INVESTERING I MENNESKET, FÆLLESSKABET OG PLANETEN SF S ÆNDRINGSFORSLAG TIL FINANSLOVEN FOR 2015

Transkript

1 INVESTERING I MENNESKET, FÆLLESSKABET OG PLANETEN SF S ÆNDRINGSFORSLAG TIL FINANSLOVEN FOR 2015

2 INTRODUKTION De seneste år har handlet om at få styr på økonomien efter finanskrisen. Rydde op efter spekulation, grådighed og uansvarlighed. Det har været hårdt. Men heldigvis tyder en hel del på, at det er ved at lykkes, selvom væksten i dansk økonomi fortsat er sårbar. Nu står vi så ved en skillevej. Vi kan vælge at spendere et spirende opsving på skattelettelser til erhvervslivet. Eller vi kan vælge i stedet at investere i mennesker, fællesskabet og en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. For SF står det helt klart. Vi skal investere frem for at spendere. Hvis Danmark skal klare sig godt i årene frem, er det det eneste fornuftige valg. Vi vil arbejde for bedre forhold i vores børns institutioner og skoler. Flere ansatte i børnehaver og vuggestuer og en vellykket inddragelse af børn med særlige behov i folkeskolen. Et stærkt Danmark kræver, at alle børn - uanset baggrund - kommer godt fra start. Vi vil sætte alle vores kræfter ind på at få en holdbar dagpengeløsning. For et stærkt Danmark kræver et trygt og velfungerende arbejdsmarked. Vi vil holde fast i en ambitiøs klima- og miljøindsats. Ikke kun fordi vi er nødt til at tænke fremad på vores børns vegne, men også fordi et stærkt Danmark bygger på grøn vækst og grønne arbejdspladser.

3 1. INVESTERING I MENNESKET I Danmark har vi et stærkt velfærdssamfund med en stærk og velfungerende offentlig sektor. Sådan skal det blive ved med at være, og derfor skal vi hele tiden styrke og forbedre vores velfærd. Det kræver investeringer i mennesket. Vi vil investere i daginstitutioner, så der bliver mere tid til børnene og mindre til bureaukratiet. Vi vil investere i folkeskolen, så der bliver plads til alle uden, at den enkelte bliver glemt. Og vi vil investere i sundhedsvæsenet, så alle hurtigt kan få den behandling, de har brug for. Også selvom det er sindet, og ikke kroppen, der har brug for behandling. På alle velfærdsområder er forebyggelse afgørende. En bedre forebyggende indsats handler om at sætte ind på det rigtige tidspunkt og forhindre, at problemerne bliver for store. Det er ikke kun en opgave for sundhedsvæsenet, men også for uddannelses- og socialområdet, og en sådan forebyggende indsats har både menneskeligt og økonomisk stor gevinst. Konkret foreslår SF: En styrket indsats til inklusionen i folkeskolen Det giver rigtig god mening at inkludere flere elever i den danske folkeskole. Vi har i mange år brugt ressourcer på at flytte elever væk fra fællesskabet i folkeskolen og over til specialundervisning. Penge, der nu i stedet kan bruges på at give de børn, der har behov for ekstra hjælp i skoledagen, bedre mulighed for at kunne klare sig i en normal folkeskole. Erfaringerne fra den øgede inklusion viser desværre, at der rundt omkring i landet er problemer med inklusionen. Det har betydning for alle elever og er en af de største udfordringer i den danske folkeskole. Derfor skal vi sætte ind med en ekstra indsats for at sikre, at alle lærere og skoler er klar til inklusionsopgaven. SF foreslår, at der over de næste tre år afsættes 200 millioner kroner årligt til bl.a. flere ressourcepersoner, der kan hjælpe lærerne i opstartsfasen, mere efteruddannelse og flere to-voksenordninger og inklusionspædagoger. Med en ekstra indsats i startfasen er det forventningen, at kommunerne om en årrække har de nødvendige erfaringer til at håndtere inklusionsopgaven med de normale midler til folkeskolen. Flere voksne til børnene I dag går stort set alle børn i daginstitution, og hverdagen i institutionerne har stor betydning for barnets skolegang og videre liv. Daginstitutioner er ikke bare opbevaringssteder for børnene, når forældrene er på arbejde, men et vigtigt sted, hvor børn mødes, udvikler sig og lærer at være en del af et fællesskab. Det skal vi investere mere i. I 2012 blev der afsat 500 millioner kroner til øget kvalitet på børneområdet, men ikke alle er blevet brugt på det, de var tiltænkt: mere personale. SF vil derfor afsætte 200 millioner kroner årligt, som kommunerne kan bruge til at ansætte flere voksne til børnene i daginstitutionerne. Kommunerne skal kunne dokumentere, at pengene går til flere ansatte. SF foreslår også, at pædagogstuderende i praktik ikke længere skal indgå i den daglige normering. I dag fungerer mange praktikanter som ekstra arbejdskraft i daginstitutioner, men det er forkert. De bør blot være et supplement i dagligdagen, og deres hovedfokus bør være på at lære, så de bliver bedst muligt rustet til deres kommende job. SF s forslag betyder, at den lønnede praktik afskaffes, og at staten overtager aflønningen af praktikanter, der overgår til SU. Det øger statens udgifter med op til 200 millioner kroner. Forslaget træder i kraft ved studiestart i 2015, og omkostningen til næste år er derfor kun det halve. Til gengæld får kommunerne frigjort penge. De kan i stedet bruges til at ansætte mere personale. Også her skal kommune dokumentere, at pengene går til bl.a. at ansætte flere pædagoger. Børn skal hjælpes tidligere Hvis hjælpen til børn ikke begynder tidligt nok, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets fremtid. Derfor skal vi blive bedre til at målrette indsatsen over for de helt små børn og deres forældre. Det vil sikre flere børn en bedre start på livet.

4 En styrket indsats handler bl.a. om mere samarbejde på tværs af faggrupper. Flere kommuner er allerede i gang bl.a. med forældrekurser, at sikre socialt udsatte børn større tilknytning til daginstitutionerne mv. Og sådan er der mange eksempler på, at kommunerne er blevet bedre til at afprøve og udvikle nye tiltag til at hjælpe nye familier godt i gang med forældrerollen - med særlig fokus på dem, der er en smule sårbare. Kommunerne skal forpligtes til en sådan øget social innovation og tidligere indsats. Samtidig skal de motivere forældre til at sætte deres barn i institution, når det vurderes at have en positiv betydning for det enkelte barns udvikling. Der afsættes 100 millioner kroner årligt til den tidligere indsats i kommunerne. Uddannelse til udsatte unge Med regeringens sociale 2020-mål blev der fastlagt en række konkrete mål frem mod Et af dem var, at mindst 50 procent af de udsatte børn og unge som 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Det er et godt og ambitiøst mål, som SF selv var med til at fremlægge som en del af regeringen. Nu vil vi være med til at sikre, at målet bliver opfyldt. I dag kan kommunerne tilbyde hjælp til de unge, efter de er blevet 18 år - et såkaldt efterværn. Nogle unge har behov for en kontaktperson, de kan trække på, mens andre har brug for at kunne blive lidt længere på deres anbringelsessted. SF vil give alle unge, der har behov for et efterværn, mulighed for det. Derfor skal tilbuddet ændres til en rettighed, hvor fokus skal være på at få den unge videre i uddannelse. Som en start foreslår vi, at unge er sikret efterværnsstøtte til og med det 19. leveår. Vi udvider retten for en årgang ad gangen og afsætter i 2015 op mod 200 millioner kroner til at sikre ret til efterværn for alle 18-årige. Bedre hjælp til sårbare ledige Mennesker, der har behov for hjælp, skal have det. Det skal de etablerede ressourceforløb sikre. Forløbene bliver til i samarbejde mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet og har som mål at hjælpe sårbare og udsatte mennesker videre i livet og tilbage i arbejde eller uddannelse. I praksis er ressourceforløbene dog for få og for uambitiøse, og den ledige får ikke den nødvendige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi ved, at en tidlig og forebyggende indsats er det helt rigtige både økonomisk og menneskeligt, og SF vil afsætte 100 millioner kroner ekstra for at sikre, at der bliver startet de ressourceforløb, der er behov for. Mange kommuner har endnu ikke formået af leve op til kravet om en helhedsorienteret indsats, og udviklingen i kommunerne skal følges tæt. Millioner til social forskning Der mangler systematisk viden på socialområdet. Der laves mange evalueringer og rapporter, men det er sjældent muligt at drage tværgående og holdbare konklusioner. Det er et problem, for netop socialområdet er omkostningstungt, og der er mange potentielle gevinster ved at få flere væk fra overførselsindkomster. Også her vil små forbedringer have stor betydning for de berørte mennesker og frigive midler. SF vil støtte forskning i socialpolitikken. Vi foreslår, at der ud af forskningsmidlerne årligt afsættes 50 millioner kroner i fire år til en opsummering af eksisterende viden, udarbejdelse af retningslinjer for indsamling af yderligere viden samt til konkrete eksemplariske forskningsprojekter f.eks. i hvilke typer af ressourceforløb, der virker bedst. Fortsat fokus på psykiatrien Efter mange år som nedprioriteret områder er der sket store fremskridt på psykiatriområdet. Med en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiatriske patienter, prioriteringer af psykiatrien inden for alle økonomiske aftaler og senest en psykiatriaftale, har området fået et markant løft. Men vi skal videre endnu. Vi vil bl.a. bruge flere penge til forebyggende og opsøgende teams for retspsykiatriske patienter, en bedre indsats for de mange misbrugere, der også har en psykisk lidelse og til bedre samarbejde om tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser. Endelig kan vi ikke bare afvente evalueringen af psykologordningen. Vi vil allerede nu prioritere, at flere børn kan få tilskud til psykologhjælp. SF vil afsætte 150 millioner kroner til tiltag, der vil styrke psykiatriindsatsen yderligere.

5 2. INVESTERING I FÆLLESSKABET Trygheden på det danske arbejdsmarked er væk. Mange jobs forsvandt i kriseårene, og med dagpengereformen fra 2010 gennemførte VKregeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale en række drastiske ændringer af dagpengesystemet Dagpengeperioden blev halveret til to år og genoptjeningsperioden fordoblet til ét år. Næsten har mistet deres dagpenge siden januar 2013, og tallet forventes at stige til med udgangen af Det er et voldsomt angreb på hele det fleksible danske arbejdsmarked, hvor det er nemt for virksomhederne at fyre, mens arbejdstagerne til gengæld har tryghed ved, at de får dagpenge, mens de er arbejdsløse. Med de forkortede dagpenge giver et medlemskab af en a-kasse ikke længere den sociale tryghed, som er en hjørnesten i den danske model. Samtidig har regeringen nedsat en kommission, der skal komme med forslag til justeringer af dagpengesystemet. Oplægget er imidlertid, at kommissionen først kommer med dens anbefalinger om halvandet år. Dermed får de mange tusinder, som mister deres dagpenge, ikke den hjælp, de har brug for lige nu og her. Det vil SF rette op på. Også på kontanthjælpsområdet er der brug for ændringer. SF er enige i hovedintentionen i den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft ved årsskiftet. Men der er tiltag, som vi hele tiden har været skeptiske over for, og som vi ønsker at justere. Endelig vil SF fortsat arbejde for en øget indsats overfor social dumping. Konkret foreslår SF: SF mener, at optjeningsperioden igen skal forkortes til seks måneder. Det vil også belønne de arbejdsløse, som viser, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som gør en aktiv indsats for at komme i job. Den direkte udgift vil være 190 millioner kroner i Vi vil samtidig undersøge andre justeringer f.eks. ret til genoptjening ved jobrotation. Dagpengeperioden forlænges SF vil også sikre de arbejdsløse, der opfylder alle krav til jobsøgning, rådighed og så videre, er sikret økonomisk forsørgelse i mindst tre år. Det skal ske ved at forlænge dagpengeperioden fra to år til en 2+1-model, hvor den midlertidige arbejdsmarkedsydelse bliver gjort permanent og dermed dækker det tredje år. Det tredje år vil således være på en ydelse svarende til kontanthjælp, dog uden ægtefælle- og formueafhængighed. Fra årsskiftet bliver perioden, man kan være på arbejdsydelse, nedsat fra et år til ni måneder. SF foreslår, at perioden fremover fastholdes på 12 måneder. Udgiften i 2015 er begrænset. Afskaffelse af forsørgerpligten for ikke-gifte samboende SF har hele tiden være skeptisk i forhold til at ikkegifte samboende skal forsørge hinanden. Modsat for gifte har ikke-gifte ingen juridisk forsørgerpligt over for deres sambo, og gifte har også den fordel, at de kan overføre ubenyttet personfradrag til ægtefællen. SF vil derfor afskaffe den gensidige forsørgerpligt for ikke-gifte samboende. Det vil koste 330 millioner kroner årligt. Genoptjeningsperioden skal afkortes I det nuværende dagpengesystem gælder det, at en genoptjeningsperiode på et års arbejde giver ret til arbejdsløshedsdagpenge igen. Det er urimeligt og fjerner motivationen til f.eks. at tage barselsvikariater.

6 Ændringer for hårdt ramte unge Det har vist sig, at visse grupper af unge kontanthjælpsmodtagere med børn kommer i klemme i reformen. F.eks. er forsørgertillægget meget lavt, hvis man bor sammen med en dagpengemodtager. SF foreslår, at alle forsørgere - der er berettiget til kontanthjælp - får det højere forsørgertillæg svarende til det tillæg, som forsørgende SUmodtagere får. Udgiften hertil udgør 20 millioner kroner årligt. Herudover rammer reformen visse unge med en høj husleje hårdt. Der er i Finanslovsaftalen for 2014 et initiativ til at begrænse hjemløshed for unge, der i nogen grad kan afhjælpe problemet. SF foreslår, at der herudover afsættes 25 millioner kroner årligt, som skal give kommunerne bedre mulighed for at give særlig støtte til unge kontanthjælpsmodtagere med en høj husleje. Øget indsats overfor social dumping Social dumping er stadig et stort problem. Danske job og danske firmaer bliver undermineret gennem underbetaling og manglende betaling af skat, moms m.v. Mens SF sad i regering blev der taget mange gode initiativer i kampen mod social dumping. Også aftalen fra foråret om obligatorisk ID-kort på byggepladser er et afgørende skridt mod at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Men problemet er ikke løst. Derfor mener SF, at der er brug for flere initiativer. Vi foreslår bl.a. et kædeansvar for indbetalinger til det offentlige samt ID-kort inden for flere brancher. Der afsættes 50 millioner kroner til initiativer på området.

7 3. INVESTERING I PLANETEN Med SF ude af regering har vi desværre set, at der er blevet slækket på de grønne ambitioner. Bl.a. er randzonerne i landbruget blevet halveret med store konsekvenser for vores vandløb, søer og kystnære farvande, og regeringen har indtil videre været stærkt uambitiøse, når det kommer til at flytte penge fra den almindelige landbrugsstøtte over til natur, økologi og grøn udvikling i landbruget. SF vil ikke slække på de grønne målsætninger. Vi vil holde regeringen fast på den grønne dagsorden. Vi vil rette op på det, der er gået skævt. Og vi vil sikre, at Danmark fortsat skal have store ambitioner. Vores natur og klima er under pres. Men alt er endnu ikke tabt, hvis vi har viljen til at satse grønt og investere i planeten. Konkret foreslår SF: Klimamål skal nås Danmark har en ambitiøs målsætning om at nedbringe vores CO2-forurening med 40 procent i Med Energiaftalen i 2012 kom vi et langt stykke af vejen og blev enige om en reduktion på 34 procent. Med justeringer i Energiaftalen før sommerferien blev udledningen af CO2 dog øget med tons. Det var et skridt i den helt forkerte retning, og SF har allerede nu aftalt, at vi sammen med regeringen skal rette op på det i efteråret Men vi skal mere end blot rette op. Vi skal endnu tættere på de 40 procents reduktion. I SF ønsker vi en aftale om, at vi inden udgangen af 2015 skal have aftalt klimaforbedringer svarende til 1 million tons i Konkret kan det ske ved bl.a. øgede energikrav til nye vinduer, overdækning af gylletanke og tilskud til grøn erhvervstransport. Vi afsætter 225 millioner kroner til området i Rent vand og en moderne vandsektor For både mennesker og natur er det helt afgørende med rent vand. SF vil sikre rent drikkevand og mindre forurening i de danske vandløb, søer og fjorde. Vi vil sikre en bedre rensning af spildevand, og mulighed for at genbruge f.eks. fosfor fra spildevandet. Samtidig vokser efterspørgslen efter rent vand og behovet for rensning af spildevand stiger. De udfordringer skal Danmark bidrage til at løse. Derfor skal vandsektoren moderniseres og teknologiudviklingen øges. Det vil sikre danske grønne arbejdspladser og samtidig være til gavn for både miljøet og de danske forbrugere. Det vil være SF s udgangspunkt, når vi til efteråret skal drøfte konkretiseringer af effektiviseringerne inden for bl.a. vandområdet. Der skal stilles flere konkrete miljøkrav til vandsektoren. Nogle skal fastsættes som nationale mindstekrav i lovgivningen. Andre miljøkrav skal stilles gennem kommuners og vandselskabers egne miljø- og servicemål. Målet skal bl.a. være at sænke energiforbruget i og udslippet af klimagasser fra vandsektoren, udnytte energiindholdet i spildevandet, forbedre spildevandsrensningen og udnytte spildevandets ressourcer bedre. Flere miljøkrav vil være til gavn for både klimaet og forbrugerne. Samtidig skal det øge tilskyndelsen til innovation på området. Ud over de krav, der skal stilles generelt til vandog spildevandsforsyninger, skal der gennemføres forsøg, herunder fuldskalaforsøg med nye, innovative teknologier. Sådanne forsøg kan finansieres med midler fra det miljøteknologiske udviklingsprogram. SF foreslår blandt andet derfor, at der i fire år afsættes 200 millioner kroner om året fra forskningsmidlerne til dette formål.

8 Mere natur til alle Den danske naturs tilstand er ikke god. Naturen er for spredt og der er for lidt af dem. Derfor er der behov for langsigtede planer og flere midler. Med finanslovsaftalen for 2014 blev det vedtaget at oprette en naturfond. Med finanslovsforslaget for 2015 har regeringen justeret finansieringsmodellen, så fonden tilføres 125 millioner kroner årligt fra Det er langt fra nok. SF vil forøge kapitalen og dermed give fonden mulighed for at starte flere projekter og aktiviteter. Konkret foreslår SF, at fonden allerede i 2014 bliver tilført mindst 1 milliard kroner af ubrugte midler under det statslige driftsudgiftsloft. Dermed frigøres millioner kroner i de efterfølgende år, som SF vil prioritere til andre naturformål, jf. nedenfor. SF ønsker, at fonden placeres i den private sektor som en selvejende fond. Samtidig vil SF give kommunerne bedre muligheder for at skabe og udvikle bynær natur også som en del af den lokale klimatilpasning. Vi foreslår derfor, at kommunerne i lighed med statens naturfond skal kunne oprette lokale, selvejende fonde, som i samarbejde med private aktører kan investere i natur og grønne løsninger til glæde for borgerne. Især bør der satses på den bynære natur, da der her er flere mennesker, som i det daglige har mulighed for at færdes i og nyde naturen. Endelig foreslår SF, at der afsættes 125 millioner kroner til skovrejsning og ådalsprojekter.

9 4. ANDET Mindre og fremtidige indsatser Med SF s ændringsforslag afsættes der 400 millioner kroner som en reserve til mindre og nye forslag i Nogle af de mindre forslag, som SF vil prioritere i 2015, er bl.a. tiltag, der vil skaffe arbejdspladser, hjælp til de udsatte samt udvikling i hele landet. Også det økologiske område skal prioriteres i det kommende år. Til gavn for både kvaliteten i fødevarerne, miljøet og dyrevelfærden. Det handler om at sikre vækst, afsætningsmuligheder samt en fortsat udvikling af området. Den forebyggende indsats på sundhedsområdet skal også tilgodeses. Justeringer af økonomiske sanktioner Samtidig mener vi i SF, at vi skal se nærmere på de økonomiske sanktioner i kommuner og regioner. Faktum er, at et underforbrug er lige så problematisk som et overforbrug og til stor skade for både vækst og velfærd. Det er allerede blevet ændret på regnskabssanktionerne, så de er baseret på aftaleniveau og ikke budgetterne. Men det er åbenbart ikke nok. Tiden er derfor kommet til at gå de nuværende sanktioner efter i sømmene. Måske skal vi justere, så bøderne for små overskridelser reduceres. Måske skal der indføres mekanismer, så underforbrug også er økonomisk ufordelagtigt. SF har ikke lagt sig fast på en endelig model, men opfordrer til grundige diskussioner. Flere ansatte i SKAT Alle skal betale det, de skylder, til fællesskabet. Sådan er alle med til at bidrage til den velfærd, vi nyder godt af. I de seneste år er borgernes og virksomhedernes gæld til kommuner, politi, skat m.v. steget, så de samlede restancer i dag er på mellem 70 til 80 milliarder kroner. Cirka halvdelen er muligt at inddrive. Det skal vi have gjort noget ved. 5. FINANSIERING I SF s ændringsforslag til finansloven er der alt i alt tale om ekstraudgifter i 2015 på cirka 2,5 milliarder kroner. Størstedelen er øgede udgifter til offentligt forbrug. De finansieres gennem det råderum, der ligger i en fastlagt vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent. Øvrige finansieringsforslag er: Et overskud i aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse I maj 2013 blev der indgået aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er et overskud i aftalen på 75 mio. kr. i 2015, 275 mio. kr. i 2016 og 440 mio. kr. i Afvikling af midlertidig jordskattelettelse for landbruget VK-regeringen gennemførte en lempelse af jordskatten for landbruget på 500 millioner kroner. Oprindelig skulle lempelsen være to-årig, men den er blevet forlænget. Nu er det på tide at afskaffe lempelsen. Dog modregnes de cirka 150 millioner kroner som pesticidafgiften i mellemtiden er blevet forhøjet med. Provenuet er 350 millioner kroner. Efter tilbageløb skønnes provenuet til 190 millioner kroner. Brug af forskningsreserven Der anvendes 250 millioner kroner af forskningsreserven til at finansiere MUDP og en evaluering af de sociale indsatser. Øget ligning Flere medarbejdere i SKAT vil sikre inddrivelse af flere restancer og dermed flere indtægter til staten. Øget indtægter på 200 millioner kroner kan forventes i det kommende år. Derfor skal der ansættes flere medarbejdere i SKAT til at sikre en bedre inddrivelse. Det koster lidt ekstra, men vil samtidig også sikre flere indtægter til staten. SF foreslår, at der afsættes 50 millioner kroner til flere medarbejdere. Hvis de bare kan inddrive 0,5 procent af restancerne, vil det sikre et provenu på 200 millioner kroner. Reelt er tallet dog formentlig langt højere.

10 BILAG