Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune. Skoleåret 2007 / 2008

Transkript

1 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Gladsaxe Kommune 2007/2008 KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

2 Indhold Baggrund...3 Formål...3 Metode...3 Resultater og diskussion...4 Skoletrivsel...5 Selvrapporteret helbred...6 Smerter og søvn...7 Måltidsvaner...9 Rygning...11 Vandpiberygning...13 Rusmidler...14 Alkohol...15 Sociale relationer...17 Seksuel aktivitet...18 Fritidsjob...19 Overvægt og fysisk aktivitet...20 Konklusion...22 Perspektiver...23 Referencer...25 Bilag KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

3 Baggrund I skoleåret 2004/2005 udkom den første udgave af Sundhedsprofil, 9. klasse, Gladsaxe Kommune baseret på oplysninger om sundhedstilstand/sundhedsadfærd indhentet i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser. Rapporten vakte nogen bevågenhed både lokalt i skoleregi og på det politiske niveau, og resultaterne fra undersøgelsen har blandt andet været anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med udfærdigelsen af Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune. Det blev endvidere besluttet, at der årligt skal udarbejdes en sundhedsprofil for kommunens udskolingsårgang, således at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Gladsaxe Kommunes unge borgere til stadighed kan indgå i evalueringen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. I denne rapport præsenteres resultaterne for Sundhedsprofil, 9. klasse, Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2007/2008. Formål Formålet med nærværende undersøgelse er dels at danne udgangspunkt for sundhedssamtalerne med udskolingseleverne i forbindelse med de lovpligtige udskolingsundersøgelser ved kommunallæge. Dels har sundhedsprofilen for den enkelte klasse dannet udgangspunkt for en undervisningslektion ved kommunallægen med diskussion af klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand. På kommuneplan har intentionen med udarbejdelse af sundhedsprofilen været at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever. Sundhedsprofilen er i denne rapport sammenholdt med resultaterne fra de tre sidste års sundhedsprofiler samt med resultater fra landsdækkende undersøgelser [1, 2], som er gennemført indenfor de seneste år. Metode I august 2007 fik alle 9. klasser i Gladsaxe Kommune besøg af en af kommunens to kommunallæger med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne. I forbindelse med dette besøg udfyldte eleverne anonymiserede spørgeskemaer med 14 validerede spørgsmål [Bilag 1]. Skemaudfyldelsen foregik i klasselokalet med mulighed for at stille forståelsesmæssige spørgsmål til den tilstedeværende kommunallæge. Spørgeskemaet er anvendt med enkelte ændringer i dette skoleår i forhold til tidligere år, da en ensretning med spørgeskemaer uddelt i andre af Region Hovedstadens kommuner er tilstræbt. Det drejer sig om spørgsmål 5.b, 6.b og 10, som er helt nye spørgsmål vedrørende allergisygdomme nogensinde, vandpiberygning og fritidsjob. Endvidere er svarmulighederne udvidet i spørgsmål 6a, 8 og 9 i forhold til de tidligere skoleår. Selve udskolingsundersøgelserne fandt sted i løbet af 1. halvår af skoleåret 2007/2008. I forbindelse hermed blev eleverne vejet og målt med efterfølgende udregning af Body Mass Index (BMI) for den enkelte elev. (BMI = vægt (kg)/(højde (m)) 2. Ud fra BMI-kurver for børn og unge [3] er andelen af hhv. overvægtige, svært overvægtige og fede elever efterfølgende beregnet. Der er for de sidste tre års sundhedsprofiler anvendt følgende definitioner: Overvægt: BMI mellem 90- og 97-percentilen for alder og køn. Svær overvægt: BMI mellem 97- og 99-percentilen for alder og køn. Fedme: BMI over 99-percentilen for alder og køn. Sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen udgør denne BMI-opgørelse den samlede sundhedsprofil for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune 2007/2008. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

4 Resultater og diskussion I udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune i starten af skoleåret 2007/2008 var der i alt 708 elever. Af disse besvarede i alt 656 elever spørgeskemaet svarende til 92,7% af årgangen. Dette var flere end ved sidste års udskolingsundersøgelse (årgangen 2006/2007), hvor kun 84,5% af eleverne havde svaret på spørgeskemaet. Året før svarende til årgangen 2005/2006 svarede til gengæld 92,8% af eleverne, hvilket er sammenligneligt med denne årgangs svarprocent. Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet skyldes det manglende tilstedeværelse ved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever afslog at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever undlod at besvare enkelte af spørgsmålene, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. Ved selve udskolingsundersøgelsen blev yderligere 13 elever inkluderet. Det drejer sig om 13 heltidsunderviste elever i Gladsaxe Ungdomsskoles 9. klasse. Desværre var meget få af eleverne tilstede på de fastsatte undersøgelsesdage på Ungdomsskolen, hvorfor 13 elever er under halvdelen af det faktiske tal, der kunne være blevet set af kommunallægen. Det blev vurderet, at disse under deres undervisningsforløb var for geografisk spredte til, at det ville give mening at uddele spørgeskemaer. Ved udskolingsundersøgelsen indgik således 721 elever. Der blev registreret højde- og vægtmålinger for i alt 574 af disse elever svarende til 79,4% af årgangen. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler beliggende i Gladsaxe Kommune skoleåret 2007/2008 i grafisk form. De enkelte resultater følges af en kort diskussion. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

5 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? ,4 Antal elever i procent ,9 34,8 4,9 2, Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det I alt 93,1% af eleverne i Gladsaxe Kommune, sammenlignet med 91,4% på landsplan [1], synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 6,9% af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Resultatet svarer til sidste års resultat, hvor 92,9% af eleverne enten syntes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Til gengæld ser det ud som om skoletilfredsheden er større for dette års elever, idet 58,3% af eleverne angiver enten at de vældig godt eller ganske godt kan lide at gå i skole mod 56,5% sidste år og kun 46,7% året før dette. Det stemmer ligeledes godt overens med resultaterne fra to større, landsdækkende undersøgelser, som er foretaget eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I HBSC-undersøgelsen 2006 svarer 18% af de 15-årige elever, at de virkeligt godt kan lide at gå i skole. Denne undersøgelse er sværere at sammenligne med Gladsaxes unges svar end Udskolingsundersøgelsen [1,2], idet spørgsmålet er formuleret lidt anderledes og der kun indgår fire svarkategorier. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

6 Selvrapporteret helbred Hvordan synes du at dit helbred normalt er? ,4 Antal elever i procent ,3 15, ,8 0,5 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 82,7% af eleverne, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2,3% af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Disse tal var hhv. 80,0% og 80,9% i de to tidligere undersøgelser. Lignende tal kan genfindes i begge de store landsdækkende undersøgelser, hvor 84% af eleverne i Udskolingsundersøgelsen [1] rapporterer om et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] angiver 76% af de 15-årige piger og 87% af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

7 Smerter og søvn Har du indenfor de sidste 14 dage haft ,1 antal elever i procent ,6 32,0 35,4 28, Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Ligesom i sundhedsprofilen for de to foregående år, angiver et stort antal elever i udskolingsårgangen at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Knapt halvdelen af eleverne har oplevet at have haft hovedpine indenfor de sidste 14 dage, mens andelen af elever, som har haft mavepine, rygsmerter og andre smerter for hvert af symptomerne er ca. en tredjedel. 28,0% af eleverne havde oplevet søvnproblemer indenfor en periode på 14 dage, hvilket svarer meget nøje til andelen i de sidste to års udskolingsundersøgelser. Tallene i vores undersøgelse stemmer nogenlunde overens med resultaterne fra Udskolingsundersøgelsen [1] og HBSC-undersøgelsen 2006 [2] både hvad angår hyppigheden af fysiske symptomer og hyppigheden af søvnproblemer. Således angav 19,3% af eleverne i Udskolingsundersøgelsen [1], at de havde haft søvnproblemer indenfor de sidste 14 dage, mens 29% af de 15-årige drenge og 37% af de 15-årige piger i HBSC-undersøgelsen 2006 [2] angav, at de havde haft svært ved at falde i søvn mindst ugentligt. I denne undersøgelse angav 15% af drengene at de havde hovedpine ugentligt og 33% af pigerne. Vi har ikke set på dette symptom kønsopdelt i vores undersøgelse, hvilket muligvis ville være interessant, da pigerne i HBSC-undersøgelsen 2006 [2] angiver at være mere plaget af hovedpine. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

8 Allergiske sygdomme Har du nogensinde haft 40 36, ,6 30 antal elever i procent ,9 5,9 4,2 15,7 13,6 10,9 11,3 8,8 8,7 8, ,0 0 Astma Anden allergi Hududslet/eksem Dette spørgsmål er i år omformuleret fra at spørge til de tre sygdomme/tilstande indenfor de seneste 14 dage, til at spørge om eleverne nogensinde har haft hhv astma, anden allergi og/eller hududslæt/eksem, hvorfor svarene ikke kan sammenlignes med de forudgående år. 7-10% af alle skolebørn får diagnosticeret astma og 20-30% af alle førskolebørn har intermitterende astmatiske symptomer[12]. Dette svarer fint til at 15,7% svarer at de har eller har haft astma, da nogle af eleverne ikke vil kende til tidligere sygdom/symptomer. 1 mio. danskere har allergisk rhinokonjunktivit og ca. hvert 10. barn har eksem i en årrække [13]. Ca. hvert tredje elev svarer at de har anden allergi sv.t. 31,6%. Spørgsmålet vedr. hududslæt/eksem er svært at tolke på, da det tydeligt fremgik ved tilstedeværelsen i klasselokalet, at eleverne også svarede positivt på dette spørgsmål, hvis de havde haft andre udslæt end allergiske/atopiske såsom skoldkopper, nældefeber og acne. Hvis man sammenligner Gladsaxe-elevernes besvarelser af eksem-spørgsmålet, med besvarelser fra 9. klasse-eleverne i Fredensborg (35% svarer bekræftende på at have haft eksem)[14] og Helsingør (30% svarer bekræftende på at have haft eksem)[17], fremgår det at Gladsaxe-eleverne ikke er de eneste der synes at have vanskeligt ved at skelne mellem allergisk udslæt og infektiøst udslæt. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

9 Måltidsvaner Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? ,4 70 Antal elever i procent ,6 7,7 8, Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Hvor tit får du frokost i en skoleuge? 80 73,4 70 Antal elever i procent , ,2 3,4 0 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

10 Hvor tit får du aftensmad i en skoleuge ,6 Antal elever i procent ,4 0,9 0,2 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Generelt får størstedelen af eleverne i udskolingsårgangen 2007/2008 i Gladsaxe Kommune dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge. Dog er der fortsat 22,6% af eleverne i 9. klasse, der ikke får morgenmad dagligt, ligesom 26,6% af eleverne ikke får frokost dagligt. Disse tal er sammenlignelige med forrige års tal. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] svarede 69% af de 15-årige drenge og 57% af pigerne at de spiste morgenmad alle hverdage. Eleverne i Gladsaxe spiser således hyppigere morgenmad på alle hverdage (77,4%) end eleverne fra et landsgennemsnit angiver i ovenstående undersøgelse. 95,6% af eleverne får aftensmad hver dag i løbet af en skoleuge. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

11 Rygning Har du prøvet at ryge? 5,7% 4,2% 8,3% Ja, dagligt 8,6% Ja, ikke dagligt, men mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 73,2% Ryger du? ,0 70 Antal elever i procent ,7 4,2 8, Ja, dagligt Ja, ikke dagligt, men mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

12 I alt 82,0% af eleverne angiver ikke at ryge eller være stoppet med at ryge. Dette tal er sammenligneligt med at 81,4% af sidste års elever svarede nej til at ryge. Ligeledes svarede 5,7% af eleverne at de røg dagligt mod 7,6% i sidste års undersøgelse. Der synes at være en tendens til et faldende antal af dagligrygere blandt Gladsaxe Kommunes 9.klasse elever, da der sidste år var et signifikant fald fra de to forudgående årgange (04/05 og 05/06). I Fredensborg Kommune 2007/2008 finder man 9% dagligrygere blandt 9. klasserne[14]. Da der i år er udvidet med en svarkategori i spørgsmålet vedrørende tobak og svarmulighederne samtidig er lettere omformuleret omkring ikke-daglig rygning, kan tallene ikke sammenlignes helt med svarene fra de forudgående år. Dog kan nævnes, at der i år var 12,4% af eleverne, som ikke ryger dagligt, men dog ryger ind imellem. Dette tal var sidste år 11,0%. Det er endvidere interessant at bemærke, at en ikke uvæsentlig del af ikke-rygerne, har tidligere rygeerfaring, idet 9% af eleverne svarer at de ikke ryger nu, men at de tidligere har haft et forbrug. Størrelsen af dette tidligere forbrug er uafklaret, så det vides ikke, om der er tale om dagligrygning eller festrygning. Blot kan det konstateres at næsten en tiendedel af eleverne har prøvet cigarettobak og er ophørt med brugen igen. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] blev det fundet, at 11% af de 15-årige drenge og piger røg dagligt. Disse tal var ligeledes faldende fra de to foregående HBSC-undersøgelser. I den forrige HBSCundersøgelse fra 2002 røg 14% af de 15-årige drenge og 16% af de 15-årige piger dagligt. Udviklingen i antallet af 15-årige dagligrygere har på landsplan været faldende [11], tendensen er dog markant i Gladsaxe Kommune. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

13 Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? 45,6% 54,4% Ja Nej Dette spørgsmål er nyt i forhold til de tidligere sundhedsprofiler. Flere undersøgelser, som blandt andet Kræftens Bekæmpelse har gennemført, finder at vandpiberygning er et modefænomen med stigende popularitet blandt mange danske unge, hvor det passer godt ind i de unges sociale verden med samvær, nærhed og hygge. Der hersker dog en udbredt misforståelse blandt mange unge om at vandpibetobak ikke er helbredsskadeligt. I en nyligt publiceret undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, konkluderer man at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det afhængighedsskabende nikotin, samt flere kræftfremkaldende stoffer [16]. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. Vandpiberygning er for mange unge nemt at begynde på, da smagen er mere aromatisk og røgen ikke så varm, hvilket gør det lettere at inhalere. Herefter det vil være let at overgå til den ligeså helbredsskadelige cigaretrygning. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført via en hjemmeside under Kræftens Bekæmpelse der henvender sig til unge på ungdomsuddannelser [16], at vandpiberygning også er udbredt blandt dem som ellers opfatter sig som ikke-rygere. I Monitorering af Rygevaner i Danmark fra 2004, fremgår det at 7,6% blandt de årige har prøvet at ryge vandpibe. Denne andel stiger til 44,2% blandt de årige [15]. Blandt dette års 9. klasseelever i Gladsaxe er det 45,6% der har prøvet at ryge vandpibe. Dette tal er overraskende højt i forhold til de nationale tal fra 2004, og kan muligvis skyldes at de nationale tal allerede er forældede pga. den stigende popularitet af vandpibetobak. Mange unge har ofte en udforskende og eksperimenterende adfærd. Med vores spørgsmål har vi i første omgang søgt at afdække hvor udbredt den eksperimenterende adfærd er i forhold til at prøve vandpiberygning minimum én gang, men vi er ikke i spørgeskemaet gået i dybden med hvor hyppigt man eksperimenterer. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

14 Rusmidler Har du nogensinde prøvet ,2 19,9 Antal elever i procent ,2 12,7 at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? 2,8 1,4 1,6 1,9 1,3 1,9 0,6 0,9 heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? at sniffe for at blive høj? I dette års sundhedsprofil er der ligesom tidligere år spurgt til erfaringer med hash, euforiserende stoffer samt sniffing. 12,7% af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette tal er fuldstændigt sammenligneligt med sidste år, hvor 12,2% svarende bekræftende. Til gengæld er disse tal signifikant lavere end ved de to forrige års udskolingsundersøgelser, hvor 20,2% af eleverne i 2004/2005 og 19.9% af eleverne i 2005/2006 havde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk (p<0,001). 0,6% og 0,9% af eleverne har erfaring med andre euforiserende stoffer og/eller sniffing. Disse tal har de tidligere år ligget mellem 1 og 3%. Tallet for i år er også lavere end tallene for hashrygning på landsplan, idet 21% af drengene og 12% af pigerne svarer bekræftende på at de har prøvet at ryge hash sv.t. 16,5% af hele denne årgang [2]. I sundhedsprofilen udarbejdet i Fredensborg Kommune for samme årgang af elever svarer 13% at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, 2% har prøvet andre euforiserende stoffer og 1% har sniffet [14]. Disse tal svarer til tallene for Gladsaxe Kommunes 9. klasse elever. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

15 Alkohol Har du nogensinde prøvet at være fuld? 100% 90% 80% Antal elever i procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Har ikke prøvet at være fuld Har prøvet at være fuld 0% Har du prøvet at være fuld? (2007/2008) 31,1% Andel af elever i % 12,1% 12,3% 18,1% 17,8% 8,6% Aldrig En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge I alt 68,9% af eleverne i årgangen 2007/2008 angiver, at have prøvet at være fulde, og 56,8% af eleverne har været fulde mindst to gange. Disse tal svarer til resultaterne i HBSC-undersøgelsen 2006 [2], hvor 85% af de 15-årige drenge og 87% af de 15-årige piger angav at have prøvet at drikke alkohol, mens 61% af de 15-årige drenge og 56% af de 15-årige piger angav at have prøvet at være fulde mindst to gange. Lignende tal er blevet fundet i flere andre undersøgelser, bl.a. i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner fra 2004 [4], hvor 89% af 15-drenge og piger havde prøvet at drikke mindst en hel genstand og 73% havde prøvet at være fulde, og i Børnerådets undersøgelse om 350 unges forhold til alkohol [5], hvor 90% af de adspurgte 9.klasseselever havde prøvet at drikke en hel genstand, mens 78% af eleverne havde været fulde. I KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

16 Fredensborg Kommune har 69% af eleverne prøvet at være fulde, heraf 62% mindst to gange, og 10% angiver at være fulde hver uge [14]. I Gladsaxe Kommune er ikke spurgt til, om eleverne har prøvet at drikke alkohol kun hvor mange gange de har været fulde. Der er ej heller spurgt specifikt til de enkelte alkoholemner øl, vin og spiritus i år. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] konkluderes at antallet af hhv. 11-årige, 13-årige og 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol er det laveste tal i 22 år. Der er dog ikke foreløbigt noget signifikant fald i antallet af elever i Gladsaxe Kommune, der har prøvet at være fulde. Faktisk skal det bemærkes, at der i år er en lille stigning blandt de 15-årige, der har prøvet at være fulde nemlig de 68,9% sammenlignet med 65,3% i årgangen 06/07. I 04/05 var dette tal 73,4% og i 05/06 70,5%. 8,6% af eleverne angiver at være fulde ugentligt. I HBSC-undersøgelsen angiver 38% af de 15-årige drenge og 26% af pigerne at drikke alkohol ugentligt, men angiver ej om de er fulde. Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er meget højt sammenlignet med de øvrige europæiske lande, dog ser man på nationalt plan en tendens til en udskudt alkoholdebut blandt de helt unge. Den gruppe af unge med størst risiko for udvikling af et alkoholmisbrug, er den gruppe med tidlig alkoholdebut og med et tidligt stort alkoholforbrug. I HBSC 2006 har man fundet at disse unge også ofte er de mest utilpassede med ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd. Netop pga. den ringe kontaktflade mellem de utilpassede unge og deres lærere samt forældre, kan man have en reel bekymring for om de unges problemer med alkohol opdages tidligt nok. Forældrenes rolle i anlæggelse af unges alkoholvaner kan ikke overvurderes, jvf. samme skolebørnsundersøgelse hvor man konkluderer at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug er positivt korreleret til de unges alkoholdebut-og forbrug. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

17 Sociale relationer Hvor mange nære venner har du? ,5 Antal elever i procent ,9 Ingen Én To eller flere 4,6 I alt 99,1% af udskolingseleverne angiver at have én eller flere nære venner. 0,9% af eleverne angiver, at de ikke har nogen nære venner. Lignende forhold er fundet i de sidste to års sundhedsprofiler for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune samt i Udskolingsundersøgelsen [1]. Dette spørgsmål er lidt sværere at sammenligne med skolebørnsundersøgelsen, da spørgsmålet i HBSC 2006 er uddifferentieret på køn og venners køn. Man ser dog også nationalt en tendens med en høj grad af sociale relationer til kammerater, dog med en hyppigere telefonisk eller elektronisk kontakt frem for fysisk samvær, set over tid siden Denne tendens i den nationale undersøgelse er interessant at følge, da man ved at samvær med jævnaldrende er vigtig for den socialiseringsproces der foregår i ungdomsårene [2]. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

18 Seksuel aktivitet Har du haft dit første samleje? ,9 76,7 Antal elever i procent ,1 23, Ja Nej I Gladsaxe Kommune angiver 23,3% af eleverne i udskolingsårgangen 2007/2008 i starten af skoleåret at have haft deres første samleje. I en spørgeskemabaseret undersøgelse af seksuel adfærd blandt årige unge fra seks danske amter [6] fandtes det, at 16% af de 14-årige drenge og 19% af de 14-årige piger havde haft deres første samleje, samt at 33% af de 15-årige drenge og 37% af de 15-årige piger havde debuteret seksuelt. Dette svarer godt til resultaterne fundet aktuelt, da eleverne på det tidspunkt de blev adspurgt er 14 eller 15 år (enkelte vil være 13 eller 16 år). KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

19 Fritidsjob Har du et job udenfor skoletid? 52,1% 47,9% Ja Nej Dette spørgsmål er indført på spørgeskemaerne i Region Hovedstaden, da man med en evt. fælles database i fremtiden, vil kunne vurdere om de elever, som har fritidsarbejde f.eks. også dyrker mindre sport, har mere hovedpine eller har et dårligere selvrapporteret helbred. I Gladsaxe Kommune har 47,9% af eleverne job efter skoletid. I hhv. Helsingør og Fredensborg Kommune er det også ca. 50% af eleverne. I sidstnævnte kommune er tallet 51% [14, 17]. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

20 Overvægt og fysisk aktivitet Hvor ofte dyrker du motion som gør dig forpustet eller svedig? 5,1% 3,7% 28,8% 18,1% Daglig/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 44,3% Sidste år svarede 48,8% af eleverne i 9. klasse på skoler i Gladsaxe Kommune at de dyrkede mindst 4 timers hård motion om ugen. (Hård motion er i spørgeskemaet defineret som værende motion, som eleven kommer til at svede af) [Bilag 1]. I år er spørgsmålet omformuleret således at der spørges hvor ofte eleverne dyrker motion, som gør dem forpustede eller svedige. 73,1% af eleverne svarer at det gør de mindst 2-4 gange pr. uge heraf 28,8% dagligt. 5,1% svarede at det gør de ca. 1 gang pr. måned og 3,7% svarer at det gør de aldrig. Sidste år svarede 20,7% at de ingen hård motion dyrkede. Det er svært at sammenligne svarene, men man får alligevel en fornemmelse af at dette års elever er mere aktive end forrige års. I Fredensborg Kommune er 9.klasse eleverne nogenlunde lige så aktive, idet 71% svarer at de dyrker motion mindst 2 gange om ugen, heraf 26% dagligt. 6% dyrker aldrig motion[14]. I HBSC-undersøgelsen 2006 [2] spørges eleverne om de er fysisk aktive hhv. mindst 7 og 4 timer om ugen. 22% af de 15-årige drenge og 12% af de 15-årige piger angiver at være fysisk aktive mindst 7 timer ugentligt svarende til 17% af alle de adspurgte elever, og 51% af drengene og 38% af pigerne, svarende til 44,5% af eleverne, angiver at være fysisk aktive mindst 4 timer ugentligt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger [7] vedrørende fysisk aktivitet for børn og unge under 18 år er, at de skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og at aktiviteterne skal være af moderat intensitet. Moderat intensitet er af Sundhedsstyrelsen defineret som aktivitet, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens. Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen træning af høj intensitet af minutters varighed om ugen. Høj intensitet defineret som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Dette ændrer dog ikke ved, at netop fastholdelsen af eleverne til idrætslivet bør være et fokusområde for Gladsaxe Kommune i årene fremover. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

21 Overvægt 30 % af eleverne der er overvægtige ,2 7,4 11,6 4,6 4,6 10 4,5 5,1 5,7 5,1 15,3 16,0 Fedme (>99%) Svær overvægt (97% - 99%) Overvægt (90% - 97%) ,2% af de elever, som har fået registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 2007/2008, er enten overvægtige, svært overvægtige eller fede. Disse tal var hhv. 25,5%, 19,2% og 23,2% for udskolingsårgangene 2006/2007, 2005/2006 respektive 2004/2005. Det skal dog bemærkes at der var 9 elever, der ikke ønskede at blive vejet, men som var klinisk overvægtige. Hvis disse 9 elever medregnes, viser det sig faktisk at 27,4% af årgangen var overvægtig. Det bemærkes at der ses en generel stigning i antallet af unge der vejer for meget. Den største stigning i de registrerede data for BMI, ses blandt de fede med en stigning fra 4,5% sidste år til 5,1% i år, og blandt de overvægtige elever hvor der ses en stigning fra 15,3% til 16,0% af årgangen. Denne udvikling stemmer overens med resultaterne i en artikel i Ugeskrift for Læger, der finder at andelen af børn og unge i Danmark som er overvægtige og fede er stigende, og de som er fede bliver federe i dag end tidligere [18]. Samme tendens med en markant stigning blandt de fede ses blandt københavnske skolebørn, hvor man fra 1989 til 2003 har kunnet måle en stigning blandt fede årige piger fra 2,9% til 3,5%, og blandt fede årige drenge en stigning fra 0,9% til 2,7% [19]. Sammenlignes resultaterne fra Gladsaxe med Fredensborg, er der en lille forskel blandt de overvægtige med 16% overvægtige fra Gladsaxe og 18% overvægtige fra Fredensborg. I gruppen af svært overvægtige er tallet i Gladsaxe dog større end i Fredensborg, nemlig 5,1% mod 2% svært overvægtige i Fredensborg. Der er ingen tvivl om, at overvægtsproblematikken er et fortsat stigende problem blandt børn og unge, men det skal dog samtidigt bemærkes, at opgørelsen laves alene på baggrund af BMI, og at der fx ikke heri indgår en vurdering af, om en evt. høj BMI hos den enkelte elev måtte skyldes en høj muskelmasse. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

22 Konklusion Resultaterne for den aktuelt foreliggende sundhedsprofil for udskolingsårgangen på skoler i Gladsaxe Kommune i skoleåret 2007/2008 viser, at eleverne i Gladsaxe Kommune ligesom det også gjaldt for sidste og forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder er sammenlignelige med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år [1, 2]. Eleverne er generelt glade for at gå i skole og har gode sociale relationer. Ligesom for de to tidligere årgange, har eleverne også i denne årgang angivet et stort antal symptomer oplevet indenfor en periode på 14 dage, dette dog samtidig med, at de rapporterer om et godt selvoplevet helbred. Som anført er sundhedstilstanden blandt dette års udskolingselever på langt de fleste punkter sammenlignelig med de sidste to års udskolingsårgange. Der er fortsat en stor del af eleverne, næsten en fjerdedel, der ikke dagligt får morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da et stabilt blodsukker som opnås ved regelmæssige hovedmåltider suppleret med sunde mellemmåltider, er essentielt for at optimere koncentrationsevne samt indlæring. Glædeligt er det også at se, at der for den sidste årgang blev fundet et signifikant fald i antallet af dagligrygere i forhold til det forrige års udskolingsårgang, og at dette tal er faldet yderligere i år således, at det nu er nede på 5,7% fra 7,6% sidste år. Ligeledes kan der ses et fald i antallet af elever, der har prøvet at sniffe eller bruge stoffer andre end hash. Dog er antallet af unge der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk næsten uændret ift. sidste år, men fortsat lavere end tallet på landsplan. Antallet af elever, der har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse er til gengæld meget stabilt med kun små årlige variationer. Mere overraskende har besvarelserne på spørgsmålet om vandpiberygning været, idet det viser sig at næsten halvdelen af de 15-årige i Gladsaxe har prøvet vandpibetobak. Vandpiberygning er et helbredsskadeligt fænomen der er i vækst blandt danske unge, og da der desværre ikke har været nyere tal end fra 2004 at sammenligne med, kan vi ikke med sikkerhed konkludere om unge i Gladsaxe udskiller sig fra andre danske unge ved denne svarprocent. Det vil dog være interessant at følge udviklingen i vandpiberygning blandt unge i Gladsaxe, da man fra Kræftens Bekæmpelse ved at anvendelsen af vandpibetobak er i kraftig vækst. Man kunne overveje at udvide spørgsmålet i næste års spørgeskema, for at belyse hvorvidt vandpiberygning er et éngangsfænomen blandt 15-årige eller en mere hyppig beskæftigelse. I handleplanen for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik [8] indgår en række tiltag, som blandt andet er en målrettet forebyggelse af rygning blandt kommunens unge borgere, ligesom forebyggelse på alkohol- og rusmiddelområdet også er et af fokusområderne i sundhedspolitikken for Gladsaxe Kommune. Ligeledes er forebyggelse af tobaksskader en del af Regeringens folkesundhedsprogram [9], hvor målsætningen er, at andelen af 15-årige dagligrygere skal være ned på 9% i programperioden, hvilket således er nået i Gladsaxe Kommune. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden [10], der er en revidering af Regeringens folkesundhedsprogram, har ligeledes forebyggelse af tobaksskader på programmet, dog uden specifikke måltal. Når handleplanen for Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik skal revideres, kan man overveje øget fokus på vandpiberygning, ved f.eks. at forpligte undervisningsinstitutionerne til at medvirke til at give børn og unge reel information om risici ved vandpiberygning, således at de ikke træffer valg i forhold til rygning på et forkert grundlag. 23,3% af eleverne i udskolingsårgangen 2007/2008 havde haft deres seksuelle debut ved starten af KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

23 9. klasse. I samtale med eleverne får man indtryk af at de fleste bruger prævention ved samleje, typisk i form af kondom eller p-piller. Flere kan dog berette om smuttere, hvor de glemte at bruge prævention, ofte i forbindelse med indtagelse af alkohol. Andelen af overvægtige unge generelt er i fortsat stigning, sammenlignet med de tidligere årgange. Bekymrende er det at bemærke, at der herudover også er flere fede unge, med dertil hørende risici for somatisk sygdom som hjerte-karsygdomme, gammelmandssukkersyge og bevægeapparatslidelser, samt de øgede socioøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med fedme. Samtidig er der minimum en fjerdedel af årgangen, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at dyrke mindst én times motion om dagen. Vores indtryk fra de individuelle elevsamtaler sammenholdt med spørgeskemaerne, er at de fleste unge trives med en god hverdag. Der er dog en gruppe unge af usikker størrelse der mistrives pga. enten vanskeligheder derhjemme med fysisk eller psykisk syge forældre, skilsmisse, alkoholmisbrug eller belastninger som følge af forældrenes placering udenfor arbejdsmarkedet. Derudover kan der også være vanskeligheder med trivsel i skolen, mobning, ensomhedsfølelse og faglige vanskeligheder. Endeligt er der flere unge der giver udtryk for et højt stressniveau med de mange indre krav og ydre forventninger og forpligtelser i forhold til eksamenspræstation, fritidsarbejde, omsorg for og indlevelse i familie og venners forhold. Interessant er det, at vi ikke har oplevet unge give udtryk for at deres sport (selv på højt niveau) har givet anledning til mistrivsel eller bekymring. Vores samtaler med de unge er oftest meget fortrolige og åbne, og vores indtryk er at de unge gerne vil dele deres bekymringer eller problemer med andre. Før undersøgelsen, bliver den unge gjort opmærksom på at vi har pligt til at involvere andre samarbejdspartnere, hvis vi i løbet af samtalen får kendskab til bekymrende forhold, der har indflydelse på den unges trivsel. I nogle tilfælde har vi, på baggrund af hvad den unge er kommet frem med i løbet af samtalen, skønnet det relevant at viderehenvise den unge til f.eks. børne-ungdomspsykiatrisk vurdering med henblik på at få afklaret en problemstilling, for således at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling med de konsekvenser, det kunne medføre. I de situationer hvor den unge mistrives, skønner vi at det er af største vigtighed at bevare og videreudvikle samarbejdet mellem de faggrupper der arbejder med børn, unge og familier i kommunen. Perspektiver Det er nu fjerde år i træk, at der udarbejdes en sundhedsprofil i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser i 9. klasse. Ved løbende at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin vil man således fortsat kunne følge udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes hensigtsmæssig. Spørgeskemaet er ændret på enkelte områder i forhold til sidste års skema, da der er tilstræbt en ensretning af spørgsmålene med flere af Region Hovedstadens andre kommuner. Dette har man valgt, da der arbejdes på at lave én stor database med svar fra 9.klasse elever i flere kommuner. Dette vil gøre et monitoreringsarbejde bedre muligt i Regionen. Enkelte spørgsmål, som ikke er indført i Regionen, er dog bevaret af interesse. Dette gælder blandt andet spørgsmålet vedr. seksuel debut. Denne ændring gør, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning af resultaterne i nogle af spørgsmålene mellem denne årgang og de tidligere år. Afsnittet med symptomer og sygdomme har vi valgt at dele op, da det er mere hensigtsmæssigt at observere diverse symptomer over en kortvarig, retrospektiv periode, og at holde de allergiske sygdomme i et afsnit for sig, da det jo ofte er mere kroniske tilstande med varierende symptomgennembrud. I spørgsmålet om cigaretrygning har vi valgt at undersøge ikke-rygerne lidt nærmere, for at få et indtryk af hvor mange af ikke-rygerne der allerede har eksperimenteret med cigaretter. Vandpibespørgsmålet er nyt, da vi gerne ville belyse den nye trend også i Gladsaxe. I vurderingen af de unges alkoholvaner, har vi vurderet at det har været mere væsentligt at få et indtryk KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

24 af hvor hyppigt de unge drikker for meget, frem for hvilke typer for alkohol de anvender. Spørgsmålet om fysisk aktivitet har vi forsøgt at tilpasse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion. Endvidere er der i år spurgt til om eleverne har arbejde udenfor skolen. De øvrige spørgsmål er uændrede fra de forrige år, hvilket gør, at der kan foretages en direkte sammenligning af resultaterne mellem de fire år. I sin nuværende form foregår optælling, indtastning og opgørelse af resultaterne manuelt og i et excelark, hvilket er en meget tidskrævende proces. Af denne grund ville det være hensigtsmæssigt at udarbejde et elektronisk redskab, der muliggør elevernes direkte indtastning af besvarelser af spørgeskemaet i en database. Dette ville ligeledes gøre det muligt i højere grad at differentiere resultaterne bl.a. på køn og alder. En del af Regionens kommunallæger anvender en Access-database til bearbejdning af data fra et spørgeskema, der minder om vores. Vi har dog ikke haft mulighed for at bruge denne database, da det vil kræve et kendskab til Access, som vi endnu ikke besidder. På længere sigt håber vi at kunne tilegne os viden nok til at anvende dette arbejdsredskab, da det vil give mulighed for at krydse data, analysere koblede svar og dermed generere mere viden. Ved opgørelse af resultaterne er der ofte store klassemæssige forskelle i sundhedsadfærden. Disse forskelle bliver den enkelte klasse og klassens lærer præsenteret for ved gennemgangen af resultaterne for klassen. Herved gøres eleverne opmærksom på områder, hvor de kan optimere deres sundhedsadfærd. Offentliggørelse af resultaterne klassevis kunne være et godt redskab til at kunne sætte mere målrettet ind, men dette ville samtidig gøre elevgenkendelighed mere sandsynlig. For at bevare den høje svarprocent og velvilje fra eleverne side, er det derfor tvingende nødvendigt, at enhver form for genkendelse umuliggøres, og at anonymiseringen bevarer sin nuværende form. Her udskiller besvarelsesformen sig fra de øvrige kommuners måde at indhente svar på spørgeskemaerne, da eleverne i mange af de andre kommuner besvarer skemaet, mens de sidder enkeltvis sammen med kommunallægen. Fordelen er at højde, vægt og hørelse på påføres det enkelte skema. Vi har dog valgt at vægte anonymiteten højere. De tidligere tre års sundhedsprofiler har efter udfærdigelse været at finde på Gladsaxe Kommunes intranet og sidste års sundhedsprofil blev også lagt ud på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Dette har bl.a. givet skolerne og forældrene lettere adgang til de samlede resultater og kan derved bidrage til større forståelse af sundhedsadfærden for udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

25 Referencer [1] Tove Petersen et al. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Statens Institut for Folkesundhed, [2] Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Skolebørnsundersøgelsen 2006 (HBSC undersøgelsen). Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, [3] Dansk Pædiatrisk Selskabs BMI-kurver. Forefindes på Ref.: Int J Relat Metab Disord 2001;25(2): [4] Sundhedsstyrelsen åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden Maj [5] Børnerådet. 350 unges forhold til alkohol et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre. Oktober [6] Christian Graugaard et al. Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere. Ugeskr Læger 2002; 164(41): [7] Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til børn og unge vedrørende fysisk aktivitet. Forefindes på [8] Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune, marts Forefindes på [9] Regeringens folkesundhedsprogram Udgivet i maj Forefindes på [10] Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Udgivet i september Forefindes på [11] Mette Rasmussen et al. Udviklingen i rygevaner blandt årige fra 1988 til Ugeskr Læger 2008; 170(9): 736 [12] Grethe Moth et al. Registerstudie om amtslige forskelle i indlæggelser af børn med astma og bronkitis. Ugeskr Læger 2006; 168(1): 58 [13] Ronald dahl et al. Organisationen af allergologi i Danmark. Ugeskr Læger 2005;167(06):607 [14] Kommunallægerne, Fredensborg Kommune. Status over sundhedstilstanden hos eleverne i 9.klasse i Fredensborg Kommune efteråret [15] PLS Rambøll for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse. Monitorering af danskernes rygevaner [16] Solvej Mårtensson og Per Kim Nielsen. Vandpiberygning, udbredelse og skadevirkninger. Pdf-fil på Kræftens Bekæmpelse. [17] Kommunallægerne, Helsingør Kommune, Sundhedsprofil for 9.klasse 2007/2008 KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

26 [18] Niels Wedderkopp et al. Fedme blandt børn med særlig vægt på danske forhold. Ugeskr Læger 2001; 163(21): 2907 [19] Seija Pearson et al. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskr Læger 2005; 167(02): 158 KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

27 Bilag 1 Skole: Klasse: 1. Hvor gammel er du? år 2. Køn Dreng Pige 3. Hvad synes du om at gå i skole? (sæt kun et kryds) Synes vældigt godt om det Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 4. Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft: (sæt et kryds i hver linie) Ja Nej Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer 5.b har du eller har du nogensinde haft: Ja Nej Astma Høfeber, nyseture, kløe i øjnene Hududslæt/eksem 6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag): (sæt ét kryds i hver linie) Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad vend. KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj

28 6a. Ryger du? Ja, dagligt Ja, ikke dagligt, men mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 6b. Har du prøvet at ryge vandpibe? Ja Nej 7. Har du nogensinde prøvet Ja Nej At ryge hash, marihuana, pot el. skunk? At tage heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain el. ekstacy? At sniffe for at blive høj? 8. Har du nogensinde været fuld? Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 9. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? Dagligt/næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 10. Har du et job uden for skoletid? Ja Nej Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-4,9 timer 5-11,9 timer >12 timer 11. Har du haft dit første samleje? Ja Nej Hvis ja, hvor gammel var du første gang? år 12. Hvor mange nære venner har du? Ingen En To eller flere Tak fordi du ville besvare spørgeskemaet Karin Hansen og Hanne Heegaard, Kommunallæger, Gladsaxe Kommune KSH / HBH, Kommunallægerne, Sundhedsafdelingen, Socialforvaltningen, maj