometer 2011). Når et repræsentativt udsnit af europæere i oktober 2010 bliver spurgt om, hvorvidt husstanden er løbet tør for penge til at betale almindelige regninger, fødevarer eller andre daglige forbrugsvarer i de sidste 12 måneder, svarer seks pct. af danskerne bekræftende. Det er den laveste andel i EU-27, hvor gennemsnittet er 17 procent. Når der bliver spurgt om, hvorvidt de er i stand til at betale regninger og overholde kreditforpligtelser, svarer 81 procent af danskerne, at det kan ske uden problemer. Dette er den højeste andel i EU, hvor gennemsnittet er 45 procent. Så indtil videre oplever danskerne i gennemsnit krisen mildere end de fleste andre europæere. Når de fulde virkninger af den afkortningen af dagpengeperioden viser sig, kan denne opfattelse formentlig ændres. Således synes dansk flexicurity hidtil at have givet det store flertal af danskerne læ for vinden. Modellen har også været forholdsvis robust mod politiske indgreb, der vil gå meget langt i demontering af den traditionelle danske version af flexicurity. På den anden side er det indlysende, at kombinationen af de skete politiske ændringer og den økonomiske krise har sat modellen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

13 under pres sammenlignet med dens glansperiode under det lange opsving i fra 1993 til Balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed har uden tvivl bevæget sig væk fra den stabile ligevægt, der indtil for nylig gav den danske model udbredt støtte fra de fleste politiske partier og arbejdsmarkedets parter. Om en ny balance findes ikke langt fra den gamle afhænger af den politiske udvikling og fagforeningernes reaktioner i de kommende år. Hvis komponenterne, der understøtter indkomst- og beskæftigelsessikkerhed, bliver yderligere eroderet og svaret fra fagforeningerne er krav om mere traditionel jobsikkerhed, vil det betyde et gradvist farvel til flexicurity på dansk. Noter 1 Artiklen er en revideret udgave af et bidrag til en workshop på IIRA-konferencen i København i juni Jeg takker deltagerne heri for gode kommentarer. Den samme tak gælder kollegerne på CARMA og en anonym referee. Referencer Andersen, T.M. (2011): A flexicurity labour market in the great recession the case of Denmark, Preliminary and incomplete first draft, School of Economics and Management, Aarhus University, January Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Forårspakke 2.0 tager kun personer af ledighedsstigning, København. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010a): danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp, København. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010b): Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år, København. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010c): Jobcentre bryder loven, København. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010d): Antallet af ledige stillinger er historisk lavt, København. Beskæftigelsesministeriet (2010): Langtidsledighed, Notat, København. Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen (2006): Opportunities and challenges for flexicurity The Danish example, i Transfer European Review of Labour and Research,12(1), Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen (2007): The challenges of identifying flexicurity in action A case study on Denmark, i Henning Jørgensen & Per Kongshøj Madsen (red): Flexicurity and beyond: finding a new agenda for the European social model, København, DJØF Publishing, Dolls, Mathias, Clemens Fuest & Andreas Peichl (2009): Automatic Stabilizers and Economic Crisis: US vs. Europe, CESIFO WORK- ING PAPER, Eichhorst, W, M. Feil & P. Marx (2010): Crisis, What Crisis? Patterns of Adaptation in European Labor Markets, IZA Discussion Papers, Eurobarometer (2011): Monitoring the social impact of the crisis Wave 5, Flash EB, 311. European Commission (2010): Employment in Europe 2010, Luxembourg. Eurostat (2011): New Release Euroindicators, 99, Luxembourg. Frederiksen, C. Hjort (2009): Speech, London School of Economics, March 16, 2009 (www. bm.dk). Giruard, N. & C. André (2005): Measuring cyclically adjusted budget balances for the OECD Countries, OECD Economics Department 20 Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity-model

14 Working Paper, 434, Paris. Hall, Peter (1993): Policy Paradigms, Social Learning and the State: The Case of Economic Policy-Making in Britain, i Comparative Politics, 25(3), ILO (2009): Protecting people, promoting jobs. A survey of country employment and social protection policy responses to the global economic crisis. An ILO report to the G20 Leaders Summit, Pittsburgh, September 2009, Geneva. LO and DA (2010): 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed [23 initiatives for a targeted employment policy and the reduction of long-term unemployment], January 22, 2010 (www.lo.dk). Leschke, J. & A. Watt (2010): How do institutions affect the labour market adjustment to the economic crisis in different EU countries?, Working Paper 2010, 04, Bruxelles, ETUI. Madsen, Per Kongshøj (2006): How can in possibly fly? The paradox of a dynamic labour market in a Scandinavian welfare state, i John A. Campbell, John A. Hall & Ove K. Pedersen (red.): National Identity and the varieties of Capitalism: THE DANISH EXPE- RIENCE, McGill-Queen s University Press, Montreal, Mailand, Mikkel (2010): Dagpengesystemet og flexicurity-modellen, FAOS Forskningsnotat 114, Oktober OECD (2010): Labour markets and the crisis, Economics Department Working Papers, 756, Paris, OECD. Per Kongshøj Madsen, cand.polit., professor, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CAR- MA), Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Lovændringer på beskæftigelsesområdet. Bekæmpelse af langtidsledighed. Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvers- og Beskæftigelsesudvalget Lovændringer på beskæftigelsesområdet Lovændringer på beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet har det været 2 store lovændringer i foråret

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere