Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering i gode og dårlige tider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering i gode og dårlige tider"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 27 Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering i gode og dårlige tider Johannes Kaalby Clausen og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013

2 Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering i gode og dårlige tider Arbejdspapir 27 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Telefon Fax Hjemmeside ISBN ISSN April 2013 Pris: 60 kr. inklusive 25% moms

3 Beskæftigelseseffekten af fremrykket aktivering i gode og dårlige tider af Johannes Kaalby Clausen og Torben Tranæs Abstract: I dette notat undersøges det, om den motiverende effekt af, at den passive dagpengeperiode stopper, og den aktive begynder, afhænger af, om det er gode eller dårlige tider økonomisk. Dette undersøges ved at studere to arbejdsmarkedsreformer, som begge forkortede passivperioden ved at fremrykke tidspunktet for tvungen aktivering. Den ene reform blev gennemført i 1996, hvor den generelle ledighed i samfundet var 10 pct., og den anden reform blev gennemført i perioden 1998 til 2001, hvor ledigheden i gennemsnit var på 5 pct. Vi fandt en både økonomisk og statistisk signifikant positiv effekt af begge reformer. Udsigten til aktivering motiverer med andre ord de ledige til at finde arbejde, som også andre tidligere undersøgelser har fundet: Jo tættere i tid den ledige kommer tvungen aktivering, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende selv finder noget at lave. Men effekten afhænger af, hvor godt det går i økonomien generelt. Er den økonomiske aktivitet høj, og ledigheden lav, så er effekten af passivperiodens ophør større end i perioder, hvor ledigheden er høj. Vi finder de samme resultater for faglærte og ufaglærte hver for sig, mens billedet for ledige med en videregående uddannelse er mere uklart.

4 1 Indledning 1 Indledning Formålet med dette arbejdspapir er at belyse, hvorvidt udsigten til, at den passive dagpengeperiode afløses af den aktive, påvirker sandsynligheden for, at den ledige kommer i arbejde, og om denne sandsynlighed afhænger af, om de økonomiske konjunkturer er gode eller dårlige. Spørgsmålet er, om udsigten til snart at skulle i aktivering motiverer ledige til at finde job hurtigere end uden denne udsigt til snarlig aktivering. Den øgede motivation kan vise sig ved, at den ledige søger job mere intensivt og begynder at søge job, som lønnes lavere, end de job vedkommende tidligere søgte. Men i hvor høj grad den øgede motivation resulterer i, at den ledige kommer hurtigere i beskæftigelse end ellers, kunne tænkes at afhænge af, om den generelle beskæftigelsessituation er god eller dårlig. Det spørgsmål analyseres i studiet her. Der er en omfattende litteratur, som viser, at udsigten til, at arbejdsløshedsdagpengene stopper, har en betydelig effekt på sandsynligheden for, at ledige finder arbejde. I månederne op til, at dagpengene løber ud, stiger overgangen til beskæftigelse dramatisk (Meyer 1990, Ham og Rea 1987). En ligeledes omfattende, men nyere litteratur har dokumenteret, at udløbet af passivperioden har en tilsvarende effekt på sandsynligheden for, at ledige kommer i beskæftigelse; effekten er ikke så kraftig, som når pengene løber ud, men den er stadig ganske betydelig. Mekanismen er beskrevet i van den Berg et al. (2008), hvor der argumenteres for, at når tiden for tvungen aktivering nærmer sig, vil nogle ledige øge deres jobsøgning de, som anser aktivering som en uønsket aktivitet. Denne effekt kaldes ofte motivationseffekten (eller trusselseffekten), og en række forfattere har påvist, at selve udsigten til aktivering har en positiv effekt på de lediges overgang til beskæftigelse (Geerdsen 2005, Geerdsen og Holm 2006, Rosholm og Svarer 2008, Graversen og Van Ours 2008, Graversen og Larsen 2012). Det spørgsmål, vi stiller i dette arbejdspapir, er, om denne effekt afhænger af konjunktursituationen; om den beskæftigelses-motiverende effekt af at skulle aktiveres for dagpengene afhænger af, om det er gode eller dårlige tider i økonomien. Når der er lavkonjunktur, er mange almindelige lønmodtagere ledige. Det er personer, som almindeligvis har relativt let ved at finde arbejde; men det sker i mindre grad, fordi jobbene er få. Omvendt når tiderne er gode for økonomien, så er der mange gode jobmuligheder, men mange af de ledige er nogle, som generelt har svært ved at finde 2

5 1 Indledning beskæftigelse. Økonomisk teori vil derfor ikke pege entydigt på, om motivationseffekten er størst under en lav- eller under en højkonjunktur. Det, at der er mange stærke ledige under en lavkonjunktur, trækker i retning af, at man vil forvente den største effekt her, mens de svage jobmuligheder trækker i den modsatte retning. Tilsvarende gør de mange gode jobmuligheder under en højkonjunktur, at man vil forvente den stærkeste effekt her, mens få stærke ledige i den situation trækker i retning af en svagere effekt, når tiderne er gode. Det er med andre ord et åbent empirisk spørgsmål, hvornår effekten er størst, i gode eller i dårlige økonomiske tider, og målet med denne analyse er at besvare dette spørgsmål med udgangspunkt i de arbejdsmarkedsreformer, som blev gennemført i 1990 erne. I 1990 erne blev der gennemført omfattende reformer af arbejdsformidling, aktivering og dagpengesystem. Disse arbejdsmarkedsreformer deles ofte ind i tre faser, Arbejdsmarkedsreform 1, 2 og 3. Første fase blev implementeret 1. januar 1994 og fastsatte dagpengeperioden til 7 år, hvoraf de 4 første år var den såkaldte passivperiode uden aktiveringskrav. Reformernes anden fase blev implementeret 1. juli 1996 og forkortede dagpengeperioden til 5 år; heraf var de 2 første år en passivperiode uden aktiveringskrav. Reformernes tredje fase reducerede gradvist passivperioden fra 2 til 1 år over perioden 1998 til Geerdsen og Holm (2006) analyserer arbejdsmarkedsreformernes anden fase, som blev implementeret i Vi udvider denne analyse til også at inkludere den tredje fase, som blev gradvist implementeret mellem 1998 og Udover den selvstændige interesse, der ligger i at undersøge, hvordan motivationseffekten afhænger af konjunkturerne, er der også en mere metodisk grund til denne udvidelse. Det kan være svært at skille effekten af en arbejdsmarkedsreform fra konjunkturudviklingen inden for rammerne af den samme model. En enklere tilgang er at estimere effekten af samme type politik på to forskellige tidspunkter i konjunkturforløbet. Konjunkturerne udviklede sig positivt gennem 1990'erne, og var altså mere fordelagtige i slutningen end i begyndelsen af perioden. Efterspørgslen efter arbejdskraft var højere under arbejdsmarkedsreformernes tredje fase end under den anden. I dette arbejdspapir vil Arbejdsmarkedsreformerne 2 og 3 blive brugt som kvasieksperimenter til at finde motivationseffekten til beskæftigelse i hhv. gode og dårlige økonomiske tider. Den lovbetingede ændring i dagpengereglerne giver en eksogen 3

6 2 Arbejdsmarkedsreformerne i 90 erne variation i sandsynligheden for at blive aktiveret, og dermed er det muligt at estimere en kausal effekt. Notatet er opbygget således: Først gennemgås arbejdsmarkedsreformernes tre faser, hvorefter data beskrives. Dernæst gennemgås den statistiske metode, og slutteligt vil resultaterne blive præsenteret og diskuteret. 2 Arbejdsmarkedsreformerne i 90 erne Det danske dagpengesystem har gennemgået drastiske reformer i perioden 1994 til Før 1994 var det muligt at være på dagpenge i 9 år med aktive perioder på 6 måneder efter hver 2 ½ års passivperiode. I 1994 implementeredes Arbejdsmarkedsreform 1, som indebar, at dagpengeperioden blev fastsat til 7 år, hvoraf de første 4 år var en passivperiode, og de sidste 3 år var tvungen aktivering. Ancienniteten i indeværende ledighedsperiode blev påvirket af tidligere ledighedsperioder. Tidligere ledighedsperioder talte simpelthen med i indeværende periode, så den ledige nu havde det mindre at gå ledig i. En person, der ved påbegyndelse af en ledighedsperiode tidligere havde været ledig i 2 år, havde således kun en passivperiode på 2 år. Det var dog muligt at genoptjene retten til en fuld ledighedsperiode ved at have haft 26 ugers ustøttet beskæftigelse inden for en periode på 3 år. Arbejdsmarkedsreform 2 blev implementeret i juni Reformen påvirkede ledige og ikke-ledige forskelligt. De personer, der var i gang med en ledighedsperiode i udgangen af juni 1996, fik reduceret passivperioden fra 4 til 3 år. Personer, der påbegyndte en ny ledighedsperiode efter juni 1996, havde blot 2 års passivperiode. Desuden blev genoptjeningskravet ændret, så kravet til en ny fuld dagpengeperiode blev 52 ugers ustøttet beskæftigelse over en periode på 3 år. Arbejdsmarkedsreform 3 blev gradvist implementeret i perioden 1998 til Alle nye ledighedsperioder i 1999 havde en passivperiode på 1 år og 9 måneder. Alle nye ledighedsperioder i 2000 havde en passivperiode på 1 år og 3 måneder. Slutteligt blev passivperioden reduceret til 1 år for ledighedsperioder, der blev påbegyndt i Samlet set blev der med reformerne gennemført en ganske betydelig ændring af aktiverings- og dagpengesystemet. Reformerne 2 og 3 alene reducerede den samlede 4

7 dagpengeperiode fra 7 til 4 år og passivperioden fra 4 til 1 år. Se også Bjørn, Geerdsen og Jensen (2005) samt Rosholm og Jensen (2011) for en detaljeret gennemgang af reformerne. 2.1 Reformernes forventede virkning Det teoretiske grundlag for motivationseffekten stammer primært fra søgemodellen. Fx demonstrerer Mortensen (1977) i et pionerende bidrag, hvordan nytten ved at forblive arbejdsløs falder jo mindre tid, der er tilbage i dagpengesystemet, hvilket skyldes, at mængden af fremtidige dagpengeudbetalinger falder med tiden pga. den maksimale dagpengeperiode. Derfor vil den ledige både øge sin søgeintensitet og sænke sin reservationsløn, efterhånden som han eller hun nærmer sig det tidspunkt, hvor dagpengene stopper. Noget tilsvarende gælder mod slutningen af passivperioden, dvs. den der ligger lige inden aktivperioden. Når man overgår til aktivering, sænkes ens nytte, ikke pga. en nedgang i indkomst som ved dagpengeophør, men fordi man mister noget af sin fritid. Se fx van den Berg et al. (2008) for et eksempel herpå. Det, der evt. motiverer til øget indsats for at finde arbejde, er ikke den formelle overgang til aktivering, men den reelle. Så hvis reglerne forvaltes forskelligt lokalt, er det den relevante lokale udsigt til, at passivperioden holder op, som må forventes at have en effekt. Derfor ser bidrag fra fx Geerdsen og Holm (2006) og Rosholm og Svarer (2008) ikke på det i henhold til lovgivningen givne sluttidspunkt for passivperioden, men på effekten af sandsynligheden for aktivering, som den opleves lokalt af den enkelte ledige. Den sandsynlighed vil i meget høj grad afhænge af den regionale og senere kommunale praksis der, hvor den ledige bor. Den model, som skal estimeres, består derfor af to simultane ligninger: Én ligning bestemmer sandsynligheden for at blive aktiveret og én ligning sandsynligheden for at finde beskæftigelse. 3 Data Til estimationsmodellen er konstrueret to datasæt: et til analysen af Arbejdsmarkedsreform 2 og et til analysen af Arbejdsmarkedsreform 3. Datasættet til 5

8 3 Data analyse af Arbejdsmarkedsreform 2 er baseret på en 5 pct. stikprøve af alle dagpengeperioder påbegyndt mellem 1. januar 1994 og 31. december Datasættes til analyse af Arbejdsmarkedsreform 3 er baseret på en 5 pct. stikprøve af alle dagpengeperioder påbegyndt mellem 1. januar 1998 og 31. december Dagpengereglerne afhænger af ens alder, og vi betragter udelukkende dagpengeperioder, der begynder, mens den ledige er mellem 25 og 50 år gammel. På tværs af denne aldersgruppe er reglerne de samme gennem hele perioden. Når en person bliver 50 år, ser vi bort fra hans videre forløb. Aktiveringsindsatsen intensiveres i flere omgange for ledige under 25 år, ligesom der også indføres særlige regler for ledige over 50 år. Desuden begrænses analysen til kun at omfatte mænd. Dagpengeoplysninger hentes fra DREAM-databasen, som vedligeholdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. DREAM indeholder ugentlige oplysninger om alle offentlige ydelser udbetalt siden uge 30 i Ud fra DREAM er det muligt at konstruere et paneldatasæt over ledige personers dagpengeforløb. Dette gøres ved at finde alle uger med enten passiv dagpengeudbetaling eller med aktivering. Uger med dagpengeudbetalinger og aktivering behandles som sammenhængende, hvis der ikke er mere end 3 uger uden dagpenge imellem. Der konstrueres en tælle-variabel, der tæller antal uger i indeværende dagpengeforløb, og der konstrueres en indikatorvariabel for deltagelse i aktivering i en given uge, Akt. En dagpengeperiode klassificeres som afsluttet, når der er 4 uger uden modtagelse af nogen ydelser overhovedet. En afsluttet dagpengeperiode betyder derfor enten, at individet har fundet beskæftigelse eller er selvforsørgende i øvrigt (dvs. uden hverken registreret løn eller offentlig ydelse, hvilket er ca. 5 pct.). Indikatorvariablen, Besk, er lig med 1 i den sidste uge i et dagpengeforløb, der ender med enten beskæftigelse eller selvforsørgelse. Idet dagpengerettighederne er konstrueret som et klippekort, laves der også en variabel, Histled, som tæller antal uger på dagpenge over de sidste 3 år. Denne variabel er konstant over hele dagpengeforløbet. Variablen sættes lig 0, når der over de sidste 3 år har været 26 eller 52 ugers ustøttet beskæftigelse hhv. før og efter implementeringen af Arbejdsmarkedsreform 2 den 1. juli Datasættet suppleres med kontrolvariabler hentet fra Danmarks Statistiks registre. Samlevende er en dummy for, om man bor sammen med en anden voksen af modsat køn. Børn er en dummy for, om man har børn, der bor i husstanden. Højest fuldførte uddannelse indikeres med dummyerne Faglig, Kort V, Mellem V og Lang V, som indikerer hhv. erhvervsfaglige, korte videregående, mellemlange videregående og 6

9 3 Data lange videregående uddannelser. Ufaglærte er referencegruppen. Desuden bruger vi information om alder og ledighedsgrad i hjemkommunen, Alder og Led. Alle disse variable er knyttet til kalenderåret bortset fra ledighedsgraden, som medtages på månedsniveau. Valget af variable lægger sig tæt op ad Geerdsen og Holm (2006). Tabel 1 og 2 viser beskrivende statistik for datasættet for analyse af hhv. Arbejdsmarkedsreform 2 og 3. Tabel 1: Deskriptiv statistik for personer, der påbegynder ledighed mellem 1994 og 1998 Gns. SD Min Max Alder 33,7 7, Samlevende 0,57 0, Børn 0,38 0, Faglig 0,45 0, Kort 0,04 0, Mellem 0,07 0, Lang 0,07 0, Historisk ledighed 25,22 29, Antal forløb 3,52 2, Længde af forløb 27,67 34, Tid i aktivering 10,82 25, Individer Der er individer, som i snit har 3,52 dagpengeforløb á 27,67 uger. Af de 27,67 uger er 10,82 i aktivering. Ved påbegyndelse af ledighed har individerne haft 25,22 uger i dagpengesystemet de foregående 3 år. Bemærk, at individer med en videregående uddannelse udgør 18 pct., 45 pct. har en faglig uddannelse, og dermed er hele 37 pct. ufaglærte. Tabel 2: Deskriptiv statistik for personer, der påbegynder ledighed mellem 1998 og 2001 Gns. SD Min Max Alder 34,94 7, Samlevende 0,58 0, Børn 0,39 0, Faglig 0,43 0, Kort 0,04 0, Mellem 0,07 0, Lang 0,06 0, Historisk ledighed 22,72 36, Antal forløb 1,93 1, Længde af forløb 19,9 22, Tid i aktivering 4,8 13, Individer

10 3 Data Mellem 1998 og 2001 er der færre ledige, nærmere bestemt 9.451, som i snit har 1,93 dagpengeforløb á 19,9 uger. Af disse uger er 4,8 i aktivering. Ledigheden over de sidste 3 år, 22,72, er lavere end for perioden Fordelingen på uddannelser er relativt uændret, dog er der lidt flere ufaglærte. Ledigheden er samlet set lavere i denne periode, hvilket både kan tilskrives ændringerne i dagpengesystemet og konjunkturerne. Arbejdsmarkedsreform 2, der trådte i kraft 1. juli 1996, medførte, at den maksimale længde af passivperioden blev reduceret fra 4 til 2 år. I figur 1 vises aktiveringshazarden 1 for dagpengeforløb, der begyndte før og efter reformen. Aktiveringshazarden angiver den betingede sandsynlighed for at overgå fra at være passiv til at være aktiv dagpengemodtager, dvs. givet at en ledig har været i passivperioden i uafbrudt fx 104 uger (1. aksen), så er sandsynligheden for, at han i den følgende uge er i aktivering under ½ promille før reformen og ca. 1,5 promille efter reformen (2. aksen). Hazardraten er den midterste linje og de omkringliggende linjer repræsenterer et 95 pct. konfidensinterval. Figuren er kun lavet for personer, der har optjent retten til en fuld dagpengeperiode, hvorfor kurverne kan sammenlignes direkte. Sandsynlighederne kan synes at være meget små, hvilket skyldes at tidspunktet for tvungen aktivering før reformen er hhv. 156 og 208 uger. Tidspunktet for tvungen aktivering efter reformen er ved 104 uger. Figur 1 viser tydeligt, at de nye aktiveringsregler er slået igennem aktiveringshazarden er i udgangspunktet ens, men øges dramatisk frem til punktet for tvungen aktivering, som er efter 104 ugers ledighed efter reformen. Hazarden er ikke øget uniformt over perioden, hvilket der skal tages højde for ved modelberegninger. Figur 2 viser aktiveringshazards for dagpengeforløb, der begyndte i år 1998, 1999, 2000 og Igen er figuren kun vist for personer, der har optjent retten til et fuldt dagpengeforløb. 1 Hazardraten i en periode er sandsynligheden for at afgå til en anden tilstand, betinget på at man ikke er afgået i perioderne op til denne periode. 8

11 3 Data Figur 1: Aktiveringshazard for Arbejdsmarkedsreform 2 for personer med ret til fuld dagpengeforløb Hazard-rate til aktivering Antal uger i dagpengeforløb Dagpengeforløb påbegyndt 1994 til juni 1996 Dagpengeforløb påbegyndt juli 1996 til 1998 Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Note: Hazardraten er den midterste linje og de omkringliggende linjer repræsenterer et 95 pct. konfidensinterval. Figur 2: Aktiveringshazard for Arbejdsmarkedsreform 3 for personer med ret til fuld dagpengeforløb Hazardrate til aktivering Antal uger i dagpengeforløbet Kilde: Egne beregner baseret på registerdata fra Danmarks Statistik Note: Hazardraten er den midterste linje og de omkringliggende linjer repræsenterer et 95 pct. konfidensinterval. 9

12 Her findes igen en øget overgang til aktivering for hver forkortelse af passivperioden. Læg mærke til, at overgangen til aktivering i alle tre tilfælde først øges efter ca. 1 års ledighed. Det gælder for begge reformer, at de har påvirket afgangen til aktivering, og dermed kan de bruges som eksogen variation for sandsynligheden for aktivering. 4 Den empiriske model Det er muligt at udnytte den store mængde information, der ligger i data i en overlevelses-analyse, hvor sandsynligheden for at afgå til beskæftigelse udregnes for alle uger. Det er imidlertid ikke kun muligt at afgå til beskæftigelse, det er også muligt at indgå i et aktiveringsforløb, og det er netop vores hypotese, at sandsynligheden for at blive aktiveret påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Det er denne motivationseffekt eller trusselseffekt, som modellen skal identificere. Resultaterne i næste afsnit er estimeret ved hjælp af en varighedsmodel med to ligninger: En som beskriver sandsynligheden for aktivering som funktion af, hvor længe den ledige har været ledig, og en som beskriver sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse som funktion af sandsynligheden for at komme i aktivering, og hvor længe den ledige har været ledig. Det er den estimerede sandsynlighed for at blive aktiveret fra første ligning, som bruges i den sidste ligning til at estimere sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Selv om vi råder over mange informationer om de berørte personer fra diverse registre, er der stadig en del relevant information, som vi ikke har. For at tage højde for denne uobserverede heterogenitet er modellen suppleret med en Heckman-Singerkorrektion. Korrektionen tillader, at modellen suppleres med et fejlled, som følger en diskret fordeling. Heckman og Singer (1984) viser, at varighedsmodeller er ekstremt følsomme over for valg af fejlleddets fordeling men viser, at en diskret fordeling for fejlleddet imidlertid giver middelrette estimater. Endelig er den nødvendige eksogene variation, som skal til for at kunne identificere beskæftigelseseffekten af udsigten til aktivering, tilvejebragt via de to reformer, som netop er blevet gennemgået ovenfor. I Appendix A gennemgås estimationen af modellen i detaljer. 10

13 5 Resultater 5 Resultater Der er gennemført otte estimationer i alt: 4 for hver af arbejdsmarkedsreformerne 2 og 3. Dels er der gennemført estimationer på hele samplet, det er dem, som vises nedenfor her, dels er modellerne blevet estimeret separat for ufaglærte ledige, faglærte ledige og for ledige med en videregående uddannelse. Vi har valgt at køre modellen separat for udannelsesgrupper, idet Geerdsen og Holm (2006) viser, at sandsynligheden for aktivering ikke er ens for personer med forskellig uddannelse, og ikke mindst fordi man kan tænke, at man deltager i et lokalt arbejdsmarked baseret på ens uddannelse. En ufaglært og en person med en videregående uddannelse søger ikke de samme jobs. Resultaterne for de tre uddannelsesniveauer findes i Appendix B Arbejdsmarkedsreform 2 I tabel 3 vises estimationsresultaterne for Arbejdsmarkedsreform 2; estimeret over perioden fra 1994 til Tidsdummierne viser, at sandsynligheden for aktivering stiger, jo længere tid man er ledig. Reform-dummierne, D1996 og D1998, samt interaktionerne med tiden, viser at sandsynligheden for aktivering stiger, når man rammes af reformen. Sandsynligheden for at finde beskæftigelse falder, jo længere tid man er ledig. Dette er et udtryk for, at de personer, som hurtigt finder arbejde, er forsvundet fra samplet, efterhånden som tiden går, og der er derfor en større og større andel af personer tilbage, som har svært ved at finde arbejde. Reformeffekten, dvs. den øgede overgang til beskæftigelse som følge af højere sandsynlighed for aktivering, er på 0,35, og denne effekt er signifikant på et 1 pct. niveau. Desuden ses en lock-in-effekt ved aktivering, idet parameteren til Akt er negativ og signifikant. Fortolkningen af det resultat er, at når først de ledige er kommet i gang med aktivering, så er de længere om at komme i beskæftigelse, end hvis ikke de havde været i aktivering. Heckman-Singer-korrektionen giver to mass points, hvor det ene er normeret til (0,0). Det andet masspoint er estimeret til (μ Besk, μ Akt ) = (0,62 ; -3,61), hvilket svarer til odds ratios på 1,86 og 0,03 for hhv. beskæftigelse og aktivering i forhold til at fortsætte som ledig. 11

14 5 Resultater Tabel 3: Beskæftigelseseffekt for Arbejdsmarkedsreform 2 Variabel P(Akt) P(Besk) Variabel P(Akt) P(Besk) uge ,22*** -0,87*** Historisk Led. 0,012*** -0,004*** uge ,98*** -1,21*** Samlevende 0,08*** 0,24*** uge ,57*** -1,53*** Børn -0,015 0,10*** uge ,90*** -1,86*** Faglig 0,24*** 0,20*** uge ,60*** -2,03*** Kort 0,17*** 0,03 uge ,31*** -2,09*** Mellemlang 0,13*** 0,18*** uge ,61*** -1,82*** Lang -0,31*** -0,03 D1996-0,33*** Alder -0,09*** 0,02+ D1998 0,05+ Alder kvadreret 0,0008*** -0,0005** D1996 * uge ,36*** Led. grad -0,10*** -0,016*** D1996 * uge ,50*** Akt -0,63*** D1996* uge ,48*** P(Akt)(1-Akt) 0,35** D1996 * uge ,52*** Konstant 1,28*** -3,17*** D1996 * uge ,51*** D1996 * uge ,13+ D1996 * uge ,60*** D1998 * uge ,03 D1998 * uge ,18*** D1998* uge ,08+ D1998 * uge ,03 D1998 * uge ,00 D1998 * uge ,16* D1998 * uge ,86*** N μ Besk 0,77 μ Akt -4,41 a 1,65 *** repræsenterer et signifikansniveau på 0.1 %, ** er 1 %, * er 5 % og + er 10 % 12

15 5 Resultater 5.2 Beskæftigelseseffekt for Arbejdsmarkedsreform 3 I tabel 4 vises estimationsresultaterne fra Arbejdsmarkedsreform 3. Disse er gennemført over perioden 1998 til Tabel 4: Beskæftigelseseffekt for Arbejdsmarkedsreform 3 Variabel P(Akt) P(Besk) Variabel P(Akt) P(Besk) uge ,28*** -0,39*** D2001 * uge ,001 uge ,77*** -0,71*** D2001 * uge ,11+ uge ,28*** -1,05*** D2001 * uge ,34*** uge ,56*** -1,08*** D2001 * uge ,52*** uge ,56*** -1,39*** D2001 * uge ,50*** uge ,60*** -1,52*** D2001 * uge ,33* uge ,26*** -1,72*** D2001 * uge ,52*** D1999-0,04 Historisk Led. 0,012*** -0,005*** D2000-0,16*** Samlevende 0,18*** 0,16 D2001 0,007 Børn 0,07*** 0,05* D1999 * uge ,20*** Faglig 0,029 0,27*** D1999 * uge ,27*** Kort 0,12*** 0,04 D1999 * uge ,20** Mellemlang 0,33*** 0,02 D1999 * uge ,39*** Lang 0,08** -0,11** D1999 * uge ,12*** Alder -0,12*** 0,01 D1999 * uge ,27*** Alder kvadreret 0,001*** 0 D1999 * uge ,21*** Led. grad -0,07*** 0,003 D2000 * uge ,20*** Akt 0,02 D2000 * uge ,12+ P(Akt)(1-Akt) 0,82*** D2000 * uge ,05 Konstant 1,15*** -4,09*** D2000 * uge ,58*** D2000 * uge ,22*** D2000 * uge ,70*** D2000 * uge ,44*** N μ Besk 1,06*** μ Akt -4,18*** a 1,5 *** repræsenterer et signifikansniveau på 0,1 %, ** er 1 %, * er 5 % og + er 10 % Ligesom for resultaterne ovenfor vedrørende Arbejdsmarkedsreform 2 stiger sandsynligheden for aktivering, jo længere tid man er ledig. Desuden ses reformen at slå igennem som en stigende sandsynlighed for aktivering. Dog sker denne stigning 13

16 6 Konklusion først fra uge 53 og frem. Faktisk er der en mindre sandsynlighed for aktivering i ugerne op til uge 53 for dagpengeforløb, der starter i 1999 og Herefter ses dog en tydelig stigning i aktiveringshazarden. For Arbejdsmarkedsreform 3 finder vi en motivationseffekt på 0,82, igen signifikant på et 0,1 pct. niveau. Heckman-Singerkorrektionen giver igen to mass points. Det ene er normeret til (0; 0) og det andet mass point er estimeret til (μ Besk, μ Akt ) = (1,06 ; -4,18), hvilket svarer til odds ratios på 2,89 og 0,02 for hhv. beskæftigelse og aktivering. 5.3 Effekter for uddannelsesgrupper Det kan tænkes, at der findes forskellige motivationseffekter for ledige med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Derfor har vi estimeret modellenerne for hver uddannelsesgruppe for sig. Motivationseffekten for ledige med erhvervsfaglig uddannelse, videregående uddannelse og ingen kompetencegivende uddannelse (ufaglærte) fremgår af tabel 5. Det fulde estimationsoutput kan ses i tabel 6 til 11 i Appendix B. Tabel 5: Beskæftigelseseffekt for uddannelsesgrupper Arbejdsmarkedsreform 2 Arbejdsmarkedsreform 3 Ufaglært 0,54** 0.98*** Faglig 0,38* 0.65* Videregående 0,26 0,50 Motivationseffekten for ufaglærte og faglærte er positiv og signifikant på mindst et 5 pct. niveau for begge reformer. Anderledes ser det ud med ledige med en videregående uddannelse. Her findes en positiv effekt, men den er ikke signifikant, end ikke på et 10 pct. niveau. 6 Konklusion Der findes en positiv, signifikant beskæftigelseseffekt for begge quasi-eksperimenter, Arbejdsmarkedsreform 2 og 3. Udsigten til aktivering motiverer med andre ord de ledige til at finde arbejde: Jo tættere i tid den ledige kommer tvungen aktivering, desto større er sandsynligheden for, at vedkommende selv finder noget at lave. Men 14

17 effekten afhænger af, hvor godt det går i økonomien generelt. Vi fandt den kraftigste effekt af en kortere passivperiode i årene fra 1998 til 2001, hvor ledigheden var lav, hvor de ledige havde gået ledig i kortere tid og var lidt ældre, men til gengæld også lidt dårligere uddannet. Men der var stadig en betydelig effekt af reformen i 1996, skønt ledigheden var høj på det tidspunkt, og der var flere langtidsledige. En opdeling på uddannelsesgrupper genfandt effekten for de faglærte og ufaglærte, mens effekten for ledige med en videregående uddannelse ikke er signifikant. Dette kan skyldes, at denne gruppe ikke er lige så homogen som de to andre. Videregående uddannelser varer mellem 2 og 6 år, og nogle retter sig specifikt mod arbejdsmarkedet, og nogle er rent teoretiske. Svaret på det indledende spørgsmål er således, at udsigten til aktivering den passive dagpengeperiode holder op og erstattes af tvungen aktivering generelt virker beskæftigelsesfremmende; de ledige finder hurtigere jobs. Effekten er stærkest i gode tider med lav ledighed, og hvor de ledige i gennemsnit har gået ledige i kortere tid, og svagest i dårlige tider med høj ledighed og for ledige med længere ledighedsanciennitet. Men selv i dårlige økonomiske tider er der en positiv effekt. 15

18 Litteratur Berg, Gerard J. van den, Annette Bergemann, og Marco Caliendo. The effect of active labor market programs on not-yet treated unemployed individuals. IZA Discussion Paper, (3825), Bjørn, Niels H., Lars Pico Geerdsen og Peter Jensen. The Threat of Compulsory Participation in Active Labour Market Programmes a Survey. Upubliceret forskningsoversigt, Ham, John C. og Samuel A. Rea, Jr. Unemployment Insurance and Male Unemployment Duration in Canada. Journal of Labor Economics, 5, Heckmann, James og Burton Singer. A Method for Minimizing the Impact of Distributional Assumptions in Econometric Models for Duration Data. Econometrica, Vol. 52, 2, Geerdsen, Lars Pico og Anders Holm. Duration of the ui period and percieved threat effect from labour market programmes. Labour Economics, 14, Graversen, Brian K. og Jan C. Van Ours. How to help unemployed find jobs quickly: Experimental evidence from a mandatory activation program. Journal of Public Economics, 92, Graversen, Brian K. og Brian Larsen. Is there a threat effect of mandatory activation programmes for the long-term unemployed? Empirical Economics, Jensen, Peter og Michal Rosholm. Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? Samfundsøkonomen, 1, Meyer, Bruce D.. Unemployment Insurance and Unemployment Spells. Econometrica, Vol. 58, Mortensen, Dale T. Unemployment insurance and job search decisions. Industrial and Labor Relations Review, (4), Ham, John C. og Samuel A. Rea, Jr.. Unemployment Insurance and Male Unemployment Duration in Canada. Journal of Labor Economics, 5, Rosholm, Michael og Michael Svarer. The Threat Effect of Active Labour Market Programmes. The Scandinavian Journal of Economics, 110,

19 Appendix A Appendix A Som nævnt i afsnit 4 er modellen estimeret ved hjælp af en varighedsmodel med to ligninger: en beskæftigelses- og en aktiveringsligning: A.1 Beskæftigelsesmodellen Beskæftigelseseffekten estimeres vha. følgende simultane ligninger: PP(BBBBBBBB = 1 TT jj) = eeeeee ββ BBBBBBBBXX iiii 1+eeeeee ββ BBBBBBBB XX iiii, PP(AAAAAA = 1 TT jj) = eeeeee ββ AAAAAAXX iiii 1+eeeeee ββ AAAAAA XX iiii hvor T er længden på dagpengeforløbet, j er ugenummeret, og i indikerer individnummer. Besk indikerer, at dagpengeforløbet er endt i beskæftigelse, og Akt indikerer, at man deltager i aktivering. Ligningerne er formuleret som hazards eller betingede sandsynligheder, dvs. hvad er sandsynligheden for, at der findes beskæftigelse i denne uge givet, at vi ved, at der ikke er fundet beskæftigelse i ugerne op til denne uge? Ligningerne bindes sammen ved at vælge følgende parametrisering for beskæftigelsesligningen: tt=7 ββ BBBBBBBB XX = αα EEEEEE + δδ BBBBBBBB tt DDii tt + λλ 1 PP(AAAAAA = 1)(1 AAAAAA) + λλ 2 AAAAAA + λλ 3 XX tt tt=1 Her indgår sandsynligheden for aktivering som en forklarende variabel. Motivationseffekten til beskæftigelse fanges med λλ 1, hørende til sandsynligheden for aktivering, givet at man endnu ikke er aktiveret. Til aktiveringsligningen vælges følgende parametrisering for Arbejdsmarkedsreform 2: tt=7 tt=7 ββ AAAAAA XX AA = αα AAAAAA + δδ AAAAAA tt DDii tt + γγ AAAAAA tt DDii tt (DD DD1998) + ηη 1 HHHHHHHHHHHHHHHH tt tt=1 tt=1 +ηη 2 DD ηη 3 DD ηη 4 XX tt Og for Arbejdsmarkedsreform 3 vælges følgende parametrisering af aktiveringsligningen: 17

20 Appendix A tt=7 tt= ββ AAAAAA XX AA = αα AAAAAA + δδ AAAAAA tt DDii tt + γγ AAAAAA tt DDii tt DDDD + ηη 1 HHHHHHHHHHHHHHHH tt tt=1 tt= ηη 2 DD ηη 3 DD ηη 4 DD ηη 5 XX tt For alle ligninger gælder, at DDii tt er tidsdummier med cut-off points ved 13 uger, 26 uger osv., og hvor den sidste dummy indikerer alle varigheder over 102 uger. Histled er antallet af uger på dagpenge over en periode på 3 år denne sættes lig med 0, hvis man har genoptjent retten til en fuld dagpengeperiode. Dummyen D1996 indikerer dagpengeforløb, der er påbegyndt inden reformen, og som rammes af denne, samt dagpengeforløb, der er påbegyndt efter reformen, men hvor der ikke er genoptjent retten til en fuld dagpengeperiode. D1998 indikerer dagpengeforløb påbegyndt efter reformen, og hvor der er optjent ret til en fuld dagpengeperiode samt dagpengeforløb, som allerede er ramt af reformen i 1996 og så oplever en yderligere reduktion i passivperioden til 2 år i Dummyerne slår kun ud i de perioder, hvor reglerne gælder, dvs. at D1996 f.eks. først tændes, når dagpengeforløbet krydser 1. juli Dummierne D1999, D2000 og D2001 indikerer kalenderåret for dagpengeforløbets start. Akt er en indikatorvariabel for, om man deltager i aktivering i den pågældende uge. XX tt er en tidsafhængig vektor med socioøkonomiske variable, herunder en dummy for, om man har en partner, en dummy for om der er børn i huset, alder, alder kvadreret, arbejdsløshedsgraden i kommunen og dummier for uddannelsesniveau. Det bemærkes, at reformen, både for reform 2 og 3, er interageret med tidsdummierne. Dette skyldes, som vi så på figur 1 og 2, at reformerne påvirker hazarden forskelligt, alt efter hvilken uge man befinder sig i. Dette skyldes i høj grad, at tidspunktet for tvungen aktivering rykkes frem, men indtil da er der ingen lovmæssige krav om aktivering. A.2 Detaljerede modelbetragtninger Begge modeller estimeres vha. maximum likelihood. Beskæftigelsesligningen giver følgende likelihood-bidrag: L BBBBBBBB = eeeeee(ββ BBBBBBBB BBBBBBBBXX) 1 + eeeeee(ββ BBBBBBBB XX) jj 1 1 BBBBBBBB eeeeee(ββ BBBBBBBB XX) eeeeee(ββ BBBBBBBB XX) kk=1 18

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Mikkel Nørlem Hermansen De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:3 Sekretariatet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN

EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN Michael Svarer & Michael Rosholm EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst 30. oktober 2006 J.nr. 2773 tpj/meg/jp 33145949 70 e-mail tpj@akf.dk Akf working paper Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst Mette Gørtz Torben Pilegaard Jensen L:\TEKST\FORLAG\TPJ\2773 3F\working

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere